At have kroppen med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At have kroppen med."

Transkript

1 At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække ( ): Krop og sprog i bevægelse. Vi er ofte overtrænet i at tænke og vægter den del af hjernen, der bruges til de kognitive processer. Jeg vil gøre lidt reklame for den strøm af informationer, vi kan få gennem bevidsthed og opmærksomhed på de kropssansninger og impulser, vi har i kroppen. Her starter jeg i den barokke situation, at jeg på skrift må nøjes med ud fra den kognitive del at beskrive, hvad der foregår på de andre niveauer. Men mit mål er at kunne invitere læseren til at vende blikket mod sin egen krop og være her en stund med lidt nysgerrighed. Kropssansninger giver informationer ikke bare om, hvordan vi selv har det, men også om hvad der foregår i kommunikationen mellem to mennesker, og indirekte om hvad der sker ovre hos den anden. Min baggrund for at skrive denne artikel er en uddannelse som kropsdynamisk psykoterapeut, når jeg bevæger mig ind på pædagogens område, er det, fordi jeg ser lighedspunkter mellem terapeutens arbejde med klienten og pædagogens arbejde med barnet. Begge arbejder selvfølgelig ud fra deres teorier og forståelsesmodeller, men selve arbejdet foregår i kontakten til det andet menneske. Og det er i denne kontakt kroppen og bevidsthed om kroppens sansninger og impulser er et vigtigt redskab. Hvad er det præcist, der får pædagogen til at opfange om et barn, der sidder stille alene i et hjørne, er et panelbarn, der forsøger at gøre sig usynligt, eller det er et barn i harmoni, der sidder opslugt i sin egen verden og undersøger/leger? Hvad får pædagogen til at konkludere: her er noget galt, det virker ikke rart, eller: alt er O.K., det ser rart og værende ud? Lige her er det ikke en analytisk teoretisk vurdering, men en sansning af helheden. En sansning i det ydre barnets kropsholdning, ansigtsudtryk, stemningen omkring barnet osv., men også en sansning indad. Når pædagogen ser på panelbarnet, er det måske ubehag i maven, en sammentrækning i brystet, urolige hænder eller lignende, der fortæller, det ikke er rart. Hvor i mod det harmoniske barn måske giver pædagogen en indre kropslig fornemmelse af afspænding, varme, behagelig tyngde osv. Det kan lyde banalt og enkelt, og læseren vil måske sige selvfølgelig, det ved jeg godt. Evnen til disse sansninger er medfødte. Alle mennesker aflæser kropsspændin- Side 1 / 10

2 ger og kropsudtryk hos andre og har selv en stadig forandring af spænding og afspænding i kroppen, men både aflæsningen af andre og vores egne spændingsskift foregår ofte ubevidst. Få er i fortsat kontakt med sig selv og bruger disse informationer bevidst. De træder ofte først frem, når reaktionerne er kraftige nok. Så kraftige at vi kan blive overvældet at dem eller står tilbage med fysiske smerter. Men vi kan træne os selv op til at mærke de finere nuancer og bruge dem aktivt i samspil med andre. Vores sprog afspejler disse kropssansninger f. eks. i udtryk som: vi kan stå på egne ben med et godt fodfæste, eller modsat kan vi have gele i knæene og få slået benene væk under os. Vi kan være stivnakkede (for stor spænding i nakkens muskler) eller vi kan tabe hovedet (musklerne i nakken slipper deres spænding). At være stivnakket er et udtryk for at være ufleksibel, at have mistet evnen til at se sig omkring efter andre muligheder. At tabe hovedet er et udtryk for ikke at kunne orientere sig. I bogstaveligste forstand er nakkens muskler vigtige for evnen til orientering. Vi skal kunne holde hovedet oprejst, og vi skal kunne dreje det rundt, så vi kan se, hvad der er omkring os. Cand. psych. Lennart Ollars har i en artikelserie i Psykolog Nyt i 1996 beskrevet en model for, hvad en terapeut har brug for i sit arbejde. Jeg vil beskrive denne model her, da jeg finder den er lige så vigtig og givende for pædagogens arbejde. Ollars kalder det: Værktøjskassen, mig og kontakten. Autenticitet at kunne mærke sig selv Orden i værktøjskassen kongruens og overblik Kontaktforhold at kunne være i kontakt Modellen indeholder disse tre lige nødvendige poler Side 2 / 10

3 Autenticitet betyder: At vide hvor man selv er og at være centreret i sine personlige værdier. Med andre ord: at kende sit værdigrundlag og vedkende sig sine følelser og reaktioner fra situation til situation. Værktøjskassen er: redskaber, arbejdsformer og tilhørende forståelsesmodeller. Her skal helst være et rimeligt sortiment og i hvert fald nogle redskaber, vi kender godt. Kontaktforhold henviser til: at kunne være klart tilstede i kontakten. Ollars påpeger, der skal være liv i alle tre poler og også imellem dem. Man kan bruge denne model til at gøre sig klart, hvor man har sine styrker og svagheder i det pædagogiske arbejde. De følgende beskrivelser af både hjerne og kropsprocesser kan bruges til at fordybe alle tre poler eller aspekter og samspillet mellem dem. Den tredelte hjerne. Forståelse af hjernens opbygning og modning er et godt redskab i værktøjskassen, når vi som fagpersoner arbejder i kontaktfeltet med andre mennesker. Den menneskelige hjerne inddeles i 3 forskellige lag. 1) Reptil - krybdyrhjerne 2) Mammal - pattedyrhjerne 3) Primat den menneskelige hjerne Side 3 / 10

4 Reptil eller krybdyrhjernen (aktiv ved fødslen) er den ældste og mest primitive del af hjernen. Som navnet henviser til, har vi denne del fælles med krybdyr. Vores basale opmærksomhed, reflekser, instinkter, kropslige rytmer og indre stressniveau styres herfra. Denne del af hjernen er optaget af at søge hen imod det, der giver os næring og at søge væk fra de ting, der er giftige for os. Det er herfra, vi snuser os frem til det, vi tænder på, som gør os vågne og engagerede. Oplevelsen af livfuldhed kommer fra dette lag. I pattedyrhjernen, også kaldet det limbiske system, sker den primære modning i 0-10 mdrs. alderen. Denne del har vi fælles med pattedyrene, og som dem er vi skabt til at leve i en flok. Evnen til samspil og tilknytning, samt orientering og erindring i tid og rum kommer fra dette lag. Følelsesmæssige oplevelser styres herfra. Pattedyrhjernen er ikke neutral. Den er optaget af venskab, fjendskab og lyststyring. Primat- eller den menneskelige hjerne. Visse dele af neocortex er aktive allerede i barnets første måneder, men i den del, der giver os vores specifikt menneskelige bevidsthedsevne, præfrontal cortex, starter modningsprocesserne i 8 mdr. alderen med begyndende kognitive færdigheder. Højre præfrontale cortex (8-24 mdr.) er med til at forme indre billeder og vores opfattelse af omverden, objektdannelse og primære personlighed. Venstre præfrontale cortex (24 mdr. 23år) er involveret i den verbale bevidsthed. Det er fra denne del, vi danner vores forståelse af os selv og vores almindelige hverdagsbevidsthed. Den kropslige bevidsthed hvor vi sanser i nuet, samt evnen til at have følelsesmæssig udveksling og danne relationer og føle empati ligger i de to første lag - reptilhjernen og pattedyrhjernen. Vi har fra fødslen evnen til at sanse og gå i samklang med et andet menneskes nervesystem. Denne neurologiske afstemning i krybdyrhjernen og pattedyrhjernen er grundlaget for, at vi kan føle os trygge ved et andet menneske. Det er også herfra, vi lader os smitte af andres sindsstemninger. Vi kan f. eks. blive mere hektiske, forskrækkede eller mere rolige i samspil med et andet menneske. Den verbale bevidsthed, hvor de abstrakte og rationelle funktioner foregår, formes i de sidst udviklede dele af hjernen. De forskellige hjernedele bruger hvert sit sprog, og kun den sidst udviklede (venstre hemisfæres præfrontale cortex og sprogområder) benytter sig af det talte ord. Andre hjerneområder benytter sig af kropssansninger, impulser og følelsesstemninger. Det er derfor, det kan være så svært at nå igennem til skadede børn med sproglige rettelser. De kan ofte forstå, hvad man siger, men det hænger ikke særlig godt sammen med den indre virkelighed, og da slet ikke når følelserne fra pattedyrlaget oversvømmer bevidstheden. Side 4 / 10

5 Kroppen i arbejdet. I autenticiteten tager man udgangspunkt i sig selv. Både i de kognitive områder (holdninger og meninger), og i de følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Alle områderne er vigtige, men da denne artikel har sit fokus på den kropslige del, vil jeg her beskrive to kropslige temaer, der har betydning for at kunne være i autenticiteten. I arbejdet med kropslige processer er det nødvendigt selv at prøve det, mærke det i sin egen krop. Dette kropslige arbejde giver muligheder for at lære sig selv at kende på et dybere plan. Begreber som centrering og grounding beskriver evner hos en person, der tager udgangspunkt i sig selv. Når en person er centreret og grounded vil dette have indvirkning på kontakten til andre. Andre kropslige temaer f.eks. grænser og spejling forholder sig mere til kontaktfeltet, dem vil jeg beskrive efterfølgende. Centrering. Hvis man lader kroppen være udstrakt i en vandret position, kan man balancere kroppen i et forholdsvis lille punkt, nemlig i kroppens fysiske tyngdes centrum. Dette punkt findes midt i kropsstykket foran den nederste del af rygsøjlen. Det kan også beskrives som centrum i det rum, der skabes af hofteskålen, bækkenbunden, maven og mellemgulvet. At bevæge sig ud i verden med en sansning af dette fysiske centrum, giver mennesker en oplevelse af at komme fra sin kerne, at komme fra et fast holdepunkt forankret i sig selv. I idræt og især i kampsport er man opmærksom på at bevæge sig ud fra og omkring dette centrum, da det giver stabilitet og balance. Denne tankegang kan overføres til det psykiske plan. Er vi centreret og bevæger os ud fra vores eget udgangspunkt, bliver vi nemmere afbalancerede og stabile. Grounding. Kroppen er vores fysiske anker. At mærke den fysiske krops tyngde mod jorden, og at jorden bærer os, giver i bogstaveligste forstand en oplevelse af at kunne stå på sine egne ben. Herfra kan vi nemmere bevare overblik og se virkeligheden, bevare jordforbindelsen, vi bliver ikke så nemt væltet eller revet med. At have sin grounding/jordforbindelse og sin centrering betyder, vi bliver i stand til at finde et ståsted og et fast holdepunkt i vores egen krop at gå ud fra, også når der er kaos omkring os. Pædagogens hverdag midt i en børnegruppe kan nemt byde på kaotiske øjeblikke. Især hvis det er en af de dage, hvor børnene hænger i gardinerne. Ved at starte med Side 5 / 10

6 at vende opmærksomheden på sin egen kerne og at mærke sin egen kropslige tyngde og kontakt til underlaget kan hun få hjælp til overblik, inden hun vælger, hvad det er vigtigst at reagere på og hvordan. Grænser. At kunne mærke sine grænser og give værdi til behovet for rum og afstand i forskellige situationer er vigtigt, både for selv at kunne være centreret, men også for at kunne fremstå klart i kontaktfeltet. Grænser er et vigtigt element i at kunne være i autenticiteten, og grænser er vigtige i samspillet mellem autenticiteten og kontaktfeltet. Grænser er også kulturelt betingede, der er forskel på, hvor grænserne går, hvad der er acceptabelt i forskellige kulturer, men vi har alle grænser. Huden er vores fysiske grænse. Ud over det har vi alle sammen behov for et personligt rum, der alt efter situationen kan være større eller mindre. Tænk bare på, hvordan det er at stå i en overfyldt bus eller at sidde tre i en sofa. Det kan være for tæt. Dette rum kaldes også vores energetiske rum, og det er afgrænset. Vi kan bevidst gøre dette rum mindre, hvis der ikke er plads nok, men vi har brug for at kunne holde det intakt. Denne grænse er vores radar til omverdenen. Den informerer os om ting eller personer, vi kan støde ind i. Uden den føler vi os ubeskyttede. Læseren kender sikkert fornemmelsen af at føle sig invaderet. Her er grænsen overskredet, og vi får impulser til at træde lidt væk eller sige stop. Vi forsøger at genoprette vores grænse. Det ovenfor omtalte er et konkret fysisk rum omkring os, men grænser kan også være sociale eller territoriale. Forestil dig en situation, hvor du er på besøg hos dine nærmeste venner. I har en aftale om samvær og måske en bestemt aktivitet, og så kommer der andre gæster, som pludselig skal være med, og som måske får en stor del af dine venners opmærksomhed. Du skal dele dine venner med andre, hvor du troede, det var jeres rum. Hvordan får du det i sådan en situation? Børn vil ofte protestere: det er min kammerat, det er vores leg. Her taler vi om sociale grænser. Den territoriale grænse kommer tydeligt til udtryk, når vi får faste pladser i personalestuen, og endnu tydeligere hvis det er vores arbejdsbord, skuffe eller skab. Her er det grænseoverskridende, hvis andre uden tilladelse går ind. Uanset om det er den personlige, den sociale eller den territoriale grænse, der overskrides, får vi kropslige reaktioner Side 6 / 10

7 Der er ikke regler for, hvilke reaktioner kroppen giver. Det handler om at lære sine egne at kende. Typiske reaktioner kan være: at træde et skridt væk, se væk eller dreje hovedet til siden, få uro i dele af kroppen, begynde at fryse eller endda at begynde at grine. Vi kan få vores grænser slået i stykker på mange måder (ulykker, overfald, samvær med grænseoverskridende personer osv.), men vi kan også opdrages til ikke at lytte til vores grænser. Et enkelt eksempel er barnet, der lidt utrygt overfor fremmede gemmer sig bag far eller mor, men som skubbes frem for at blive hilst på i stedet for at få mere tid til at se det hele lidt an. Dette er et lille eksempel, men hvis barnet mødes på denne måde mange gange, opgiver det sin grænse. Som voksne kan vi blive presset af andre eller os selv til at udføre en opgave, vi ikke er parat til, eller som ikke føles rigtig at udføre. Vi kan også påtage os flere opgaver, end vi kan overskue. Vi kan gøre dette en tid. Men kroppens naturlige beskyttelse vil sende kraftigere og kraftigere signaler om, noget er galt. Kroppen forsøger at beskytte os. Vi skal give os selv tid til at stoppe op og være undersøgende. Det behøver ikke være et enten/eller i forhold til det, vi reagerer på. Nogle gange skal der blot en finjustering til, for at vi kan sige ja. Uden intakte grænser føler vi os ubeskyttede, men vi kommer også i en situation, hvor vi flyder ud i omgivelserne eller bliver oversvømmet af dem. Herfra er det svært at adskille sig fra en anden person. Et eksempel: En person tæt på, eller en vi sætter pris på, er ked af det. Hvis vi selv er glade, kan det blive svært. Uden adskillelsen forsøger vi måske at gøre den anden glad, eller vi får svært ved at give vores egen glæde plads. Faktisk oplever mennesker, der har arbejdet bevidst med denne problematik, at der er størst kontakt, hvis hver enkelt er i sin egen følelse og derfra møder den anden. Vi skal ikke være ens, føle ens, men være autentiske i mødet med den anden. Vi skal kunne finde os selv i kontakten, mærke os selv adskilt fra den anden, for at kunne give nærhed. Jo mere pædagogen er opmærksom på signalerne fra egne grænser, jo bedre kan hun passe på sig selv. Jo mere bevidst pædagogen er på egne grænser og signalerne fra barnets grænser, jo bedre kan hun hjælpe barnet til at etablere sunde grænser. Spørgsmål som: - er dette et barn, der gladelig kaster sig over nye aktiviteter eller har det brug for at se det lidt an? - er det et barn, som nyder kropskontakt, eller har det brug for, jeg blot sidder ved siden af, selv om min egen impuls er at tage det ind til mig? Side 7 / 10

8 - er det ok. for mig, at dette barn vil være så tæt kropsligt, eller må jeg forandre situationen? - ødelægges stemningen i denne leg, hvis et barn, der står og banker på for at være med, hjælpes ind. Har de andre brug for at lege selv? - vil jeg respektere de legende børns sociale grænse, eller vil jeg bryde den? Jo mere præcist vi kan mærke, når vores grænse overskrides, eller vi føler os truet af en modstand eller et problem, jo bedre kan vi undgå at gå i forsvar eller i opgivelse og blot sige stop. Vi kan mere trygt og dermed med større nysgerrighed gå ud i verden, hvis vi ved, vi kan sige nej, når noget er for meget eller forkert for os. Jo bedre vi kan mærke vores grænse, jo mere klart kan vi adskille os fra andre og blive klare i kontakten. Spejling. Spejling er en medfødt evne, der udspiller sig i kontaktfeltet, men det sker ofte ubevidst. Vi kan gøre spejling til et bevidst redskab i værktøjskassen. Barnet bruger sin evne at spejle til at tilegne sig verden og nye handlemuligheder. Den voksne kan gennem bevidst spejling af barnet få viden om dets verden. Når vi kan mærke os selv, og hvad der sker inden i os i konkrete situationer, og hvordan vi forholder os til det, kan vi bruge spejling aktivt. Vi kan være nysgerrige overfor vores egne sansninger, og hvad der sker mellem os og barnet. Læner jeg mig tilbage og nyder barnet og kontakten, eller spænder jeg op og låser min krop, eller bliver jeg modløs og tung? Ved at se på et barn kan vi se, hvor barnets krop ser låst ud, og hvor der er flow, men det er også muligt gennem sin egen krop at mærke denne låsthed. Samtidig kan det være, vi føler os tomme, sløve eller forvirrede. Hvis vi ikke havde disse sansninger/fornemmelser inden, er der stor sandsynlighed for, at barnet sidder med disse fornemmelser. Gennem vores egne impulser på disse sansninger kan vi give muligheder for barnet. Læseren kender måske, hvor befriende det kan være, hvis nogle under et møde, hvor alt er kørt fast, siger: jeg føler mig helt låst, kan vi tage en pause, jeg skal lige bevæge mig lidt. Eller bare den enkle ting, at det bliver set/mærket og sagt højt: hold da op, vi er helt låste her. Så kan noget nyt ske. At blive spejlet/set kan være befriende. Det er ikke altid nødvendigt at gøre noget. At blive spejlet/set og få et udsagn som: du blev forskrækket, ked af det, vred osv., kan være nok til, barnet vender tilbage til en mere rolig tilstand. Side 8 / 10

9 Integration - balancen mellem de tre poler I samspillet mellem værktøjskassen og autenticiteten skal vi ud fra egne livsværdier og erfaringer skabe en personlig stillingtagen til de metoder og teknikker, der udspringer fra de bagved liggende teorier. Vi skal også gerne have prøvet det på egen krop. Vide hvordan vi selv reagerer på at blive mødt, og på at blive udsat for de metoder, der bruges. Mellem værktøjskassen og kontaktforholdet er det balancen mellem de to poler, der er vigtig. Hvis vi er meget optaget af metoder og modeller mistes informationer, som gives i kontaktfeltet. Vi får ikke øje på barnet og dets reaktioner. (for stor distance). Omvendt hvis vores opmærksomhed mest er hos barnet og dets reaktioner, er risikoen for at miste overblikket og ikke at kunne relatere til forståelsesrammerne. (for lille distance). Autenticitet og kontaktfelt. Uden den centrering i os selv, der ligger i autenticiteten, kan vi ikke være bevidste om, hvilken rolle vores egne reaktioner spiller for vores handlefrihed og vores fremtræden i kontakt. Personlige følelser eller erindringer fra tidligere situationer kan betyde tab af evne til at være kontaktfuld. Men ved at kende og tage højde for egne private reaktioner bliver det muligt at bevare en større nysgerrighed og åbenhed overfor den anden og dermed at være mere kontaktfuld. Læseren vil sikkert kunne genkende det at blive påvirket af bestemte persontyper eller handlemønstre hos andre. Man bliver måske hurtigere irriteret, afvisende eller modsat venligere og mere imødekommende. Prøv at genkalde to modsatte handlemønstre hos andre. F.eks. et meget insisterende aktivt barn kontra et stille og forsigtigt barn. Hvordan reagerer du på disse to vidt forskellige måder at blive kontaktet? Giv dig tid til at forestille dig det og vend så opmærksomheden på dig selv. Hvordan får du det indeni? Hvad bliver du opmærksom på? Hvor kan du bedst bevare en åben og nysgerrig holdning? Egenskaber som centrering, grounding, grænser, spejling og bevidst at kunne afstemme os et andet menneske kan vi tale om og blive mere bevidste om, men vil vi udvikle disse egenskaber som redskaber, må vi vende blikket mod vores krop og dens sansninger. Det gælder ikke om at lave noget om eller lave noget nyt. Det gælder om at mærke, det der er, og at forfine dette. Evt. at spørge sig selv, hvis det ikke føles rart eller rigtigt: hvad har jeg brug for, når det er sådan lige nu? Tanker og analyser kan ikke erstatte kropssansninger. Side 9 / 10

10 At øge bevidstheden på kropssansninger og impulser betyder ikke, at vi skal slippe vores analytiske evner. Det er mere et spørgsmål om at skabe en sammenhæng mellem det, der sker i kroppen og i hovedet. Lennart Ollars: Supervisorspot 1-7. Psykolog Nyt 1996 Marianne Bentzen og Susan Hart: Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling. Psykolog Nyt marts Gro Nordland kropsdynamisk psykoterapeut. Medlem af Psykoterapeutforeningen. Cert. Bodynamic Analytiker og Cert.Somatic Experiencing Practitioner. Har siden 1993 haft egen klinik i Ryesgade, Århus med individuel- og parterapi, samt afholdt foredrag og kurser. Speciale: at have kroppen med i den terapeutiske proces, forløsning af chok og traumer. Uddannet lærer og har tidligere arbejdet som sådan i 13 år. Side 10 / 10

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker Coach eksempel 6 Coachsamtale I de 2 følgende coacheksempler kan du dels følge et udpluk af en samtale og dels læse i kolonnerne til højre, hvilke spørgedimensioner og teknikker, der er anvendt. Vi er

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere