At have kroppen med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At have kroppen med."

Transkript

1 At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække ( ): Krop og sprog i bevægelse. Vi er ofte overtrænet i at tænke og vægter den del af hjernen, der bruges til de kognitive processer. Jeg vil gøre lidt reklame for den strøm af informationer, vi kan få gennem bevidsthed og opmærksomhed på de kropssansninger og impulser, vi har i kroppen. Her starter jeg i den barokke situation, at jeg på skrift må nøjes med ud fra den kognitive del at beskrive, hvad der foregår på de andre niveauer. Men mit mål er at kunne invitere læseren til at vende blikket mod sin egen krop og være her en stund med lidt nysgerrighed. Kropssansninger giver informationer ikke bare om, hvordan vi selv har det, men også om hvad der foregår i kommunikationen mellem to mennesker, og indirekte om hvad der sker ovre hos den anden. Min baggrund for at skrive denne artikel er en uddannelse som kropsdynamisk psykoterapeut, når jeg bevæger mig ind på pædagogens område, er det, fordi jeg ser lighedspunkter mellem terapeutens arbejde med klienten og pædagogens arbejde med barnet. Begge arbejder selvfølgelig ud fra deres teorier og forståelsesmodeller, men selve arbejdet foregår i kontakten til det andet menneske. Og det er i denne kontakt kroppen og bevidsthed om kroppens sansninger og impulser er et vigtigt redskab. Hvad er det præcist, der får pædagogen til at opfange om et barn, der sidder stille alene i et hjørne, er et panelbarn, der forsøger at gøre sig usynligt, eller det er et barn i harmoni, der sidder opslugt i sin egen verden og undersøger/leger? Hvad får pædagogen til at konkludere: her er noget galt, det virker ikke rart, eller: alt er O.K., det ser rart og værende ud? Lige her er det ikke en analytisk teoretisk vurdering, men en sansning af helheden. En sansning i det ydre barnets kropsholdning, ansigtsudtryk, stemningen omkring barnet osv., men også en sansning indad. Når pædagogen ser på panelbarnet, er det måske ubehag i maven, en sammentrækning i brystet, urolige hænder eller lignende, der fortæller, det ikke er rart. Hvor i mod det harmoniske barn måske giver pædagogen en indre kropslig fornemmelse af afspænding, varme, behagelig tyngde osv. Det kan lyde banalt og enkelt, og læseren vil måske sige selvfølgelig, det ved jeg godt. Evnen til disse sansninger er medfødte. Alle mennesker aflæser kropsspændin- Side 1 / 10

2 ger og kropsudtryk hos andre og har selv en stadig forandring af spænding og afspænding i kroppen, men både aflæsningen af andre og vores egne spændingsskift foregår ofte ubevidst. Få er i fortsat kontakt med sig selv og bruger disse informationer bevidst. De træder ofte først frem, når reaktionerne er kraftige nok. Så kraftige at vi kan blive overvældet at dem eller står tilbage med fysiske smerter. Men vi kan træne os selv op til at mærke de finere nuancer og bruge dem aktivt i samspil med andre. Vores sprog afspejler disse kropssansninger f. eks. i udtryk som: vi kan stå på egne ben med et godt fodfæste, eller modsat kan vi have gele i knæene og få slået benene væk under os. Vi kan være stivnakkede (for stor spænding i nakkens muskler) eller vi kan tabe hovedet (musklerne i nakken slipper deres spænding). At være stivnakket er et udtryk for at være ufleksibel, at have mistet evnen til at se sig omkring efter andre muligheder. At tabe hovedet er et udtryk for ikke at kunne orientere sig. I bogstaveligste forstand er nakkens muskler vigtige for evnen til orientering. Vi skal kunne holde hovedet oprejst, og vi skal kunne dreje det rundt, så vi kan se, hvad der er omkring os. Cand. psych. Lennart Ollars har i en artikelserie i Psykolog Nyt i 1996 beskrevet en model for, hvad en terapeut har brug for i sit arbejde. Jeg vil beskrive denne model her, da jeg finder den er lige så vigtig og givende for pædagogens arbejde. Ollars kalder det: Værktøjskassen, mig og kontakten. Autenticitet at kunne mærke sig selv Orden i værktøjskassen kongruens og overblik Kontaktforhold at kunne være i kontakt Modellen indeholder disse tre lige nødvendige poler Side 2 / 10

3 Autenticitet betyder: At vide hvor man selv er og at være centreret i sine personlige værdier. Med andre ord: at kende sit værdigrundlag og vedkende sig sine følelser og reaktioner fra situation til situation. Værktøjskassen er: redskaber, arbejdsformer og tilhørende forståelsesmodeller. Her skal helst være et rimeligt sortiment og i hvert fald nogle redskaber, vi kender godt. Kontaktforhold henviser til: at kunne være klart tilstede i kontakten. Ollars påpeger, der skal være liv i alle tre poler og også imellem dem. Man kan bruge denne model til at gøre sig klart, hvor man har sine styrker og svagheder i det pædagogiske arbejde. De følgende beskrivelser af både hjerne og kropsprocesser kan bruges til at fordybe alle tre poler eller aspekter og samspillet mellem dem. Den tredelte hjerne. Forståelse af hjernens opbygning og modning er et godt redskab i værktøjskassen, når vi som fagpersoner arbejder i kontaktfeltet med andre mennesker. Den menneskelige hjerne inddeles i 3 forskellige lag. 1) Reptil - krybdyrhjerne 2) Mammal - pattedyrhjerne 3) Primat den menneskelige hjerne Side 3 / 10

4 Reptil eller krybdyrhjernen (aktiv ved fødslen) er den ældste og mest primitive del af hjernen. Som navnet henviser til, har vi denne del fælles med krybdyr. Vores basale opmærksomhed, reflekser, instinkter, kropslige rytmer og indre stressniveau styres herfra. Denne del af hjernen er optaget af at søge hen imod det, der giver os næring og at søge væk fra de ting, der er giftige for os. Det er herfra, vi snuser os frem til det, vi tænder på, som gør os vågne og engagerede. Oplevelsen af livfuldhed kommer fra dette lag. I pattedyrhjernen, også kaldet det limbiske system, sker den primære modning i 0-10 mdrs. alderen. Denne del har vi fælles med pattedyrene, og som dem er vi skabt til at leve i en flok. Evnen til samspil og tilknytning, samt orientering og erindring i tid og rum kommer fra dette lag. Følelsesmæssige oplevelser styres herfra. Pattedyrhjernen er ikke neutral. Den er optaget af venskab, fjendskab og lyststyring. Primat- eller den menneskelige hjerne. Visse dele af neocortex er aktive allerede i barnets første måneder, men i den del, der giver os vores specifikt menneskelige bevidsthedsevne, præfrontal cortex, starter modningsprocesserne i 8 mdr. alderen med begyndende kognitive færdigheder. Højre præfrontale cortex (8-24 mdr.) er med til at forme indre billeder og vores opfattelse af omverden, objektdannelse og primære personlighed. Venstre præfrontale cortex (24 mdr. 23år) er involveret i den verbale bevidsthed. Det er fra denne del, vi danner vores forståelse af os selv og vores almindelige hverdagsbevidsthed. Den kropslige bevidsthed hvor vi sanser i nuet, samt evnen til at have følelsesmæssig udveksling og danne relationer og føle empati ligger i de to første lag - reptilhjernen og pattedyrhjernen. Vi har fra fødslen evnen til at sanse og gå i samklang med et andet menneskes nervesystem. Denne neurologiske afstemning i krybdyrhjernen og pattedyrhjernen er grundlaget for, at vi kan føle os trygge ved et andet menneske. Det er også herfra, vi lader os smitte af andres sindsstemninger. Vi kan f. eks. blive mere hektiske, forskrækkede eller mere rolige i samspil med et andet menneske. Den verbale bevidsthed, hvor de abstrakte og rationelle funktioner foregår, formes i de sidst udviklede dele af hjernen. De forskellige hjernedele bruger hvert sit sprog, og kun den sidst udviklede (venstre hemisfæres præfrontale cortex og sprogområder) benytter sig af det talte ord. Andre hjerneområder benytter sig af kropssansninger, impulser og følelsesstemninger. Det er derfor, det kan være så svært at nå igennem til skadede børn med sproglige rettelser. De kan ofte forstå, hvad man siger, men det hænger ikke særlig godt sammen med den indre virkelighed, og da slet ikke når følelserne fra pattedyrlaget oversvømmer bevidstheden. Side 4 / 10

5 Kroppen i arbejdet. I autenticiteten tager man udgangspunkt i sig selv. Både i de kognitive områder (holdninger og meninger), og i de følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Alle områderne er vigtige, men da denne artikel har sit fokus på den kropslige del, vil jeg her beskrive to kropslige temaer, der har betydning for at kunne være i autenticiteten. I arbejdet med kropslige processer er det nødvendigt selv at prøve det, mærke det i sin egen krop. Dette kropslige arbejde giver muligheder for at lære sig selv at kende på et dybere plan. Begreber som centrering og grounding beskriver evner hos en person, der tager udgangspunkt i sig selv. Når en person er centreret og grounded vil dette have indvirkning på kontakten til andre. Andre kropslige temaer f.eks. grænser og spejling forholder sig mere til kontaktfeltet, dem vil jeg beskrive efterfølgende. Centrering. Hvis man lader kroppen være udstrakt i en vandret position, kan man balancere kroppen i et forholdsvis lille punkt, nemlig i kroppens fysiske tyngdes centrum. Dette punkt findes midt i kropsstykket foran den nederste del af rygsøjlen. Det kan også beskrives som centrum i det rum, der skabes af hofteskålen, bækkenbunden, maven og mellemgulvet. At bevæge sig ud i verden med en sansning af dette fysiske centrum, giver mennesker en oplevelse af at komme fra sin kerne, at komme fra et fast holdepunkt forankret i sig selv. I idræt og især i kampsport er man opmærksom på at bevæge sig ud fra og omkring dette centrum, da det giver stabilitet og balance. Denne tankegang kan overføres til det psykiske plan. Er vi centreret og bevæger os ud fra vores eget udgangspunkt, bliver vi nemmere afbalancerede og stabile. Grounding. Kroppen er vores fysiske anker. At mærke den fysiske krops tyngde mod jorden, og at jorden bærer os, giver i bogstaveligste forstand en oplevelse af at kunne stå på sine egne ben. Herfra kan vi nemmere bevare overblik og se virkeligheden, bevare jordforbindelsen, vi bliver ikke så nemt væltet eller revet med. At have sin grounding/jordforbindelse og sin centrering betyder, vi bliver i stand til at finde et ståsted og et fast holdepunkt i vores egen krop at gå ud fra, også når der er kaos omkring os. Pædagogens hverdag midt i en børnegruppe kan nemt byde på kaotiske øjeblikke. Især hvis det er en af de dage, hvor børnene hænger i gardinerne. Ved at starte med Side 5 / 10

6 at vende opmærksomheden på sin egen kerne og at mærke sin egen kropslige tyngde og kontakt til underlaget kan hun få hjælp til overblik, inden hun vælger, hvad det er vigtigst at reagere på og hvordan. Grænser. At kunne mærke sine grænser og give værdi til behovet for rum og afstand i forskellige situationer er vigtigt, både for selv at kunne være centreret, men også for at kunne fremstå klart i kontaktfeltet. Grænser er et vigtigt element i at kunne være i autenticiteten, og grænser er vigtige i samspillet mellem autenticiteten og kontaktfeltet. Grænser er også kulturelt betingede, der er forskel på, hvor grænserne går, hvad der er acceptabelt i forskellige kulturer, men vi har alle grænser. Huden er vores fysiske grænse. Ud over det har vi alle sammen behov for et personligt rum, der alt efter situationen kan være større eller mindre. Tænk bare på, hvordan det er at stå i en overfyldt bus eller at sidde tre i en sofa. Det kan være for tæt. Dette rum kaldes også vores energetiske rum, og det er afgrænset. Vi kan bevidst gøre dette rum mindre, hvis der ikke er plads nok, men vi har brug for at kunne holde det intakt. Denne grænse er vores radar til omverdenen. Den informerer os om ting eller personer, vi kan støde ind i. Uden den føler vi os ubeskyttede. Læseren kender sikkert fornemmelsen af at føle sig invaderet. Her er grænsen overskredet, og vi får impulser til at træde lidt væk eller sige stop. Vi forsøger at genoprette vores grænse. Det ovenfor omtalte er et konkret fysisk rum omkring os, men grænser kan også være sociale eller territoriale. Forestil dig en situation, hvor du er på besøg hos dine nærmeste venner. I har en aftale om samvær og måske en bestemt aktivitet, og så kommer der andre gæster, som pludselig skal være med, og som måske får en stor del af dine venners opmærksomhed. Du skal dele dine venner med andre, hvor du troede, det var jeres rum. Hvordan får du det i sådan en situation? Børn vil ofte protestere: det er min kammerat, det er vores leg. Her taler vi om sociale grænser. Den territoriale grænse kommer tydeligt til udtryk, når vi får faste pladser i personalestuen, og endnu tydeligere hvis det er vores arbejdsbord, skuffe eller skab. Her er det grænseoverskridende, hvis andre uden tilladelse går ind. Uanset om det er den personlige, den sociale eller den territoriale grænse, der overskrides, får vi kropslige reaktioner Side 6 / 10

7 Der er ikke regler for, hvilke reaktioner kroppen giver. Det handler om at lære sine egne at kende. Typiske reaktioner kan være: at træde et skridt væk, se væk eller dreje hovedet til siden, få uro i dele af kroppen, begynde at fryse eller endda at begynde at grine. Vi kan få vores grænser slået i stykker på mange måder (ulykker, overfald, samvær med grænseoverskridende personer osv.), men vi kan også opdrages til ikke at lytte til vores grænser. Et enkelt eksempel er barnet, der lidt utrygt overfor fremmede gemmer sig bag far eller mor, men som skubbes frem for at blive hilst på i stedet for at få mere tid til at se det hele lidt an. Dette er et lille eksempel, men hvis barnet mødes på denne måde mange gange, opgiver det sin grænse. Som voksne kan vi blive presset af andre eller os selv til at udføre en opgave, vi ikke er parat til, eller som ikke føles rigtig at udføre. Vi kan også påtage os flere opgaver, end vi kan overskue. Vi kan gøre dette en tid. Men kroppens naturlige beskyttelse vil sende kraftigere og kraftigere signaler om, noget er galt. Kroppen forsøger at beskytte os. Vi skal give os selv tid til at stoppe op og være undersøgende. Det behøver ikke være et enten/eller i forhold til det, vi reagerer på. Nogle gange skal der blot en finjustering til, for at vi kan sige ja. Uden intakte grænser føler vi os ubeskyttede, men vi kommer også i en situation, hvor vi flyder ud i omgivelserne eller bliver oversvømmet af dem. Herfra er det svært at adskille sig fra en anden person. Et eksempel: En person tæt på, eller en vi sætter pris på, er ked af det. Hvis vi selv er glade, kan det blive svært. Uden adskillelsen forsøger vi måske at gøre den anden glad, eller vi får svært ved at give vores egen glæde plads. Faktisk oplever mennesker, der har arbejdet bevidst med denne problematik, at der er størst kontakt, hvis hver enkelt er i sin egen følelse og derfra møder den anden. Vi skal ikke være ens, føle ens, men være autentiske i mødet med den anden. Vi skal kunne finde os selv i kontakten, mærke os selv adskilt fra den anden, for at kunne give nærhed. Jo mere pædagogen er opmærksom på signalerne fra egne grænser, jo bedre kan hun passe på sig selv. Jo mere bevidst pædagogen er på egne grænser og signalerne fra barnets grænser, jo bedre kan hun hjælpe barnet til at etablere sunde grænser. Spørgsmål som: - er dette et barn, der gladelig kaster sig over nye aktiviteter eller har det brug for at se det lidt an? - er det et barn, som nyder kropskontakt, eller har det brug for, jeg blot sidder ved siden af, selv om min egen impuls er at tage det ind til mig? Side 7 / 10

8 - er det ok. for mig, at dette barn vil være så tæt kropsligt, eller må jeg forandre situationen? - ødelægges stemningen i denne leg, hvis et barn, der står og banker på for at være med, hjælpes ind. Har de andre brug for at lege selv? - vil jeg respektere de legende børns sociale grænse, eller vil jeg bryde den? Jo mere præcist vi kan mærke, når vores grænse overskrides, eller vi føler os truet af en modstand eller et problem, jo bedre kan vi undgå at gå i forsvar eller i opgivelse og blot sige stop. Vi kan mere trygt og dermed med større nysgerrighed gå ud i verden, hvis vi ved, vi kan sige nej, når noget er for meget eller forkert for os. Jo bedre vi kan mærke vores grænse, jo mere klart kan vi adskille os fra andre og blive klare i kontakten. Spejling. Spejling er en medfødt evne, der udspiller sig i kontaktfeltet, men det sker ofte ubevidst. Vi kan gøre spejling til et bevidst redskab i værktøjskassen. Barnet bruger sin evne at spejle til at tilegne sig verden og nye handlemuligheder. Den voksne kan gennem bevidst spejling af barnet få viden om dets verden. Når vi kan mærke os selv, og hvad der sker inden i os i konkrete situationer, og hvordan vi forholder os til det, kan vi bruge spejling aktivt. Vi kan være nysgerrige overfor vores egne sansninger, og hvad der sker mellem os og barnet. Læner jeg mig tilbage og nyder barnet og kontakten, eller spænder jeg op og låser min krop, eller bliver jeg modløs og tung? Ved at se på et barn kan vi se, hvor barnets krop ser låst ud, og hvor der er flow, men det er også muligt gennem sin egen krop at mærke denne låsthed. Samtidig kan det være, vi føler os tomme, sløve eller forvirrede. Hvis vi ikke havde disse sansninger/fornemmelser inden, er der stor sandsynlighed for, at barnet sidder med disse fornemmelser. Gennem vores egne impulser på disse sansninger kan vi give muligheder for barnet. Læseren kender måske, hvor befriende det kan være, hvis nogle under et møde, hvor alt er kørt fast, siger: jeg føler mig helt låst, kan vi tage en pause, jeg skal lige bevæge mig lidt. Eller bare den enkle ting, at det bliver set/mærket og sagt højt: hold da op, vi er helt låste her. Så kan noget nyt ske. At blive spejlet/set kan være befriende. Det er ikke altid nødvendigt at gøre noget. At blive spejlet/set og få et udsagn som: du blev forskrækket, ked af det, vred osv., kan være nok til, barnet vender tilbage til en mere rolig tilstand. Side 8 / 10

9 Integration - balancen mellem de tre poler I samspillet mellem værktøjskassen og autenticiteten skal vi ud fra egne livsværdier og erfaringer skabe en personlig stillingtagen til de metoder og teknikker, der udspringer fra de bagved liggende teorier. Vi skal også gerne have prøvet det på egen krop. Vide hvordan vi selv reagerer på at blive mødt, og på at blive udsat for de metoder, der bruges. Mellem værktøjskassen og kontaktforholdet er det balancen mellem de to poler, der er vigtig. Hvis vi er meget optaget af metoder og modeller mistes informationer, som gives i kontaktfeltet. Vi får ikke øje på barnet og dets reaktioner. (for stor distance). Omvendt hvis vores opmærksomhed mest er hos barnet og dets reaktioner, er risikoen for at miste overblikket og ikke at kunne relatere til forståelsesrammerne. (for lille distance). Autenticitet og kontaktfelt. Uden den centrering i os selv, der ligger i autenticiteten, kan vi ikke være bevidste om, hvilken rolle vores egne reaktioner spiller for vores handlefrihed og vores fremtræden i kontakt. Personlige følelser eller erindringer fra tidligere situationer kan betyde tab af evne til at være kontaktfuld. Men ved at kende og tage højde for egne private reaktioner bliver det muligt at bevare en større nysgerrighed og åbenhed overfor den anden og dermed at være mere kontaktfuld. Læseren vil sikkert kunne genkende det at blive påvirket af bestemte persontyper eller handlemønstre hos andre. Man bliver måske hurtigere irriteret, afvisende eller modsat venligere og mere imødekommende. Prøv at genkalde to modsatte handlemønstre hos andre. F.eks. et meget insisterende aktivt barn kontra et stille og forsigtigt barn. Hvordan reagerer du på disse to vidt forskellige måder at blive kontaktet? Giv dig tid til at forestille dig det og vend så opmærksomheden på dig selv. Hvordan får du det indeni? Hvad bliver du opmærksom på? Hvor kan du bedst bevare en åben og nysgerrig holdning? Egenskaber som centrering, grounding, grænser, spejling og bevidst at kunne afstemme os et andet menneske kan vi tale om og blive mere bevidste om, men vil vi udvikle disse egenskaber som redskaber, må vi vende blikket mod vores krop og dens sansninger. Det gælder ikke om at lave noget om eller lave noget nyt. Det gælder om at mærke, det der er, og at forfine dette. Evt. at spørge sig selv, hvis det ikke føles rart eller rigtigt: hvad har jeg brug for, når det er sådan lige nu? Tanker og analyser kan ikke erstatte kropssansninger. Side 9 / 10

10 At øge bevidstheden på kropssansninger og impulser betyder ikke, at vi skal slippe vores analytiske evner. Det er mere et spørgsmål om at skabe en sammenhæng mellem det, der sker i kroppen og i hovedet. Lennart Ollars: Supervisorspot 1-7. Psykolog Nyt 1996 Marianne Bentzen og Susan Hart: Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling. Psykolog Nyt marts Gro Nordland kropsdynamisk psykoterapeut. Medlem af Psykoterapeutforeningen. Cert. Bodynamic Analytiker og Cert.Somatic Experiencing Practitioner. Har siden 1993 haft egen klinik i Ryesgade, Århus med individuel- og parterapi, samt afholdt foredrag og kurser. Speciale: at have kroppen med i den terapeutiske proces, forløsning af chok og traumer. Uddannet lærer og har tidligere arbejdet som sådan i 13 år. Side 10 / 10

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Uddannelsen har fokus på at udvikle relationelle og følelsesmæssige kompetencer

Uddannelsen har fokus på at udvikle relationelle og følelsesmæssige kompetencer Lær at bruge dig selv på en ny måde gennem en efteruddannelse, hvor - metode og teori går hånd i hånd - du får en god værktøjskasse - du udvikler dine relationelle og følelsesmæssige kompetencer. Siden

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18

Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18 Side 1 af 18 Traumer DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Traumer... 4 Hvad er et traume, og hvordan opstår det... 4 Hjernens dele...

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere