Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen Journal nr /

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen Journal nr / Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen afløstes i 2008 af et fald på ca. 3 pct. efterfulgt af mindre udsving omkring et uændret niveau. Antallet af svin slagtet her i landet der ligeledes var præget af vækst gennem årtier har, siden det toppede i 2004, udvist en faldende tendens, hvilket sammen med udflytning af dele af kødforædlingen til udlandet har resulteret i en nedgang i beskæftigelsen inden for slagteriindustrien. Eksporten af levende svin, der begyndte at vokse først i 1990'erne, og som primært består af smågrise, er i modsætning hertil fortsat med at stige. Da stigningen i det eksporterede antal svin, inklusive smågrise, mere end opvejer nedgangen i det slagtede antal, er det samlede antal solgt ud af landbruget fortsat med af stige. Først gives et overblik over udviklingen i den primære svinesektor, i eksporten af levende svin, i antal svineslagtninger samt i forarbejdningen af svinekød på slagterierne. Herefter redegøres for forhold i Danmark og Tyskland, som vurderes at have haft afgørende indflydelse på udviklingen i svineproduktionen og slagteriindustrien her i landet med henblik på at skabe grundlag for en vurdering af de fremtidige udsigter. Til yderligere belysning af baggrunden for ændringerne i produktionen af svin ses på svinebrugenes indtjening, rentabilitet og investeringer. Endvidere omtales udviklingen i beskæftigelsen inden for svineproduktionen, slagteriindustrien og de tilknyttede forsyningsled. Notatet afsluttes med et sammendrag samt enkelte bemærkninger om udsigterne for den nærmeste fremtid. Notatet, der er udarbejdet på foranledning af Fødevareministeriet, er som følge af kort tidsfrist primært baseret på foreliggende notater, rapporter og artikler (se omstående litteraturliste). 1. Den primære svinesektor Udviklingen i den primære svinesektor i Danmark er belyst i tabel 1 ved ændringen i den samlede produktion af svin udtrykt ved mængdeindeks ved ændringer i svinebestanden samt ved ændringer i antal landbrugsbedrifter med svin og i besætningsstørrelsen. Efter årtier præget af vækst faldt den samlede produktion af svin, inklusive smågrise målt ved mængdeindeks med ca. 3 pct. i Herefter fulgte en stigning på ca. 2 pct. frem til 2011 efterfulgt af et forventet fald på ca. 2 pct. i 2012 og ca. 1 pct. i 2013.

2 2 Tabel 1: Udviklingen i den primære svineproduktion, i svinebestanden samt besætningsstrukturen siden Produktion i alt, mængdeindeks 1 100,0 110,9 116,0 116,1 112,8 113,0 113,8 115,4 112,6 111,6 Samlet svinebestand, mio. stk. 2 11,9 13,5 13,4 13,7 12,7 12,4 13,2 12,9 - - Antal jordbrug med svin, stk. 2 13,2 9,0 7,8 7,2 5,8 5,0 5,1 4,6 - - Do i % af samlet antal landbrug 2 24,3 17,4 16,5 16,2 13,4 12,2 12,0 11,4 - - Antal svin pr. bedrift med svin Kilde: 1) Fødevareøkonomisk Institut (a) og 2) Danmarks Statistik (a). Den samlede svinebestand var ligesom den samlede produktion præget af fortsat vækst gennem årtier. Imidlertid faldt bestanden til ca. 12,7 mio. stk. i 2008 fra ca. 13,7 mio. i 2007, mens bestanden siden da har bevæget sig omkring samme niveau. Udviklingen i strukturen i retning af færre og større svinebedrifter, der tog sin begyndelse sidst i 1950'erne, er fortsat siden da. Antallet af jordbrug (landbrug og gartnerier) med svin faldt således fra ca i 2000 til ca i 2005 og ca i Svineproduktionen er således blevet koncentreret på en fortsat mindre del af jordbrugsbedrifterne. I 2011 havde 11,4 pct. af alle jordbrug svin mod 24,3 pct. i Faldet i antal bedrifter med svin har sammen med en stigning i svinebestanden fra ca. 11,9 mio. stk. i 2000 til ca. 12,9 mio. i 2011 ført til en vækst i størrelsen af svineholdet i bedrifter med svin. Det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift med svin er vokset fra 901 i 2000 til ikke mindre end i 2011 altså mere end en tredobling. Det samlede antal svin (eksporteret som levende eller slagtet her i landet) har som i de foregående årtier været præget af en fortsat stigning. Fra 22,4 mio. i 2000 steg antallet til 25,8 mio. i 2005 og 29,4 mio. i 2011, jf. tabel 2. Forskellen mellem den mængdemæssige ændring i produktionen målt ved mængdeindeks og ændringen i svinebestanden på den ene side og udviklingen i det samlede antal svin (slagtet eller eksporteret) skyldes hovedsageligt, at en fortsat større del af slutproduktionen består af smågrise. Ovennævnte vækst i det samlede antal svin (slagtet eller eksporteret) dækker over en svag nedgang i antal svin slagtet her i landet, en vis opgang i eksporten af slagtesvin frem til 2009 efterfulgt af en nedgang samt en markant vækst i eksporten af smågrise. Antallet af svineslagtninger faldt fra 22,2 mio. i 2005 til 19,3 mio. i 2009 efterfulgt af en stigning til 20,1 mio. i 2010 og 20,9 mio. i I 2012 skønnes antallet at falde med ikke mindre end ca. 1,4 mio. til 19,5 mio. (om sidstnævnte skøn se note til tabel 2).

3 3 Tabel 2. Udviklingen siden 2010 i produktionen af svin samt i fordelingen heraf på svin slagtet her i landet og svin eksporteret som levende dyr Slagtet her i landet, mio. stk. 1, 2 20,9 22,2 21,5 21,4 20,7 19,3 20,1 20,9 19,5 Eksporteret som levende, mio. stk. 1, 2 1,5 3,6 4,3 4,9 6,3 8,3 8,4 8,5 9,8 Produktion i alt, mio. stk. 1, 2 22,4 25,8 25,8 26,3 27,0 27,6 28,5 29,4 29,7 Fordeling af eksport som levende dyr, 1000.stk. 2 Smågrise under 15 kg Smågrise kg Slagtesvin og sopolte Søer Svin i alt Inklusive grise under 15 kg. 4. Egne beregninger baseret på, at den procentiske stigning (eller fald) for hele året 2012 i forhold til 2011 er identisk med stigningen (eller faldet) i de første 9 måneder af 2012 i forhold til de samme måneder i Kilde: 1) Danmarks Statistik (b) og 2) Landbrug & Fødevarer (a og b) Eksporten af slagtesvin er bortset fra årene forblevet på et relativt lavt niveau. I modsætning hertil steg eksporten af smågrise (fortrinsvis til Tyskland) fra ca. 1,1 mio. stk. i 2000 til 8,0 mio. stk. i 2011 (7,6 mio. mellem 15 og 50 kg og 0,4 mio. under 15 kg). Væksten i smågriseeksporten var kraftigst i 2008 og 2009 og langt mere afdæmpet i 2010 og I 2012 forventes eksporten af smågrise imidlertid at stige til ca. 9,3 mio. stk. en forøgelse på ikke mindre end 1,3 mio. i forhold til (se note til tabel 2). Denne forventede stigning i eksporten af smågrise er således af nogenlunde samme størrelse som det forventede fald i antal svineslagtninger. I de seneste år er eksporten af smågrise til Polen vokset betydeligt men dog fra et lavt niveau mens eksporten til Tyskland har udvist en svagt faldende tendens på det seneste. 2. Forædling, eksport og import Med en eksport på omkring 90 pct. af den samlede produktion af svinekød er dansk slagteriindustri (se note side 5) et udpræget eksportorienteret erhverv. Som følge af den store eksportandel giver forskydninger i eksportens sammensætning en god indikation ikke blot af forskydninger i produktionens sammensætning men også af ændringer i konkurrenceevnen for de enkelte produkter. I 2011 udgjorde eksportværdien af svinekød og levende svin 30,6 mia. kr. mod 26,8 mia. kr. i 2005 og 24,5 mia. kr. i 2000, jf. tabel 3. Af den samlede eksportværdi i 2011 tegnede udskæringer med 18,9 mia. kr. sig for over 60 pct. Herefter fulgte levende svin som den næststørste komponent og biprodukter som den tredjestørste.

4 4 Tabel 3. Udviklingen i eksport af levende svin og svinekød siden tons Levende svin Bacon Hele og halve svin Udskæringer Biprodukter Konserves Pølsemagerivarer I alt, 1000 tons Mio. kr Levende svin Bacon Hele og halve svin Udskæringer Biprodukter Konserves Pølsemagerivarer I alt, mio. kr Kilde: Landbrug & Fødevarer (a) Betragtes udviklingen i eksporten siden 2000, er det mest iøjnefaldende træk, at eksportværdien af levende svin er vokset markant, hvilket primært skyldes stigningen i eksporten af smågrise. Endvidere er eksportværdien af biprodukter steget, mens eksportværdien af mere forædlede produkter som bacon, konserves og pølsemagerivarer er faldet. For sidstnævnte produkter faldt eksportværdien fra 5,7 mia. kr. i 2000 til 4,3 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til en nedgang fra 24,0 pct. til 16,2 pct. af den samlede eksportværdi af svinekød (eksklusive levende svin). Selv om importen af svinekød er langt mindre end eksporten, giver importen også en vis indikation af forskydningen i slagterisektorens konkurrenceevne. Som vist i tabel 4, er importen vokset fra 126 mio. kg i 2000 til 147 mio. kg i 2005 og 220 mio. kg i Det er især importen af mere forædlede produkter, der er vokset kraftigt. Udviklingen indikerer ligesom udviklingen i eksporten af svinekød at tabet af konkurrenceevne især vedrører forædlede og hermed arbejdskrafttunge produkter. Tabel 4. Udviklingen i importen af svinekød siden tons Bacon Hele og halve svin Udskæringer Biprodukter, inkl. svinefedt Konserves Pølsemagerivarer I alt, tons Kilde: Landbrug & Fødevarer (a)

5 5 Ovennævnte ændringer i eksporten og importen af svinekød hænger sammen med, at både Danish Crown og Tican bl.a. via opkøb af udenlandske virksomheder har flyttet store dele af deres aktiviteter til udlandet 1. Det gælder især videre forarbejdning og forædling af kødet. Udviklingen i den primære svinesektor, i eksporten af svinekød, i eksporten af levende svin og i importen af svinekød i de seneste 5-8 år tyder på tab af konkurrenceevne for produktionen af slagtesvin, for slagtninger af svin og for forædling af svinekød samt forbedring af konkurrenceevnen for smågriseproduktionen. 3. Drivkræfter bag ændringer i produktionen af svin og svinekød I dette afsnit ses nærmere på forhold i Danmark og Tyskland, som vurderes at have haft afgørende indflydelse på udviklingen her i landet i svineproduktionen og i slagteriindustrien. Som det vil fremgå, er udviklingen i Danmark nært knyttet til udviklingen i Tyskland, hvilket er begrundelsen for også at bringe forholdene i Tyskland med ind i billedet (se boks 1 for en kort beskrivelse af udviklingen i produktionen af svin og svinekød i Tyskland). Boks 1: Kort om produktion af svin og svinekød i Tyskland Boks 1 I Tyskland er produktionen af svinekød steget markant gennem det seneste årti, og Tyskland der tidligere var nettoimportør af svinekød har siden 2006 været nettoeksportør. Fra 2000 til 2011 voksede produktionen af svinekød, eksklusive spiselige biprodukter, fra mio. kg til mio. kg, svarende til en vækst på ikke mindre end 41 pct. I samme årrække voksede den tyske eksport af svinekød fra 450 mio. kg til mio. kg, mens importen steg fra 870 mio. kg. til mio. kg. Væksten i den tyske produktion af svinekød er i betydelig grad baseret på import af levende svin fortrinsvis smågrise der indgår i produktionen af slagtesvin. Importen af levende svin voksede fra 3,2 mio. i 2000 til 12,2 mio. 2010, mens eksporten voksede fra 1,1 mio. til 2,4 mio. Udviklingen i tysk svineproduktion og svinekød Produktion af svinekød, mio. kg Import af svinekød, mio. kg Eksport af svinekød, mio. kg Samlet svinebestand, mio. stk. 25,8 27,0 27,4 Antal svineslagtninger, mio. stk. 43,2 48,3 58,6 Import af levende svin, mio. stk. 3,2 5,7 12,2 Eksport af levende svin, mio. stk. 1,1 1,1 2,4 Nettoimport, mio. stk. 2,1 4,6 9,8 Kilde: FAOSTAT 1 Det største slagteriselskab Danish Crown og det næststørste, men dog langt mindre Tican der tilsammen udgør langt størstedelen af den danske slagteriindustri har efterhånden store dele af deres aktiviteter placeret i udlandet. Ved udgangen af regnskabsåret 2011/12 beskæftigede Danish Crown-koncernen ca personer - heraf i Danmark og i udlandet, jf. Danish Crown Group (2012), mens Tican-koncernen havde ansatte i gennemsnit for regnskabsåret 2010/11 heraf 838 i Danmark og i udlandet, jf. Tican Koncernen (2011). I notatet dækker betegnelsen dansk slagteriindustri udelukkende slagteriaktiviteter her i landet.

6 6 Slagterisektoren Udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande har sammen med EU's vedtagelse af Udstationeringsdirektivet, Vikardirektivet og Servicedirektivet gjort det muligt for virksomheder i EU-landene at anvende udstationeret arbejdskraft til en oftest væsentligt lavere løn end national arbejdskraft. I modsætning til den danske slagteriindustri har den tyske gjort brug af denne mulighed i betydeligt omfang. I 2009 lå lønomkostningen for en fastansat slagteriarbejder i Tyskland ifølge Hamann (2009) på et niveau omkring 18 EUR pr. time, inklusive sociale omkostninger på 20 pct., mens omkostningen for udstationeret arbejdskraft og vikarer lå på skønsmæssigt 5 EUR pr. time. Med en EUR-kurs på 7,45 svarer det til henholdsvis 134,10 kr. pr. time og 37,25 kr. pr. time. Til sammenligning kan nævnes, at den gennemsnitlige løn (inklusive ferie- og søgne-helligsdagsgodtgørelse samt dagpenge) for slagteriarbejdere i Danmark lå på 255 kr. i 2009, jf. Landbrug & Fødevarer (a) De markant lavere lønomkostninger i den tyske slagteriindustri end i den danske har bidraget og bidrager fortsat til at svække danske slagteriindustris konkurrenceevne, især når det gælder mere forædlede, arbejdskrafttunge produkter. Det er derfor ikke overraskende, at den danske eksport af disse produkter har været præget af en faldende tendens, og importen omvendt af en stigende tendens. Slagtesvin (fra smågrise til levering) Ovennævnte forskelle i lønniveauet har endvidere lagt et nedadrettet pres på prisen for svinekød og hermed også på afregningsprisen for slagtesvin. Den danske afregningspris lå således under den tyske navnlig i 2006 og 2008, men også i 2007 og 2009, jf. tabel 5. I 2010 og 2011 var den danske afregningspris på niveau med den tyske. Og for de første 49 uger af 2012 taget under ét lå den danske afregningspris på 12,01 kr. pr. kg, mens den tyske lå på 12,17 kr. pr. kg, jf. Landbrug & Fødevarer (c). I uge 50 og uge 51 var den danske afregningspris henholdsvis 0,63 kr. og 0,65 kr. højere end den tyske, hvorfor den danske forudses at nå op på praktisk taget samme niveau som den tyske i 2012 som helhed. Tabel 5. Korrigerede gennemsnitlige afregningspriser for slagtesvin i Danmark, Tyskland og Holland, kr. pr. kg Danmark Tyskland Holland ,77 10,47 9, ,03 9,30 8, ,81 10,88 10, ,42 9,85 9, ,90 9,79 9, ,85 10,72 10, (første 49 uger) 12,01 12,17 12,08 Kilde: Landbrug & Fødevarer (c)

7 7 En forklaring på eller medvirkende årsag til at den danske afregningspris igen er på niveau med den tyske, er, at danske slagterier dels har effektiviseret produktionen her i landet, dels har flyttet stigende dele af deres aktiviteter til lande med lavere lønomkostninger. Den store variation fra år til år i forskellen mellem den danske og den tyske afregningspris hænger uden tvivl også sammen med, at dansk slagteriindustri er eksportorienteret, mens den tyske er hjemmemarkedsorienteret, og at afsætningen af dansk svinekød og hermed afregningsprisen for slagtesvin derfor er afhængig af markedsforhold i en række lande samt af kursen for visse valutaer. Selv om en betydelig del af den danske eksport af svinekød afsættes til lande inden for Eurozonen, afsættes størstedelen til andre lande herunder især UK, Polen, Kina, Japan, Rusland. Af den samlede eksport af svinekød til en værdi af 30,6 mia. kr. i 2011 afsattes for 19,8 mia. kr. til lande uden for Eurozonen, svarende 65 pct. af den samlede eksportværdi, jf. Landbrug & Fødevarer (a). Ved eksport til lande uden for Eurozonen vil prisen på svinekød udtrykt i danske kroner navnlig på kortere sigt være påvirket af ændringer i de pågældende valutakurser. Ved vurdering af, om den danske afregningspris for slagtesvin kan forventes at forblive på niveau med den tyske, eller om den igen kommer under den tyske, er det naturligvis vigtigt at vide, om de senere års indsnævring af prisforskellen primært skyldes effektiviseringer i dansk slagteriindustri og udflytning af kødforædlingen, eller om indsnævringen hovedsageligt skyldes særligt gunstige markedsforhold og/eller særligt gunstige valutakurser for dansk eksport af svinekød. Af tidsmæssige grunde er det ikke muligt at foretage en nærmere analyse heraf i nærværende notat. Uanset baggrunden for at den danske afregningspris for svin lå under den tyske i årene , er der næppe tvivl om, at dette forhold har medvirket til, at den tidligere vækst i produktionen af slagtesvin og i antallet af svineslagtninger afløstes af en faldende tendens i disse år, samtidig med at eksporten af smågrise voksede kraftigt. Når det gælder udviklingen i produktionen af slagtesvin samt i antallet af svineslagtninger i de kommende år, er det derfor af væsentlig betydning, at danske slagterier bliver i stand til at betale en afregningspris på niveau med den tyske eller bedre endnu over dette niveau. Jo højere den danske afregningspris kommer op i forhold til den tyske, desto større bliver produktionen af slagtesvin, og jo større denne produktion bliver, desto større bliver antallet af svineslagtninger her i landet. Dansk eksport af levende slagtesvin har som omtalt holdt sig på et relativt lavt niveau bortset fra årene , hvor niveauet var noget højere mellem 0,6 mio. og 1,1 mio. jf. tabel 2. Sidstnævnte forhold hænger uden tvivl sammen med, at den danske afregningspris for slagtesvin lå under den tyske i disse år. Hertil kom, at Danish Crown eksporterede svin

8 8 til slagtning i Tyskland i en periode som følge af en omfattende brand på selskabets slagteri i Blans, der satte slagteriet ud af drift. Medvirkende til at eksporten af levende svin fortrinsvis består af smågrise og kun i mindre omfang af slagtesvin er: At omkostningen til transport mv. er betydelig større ved eksport af slagtesvin end ved eksport af smågrise. At indtjeningen fra slagtesvinehold (eksklusive indkøb af smågrise) baseret på danske smågrise er større i Tyskland end i Danmark eller i det mindste har været større selv i årene , hvor den tyske afregningspris var på niveau med den danske. Hvis ikke indtjeningen, før fradrag for smågriseindkøb, var større i Tyskland, ville tyske slagtesvineproducenter nemlig ikke kunne betale en pris for danske smågrise, der ud over den de danske slagtesvineproducenter betaler kunne dække omkostningen ved transporten til Tyskland. At omkostningen ved produktion af smågrise er væsentligt lavere i Danmark end i Tyskland (herom mere lidt senere). Den væsentligste forklaring på den større indtjening i tysk slagtesvineproduktion er især gunstigere lovbestemte rammevilkår for tysk end for dansk slagtesvineproduktion, jf. bl.a. Christiansen og Udesen (2012), Lind og Zobbe (2012) samt Lund et al. (2011). Af tidsmæssige grunde er det ikke muligt at redegøre for alle forskelle mellem tyske og danske rammevilkår for svineproduktionen. To ordninger der vurderes at spille en væsentlig rolle for økonomien i tysk slagtesvineproduktion skal dog omtales ganske kort. Den ene er en særlig tysk momsregel for landbrugsbedrifter og den anden er gunstige lovgivningsmæssige rammevilkår for produktion af biogas. Ifølge den særlige momsregel kaldet Pauschalbesteuerung kan landmanden hvis produktionen betragtes som en landbrugsvirksomhed vælge mellem almindelig momsbeskatning eller fritagelse for momsbeskatning. Ifølge Landbrug & Fødevarer (2011) er gevinsten for landmanden under visse forudsætninger 24 kr. pr. produceret slagtesvin og 3,50 kr. pr. smågris ved konsekvent at anvende den særlige momsregel for landbrugsvirksomhed. Af alle svinebedrifter anslås 95 pct. at anvende denne regel, mens de pågældende landmænd menes at tegne sig for omkring 75 pct. af de producerede svin. Det er værd at bemærke, at gevinsten ved friholdelse for moms er langt større for slagtesvin end for smågrise, hvorfor friholdelsen bidrager til at forklare den tyske slagtesvineproduktions stærke position set i forhold både til den tyske smågriseproduktion og til dansk slagtesvineproduktion. I Tyskland er tilskuddet til produktion af biogas væsentlig højere end i Danmark. Det tyske tilskud er afhængigt af, at der indgår gylle i gasproduktionen, hvilket ifølge Christiansen og

9 9 Udesen (2012) giver tysk slagtesvineproduktion en indtjeningsmæssig fordel i forhold til dansk slagtesvineproduktion på ca. 15 kr. pr. slagtesvin. Som følge af den større gyllemængde pr. slagtesvin end pr. smågrise er gevinsten større i slagtesvineproduktionen end i smågriseproduktionen. Udover gunstigere lovbestemte rammevilkår for tysk end for dansk slagtesvineproduktion skal det også nævnes, at lønniveauet i tysk landbrug er lavere end i dansk landbrug, og at det også bidrager til at forklare tysk slagtesvineproduktions konkurrenceevne, selv om slagtesvineproduktionen ikke er en arbejdskrafttung produktionsgren. Smågrise I modsætning til produktionen af slagtesvin har produktionen af smågrise været præget af fortsat vækst positivt påvirket af en betydelig efterspørgsel efter danske smågrise primært fra Tyskland, men i de seneste år også fra Polen samt et udbud af danske grise til en for disse lande attraktiv pris (se boks 2 for en kort beskrivelse udviklingen i produktionen af svin og svinekød i Polen). Boks 2: Kort om produktion af svin og svinekød i Polen I Polen har den samlede produktion af svinekød siden 2000 været præget af betydelige svingninger uden nogen klart faldende eller stigende tendens. I samme årrække voksede importen betragteligt, mens eksporten også voksede omend væsentligt mindre. Landet der tidligere var nettoeksportør af svinekød er som resultat heraf blevet nettoimportør. Fra 2000 til 2010 faldt produktionen af svinekød, eksklusive spiselige biprodukter, fra mio. kg til mio. kg, svarende et fald på godt 1 pct. I samme årrække voksede eksporten af svinekød fra 118 mio. kg til 386 mio. kg, mens importen steg fra 41 mio. kg. til 574 mio. kg. Den polske produktion af svinekød var næsten udelukkende baseret på indenlandsk smågrise- og slagtesvineproduktion, bortset fra de seneste år, hvor importen af smågrise er vokset relativt kraftigt. Udviklingen i produktion, import og eksport af svin og svinekød i Polen Produktion af svinekød, mio. kg Import af svinekød, mio. kg Eksport af svinekød, mio. kg Samlet svinebestand, mio. stk. 17,1 18,1 14,9 Antal svineslagtninger, mio. stk. 22,6 22,5 21,3 Import af levende svin, mio. stk. 0,0 0,3 2,0 Eksport af levende svin, mio. stk. 0,0 0,3 0,3 Nettoimport, mio. stk. 0,0 0,0 1,7 Kilde: FAOSTAT Baggrunden for både efterspørgslen og udbuddet er, at omkostningerne ved produktion af smågrise er lavere i Danmark end i Tyskland, selv om lønniveauet er højere i dansk end i tysk landbrug. Trods omkostningen til transport mv. ved eksport af smågrisene er danske

10 10 producenter således i stand til at afsætte grise på det tyske og det polske marked i konkurrence med smågriseproducenter i de pågældende lande. Ifølge Bruun og Christiansen (2009) lå de danske omkostninger ved produktion af smågrise ca. 80 kr. under de tyske i 2009, mens omkostningen ved transporten til Tyskland lå mellem 16,90 kr. og 44,85 kr. pr. gris i 2012 under forudsætning af fuldt læs (600 smågrise), jf. Madsen (2012). De markant lavere omkostninger i dansk end i tysk smågriseproduktion kan virke overraskende, men herom er der næppe tvivl, idet eksporten af smågrise trods omkostningen ved transporten ellers ikke ville være nået op på et så højt niveau i løbet af det relativt korte åremål, der er tale om. Forklaringen på det lave omkostningsniveau i dansk smågriseproduktion er en høj totalfaktorproduktivitet eller sagt med andre ord et lavt samlet ressourceforbrug pr. produceret gris. Og baggrunden herfor er dels et særdeles godt avlsmateriale, der bl.a. giver grundlag for mange smågrise pr. årsso, dels en nøje tilrettelagt produktion kombineret med kontrol og overvågning. Sidstnævnte er af væsentlig betydning, da produktion af smågrise er væsentlig mere kompliceret end fx produktion af slagtesvin. Selv om smågriseeksporten medvirker til at hæve prisen på smågrise her i landet, vil prisen dog forblive under prisen for de pågældende grise i Tyskland som følge af omkostningen ved transporten. Den effektive danske smågriseproduktion bidrager derfor via forholdsvis lave priser på smågrise til at forbedre økonomien i slagtesvineproduktionen og hermed til at afværge endnu større fald i produktionen af slagtesvin og i antallet af svineslagtninger. Til illustration af dette forhold kan nævnes, at en pris for smågrise på fx. 30 kr. under niveauet for samme gris i Tyskland har samme positive effekt på indtjeningen som et løft i den danske afregningspris for slagtesvin 0,37 kr. pr. kg, forudsat at slagtevægten er 82 kg (30 kr. / 82 kg = 0,37 kr. pr. kg). Det er således af betydning, ikke blot for smågriseproduktionen, men også for slagtesvineproduktionen og for slagterisektoren, at dansk smågriseproduktion bevarer forspringet i form af en højere totalfaktorproduktivitet end i tysk smågriseproduktion. På kort sigt afhænger efterspørgslen efter danske smågrise både fra danske og fra tyske slagtesvineproducenter bl.a. af, om der er overkapacitet af slagtesvinestalde (tomme ikkeforældede slagtesvinestalde). Ved overkapacitet vil slagtesvineproducenten almindeligvis efterspørge smågrise, så længe dækningsbidraget er eller rettere forventes at blive positivt, altså så længe der blot er dækning for de variable omkostninger. Den nævnte særlige momsregel for tysk landbrug bidrager især til at forøge dækningsbidraget (produktionsværdien minus de variable omkostninger). Den relativt store

11 11 positive effekt på dækningsbidraget betyder, at tyske slagtesvineproducenter bedre kan konkurrere med deres danske konkurrenter om de danske smågrise i perioder med overkapacitet af slagtesvinestalde end i perioder med fuld kapacitetsudnyttelse. Som følge af EU-krav om, at drægtige søer og gylte skal gå løse fra den 1. januar 2013, forventes den samlede bestand af søer i EU-landene at falde i 2013 i forhold til Et vist fald i produktionen af smågrise må derfor forventes, og derfor kan der ligeledes forventes en vis overkapacitet af slagtesvinestalde. I en sådan situation med overkapacitet af slagtesvinestalde svækkes danske slagtesvineproducenters konkurrenceevne over for deres tyske konkurrenter. Kravet om, at drægtige søer og gylte skal gå løse, kan derfor midlertidigt bidrage til at forøge eksporten af smågrise og formindske produktion af slagtesvin og hermed antallet af svineslagtninger. Ved fuld kapacitetsudnyttelse (hvor udvidelse af produktionen forudsætter investeringer i nye stalde) vil slagtesvineproducenten derimod kun efterspørge smågrise så længe, der er dækning for samtlige omkostninger både variable og faste. Den særlige momsregel for tysk landbrug bidrager også til at forøge de faste omkostninger i form af afskrivninger og renter, hvorfor reglens positive effekt på dækningsbidraget i nogen grad opvejes af større faste omkostninger ved fuld kapacitetsudnyttelse. Hvilken effekt den tyske efterspørgsel efter danske smågrise mere præcis har på svineproduktionen og slagteriindustrien her i landet, er vanskeligt at vurdere. Den tyske efterspørgsel medvirker selvsagt til at forøge den samlede efterspørgsel efter danske smågrise, men om den større efterspørgsel fortrinsvis afspejler sig i højere priser på smågrisene eller fortrinsvis i en større produktion af smågrise, er svært at vurdere. 4. Svinebrugenes indtjening og rentabilitet Til yderligere belysning af baggrunden for ændringerne i dansk svineproduktion er nettoindtjeningen samt rentabiliteten i årene for alle svinebedrifter med 2 helårsarbejdere og derover vist i tabel 6, mens tilsvarende oplysninger vedrørende årene for disse store svinebedrifter opdelt efter driftsform (smågrise, slagtesvin eller både smågrise og slagtesvin) er vist i tabel 8. Før nettoindtjeningen og rentabiliteten omtales, gives en præsentation af ovennævnte store svinebedrifter. Som vist i tabel 6, tegnede ovennævnte store svinebedrifter sig for omkring 67 pct. af den samlede svinebestand i år 2000 stigende til omkring 84 pct. i I samme årrække faldt antallet af store svinebrug fra omkring til ca

12 12 Langt de fleste store svinebrug har ud over svinehold en betydelig planteproduktion fortrinsvis korn. I 2000 havde de store svinebrug et dyrket areal, inklusive brak, på 126 ha i gennemsnit pr. bedrift stigende til 217 ha i De store svinebrugs indtjening og rentabilitet afhænger derfor ikke blot af selve svineproduktionen, men også af planteproduktionen. Tabel 6. Udvalgte oplysninger om svinebrug med 2 helårsarbejdere og derover siden 2000 Resultat efter Forrentning af Antal Antal svin, Landbrugsareal, finansielle egen (ikke bedrifter ultimo året, pr. ultimo året, ha. poster, forpagtet) bedrift pr. bedrift kr. pr, bedrift jordbrugskapital, pct , , , , , , , , , , , , , , Kilde: Danmarks Statistik (c) og Fødevareøkonomisk Institut (a) De pågældende svinebrugs andel af den samlede svinebestand Væksten i det dyrkede areal pr. bedrift har som det fremgår af tabellen været ledsaget af en stigning i besætningsstørrelsen. Ultimo 2011 var der knap svin pr. bedrift mod knap ultimo Baggrunden for væksten i størrelsen af de pågældende svinebedrifter er formodentlig især størrelsesøkonomiske fordele. Til belysning heraf er der i tabel 7 givet en oversigt over forrentningen af egen (ikke-forpagtet) jordbrugskapital i årene for svinebrug opdelt efter bedriftsstørrelse målt ved antal af helårsarbejdere. Tabel 7. Forrentning af egen (ikke-forpagtet) jordbrugskapital for svinebedrifter opdelt efter størrelse, gennemsnit for årene Antal helårsarbejdere, inkl. brugerfamiliens arbejde Under og derover Alle svinebedrifter Forrentning, pct. -3,7-1,2-0,4-0,1 0,5-0,2 Kilde: Danmarks Statistik (c) Selv om de store svinebedrifter oftest har en betydelig planteproduktion, overstiger omkostninger til foder i disse bedrifter dog værdien af planteproduktion. I gennemsnit for årene udgjorde omkostningen til foder 4,2 mio. kr. pr. bedrift, mens bruttoudbyttet

13 13 fra planteavl, ekskl. konjunkturgevinster (dvs. prisbetingede ændringer i værdien af beholdninger) beløb sig til 1,7 mio. kr. På kort sigt, hvor højere priser for korn og andre planteprodukter ikke umiddelbart resulterer i højere priser for svin, har højere priser for planteprodukter derfor en betydelig negativ effekt på indtjeningen i de pågældende bedrifter, mens omvendt lavere priser på planteprodukter har en positiv effekt. På længere sigt, hvor ændringer i prisen for planteprodukter almindeligvis fører til ændringer i prisen for svin, har højere (lavere) priser på planteprodukter derimod en betydelig positiv (negativ) effekt på indtjeningen i de pågældende bedrifter. De store svinebedrifters nettoindtjening (resultat efter finansielle poster) der er den rest, der er tilbage til at forrente bedriftens egenkapital samt aflønne brugerfamilien lå på et lavt niveau i næsten alle år 2002 til I 2000 og 2001 var nettoindtjeningen markant højere, hvilket også forudses at blive tilfældet i 2012 og navnlig i De forventede forbedringer af nettoindtjeningen i 2012 og 2013 skyldes for langt størstedelens vedkommende forbedringer af økonomien i svineproduktionen og kun i beskeden omfang forbedringer af økonomien i planteavlen. Forrentningen af jordbrugskapitalen var præget af samme tendens som nettoindtjeningen. Fra 2002 til 2011 lå forrentningen på et lavt niveau i næsten alle år, mens den var markant højere i 2000 og 2001 og ligeledes forventes at blive væsentligt højere i 2012 og For de sidste to år i det mindste, hvis forrentningen ses i forhold til det særdeles lave renteniveau. Til belysning af slagtesvineprisens betydning for økonomien i svineproduktionen kan nævnes, at en dansk afregningspris på niveau med den tyske i 2008 og 2009 ville have resulteret i et løft i nettoindkomsten for de store svinebedrifter under ét i de to år på henholdsvis kr. og kr. pr. bedrift. I de tre typer svinebrug (smågrise, slagtesvin samt både smågrise og slagtesvin) lå forrentningen af brugenes egne (ikke-forpagtede) jordbrugsaktiver på stort set på samme lave niveau i årene taget under ét, jf. tabel 8. Således varierede forrentningen fra minus 0,1 pct. hos smågriseproducenter til 0,2 pct. hos producenter med både smågrise og slagtesvin og videre til 0,3 pct. hos slagtesvineproducenter. Disse forskelle bidrager derfor ikke på nogen måde til at forklare faldet i produktionen af slagtesvin og væksten i produktionen af smågrise. Når det gælder brugerens alder, er der også kun mindre forskelle afhængig af driftsformen. Landmænd med slagtesvin samt landmænd med integreret produktion (både smågrise og slagtesvin) er gennemgående lidt ældre end smågriseproducenterne. Men disse begrænsede

14 14 aldersmæssige forskelle bidrager heller ikke i nævneværdig grad til at forklare forskellen mellem udviklingen i de to produktionsgrene. Tabel 8. Indtjening, rentabilitet og baggrundsoplysninger for svinebedrifter med 2 helårsarbejdere og derover opdelt efter driftsform (svineproduktionens sammensætning) Fortrinsvis sohold: Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. pr. bedrift Forrentning, pct. -2,4 0,3 0,8 0,7 Bestand af søer og gylte, stk. pr. bedrift Bestand af smågrise og andre svin, stk. pr. bedrift Samlet svinebestand, dyreenheder pr. bedrift Dyrket areal, inkl. brak, ha pr. bedrift Brugerens alder Fortrinsvis slagtesvin: Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster pr. bedrift Forrentning, pct. -0,7-0,2 1,0 1,3 Bestand af søer og gylte, stk. pr. bedrift Bestand af smågrise og andre svin, stk. pr. bedrift Samlet svinebestand, dyreenheder pr. bedrift Dyrket areal, inkl. brak, ha pr. bedrift Brugerens alder Såvel sohold som slagtesvin: Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. pr. bedrift Forrentning, pct. -1,3 0,0 0,9 1,3 Bestand af søer og gylte, stk. pr. bedrift Bestand af smågrise og andre svin, stk. pr. bedrift Samlet svinebestand, dyreenheder pr. bedrift Dyrket areal, inkl. brak, ha pr. bedrift Brugerens alder Kilde: Danmarks Statistik (c) Når det gælder brugerens alder, er der også kun mindre forskelle afhængig af driftsformen. Landmænd med slagtesvin samt landmænd med integreret produktion (både smågrise og slagtesvin) er gennemgående lidt ældre end smågriseproducenterne. Men disse begrænsede aldersmæssige forskelle bidrager heller ikke i nævneværdig grad til at forklare forskellen mellem udviklingen i de to produktionsgrene. Det nok mest iøjnefaldende træk ved tallene i tabel 6 og tabel 8 er den meget lave nettoindtjening og den ligeledes lave forrentning i årene Den fortsatte vækst i

15 15 produktion af smågrise virker på denne baggrund overraskende. Derimod er det forståeligt, at produktion af slagtesvin har været præget af en faldende tendens. Med til at forklare nedgangen i produktionen af slagtesvin er formodentligt, at denne produktion kan indstilles forholdsvis hurtigt og ligeledes genoptages relativt hurtigt uden væsentlige ekstra omkostninger til følge. Fra smågrise på ca. 30 kg indsættes, til de leveres, går der ca. 3. måneder. Hertil kommer, at størstedelen af omkostningerne ved produktion af slagtesvin er variable navnlig hvis arbejdsomkostningen er variabel og kun en mindre del faste, hvorfor der ikke skal så store prisændringer på slagtesvin, smågrise og foderstoffer til, før dækningsbidraget er negativt. Hertil kommer, at etablering af større produktionsanlæg til slagtesvin samt udvidelse af eksisterende anlæg ofte vanskeliggøres af forskellige miljømæssige og finansielle barrierer, men herom i det følgende afsnit. 5. Svinebrugenes investeringer Da mange landbrugsbedrifter har indstillet svineproduktionen, er denne i stigende grad blevet koncentreret på færre og større enheder (større bedrifter og større besætninger). Denne udvikling er forståelig, idet rentabiliteten generelt er lavere i mindre og mellemstore enheder end i store, jf. tabel 7. Det forhold, at mange landbrug indstiller produktionen af svin, nødvendiggør betydelige investeringer i nye svinestalde, forudsat at produktionen skal opretholdes. Hertil kommer almindelig udskiftning af produktionsanlæg som følge af nedslidning. Inden for svineproduktionen regner man med, at staldbygninger og staldinventar har en levetid på henholdsvis 25 år og 12,5 år. Det betyder groft sagt, at 4 pct. af bygningsmassen og 8 pct. af bygningsinventaret skal udskiftes hvert år. De store svinebrugs investeringer i driftsbygninger, inventar og maskiner lå på et højt niveau i årene, før krisen satte ind, samt i det første kriseår 2008, mens investeringerne efter et voldsomt fald i 2009 er forblevet på et lavt niveau, jf. tabel 9. Afhængig af driftsformen faldt de samlede investeringer i ovennævnte aktiver udtrykt i pct. af de tilsvarende afskrivninger fra et niveau mellem 154 til 191 i 2008 til et niveau mellem 57 og 81 i årene Tabel 9. Investeringer i driftsbygninger, inventar og maskiner foretaget i årene af svinebedrifter med 2 helårsarbejdere og derover opdelt efter driftsform Fortrinsvis sohold: Investeringer, kr. pr. bedrift Investeringer i % af afskrivninger Fortrinsvis slagtesvin: Investeringer, kr. pr. bedrift Investeringer i % af afskrivninger Såvel sohold som slagtesvin: Investeringer, kr. pr. bedrift Investeringer i % af afskrivninger Kilde: Danmarks Statistik (c)

16 16 Forklaringen på den høje investeringsaktivitet til og med 2008 var kort sagt, at dansk landbrug i denne periode var præget af optimisme bl.a. som følge af en næsten uafbrudt stigning i prisen på landbrugsejendomme fra midten af 1990 erne. Med til at fremme investeringerne var også, at landbruget var begunstiget af gode lånemuligheder i disse år bl.a. som følge af betydelige friværdier. Det voldsomme fald i svinebrugenes investeringer er nær knyttet til krisen både i landbruget og i den finansielle sektor. Siden prisen på landbrugsejendomme toppede i 2. kvartal 2008, er prisen faldet med 37 pct. med en kraftig udhuling af egenkapitalen i alle landbrug til følge. Den ringe soliditet i mange landbrug begrænser i høj grad de pågældende bedrifters muligheder for at optage lån både i realkredit- og pengeinstitutter til finansiering af investeringer. Især store svinebrug er tynget af stor gæld, og en del af disse er endog teknisk insolvente, jf. Hansen og Zobbe (2012). Det er derfor forståeligt, at krisen har ført til et drastisk fald i svinebrugenes investeringer. Faldet i produktionen af slagtesvin og derfor også i antallet af svineslagtninger skal ud over krisen ses på baggrund af, at det som følge af miljømæssige restriktioner og finansielle begrænsninger generelt er langt vanskeligere at etablere nye og udvide eksisterende produktionsanlæg til slagtesvin end til smågrise. Et tænkt men meget typisk eksempel kan nok bedst illustrere denne forskel mellem de to produktionsgrene. Antag, at en landmand ønsker at etablere en produktion med 2 fuldtidsansatte i selve svineproduktionen, og at valget står mellem produktion af smågrise på 30 kg. eller produktion af slagtesvin baseret på indkøbte smågrise på 30 kg, se tabel 10. I det første alternativ består svineproduktionen af 365 søer med smågrise, og i det andet af leverede slagtesvin, hvilket omregnet til dyreenheder er henholdsvis 132 og 530, hvortil svarer et harmoniareal på henholdsvis 94 ha og 379 ha. Tabel 10. Oplysninger vedrørende 2-mands-stor produktion af henholdsvis smågrise, slagtesvin baseret på indkøbte smågrise og slagtesvin baseret på egne smågrise Sohold med smågrise til 30 kg Slagtesvin fra 30 kg til levering Slagtesvin baseret på egne smågrise Bestand af søer, stk Producerede smågrise, stk Producerede slagtesvin, stk Antal dyreenheder Harmoni real, ha Investering nyt anlæg mv., mio. kr. Produktionsanlæg 1 9,40 15,64 11,54 Jord 14,13 56,80 28,78 Besætning 1,19 2,56 1,66 Beholdning 0,13 0,41 0,23 Investering i alt 24,86 75,41 42,21 Ammoniakemission, kg NH3-N

17 17 Stald og lager Indeks, sohold og smågrise = Lugtemission, odour enheder Indeks, sohold med smågrise = Omfatter bygninger, staldinventar samt gødnings- og fodringsanlæg. Kilde: Egne beregninger primært baseret på oplysninger fra Videncenter for Svineproduktion I de to alternativer kan de samlede investeringer inklusive køb af et areal på størrelse med harmoniarealet opgøres til henholdsvis knap 25 mio. kr. og godt 75 mio. kr. Under hensyntagen til, at svineproduktionen fortrinsvis er placeret på jord af god bonitet, er der regnet med en pris for jorden på kr. pr. ha. Den langt større investering der er tale om ved etablering af en 2-mands-stor slagtesvineproduktion end ved en 2-mands-stor smågriseproduktion, vil almindeligvis gøre det vanskeligere for landmanden at optage lån til finansiering af slagtesvinebedriften end finansiering af smågrisebedriften. Dette taler for, at valget falder på smågriseproduktion frem for slagtesvineproduktion. Som det ses af tabellen, udgør køb af jord en stor del af den samlede investering navnlig ved produktion af slagtesvin. Ved forpagtning af jord og ved gødningsaftaler - i stedet for køb af jord kan den samlede investering derfor formindskes betragteligt, men ikke uden at muligheden for afsætning/bortskaffelse af gyllen i fremtiden bliver mere usikker. Med hensyn til miljøbelastningen er der ligeledes store forskelle mellem de to alternativer, primært fordi den 2-mands-store slagtesvineproduktion omfatter langt flere dyreenheder end den ligeledes 2-mands-store smågriseproduktion. Som det kan ses af tabellen, er emissionen af ammoniak fra stald og gyllelager udtrykt i kg kvælstof næsten 5 gange større fra slagtesvineproduktionen end fra smågriseproduktionen, mens emissionen af lugt er ca. 6 gange så stor. Slagtesvineproduktionens miljømæssige belastning betyder sammen med miljømæssige restriktioner at det på selv store landbrugsbedrifter i mange tilfælde ikke er muligt at placere en større slagtesvineproduktion. Som eksemplet illustrerer, er det forståeligt, at produktionen af slagtesvin har været præget af en faldende tendens i takt med indstillingen af svineproduktionen i mange bedrifter, mens væksten i smågriseproduktionen er fortsat. De fremtidige muligheder for produktion af slagtesvin vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at udvikle teknologier, der uden væsentlige ekstra omkostninger for slagtesvineproducenten er i stand til at løse de miljømæssige problemer, der er knyttet til denne produktion. 6. Svineproduktionens og slagteriindustriens beskæftigelsesmæssige betydning

18 18 Beskæftigelsen i den primære svinesektor, i svineslagterisektoren samt i de tilknyttede forsyningsled har været faldende gennem de senere år. I 2010 var der i disse sektorer tilsammen fuldtidsbeskæftigede mod i 2005, jf. Fødevareøkonomisk Institut (a) og Andersen et al. (2012) Af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede på i 2005 og i 2010 tegnede den primære svineproduktion sig for henholdsvis og 9.800, hvilket svarer til et fald på 23 pct. Slagterierne tegnede sig for henholdsvis og , svarende til en nedgang på 24 pct., mens de tilknyttede forsyningsled beskæftigede henholdsvis og et fald på 12 pct. Inden for slagteriindustrien skal nedgangen i beskæftigelsen ses på baggrund af nedgangen i antallet af svineslagtninger, effektivisering af produktionen samt ændringer i produktsammensætningen i retning af mindre forædlede og hermed mindre arbejdstunge produkter. Selv om beskæftigelsen knyttet til svineproduktionen er faldet betragteligt fra 2005 til 2010, er svineproduktionen stadig af væsentlig betydning for beskæftigelsen navnlig i udkantsområder af landet. 7. Sammendrag og perspektiver Dansk slagteriindustri har været og er fortsat udsat for hård konkurrence, bl.a. fordi tysk slagteriindustri i modsætning til den danske gør brug af udstationeret arbejdskraft til - efter danske forhold meget lave lønomkostninger. Dansk slagteriindustri har som konsekvens af ændringer i de økonomiske vilkår effektiviseret slagtningen og produktionen af svinekød her i landet samt flyttet dele af forarbejdningen og forædlingen af kødet til lande med lavere lønomkostninger. Effektiviseringen og udflytningen har sammen med et vist fald i antallet af svineslagtninger resulteret i en nedgang i beskæftigelsen i slagteriindustrien I årene lå den danske afregningspris for slagtesvin under den tyske, hvilket bidrog til, at produktionen af slagtesvin var præget af en faldende tendens i disse år. Det samme gjaldt derfor efterspørgslen efter smågrise fra danske slagtesvineproducenter, mens eksporten af smågrise voksede kraftigt i de pågældende år. I 2010 og 2011 var den danske afregningspris på niveau med den tyske, hvilket også forventes at blive tilfældet i Imidlertid er væksten i eksporten af smågrise fortsat omend kun i mindre omfang. Som resultat af disse ændringer afløstes den mængdemæssige vækst i den samlede produktionen af svin og smågrise i 2008 af en svagt faldende tendens.

19 19 Baggrunden for den store eksport af smågrise fortrinsvis til Tyskland er, at omkostningen ved produktion af smågrise er væsentlig lavere her i landet end i Tyskland, samt at indtjeningen ved produktion af slagtesvin er større i Tyskland primært som følge af gunstige rammevilkår specielt for denne produktionsgren. Fra 2002 til 2011 lå svinebrugenes nettoindtjening og rentabilitet på et lavt niveau i næsten alle år, hvilket bidrager til at forklare, hvorfor den tidligere vækst i den samlede svineproduktion blev afløst af en faldende tendens. Hertil kommer når det gælder slagtesvineproduktionen at denne kan indstilles forholdsvis hurtigt og ligeledes genoptages relativt hurtigt uden væsentlige ekstra omkostninger til følge. Endvidere er langt størstedelen af omkostningerne i slagtesvineproduktionen variable navnlig hvis arbejdsomkostningen er variabel og kun en mindre del faste, hvorfor der ikke skal så store prisændringer på slagtesvin, smågrise og foderstoffer til, før dækningsbidraget bliver negativt. I årene lå rentabiliteten på nogenlunde samme lave niveau hos store smågriseproducenter og hos store slagtesvineproducenter, hvorfor dette forhold ikke bidrager til at forklare, hvorfor produktionen af slagtesvin har været præget af fald, samtidig med at væksten i smågriseproduktionen er fortsat. Forklaring på denne forskel mellem disse produktionsgrene er formodentligt især, at det som følge af miljømæssige restriktioner og finansielle begrænsninger almindeligvis er langt vanskeligere at etablere nye og udvide eksisterende produktionsanlæg til slagtesvin end til smågrise. Som eksempel kan nævnes, at den samlede investering ved etablering af en 2-mands-stor slagtesvineproduktion, inklusive køb af jord på størrelse med harmoniarealet kan opgøres til ca. 75 mio. kr. mod kun 25 mio. kr. ved etablering af en ligeså stor smågriseproduktion. Hertil kommer, at emissionen af ammoniak fra stald og gyllelager udtrykt i kg kvælstof er næsten 5 gange større fra en sådan slagtesvineproduktion end fra den tilsvarende smågriseproduktion, mens emissionen af lugt er ca. 6 gange så stor. Den store miljømæssige belastning fra slagtesvineproduktion betyder sammen med miljømæssige restriktioner at det for relativt mange selv store landbrugsbedrifter ikke er muligt at etablere en stor slagtesvineproduktion. De fremtidige muligheder for produktion af slagtesvin vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at udvikle teknologier, der uden væsentlige ekstra omkostninger for slagtesvineproducenten løser de miljømæssige problemer knyttet til denne produktion. Investeringer inden for både slagtesvineproduktion og smågriseproduktion har været og er uden tvivl fortsat negativt påvirket af krisen såvel i landbruget som i den finansielle sektor. Landbrugskrisens fortsatte negative effekt skyldes især, at prisen på landbrugsejendomme er faldet med 37 pct., siden den toppede i 2. kvartal 2008 med en kraftig udhuling af egenkapitalen i alle landbrug til følge. Den ringe soliditet i mange landbrug begrænser i høj

20 20 grad de pågældende bedrifters muligheder for at optage lån både i realkredit- og pengeinstitutter til finansiering af investeringer. For alle svinebrug under ét forventes en markant forbedring både af nettoindtjeningen og rentabiliteten i indeværende år, og i 2013 forudses en næsten ligeså stor forbedring. En kraftig vækst i eksporten af smågrise i 2012 i forhold til 2011, en forventet nedgang i bestanden af søer i EU-landene som følge af EU-kravet om løsgående drægtige søer og gylte fra den 1. januar 2013 taler for, at forbedringen af økonomien fortrinsvis kommer smågriseproducenterne til gode. Det er på denne baggrund usikkert, hvordan produktionen af slagtesvin vil udvikle sig i den nærmeste fremtid, og det samme gælder derfor antallet af svineslagtninger, produktionen af svinekød, og beskæftigelsen på slagterierne. På længere sigt afhænger produktionen af slagtesvin samt hermed beskæftigelsen i slagteriindustrien udover mulige teknologiske løsninger på de miljømæssige problemer bl.a. af, om afregningsprisen for slagtesvin bliver tilstrækkelig høj til, at denne produktion bliver rentabel. Dette spørgsmål er imidlertid vanskeligt at vurdere, ikke mindst fordi de to store slagteriselskaber Danish Crown og Tican har omfattende aktiviteter i udlandet. Det betyder da det er andelsselskaber med udelukkende danske landmænd som andelshavere at den fremtidige afregningspris for slagtesvin i høj grad vil afhænge af disse selskabers succes i udlandet. Eventuelle tab på udenlandske aktiviteter må således dækkes af danske producenter før eller siden via lavere afregningspriser, mens eventuel fortjeneste kommer producenterne til gode i form af højere afregningspriser.

Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik

Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik university of copenhagen University of Copenhagen Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe) Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSAFDELINGEN 18. september 2006 Uge 38 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Markedsnyt oksekød MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf. 3373 2500 Fax 3373 2510 www.danishmeat.dk e-post: dma@danishmeat.dk KLP/BSO Danmark Slagtninger i

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen

Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950=100 500 400 Handel med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100 Kilde: WTO 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 4 /2012 Nikolaj Plads 6 Fondskode DK 10283597 1067 København K CVR nummer 15313714 Den 29. marts 2012 Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere