FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK. En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK. En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren"

Transkript

1 FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren

2 INDHOLD

3 INDHOLD 3 INDHOLD 2 Holdet bag publikationen Forord anbefalinger... 6 BARRIERER 8 FORMÅL 16 BETYDNING 18 POTENTIALE 22 Stigende globalt forbrug Realisering af potentialet KONKURRENCEEVNE 28 Styrket afregningspris Styrket indtjening...30 Styrket kapitalafkast Svag udvikling i fodereffektivitet Svækket investeringsevne Svag produktivitetsudvikling...35 Høje kapitalomkostninger DANSKE RAMMEBETINGELSER 38 Politisk fastsatte meromkostninger Produktivitetshæmmende regulering Negative danske vilkår svækker konkurrenceevne ANBEFALINGER 42 Anbefaling 1: EU-ligestilling af harmonikrav for svin Anbefaling 2: Omkostnings reduktion på kødkontrol Anbefaling 3: Miljøteknologiordningen under LDP styrkes Anbefaling 4: Fleksibel produktionsret Anbefaling 5: Suspendering af ting lysningsafgiften for unge landmænd Anbefaling 6: Dato for målrettet og individuel gødningsregulering Anbefaling 7: Suspendering af reglen om husdyrtryk Anbefaling 8: Fleksibel udnyttelse af produktionstilladelser Anbefaling 9: Målrettet ammoniakregulering...54 Anbefaling 10: Dato for ny husdyrlov og faste frister for offentlig sagsbehandling Høje lønomkostninger Konkurrenceforvridende rammevilkår Positive udenlandske vilkår svækker dansk konkurrenceevne

4 4 HOLDET BAG PUBLIKATIONEN Holdet bag publikationen Denne publikation er blevet til i samarbejde mellem en række hovedaktører i den danske slagtesvinesektor: Landbrug & Fødevarer, slagteriet Tican, slagteriet Danish Crown, Danske Svineproducenter, Videncenter for Svineproduktion og Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Sekretariatsbetjeningen er sket i Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion og Danske Svineslagterier. Vi har valgt at kalde publikationen for Flere slagtesvin - vækst i Danmark: En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren. Søren Gade Landbrug og Fødevarer Kjeld Johannesen Danish Crown Ove Thejls Tican Hans Aarestrup Danske Svineproducenter Jan Mousing Videncenter for Svineproduktion Henrik Zobbe Institut for Fødevareog Ressourceøkonomi Københavns Universitet

5 FORORD 5 Forord Kan man forestille sig, at byggebranchen måtte sige nej til at energirenovere alle Danmarks boliger og dermed beskæftige tusinder af håndværkere, fordi der manglede termovinduer? Det er situationen for slagtesvinesektoren, som ikke kan opfylde verdensmarkedets stigende efterspørgsel på svinekød. Fordi der mangler slagtesvin i Danmark. De seneste ni år har den danske produktion af slagtesvin været i fald. Det har resulteret i tusinder af tabte arbejdspladser på slagterierne og i hele samfundet. Arbejdspladser som fortrinsvist er flyttet til Tyskland og Polen, hvor omkostninger og politisk regulering er mere fordelagtige. Vi er ved et vendepunkt. Fundamentet for den danske slagtesvinesektor er ved at smuldre. I næste led rammer det hele den unikke danske klynge af virksomheder og aktører, som udgør værdikæden svinekød. De lever alle af slagtesvinesektorens behov. Slagtesvinesektoren har derfor nedsat en arbejdsgruppe til at analysere, hvad der blokerer for vækst i den danske produktion af slagtesvin. Formålet er at komme med konkrete anbefalinger til, hvad der på kortere sigt kan gøres for at øge produktionen af danske slagtesvin og efterfølgende eksport af svinekød. Det skal bidrage til det langsigtede hovedmål om at genetablere den danske produktion af slagtesvin. Alt har en pris... Der er en engelsk talemåde der hedder There s no such thing as a free lunch. Dette gælder også for udviklingen indenfor svineindustrien. Når antallet af slagtninger i Danmark går ned, efterlader det en regning, som det danske samfund kommer til at betale Regning til den danske stat arbejdspladser 7.2 mia. DKK i eksportindtægt DANKORT

6 6 10 ANBEFALINGER 10 anbefalinger For at styrke produktion af slagtesvin på kortere sigt anbefaler Slagtesvinesektoren: 1. EU-ligestilling af harmonikrav for svin Harmonikravet for svineproduktion bør ligestilles med andre EU-lande. 2. Omkostningsreduktion på kødkontrol Der bør indføres en pause for udgifter til kødkontrol udover minimumstaksten på 1 EUR. 3. Miljøteknologiordningen under LDP styrkes Der bør afsættes yderligere 100 millioner kroner om året fra 2014 til nye miljøvenlige stalde til slagtesvin. 4. Fleksibel produktionsret Der bør ske en ændret fortolkning af EU-lovgivningen og Husdyrgodkendelsesloven. 5. Suspendering af tinglysningsafgift for unge landmænd Tinglysningsafgifterne bør fjernes ved førstegangskøb for at hjælpe yngre landmænd. 6. Dato for målrettet og individuel gødningsregulering Det bør besluttes at indføre en målrettet gødningsregulering senest i august Suspendering af reglen om husdyrtryk Der bør indføres en pause for reglen om husdyrtryk indtil en målrettet miljøregulering er på plads. 8. Fleksibel udnyttelse af produktionstilladelse Miljøstyrelsen bør præcisere, at en produktionstilladelse må udnyttes fleksibelt efter udsving i produktionen. 9. Målrettet ammoniakregulering De danske ammoniakkrav bør målrettes særligt værdifulde og bevaringsværdige naturområder. 10. Dato for ny husdyrlov og faste frister for offentlig sagsbehandling Der bør fastsættes en dato for en målrettet indførelse af individuel miljøregulering og et 6 mdr. loft for offentlig sagsbehandling og indføres en 6 måneders frist for miljøgodkendelse. Brug for muligheder og motivation Grundlæggende er der brug for at udvikle incitamenter til investering i produktion af slagtesvin i Danmark. De enkelte anbefalinger vil gøre det mere attraktivt at investere i produktion af slagtesvin.

7 Vækstpotentialet for dansk produktion af slagtesvin Genvindes det tidligere råvaregrundlag på omkring 23 millioner slagtesvin om året, vil der frem mod 2020 kunne skabes nye arbejdspladser og en ekstra eksportindtjening på 7,2 milliarder kroner.

8 01 BARRIERER

9 BARRIERER 9 Mangel på råvarer bremser produktionen Efterhånden er det gået op for de fleste, at Danmark ikke kan klare sig uden produktion. Det er sket i takt med, at konsekvenserne af udflytning af produktion fra Danmark er blevet synlige i form af tabte arbejds pladser. Udfordringen er nu at sikre et holdbart grundlag for produktion i Danmark. Det gælder ikke mindst for den danske slagtesvinesektor, som er en af verdens største eksportører af svinekød. Danske svineslagterier kæmper med at fast holde produktion herhjemme. Udfordringen er helt unik i en dansk produktionssammenhæng: nemlig mangel på råvarer i form af slagtesvin. For ti år siden blev der produceret omkring 23 millioner slagtesvin i Danmark årligt. I dag produceres der omkring 19 millioner slagtesvin årligt et fald på over 17 pct. Mens antallet af slagtninger på de danske slagterier er reduceret med omtrent det samme. Skal Danmark udnytte det voksende vækstpotentiale i Asien, må vi satse meget kraftigere på, at levere de nødvendige råvarer til svineslagterierne, så vi kan eksportere mere. FIGUR 1: SLAGTNINGER I DANMARK ( ) Prod. grise (mio.) Slagtet i DK Slagtingerne omfatter såvel andelsslagterier, privatestlagterier, offentlige slagterhuse som private slagtermestre i Danmark. Kilde: Landbrug & Fødevarer

10

11 Slagtesvinesektoren Slagtesvinesektoren spænder fra landbrugets produktion af slagtesvin over slagteriernes svineslagtninger til fødevarevirksomhedernes forarbejdning af svinekød. Slagtesvinesektoren er en del af den samlede danske svineklynge sammen med virksomheder, som er tæt knyttet til slagtesvinesektoren. Det er blandt andet forsyningsvirksomheder, transportvirksomheder, handelsvirksomheder, teknologileverandører, maskinvirksomheder, forskningsinstitutioner mv.

12 12 BARRIERER Konkurrenceevne under pres Det kniber dog for dansk produktion af slagtesvin at konkurrere med vores omkringliggende lande. Slagtesvinesektoren blomstrer i Tyskland og Polen, hvor der er bedre vækstbetingelser for slagtesvinebedrifter og svineslagterier. Tyske og polske producenter af slagte svin har en bedre indtjening og kan tilbyde en højere pris for smågrise end danske producenter. Som rapporten viser handler det f.eks. om forskel i rammevilkår. Det har sat danske slagtesvineproducenter under pres og medvirket til at nedbringe den danske produktion af slagtesvin til fordel for produktion og eksport af smågrise. Samtidig investerer danske landmænd i stigende grad i slagtesvinebedrifter i udlandet, hvor omkostninger er lavere og rammevilkårene bedre. Dele af Danmarks lovgivning er ifølge Produk tivitets - kommissionen unødvendig restriktiv og er præget af detailregulering, som begrænser produktionen. Det hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling. Denne type regulering er specielt landbrugsproduktionen udfordret af. Det handler om, at når de danske lovbestemte rammevilkår for produktion af slagtesvin er mindre gunstige end rammevilkårene i særligt Tyskland og Polen, skader det slagtesvinesektorens konkurrenceevne. FIGUR 2: EKSPORT AF SMÅGRISE Andre lande Tjekkiet Polen Holland Italien Tyskland Kilde: Landbrug & Fødevarer

13 BARRIERER 13 Det samme gælder de høje danske omkostninger til løn, finansiering og produktion sammenlignet med andre EU-lande. i automatisering, mere effektive produktionsmetoder og produktudvikling har hidtil været opskriften til overlevelse. Det handler desuden om den knivskarpe internationale konkurrence på de tyske, russiske og kinesiske eksportmarkeder, hvor de største konkurrenter er Tyskland, USA, Canada og Brasilien. Internationalt set er dagligvarehandlen samlet hos få og meget store kæder, som presser fortjenesten på svinekød. Med udgangspunkt i stigende omkostninger og svære rammevilkår forsøger den danske slagtesvinesektor at skabe en position for deres produkter, som giver høj værdi. Investering Lige meget har det hjulpet. Siden 2007 har Danmark tabt terræn på det internationale marked for svinekød, hvor udviklingen i dansk svineproduktion ikke længere kan følge udviklingen i den globale produktion. I denne rapport kommer slagtesvinesektoren med en række anbefalinger, som kan øge produktionen og reducere produktionsomkostningerne for slagtesvinesektoren indenfor et kortere tidsperspektiv. FIGUR 3: UDVIKLING I DEN GLOBALE SVINEKØDSPRODUKTION SAMMENLIGNET MED DANMARK ( ) Indeks 2003= Globale svinekødsproduktion Svinekødsproduktion Danmark Kilde: GIRA

14 14 BARRIERER Anbefalingerne retter sig mod fire centrale udfordringer for slagtesvinesektoren: 1. Utilstrækkelige investeringer. 2. Produktivitetshæmmende regulering. 3. Manglende udnyttelse af kapacitet. 4. Politiske fastsatte meromkostninger. Anbefalingerne er nødvendige skridt på vejen mod det langsigtede mål om en genetablering af produktionen af slagtesvin i Danmark på 23 millioner slagtesvin. Anbefalingerne er ikke udtømmende og kan ikke alene sikre råvaregrundlaget. Dertil må der en ny og målrettet miljøregulering til, hvor hvert geografisk område vurderes for sig. Men der er behov for politiske tiltag, som kan skabe optimisme i erhvervet her og nu. Fem tværgående principper har været styrende for anbefalingerne: En bæredygtig intensiv produktion, et konkurrencedygtigt omkostningsniveau, fleksibel og målrettet regulering, lige vilkår for regulering mellem EU-lande og konkurrencedygtig produktivitetsudvikling. Det er hensigten, at alle anbefalingerne skal bidrage til et eller flere af disse principper.

15 Fem tværgående principper for vækst i slagtesvinesektoren 1. En bæredygtig og intensiv fødevareproduktion 2. Et konkurrencedygtigt omkostningsniveau 3. En målrettet og individuel regulering 4. Lige vilkår for regulering mellem EU-lande 5. En konkurrencedygtig produktivitetsudvikling

16 02 FORMÅL

17 FORMÅL 17 Øget produktion i dag og genetablering på sigt På kortere sigt er målet at sikre en større dansk produktion af slagtesvin. På længere sigt er hovedmålet at få den danske produktion af slagtesvin tilbage på vækstsporet ved at genetablere produktionen af slagtesvin fra 2004 på 23 millioner slagtesvin årligt. Situationen for den danske slagtesvinesektor er så alvorlig, at der skal ske forbedringer inden for kort tid. Forbedres slagteriernes råvaregrundlag ikke snart med flere slagtesvin, kan vi ikke udnytte det globale eksportpotentiale for dansk svinekød. Slagtesvinesektoren kan imidlertid ikke udvide produktionen af slagtevin på de samme vilkår, som i andre EU-lande. Særlige danske miljøregler og produktionsafgifter, som ikke findes andre steder i Europa, gør det både sværere og dyrere at producere svinekød i Danmark. Rapportens anbefalinger har til formål at bidrage til at øge væksten i produktionen af slagtesvin. Det kræver ligestilling af rammevilkår mellem EU-landene, så slagtesvinesektoren i Danmark ikke stilles dårligere end i andre EU-lande. I modsat fald vil der ske en kapacitetstilpasning og afvikling af ressourcer i slagtesvinesektoren. Det vil føre til, at vi taber det store globale markedspotentiale for dansk svinekød og i sidste ende grundlaget for værdikæden svinekød.

18 03 BETYDNING

19 BETYDNING 19 Fødevareklyngen er en vækstgenerator Landbrugs- og fødevareproduktionen er af afgørende vigtighed for Danmarks velfærd. Den danske fødevareklynge bidrager til det danske samfund blandt andet via eksport og beskæftigelse. Fødevareklyngens eksport var i 2012 på 148 milliarder kroner. Gennem underleverancer og servicebehov skaber fødevareklyngen og dens knap arbejdspladser beskæftigelse til andre danskere. Ifølge en analyse fra 2013, foretaget af analysebureauet DAMVAD, er landbruget det erhverv, som skaber størst økonomisk aktivitet i industrien og serviceerhvervene. Hver gang der omsættes for 100 millioner kroner i landbruget, omsættes der for over 31 millioner kroner i industrien og 50 millioner kroner i det samlede serviceerhverv inklusive byggeriet. Derfor er der en stor samfundsøkonomisk fordel ved en øget landbrugsproduktion. sker i følge erhverv. Af de var de beskæftiget med svineproduktion i landbruget. Resten var beskæftiget i den øvrige værdikæde i svinekødsklyngen, herunder på slagterier. Den danske eksport af svinekød beløb sig i 2012 til over 32 milliarder kroner og er mere end fordoblet siden slutningen af 1980 erne. 90 pct. af det svinekød, som produceres i Danmark eksporteres til verdensmarkedet. Den store eksportandel i produktionen af svinekød bidrog i 2012 med et overskud på Danmarks varehandelsbalance på knap 29 milliarder kroner. I forhold til andre danske erhverv leverer svinesektoren et af de største bidrag til valutaindtjeningen i Danmark. Det skyldes primært, at næsten hele værdikæden svine- FIGUR 4: FØDEVAREKLYNGEN Svineklyngens bidrag til samfundet Det gælder ikke mindst inden for svinekød, som bidrager til samfundsøkonomien i kraft af: En årlig eksport på over 32 milliarder kroner i 2012 Et handelsbalanceoverskud på knap 29 milliarder kroner i 2012 Forsyning af hovedparten af det danske forbrug af svinekød EKSPORT 148 MIA. KR. Over beskæftigede i 2012 alene på svineslagterierne beskæftigede i hele den danske svinekødsklynge i pct. af hele beskæftigelsen i den danske fødevare- 22% Svinesektor 12% Fisk og akvakultur klynge i 2012 En stor betydning for beskæftigelsen i yderområderne En stor andel af verdensmarkedet for svinekød 13% 2% 8% Kvægsektor Fjerkræsektor Pelsskind 6% 37% Agroindustri Andet Med arbejdspladser i den samlede danske svineklynge, stod den samlede danske svineproduktion i 2012 for en væsentlig andel af den danske fødevareklynges knap arbejdspladser og omkring menne- Kilde: Landbrug & Fødevarer

20 Svinekødsproduktionens bidrag til samfundsøkonomien En årlig eksport på over 32 milliarder kroner i 2012 Et handelsbalanceoverskud på knap 29 milliarder kroner i 2012 Forsyning af hovedparten af det danske forbrug af svinekød Over beskæftigede i 2012 alene på svineslagterierne beskæftigede i hele den danske svinekødsklynge i pct. af hele beskæftigelsen i den danske fødevareklynge i 2012 En stor betydning for beskæftigelsen i yderområderne En stor andel af verdensmarkedet for svinekød

21 BETYDNING 21 kød er placeret i Danmark fra produktion af korn og foder over slagtesvineproduktion til slagtning af svinene og fremstilling af kødprodukter. Derfor er produktionen af svinekød i Danmark relativt uafhængig af import af rå- og hjælpestoffer. Det betyder også, at slagtesvinesektoren hænger tæt sammen med andre dele af dansk erhvervsliv. Problemer i én del af værdikæden svin påvirker hele resten af værdikæden. Derfor er det så vigtigt at sikre, at der produceres tilstrækkeligt med slagtesvin i Danmark. Ud over slagtesvineproduktionen og svineslagterierne er en række tilknyttede virksomheder afhængige af slagtesvinesektoren. Det er blandt andet virksomheder inden for forsyning, transport, handel, teknologi, maskiner, forskning mv. Samarbejdet inden for klyngen er en stor fordel for alle parter. De virksomheder, som er knyttet sammen i en klynge, er ofte er i stand til at skabe mere vækst end virksomheder uden den samme tilknytning. FIGUR 4: DEN DANSKE SVINEKLYNGE VÆRDIKÆDEN OG EKSEMPLER PÅ TILKNYTTEDE OMRÅDER Kapital Inventar Biogas Off. myndigheder Rådgivning Gyllehåndtering Staldbygning Leverandører Landmænd Slagterier Forædling Detailkæder Foder Skoler og udd. Transport Food Service Eksportfremme Teknologi Fagbevægelse

22 04 POTENTIALE

23 POTENTIALE 23 Dansk svinekød efterspurgt i udlandet Dansk svinekødsproduktion har historisk været i stand til at udnytte de markedsmuligheder, som er opstået som følge af den globale liberalisering af verdenshandlen med svinekød. Frihandelsaftaler har bragt dansk svinekød til forbrugerne i lande som Japan, Australien og USA. I disse lande er dansk svinekød efterspurgt på grund af sin høje kvalitet og fødevaresikkerhed. Gennem tiderne har den danske produktion af svinekød været i stand til at producere nok slagtesvin til at følge med det stigende forbrug af svinekød i verden. Kombinationen af den økonomiske udvikling og befolkningstilvæksten i en lang række asiatiske lande har skabt nye markedsmuligheder for dansk svinekød. Spørgsmålet er, om den danske produktion af svinekød fremover kan forløse det store potentiale for vækst og eksport, eller om der eksisterer barrierer for vækst. Stigende globalt forbrug Potentiale for en voksende dansk svine kødsproduktion og eksport er store som følge af den stigende efterspørgsel efter kød på det globale kødmarked. Den hollandske bank Rabobank, som har rødder i hollandsk landbrug og andelsbevægelse, forudser, at den globale efterspørgsel på svinekød vil vokse med omkring 42 pct. indtil Efterspørgslen stammer primært fra den i stigende grad købestærke asiatiske middelklasse. Asiens middelklasse ønsker svinekødsprodukter af en høj og ensartet kvalitet, med god smag, høj fødevaresikkerhed og sporbarhed. Det kan den danske eksport af svinekød opfylde. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I DEN GLOBALE EFTERSPØRGSEL EFTER KØD tons Fisk/skaldyr Æg Får/lam Fjerkræ Svinekød Oksekød 800, , , % +19 % +17 % 500, % 400, % 300, , , Kilde: Rabobank

24 24 POTENTIALE For at udnytte de store markedsmuligheder i Asien, er det nødvendigt at ændre de nuværende rammebetingelser i en retning, som giver mulighed for at udvikle produktionen. Den nuværende danske miljø regulering sætter samtidig et loft for, hvor meget produktionen af svinekød kan øges. Det skaber risiko for, at Danmark må melde sig ud af kampen om de fremtidige vækstmarkeder i Asien. Hvis den danske eksport af svinekød ikke kan følge med efter spørgslen fra Asien på svinekød vil vores konkurrenter Tyskland, USA, Canada og Brasilien overtage vores position på verdensmarkedet. Det vil ikke blot betyder, at vi får svært ved at fastholde vores eksisterende eksport. Det betyder også, at Danmark mister grebet om muligheden for yderligere eksportindtægter i milliardklassen. Verdens fødevareforbrug stiger gode muligheder for dansk eksport Verdens befolkning er voksende og forventes inden 2050 at ramme 9 mia. mennesker. Samtidig ses en voksende middeklasse, der vil efterspørge mange af de produkter, som dansk landbrug producerer. Danmarks nuværende position som eksportør af landbrugsvarer af høj ensartet kvalitet med høj fødevaresikkerhed, skal udnyttes og medvirke til at sikre, at Danmark får del i den stigende globale efterspørgsel. Det globale forbrug af kød forventes at stige markant. Forbruget af svinekød i Asien og Latinamerika ventes at vokse med ca. 20 pct. fra 2010 til Den nye større middelklasse har stor købekraft og vil bl.a. efterspørge flere forædlede fødevarer, samt produkter i høj kvalitet og høj fødevaresikkerhed. Alle er parametre, hvor Danmark allerede i dag har styrket positioner, der fremadrettet kan udnyttes i endnu højere grad. Den globale landbrugsproduktion skal vokse med 60 pct. for at dække fødevarebehovet i fremtiden. Kun 10 pct. af den globale vækst i afgrødeproduktionen skal forventes at komme fra udvidelse af landområder, resten skal komme fra højere udbytte og afgrødeintensitet, det betyder at fødevareproduktionen skal være mere intensiv og bæredygtig.

25 POTENTIALE 25 Realisering af potentialet Nye staldanlæg med moderne teknologi reducerer miljøbelastningen betragteligt for hvert produceret slagtesvin. Gennem større anvendelse af miljøteknologi, nye former for gyllehåndtering, ventilation og luftrensning samt optimering af foder, genetik og management kan der opnås en øget landbrugsproduktion, som er både mere bæredygtig og intensiv. Sidegevinsten ved nye store staldanlæg er forbedret dyrevelfærd som følge af en langt mere professionel pasning af grisene. Der er gode muligheder for at øge produktionen og realisere markedsmulighederne i Asien samtidig med at øge hensynet til miljø og dyrevelfærd. Det kræver dels flere investeringer i større anlæg til slagtesvin. Dels kræver det en målrettet miljøregulering, hvor der reguleres efter hvad den enkelte producent af slagtesvin udleder til miljøet og luften. I modsætning til i dag, hvor der tages udgangspunkt i antallet af slagtesvin på den enkelte bedrift. Når grise flytter fra en gammel stald og ind i en ny stald reduceres miljøbelastningen betragteligt for hver produceret gris. Gammelgård 200 dyreenheder Typisk stald kg NH3 Nygård 300 dyreenheder Ny stald med ny teknologi (BAT) kg NH3 Grøn omstilling skaber vækst

26 26 POTENTIALE Svineindustrien i går, i dag... i morgen EKSPORT AF SMÅGRIS mio = 1 mio SLAGTNINGER I DK 22,6 mio = 1 mio SLAGTERI ARBEJDSPLADSER = PRODUCEREDE SLAGTESVIN I DK 23 mio = 1 mio

27 POTENTIALE 27 I erhvervet forventes antallet af søer at være uændret i perioden 2013 til 2020.Men fremgang i fødte grise som følge af avlen betyder, at produktionen af smågrise forsat vil øges. På grundlag af ca søer i både 2013 og 2020 blev i 2013 produceret 29,1 mio. smågrise i 2020 forventes produceret op mod 34,5 mio. smågrise mio Fremskrivning baseret på udviklingen fra 2004 til 2013 Genetablering af produktionen af slagtesvin 16,8 11,5 19,1 mio 16, ,5 mio 17,7 23

28 05 KONKURRENCE- EVNE

29 KONKURRENCEEVNE 29 Slagtesvinebedrifter og svineslagterier fylder mindre og mindre i Danmark og stadig mere i udlandet. Stagnerende produktivitet, høje omkostninger i forbindelse med finansiering, løn og produktion, samt ulige rammevilkår i forhold til landene omkring os, gør det vanskeligt at fastholde dansk produktion af slagtevin. For at øge råvaregrundlaget er det nødvendigt at fokuserer på det, som blokerer for en større produktion af slagtesvin, og hvad der kan øge produktionen. I den sammenhæng gør flere forhold sig gældende, herunder indtjeningen for producenterne af slagtesvin. Styrket afregningspris Afregningsprisen på både slagtesvin og smågrise har i lange perioder været højere i Tyskland end i Danmark. Svinekødet afsættes nemlig i stærk konkurrence på internationale markeder. Afregningsprisen på slagtesvin følger udsvingene i de internationale markedspriser på kød. Forskelle over grænserne, produktsammensætning, valutakurser, markedsforhold mv. påvirker også afregnings priserne. Afregningspriserne på råvarer varierer derfor ofte mellem de enkelte lande. Forskellen mellem den danske og tyske afregningspris er blevet mindre siden 2005, hvor nedgangen i den danske slagtesvineproduktion begyndte. I dag er afregningspriserne på slagtesvin i Danmark stort set på niveau med afregningspriserne i Tyskland. Den aktuelt faldende produktion af slagtesvin kan dermed ikke forklares med forskelle i prisspænd overfor eksempelvis Tyskland. FIGUR 8: GENNEMSNITLIGE AFREGNINGSPRISER PÅ SLAGTESVIN I DANMARK OG TYSKLAND Afregningspris Danmark Afregningspris Tyskland kr. 12,50 kr. 12,00 kr. 11,50 kr. 11,00 kr. 10,50 kr. 10,00 kr. 9,50 kr. 9,00 kr. 8,50 kr. 8, Kilde: Landbrug & Fødevarer

30 30 KONKURRENCEEVNE Styrket indtjening De danske producenter af slagtesvin har de seneste år oplevet en markant forbedring af driftsresultatet. I 2009 var det gennemsnitlige driftsresultat negativt med minus kroner pr. bedrift. I 2012 havde det ændret sig til et positivt resultat på kroner pr. bedrift. Den positive udvikling i driftsresultatet skal ses i sammenhæng med forbedrede afregningspriser i planteproduktionen. Mange slagtesvineproducenter har en betydelig planteproduktion. Det betyder, at de har kunne dække eget foderforbrug, samtidig med at de har nydt økonomisk godt af at kunne sælge overskydende korn til gode priser. Som følge heraf har bedrifter med en høj selvforsyningsgrad af foder haft større økonomisk fremgang end bedrifter med en lav grad af selvforsyning. TABEL 9: ØKONOMISK UDVIKLING PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, hektar i alt Dækningsbidrag, kroner Resultat af primær drift, kroner Driftsresultat, kroner Kilde: Landbrug & Fødevarer

31 KONKURRENCEEVNE 31 Styrket kapitalafkast Rentabiliteten i den danske produktion af slagtesvin har de sidste år forbedret sig i forhold til indtjeningen pr. kilo svinekød. Rentabiliteten afspejler hvordan en virksomhed får forrentet den investerede kapital. Rentabiliteten for dansk produktion af slagtesvin lå i 2012 på en tredjeplads i EU efter Spanien og Østrig. Dog med en negativ rentabilitet på minus 26 øre pr. kilo svinekød. Alle europæiske producenter af slagtesvin havde dog fremgang i rentabiliteten i Med øgede afregningspriser bliver bedrifterne generelt bedre til at forrente deres investerede kapital. Afregningsprisen i Danmark på 12 kroner pr. kilo i 2012 var 25 øre lavere pr. kilo end i Tyskland. I de fleste EU-lande var der i 2012 en generel stigning på mellem pct. i forhold til Med en prisstigning på 11 pct. lå prisstigningen i Danmark i den lave ende. FIGUR 10: RENTABILITET I DANSK SLAGTESVINEPRODUKTION kr pr slagtesvin Gennemsnit bedste1/3 del Kilde: Landbrug & Fødevarer

32 32 KONKURRENCEEVNE Svag udvikling i fodereffektivitet Foderforbruget har direkte betydning for indtjeningen i slagtesvineproduktionen, da foderomkostninger udgør en væsentlig del af omkostningerne i Danmark. Det gælder også for eksempelvis Tyskland. Optimal fodereffektivitet kræver gode staldforhold, sunde grise, førsteklasses foder og professionel pasning. Bedre sundhed er den mest effektive vej til bedre foderudnyttelse. Det stiller krav om en strømlinet staldproduktion med systematiske processer, modernisering af ældre stalde og opførelse af nye staldanlæg. Set over en tiårs periode har fodereffektiviteten hos danske slagtesvin været svagt men ujævnt stigende. Manglen på en entydig fremgang i fodereffektivitet har betydning for indtjeningen i slagtesvineproduktionen. Det samme gælder dog for de mest sammenlignelige lande i denne sammenhæng, Tyskland og Frankrig. Selvom disse lande har haft en mere entydig fremgang i fodereffektivitet de sidste ti år, har den været relativt svag. Derfor er der ikke tale om en isoleret dansk problemstilling. FIGUR 11: FODERFORBRUG PR. KILO TILVÆKST HOS SLAGTESVIN ( KILO) I UDVALGTE EU-LANDE Index Frankrig Tyskland Danmark 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 96,0 95, Kilde: Landbrug & Fødevarer

33 KONKURRENCEEVNE 33 Svækket investeringsevne Produktionen af slagtesvin afhænger i høj grad af producenternes investeringsevne. Det vil sige, hvor meget kapital, der er til rådighed til at foretage nye investeringer. Der er mulighed for at hente betydelige økonomiske stordriftsfordele ved at producere slagtesvin i større staldanlæg. Hvis producenterne kan opnå de nødvendige udvidelser af produktionsanlægget. Det stiller igen krav til blandt andet fleksible miljøgodkendelser. Omkostningerne ved at producere slagtesvin falder kraftigt, desto større bedriften er. Bedrifter med en kapacitet på mellem og pladser til slagtesvin, svarende til og slagtesvin har især økonomiske fordele ved stordrift. Det gælder særligt minimering af omkostninger til foderomkostninger, lønomkostninger og kapacitetsomkostninger med indflydelse på de aftagende omkostninger. FIGUR 12: OMKOSTNING VED PRODUKTION AF SLAGTESVIN VED ANTAL PLADSER I KRONER Kr./gris Omkostning i alt pr. solgt slagtesvin Stipladser Kilde: Landbrug & Fødevarer

34 34 KONKURRENCEEVNE De usikre og mindre gode indtjeningsforhold i dansk produktion af slagtesvin har medført en manglende tro på fremtiden, som har givet sig tydeligt udslag i færre investeringer. Fra 2008 har investeringerne i anlæg til slagtesvin været så små, at produktionsniveauet ikke har kunnet fastholdes. De begrænsede investeringer i nye og større produktionsanlæg reducerer muligheden for fremtidige stordriftsfordele i produktionen af slagtesvin. Det er på grund af stordriftsfordele, at store anlæg til produktion af slagtesvin klarer sig økonomisk godt. Produktionen af slagtesvin i Danmark foregår dog i mange tilfælde på mindre produktionsanlæg, som er spredt ud på mere en én lokalitet. Det medfører en meromkostning på 8 kroner pr. slagtesvin, når en bedrift har produktion på mere end én lokalitet. Samles produktionen i nye og større anlæg, kan der derfor hentes stordriftsfordele. FIGUR 13: INVESTERING I SLAGTESVINEANLÆG Index 200 Status quo mellem nyinvesteringer og afgang (100) Investerings index = 100* (investerings behov/reelt investeret) Kilde: Landbrug & Fødevarer

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen

Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950=100 500 400 Handel med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100 Kilde: WTO 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer?

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Hvad sker der på Axelborg og Christiansborg? Hvad gør L&F lige pt. for landbrugs- og fødevareerhvervet? Hvor er vi mht. 2013-problematikken? Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Hans Aarestrup, direktør, Landsforeningen af Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Landsforeningen af Brancheforeningen Bedre end gennemsnittet 94 % af de adspurgte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst

Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst SIGN UP CANCEL SUBSCRIPTION WEBSITE FORWARD PRINT Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst Læs mere Polsk landbrug bør opretholde sin konkurrenceevne

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere