Næringsstofkredsløbene blokeres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næringsstofkredsløbene blokeres"

Transkript

1 10. Byernes affaldshåndtering og næringsstofkredsløb Jakob Magid Næringsstofkredsløbene blokeres I Danmark og den vestlige verden er systemer til håndtering af byernes affald i dag indrettet ud fra sundhedsbetragtninger, mens hensyn til recirkulering har været helt underordnet. Baggrunden herfor er de voldsomme koleraepidemier, som hærgede Europa i 1800-tallet (figur 10-1 og 10-2). Førhen havde man på samme måde, som man ser i andre dele af verden den dag i dag, baseret byernes affaldshåndtering på natmænd, og dermed sikret affaldets tilbageførsel til landområderne. Men i takt med de industrialiserede landes stigende rigdom voksede affaldsproblemerne uforholsmæssigt meget: Enten opstod der som i København omfatttende grundvandsforurening fra latringruber, eller også opstod der som i London, hvor man havde indført vandklosetter, forurening af andre typer drikkevandsreservoirer (Themsen). Under overskriften The Water-closet: No filth in the sewers, all in the river skrev Thomas Cubitt i 1840 til det Britiske parlaments komite for sundhed i byerne: Fifty years ago nearly all London had every house cleaned into a large cesspool 10 Now sewers having been very much improved scarcely any person thinks of making cesspool, but it is carried off at once into the river. The Thames is now made a great cesspool instead of each person having one of his own. Under alle omstændigheder blev resultatet de nævnte koleraepidemier. Det var ikke klart, at der var en sammenhæng mellem det latrinforurenede drikkevand og epidemierne (figur 10-1), men der var alligevel vilje til at gøre noget ved de 10. cesspool: latringrube; sewers: kloakker 181

2 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG 1815 Tilslutning af latringruber og husspildevand til kloakker der fører ud i Themsen tillades Første koleraepidemi: dør i London Anden koleraepidemi: dør i London John Snow publicerer On the Mode of Communication of Cholera hvor han taler for at kolera er vandbåren Tredje koleraepidemi: dør i London Komitéen for Videnskabelige Undersøgelser afviser John Snow s antagelse om at kolera er vandbåren Juli 1858 The Great Stink of London: Disraeli s Metropolis Management Amendment Act tillader omfattende udbygning af kloakker og spildevandsanlæg Figur Nogle af de nøglebegivenheder, som førte frem til indførelsen af kloakering i London. Fra The great stink of London Sir Joseph Bazalgette and the cleansing of the Victorian metropolis, Halliday (1999). Som baggrund ses maleriet Begravelsestog fra London af William Hogarth. uhumske omgivelser. I London blev kloaksystemer bestående af store underjordiske bygværker, som ledte latrinen til recipienter langt fra byernes vandklosetter, den dominerende håndteringsform allerede i den sidste del af 1800-tallet. I København valgte man en anden løsning: Koleraen brød ud i 1853 på grund af omfattende grundvandsforurening fra latringruber, der ikke blev tømt, men blot tilkastet. I forbindelse med efterfølgende reformer af renovationssystemet blev vandklosetterne i første omgang forbudt i København, efter en længerevarende politisk kamp, og der blev i stedet opbygget et velfungerende natrenovationssystem (figur 10-3 og 10-4) baseret på indsamling af latrin i tønder. Dette tillod landbrugsmæssig anvendelse af latrinen, som var meget efterspurgt, og man så ikke mere til kolera. På grund af vandklosetternes stigende popularitet blev forbuddet efterfølgende ophævet. Som en følge heraf indskrænkedes mængderne af latrin efterhånden, og egentlig landbrugsmæssig anvendelse var stort set ophørt ved indgangen til 2. verdenskrig. Den manglende tilbageførsel af næringsstoffer og organisk stof eksisterer stadig og er et usundt træk ved byerne i dag. Det er derfor, at de i økologisk forstand bliver betegnet som parasitter i landskabet, men allerede dengang, da man så at sige grundlagde problemet, vidste i hvert fald nogle, at det var galt. Grundlæggeren af moderne agrikulturkemi, Justus von Liebig, skrev således i 1840 til Storbritanniens premierminister, Sir Robert Peel: The cause of the exhaustion of the soil is sought in the customs and habits of the towns people, i.e., in the construction of water closets, which do not admit of a collection and preservation of the liquid and 182

3 BYERNES AFFALDSHÅNDTERING OG NÆRINGSSTOFKREDSLØB solid excrement. They do not return in Britain to the fields, but are carried by the rivers into the sea. The equilibrium in the fertility of the soil is destroyed by this incessant removal of phosphates and can only be restored by an equivalent supply If it was possible to bring back to the fields of Scotland and England all those phosphates which have been carried to the sea in the last 50 years, the crops would increase to double the quantity of former years. Liebig havde studeret bymæssig fødevareproduktion og set nærmere på det gamle Rom s miljøhistorie. I to århundreder blev størstedelen af Rom s kornforsyning importeret fra Nordafrika med alvorlige følger for områdets jordfrugtbarhed. De næringsstoffer, som var indeholdt i kornet, blev ført bort fra kontinentet og via Rom s Cloaca Maxima skyllet ud i Middelhavet for aldrig at vende tilbage til Nordafrika. Da Londons myndigheder derfor påbegyndte opførelsen af et bortskaffelsessystem fremfor et recirkulerende system, indså Liebig, at det var nødvendigt at frembringe andre metoder til at erstatte den frugtbarhed, som byerne fratog landområderne. Han gik i gang med at udvikle kunstgødninger med henblik Figur Death in the Cup : en lille pige fra Hamborg, som drak inficeret vand under epidemien i 1892; få timer senere døde hun. (Illustrated London News, 1892). 183

4 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Figur Latrintønder tømmes og renses med damp. Manden i forgrunden i billedets midte tømmer en tønde. København, Figur Latrintog ved sjællandsk landstation, som besøges af lokale landmænd, der afhenter latrin. Blandt jernbanefolket blev latrintoget kaldt Kongetoget. 184

5 BYERNES AFFALDSHÅNDTERING OG NÆRINGSSTOFKREDSLØB på at opretholde jordernes ydeevne. I dag er anvendelsen af kunstgødningerne (også kaldt handelsgødning) grundlaget for den enorme vækst i den globale fødevareproduktion, men også sammen med byspildevandet årsag til mange af de miljøproblemer, der plager vandmiljøet. I de rige lande er der på grund af handelsgødningen overskud af næringsstoffer. Næringsstofomsætningen i dansk landbrug svarer således til udskillelsen fra 120 millioner mennesker! Derfor har det næsten ingen landbrugsmæssig betydning, at der tabes næringsstoffer fra bybefolkningerne (i Danmark stort set fra alle, dvs. 5 millioner mennesker). Alene økologiske landmænd bekymrer sig i stigende grad for, hvordan de skal skaffe næringsstoffer tilbage fra byerne, men ellers er der ingen mangel. Det er derimod et samfundsmæssigt problem, at der skal bruges store ressourcer på at rense spildevandet for næringsstoffer for at hindre ødelæggelse af vandmiljøet. I udviklingslande og hovedparten af mellemindkomstlandende er der derimod stor mangel på næringsstoffer i jordbruget. Derfor er det i et globalt perspektiv ganske uholdbart, hvis indretningen af fremtidens byer hindrer tilbageførsel af næringsstoffer fra by til land. Der består derfor en omfattende opgave i at udvikle vores byer hen mod at kunne recirkulere, dvs. udvikle bysam- Tusind ton slam (tørstof) 180 Landbrug Losseplads 160 Forbrænding * Figur Deponering, afbrænding og landbrugsmæssig anvendelse af spildevandsslam i de senere år (Eilersen et al., 1999). *) Tal for år 2000 er skøn. 185

6 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG fundene i en mere økologisk velfungerende retning. Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole har vedtaget at gøre recirkulering af næringsstoffer fra by til land til et strategisk indsatsområde ud fra en antagelse om, at dette kan gøres på en måde, som er både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og jordbrugsmæssigt forsvarlig. Der samarbejdes med Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser om at realisere målene. De teknologiske udfordringer På samme måde som udvikling af vindkraftteknologien og økologisk jordbrug blev båret frem af idealistiske motiver, ser vi i Danmark og i lande omkring os en spirende idealistisk bevægelse for at udvikle og afprøve økologiske boligformer, såkaldte øko-samfund. Beboerne, der oftest er almindelige lønmodtagere, lægger vægt på bæredygtighed i deres livsstil og kan ud fra deres idealistiske forudsætninger tolerere lidt lavere bekvemmelighed i nogle boligfunktioner end folk flest. Et af de områder der har været i fokus er, hvor godt boligerne fungerer i et kredsløbsperspektiv. Ud over energiforbrug og byggematerialernes beskaffenhed er affalds- og spildevandshåndtering gjort til genstand for en række forsøg. I forbindelse med ovenstående samarbejde mellem Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet er en række sådanne by-økologiske projekter samt en række teoretiske og eksperimentelle studier blevet vurderet. Vurderingen hviler på følgende grundlag: Hver person producerer hvert år ca liter affald, hvoraf langt det meste er vand fra bad, vask og toiletskyl. En lille del af dette affaldsvolumen er langt mere koncentreret end resten og indeholder % af den samlede mængde næringsstoffer og organisk stof. Det drejer sig om de såkaldt primære affaldsvolumener: urin (430 liter), fæces (75 liter) og organisk husholdningsaffald (130 liter), se figur Af dette følger, at % af næringsstofferne findes i mindre end 700 liter affald, og beregninger viser, at hvis dette kunne holdes adskilt fra hovedstrømmen af spildevand, så ville der ikke være behov for at rense resten af spildevandet for næringsstoffer. Udfordringen består altså i at udvikle håndteringssystemer for den koncentrerede del af spildevandet, som gør det muligt at kanalisere den uden om det øvrige spildevand, og som giver mulighed for at udnytte dens indhold af næringsstoffer. Samtidig skal disse systemer være acceptable ud fra sundhedsmæssige, økonomiske, æstetiske og miljømæssige hensyn. Fremtidens teknologier skal med andre ord være lige så hygiejniske, komfortable og driftsikre som de nuværende, samtidig med at de skal være omtrent lige så billige og miljømæssigt give en langt bedre løsning på affaldshåndteringen. Systemer til håndtering af byaffald De væsentlige komponenter, der skal videreudvikles, er toiletsystemer og opbevaringstanke. Det er ikke meningen at give en detaljeret redegørelse for de tekniske komponenter her (der henvises til 186

7 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B liter vand VA ND VA ND VA ND Urin 430 l Fæces 75 l Vask og bad 7,5 l Vandbåren køkkenaffald 150 l Køkkenaffald 130 l Figur Sammensætning af en persons årlige affaldsproduktion (Wrisberg et al., 2001). Wrisberg et al., 2001). Kort fortalt har de fleste danske by-økologiske forsøgsprojekter benyttet sig af forskellige prototyper af kildesorterende toiletter dvs. toiletter, hvor man kan holde urin og fæces adskilt (figur 10-7). De er hensigtsmæssige, fordi de kan håndtere urinen med et meget lavt forbrug af skyllevand, og fordi de kan udvikles til at håndtere fæces med ringe vandforbrug enten ved brug af vakuum eller ved frasortering af de faste dele efter udskylning. Altså kan man med nye toilettyper nå hen mod et affaldsvolumen, der ligger tæt på de primære affaldsvolumener (430 liter urin og 75 liter fæces pr. person pr. år). I dag producerer vi årligt fra toiletterne op mod liter affald pr. person, mens vi i fremtiden kan nærme os 2000 liter affald pr. person. Det er ikke mere end at det, kan køres væk fra boligen i en tankvogn sammen med det organiske husholdningsaffald, og derved ændrer spildevandet fra boligerne sig fra at være rigt på næringsstoffer og organisk stof til at være næringsfattigt og med et lavere indhold af organisk stof. Spildevandet fra nutidens boliger kaldes for sort spildevand, mens spildevandet fra boliger, hvor toiletaffaldet ikke indgår, kaldes for gråt spildevand. Det grå spildevand vil indeholde en lang række stoffer, som er miljøbelastende, heriblandt tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer, som stam- 187

8 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Figur Kildesorterende toilet. mer fra. bl.a. byggematerialer, vaskemidler, kosmetik og sodpartikler (kaldes med en fællesbetegnelse xenobiotika). Der er forskellige muligheder for håndtering af det grå spildevand, bl.a. vil det i forbindelse med nybyggerier ofte være muligt at lave lokal rensning med efterfølgende udledning til recipient eller nedsivning til grundvand. I etableret byggeri vil det være naturligt at benytte sig af eksisterende kloakker. I det følgende vil det grå spildevand ikke blive omtalt yderligere. Der er to grundlæggende forskellige metoder til at håndtere det koncentrerede, sorte spildevand (figur 10-8). Den ene metode benytter indsamling af alt det næringsrige affald i en enkelt tank, hvorefter det hygiejniseres fx under udnyttelse til biogasproduktion. I den anden metode holdes urinen særskilt i en tank og bringes efter passende lagring ud som gødningsmiddel (se følgende afsnit om sundhedsmæssige udfordringer). Organisk husholdningsaffald håndteres sammen med fæces i en anden tank og hygiejniseres fx under udnyttelse til biogasproduktion eller ved en kompostering. Slutproduktet vil så kunne anvendes som gødning ved non-food-produktion (biobrændsel, plantagedrift m.m.). Den første metode har den store fordel, at den er noget billigere at installere, da der kun skal bruges én tank. Den anden har andre fordele: Som det skal vises nedenfor, er der klare tegn på, at urinen i sig selv er et meget rent produkt mht. uønskede stoffer, og at det er forholdsvis enkelt at sikre sig mod smittekim i menneskeurin. Af den grund finder mange landmænd det umiddelbart mere betryggende og æstetisk at nøjes med at anvende urinen i forbindelse med fødevareproduktion, og henvise resten til non-food-produktion. Imidlertid kan det blive ganske dyrt at indføre denne type håndtering, og der er al mulig grund til at afprøve begge koncepter for at få en bedre viden om systemernes styrker og svagheder. Begge systemer tillader fuld recirkulering af næringsstoffer og øget udnyttelse af det organiske stof, i forhold til nutidens systemer. De sundhedsmæssige udfordringer Udviklingen af nutidens affaldshåndteringssystemer har som nævnt indledningsvist først og fremmest været drevet af sundhedsmæssige hensyn. Hygiejnen i hjemmet og i nærmiljøet må ikke sættes over styr af ændrede håndteringssystemer, og derfor er der brug for ret omfattende undersøgelser af smitstoffers over- 188

9 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B a) Alt i en teknologi (urin, fæces og køkken affald) Samletank Lastbil Biogas Anlæg Lastbil Opbevaring Anvendelse ved fødevare produktion b) Urin separation og særskilt håndtering af fæces og husholdningsaffald Samletanke Lastbil URIN Lastbil KOMPOST/ UDRÅDNET SLAM URIN Opbevaring Anvendelse ved fødevare produktion Biogas eller Kompostering Opbevaring Anvendelse ved non-food produktion Figur Grundlæggende systemtilgange til håndtering af det næringsrige affald (Wrisberg et al., 2001). levelse og spredning fra nye systemer sammenlignet med de gamle, gennemprøvede systemer. I den ovenfor beskrevne undersøgelse af by-økologiske projekter blev der bl.a. opsamlet og undersøgt menneskeurin. Undersøgelserne viste, at urinen efter 3-4 måneders lagring var fri for levedygtige bakterier. Under opbevaringen udvikler urinen sig til at blive basisk, og det formodes at give urinen en slags selvrensende evne. I laboratorieundersøgelser blev urinen tilsat en række forskellige bakterier, Vibrio cholerae og Salmonella typhimurium, og samtlige undersøgelser viste, at kun få bakterier var tilbage efter nogle få timer, mens ingen kunne spores efter 48 timer. I nogle enkelte tilfælde blev der i urintankene fundet levedygtige sporer af parasitterne Cryptosporidier og Giardia 11. Ved sammenligning viste kvæg- og svi- 11. Sporedannende parasitter som kan inficere svækkede mennesker såvel som nyfødte dyr, og som derfor kan være problematiske i jordbruget 189

10 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG negylle sig at indeholde langt større mængder bakterier og parasitter, og derfor tyder disse foreløbige undersøgelser på, at menneskeurin kan anvendes efter passende lagring uden at løbe en større risiko, end man gør med husdyrgødning. Der er endnu en lang række udestående sundhedsmæssige spørgsmål, der skal afklares i forbindelse med ændringer af affaldshåndteringssystemerne. Det gælder både hvad angår boligmiljø, arbejdsmiljø og det omgivende miljø, som i sidste ende skal modtage de nye affaldsprodukter. Der er dog på nuværende tidspunkt god grund til at tro, at det er muligt at gøre tingene anderledes uden at tage større sundhedsmæssige risici. De samfundsmæssige udfordringer Det eneste gode der er sket i de sidste århundrede er opfindelsen af vandklosettet, skrev en af datidens meningsdannere i Jyllandsposten d. 2 januar Dette understreger med al tydelighed betydningen af den øgede komfort i boligen, som har kendetegnet overgangen fra fortidens til nutidens sanitære løsninger. Brugervenlighed, nem renholdelse og god hygiejne er da også stadigvæk absolutte krav i forbindelse med nye indretninger af boligen. Figur Villabeboer, der henviser natlig hækkepisser til baghaven. Tegning Craig Stephens. 190

11 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Et andet forhold, som er taget med i vurderingen af nye systemer, er, om de vil give anledning til øget lokal deltagelse i affaldshåndteringen. Det vil de fleste systemer, som er baseret på bedre sortering af husholdningsaffald og tættere kontakt mellem land og by. I øjeblikket er det ikke klart, om det i befolkningen i Danmark vil blive vurderet som overvejende positivt, hvis udviklingen bevæger sig i den retning. I Sverige har der været fokus på kildesorterende toiletter i de senere år med betydelige offentlige tilskud til installering i bebyggelser og tilladelse til efterfølgende brug af menneskeurin i forbindelse med landbrugsproduktion. Der har været en omfattende offentlig debat påområdet,ogpådenmådeerder skabt en bevidsthed i befolkningen om recirkulering af næringsstoffer. I en spørgeskemaundersøgelse omfattende ca husstande blev der foretaget en undersøgelse af holdningen til brug af menneskeurin ved landbrugsproduktion. Undersøgelsen viste, at næst efter kvæggødning blev menneskeurin opfattet som den mest acceptable gødning efterfulgt af svinegødning, handelsgødning og til sidst spildevandsslam. Dette tyder på, at det er muligt at opnå betydelig accept af nye recirkulerende teknologier. Hidtidige danske erfaringer tyder på, at det også her er muligt at få byboere til at acceptere kildesorterende toiletter. Brugerundersøgelser i en beboerforening har vist, at de sorterende toiletter kun i mindre grad kræver ændrede vaner, idet enkelte brugere har anført, at der er behov for mere rengøring. Brugerne har desuden anført, at de er indstillet på at fortsætte med at bruge de sorterende toiletter, hvis der er udsigt til, at urinen kan bruges på de dyrkede arealer i tilknytning til boligforeningen. Jordbrugsmæssige udfordringer Her vil de forskellige jordbrugsmæssige udfordringer kort blive beskrevet i sammenhæng. I de følgende afsnit bliver de uddybet hver for sig. Et af de forhold, der har bidraget til at sætte fokus på recirkulering af næringsstoffer fra by til land, er fremvæksten af en række økologiske planteavlsbrug, der imødeser vanskeligheder med at få næringsstoffer nok. Der har været drøftet forskellige løsninger på problemerne, bl.a. etablering af returordninger for økologisk grøntaffald. En problemstilling, som imidlertid ofte overses, er, hvor store mængder næringsstoffer, der skal erstattes, og at fx grøntaffald udgør en meget lille kilde. En 100 hektar stor planteavlsbedrift vil typisk have behov for tilførsel af kg kvælstof, hvilket svarer til den samlede mængde i affaldet fra 2500 personer eller 100 køer. Der skal med andre ord 25 personer til at erstatte en sortbroget ko, og der er behov for ret omfattende ændringer i boligkvarterer for blot at kunne forsyne nogle få bedrifter med næringsstoffer. Det fører naturligt frem til den erkendelse, at det næppe bliver gødningsværdien, der kommer til at betale for de ændringer i byernes infrastruktur, der må foretages, hvis byerne skal blive til recirkulerende organismer. Som det vil blive drøftet nedenfor er det heller ikke gødningsværdien, der er den eneste op- 191

12 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG lagte finansieringskilde til ny teknologi og infrastruktur på dette område. Rent bortset fra de tekniske og finansielle udfordringer, der foreligger ved omstilling af byernes kredsløb, så forbliver den største jordbrugsmæssige udfordring at sikre produktionssystemernes sundhed og omdømme. At sikre sammenhængen i næringsstofbalancen er det første skridt på vejen til at kunne opretholde en passende høj frugtbarhed og produktivitet. Det er imidlertid en stor udfordring for den enkelte bedrift at indgå i et større kredsløb med afhængighed af byerne, og der er både kortsigtede og mere langsigtede aspekter af dette. På kort sigt vil det mest påtrængende problem være at sikre, at udbringning af bygødninger ikke fører til sygdomsproblemer for dyr og mennesker, der konsumerer de by-gødede afgrøder. Problemer med epidemier kan få ødelæggende konsekvenser for et produktionssystems omdømme. Derfor er det som nævnt ovenfor meget væsentligt, at der udføres en forskningsindsats og efterfølgende den nødvendige kontrol med kvaliteten af den bygødning, der anvendes til fødevareproduktion. Et mere langsigtet problem kan være, om bygødning har utilsigtede effekter på jordens kvalitet og derigennem på produktionssystemernes integritet. Der er på nuværende tidspunkt erfaringer med tabt jordkvalitet i forbindelse med akkumulering af tungmetaller i jord, hvor helt centrale biologiske nøglefunktioner kan blive ødelagt (se også side 97). Vi ved, at jorderne i Danmark er meget robuste men det kan gå galt! Bygødninger fra nutidens og fremtidens byer Dette hovedafsnit indeholder en mere detaljeret drøftelse af bygødningernes virkning i jordbruget samt af de potentielle problemer, der kan være ved at forbinde landbrugsjorderne med byernes affaldsprodukter. I tabel 10-1 gives en oversigt over egenskaber ved nutidige og fremtidige bygødninger. Spildevandsslam I disse år er spildevandsslam den største enkeltkilde til tilbageførsel af næringsstoffer fra by til land. Under spildevandets rensning tilbageholdes størstedelen af dets indhold af fosfat (P) og en mindre del af dets kvælstof (N) i slammet, mens en række andre mineraler (kalium, svovl og en del mikronæringsstoffer) går tabt. Rensningsanlæggene er primært indrettede med henblik på at hindre udslip af P og organisk stof for dermed at undgå skadevirkninger på de akvatiske økosystemer, der fungerer som recipienter. Systemerne er altså ikke indrettede med henblik på recirkulering. Bortset fra evt. problemer med tungmetaller og organiske fremmedstoffer, rummer slammet hygiejniske problemer. Derfor skal det nedmuldes straks efter udbringningen, med mindre det har gennemgået en hygiejnisering, og derfor skal udbringningen ske før såning. I en række landøkonomiske forsøg har man afprøvet gødningsvirkningen (se nedenfor) af efterårsudbragt slam på vinterhvede, som er en af de altdominerende korntyper i disse år. Vinterhveden optager ikke større mængder kvælstof i løbet af efteråret og vinteren, så der er normalt risiko for ud- 192

13 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Nutidens byer Produkt Spildevandsslam Kompost af husholdningsaffald Aske fra decentrale kraftvarmeværk baseret på bio-brændsler Kommentar Rigt på fosfor (P), men fattig på de fleste andre næringsstoffer, særlig N, K, S og nogle mikronæringsstoffer. Anses for at være en tvivlsom gødning fordi den er dårligt balanceret og indeholder ukendte mængder af organiske fremmedstoffer (xenobiotika). Problemer med tungmetaller kan forekommer ved længere tids anvendelse som bygødning. Der har været problemer med højt indhold af tungmetaller, som nu er på niveau med indholdet i spildevandsslam. Der er ringe hygiejnisk risiko ved central kompostering bortset fra håndteringen af materialerne forud for komposteringen. Er komposten domineret af haveaffald vil den oftest være mere egnet som jordforbedringsmiddel end som gødning. Rig på kalium (K), svovl (S) og visse mikronæringsstoffer. I forbrændingsanlægget sker der en sortering af asken. Noget af denne bør ikke bruges, da den indeholder høje niveauer af tungmetaller. Spildevandsslam Se ovenfor. Vil være tilstedeværende som mulig bygødning i mange år fremover. Kan blive mindre problematisk hvis indholdet af organiske fremmedstoffer og tungmetaller mindskes i samfundets massestrømme i fremtiden. Fremtidens byer Human urin Kompost af fæces/husholdningsaffald Udrådnet slam af bioforgasset fæces/husholdningsaffald Vel balanceret næringsstofkilde. Med passende opbevaring udgør det ikke en hygiejnisk risiko under håndteringen, eller for konsumenter af produkterne, iflg. svenske undersøgelser. P.t. kan human urin ikke bruges i forbindelse med produktion af statskontrollerede økologiske produkter, da human urin ikke er omtalt som en økologisk gødningskilde. Se ovenstående. Indførelse af human fæces kan øge risici under håndtering, mens risici ved efterfølgende brug er ukendte. Er ikke blevet implementeret i Danmark med held, hverken med eller uden human fæces. I en del tilfælde er organisk affald dog tilsat som en mindre komponent ved bioforgasning af husdyrgylle. Nuværende biogasanlæg er i hovedsagen baseret på husdyrgylle, spildevandsslam og fedtholdigt industriaffald. Aske fra decentrale kraftvarmeværk baseret på bio-brændsler Se ovenstående Tabel Oversigt over egenskaber ved nutidige og fremtidige bygødninger (baseret på Mueller og Magid, 1998). vaskning af kvælstof i form af nitrat. 100 kg kvælstof fra slam (organisk såvel som uorganisk) har ved sådanne efterårsudbringninger vist sig at have samme gødningsvirkning som 25 kg kvælstof fra handelsgødning, der er blevet udbragt om foråret man siger, at slam har en virkningsgrad på 25. Ved forårsudbring- 193

14 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG ning (også til korn) har man nået en virkningsgrad på 33, hvilket kan synes lavt i betragtning af, at der i dette tilfælde næppe sker en udvaskning, før vårkornet optager kvælstoffet. Dog skal man tage i betragtning, at en stor del af kvælstoffet i slammet ikke er plantetilgængeligt, før det er omsat fra organisk til uorganisk form. Vårkornet ophører med at optage kvælstof ca. 60 dage efter fremspiring, hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at det organiske stof kan nå at blive fuldt omsat. De opnåede virkninger i vinterkorn er ikke tilfredsstillende set med lovgivningens øjne, idet mindst 30 % af det tilførte kvælstof skal udnyttes første år. Efter al sandsynlighed vil en bedre udnyttelse kunne opnås ved valg af andre afgrøder, som optager mere kvælstof om efteråret og udvikler mere dybtgående rodsystemer (fx vinterraps), men det skal dokumenteres under danske forhold. Kompostprodukter Kompostering er en proces, der har fascineret både lægmænd, landmænd og videnskabsfolk (fx har Charles Darwin beskrevet den i en afhandling: The Formation of Vegetable Mould through the Action of Worms ). En af grundlæggerne af økologisk jordbrug, Lady Eve Balfour, skrev i sit hovedværk The Living Soil : it seems like a miracle that no matter what activator is used pig muck, blood, night soil or sewage sludge the final product is inoffensive to crumble, and has the pleasant earthy smell of old leaf mould. Balfour understregede endvidere at humus while a product of the decomposition of animal and vegetable residues is far from dead in the sense of having returned to the inorganic world from which all life is supposed to have originated. En anden af økologisk jordbrugs grundlæggere, Sir Albert Howard, var optaget af kompostens betydning for regulering af planters sundhed, de såkaldte fytosanitære virkninger, som er beskrevet kort nedenfor. Kompost blev altså tillagt mange betydninger ud over den rene recirkulering af næringsstof. Således var kompostering, som repræsenterer menneskets bidrag til jordens organiske stofkredsløb, en hjørnesten i udviklingen af bio-dynamiske, organiske og økologiske jordbrugssystemer. I nutidens økologiske jordbrug er kompostering mindre populært, hvilket til dels skyldes det arbejde, der skal gøres, men også at der er større bevidsthed om de mulige tab af næringsstoffer, navnlig kvælstof, der oftest forekommer under komposteringen og endelig at kompostens virkning som kvælstofkilde er meget beskeden. Dertil kommer, at frisk kompost midlertidigt kan gøre kvælstoffet utilgængeligt for planterne (immobilisere det), fordi tilførelsen af kompost får jordens mikroorganismer til at vokse i mængde og optage næringsstoffer herunder kvælstof der ellers havde været tilgængelige for afgrøden. Kvælstofvirkningen er dog langtfra den eneste egenskab ved kompost, der bør tages i betragtning. Ud over at kompost virker forbedrende på jordens fysiske egenskaber, og med stor fordel kan bruges ved produktion af højværdiafgrøder (prydplanter, frugt og grøntsager), så har det en klar virkning på planternes sundhed (fytohygiejniske eller fytosanitære virkninger). Det er fx blevet vist, at kompost virkede undertrykkende på skadeorganismerne Pythium spp., Fusarium spp., Rhizoctonia spp., Aphanomyces euteiches, Botrytis cinera og Sclerotinia homoeocarpa.en særdeles stærkt undertrykkende virk- 194

15 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B ning havde en kompost med tilsætningen af hamp, som antages at indeholde stoffer, der i sig selv undertrykker skadeorganismer. Menneskeurin I Sverige er der som tidligere omtalt de senere år indhøstet erfaringer med menneskeurin fra kildesorterende toiletter. Bl.a. har man fundet ud af, at dets gødningsvirkning (målt på kvælstof alene) ligger på % af handelsgødnings virkning den laveste værdi skyldes formodentlig NH 3 -fordampning. Ved en anden lejlighed fandt man, at urinen havde samme virkning som NH 4 NO 3 - gødning. I forbindelse med de tidligere omtalte byøkologiske projekter er der gennemført et måleprogram på urin (tabel 10-2). Måleprogrammet blev i al væsentlighed tilrettelagt for at undersøge hygiejne og sundhedsrisici, og i samme anledning blev der analyseret for en række næringsstoffer, tungmetaller og fremmedstoffer, heriblandt kvælstof (N), cadmium (Cd), krom (Cr), nikkel (Ni), kobber (Cu), zink (Zn), kviksølv (Hg) og bly (Pb) samt de organiske fremmedstoffer polyaromatiske hydrocarboner (PAH), diethylhexylphtalat (DEHP), nonylphenolethaoxylater (NPE) og lineære alkylsulfonater (LAS). De væsentligste resultater skal kort gennemgås nedenfor. Det ses af tabel 10-2, at indholdet af organiske fremmedstoffer og tungmetaller i menneskeurin er gange lavere end indholdet i hhv. spildevandsslam og kompost. Det er forudsigeligt, at koncentrationerne er lave, men andre har målt højere indhold af Cd og Zn, muligvis fordi der har været anvendt galvaniserede rør i forbindelse med installationerne. Kilde Menneskeurin Kompost Slam Stof mg pr. kg N Cd 0,028 [0,014] 35 32,9 Cr 0,456 [0,438] Cu 19,2 [19,0] DEHP 3,9 [3,74] Hg 0,16 [0,12] 12 31,4 Ni 1,98 [0,877] NPE 3,95 [2,50] PAH 0,10 [0,08] Zn 65,6 [31,2] Tabel Oversigt over fund af tungmetaller og fremmedstoffer i human urin (Wrisberg et al., 2001) sammenlignet med standardværdier for dansk spildevandsslam og kompost (angivet af Eilersen et al., 1999). Kantede parenteser angiver standardafvigelser. Angivelsen af stofmængden i mg pr. kg kvælstof (N) er relevant, fordi den viser, hvor meget der vil blive tilført jorden med bygødningen, hvis landmanden ønsker at bruge den som kvælstofkilde. 195

16 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Forholdet mellem indholdet af hhv. N, P og K i urinen kan udtrykkes som 18:1:4. Det er et forhold, som passer godt med planters næringsstofbehov. Til sammenligning kan nævnes, at forholdet mellem N, P og K i spildevandsslam er 14:10:1. Sammenfattende kan det siges, at menneskeurin kvalitetsmæssigt udgør en attraktiv fuldgødning sammenlignet med hhv. spildevandsslam og kompost. Det væsentligste problem er den lave koncentration, næringsstofferne optræder i. Således indeholder urinen ofte kun 2 kg kvælstof pr. tons. Dette vil give betydelige omkostninger i forbindelse med udbringning, og det aktualiserer behovet for afprøvning af alternativer til store tankvogne, der kan give anledning til alvorlige trykskader under udbringning på fugtig jord. Bioforgasset byaffald Den hidtidige erfaring har været præget af, at det endnu ikke har været muligt at få bioforgasning af byaffald til at fungere tilfredsstillende rent teknisk, med mindre det tages med som en mindre komponent i anlæg, der er baseret på husdyrgødning. Regeringen har besluttet, at 7 % af landets husholdningsaffald skal bioforgasses fra år 2004, og der er igangsat forsøg med at få anlæg til at fungere. Det har endnu ikke været muligt at lave jordbrugsmæssige forsøg med biogasslam fra husholdningsaffald. Ændring af jordkvaliteten med potentiel indflydelse på økosystemet Som omtalt ovenfor er en af de væsentlige jordbrugsmæssige udfordringer at sikre produktionssystemernes fortsatte sundhed og omdømme. Vores viden om utilsigtede virkninger af bygødninger er begrænset, særligt hvad angår de organiske fremmedstoffer, som fortsat vil være at finde i fx spildevandsslam. Et af de områder, hvor vi dog har en solid viden, er tungmetallerne, og derfor vil der i det følgende blive lagt særlig vægt på dem. Tungmetalindhold Tungmetaller er uønskede, men uundgåelige indholdsstoffer i det spildevandsslam, byerne kan levere. Der udskilles tungmetaller fra byggematerialer såsom kobberrør og tagbelægninger, og der forbruges en betydelig mængde af fx zink i kosmetik. Selv fra byområder uden industri har der ifølge engelske undersøgelser været gennemsnitskoncentrationer af kobber i spildevandsslam på ca. 500 mg pr. kg tørstof, og af zink på 1000 mg pr. kg tørstof. Disse tal ligger over gennemsnittet for dansk spildevandsslam, men tjener til at illustrerer de store vanskeligheder, der vil være forbundet med at få rene varer fra byerne, med mindre affaldshåndteringen ændres radikalt i retning af fx indsamling af menneskeurin, fæces og kildesorteret organisk husholdningsaffald (se også tabel 10-3). 196

17 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Andel af totale indhold af de enkelte tungmetaller, % Cd Pb Hg Cu Zn Cr Ni Husholdninger Afløb fra gader Industri Uidentificeret belastning Tabel Skøn over kilder til tungmetalindhold i spildevandsslam fra engelske byområder (Critchley and Agg, 1986). Tungmetallers indvirkning på biologiske nøgleprocesser i jord Generelt gælder det, at tungmetaller i jord kun i ringe omfang optages af planter, og at det kan være et problem at sikre voksende afgrøder en tilstrækkelig forsyning af fx kobber og zink. Derfor er der kun fundet få tilfælde af planteskader forvoldt af menneskeskabt tungmetalforurening (ved meget høje tungmetalkoncentrationer i jorden). Som eksempel kan nævnes, at man på en engelsk forsøgsgård tilførte tungmetalbelastet spildevandsslam til nogle forsøgsarealer i perioden fra 1942 til ca Disse forsøg blev standset, fordi der blev iagttaget et stærkt stigende tungmetalindhold i jorden, men man kunne ikke konstatere skadevirkninger på afgrøder fra arealerne i de følgende år bortset fra rødbede, som er særlig følsom over for nogle tungmetaller. Det vakte derfor stor overraskelse, da kløver, som blev udsået på de slambehandlede arealer, var gullig og hensygnende, mens kløver, som groede på uforurenet jord (kontroljord) var sund og mørkegrøn. Nærmere undersøgelse af den syge kløver viste, at dens rødder ikke besad de normale, store og lyserøde bakterieknolde, men kun havde dannet små hvide knolde som dem, ærteblomstrede planter ofte danner, når de går i symbiose med bakterier, der har mistet evnen til at fiksere kvælstof (se også side 163). Kløverplanterne på den forurenede jord gav langt under halvdelen af det udbytte, de sunde planter gav. Disse observationer kunne uden videre gentages i laboratoriet, men samtidig kunne den ringe kløvervækst hindres ved tilførset af uorganisk kvælstof til den tungmetalforurenede jord. Ved brug af en særlig metode ( 15 N-isotopfortyndingsmetoden) blev det vist, at kløver, der voksede i den tungmetalforurenede jord, ikke kunne binde kvælstof fra luften. Altså var der klare tegn på, at forekomsten af tungmetaller i jorden havde forstyrret de kvælstofbindende bakterier, så de havde mistet denne værdifulde egenskab. Disse resultater er siden blevet bekræftet af uafhængige observationer fra spildevandsbehandlet jord fra Braunschweig, Tyskland, og har ført til en om- 197

18 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Cadmium Chrom Kobber Kviksølv Nikkel Bly Zink År til forøgelse af indhold År til sænkning af indhold Tabel Antallet af år det tager at forøge indholdet af tungmetaller i jord til EU-grænseværdierne, når spildevandsslam anvendes maksimalt tilladeligt ifølge EU lovgivning, og antallet af år der derefter vil forløbe, før indholdet af tungmetal er sænket til halvdelen af EU-grænseværdien (se Witter, 1996). fattende indsats for at forstå, hvad der nærmere kan ligge til grund for denne meget betydelige forringelse af jordes kvalitet. Det er nemlig sådan, at når en jord først én gang er blevet forurenet med tungmetaller, så vil det vare århundreder eller årtusinder, før dens indhold af tungmetal kan ventes at være faldet i nævneværdig grad. Derfor disponerer nutidens generation for mange generationer ud i fremtiden, hvis den vedtager, at indholdet af tungmetal i jorden gerne må øges hastigt. Tabel 10-4 viser, at mens det typisk tager år at fordoble indholdet af tungmetaller i jord, hvis man holder sig lige under grænserne for, hvad EU-spildevandslovgivningen foreskriver, så vil det tage år at opnå en halvering af de forskellige tungmetaller i jorden. Et af de mest bemærkelsesværdige resultater af forskningsindsatsen vedrørende tungmetallers effekt på knoldbakterier er, at giftvirkningen af tilført kobber ikke var akut, men først kunne iagttages 18 måneder efter tilførslen. Dette tydeliggør den store svaghed, der eksisterer i snart sagt alle undersøgelser af stoffers giftighed i naturen. Økotoksikologer arbejder nemlig stort set udelukkende med korttidsundersøgelser af akut toksicitet (timer eller dage), fordi ingen alligevel kan vide, hvor længe en undersøgelse skal forløbe for at kunne sikre imod kronisk toksicitet. Det bør bemærkes, at der gennem en længere årrække har været anvendt store mængder kobber og zink navnlig i forbindelse med svineproduktion hvilket efter al sandsynlighed må have medført en betydelig stigning af jordens indhold af disse stoffer på svinebedrifter. Således er udskillelsen af kobber fra slagtesvin i værste fald skønnet til ca. 1 kg pr. dyreenhed pr. år, og ud fra målte indhold i gødninger indsamlet fra et større antal bedrifter er den gennemsnitlige udskillelse skønnet til 0,55 kg pr. dyreenhed pr. år. Til sammenligning kan det nævnes, at der ved høst af 10 tons hvedekerner fjernes 20 gram kobber. Herefter kan det skønnes, at det vil vare ca. 60 år, før man kan forvente, at der indtræder skadevirkninger på jordens evne til kvælstoffiksering ved den pågældende fodringspraksis. Der er en betydelig mængde undersøgelser, der viser, at jordens indhold af mikroorganismer (målt som biomasse) falder som et resultat af en langtidspåvirkning med tungmetaller fra spildevandsslam. Analyser af jorder forurenet med tungmetaller fra andre kilder, fx kobber og zink i svinegødning og kobberholdige svampemidler bekræfter, at reduktion i mikroorganismernes biomasse sker ved ret moderate, og somme tider forbløffende lave, metalforureninger. 198

19 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Fremtidsperspektiver På baggrund af den foreliggende gennemgang er det muligt at udstikke nogle perspektiver for Helt overordnet betragtet er byerne dysfunktionelle, set ud fra et recirkuleringssynspunkt. De bestående affaldshåndteringssystemer, særlig kloakeringen og den medfølgende spildevandsrensning, resulterer i tab af værdifulde næringsstoffer til det akvatiske miljø (navnlig kalium og svovl samt visse mikronæringsstoffer), mens N i vidt omfang tabes til atmosfæren. Således er spildevandsslam et underlødigt gødningsprodukt alene ud fra næringsstofsammensætningen, dersom det skulle kompensere for næringsstofeksporten fra økologiske bedrifter. Dertil kommer, at der er erkendte problemer forbundet med indhold af tungmetaller og ukendte virkninger af organiske fremmedstoffer, som er uadskillelige fra næringsstofferne i et system, hvor alt spildevand og afstrømmende vand (fra tage og veje) blandes sammen. Det står klart, at organisk husholdningsaffald kan indsamles og viderebehandles, så det resulterende gødningsprodukt har et moderat indhold af tungmetaller. Derfor er husholdningsaffald et interessant produkt for fremtidige afprøvninger, hvad enten det er bioforgasset eller komposteret. Tilbage står, at byernes hovedprodukt indtil videre, og i mange år fremover, er og vil være spildevandsslam. Spørgsmålet er, om det er muligt at anvende dette produkt i et økologisk sædskifte? Det vil være muligt at forbedre slam som gødningsprodukt ved at iblande noget af asken fra decentrale kraftvarmeværker. Derved vil det kunne opnå et øget indhold af navnlig kalium, ligesom det vil være muligt at finde askeprodukter, som på samme tid er rige på svovl og fattige på tungmetaller. Det er en udfordring for en økologisk drevet bedrift at indgå i et stort kredsløb som aftager af byernes affaldsprodukter. Det kan med en vis ret hævdes, at kredsløbstankegangen står centralt i den økologiske tankegang, og at det netop derfor er naturligt, at økologiske brug søger at aftage næringsstoffer fra byerne. Dog kan man ikke se bort fra, at den enkelte driftsleder løber en risiko, som måske først på langt sigt kan afklares, ved at gå ind i et uoverskueligt, og for den enkelte ukontrollabelt kredsløb. Derfor må der udstikkes nogle retningslinier for, hvordan den risiko kan håndteres for de bynære økologiske og konventionelle bedrifter, der vælger at indgå i dette kredsløb på længere sigt. Hvordan sikre mod utilsigtede effekter af bygødninger? For at sikre forsvarligheden i anvendelse af gødningsstoffer fra byen vil det være naturligt, at der etableres fortløbende, systematiske afprøvninger af disse. I første omgang for at sikre, at de anvendes optimalt som gødningsmidler, men på længere sigt for at kontrollere deres virkning på jordkvaliteten, miljøet og sundhedstilstanden hos de dyr og mennesker, som aftager produkterne. Samfundet bør bekoste fortløbende, systematiske afprøvninger af bygødninger som en slags risikopræmie, hvis byernes næringsstoffer skal recirkuleres. Det er væsentligt, at der indrettes denne slags feltlaboratorier af hensyn til vurdering af risici ved omstilling af byernes stofkredsløb hen mod størst mulig recir- 199

20 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG kulering, under samtidig hensyn til miljø- og sundhedsaspekter. For at kunne vurdere de langsigtede konsekvenser for udviklingen af jordkvaliteten 12 er det overordentligt vigtigt, at sådanne feltlaboratorier kan videreføres i en længere årrække, hvorfor de skal tilrettelægges, så det er muligt i perioder at drive dem med beskedne midler. Dannelsen af selskaber til håndtering af bygødning Det er karakteristisk for de fremtidige systemer for håndtering af det næringsrige affald, at de skal kunne håndtere ca. 2 m 3 affald pr. person pr. år, samtidig med at der skal bruges affald fra personer til at dække næringsstofbehovet på en større moderne planteavlsbaseret landbrugsbedrift. Det er samtidig vigtigt, at der løbende føres kontrol med kvaliteten af de gødningsprodukter, der leveres til landbrugsjorden dels af hensyn til forekomst af smitstoffer, og dels af hensyn til en langsigtet sikring af jordenes biologiske integritet. Endelig skal gødningen håndteres og opbevares i overensstemmelse med de miljømæssige krav, som gælder for andre organiske gødninger hvilket betyder at de kun kan udbringes på bestemte tidspunkter af året. Alt dette peger i retning af, at der er behov for at danne selskaber, som kan stå for indsamling, opbevaring, kvalitetssikring og udbringning af bygødninger. Det er efter min opfattelse vigtigt, at landmænd (økologiske som konventionelle), der modtager bygødninger, selv er parthavere i sådanne selskaber og har indflydelse på og medansvar for deres drift. I sidste ende vil det være landmanden, som vil blive ramt, hvis der opstår problemer med produktionssystemerne, og derfor har han eller hun en meget stor egeninteresse i, at gødningsprodukterne har den rigtige kvalitet. Der kan tænkes mange slags selskabskonstruktioner med en lang række relevante parthavere: offentlige myndigheder, beboere, landmænd og politikere. Dansk Landbrugs Grovvareselskab har for nyligt udtalt sin interesse for evt. at stå som formidler af næringsstoffer fra by til land, særligt i forbindelse med økologisk jordbrug. Ligeledes har en række økologiske landmænd givet udtryk for, at de i princippet kunne stå for en affaldsentreprise på byernes næringsrige affald. De har dog også markeret, at de helst gør dette i samarbejde med andre, konventionelle landmænd for at undgå at recirkuleringen fra byerne bliver koblet ensidigt til økologiske brug. Hvem skal betale hvad Det store spørgsmål i denne sag er, hvordan en omstilling af byerne til recirkulerende systemer skal finansieres. Som modtager af værdifulde næringsstoffer kan det jo være rimeligt, at landmænd i et vist omfang bidrager økonomisk, men i realiteten er værdien af næringsstofferne meget lille sammenlignet med de omkostninger, der vil være forbundet med at lave byerne om. På den anden side er det klart, at der er penge at spare, hvis det er unødvendigt at bruge energi og arbejdskraft på at rense spildevandet for næringsstoffer. I forbindelse med Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land (se litteraturlisten) har vi forsøgt at anslå de 12. Hermed tænkes på jordens frugtbarhed, biologiske aktivitet og diversitet, humusmængde og form, sårbarhed over for erosion, samt indhold af organiske og uorganiske skadestoffer. 200

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet.

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet. Borgere og biogas December 2012 Tillægsnotat til Kogebog for etablering af biogas 2012. Projektet har været længe undervejs. Planen for biogasanlægget er nu klar til præsentation for borgerne. Kommunen

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København

SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København http://a.bimg.dk/node- images/748/2/626x352- c/2748028- nyhavn.jpg Mandag d. 19/12-11 42011: Produkters Brug og Design Design

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere