Næringsstofkredsløbene blokeres
|
|
- Trine Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. Byernes affaldshåndtering og næringsstofkredsløb Jakob Magid Næringsstofkredsløbene blokeres I Danmark og den vestlige verden er systemer til håndtering af byernes affald i dag indrettet ud fra sundhedsbetragtninger, mens hensyn til recirkulering har været helt underordnet. Baggrunden herfor er de voldsomme koleraepidemier, som hærgede Europa i 1800-tallet (figur 10-1 og 10-2). Førhen havde man på samme måde, som man ser i andre dele af verden den dag i dag, baseret byernes affaldshåndtering på natmænd, og dermed sikret affaldets tilbageførsel til landområderne. Men i takt med de industrialiserede landes stigende rigdom voksede affaldsproblemerne uforholsmæssigt meget: Enten opstod der som i København omfatttende grundvandsforurening fra latringruber, eller også opstod der som i London, hvor man havde indført vandklosetter, forurening af andre typer drikkevandsreservoirer (Themsen). Under overskriften The Water-closet: No filth in the sewers, all in the river skrev Thomas Cubitt i 1840 til det Britiske parlaments komite for sundhed i byerne: Fifty years ago nearly all London had every house cleaned into a large cesspool 10 Now sewers having been very much improved scarcely any person thinks of making cesspool, but it is carried off at once into the river. The Thames is now made a great cesspool instead of each person having one of his own. Under alle omstændigheder blev resultatet de nævnte koleraepidemier. Det var ikke klart, at der var en sammenhæng mellem det latrinforurenede drikkevand og epidemierne (figur 10-1), men der var alligevel vilje til at gøre noget ved de 10. cesspool: latringrube; sewers: kloakker 181
2 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG 1815 Tilslutning af latringruber og husspildevand til kloakker der fører ud i Themsen tillades Første koleraepidemi: dør i London Anden koleraepidemi: dør i London John Snow publicerer On the Mode of Communication of Cholera hvor han taler for at kolera er vandbåren Tredje koleraepidemi: dør i London Komitéen for Videnskabelige Undersøgelser afviser John Snow s antagelse om at kolera er vandbåren Juli 1858 The Great Stink of London: Disraeli s Metropolis Management Amendment Act tillader omfattende udbygning af kloakker og spildevandsanlæg Figur Nogle af de nøglebegivenheder, som førte frem til indførelsen af kloakering i London. Fra The great stink of London Sir Joseph Bazalgette and the cleansing of the Victorian metropolis, Halliday (1999). Som baggrund ses maleriet Begravelsestog fra London af William Hogarth. uhumske omgivelser. I London blev kloaksystemer bestående af store underjordiske bygværker, som ledte latrinen til recipienter langt fra byernes vandklosetter, den dominerende håndteringsform allerede i den sidste del af 1800-tallet. I København valgte man en anden løsning: Koleraen brød ud i 1853 på grund af omfattende grundvandsforurening fra latringruber, der ikke blev tømt, men blot tilkastet. I forbindelse med efterfølgende reformer af renovationssystemet blev vandklosetterne i første omgang forbudt i København, efter en længerevarende politisk kamp, og der blev i stedet opbygget et velfungerende natrenovationssystem (figur 10-3 og 10-4) baseret på indsamling af latrin i tønder. Dette tillod landbrugsmæssig anvendelse af latrinen, som var meget efterspurgt, og man så ikke mere til kolera. På grund af vandklosetternes stigende popularitet blev forbuddet efterfølgende ophævet. Som en følge heraf indskrænkedes mængderne af latrin efterhånden, og egentlig landbrugsmæssig anvendelse var stort set ophørt ved indgangen til 2. verdenskrig. Den manglende tilbageførsel af næringsstoffer og organisk stof eksisterer stadig og er et usundt træk ved byerne i dag. Det er derfor, at de i økologisk forstand bliver betegnet som parasitter i landskabet, men allerede dengang, da man så at sige grundlagde problemet, vidste i hvert fald nogle, at det var galt. Grundlæggeren af moderne agrikulturkemi, Justus von Liebig, skrev således i 1840 til Storbritanniens premierminister, Sir Robert Peel: The cause of the exhaustion of the soil is sought in the customs and habits of the towns people, i.e., in the construction of water closets, which do not admit of a collection and preservation of the liquid and 182
3 BYERNES AFFALDSHÅNDTERING OG NÆRINGSSTOFKREDSLØB solid excrement. They do not return in Britain to the fields, but are carried by the rivers into the sea. The equilibrium in the fertility of the soil is destroyed by this incessant removal of phosphates and can only be restored by an equivalent supply If it was possible to bring back to the fields of Scotland and England all those phosphates which have been carried to the sea in the last 50 years, the crops would increase to double the quantity of former years. Liebig havde studeret bymæssig fødevareproduktion og set nærmere på det gamle Rom s miljøhistorie. I to århundreder blev størstedelen af Rom s kornforsyning importeret fra Nordafrika med alvorlige følger for områdets jordfrugtbarhed. De næringsstoffer, som var indeholdt i kornet, blev ført bort fra kontinentet og via Rom s Cloaca Maxima skyllet ud i Middelhavet for aldrig at vende tilbage til Nordafrika. Da Londons myndigheder derfor påbegyndte opførelsen af et bortskaffelsessystem fremfor et recirkulerende system, indså Liebig, at det var nødvendigt at frembringe andre metoder til at erstatte den frugtbarhed, som byerne fratog landområderne. Han gik i gang med at udvikle kunstgødninger med henblik Figur Death in the Cup : en lille pige fra Hamborg, som drak inficeret vand under epidemien i 1892; få timer senere døde hun. (Illustrated London News, 1892). 183
4 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Figur Latrintønder tømmes og renses med damp. Manden i forgrunden i billedets midte tømmer en tønde. København, Figur Latrintog ved sjællandsk landstation, som besøges af lokale landmænd, der afhenter latrin. Blandt jernbanefolket blev latrintoget kaldt Kongetoget. 184
5 BYERNES AFFALDSHÅNDTERING OG NÆRINGSSTOFKREDSLØB på at opretholde jordernes ydeevne. I dag er anvendelsen af kunstgødningerne (også kaldt handelsgødning) grundlaget for den enorme vækst i den globale fødevareproduktion, men også sammen med byspildevandet årsag til mange af de miljøproblemer, der plager vandmiljøet. I de rige lande er der på grund af handelsgødningen overskud af næringsstoffer. Næringsstofomsætningen i dansk landbrug svarer således til udskillelsen fra 120 millioner mennesker! Derfor har det næsten ingen landbrugsmæssig betydning, at der tabes næringsstoffer fra bybefolkningerne (i Danmark stort set fra alle, dvs. 5 millioner mennesker). Alene økologiske landmænd bekymrer sig i stigende grad for, hvordan de skal skaffe næringsstoffer tilbage fra byerne, men ellers er der ingen mangel. Det er derimod et samfundsmæssigt problem, at der skal bruges store ressourcer på at rense spildevandet for næringsstoffer for at hindre ødelæggelse af vandmiljøet. I udviklingslande og hovedparten af mellemindkomstlandende er der derimod stor mangel på næringsstoffer i jordbruget. Derfor er det i et globalt perspektiv ganske uholdbart, hvis indretningen af fremtidens byer hindrer tilbageførsel af næringsstoffer fra by til land. Der består derfor en omfattende opgave i at udvikle vores byer hen mod at kunne recirkulere, dvs. udvikle bysam- Tusind ton slam (tørstof) 180 Landbrug Losseplads 160 Forbrænding * Figur Deponering, afbrænding og landbrugsmæssig anvendelse af spildevandsslam i de senere år (Eilersen et al., 1999). *) Tal for år 2000 er skøn. 185
6 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG fundene i en mere økologisk velfungerende retning. Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole har vedtaget at gøre recirkulering af næringsstoffer fra by til land til et strategisk indsatsområde ud fra en antagelse om, at dette kan gøres på en måde, som er både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og jordbrugsmæssigt forsvarlig. Der samarbejdes med Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser om at realisere målene. De teknologiske udfordringer På samme måde som udvikling af vindkraftteknologien og økologisk jordbrug blev båret frem af idealistiske motiver, ser vi i Danmark og i lande omkring os en spirende idealistisk bevægelse for at udvikle og afprøve økologiske boligformer, såkaldte øko-samfund. Beboerne, der oftest er almindelige lønmodtagere, lægger vægt på bæredygtighed i deres livsstil og kan ud fra deres idealistiske forudsætninger tolerere lidt lavere bekvemmelighed i nogle boligfunktioner end folk flest. Et af de områder der har været i fokus er, hvor godt boligerne fungerer i et kredsløbsperspektiv. Ud over energiforbrug og byggematerialernes beskaffenhed er affalds- og spildevandshåndtering gjort til genstand for en række forsøg. I forbindelse med ovenstående samarbejde mellem Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet er en række sådanne by-økologiske projekter samt en række teoretiske og eksperimentelle studier blevet vurderet. Vurderingen hviler på følgende grundlag: Hver person producerer hvert år ca liter affald, hvoraf langt det meste er vand fra bad, vask og toiletskyl. En lille del af dette affaldsvolumen er langt mere koncentreret end resten og indeholder % af den samlede mængde næringsstoffer og organisk stof. Det drejer sig om de såkaldt primære affaldsvolumener: urin (430 liter), fæces (75 liter) og organisk husholdningsaffald (130 liter), se figur Af dette følger, at % af næringsstofferne findes i mindre end 700 liter affald, og beregninger viser, at hvis dette kunne holdes adskilt fra hovedstrømmen af spildevand, så ville der ikke være behov for at rense resten af spildevandet for næringsstoffer. Udfordringen består altså i at udvikle håndteringssystemer for den koncentrerede del af spildevandet, som gør det muligt at kanalisere den uden om det øvrige spildevand, og som giver mulighed for at udnytte dens indhold af næringsstoffer. Samtidig skal disse systemer være acceptable ud fra sundhedsmæssige, økonomiske, æstetiske og miljømæssige hensyn. Fremtidens teknologier skal med andre ord være lige så hygiejniske, komfortable og driftsikre som de nuværende, samtidig med at de skal være omtrent lige så billige og miljømæssigt give en langt bedre løsning på affaldshåndteringen. Systemer til håndtering af byaffald De væsentlige komponenter, der skal videreudvikles, er toiletsystemer og opbevaringstanke. Det er ikke meningen at give en detaljeret redegørelse for de tekniske komponenter her (der henvises til 186
7 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B liter vand VA ND VA ND VA ND Urin 430 l Fæces 75 l Vask og bad 7,5 l Vandbåren køkkenaffald 150 l Køkkenaffald 130 l Figur Sammensætning af en persons årlige affaldsproduktion (Wrisberg et al., 2001). Wrisberg et al., 2001). Kort fortalt har de fleste danske by-økologiske forsøgsprojekter benyttet sig af forskellige prototyper af kildesorterende toiletter dvs. toiletter, hvor man kan holde urin og fæces adskilt (figur 10-7). De er hensigtsmæssige, fordi de kan håndtere urinen med et meget lavt forbrug af skyllevand, og fordi de kan udvikles til at håndtere fæces med ringe vandforbrug enten ved brug af vakuum eller ved frasortering af de faste dele efter udskylning. Altså kan man med nye toilettyper nå hen mod et affaldsvolumen, der ligger tæt på de primære affaldsvolumener (430 liter urin og 75 liter fæces pr. person pr. år). I dag producerer vi årligt fra toiletterne op mod liter affald pr. person, mens vi i fremtiden kan nærme os 2000 liter affald pr. person. Det er ikke mere end at det, kan køres væk fra boligen i en tankvogn sammen med det organiske husholdningsaffald, og derved ændrer spildevandet fra boligerne sig fra at være rigt på næringsstoffer og organisk stof til at være næringsfattigt og med et lavere indhold af organisk stof. Spildevandet fra nutidens boliger kaldes for sort spildevand, mens spildevandet fra boliger, hvor toiletaffaldet ikke indgår, kaldes for gråt spildevand. Det grå spildevand vil indeholde en lang række stoffer, som er miljøbelastende, heriblandt tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer, som stam- 187
8 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Figur Kildesorterende toilet. mer fra. bl.a. byggematerialer, vaskemidler, kosmetik og sodpartikler (kaldes med en fællesbetegnelse xenobiotika). Der er forskellige muligheder for håndtering af det grå spildevand, bl.a. vil det i forbindelse med nybyggerier ofte være muligt at lave lokal rensning med efterfølgende udledning til recipient eller nedsivning til grundvand. I etableret byggeri vil det være naturligt at benytte sig af eksisterende kloakker. I det følgende vil det grå spildevand ikke blive omtalt yderligere. Der er to grundlæggende forskellige metoder til at håndtere det koncentrerede, sorte spildevand (figur 10-8). Den ene metode benytter indsamling af alt det næringsrige affald i en enkelt tank, hvorefter det hygiejniseres fx under udnyttelse til biogasproduktion. I den anden metode holdes urinen særskilt i en tank og bringes efter passende lagring ud som gødningsmiddel (se følgende afsnit om sundhedsmæssige udfordringer). Organisk husholdningsaffald håndteres sammen med fæces i en anden tank og hygiejniseres fx under udnyttelse til biogasproduktion eller ved en kompostering. Slutproduktet vil så kunne anvendes som gødning ved non-food-produktion (biobrændsel, plantagedrift m.m.). Den første metode har den store fordel, at den er noget billigere at installere, da der kun skal bruges én tank. Den anden har andre fordele: Som det skal vises nedenfor, er der klare tegn på, at urinen i sig selv er et meget rent produkt mht. uønskede stoffer, og at det er forholdsvis enkelt at sikre sig mod smittekim i menneskeurin. Af den grund finder mange landmænd det umiddelbart mere betryggende og æstetisk at nøjes med at anvende urinen i forbindelse med fødevareproduktion, og henvise resten til non-food-produktion. Imidlertid kan det blive ganske dyrt at indføre denne type håndtering, og der er al mulig grund til at afprøve begge koncepter for at få en bedre viden om systemernes styrker og svagheder. Begge systemer tillader fuld recirkulering af næringsstoffer og øget udnyttelse af det organiske stof, i forhold til nutidens systemer. De sundhedsmæssige udfordringer Udviklingen af nutidens affaldshåndteringssystemer har som nævnt indledningsvist først og fremmest været drevet af sundhedsmæssige hensyn. Hygiejnen i hjemmet og i nærmiljøet må ikke sættes over styr af ændrede håndteringssystemer, og derfor er der brug for ret omfattende undersøgelser af smitstoffers over- 188
9 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B a) Alt i en teknologi (urin, fæces og køkken affald) Samletank Lastbil Biogas Anlæg Lastbil Opbevaring Anvendelse ved fødevare produktion b) Urin separation og særskilt håndtering af fæces og husholdningsaffald Samletanke Lastbil URIN Lastbil KOMPOST/ UDRÅDNET SLAM URIN Opbevaring Anvendelse ved fødevare produktion Biogas eller Kompostering Opbevaring Anvendelse ved non-food produktion Figur Grundlæggende systemtilgange til håndtering af det næringsrige affald (Wrisberg et al., 2001). levelse og spredning fra nye systemer sammenlignet med de gamle, gennemprøvede systemer. I den ovenfor beskrevne undersøgelse af by-økologiske projekter blev der bl.a. opsamlet og undersøgt menneskeurin. Undersøgelserne viste, at urinen efter 3-4 måneders lagring var fri for levedygtige bakterier. Under opbevaringen udvikler urinen sig til at blive basisk, og det formodes at give urinen en slags selvrensende evne. I laboratorieundersøgelser blev urinen tilsat en række forskellige bakterier, Vibrio cholerae og Salmonella typhimurium, og samtlige undersøgelser viste, at kun få bakterier var tilbage efter nogle få timer, mens ingen kunne spores efter 48 timer. I nogle enkelte tilfælde blev der i urintankene fundet levedygtige sporer af parasitterne Cryptosporidier og Giardia 11. Ved sammenligning viste kvæg- og svi- 11. Sporedannende parasitter som kan inficere svækkede mennesker såvel som nyfødte dyr, og som derfor kan være problematiske i jordbruget 189
10 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG negylle sig at indeholde langt større mængder bakterier og parasitter, og derfor tyder disse foreløbige undersøgelser på, at menneskeurin kan anvendes efter passende lagring uden at løbe en større risiko, end man gør med husdyrgødning. Der er endnu en lang række udestående sundhedsmæssige spørgsmål, der skal afklares i forbindelse med ændringer af affaldshåndteringssystemerne. Det gælder både hvad angår boligmiljø, arbejdsmiljø og det omgivende miljø, som i sidste ende skal modtage de nye affaldsprodukter. Der er dog på nuværende tidspunkt god grund til at tro, at det er muligt at gøre tingene anderledes uden at tage større sundhedsmæssige risici. De samfundsmæssige udfordringer Det eneste gode der er sket i de sidste århundrede er opfindelsen af vandklosettet, skrev en af datidens meningsdannere i Jyllandsposten d. 2 januar Dette understreger med al tydelighed betydningen af den øgede komfort i boligen, som har kendetegnet overgangen fra fortidens til nutidens sanitære løsninger. Brugervenlighed, nem renholdelse og god hygiejne er da også stadigvæk absolutte krav i forbindelse med nye indretninger af boligen. Figur Villabeboer, der henviser natlig hækkepisser til baghaven. Tegning Craig Stephens. 190
11 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Et andet forhold, som er taget med i vurderingen af nye systemer, er, om de vil give anledning til øget lokal deltagelse i affaldshåndteringen. Det vil de fleste systemer, som er baseret på bedre sortering af husholdningsaffald og tættere kontakt mellem land og by. I øjeblikket er det ikke klart, om det i befolkningen i Danmark vil blive vurderet som overvejende positivt, hvis udviklingen bevæger sig i den retning. I Sverige har der været fokus på kildesorterende toiletter i de senere år med betydelige offentlige tilskud til installering i bebyggelser og tilladelse til efterfølgende brug af menneskeurin i forbindelse med landbrugsproduktion. Der har været en omfattende offentlig debat påområdet,ogpådenmådeerder skabt en bevidsthed i befolkningen om recirkulering af næringsstoffer. I en spørgeskemaundersøgelse omfattende ca husstande blev der foretaget en undersøgelse af holdningen til brug af menneskeurin ved landbrugsproduktion. Undersøgelsen viste, at næst efter kvæggødning blev menneskeurin opfattet som den mest acceptable gødning efterfulgt af svinegødning, handelsgødning og til sidst spildevandsslam. Dette tyder på, at det er muligt at opnå betydelig accept af nye recirkulerende teknologier. Hidtidige danske erfaringer tyder på, at det også her er muligt at få byboere til at acceptere kildesorterende toiletter. Brugerundersøgelser i en beboerforening har vist, at de sorterende toiletter kun i mindre grad kræver ændrede vaner, idet enkelte brugere har anført, at der er behov for mere rengøring. Brugerne har desuden anført, at de er indstillet på at fortsætte med at bruge de sorterende toiletter, hvis der er udsigt til, at urinen kan bruges på de dyrkede arealer i tilknytning til boligforeningen. Jordbrugsmæssige udfordringer Her vil de forskellige jordbrugsmæssige udfordringer kort blive beskrevet i sammenhæng. I de følgende afsnit bliver de uddybet hver for sig. Et af de forhold, der har bidraget til at sætte fokus på recirkulering af næringsstoffer fra by til land, er fremvæksten af en række økologiske planteavlsbrug, der imødeser vanskeligheder med at få næringsstoffer nok. Der har været drøftet forskellige løsninger på problemerne, bl.a. etablering af returordninger for økologisk grøntaffald. En problemstilling, som imidlertid ofte overses, er, hvor store mængder næringsstoffer, der skal erstattes, og at fx grøntaffald udgør en meget lille kilde. En 100 hektar stor planteavlsbedrift vil typisk have behov for tilførsel af kg kvælstof, hvilket svarer til den samlede mængde i affaldet fra 2500 personer eller 100 køer. Der skal med andre ord 25 personer til at erstatte en sortbroget ko, og der er behov for ret omfattende ændringer i boligkvarterer for blot at kunne forsyne nogle få bedrifter med næringsstoffer. Det fører naturligt frem til den erkendelse, at det næppe bliver gødningsværdien, der kommer til at betale for de ændringer i byernes infrastruktur, der må foretages, hvis byerne skal blive til recirkulerende organismer. Som det vil blive drøftet nedenfor er det heller ikke gødningsværdien, der er den eneste op- 191
12 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG lagte finansieringskilde til ny teknologi og infrastruktur på dette område. Rent bortset fra de tekniske og finansielle udfordringer, der foreligger ved omstilling af byernes kredsløb, så forbliver den største jordbrugsmæssige udfordring at sikre produktionssystemernes sundhed og omdømme. At sikre sammenhængen i næringsstofbalancen er det første skridt på vejen til at kunne opretholde en passende høj frugtbarhed og produktivitet. Det er imidlertid en stor udfordring for den enkelte bedrift at indgå i et større kredsløb med afhængighed af byerne, og der er både kortsigtede og mere langsigtede aspekter af dette. På kort sigt vil det mest påtrængende problem være at sikre, at udbringning af bygødninger ikke fører til sygdomsproblemer for dyr og mennesker, der konsumerer de by-gødede afgrøder. Problemer med epidemier kan få ødelæggende konsekvenser for et produktionssystems omdømme. Derfor er det som nævnt ovenfor meget væsentligt, at der udføres en forskningsindsats og efterfølgende den nødvendige kontrol med kvaliteten af den bygødning, der anvendes til fødevareproduktion. Et mere langsigtet problem kan være, om bygødning har utilsigtede effekter på jordens kvalitet og derigennem på produktionssystemernes integritet. Der er på nuværende tidspunkt erfaringer med tabt jordkvalitet i forbindelse med akkumulering af tungmetaller i jord, hvor helt centrale biologiske nøglefunktioner kan blive ødelagt (se også side 97). Vi ved, at jorderne i Danmark er meget robuste men det kan gå galt! Bygødninger fra nutidens og fremtidens byer Dette hovedafsnit indeholder en mere detaljeret drøftelse af bygødningernes virkning i jordbruget samt af de potentielle problemer, der kan være ved at forbinde landbrugsjorderne med byernes affaldsprodukter. I tabel 10-1 gives en oversigt over egenskaber ved nutidige og fremtidige bygødninger. Spildevandsslam I disse år er spildevandsslam den største enkeltkilde til tilbageførsel af næringsstoffer fra by til land. Under spildevandets rensning tilbageholdes størstedelen af dets indhold af fosfat (P) og en mindre del af dets kvælstof (N) i slammet, mens en række andre mineraler (kalium, svovl og en del mikronæringsstoffer) går tabt. Rensningsanlæggene er primært indrettede med henblik på at hindre udslip af P og organisk stof for dermed at undgå skadevirkninger på de akvatiske økosystemer, der fungerer som recipienter. Systemerne er altså ikke indrettede med henblik på recirkulering. Bortset fra evt. problemer med tungmetaller og organiske fremmedstoffer, rummer slammet hygiejniske problemer. Derfor skal det nedmuldes straks efter udbringningen, med mindre det har gennemgået en hygiejnisering, og derfor skal udbringningen ske før såning. I en række landøkonomiske forsøg har man afprøvet gødningsvirkningen (se nedenfor) af efterårsudbragt slam på vinterhvede, som er en af de altdominerende korntyper i disse år. Vinterhveden optager ikke større mængder kvælstof i løbet af efteråret og vinteren, så der er normalt risiko for ud- 192
13 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Nutidens byer Produkt Spildevandsslam Kompost af husholdningsaffald Aske fra decentrale kraftvarmeværk baseret på bio-brændsler Kommentar Rigt på fosfor (P), men fattig på de fleste andre næringsstoffer, særlig N, K, S og nogle mikronæringsstoffer. Anses for at være en tvivlsom gødning fordi den er dårligt balanceret og indeholder ukendte mængder af organiske fremmedstoffer (xenobiotika). Problemer med tungmetaller kan forekommer ved længere tids anvendelse som bygødning. Der har været problemer med højt indhold af tungmetaller, som nu er på niveau med indholdet i spildevandsslam. Der er ringe hygiejnisk risiko ved central kompostering bortset fra håndteringen af materialerne forud for komposteringen. Er komposten domineret af haveaffald vil den oftest være mere egnet som jordforbedringsmiddel end som gødning. Rig på kalium (K), svovl (S) og visse mikronæringsstoffer. I forbrændingsanlægget sker der en sortering af asken. Noget af denne bør ikke bruges, da den indeholder høje niveauer af tungmetaller. Spildevandsslam Se ovenfor. Vil være tilstedeværende som mulig bygødning i mange år fremover. Kan blive mindre problematisk hvis indholdet af organiske fremmedstoffer og tungmetaller mindskes i samfundets massestrømme i fremtiden. Fremtidens byer Human urin Kompost af fæces/husholdningsaffald Udrådnet slam af bioforgasset fæces/husholdningsaffald Vel balanceret næringsstofkilde. Med passende opbevaring udgør det ikke en hygiejnisk risiko under håndteringen, eller for konsumenter af produkterne, iflg. svenske undersøgelser. P.t. kan human urin ikke bruges i forbindelse med produktion af statskontrollerede økologiske produkter, da human urin ikke er omtalt som en økologisk gødningskilde. Se ovenstående. Indførelse af human fæces kan øge risici under håndtering, mens risici ved efterfølgende brug er ukendte. Er ikke blevet implementeret i Danmark med held, hverken med eller uden human fæces. I en del tilfælde er organisk affald dog tilsat som en mindre komponent ved bioforgasning af husdyrgylle. Nuværende biogasanlæg er i hovedsagen baseret på husdyrgylle, spildevandsslam og fedtholdigt industriaffald. Aske fra decentrale kraftvarmeværk baseret på bio-brændsler Se ovenstående Tabel Oversigt over egenskaber ved nutidige og fremtidige bygødninger (baseret på Mueller og Magid, 1998). vaskning af kvælstof i form af nitrat. 100 kg kvælstof fra slam (organisk såvel som uorganisk) har ved sådanne efterårsudbringninger vist sig at have samme gødningsvirkning som 25 kg kvælstof fra handelsgødning, der er blevet udbragt om foråret man siger, at slam har en virkningsgrad på 25. Ved forårsudbring- 193
14 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG ning (også til korn) har man nået en virkningsgrad på 33, hvilket kan synes lavt i betragtning af, at der i dette tilfælde næppe sker en udvaskning, før vårkornet optager kvælstoffet. Dog skal man tage i betragtning, at en stor del af kvælstoffet i slammet ikke er plantetilgængeligt, før det er omsat fra organisk til uorganisk form. Vårkornet ophører med at optage kvælstof ca. 60 dage efter fremspiring, hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at det organiske stof kan nå at blive fuldt omsat. De opnåede virkninger i vinterkorn er ikke tilfredsstillende set med lovgivningens øjne, idet mindst 30 % af det tilførte kvælstof skal udnyttes første år. Efter al sandsynlighed vil en bedre udnyttelse kunne opnås ved valg af andre afgrøder, som optager mere kvælstof om efteråret og udvikler mere dybtgående rodsystemer (fx vinterraps), men det skal dokumenteres under danske forhold. Kompostprodukter Kompostering er en proces, der har fascineret både lægmænd, landmænd og videnskabsfolk (fx har Charles Darwin beskrevet den i en afhandling: The Formation of Vegetable Mould through the Action of Worms ). En af grundlæggerne af økologisk jordbrug, Lady Eve Balfour, skrev i sit hovedværk The Living Soil : it seems like a miracle that no matter what activator is used pig muck, blood, night soil or sewage sludge the final product is inoffensive to crumble, and has the pleasant earthy smell of old leaf mould. Balfour understregede endvidere at humus while a product of the decomposition of animal and vegetable residues is far from dead in the sense of having returned to the inorganic world from which all life is supposed to have originated. En anden af økologisk jordbrugs grundlæggere, Sir Albert Howard, var optaget af kompostens betydning for regulering af planters sundhed, de såkaldte fytosanitære virkninger, som er beskrevet kort nedenfor. Kompost blev altså tillagt mange betydninger ud over den rene recirkulering af næringsstof. Således var kompostering, som repræsenterer menneskets bidrag til jordens organiske stofkredsløb, en hjørnesten i udviklingen af bio-dynamiske, organiske og økologiske jordbrugssystemer. I nutidens økologiske jordbrug er kompostering mindre populært, hvilket til dels skyldes det arbejde, der skal gøres, men også at der er større bevidsthed om de mulige tab af næringsstoffer, navnlig kvælstof, der oftest forekommer under komposteringen og endelig at kompostens virkning som kvælstofkilde er meget beskeden. Dertil kommer, at frisk kompost midlertidigt kan gøre kvælstoffet utilgængeligt for planterne (immobilisere det), fordi tilførelsen af kompost får jordens mikroorganismer til at vokse i mængde og optage næringsstoffer herunder kvælstof der ellers havde været tilgængelige for afgrøden. Kvælstofvirkningen er dog langtfra den eneste egenskab ved kompost, der bør tages i betragtning. Ud over at kompost virker forbedrende på jordens fysiske egenskaber, og med stor fordel kan bruges ved produktion af højværdiafgrøder (prydplanter, frugt og grøntsager), så har det en klar virkning på planternes sundhed (fytohygiejniske eller fytosanitære virkninger). Det er fx blevet vist, at kompost virkede undertrykkende på skadeorganismerne Pythium spp., Fusarium spp., Rhizoctonia spp., Aphanomyces euteiches, Botrytis cinera og Sclerotinia homoeocarpa.en særdeles stærkt undertrykkende virk- 194
15 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B ning havde en kompost med tilsætningen af hamp, som antages at indeholde stoffer, der i sig selv undertrykker skadeorganismer. Menneskeurin I Sverige er der som tidligere omtalt de senere år indhøstet erfaringer med menneskeurin fra kildesorterende toiletter. Bl.a. har man fundet ud af, at dets gødningsvirkning (målt på kvælstof alene) ligger på % af handelsgødnings virkning den laveste værdi skyldes formodentlig NH 3 -fordampning. Ved en anden lejlighed fandt man, at urinen havde samme virkning som NH 4 NO 3 - gødning. I forbindelse med de tidligere omtalte byøkologiske projekter er der gennemført et måleprogram på urin (tabel 10-2). Måleprogrammet blev i al væsentlighed tilrettelagt for at undersøge hygiejne og sundhedsrisici, og i samme anledning blev der analyseret for en række næringsstoffer, tungmetaller og fremmedstoffer, heriblandt kvælstof (N), cadmium (Cd), krom (Cr), nikkel (Ni), kobber (Cu), zink (Zn), kviksølv (Hg) og bly (Pb) samt de organiske fremmedstoffer polyaromatiske hydrocarboner (PAH), diethylhexylphtalat (DEHP), nonylphenolethaoxylater (NPE) og lineære alkylsulfonater (LAS). De væsentligste resultater skal kort gennemgås nedenfor. Det ses af tabel 10-2, at indholdet af organiske fremmedstoffer og tungmetaller i menneskeurin er gange lavere end indholdet i hhv. spildevandsslam og kompost. Det er forudsigeligt, at koncentrationerne er lave, men andre har målt højere indhold af Cd og Zn, muligvis fordi der har været anvendt galvaniserede rør i forbindelse med installationerne. Kilde Menneskeurin Kompost Slam Stof mg pr. kg N Cd 0,028 [0,014] 35 32,9 Cr 0,456 [0,438] Cu 19,2 [19,0] DEHP 3,9 [3,74] Hg 0,16 [0,12] 12 31,4 Ni 1,98 [0,877] NPE 3,95 [2,50] PAH 0,10 [0,08] Zn 65,6 [31,2] Tabel Oversigt over fund af tungmetaller og fremmedstoffer i human urin (Wrisberg et al., 2001) sammenlignet med standardværdier for dansk spildevandsslam og kompost (angivet af Eilersen et al., 1999). Kantede parenteser angiver standardafvigelser. Angivelsen af stofmængden i mg pr. kg kvælstof (N) er relevant, fordi den viser, hvor meget der vil blive tilført jorden med bygødningen, hvis landmanden ønsker at bruge den som kvælstofkilde. 195
16 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Forholdet mellem indholdet af hhv. N, P og K i urinen kan udtrykkes som 18:1:4. Det er et forhold, som passer godt med planters næringsstofbehov. Til sammenligning kan nævnes, at forholdet mellem N, P og K i spildevandsslam er 14:10:1. Sammenfattende kan det siges, at menneskeurin kvalitetsmæssigt udgør en attraktiv fuldgødning sammenlignet med hhv. spildevandsslam og kompost. Det væsentligste problem er den lave koncentration, næringsstofferne optræder i. Således indeholder urinen ofte kun 2 kg kvælstof pr. tons. Dette vil give betydelige omkostninger i forbindelse med udbringning, og det aktualiserer behovet for afprøvning af alternativer til store tankvogne, der kan give anledning til alvorlige trykskader under udbringning på fugtig jord. Bioforgasset byaffald Den hidtidige erfaring har været præget af, at det endnu ikke har været muligt at få bioforgasning af byaffald til at fungere tilfredsstillende rent teknisk, med mindre det tages med som en mindre komponent i anlæg, der er baseret på husdyrgødning. Regeringen har besluttet, at 7 % af landets husholdningsaffald skal bioforgasses fra år 2004, og der er igangsat forsøg med at få anlæg til at fungere. Det har endnu ikke været muligt at lave jordbrugsmæssige forsøg med biogasslam fra husholdningsaffald. Ændring af jordkvaliteten med potentiel indflydelse på økosystemet Som omtalt ovenfor er en af de væsentlige jordbrugsmæssige udfordringer at sikre produktionssystemernes fortsatte sundhed og omdømme. Vores viden om utilsigtede virkninger af bygødninger er begrænset, særligt hvad angår de organiske fremmedstoffer, som fortsat vil være at finde i fx spildevandsslam. Et af de områder, hvor vi dog har en solid viden, er tungmetallerne, og derfor vil der i det følgende blive lagt særlig vægt på dem. Tungmetalindhold Tungmetaller er uønskede, men uundgåelige indholdsstoffer i det spildevandsslam, byerne kan levere. Der udskilles tungmetaller fra byggematerialer såsom kobberrør og tagbelægninger, og der forbruges en betydelig mængde af fx zink i kosmetik. Selv fra byområder uden industri har der ifølge engelske undersøgelser været gennemsnitskoncentrationer af kobber i spildevandsslam på ca. 500 mg pr. kg tørstof, og af zink på 1000 mg pr. kg tørstof. Disse tal ligger over gennemsnittet for dansk spildevandsslam, men tjener til at illustrerer de store vanskeligheder, der vil være forbundet med at få rene varer fra byerne, med mindre affaldshåndteringen ændres radikalt i retning af fx indsamling af menneskeurin, fæces og kildesorteret organisk husholdningsaffald (se også tabel 10-3). 196
17 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Andel af totale indhold af de enkelte tungmetaller, % Cd Pb Hg Cu Zn Cr Ni Husholdninger Afløb fra gader Industri Uidentificeret belastning Tabel Skøn over kilder til tungmetalindhold i spildevandsslam fra engelske byområder (Critchley and Agg, 1986). Tungmetallers indvirkning på biologiske nøgleprocesser i jord Generelt gælder det, at tungmetaller i jord kun i ringe omfang optages af planter, og at det kan være et problem at sikre voksende afgrøder en tilstrækkelig forsyning af fx kobber og zink. Derfor er der kun fundet få tilfælde af planteskader forvoldt af menneskeskabt tungmetalforurening (ved meget høje tungmetalkoncentrationer i jorden). Som eksempel kan nævnes, at man på en engelsk forsøgsgård tilførte tungmetalbelastet spildevandsslam til nogle forsøgsarealer i perioden fra 1942 til ca Disse forsøg blev standset, fordi der blev iagttaget et stærkt stigende tungmetalindhold i jorden, men man kunne ikke konstatere skadevirkninger på afgrøder fra arealerne i de følgende år bortset fra rødbede, som er særlig følsom over for nogle tungmetaller. Det vakte derfor stor overraskelse, da kløver, som blev udsået på de slambehandlede arealer, var gullig og hensygnende, mens kløver, som groede på uforurenet jord (kontroljord) var sund og mørkegrøn. Nærmere undersøgelse af den syge kløver viste, at dens rødder ikke besad de normale, store og lyserøde bakterieknolde, men kun havde dannet små hvide knolde som dem, ærteblomstrede planter ofte danner, når de går i symbiose med bakterier, der har mistet evnen til at fiksere kvælstof (se også side 163). Kløverplanterne på den forurenede jord gav langt under halvdelen af det udbytte, de sunde planter gav. Disse observationer kunne uden videre gentages i laboratoriet, men samtidig kunne den ringe kløvervækst hindres ved tilførset af uorganisk kvælstof til den tungmetalforurenede jord. Ved brug af en særlig metode ( 15 N-isotopfortyndingsmetoden) blev det vist, at kløver, der voksede i den tungmetalforurenede jord, ikke kunne binde kvælstof fra luften. Altså var der klare tegn på, at forekomsten af tungmetaller i jorden havde forstyrret de kvælstofbindende bakterier, så de havde mistet denne værdifulde egenskab. Disse resultater er siden blevet bekræftet af uafhængige observationer fra spildevandsbehandlet jord fra Braunschweig, Tyskland, og har ført til en om- 197
18 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG Cadmium Chrom Kobber Kviksølv Nikkel Bly Zink År til forøgelse af indhold År til sænkning af indhold Tabel Antallet af år det tager at forøge indholdet af tungmetaller i jord til EU-grænseværdierne, når spildevandsslam anvendes maksimalt tilladeligt ifølge EU lovgivning, og antallet af år der derefter vil forløbe, før indholdet af tungmetal er sænket til halvdelen af EU-grænseværdien (se Witter, 1996). fattende indsats for at forstå, hvad der nærmere kan ligge til grund for denne meget betydelige forringelse af jordes kvalitet. Det er nemlig sådan, at når en jord først én gang er blevet forurenet med tungmetaller, så vil det vare århundreder eller årtusinder, før dens indhold af tungmetal kan ventes at være faldet i nævneværdig grad. Derfor disponerer nutidens generation for mange generationer ud i fremtiden, hvis den vedtager, at indholdet af tungmetal i jorden gerne må øges hastigt. Tabel 10-4 viser, at mens det typisk tager år at fordoble indholdet af tungmetaller i jord, hvis man holder sig lige under grænserne for, hvad EU-spildevandslovgivningen foreskriver, så vil det tage år at opnå en halvering af de forskellige tungmetaller i jorden. Et af de mest bemærkelsesværdige resultater af forskningsindsatsen vedrørende tungmetallers effekt på knoldbakterier er, at giftvirkningen af tilført kobber ikke var akut, men først kunne iagttages 18 måneder efter tilførslen. Dette tydeliggør den store svaghed, der eksisterer i snart sagt alle undersøgelser af stoffers giftighed i naturen. Økotoksikologer arbejder nemlig stort set udelukkende med korttidsundersøgelser af akut toksicitet (timer eller dage), fordi ingen alligevel kan vide, hvor længe en undersøgelse skal forløbe for at kunne sikre imod kronisk toksicitet. Det bør bemærkes, at der gennem en længere årrække har været anvendt store mængder kobber og zink navnlig i forbindelse med svineproduktion hvilket efter al sandsynlighed må have medført en betydelig stigning af jordens indhold af disse stoffer på svinebedrifter. Således er udskillelsen af kobber fra slagtesvin i værste fald skønnet til ca. 1 kg pr. dyreenhed pr. år, og ud fra målte indhold i gødninger indsamlet fra et større antal bedrifter er den gennemsnitlige udskillelse skønnet til 0,55 kg pr. dyreenhed pr. år. Til sammenligning kan det nævnes, at der ved høst af 10 tons hvedekerner fjernes 20 gram kobber. Herefter kan det skønnes, at det vil vare ca. 60 år, før man kan forvente, at der indtræder skadevirkninger på jordens evne til kvælstoffiksering ved den pågældende fodringspraksis. Der er en betydelig mængde undersøgelser, der viser, at jordens indhold af mikroorganismer (målt som biomasse) falder som et resultat af en langtidspåvirkning med tungmetaller fra spildevandsslam. Analyser af jorder forurenet med tungmetaller fra andre kilder, fx kobber og zink i svinegødning og kobberholdige svampemidler bekræfter, at reduktion i mikroorganismernes biomasse sker ved ret moderate, og somme tider forbløffende lave, metalforureninger. 198
19 BYERNES AFFALDSHÅ NDTERING OG NÆ RINGSSTOFKREDSLØ B Fremtidsperspektiver På baggrund af den foreliggende gennemgang er det muligt at udstikke nogle perspektiver for Helt overordnet betragtet er byerne dysfunktionelle, set ud fra et recirkuleringssynspunkt. De bestående affaldshåndteringssystemer, særlig kloakeringen og den medfølgende spildevandsrensning, resulterer i tab af værdifulde næringsstoffer til det akvatiske miljø (navnlig kalium og svovl samt visse mikronæringsstoffer), mens N i vidt omfang tabes til atmosfæren. Således er spildevandsslam et underlødigt gødningsprodukt alene ud fra næringsstofsammensætningen, dersom det skulle kompensere for næringsstofeksporten fra økologiske bedrifter. Dertil kommer, at der er erkendte problemer forbundet med indhold af tungmetaller og ukendte virkninger af organiske fremmedstoffer, som er uadskillelige fra næringsstofferne i et system, hvor alt spildevand og afstrømmende vand (fra tage og veje) blandes sammen. Det står klart, at organisk husholdningsaffald kan indsamles og viderebehandles, så det resulterende gødningsprodukt har et moderat indhold af tungmetaller. Derfor er husholdningsaffald et interessant produkt for fremtidige afprøvninger, hvad enten det er bioforgasset eller komposteret. Tilbage står, at byernes hovedprodukt indtil videre, og i mange år fremover, er og vil være spildevandsslam. Spørgsmålet er, om det er muligt at anvende dette produkt i et økologisk sædskifte? Det vil være muligt at forbedre slam som gødningsprodukt ved at iblande noget af asken fra decentrale kraftvarmeværker. Derved vil det kunne opnå et øget indhold af navnlig kalium, ligesom det vil være muligt at finde askeprodukter, som på samme tid er rige på svovl og fattige på tungmetaller. Det er en udfordring for en økologisk drevet bedrift at indgå i et stort kredsløb som aftager af byernes affaldsprodukter. Det kan med en vis ret hævdes, at kredsløbstankegangen står centralt i den økologiske tankegang, og at det netop derfor er naturligt, at økologiske brug søger at aftage næringsstoffer fra byerne. Dog kan man ikke se bort fra, at den enkelte driftsleder løber en risiko, som måske først på langt sigt kan afklares, ved at gå ind i et uoverskueligt, og for den enkelte ukontrollabelt kredsløb. Derfor må der udstikkes nogle retningslinier for, hvordan den risiko kan håndteres for de bynære økologiske og konventionelle bedrifter, der vælger at indgå i dette kredsløb på længere sigt. Hvordan sikre mod utilsigtede effekter af bygødninger? For at sikre forsvarligheden i anvendelse af gødningsstoffer fra byen vil det være naturligt, at der etableres fortløbende, systematiske afprøvninger af disse. I første omgang for at sikre, at de anvendes optimalt som gødningsmidler, men på længere sigt for at kontrollere deres virkning på jordkvaliteten, miljøet og sundhedstilstanden hos de dyr og mennesker, som aftager produkterne. Samfundet bør bekoste fortløbende, systematiske afprøvninger af bygødninger som en slags risikopræmie, hvis byernes næringsstoffer skal recirkuleres. Det er væsentligt, at der indrettes denne slags feltlaboratorier af hensyn til vurdering af risici ved omstilling af byernes stofkredsløb hen mod størst mulig recir- 199
20 VISIONER FOR FREMTIDENS LANDBRUG kulering, under samtidig hensyn til miljø- og sundhedsaspekter. For at kunne vurdere de langsigtede konsekvenser for udviklingen af jordkvaliteten 12 er det overordentligt vigtigt, at sådanne feltlaboratorier kan videreføres i en længere årrække, hvorfor de skal tilrettelægges, så det er muligt i perioder at drive dem med beskedne midler. Dannelsen af selskaber til håndtering af bygødning Det er karakteristisk for de fremtidige systemer for håndtering af det næringsrige affald, at de skal kunne håndtere ca. 2 m 3 affald pr. person pr. år, samtidig med at der skal bruges affald fra personer til at dække næringsstofbehovet på en større moderne planteavlsbaseret landbrugsbedrift. Det er samtidig vigtigt, at der løbende føres kontrol med kvaliteten af de gødningsprodukter, der leveres til landbrugsjorden dels af hensyn til forekomst af smitstoffer, og dels af hensyn til en langsigtet sikring af jordenes biologiske integritet. Endelig skal gødningen håndteres og opbevares i overensstemmelse med de miljømæssige krav, som gælder for andre organiske gødninger hvilket betyder at de kun kan udbringes på bestemte tidspunkter af året. Alt dette peger i retning af, at der er behov for at danne selskaber, som kan stå for indsamling, opbevaring, kvalitetssikring og udbringning af bygødninger. Det er efter min opfattelse vigtigt, at landmænd (økologiske som konventionelle), der modtager bygødninger, selv er parthavere i sådanne selskaber og har indflydelse på og medansvar for deres drift. I sidste ende vil det være landmanden, som vil blive ramt, hvis der opstår problemer med produktionssystemerne, og derfor har han eller hun en meget stor egeninteresse i, at gødningsprodukterne har den rigtige kvalitet. Der kan tænkes mange slags selskabskonstruktioner med en lang række relevante parthavere: offentlige myndigheder, beboere, landmænd og politikere. Dansk Landbrugs Grovvareselskab har for nyligt udtalt sin interesse for evt. at stå som formidler af næringsstoffer fra by til land, særligt i forbindelse med økologisk jordbrug. Ligeledes har en række økologiske landmænd givet udtryk for, at de i princippet kunne stå for en affaldsentreprise på byernes næringsrige affald. De har dog også markeret, at de helst gør dette i samarbejde med andre, konventionelle landmænd for at undgå at recirkuleringen fra byerne bliver koblet ensidigt til økologiske brug. Hvem skal betale hvad Det store spørgsmål i denne sag er, hvordan en omstilling af byerne til recirkulerende systemer skal finansieres. Som modtager af værdifulde næringsstoffer kan det jo være rimeligt, at landmænd i et vist omfang bidrager økonomisk, men i realiteten er værdien af næringsstofferne meget lille sammenlignet med de omkostninger, der vil være forbundet med at lave byerne om. På den anden side er det klart, at der er penge at spare, hvis det er unødvendigt at bruge energi og arbejdskraft på at rense spildevandet for næringsstoffer. I forbindelse med Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land (se litteraturlisten) har vi forsøgt at anslå de 12. Hermed tænkes på jordens frugtbarhed, biologiske aktivitet og diversitet, humusmængde og form, sårbarhed over for erosion, samt indhold af organiske og uorganiske skadestoffer. 200
Visioner for fremtidens jordbrug
Uddrag fra Visioner for fremtidens jordbrug Redigeret af Erik Steen Jensen, Henrik Vejre, Susanne Højbjerg Bügel og Jytte Emanuelsson Gads Forlag 2002 Gads Forlag. Aktieselskabet af 1994, København Kopiering
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereMargrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereBekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål
Page of 6 BEK nr 56 af 4/0/000 Gældende Offentliggørelsesdato: 0-0-000 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 590 af /06/004 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereFremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereBiogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereKvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser
Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk Biogaskonference hos KARA/NOVEREN 17. august 2017 GATE 21 I samarbejde med BioGas2020 og
Læs mereBiogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereKort om GB. 33 virksomhedsmedlemmer både offentlige og private Offentligt ejede affalds-, spildevands- og forsyningsselskaber
Julie Lykke Jacobsen, sekretariatsleder 28. september 2018 Kort om GB Foreningen har til formål at favne faglige såvel som politiske spørgsmål og problemstillinger, i relation til fremme af sikker nyttiggørelse
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereVirkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereSeminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt
Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mere80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand Fosforutredningen Studieresa + workshop Öresundsverket, Helsingborg den 15. januar 2019 Sune Aagot
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereRedegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding
Notat til Vandsymbiose projektet Trine Balskilde Stoltenborg Primo 2015 Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding Indledning Danmark er blandt
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereAdministration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.
Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs merePlanforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale
Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø
Læs mereMellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet
Læs mereHovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke
Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.
Læs mereMen har vi så de samme regler og tolkninger af EU forordningen i de lande vi normalt sammenligner os med.
Fra Bord til jord I en årrække har der været talt om værdikæden fra jord til bord nu er det på tide at vende den om og gøre noget aktivt ved værdikæden af næringsstoffer fra bord til jord. Men har vi så
Læs mereSIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING
SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING Bent Ib Hansen Faglig nyt 20.09.2016 EU godkendelse af medicinsk zink som veterinærlægemidler To zink produkter er EU godkendt som veterinærlægemidler Dvs. produkt
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereBiogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereSekundavand og Sundhed
Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs merefor Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for
Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereDato 1. juni 2017 Side 1 af 5
Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereBilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl
Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen
Læs mereLovgivning og dokumentation
Praktisk håndtering af spildevandsslam Temadag i Kolding, Tirsdag d. 17.september 2013 Lovgivning og dokumentation - Brug af slam som gødning Ved Miljøfagligkonsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Mob. 2179
Læs mereI det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.
J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereFra madaffald til verdens bedste CO2-lager
Fra madaffald til verdens bedste CO2-lager En rapport af Komposten 14.04.2018 Indhold Klimaet på dagsordenen 2 Affaldshåndtering: Mindre forbrænding - mere genbrug 3 Bokashi - miljøvenlige mikroorganismer
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereSpildevandsrensning. landet
Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på
Læs mereAIKAN CIRCULAR CITY CONCEPT
1 AIKAN Circular City Concept AIKAN CIRCULAR CITY CONCEPT Morgendagens by-integrerede biogas- og kompostanlæg. 2 AIKAN Circular City Concept FORESTIL DIG AT BO I EN BY, HVOR DU I DIN DAGLIGDAG KAN SE,
Læs mere13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet
13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource
Læs mereVelkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park
Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park Projekter støttet af Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug Program
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mere15. Regler for gødning og jordforbedring
15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mere18 spildevand #1/18. Spildevand #1, marts 2018
18 spildevand #1/18 Spildevand #1, marts 2018 Spildevand har værdi: ENERGIPIL KAN BRUGE SPILDEVANDET Næringsstoffer i spildevand udgør en ressource for planteproduktionen. I stedet for at bortskaffe næringsstofferne
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mere