FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK. En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK. En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren"

Transkript

1 FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren

2 INDHOLD

3 INDHOLD 3 INDHOLD 2 Holdet bag publikationen Forord anbefalinger... 6 BARRIERER 8 FORMÅL 16 BETYDNING 18 POTENTIALE 22 Stigende globalt forbrug Realisering af potentialet KONKURRENCEEVNE 28 Styrket afregningspris Styrket indtjening...30 Styrket kapitalafkast Svag udvikling i fodereffektivitet Svækket investeringsevne Svag produktivitetsudvikling...35 Høje kapitalomkostninger DANSKE RAMMEBETINGELSER 38 Politisk fastsatte meromkostninger Produktivitetshæmmende regulering Negative danske vilkår svækker konkurrenceevne ANBEFALINGER 42 Anbefaling 1: EU-ligestilling af harmonikrav for svin Anbefaling 2: Omkostnings reduktion på kødkontrol Anbefaling 3: Miljøteknologiordningen under LDP styrkes Anbefaling 4: Fleksibel produktionsret Anbefaling 5: Suspendering af ting lysningsafgiften for unge landmænd Anbefaling 6: Dato for målrettet og individuel gødningsregulering Anbefaling 7: Suspendering af reglen om husdyrtryk Anbefaling 8: Fleksibel udnyttelse af produktionstilladelser Anbefaling 9: Målrettet ammoniakregulering...54 Anbefaling 10: Dato for ny husdyrlov og faste frister for offentlig sagsbehandling Høje lønomkostninger Konkurrenceforvridende rammevilkår Positive udenlandske vilkår svækker dansk konkurrenceevne

4 4 HOLDET BAG PUBLIKATIONEN Holdet bag publikationen Denne publikation er blevet til i samarbejde mellem en række hovedaktører i den danske slagtesvinesektor: Landbrug & Fødevarer, slagteriet Tican, slagteriet Danish Crown, Danske Svineproducenter, Videncenter for Svineproduktion og Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Sekretariatsbetjeningen er sket i Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion og Danske Svineslagterier. Vi har valgt at kalde publikationen for Flere slagtesvin - vækst i Danmark: En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren. Søren Gade Landbrug og Fødevarer Kjeld Johannesen Danish Crown Ove Thejls Tican Hans Aarestrup Danske Svineproducenter Jan Mousing Videncenter for Svineproduktion Henrik Zobbe Institut for Fødevareog Ressourceøkonomi Københavns Universitet

5 FORORD 5 Forord Kan man forestille sig, at byggebranchen måtte sige nej til at energirenovere alle Danmarks boliger og dermed beskæftige tusinder af håndværkere, fordi der manglede termovinduer? Det er situationen for slagtesvinesektoren, som ikke kan opfylde verdensmarkedets stigende efterspørgsel på svinekød. Fordi der mangler slagtesvin i Danmark. De seneste ni år har den danske produktion af slagtesvin været i fald. Det har resulteret i tusinder af tabte arbejdspladser på slagterierne og i hele samfundet. Arbejdspladser som fortrinsvist er flyttet til Tyskland og Polen, hvor omkostninger og politisk regulering er mere fordelagtige. Vi er ved et vendepunkt. Fundamentet for den danske slagtesvinesektor er ved at smuldre. I næste led rammer det hele den unikke danske klynge af virksomheder og aktører, som udgør værdikæden svinekød. De lever alle af slagtesvinesektorens behov. Slagtesvinesektoren har derfor nedsat en arbejdsgruppe til at analysere, hvad der blokerer for vækst i den danske produktion af slagtesvin. Formålet er at komme med konkrete anbefalinger til, hvad der på kortere sigt kan gøres for at øge produktionen af danske slagtesvin og efterfølgende eksport af svinekød. Det skal bidrage til det langsigtede hovedmål om at genetablere den danske produktion af slagtesvin. Alt har en pris... Der er en engelsk talemåde der hedder There s no such thing as a free lunch. Dette gælder også for udviklingen indenfor svineindustrien. Når antallet af slagtninger i Danmark går ned, efterlader det en regning, som det danske samfund kommer til at betale Regning til den danske stat arbejdspladser 7.2 mia. DKK i eksportindtægt DANKORT

6 6 10 ANBEFALINGER 10 anbefalinger For at styrke produktion af slagtesvin på kortere sigt anbefaler Slagtesvinesektoren: 1. EU-ligestilling af harmonikrav for svin Harmonikravet for svineproduktion bør ligestilles med andre EU-lande. 2. Omkostningsreduktion på kødkontrol Der bør indføres en pause for udgifter til kødkontrol udover minimumstaksten på 1 EUR. 3. Miljøteknologiordningen under LDP styrkes Der bør afsættes yderligere 100 millioner kroner om året fra 2014 til nye miljøvenlige stalde til slagtesvin. 4. Fleksibel produktionsret Der bør ske en ændret fortolkning af EU-lovgivningen og Husdyrgodkendelsesloven. 5. Suspendering af tinglysningsafgift for unge landmænd Tinglysningsafgifterne bør fjernes ved førstegangskøb for at hjælpe yngre landmænd. 6. Dato for målrettet og individuel gødningsregulering Det bør besluttes at indføre en målrettet gødningsregulering senest i august Suspendering af reglen om husdyrtryk Der bør indføres en pause for reglen om husdyrtryk indtil en målrettet miljøregulering er på plads. 8. Fleksibel udnyttelse af produktionstilladelse Miljøstyrelsen bør præcisere, at en produktionstilladelse må udnyttes fleksibelt efter udsving i produktionen. 9. Målrettet ammoniakregulering De danske ammoniakkrav bør målrettes særligt værdifulde og bevaringsværdige naturområder. 10. Dato for ny husdyrlov og faste frister for offentlig sagsbehandling Der bør fastsættes en dato for en målrettet indførelse af individuel miljøregulering og et 6 mdr. loft for offentlig sagsbehandling og indføres en 6 måneders frist for miljøgodkendelse. Brug for muligheder og motivation Grundlæggende er der brug for at udvikle incitamenter til investering i produktion af slagtesvin i Danmark. De enkelte anbefalinger vil gøre det mere attraktivt at investere i produktion af slagtesvin.

7 Vækstpotentialet for dansk produktion af slagtesvin Genvindes det tidligere råvaregrundlag på omkring 23 millioner slagtesvin om året, vil der frem mod 2020 kunne skabes nye arbejdspladser og en ekstra eksportindtjening på 7,2 milliarder kroner.

8 01 BARRIERER

9 BARRIERER 9 Mangel på råvarer bremser produktionen Efterhånden er det gået op for de fleste, at Danmark ikke kan klare sig uden produktion. Det er sket i takt med, at konsekvenserne af udflytning af produktion fra Danmark er blevet synlige i form af tabte arbejds pladser. Udfordringen er nu at sikre et holdbart grundlag for produktion i Danmark. Det gælder ikke mindst for den danske slagtesvinesektor, som er en af verdens største eksportører af svinekød. Danske svineslagterier kæmper med at fast holde produktion herhjemme. Udfordringen er helt unik i en dansk produktionssammenhæng: nemlig mangel på råvarer i form af slagtesvin. For ti år siden blev der produceret omkring 23 millioner slagtesvin i Danmark årligt. I dag produceres der omkring 19 millioner slagtesvin årligt et fald på over 17 pct. Mens antallet af slagtninger på de danske slagterier er reduceret med omtrent det samme. Skal Danmark udnytte det voksende vækstpotentiale i Asien, må vi satse meget kraftigere på, at levere de nødvendige råvarer til svineslagterierne, så vi kan eksportere mere. FIGUR 1: SLAGTNINGER I DANMARK ( ) Prod. grise (mio.) Slagtet i DK Slagtingerne omfatter såvel andelsslagterier, privatestlagterier, offentlige slagterhuse som private slagtermestre i Danmark. Kilde: Landbrug & Fødevarer

10

11 Slagtesvinesektoren Slagtesvinesektoren spænder fra landbrugets produktion af slagtesvin over slagteriernes svineslagtninger til fødevarevirksomhedernes forarbejdning af svinekød. Slagtesvinesektoren er en del af den samlede danske svineklynge sammen med virksomheder, som er tæt knyttet til slagtesvinesektoren. Det er blandt andet forsyningsvirksomheder, transportvirksomheder, handelsvirksomheder, teknologileverandører, maskinvirksomheder, forskningsinstitutioner mv.

12 12 BARRIERER Konkurrenceevne under pres Det kniber dog for dansk produktion af slagtesvin at konkurrere med vores omkringliggende lande. Slagtesvinesektoren blomstrer i Tyskland og Polen, hvor der er bedre vækstbetingelser for slagtesvinebedrifter og svineslagterier. Tyske og polske producenter af slagte svin har en bedre indtjening og kan tilbyde en højere pris for smågrise end danske producenter. Som rapporten viser handler det f.eks. om forskel i rammevilkår. Det har sat danske slagtesvineproducenter under pres og medvirket til at nedbringe den danske produktion af slagtesvin til fordel for produktion og eksport af smågrise. Samtidig investerer danske landmænd i stigende grad i slagtesvinebedrifter i udlandet, hvor omkostninger er lavere og rammevilkårene bedre. Dele af Danmarks lovgivning er ifølge Produk tivitets - kommissionen unødvendig restriktiv og er præget af detailregulering, som begrænser produktionen. Det hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling. Denne type regulering er specielt landbrugsproduktionen udfordret af. Det handler om, at når de danske lovbestemte rammevilkår for produktion af slagtesvin er mindre gunstige end rammevilkårene i særligt Tyskland og Polen, skader det slagtesvinesektorens konkurrenceevne. FIGUR 2: EKSPORT AF SMÅGRISE Andre lande Tjekkiet Polen Holland Italien Tyskland Kilde: Landbrug & Fødevarer

13 BARRIERER 13 Det samme gælder de høje danske omkostninger til løn, finansiering og produktion sammenlignet med andre EU-lande. i automatisering, mere effektive produktionsmetoder og produktudvikling har hidtil været opskriften til overlevelse. Det handler desuden om den knivskarpe internationale konkurrence på de tyske, russiske og kinesiske eksportmarkeder, hvor de største konkurrenter er Tyskland, USA, Canada og Brasilien. Internationalt set er dagligvarehandlen samlet hos få og meget store kæder, som presser fortjenesten på svinekød. Med udgangspunkt i stigende omkostninger og svære rammevilkår forsøger den danske slagtesvinesektor at skabe en position for deres produkter, som giver høj værdi. Investering Lige meget har det hjulpet. Siden 2007 har Danmark tabt terræn på det internationale marked for svinekød, hvor udviklingen i dansk svineproduktion ikke længere kan følge udviklingen i den globale produktion. I denne rapport kommer slagtesvinesektoren med en række anbefalinger, som kan øge produktionen og reducere produktionsomkostningerne for slagtesvinesektoren indenfor et kortere tidsperspektiv. FIGUR 3: UDVIKLING I DEN GLOBALE SVINEKØDSPRODUKTION SAMMENLIGNET MED DANMARK ( ) Indeks 2003= Globale svinekødsproduktion Svinekødsproduktion Danmark Kilde: GIRA

14 14 BARRIERER Anbefalingerne retter sig mod fire centrale udfordringer for slagtesvinesektoren: 1. Utilstrækkelige investeringer. 2. Produktivitetshæmmende regulering. 3. Manglende udnyttelse af kapacitet. 4. Politiske fastsatte meromkostninger. Anbefalingerne er nødvendige skridt på vejen mod det langsigtede mål om en genetablering af produktionen af slagtesvin i Danmark på 23 millioner slagtesvin. Anbefalingerne er ikke udtømmende og kan ikke alene sikre råvaregrundlaget. Dertil må der en ny og målrettet miljøregulering til, hvor hvert geografisk område vurderes for sig. Men der er behov for politiske tiltag, som kan skabe optimisme i erhvervet her og nu. Fem tværgående principper har været styrende for anbefalingerne: En bæredygtig intensiv produktion, et konkurrencedygtigt omkostningsniveau, fleksibel og målrettet regulering, lige vilkår for regulering mellem EU-lande og konkurrencedygtig produktivitetsudvikling. Det er hensigten, at alle anbefalingerne skal bidrage til et eller flere af disse principper.

15 Fem tværgående principper for vækst i slagtesvinesektoren 1. En bæredygtig og intensiv fødevareproduktion 2. Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau 3. En målrettet og individuel regulering 4. Lige vilkår for regulering mellem EU-lande 5. En konkurrencedygtig produktivitetsudvikling

16 02 FORMÅL

17 FORMÅL 17 Øget produktion i dag og genetablering på sigt På kortere sigt er målet at sikre en større dansk produktion af slagtesvin. På længere sigt er hovedmålet at få den danske produktion af slagtesvin tilbage på vækstsporet ved at genetablere produktionen af slagtesvin fra 2004 på 23 millioner slagtesvin årligt. Situationen for den danske slagtesvinesektor er så alvorlig, at der skal ske forbedringer inden for kort tid. Forbedres slagteriernes råvaregrundlag ikke snart med flere slagtesvin, kan vi ikke udnytte det globale eksportpotentiale for dansk svinekød. Slagtesvinesektoren kan imidlertid ikke udvide produktionen af slagtevin på de samme vilkår, som i andre EU-lande. Særlige danske miljøregler og produktionsafgifter, som ikke findes andre steder i Europa, gør det både sværere og dyrere at producere svinekød i Danmark. Rapportens anbefalinger har til formål at bidrage til at øge væksten i produktionen af slagtesvin. Det kræver ligestilling af rammevilkår mellem EU-landene, så slagtesvinesektoren i Danmark ikke stilles dårligere end i andre EU-lande. I modsat fald vil der ske en kapacitetstilpasning og afvikling af ressourcer i slagtesvinesektoren. Det vil føre til, at vi taber det store globale markedspotentiale for dansk svinekød og i sidste ende grundlaget for værdikæden svinekød.

18 03 BETYDNING

19 BETYDNING 19 Fødevareklyngen er en vækstgenerator Landbrugs- og fødevareproduktionen er af afgørende vigtighed for Danmarks velfærd. Den danske fødevareklynge bidrager til det danske samfund blandt andet via eksport og beskæftigelse. Fødevareklyngens eksport var i 2012 på 148 milliarder kroner. Gennem underleverancer og servicebehov skaber fødevareklyngen og dens knap arbejdspladser beskæftigelse til andre danskere. Ifølge en analyse fra 2013, foretaget af analysebureauet DAMVAD, er landbruget det erhverv, som skaber størst økonomisk aktivitet i industrien og serviceerhvervene. Hver gang der omsættes for 100 millioner kroner i landbruget, omsættes der for over 31 millioner kroner i industrien og 50 millioner kroner i det samlede serviceerhverv inklusive byggeriet. Derfor er der en stor samfundsøkonomisk fordel ved en øget landbrugsproduktion. sker i følge erhverv. Af de var de beskæftiget med svineproduktion i landbruget. Resten var beskæftiget i den øvrige værdikæde i svinekødsklyngen, herunder på slagterier. Den danske eksport af svinekød beløb sig i 2012 til over 32 milliarder kroner og er mere end fordoblet siden slutningen af 1980 erne. 90 pct. af det svinekød, som produceres i Danmark eksporteres til verdensmarkedet. Den store eksportandel i produktionen af svinekød bidrog i 2012 med et overskud på Danmarks varehandelsbalance på knap 29 milliarder kroner. I forhold til andre danske erhverv leverer svinesektoren et af de største bidrag til valutaindtjeningen i Danmark. Det skyldes primært, at næsten hele værdikæden svine- FIGUR 4: FØDEVAREKLYNGEN Svineklyngens bidrag til samfundet Det gælder ikke mindst inden for svinekød, som bidrager til samfundsøkonomien i kraft af: En årlig eksport på over 32 milliarder kroner i 2012 Et handelsbalanceoverskud på knap 29 milliarder kroner i 2012 Forsyning af hovedparten af det danske forbrug af svinekød EKSPORT 148 MIA. KR. Over beskæftigede i 2012 alene på svineslagterierne beskæftigede i hele den danske svinekødsklynge i pct. af hele beskæftigelsen i den danske fødevare- 22% Svinesektor 12% Fisk og akvakultur klynge i 2012 En stor betydning for beskæftigelsen i yderområderne En stor andel af verdensmarkedet for svinekød 13% 2% 8% Kvægsektor Fjerkræsektor Pelsskind 6% 37% Agroindustri Andet Med arbejdspladser i den samlede danske svineklynge, stod den samlede danske svineproduktion i 2012 for en væsentlig andel af den danske fødevareklynges knap arbejdspladser og omkring menne- Kilde: Landbrug & Fødevarer

20 Svinekødsproduktionens bidrag til samfundsøkonomien En årlig eksport på over 32 milliarder kroner i 2012 Et handelsbalanceoverskud på knap 29 milliarder kroner i 2012 Forsyning af hovedparten af det danske forbrug af svinekød Over beskæftigede i 2012 alene på svineslagterierne beskæftigede i hele den danske svinekødsklynge i pct. af hele beskæftigelsen i den danske fødevareklynge i 2012 En stor betydning for beskæftigelsen i yderområderne En stor andel af verdensmarkedet for svinekød

21 BETYDNING 21 kød er placeret i Danmark fra produktion af korn og foder over slagtesvineproduktion til slagtning af svinene og fremstilling af kødprodukter. Derfor er produktionen af svinekød i Danmark relativt uafhængig af import af rå- og hjælpestoffer. Det betyder også, at slagtesvinesektoren hænger tæt sammen med andre dele af dansk erhvervsliv. Problemer i én del af værdikæden svin påvirker hele resten af værdikæden. Derfor er det så vigtigt at sikre, at der produceres tilstrækkeligt med slagtesvin i Danmark. Ud over slagtesvineproduktionen og svineslagterierne er en række tilknyttede virksomheder afhængige af slagtesvinesektoren. Det er blandt andet virksomheder inden for forsyning, transport, handel, teknologi, maskiner, forskning mv. Samarbejdet inden for klyngen er en stor fordel for alle parter. De virksomheder, som er knyttet sammen i en klynge, er ofte er i stand til at skabe mere vækst end virksomheder uden den samme tilknytning. FIGUR 4: DEN DANSKE SVINEKLYNGE VÆRDIKÆDEN OG EKSEMPLER PÅ TILKNYTTEDE OMRÅDER Kapital Inventar Biogas Off. myndigheder Rådgivning Gyllehåndtering Staldbygning Leverandører Landmænd Slagterier Forædling Detailkæder Foder Skoler og udd. Transport Food Service Eksportfremme Teknologi Fagbevægelse

22 04 POTENTIALE

23 POTENTIALE 23 Dansk svinekød efterspurgt i udlandet Dansk svinekødsproduktion har historisk været i stand til at udnytte de markedsmuligheder, som er opstået som følge af den globale liberalisering af verdenshandlen med svinekød. Frihandelsaftaler har bragt dansk svinekød til forbrugerne i lande som Japan, Australien og USA. I disse lande er dansk svinekød efterspurgt på grund af sin høje kvalitet og fødevaresikkerhed. Gennem tiderne har den danske produktion af svinekød været i stand til at producere nok slagtesvin til at følge med det stigende forbrug af svinekød i verden. Kombinationen af den økonomiske udvikling og befolkningstilvæksten i en lang række asiatiske lande har skabt nye markedsmuligheder for dansk svinekød. Spørgsmålet er, om den danske produktion af svinekød fremover kan forløse det store potentiale for vækst og eksport, eller om der eksisterer barrierer for vækst. Stigende globalt forbrug Potentiale for en voksende dansk svine kødsproduktion og eksport er store som følge af den stigende efterspørgsel efter kød på det globale kødmarked. Den hollandske bank Rabobank, som har rødder i hollandsk landbrug og andelsbevægelse, forudser, at den globale efterspørgsel på svinekød vil vokse med omkring 42 pct. indtil Efterspørgslen stammer primært fra den i stigende grad købestærke asiatiske middelklasse. Asiens middelklasse ønsker svinekødsprodukter af en høj og ensartet kvalitet, med god smag, høj fødevaresikkerhed og sporbarhed. Det kan den danske eksport af svinekød opfylde. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I DEN GLOBALE EFTERSPØRGSEL EFTER KØD tons Fisk/skaldyr Æg Får/lam Fjerkræ Svinekød Oksekød 800, , , % +19 % +17 % 500, % 400, % 300, , , Kilde: Rabobank

24 24 POTENTIALE For at udnytte de store markedsmuligheder i Asien, er det nødvendigt at ændre de nuværende rammebetingelser i en retning, som giver mulighed for at udvikle produktionen. Den nuværende danske miljø regulering sætter samtidig et loft for, hvor meget produktionen af svinekød kan øges. Det skaber risiko for, at Danmark må melde sig ud af kampen om de fremtidige vækstmarkeder i Asien. Hvis den danske eksport af svinekød ikke kan følge med efter spørgslen fra Asien på svinekød vil vores konkurrenter Tyskland, USA, Canada og Brasilien overtage vores position på verdensmarkedet. Det vil ikke blot betyder, at vi får svært ved at fastholde vores eksisterende eksport. Det betyder også, at Danmark mister grebet om muligheden for yderligere eksportindtægter i milliardklassen. Verdens fødevareforbrug stiger gode muligheder for dansk eksport Verdens befolkning er voksende og forventes inden 2050 at ramme 9 mia. mennesker. Samtidig ses en voksende middeklasse, der vil efterspørge mange af de produkter, som dansk landbrug producerer. Danmarks nuværende position som eksportør af landbrugsvarer af høj ensartet kvalitet med høj fødevaresikkerhed, skal udnyttes og medvirke til at sikre, at Danmark får del i den stigende globale efterspørgsel. Det globale forbrug af kød forventes at stige markant. Forbruget af svinekød i Asien og Latinamerika ventes at vokse med ca. 20 pct. fra 2010 til Den nye større middelklasse har stor købekraft og vil bl.a. efterspørge flere forædlede fødevarer, samt produkter i høj kvalitet og høj fødevaresikkerhed. Alle er parametre, hvor Danmark allerede i dag har styrket positioner, der fremadrettet kan udnyttes i endnu højere grad. Den globale landbrugsproduktion skal vokse med 60 pct. for at dække fødevarebehovet i fremtiden. Kun 10 pct. af den globale vækst i afgrødeproduktionen skal forventes at komme fra udvidelse af landområder, resten skal komme fra højere udbytte og afgrødeintensitet, det betyder at fødevareproduktionen skal være mere intensiv og bæredygtig.

25 POTENTIALE 25 Realisering af potentialet Nye staldanlæg med moderne teknologi reducerer miljøbelastningen betragteligt for hvert produceret slagtesvin. Gennem større anvendelse af miljøteknologi, nye former for gyllehåndtering, ventilation og luftrensning samt optimering af foder, genetik og management kan der opnås en øget landbrugsproduktion, som er både mere bæredygtig og intensiv. Sidegevinsten ved nye store staldanlæg er forbedret dyrevelfærd som følge af en langt mere professionel pasning af grisene. Der er gode muligheder for at øge produktionen og realisere markedsmulighederne i Asien samtidig med at øge hensynet til miljø og dyrevelfærd. Det kræver dels flere investeringer i større anlæg til slagtesvin. Dels kræver det en målrettet miljøregulering, hvor der reguleres efter hvad den enkelte producent af slagtesvin udleder til miljøet og luften. I modsætning til i dag, hvor der tages udgangspunkt i antallet af slagtesvin på den enkelte bedrift. Når grise flytter fra en gammel stald og ind i en ny stald reduceres miljøbelastningen betragteligt for hver produceret gris. Gammelgård 200 dyreenheder Typisk stald kg NH3 Nygård 300 dyreenheder Ny stald med ny teknologi (BAT) kg NH3 Grøn omstilling skaber vækst

26 26 POTENTIALE Svineindustrien i går, i dag... i morgen EKSPORT AF SMÅGRIS mio = 1 mio SLAGTNINGER I DK 22,6 mio = 1 mio SLAGTERI ARBEJDSPLADSER = PRODUCEREDE SLAGTESVIN I DK 23 mio = 1 mio

27 POTENTIALE 27 I erhvervet forventes antallet af søer at være uændret i perioden 2013 til 2020.Men fremgang i fødte grise som følge af avlen betyder, at produktionen af smågrise forsat vil øges. På grundlag af ca søer i både 2013 og 2020 blev i 2013 produceret 29,1 mio. smågrise i 2020 forventes produceret op mod 34,5 mio. smågrise mio Fremskrivning baseret på udviklingen fra 2004 til 2013 Genetablering af produktionen af slagtesvin 16,8 11,5 19,1 mio 16, ,5 mio 17,7 23

28 05 KONKURRENCE- EVNE

29 KONKURRENCEEVNE 29 Slagtesvinebedrifter og svineslagterier fylder mindre og mindre i Danmark og stadig mere i udlandet. Stagnerende produktivitet, høje omkostninger i forbindelse med finansiering, løn og produktion, samt ulige rammevilkår i forhold til landene omkring os, gør det vanskeligt at fastholde dansk produktion af slagtevin. For at øge råvaregrundlaget er det nødvendigt at fokuserer på det, som blokerer for en større produktion af slagtesvin, og hvad der kan øge produktionen. I den sammenhæng gør flere forhold sig gældende, herunder indtjeningen for producenterne af slagtesvin. Styrket afregningspris Afregningsprisen på både slagtesvin og smågrise har i lange perioder været højere i Tyskland end i Danmark. Svinekødet afsættes nemlig i stærk konkurrence på internationale markeder. Afregningsprisen på slagtesvin følger udsvingene i de internationale markedspriser på kød. Forskelle over grænserne, produktsammensætning, valutakurser, markedsforhold mv. påvirker også afregnings priserne. Afregningspriserne på råvarer varierer derfor ofte mellem de enkelte lande. Forskellen mellem den danske og tyske afregningspris er blevet mindre siden 2005, hvor nedgangen i den danske slagtesvineproduktion begyndte. I dag er afregningspriserne på slagtesvin i Danmark stort set på niveau med afregningspriserne i Tyskland. Den aktuelt faldende produktion af slagtesvin kan dermed ikke forklares med forskelle i prisspænd overfor eksempelvis Tyskland. FIGUR 8: GENNEMSNITLIGE AFREGNINGSPRISER PÅ SLAGTESVIN I DANMARK OG TYSKLAND Afregningspris Danmark Afregningspris Tyskland kr. 12,50 kr. 12,00 kr. 11,50 kr. 11,00 kr. 10,50 kr. 10,00 kr. 9,50 kr. 9,00 kr. 8,50 kr. 8, Kilde: Landbrug & Fødevarer

30 30 KONKURRENCEEVNE Styrket indtjening De danske producenter af slagtesvin har de seneste år oplevet en markant forbedring af driftsresultatet. I 2009 var det gennemsnitlige driftsresultat negativt med minus kroner pr. bedrift. I 2012 havde det ændret sig til et positivt resultat på kroner pr. bedrift. Den positive udvikling i driftsresultatet skal ses i sammenhæng med forbedrede afregningspriser i planteproduktionen. Mange slagtesvineproducenter har en betydelig planteproduktion. Det betyder, at de har kunne dække eget foderforbrug, samtidig med at de har nydt økonomisk godt af at kunne sælge overskydende korn til gode priser. Som følge heraf har bedrifter med en høj selvforsyningsgrad af foder haft større økonomisk fremgang end bedrifter med en lav grad af selvforsyning. TABEL 9: ØKONOMISK UDVIKLING PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, hektar i alt Dækningsbidrag, kroner Resultat af primær drift, kroner Driftsresultat, kroner Kilde: Landbrug & Fødevarer

31 KONKURRENCEEVNE 31 Styrket kapitalafkast Rentabiliteten i den danske produktion af slagtesvin har de sidste år forbedret sig i forhold til indtjeningen pr. kilo svinekød. Rentabiliteten afspejler hvordan en virksomhed får forrentet den investerede kapital. Rentabiliteten for dansk produktion af slagtesvin lå i 2012 på en tredjeplads i EU efter Spanien og Østrig. Dog med en negativ rentabilitet på minus 26 øre pr. kilo svinekød. Alle europæiske producenter af slagtesvin havde dog fremgang i rentabiliteten i Med øgede afregningspriser bliver bedrifterne generelt bedre til at forrente deres investerede kapital. Afregningsprisen i Danmark på 12 kroner pr. kilo i 2012 var 25 øre lavere pr. kilo end i Tyskland. I de fleste EU-lande var der i 2012 en generel stigning på mellem pct. i forhold til Med en prisstigning på 11 pct. lå prisstigningen i Danmark i den lave ende. FIGUR 10: RENTABILITET I DANSK SLAGTESVINEPRODUKTION kr pr slagtesvin Gennemsnit bedste1/3 del Kilde: Landbrug & Fødevarer

32 32 KONKURRENCEEVNE Svag udvikling i fodereffektivitet Foderforbruget har direkte betydning for indtjeningen i slagtesvineproduktionen, da foderomkostninger udgør en væsentlig del af omkostningerne i Danmark. Det gælder også for eksempelvis Tyskland. Optimal fodereffektivitet kræver gode staldforhold, sunde grise, førsteklasses foder og professionel pasning. Bedre sundhed er den mest effektive vej til bedre foderudnyttelse. Det stiller krav om en strømlinet staldproduktion med systematiske processer, modernisering af ældre stalde og opførelse af nye staldanlæg. Set over en tiårs periode har fodereffektiviteten hos danske slagtesvin været svagt men ujævnt stigende. Manglen på en entydig fremgang i fodereffektivitet har betydning for indtjeningen i slagtesvineproduktionen. Det samme gælder dog for de mest sammenlignelige lande i denne sammenhæng, Tyskland og Frankrig. Selvom disse lande har haft en mere entydig fremgang i fodereffektivitet de sidste ti år, har den været relativt svag. Derfor er der ikke tale om en isoleret dansk problemstilling. FIGUR 11: FODERFORBRUG PR. KILO TILVÆKST HOS SLAGTESVIN ( KILO) I UDVALGTE EU-LANDE Index Frankrig Tyskland Danmark 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 96,0 95, Kilde: Landbrug & Fødevarer

33 KONKURRENCEEVNE 33 Svækket investeringsevne Produktionen af slagtesvin afhænger i høj grad af producenternes investeringsevne. Det vil sige, hvor meget kapital, der er til rådighed til at foretage nye investeringer. Der er mulighed for at hente betydelige økonomiske stordriftsfordele ved at producere slagtesvin i større staldanlæg. Hvis producenterne kan opnå de nødvendige udvidelser af produktionsanlægget. Det stiller igen krav til blandt andet fleksible miljøgodkendelser. Omkostningerne ved at producere slagtesvin falder kraftigt, desto større bedriften er. Bedrifter med en kapacitet på mellem og pladser til slagtesvin, svarende til og slagtesvin har især økonomiske fordele ved stordrift. Det gælder særligt minimering af omkostninger til foderomkostninger, lønomkostninger og kapacitetsomkostninger med indflydelse på de aftagende omkostninger. FIGUR 12: OMKOSTNING VED PRODUKTION AF SLAGTESVIN VED ANTAL PLADSER I KRONER Kr./gris Omkostning i alt pr. solgt slagtesvin Stipladser Kilde: Landbrug & Fødevarer

34 34 KONKURRENCEEVNE De usikre og mindre gode indtjeningsforhold i dansk produktion af slagtesvin har medført en manglende tro på fremtiden, som har givet sig tydeligt udslag i færre investeringer. Fra 2008 har investeringerne i anlæg til slagtesvin været så små, at produktionsniveauet ikke har kunnet fastholdes. De begrænsede investeringer i nye og større produktionsanlæg reducerer muligheden for fremtidige stordriftsfordele i produktionen af slagtesvin. Det er på grund af stordriftsfordele, at store anlæg til produktion af slagtesvin klarer sig økonomisk godt. Produktionen af slagtesvin i Danmark foregår dog i mange tilfælde på mindre produktionsanlæg, som er spredt ud på mere en én lokalitet. Det medfører en meromkostning på 8 kroner pr. slagtesvin, når en bedrift har produktion på mere end én lokalitet. Samles produktionen i nye og større anlæg, kan der derfor hentes stordriftsfordele. FIGUR 13: INVESTERING I SLAGTESVINEANLÆG Index 200 Status quo mellem nyinvesteringer og afgang (100) Investerings index = 100* (investerings behov/reelt investeret) Kilde: Landbrug & Fødevarer

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold Gallup undersøgelse af landbrugets forhold 1 Tankerne bag Danskerne fremstår ofte som: negative over for landbruget havende lav viden om dets forhold værende uden interesse for landbrugets kår Formålet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse

NOTAT. 16. december 2013. Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse NOTAT Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Finansieringsudfordringer og -initiativer 3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere