TITELBLAD. Kathrine Petersen. Projekttitel: Individet Facebook Mor. Maria Klingenberg Christiansen

Transkript

1 TITELBLAD Kathrine Petersen Projekttitel: Individet Facebook Mor Humanistisk Informatik 4. semester Aalborg Universitet Maria Klingenberg Christiansen Gruppe 27 Vejleder: Anne Støvring Nielsen Afleveringsdato: 22. maj 2014 Mette Kjær Typeenheder: Normalsider: 56 Michala Thode Harild Davidsen 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE TITELBLAD 1 INDLEDNING 4 KAPITEL 1 7 INTRODUKTION 7 TEMARAMMEBESKRIVELSE 8 Forbrug, oplevelse og kultur 9 Digitale mediers psykologi og sociologi individ og identitetsforståelse 9 Kognition og kategorisering, meningsog betydningsdannelse 10 Filosofi, etik og magt 10 Informationsteknologiske, dataindsamlingsog registreringsmetoder 11 PROBLEMFELT 13 Problemformulering 14 De sociale medier 14 Facebook 15 KAPITEL 2 17 TILGANG TIL PROJEKTET 17 METODE 18 Hermeneutikken 18 Forståelseshorisont og horisontsammensmeltning 19 Det kvalitative forskningsinterview 20 De syv faser i et forskningsinterview 21 Vores brug af de syv faser 25 Temaer på baggrund af interviewene 28 KAPITEL 3 29 TEORI 30 Identitet 30 Niveauer af identitet 31 Identitetsstile 32 Anthony Giddens Selvet/Identitet 33 Erving Goffman 35 KAPITEL 4 39 ANALYSE 40 Forarbejde til analysen 40 Analyse af interviewperson Mia 42 Delkonklusion 47 Analyse af interviewperson Nanna 48 Delkonklusion 51 Analyse af interviewperson Jette 53 Delkonklusion 56 Analyse af interviewperson Jeanett 58 Delkonklusion 61 KAPITEL 5 63 DISKUSSION 64 Den frie vilje 64 Mediebilledet 66 KAPITEL 6 69 EVALUERING 69 KONKLUSION 70 Samlet konklusion 71 REFLEKSION 72 2

3 KAPITEL 7 75 LITTERATURLISTE 76 BØGER 76 HJEMMESIDER 76 EKSTERN LITTERATURLISTE 78 KAPITEL 9 83 BILAG 83 TRANSSKRIPTION 84 Bilag 1: Transskription Mia 84 Bilag 2: Transskription Nanna 90 Bilag 3: Transskription Jette 93 Bilag 4: Transskription Jeanett 99 3

4 INDLEDNING Teknologierne og de sociale medier spiller i dag en stor rolle i vores samfund. Sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, er med til at male et billede af, hvordan hverdagen ser ud for de fleste. Vi kan tilgå det alle steder på grund af teknologiens fremtræden, og en dag uden de sociale medier, vil næsten synes usandsynlig. Som Malene Charlotte Larsen, fra Aalborg Universitet, beskriver i artiklen Hvorfor bliver vi afhængige af Facebook (Bild, 2014), så er det at tilgå Facebook, og tjekke det når vi har mulighed for det, blevet en vane. Dermed er det også svært at lægge fra os, da det er blevet en del af vores hverdag. I manges tilfælde, er morgenavisen blevet skiftet ud med mobiltelefonen, ipad en og computeren, hvor det er nemt og hurtigt, at tjekke Facebook, og få de seneste nyheder. Netop vaner, er en del af os som personer, og dermed er det også en del af vores identitet. Men hvad vil det egentlig sige, at have en identitet? Når det kommer til begrebet identitet, omtales det på flere måder. I de fleste tilfælde vil begrebet identitet, lede til en karakteristik af et individ eller grupper af mennesker. Dog er dette ikke den eneste betydning af ordet identitet. Carsten René Jørgensen beskriver i bogen Identitet Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver, at begrebet identitet har en bred vifte af konnotationer, men et fattigt indhold, da det netop kan være besværligt, at sætte en præcis betydning på begrebet (Jørgensen, 2008, p. 11). I det moderne samfund, har mennesket i højere grad mulighed for at skabe sin egen identitet via teknologierne og de sociale medier. Her kan en person vælge at give et klart billede af sig selv, eller skjule sig bag et billede, som personen gerne vil fremstå som. Dermed er det også muligt at spejle sig selv i andre på de sociale medier, for at skabe sin egen identitet med inspiration fra andre. Dette beskriver Anthony Giddens også i sin teori om refleksivitet, hvor det moderne menneske, mere og mere spejler sig i sin omgangskreds, og prøver at skabe sin identitet ud fra dem personen omgås. (Giddens, 1996, pp ). Identiteten har også en bagside. I nutidens samfund er individerne mere tilbøjelige til, at sætte andre individer i båse og grupper, ud fra en given information. Dermed danner de en identitet for en person, som de ikke kender, ud fra en specifik ting, og dermed danner de sig allerede en holdning til personen, før de lærer denne at kende (Jørgensen, 2008, pp ). Dette kan for eksempel være en ung mor. Den første tanke nogle kan få om denne person er, at hun er uansvarlig, fordi hun ikke har passet bedre på, og er blevet mor i så ung en alder. Men hvad ved folk om denne unge mor? Kender de hendes baggrund for at have fået et 4

5 barn tidligt? Når det kommer til identitet, så kan folk være hurtige til at dømme og danne en forståelse af en person de ikke kender, i stedet for at sætte sig ind i, at lære personen at kende, før identiteten udadtil bliver dannet. For at forsøge at finde svar på spørgsmål som disse, vil vi interviewe fire mødre. Dette vil vi gøre for netop at finde ud af, om mødrene gør brug af Facebook i en så høj grad, som medierne udlægger det, og om de kan mærke en forskel, i deres anvendelse af Facebook, efter de er blevet mor. I forhold til analysen, vil der blive gjort brug af teoretikere som Erving Goffman og hans teori omkring front- og backstage, Anthony Giddens med blandt andet hans teori omkring refleksivitet, samt teori omkring identitetsniveauer og identitetsstile. Til sidst vil vores analyse og diskussion være sammenvirkende til, at vi kan besvare vores problemformulering. På grund af den store interesse for de sociale medier, synes vi det kunne være spændende i dette projekt, at se på bagsiden af medaljen. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i bagsiden ved brugen af de sociale medier. Men er der egentlig en bagside? Vi har valgt at tage udgangspunkt i mødre, deres interaktion på Facebook, og hvordan de fremstår som individ. Spørgsmål som, hvorfor de uploader billeder, og hvor tit de bruger Facebook, vil der blive taget fat på og analyseret i projektet. 5

6 6

7 KAPITEL 1 INTRODUKTION I det første kapitel vender vi os mod, hvilke overvejelser og beslutninger, der ligger bag dette projekt. Det gøres ved hjælp af en gennemgang af problemfeltet, som munder ud i projektets problemformulering. Problemfeltet vil indeholde vore forforståelser for det valgte emne, samt overvejelser omkring, hvilken retning vi ønsker, at projektet skal tage. Dernæst redegør vi for 4. semesters temarammebeskrivelse, og dermed, hvilke retningslinjer projektet er skrevet under. Dette gøres blandt andet for, at skabe et overblik over, hvordan vi har anvendt semesterets litteratur. Slutteligt vil vi redegøre for sociale medier, med fokus på Facebook. Det gør vi, for at give en grundlæggende viden inden for de sociale medier, da det er et af de bærende fundamenter for projektet. 7

8 TEMARAMMEBESKRIVELSE I dette afsnit vil vi beskrive 4. semesters temaramme ifølge studieordningen, hvordan vores valg af emne forholder sig til denne, samt hvordan semesters kurser er anvendt i projektet. hvilke påvirkninger, der kan opstå, samt om mødrenes anvendelse af mediet har ændret sig. Dette gøres med fokus på temarammens retningslinjer. Projektet tager udgangspunkt i mødres interaktion på Facebook, og hvordan de indgår i kommunikative relationer, samt hvilken forståelse der ligger til grund for deres adfærd. Denne beskrivelse har til formål at give et overblik over temarammen for 4. semester, og hvilke retningslinjer, der ligger bag valg af blandt andet emne, problemformulering og empiriindsamling. Temaet for modulet er kommunikation og individ, hvilket indebærer "individers evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller, positioner og diskurser, der er og opstår i kommunikationen" (Det humanistiske fakultet, 2010, 22). Der fokuseres i denne sammenhæng på de præmisser, der lægger til grund for kommunikationen, set ud fra modtager- og bruger perspektiv, og der oparbejdes kompetencer til at analysere, beskrive og forstå vilkårene for individets kommunikation (Det humanistiske fakultet, 2010, 22). I forhold til mødres interaktion på Facebook finder vi det relevant, at belyse, hvilke tanker og meninger, der lægger bag. Med dette menes der, at vi finder det nødvendigt, at belyse de forståelser, der lægger til grund for mødrenes kommunikation. For at gøre det muligt at belyse deres reelle kommunikation og kommunikative relationer på Facebook, inddrager vi i projektet, temarammens fokus omkring "individets evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer" (Det humanistiske fakultet, 2010, 22). I forhold til temarammens beskrivelse og fokus på "de roller, positioner og diskurser, der er og opstår i kommunikationen" (Det humanistiske fakultet, 2010, 22), inddrager vi i projektet begreberne identitetsniveauer og identitetsstile, hvilket gøres for at belyse, individets roller og valg vedrørende Facebook. I projektet vil vi belyse, hvordan individet kommunikerer igennem Facebook, og hvilken effekt denne kommunikation kan medføre. Med det menes der, Dette projekt er dermed skrevet inden for rammerne af dette moduls temaramme, og det er dermed og- 8

9 så inden for disse rammer, at vores problemformulering er blevet til. Vi har på dette semester haft undervisning i følgende: - Digitale mediers psykologi og sociologi individ og identitetsforståelse - Filosofi, etik og magt - Forbrug, oplevelse og kultur - Kognition og kategorisering, menings- og betydningsdannelse - Informationsteknologiske dataindsamlingsog registreringsmetoder Disse kurser skaber grundlag for den viden, vi anvender i projektet, og skaber dermed også grundlag for vores undren, om mødres interaktion på Facebook. Hvordan agerer mødrene på Facebook, hvilke påvirkninger lægger til grund for deres ageren, og har deres adfærd på mediet ændret sig? Forbrug, oplevelse og kultur Dette kursus har til formål, at skabe en forståelse, indsigt og viden omkring forbrugerkulturens oplevelses- og værdibaserede dimension, hvilket vil sige, at vi i dette kursus, er blevet introduceret til forbrugernes kulturelle oplevelser. Kurset har yderliggere til formål, at introducere viden, der gør os, studerende, i stand til at beskrive individet, og denne interaktion gennem teori, analyse og metodisk viden (Moodle, Forbrug, oplevelse og kultur). Vi er i denne kursusrække blevet præsenteret for Stig Hjalvad, som er forsker og underviser i medier og samfund. Det er blandt andet gennem disse forelæsninger, at vores interesse for de sociale medier, i sammenspil med mødre, er blevet vagt. Det er yderligere under denne kursusrække, at vi er blevet præsenteret for Erving Goffmans begreber om front- og backstage, som vi har valgt at benytte os af, i projektet. Digitale mediers psykologi og sociologi individ og identitetsforståelse Denne kursusrække omhandler forståelsen af de kommunikative roller, det senmoderne samfund kan indeholde. Her lægges der særligt vægt på betydningsdannelsens psykologiske, sociologiske og medieteknologiske forudsætninger. Kurset kommer blandt andet omkring kommunikation via medier, herunder både de muligheder og konsekvenser, inden for det sociologiske og psykologiske felt. Her er der blevet undervist i den interaktion, der sker i mellem individerne, når der gøres brug af sociale medier 9

10 (Moodle, Digitale mediers psykologi og sociologi individ og identitetsforståelse). Det er under dette kursus, at vi er blevet introduceret til bogen Identitet: Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver, som vi har anvendt i forbindelse med analysedelen. Vi har ligeledes gennem dette kursus fået kendskab til tekster med Anthony Giddens, som også vil være gennemgående i analysedelen. Ydermere er vi her blevet præsenteret for de fire mest anvendt sociale medier, hvoraf den ene var Facebook. Kognition og kategorisering, menings- og betydningsdannelse Denne kursusrække har haft til formål, at introducere nogle logiske og konceptuelle måder, at anskue kommunikation på, samt at introducere til idéer om sproglig mening og betydning. I arbejdet med den logiske og konceptuelle analyse, er vi blandt andet blevet undervist i klassisk syllogistik, sandhedstavler og etik (Moodle, kognition og kategorisering, menings- og betydningsdannelse). Kognition og kategorisering, menings- og betydningsdannelse er inddraget i projektet, gennem begrebet etik. Etik vil blive anvendt i diskussionsdelen, hvor vi vil diskutere, hvordan etik og mødres interaktion på Facebook, kan have en sammenhæng. Med det menes der, at mødrenes frie vilje og etiske valg, i forhold af uploading af billeder. Til det vil vi benytte bogen Logisk set, som vi er blevet præsenteret for, under denne kursusrække. Filosofi, etik og magt Denne kursusrække omhandler den etik og magt, der følger ved enhver kommunikativ handling. Kurset har til formål at belyse, at der ved alt kommunikation, vil ske en påvirkning hos modtageren, uanset om der er tale om at informere, oplyse, formidle, påvirke eller lignende. Det er derfor nødvendigt, at afsender foretager en række overvejelser om magt og etik, samt blandt andet, hvilke indgreb der kan gøres, hvilke overvejelser bør der selv gøres i forhold til, hvad der er rimeligt og urimeligt. (Moodle, Filosofi, etik og magt) I forhold til projektet har denne kursusrække bidraget med en viden omkring kommunikation, og herunder, hvordan denne påvirker modtageren. Kurset har dermed bidraget til en forståelse for sammenspillet mellem afsender og modtager, samt gjort det tydeligt, at måden, hvorpå afsender kommunikerer, er utrolig vigtigt i forhold til modtager. I projektet har 10

11 vi valgt at inddrage denne forståelse i vores diskussion, hvor vi vil se nærmere på, hvordan mødrene interagerer på Facebook, og hvilke overvejelser, der lægger bag denne interaktion. Informationsteknologiske, dataindsamlings- og registreringsmetoder Denne kursusrække har til formål, at skabe et kendskab til konkrete informationsteknologiske metoder til dataindsamling, samt analyse af brugeradfærd og brugeroplevelse. Igennem de forskellige kursusgange, blev der præsenteret udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde, således at vi som studerende selvstændigt bliver i stand til at designe og afgrænse en undersøgelse. (Moodle, Informationsteknologiske dataindsamlings- og registreringsmetoder). I forhold til projektet, har vi valgt ikke at inddrage en sensorundersøgelse, og har dermed heller ikke anvendt den litteratur, der hører til dette kursus, i projektet. I stedet vil vi forholde os refleksivt til, hvordan kursuslitteraturen kunne have været anvendt, hvis projektet havde haft en anden vinkel. Hvis vi i projektet havde valgt, at inddrage sensorundersøgelser, ville fokusset have ligget hos modtageren, og hvilke reaktioner denne oplever ved mødrenes interaktion på Facebook. Dette ville have betydet, at vi i forhold til denne kursusrække, ville kunne inddrage den del af litteraturen, der omhandler sensorundersøgelser, samt benytte præsentationen af brugen af både Excel og Tableau, og herunder, hvordan resultaterne ville kunne analyseres. Dette betyder derfor, at hvis vi havde valgt, at foretage en sensorundersøgelse, ville vi kunne have gjort brug af store dele, af den opgivet litteratur. Dette ville dog have givet et helt andet projekt, med en anden tilgang, og dermed en anden vinkel på problemstillingen. I gruppen har vi valgt, at fokusere på mødres interaktion på Facebook, og fandt derfor ingen fordele, ved at anvende en sensorundersøgelse, og herunder, hvordan en sådan undersøgelse skal forløbe. I denne sammenhæng har vi også valgt at gøre brug af kvalitative interviews, hvilket derfor gør det umuligt, at sammensætte en figur over de indsamlede resultater. I forbindelse med denne kursusrække, er vi også blevet præsenteret for Gallupkompasset og Minerva-modellen. Disse modeller, kunne også have været anvendt, da de kunne have været med til, at belyse mødrenes livsstil og væremåde. Hvis dette havde været anvendt, ville vi kunne have analyseret forholdet mellem, hvilken personlighed personen havde, i følge Gallup og Minerva, og de udsagn, der kom til udtryk under interviewet. Dette 11

12 ville dog igen have betydet, at fokusset for projektet ville have været mere generaliserende for individet. Dermed vil der ikke have været fokus, på det enkelte individ. Derudover vil der heller ikke være fokus på samspillet mellem individet og dennes interaktion på Facebook, som det er tilfældet med den valgte problemformulering. 12

13 PROBLEMFELT På baggrund af temarammebeskrivelsen, har vi gjort os en række overvejelser omkring, hvilken retning vores projekt skal tage. Denne redegørelse er med til at give et overblik over, hvilket emne projektet vil fokusere på. Vi vil ved hjælp af problemfeltet specificere vores undren, forforståelser og forudsætning til projektet, samt dettes emne. Som beskrevet i indledningen, udspringer vores interesse for mødres interaktion på de sociale medier, fra mediebilledet. Som udgangspunkt var det jordemødrenes udtalelser, vi fandt interessante. Problemstillingerne i disse artikler lød på, at de følte sig udstillet på de sociale medier i deres professionelle virke. Nogle af dem oplevede at havne på de sociale medier, uden de havde givet samtykke til det, hvilket de så som et problem. Efter nærmere beskæftigelse med emnet, samt temarammebeskrivelsen, fandt vi det mere nærliggende, at tage mødrenes synsvinkel, da der var vidt forskellige opfattelser omkring dette emne. Denne beslutning blev også truffet på baggrund af temarammen, som har fokus på individers evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer (Det humanistiske fakultet, 2010, 22). Vi lagde alle i gruppen ud med at have en holdning til mødre, der lagde billeder ud på Facebook, fordi vi alle synes, at skellet mellem det private og offentlige var forsvundet. Vi har alle selv oplevet bølgen med de mange billeder af spædbørn på Facebook. Efter at have arbejdet med projektet i et stykke tid, og havde udført interviews med flere mødre, begyndte vi at se det fra en anden vinkel, og fik en nærmere forståelse for, hvorfor de vælger at uploade billederne på Facebook. Dermed springer vores undren ud fra, hvad vi tidligere privat har oplevet med mødres interaktion på Facebook, samt diverse artikler, som omtaler netop dette emne. På baggrund af disse tanker, synes vi det kunne være spændende, at arbejde med mødre, som har interaktion på Facebook. Hvad er medførende til, at de uploader billeder på Facebook, hvis de gør det, og hvad deres holdning er til det? Vi ønsker at se på, hvordan mødrene fremstår som individ, og hvordan deres ageren, og de valg de træffer, siger noget om deres identitet. Vi startede med at have nogle forskellige problemformuleringer, netop fordi vi ikke var helt sikre på, hvilken vinkel vi ville forfølge. Efterhånden som vi fik styr på vores undren, fik vi arbejdet os frem til en endelig problemformulering, som dækkede vores 13

14 undren, samt opfyldte kravene til temarammebeskrivelsen. Problemformuleringen lyder således: Problemformulering Hvorfor vælger mødre, at uploade billeder af deres børn på Facebook, og har deres anvendelse af mediet ændret sig? Denne problemformulering er det overordnede tema i vores projekt. Vi har valgt ikke at udarbejde arbejdsspørgsmål, på baggrund af vores egen forforståelse. Efter vi har interviewet og transskriberet de fire interviews fra mødrene, kan vi se, at der er nogle gennemgående temaer, som kommer til udtryk. Disse temaer er: Ageren, adfærd og påvirkninger. Dette vil blive yderligere uddybet under overskriften 'Temaer på baggrund af interview'. I vores problemformulering vil vi se på, om mødrenes anvendelse af Facebook har ændret sig. Med dette mener vi, om de selv kan mærke en forskel i måden, de anvender Facebook på, før og efter de er blevet mor. De sociale medier Facebook. Denne viden skal være med til, at skabe en grundlæggende forståelse for analysen, af forholdet mellem mødre og deres brug af Facebook, og dermed bidrage til forståelsen for nødvendigheden, af de sociale medier. Forholdet mellem medier og samfundet er i dag så sammentømret, at de ikke længere kan ses som adskilte elementer, men skal ses som én enhed, der er afhængig af hinanden (Hjarvard, 2008, p. 13). At forholdet mellem medie og samfund er uadskilleligt, har medført at de nye medieteknologier som Facebook, Twitter, Skype og lignende, spiller en stor rolle for det meste af samfundet, hvilket også forstærkes af, at de fleste mobiltelefoner kan tilgå nettet, og dermed forenkler adgangen for online kommunikation. De nye medieteknologier (Facebook, Twitter, Skype og lignende) har betydet, at kommunikation kan foregå både hurtigere, og over større afstande end tidligere (Helles, 2010, p. 142). Denne udvikling har bevirket en ændring i den måde, der kommunikeres på, samt givet nye muligheder for lagring og genkaldelse af informationer. Dette afsnit har til formål, at skabe en grundlæggende forståelse for medieteknologier, deres betydning for samfundet, og en grundlæggende viden om Medieteknologierne, som hører under betegnelsen digitale medier, kan ses som en afgrænset kanal, 14

15 der gør det muligt, at kommunikere med hinanden. De digitale medier kan dermed ses som en måde, hvorpå en eller flere afsendere, kan kommunikere til en eller flere modtagere (Helles, 2010, p. 144). Denne måde at kommunikere på, ses inden for de nye medieteknologier, hvor for eksempel online chat, blogging og online opdateringer, er de fremtræde former for kommunikation. Kommunikationen på de digitale medier, foregår som en blanding af en til en-, en til flere-, og mange til mange kommunikation (Helles, 2010, p. 146; Hjarvard, 2008, p. 41). Det kan gøre det muligt for individet, at kommunikere med både ét individ eller med flere på en gang, hvilket kan ses igennem Facebook, hvor individet eksempelvis kan føre samtaler med venner og bekendte privat, samt poste opdateringer på væggen, og dermed kommunikere med flere på en gang. Digitale medier som Facebook, Twitter, Skype og lignende, kan med en mere præcis betegnelse, omtales som sociale medier. Sociale medier kan defineres på følgende måde: "Kommunikationsmiddel der via internettet muliggør (skriftlig) udveksling af information mellem alle der ønsker at deltage" (Den Danske ordbog, socialt medie). De sociale medier kan derfor beskrives, ud fra ovenstående definition, som værende en udvidelse af vores måde at kommunikere på. Det er blevet muligt for individet, at skabe kontakter via nettet, samt opretholde både nye og gamle relationer ad samme vej. Denne måde at kommunikere på betyder også, at individet er blevet en form for kommunikationsenhed, da vi med enkelte tryk, kan kommunikere til hele verden igennem blandt andet gennem Facebook (Have, 2011 p. 91). Ud fra dette tolkes der, at det er blevet muligt for individet at selviscenesætte sig selv i et større omfang end tidligere, hvilket kan medføre en række nye etiske og moralske spørgsmål, da der kan forefindes mange holdninger om den korrekte anvendelse af Facebook, og ligeledes hvilke mulige konsekvenser specifikke handlinger kan medføre. I forbindelse med denne korte gennemgang af medier og deres betydning for samfundet, er det også nødvendigt at inddrage en beskrivelse af Facebook, da det er dette sociale medie, der vil blive anvendt i resten af projektet. Facebook Det sociale medie Facebook blev oprettet af Mark Zuckerberg i 2004, men blev dog først tilgængeligt for alle, forudsat at de var indehaver af en e- 15

16 mailadresse og fyldt 13 år, i Facebook er verdens mest populære sociale medie, og alene i Danmark i 2013 var der brugere, hvilket gør os til et af de lande med den største brugerfrekvens i forhold til antal indbyggere (Have, 2011, pp , Nielsen, 2013). Facebook samler mange tidligere sociale mediers funktioner i ét, da det muliggør at dele billeder, møde nye mennesker, at opretholde kommunikation med venner og bekendte, samt at selviscenesætte sig selv i en grad, der ikke er set tidligere (Have, 2011, p. 113). Igennem Facebook er der mulighed for, at kommunikere på flere forskellige niveauer. Dette betyder, i forhold til mødres online kommunikation, at der kan forekomme forskelligheder i måden, hvorpå de vælger at selviscenesætte sig selv og deres barn. Overordnet set er formålet med Facebook "at dele og bidrage" (Have, 2011, p. 113), hvilket giver individet mulighed for, at skabe en online identitet (Have, 2011, p. 113). 16

17 KAPITEL 2 TILGANG TIL PROJEKTET Vi går nu fra at have fundet baggrunden for projektet, til at fokusere på, hvilken tilgang vi ønsker at have. Først redegør vi for, hvilken videnskabsteoretisk tilgang vi har valgt at arbejde ud fra. I dette tilfælde er det den hermeneutiske tilgang, vi har valgt. Hermeneutikken har til formål, at gøre os bevidste omkring vores forforståelser, når vi senere hen, skal analysere på vores indsamlede empiri. Vi vil i dette kapitel også redegøre for den interviewmetode, vi har anvendt. Ydereligere vil vi i dette kapitel redegøre for, hvordan vi har anvendt den valgte interviewmetode i praksis, samt reflektere over disse beslutninger. Sidst i dette kapitel vil vi uddybe de udvalgte temaer, som er udvalgt på baggrund af vores interviews. 17

18 METODE I dette kapitel, vil der blive gjort rede for den anvendte videnskabsteori og metode. Den videnskabsteori vi vil benytte os af, er hermeneutikken. Yderligere vil vi i forbindelse med vores empiri, gøre brug af det kvalitative forskningsinterview. Hermeneutikken Gennem hermeneutikken håber vi, at blive bevidste om vores forforståelser, både med tanke på vores egne forforståelser, samt interviewpersonernes forforståelser. Hermeneutik betyder 'fortolkning', og stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland. Den består af begreberne forståelse, udlægning og anvendelse. Ved den traditionelle hermeneutik forsøges der, at finde frem til den sande mening med tekster. Det vil sige, at meningen forsøges at læses ud af teksten. I det 19. århundrede opstår den metodiske hermeneutik som følge af, at hermeneutikken blev en fælles fortolkningslære. Denne form for hermeneutik er kendetegnet, ved at anvende regler for fortolkning. Baggrunden for fortolkningsreglerne var at undgå misforståelser, som medførte mislykket kommunikation mellem mennesker (Højberg, 2009, p. 311). Senere i det 20. århundrede blev hermeneutikken en mere filosofisk metode, hvor mennesket betragtes som et forstående og fortolkende væsen. Udviklerne af den filosofiske hermeneutik var Martin Heidegger ( ) og Hans-George Gadamer ( ). Her undersøges det, hvorfor mennesket er et fortolkende væsen, og dermed, hvorfor vi fortolker. Både den traditionelle og filosofiske hermeneutik er begge af den opfattelse, at hermeneutikken består af forståelse, udlægning og anvendelse. Forståelsen omfatter, at vi skal forstå noget, udlægningen, at det skulle kunne tydes og anvendeligheden indebærer det, at skulle kunne anvendes i praksis (Højberg, 2009, p. 312). Den traditionelle, metodiske og filosofiske hermeneutik, deler alle et fundamentalt grundprincip, nemlig den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel karakteriserer det sammenspil, som er mellem dele og helheden. Delene forstås kun, hvis der kendes til helheden, og derfor forstås helheden også kun, hvis der kendes til delene. Denne tilknytning mellem helheden og delene, gør det muligt, at fortolke og forstå. Fortolkningen bliver ved med at ske, indtil der opnås en dækkende udlægning af teksten (Højberg, 2009, p. 312). 18

19 De tre former for hermeneutik adskiller sig fra hinanden, ved hvad og hvem, som er indbefattet af den hermeneutiske cirkel, og om hvad sammenspillet mellem del og helheden omhandler. Ved den traditionelle hermeneutik, fokuseres der på sammenspillet mellem tekstens dele, og teksten som helhed. Ved den metodiske hermeneutik, kigges der på forholdet mellem teksten og forfatteren. Det vil sige, at der undersøges, hvilke hensigter forfatteren har med teksten, og hvordan der fortolkes frem til forfatterens forståelse. Ved den filosofiske hermeneutik, kigges der på cirkelbevægelsen imellem fortolkeren og teksten. Her er det ikke tænkeligt at fortolke en tekst, uafhængigt af den begrebsverden, der fortolkes og forstås på baggrund af (Højberg, 2009, p. 313). Hans-George Gadamer tilstræbte, at gøre op med videnskabens eller den metodiske hermeneutiks anskuelse om, at metode medfører sand viden. Derudover var hans hovedmål at bevise, at fortolkning og forståelse, er et grundelement for den menneskelige tilstedeværelse, dermed at forståelse er det, som vi mennesker er (Højberg, 2009, p. 320). Derfor skal Gadamers værker ikke bruges som metodiske anvisninger for, hvordan en hermeneutisk analyse skal laves, men en filosofisk begrundelse og argumentation for, hvorfor mennesket er fortolkende (Højberg, 2009, p. 320). Den hermeneutiske cirkel er et bærende element for Gadamers hermeneutik, som egentlig i princippet, er en uafsluttet proces (Højberg, 2009, p. 321). Gadamer anså forståelsen som dannet af forforståelsen og fordomme. Forforståelsen skal forstås således, at der altid vil være en tidligere forståelse end den aktuelle forståelse. Fordommene skal forstås som den bagage, der inddrages i ens forståelsesproces af verden. Fordomme er domme, som er gjort i forvejen ellers kan mennesket ikke forstå, tolke eller udlægge verden (Højberg, 2009, p. 322). Forståelseshorisont og horisontsammensmeltning Forståelseshorisonten dannes af forforståelse og fordomme, og er med til at afgøre, hvorledes mennesket orienterer sig, og handler i verden. Derudover er forståelseshorisonten også med til at afgøre, hvordan mennesket forstår verden. Forståelseshorisonten er noget, der tillægges det enkelte individ, men deles også med andre mennesker. Forståelseshorisonten repræsenter ens personlige synspunkt på verden, som fås på grund af private erfaringer (Højberg, 2009, p. 323). 19

20 Det vil sige, at mennesket som fortolkende og forstående, møder verden med en forståelseshorisont, som giver os synet på verden. Derfor er forståelseshorisonten foranderlig og ustandseligt i bevægelse, hvilket gør en fortolkning og udlægning af verden mulig (Højberg, 2009, p. 324). Ved horisontsammensmeltningen indtræder forståelsen og meningen ved mødet mellem fortolkeren og genstanden. Genstanden kan blandt andet være en tekst eller person. Meningen er ikke tillagt fortolkeren eller genstanden, men den opstår i mellem dem. Horisontsammensmeltningen bevirker ikke nødvendigvis enighed i forståelsen eller meningen, men bare, at der kan forstås det, den anden/genstanden kommunikerer om (Højberg, 2009, p. 324). Horisontsammensmeltningen foregår hele tiden, og det er denne måde, vi møder verden på (Højberg, 2009, p. 325). I projektet er især den hermeneutiske cirkel relevant. Delene og helheden skal kendes, før der kan fortolkes og forstås. Delene er eksempelvis empiriindsamlingen, og helheden er det udarbejdede projekt, vi står med til sidst. Forståelse og mening opstår ved horisontsammensmeltningen, og det er når vi som fortolkere og genstanden (vores interviews) mødes. Herved sker der en udvidelse af vores horisont. Det udarbejdede projekt, kan der altid fortolkes videre på. Vi har i dette projekt, valgt at arbejde ud fra den filosofiske hermeneutik, hvor der fokuseres på cirkelbevægelsen mellem fortolkeren og teksten (Højberg, 2009, p. 313). Det kvalitative forskningsinterview Vi har valg, at benytte os af denne metode, for at kunne udarbejde vores interviews bedst muligt. I det kvalitative forskningsinterview lyttes der til den interviewedes livsverden, og dermed, hvordan den interviewede forstår verden. Udefra set kan det at interviewe virke som en overkommelig opgave, men det er i virkeligheden svært at fuldføre et interview, og være i stand til at stille de rigtige spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 17). Der findes forskellige former for interviews, som benyttes til forskellige formål. Eksempelvis et journalistisk interview, som beskriver relevante hændelser i samfundet, terapeutiske samtaler, der har til formål, at forbedre menneskers liv og forskningsinterview, hvilket bruges til at producere viden (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 18). 20

21 Ved det kvalitative forskningsinterview produceres der viden i interaktionen mellem intervieweren og den interviewede. Her sker der en udveksling af synspunkter mellem de to personer, som taler sammen, om et fælles emne (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 18). Hensigten med det kvalitative forskningsinterview, er at forstå temaer i den oplevede verden, ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 41). Den danske psykolog Edgar Rubin fremlagde en flertydig figur, som skiftevis kan ses som to ansigter eller en vase, men begge illustrationer kan ikke ses samtidigt. Denne figur kan bruges til, at beskrive interviewforløbet. Rettes fokus på de to ansigter, kan disse ses som intervieweren og den interviewede. Interviewet er således interaktionen mellem disse personer. Fokuseres der på vasen, forestilles denne at indeholde den viden, som produceres mellem personerne i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 18). Derfor har interviewet et dobbelt aspekt, da der både kigges på det personlige samspil, men også den viden, som produceres. Forskningsinterviewet er ikke en samtale mellem ligestillede personer, da det er forskeren, som definerer og kontrollerer situationen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 18), med en særlig tilgang og spørgeteknik (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 41). De syv faser i et forskningsinterview For at udarbejde et godt forskningsinterview, kan det være fordelagtigt, at benytte sig af de syv faser. Disse faser består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Faserne vil være behjælpelige, til at organisere interviewet, både før, under og efter interviewet. Tematiseringen er den første fase. Her skal intervieweren klart definere hensigten med undersøgelsen, altså hvorfor interviewet skal udarbejdes, og hvad emnet skal omhandle. Dernæst er det vigtigt, at intervieweren har en god forståelse af emnet, for at kunne stille de rigtige spørgsmål. Til sidst i denne fase inddrages spørgsmålet, hvordan skal interviewet udarbejdes, for at det giver den tiltænkte viden (Kvale & Brinkmann, 2009, pp )? Forskningsinterviewets anden fase er design. Først og fremmest skal undersøgelsens design planlægges, det vil sige, hvordan skal interviewprocessen forløbe, før der kan opnås den tilsigtede viden. Dermed skal der også kigges på alle undersøgelsens syv faser, før interviewet påbegyndes. Faserne er afhængige af hinanden, og derfor kan en beslutning i en fase have konsekvenser, som både kan åbne 21

22 eller begrænse, de alternativer, som er i næste fase (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 131). Den tredje fase er selve udførelsen af interviewet, hvor der tages udgangspunkt i en interviewguide bestående af spørgsmål, hvorpå der prøves at opnå den tilsøgte viden. Forskningsinterviewet er en interpersonel interaktion mellem to personer om et emne, begge har interesse i. Det er i denne fase, at viden mellem personernes synspunkter produceres (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 143). Det er vigtigt, at de medvirkende i interviewet føler sig tilpasse, for at kunne tale frit om deres oplevelser. Derfor er de første minutter af interviewet afgørende. Intervieweren skal derfor skabe god kontakt til den interviewede ved at lytte opmærksomt, og vise forståelse for, hvad personen siger. Det er en god idé at sætte interviewpersonen ind i, hvad der kommer til at ske i løbet af interviewet, og formålet med det, inden interviewet starter. Efter interviewet er det godt at åbne op for, om der er noget, den interviewede vil sige. Det giver interviewpersonen mulighed for at tale om noget, personen har tænkt på gennem samtalen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 149). Der findes forskellige typer af interviewspørgsmål Indledende-, opfølgende-, sonderende-, specificerende-, direkte-, indirekte-, strukturerende-, og fortolkende spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Indledende spørgsmål starter intervieweren oftest med, da disse giver mulighed for, at interviewpersonerne selv kommer frem med, hvad de har oplevet omkring interviewets emne, for eksempel Kan du fortælle mig noget om? (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 155). Opfølgende spørgsmål sker når intervieweren af nysgerrighed spørger ind til det, interviewpersonen lige har sagt, hvorefter interviewpersonen uddyber det. Sonderende spørgsmål lyder for eksempel Kan du sige noget mere om det? Her forfølger intervieweren svarene, ved at spørge ydereligere ind. Ved specificerende spørgsmål prøver intervieweren, at få mere præcise beskrivelser. Det kan gøres ved for eksempel at spørge: Har du også selv oplevet det? eller Hvordan reagerede du? (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 156). Ved direkte spørgsmål fremlægger intervieweren nogle konkrete emner, for eksempel: Har du nogensinde prøvet at havne på de sociale medier uden samtykke?. Ved indirekte spørgsmål stiller intervieweren spørgsmål såsom: Hvordan tror du, andre mødre betragter diskussionen om, mødres brug af de sociale medier, i forhold til deres børn?. Her henvises der til andres holdninger, men det kan også være en indirekte bemærkning, om interviewpersonens egen mening (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 156). Strukturerende spørgsmål er når intervieweren starter på et nyt emne, idet det forrige er udtømt. Det er interviewerens opgave at 22

23 strukturere interviewforløbet, og derfor også det, at komme omkring alle emner. Fortolkende spørgsmål er, når intervieweren omformulerer interviewpersonens svar, for eksempel: Du mener altså, at? (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 157). Den fjerde fase er transskriptionen. Her oversættes talesproget til skreven tekst, hvilket gør, at interviewmaterialet nemmere kan analyseres. Den generelle måde at fastholde interviewet på, er lydoptagelser, hvor det derefter transskriberes. Videooptagelser bibringer god mulighed for at analysere det interpersonelle samspil i et interview, men er meget tidskrævende, så hvis det kun handler om at analysere det, der siges på interviewmaterialet, kan det have sin fordel at benytte sig af digitale diktafoner (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 201). Analysen er den femte fase, og på baggrund af undersøgelsens hensigt, emne og det indsamlede materiale, findes der passende analysemetoder til interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 122). I vores projekt, vil vi analysere med fokus på mening af interviewet, da vi vil fortolke meningsindholdet i interviewene. Vi benytter os derfor af meningsfortolkning. Ved meningsfortolkning gås der dybere ned i teksten og fortolker den. Meningsfortolkningen er dominerende indenfor humaniora. Fortolkeren ser udover det som direkte bliver sagt i interviewet, og derved kommer frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 230). Der findes forskellige fortolkningsmetoder indenfor meningsfortolkning til, at forstå meningen af en tekst, herunder nævnes multiple fortolkninger og en humanistisk fortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 230). Ved multiple fortolkninger har forskerne forskellige fortolkninger af det sagte/adfærd. Derfor kan fortolkningen af det kvalitative forskningsinterviews betydninger, være præget af uklarhed, usikkerhed og vaklen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 232). De forskellige fortolkninger modsiger ikke nødvendigvis hinanden, og derfor kan de være med til at fremme meningen af en usikker adfærd (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 232). Den hermeneutiske meningsfortolkning (hermeneutikken) har forsøgt gennem århundreder, at forstå de skiftende fortolkninger af tekster (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 233). Den hermeneutiske tilgang for tekstfortolkning kan være med til, at afklare de problemer, der er ved multiple fortolkninger af interviewtekster, da den hermeneutiske tilgang er med til at sikre gyldige fortolkninger af tekster (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 234). Den hermeneutiske meningsfortolkning er ikke en trinvis-metode, men principperne har vist sig anvendelige i fortolkningen af tekster. Kritikken mod interviewforskning kan lyde 23

24 således: Forskellige fortolkere finder forskellige meningsforhold i det samme interview, derfor er interviewet ikke nogen videnskabelig metode (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 234). Fortolkerene fortolker ikke altid ens, men det sker ikke så ofte, som der gives udtryk for. Objektivitet er derfor en nødvendighed, og dermed skal der findes frem til én rigtig og objektiv mening, og det er analysens formål at komme frem til den ene gyldige mening (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 234). Ved fortolkningen af et interview søges ét af to formål. Enten at komme frem til forfatterens tilsigtede mening eller den mening teksten har for fortolkeren, det vil sige, at bruge interviewpersonens beskrivelser, til at udvikle en bredere fortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 235). En interviewtekst kan fortolkes/analyseres efter forskellige fortolkningskontekster, og er således den femte fase. Selvforståelse fortolkeren forklarer interviewpersonens egen opfattelse af, hvad en udtalelse betyder (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 237). Kritisk commonsence-forståelse fortolkeren går ud over selvforståelsen, og er dermed kritisk over for, hvad der bliver sagt. En forstærkning af fortolkningen, kan ske ved at inddrage almen viden om indholdet af interviewpersonens udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 238). Teoretisk forståelse her går fortolkeren ud over selvforståelsen og commonsence-forståelsen, hvor der inddrages en psykoanalytisk teori om mennesket (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 239). Vi arbejder i projektet ud fra den kritiske commonsence-forståelse, da vi som interviewer, ser kritisk på det som bliver sagt i interviewene, samt ser det sagte i en kontekst. Sjette fase er verifikationen. Den sker når der påvises reliabiliteten, validiteten og generaliserbarheden af interviewets resultater. Reliabiliteten er troværdigheden af interviewresultaterne. Her ses der på resultaterne i forhold til spørgsmålet om, resultaterne kan reproduceres på andre tidspunkter (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 271). For eksempel: vil interviewpersonerne ændre svarene i et andet interview, og give andre svar til intervieweren? Ledende spørgsmål kan derfor påvirke interviewpersonen i en anden retning, end den, interviewpersonen havde i det første interview. Validiteten fastslås ofte ved, at anskue spørgsmålet: Måler vi det, vi tror, vi måler? (fra: Kerlinger, 1979, p. 138). Derfor handler validiteten om, hvorvidt interviewet undersøger det, den har til formål at undersøge (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 272). Hvis interviewresultaterne betragtes som valide, står spørgsmålet tilbage: Er resultaterne primært af lokal interesse, eller kan de overføres til andre 24

25 interviewpersoner dermed om resultaterne kan generaliseres? I interviewforskning er det almindeligt, at der er for få interviewpersoner, til at kunne generalisere resultatet (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 288). Resultaterne kan generaliseres, hvis beskrivelserne af interviewprocessen og interviewprodukterne er af høj kvalitet. Men også, hvis der er gode argumentationer for, at interviewresultaterne kan overføres til andre interviewpersoner (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 292). I den sidste fase af interviewundersøgelsen rapporteres interviewets resultater, som gerne skulle ende ud i et læseværdigt produkt (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 122). Vores brug af de syv faser For at udarbejde et godt interview, benyttede vi os af det kvalitative forskningsinterview, hvor vi benyttede de syv faser, for at organisere interviewet, både før, under og efter. Ved den første fase, tematiseringen, skal emnet findes. Vores første udgangspunkt lå i, at vi gerne ville undersøge emnet: Mødrenes behov for at uploade billeder af deres børn på Facebook, og hvad dette kunne medføre? Derfor fandt vi det nødvendigt, at interviewe forskellige mødre, som benyttede sig af Facebook, og en jordemoder, som kunne udtale sig om, hvad dette kunne medføre. Efter en tids søgen efter deltagere til interviewene, fik vi endelig kontakt til fire mødre. Derudover kontaktede vi en Vicechefsjordemoder, Line Hundebøll Nielsen, som har oplevet emnet på nært hold, og som med glæde ville hjælpe os. Hun beskæftiger sig med udsatte unge mødre. Derudover følger hun dem fra graviditeten, og igennem barnets første leveår. Facebook er en stor del af hendes arbejde, da hun forsøger at implementere Facebook i fødselsforberedelserne. Her informerer hun mødrene om, hvilke mulige konsekvenser det kan have at bruge Facebook for meget, fremfor at have fokus på barnet. Vi valgte dog, at ændre vores fokus til, hvorfor mødre vælger at uploade billeder af deres børn på Facebook, og om deres anvendelse af mediet har ændret sig. Derfor fandt vi det ikke, relevant at benytte os af Vicechefsjordemoderens interview, men kun de fire mødre. De fire mødre har valgt at være anonyme, så derfor nævnes de kun med fornavn. Disse er Mia, Nanna, Jette og Jeanett. Efter vi havde fundet hensigten med interviewene, planlagde vi interviewprocessen. Ved udførelsen af interviewene skal der produceres 25

26 viden mellem personerne. Vi udarbejdede to forskellige interviews, da vi ikke havde omlagt fokusset endnu, da spørgsmålene skulle være forskellige afhængig af, om vi interviewede Vicechefsjordemoderen eller de fire mødre. Vi havde svært ved at finde mødre, som havde tid til lade sig interviewe, og derfor valgte vi at foretage interviewet over telefon, men også på grund af, at dem vi fik kontakt til boede et stykke fra Aalborg. Det var vigtigt for os, at de interviewede følte sig godt tilpas. Derfor startede vi inden interviewene, med at sætte interviewpersonerne ind i, hvordan interviewet kom til at forløbe, og hvad formålet var. De fire mødres interview så sådan ud: Vi er en gruppe på 4. semester fra Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet, der er ved at skrive et projekt omkring individet og identiteten, og derved har vi valgt at lægge fokus, på mødres brug af Facebook. Vi kunne godt tænke os, at se på, hvordan de nybagte mødre bruger Facebook, og hvilken betydning det kan have. Derfor synes vi, det kunne være relevant, at interviewe både en jordemoder og mødre, for at få det fra begge vinkler. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet nogle undersøgelser der viser, hvilken betydning det har når mødre lægger billeder ud på Facebook. Derfor vil vi undersøge det nærmere, ved hjælp af jeres personlige holdninger. Vi vil stille dig nogle spørgsmål, hvor du skal svare ud fra din egen mening/holdning, samt ud fra din erfaring som mor. Der er mulighed for at være anonym, hvis du gerne vil det. Det vil sige, at dit fulde navn ikke vil blive nævnt i projektet. 1. Kan du fortælle om dit forhold til Facebook? - For eksempel i forhold til at uploade billeder? 2. Kan du fortælle om dine veninders brug af Facebook, og hvordan det påvirker dig? 3. Har du bemærket en ændring i din adfærd på Facebook, efter du fik barn? - Hvad med lige omkring fødslen? - Omhandler din profil mest dit barn nu, eller uploader du også ting om dig selv? 4. Hvornår lagde du det første billede af din nyfødte baby på Facebook? - Gjorde du dig nogen overvejelse inden? - Hvad var din motivation for at lægge billedet ud på Facebook? 5. Giver Facebook noget til mor/barn kontakten som ikke har eksisteret før? 26

27 - For eksempel billeder, der ligger på nettet, når barnet er voksen 6. Hvilke reaktioner har du fået efter at have lagt dine billeder ud? 7. Hvor mange billeder uploader du i gennemsnit ugentligt? 8. Tænker du over de billeder, du lægger ud? - Tænker du over, at billederne stadig ligger ude i cyberspace, engang når børnene bliver voksne? - I forhold til, at dit barn også bliver voksen en dag, og får sin egen holdning omkring dem? 9. Hvordan annoncerede du på Facebook, at du var blevet mor, og hvor lang tid gik der cirka? - Var det nemmere for dig at fortælle dine venner/bekendte gennem Facebook, at du var gravid eller havde født? 10. Fik du informationer omkring brugen af Facebook omkring mor/barn kontakten under dit fødselsforløb eller efterfølgende? 11. Hvad er din holdning til, hvis der kommer en fotopolitik, hvor du ikke må tage billeder på fødegangen? - Tog du selv billeder inde på fødegangen, og var din jordemoder med på et af disse billeder? 12. Lægger du billeder op på Facebook via telefonen? 13. Afslutningsvis er der noget, du yderligere har lyst til at tilføje? Vi transskriberede alle interviewene med det formål, at de skulle være nemmere at analysere på. Vi lydoptog interviewmaterialet med en digital diktafon. Dernæst skulle vores materiale analyseres, og vi benyttede os af meningsfortolkning, da vi fokusere på det sagte. Her spiller den hermeneutiske tilgang en stor rolle. Forud for interviewene, havde vi en forståelseshorisont, som var dannet af vores forforståelser og fordomme af projektemnet. På grund af, at dette emne har floreret meget i nyhedsmedierne, havde vi alle forforståelser og måske lidt negative fordomme om disse mødre, som benyttede sig meget af Facebook. Forståelsen og meningen opstår ved horisontsammensmeltningen, og det var da vi som fortolkere mødtes med genstanden, som er interviewene. Her skete der en udvidelse af vores horisont for, at vi derfor kunne fortolke videre i vores projekt. 27

28 Dernæst kiggede vi på, om resultaterne af interviewene var troværdige. Kunne vores resultater reproduceres, eller kunne de generaliseres? Resultaterne af interviewene karakteriserer vi som troværdige. De fire mødres interviews kan betegnes som troværdige, da vi har forsøgt ikke at give dem ledende spørgsmål, og derved forholde os neutrale. Ved validiteten skal der ses på, om interviewet undersøger det, det har til formål. Formålet med de fire interviews af mødrene, var at undersøge deres forhold til Facebook. Disse formål fik vi undersøgt i interviewene, og vi betragter dem derfor som valide. Rapporteringen af vores interviewmateriale er vores færdigudarbejdede projekt. Temaer på baggrund af interviewene På baggrund af vores interview, er det blevet tydeligt, at der forekommer en række temaer, som omhandler vores interviewpersoners måde at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer. Vores temaer er: Ageren, adfærd og påvirkninger. Det første tema, vi har vurderet der er tilstede i vores indsamlet empiri omhandler ageren, altså mødernes uploadning af billeder. Temaet omhandler således individets måde at kommunikere på, hvilket også betyder, at vi kan se på individet som kommunikator. I denne sammenhæng er det relevant inden for dette tema at vurdere, hvorfor mødrene uploader billeder på Facebook, og hvilken betydning handlingen har for individet selv. Det andet tema vi har vurderet, der er tilstede er individets adfærd. Individet påvirker og påvirkes af omverdenen, hvilket medfører at individet foretager livsstilsvalg, og dermed påvirker dannelsen af selvet. I vores analyse vil adfærdsændringen være skellet mellem at være mor, og ikke at være mor, i forhold til de sociale medier. Det tredje tema vi har vurderet, der er tilstede i empirien er, hvordan individet bliver påvirket af omverdenen. Herunder, hvordan individet bliver påvirket til at træffe nogle valg, der er med til at skabe ens identitet, samt om individets omgangskreds, er med til at påvirke individet. Disse tre temaer danner grundlag for vores analyse, og er derfor med til at besvare vores problemformulering. Med andre ord er disse temaer ligestillet med arbejdsspørgsmål, og har dermed samme funktion. 28