Pakkerne flyver hos DHL

Transkript

1 Kastrup Nr. 1 Marts 2012 Pakkerne flyver hos DHL Se side 6-7 Skraldemænd mod partikelforurening Side 5 Bagageportørers helbred tjekkes Side 10 Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Side 12 Se nyt om overenskomstforhandlingerne side 4

2 Her er udsigten indover lufthavnen. 3F Kastrup synes ikke, at der er behov for Terminal A. Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S. Stop for Terminal A Transportministeriet har sat foden ned overfor terminal A. Investorgruppen der blandt andet består af to fyrede direktører fra CPH og den tidligere transportminister Flemming Hansen fra de konservative, får ikke lov til at lave deres alternative passagerterminal. Det er Trafikstyrelsen der har oplyst til konkurrencemyndighederne, at Terminal A som det er beskrevet, ikke ligger indenfor luftfartsloven. Sikkerheden var det udslagsgivende fortæller Kommunikationschef i Trafikstyrelsen, Thorbjørn Ancker: - Det fremgår meget klart af luftfartslovgivningen, at der er én koncessionshaver der har det overordnede ansvar for sikkerheden. Og at denne også tegner ansvaret overfor myndighederne. Der ville derfor rejse sig en række sikkerhedsmæssige og juridiske problemstillinger i forhold til den nuværende luftfartslovgivning, hvis projektet skulle realiseres som beskrevet. 3F Kastrup er godt tilfredse med, hvis Terminal A ikke bliver til virkelighed: Aktiv ferie for børnefamilien! Fra lørdag 7. juli til fredag 13. juli Det dur ikke at vi laver en helt ny terminal så der er tvivl om sikkerheden, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup. Udover det, så forstår 3F Kastrup slet ikke behovet for en ny terminal: - Ud fra en samfundsbetragtning så har vi jo allerede en lufthavn. Lad os da bruge energien på at gøre den bedre, i stedet for at starte noget helt nyt op. Terminal A er dygtige lobbyister Det var en kovending, da Trafikstyrelsen satte foden ned overfor Terminal A. Tidligere har de sagt, at det var realistisk at terminalen kunne oprettes. Det har da også ført til, at man i Børsen har kunnet se bestyrelsesformand for Terminal A, Flemming Hansen, citeret for, at det er Københavns Lufthavns effektive lobbyisme, der har sikret, at Terminal A ikke kan komme til fadet. Men den udlægning, er Henrik Bay-Clausen ikke enig i: - Man skal huske på at det er en tidligere transportminister og to tidligere direktører for Københavns Lufthavn, der står bag Terminal A. Jeg tror de er udmærket i stand til at pleje deres interesser i korridorerne, så anklagerne om lobbyisme peger måske mere på dem selv. Trafikpolitiker på lufthavnsbesøg Den 10. januar 2012 var socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, på besøg i Københavns lufthavn. Han blev vist rundt og tog en snak om nogle af de politiske tiltag der ligger fagforeningen på sinde. Rasmus Prehn var særligt imponeret over sammenholdet blandt kollegaerne i lufthavnen: - Jeg oplevede en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der tilsyneladende er en stor stolthed over arbejdet og et utrolig godt og stærkt kammeratskab blandt kollegerne. Formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, er glad for dialogen med socialdemokraten. - Vi fik en god snak med Rasmus Prehn om luftfart i almindelighed, EU s Ground Handling Direktiv, SAS særlige betydning for dansk luftfart - og så trængselsringen, fortæller Henrik Bay-Clausen. Socialdemokraten fik under sit besøg en øjenåbner, da 3F Kastrup forklarede om den store partikelforurening, som længe har været en mærkesag for lufthavnen. - At der for lufthavnens medarbejdere på landingsbaner mm. er en uhyggelig stor koncentration af luftforurening med små partikler, virkede meget skræmmende på mig. Det vil jeg tage op med de relevante ministre. Der skal Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn, har været på besøg i CPH. gøres mere for at sikre bedre arbejdsmiljø i lufthavnen, siger Rasmus Prehn. Tag børnene med - både store og små - på en aktiv ferie med udfordringer for både krop og sjæl. Vi lover udflugter, udfordringer, indtryk, oplevelser, sang, musik og samvær. For hele familien. Stedet er Laugesens Have, som ligger ved Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. Familierne bor på værelser med eget bad og toilet. Skolen sørger for sengetøj, håndklæder og al forplejning. Der er tilknyttet en ledergruppe til at lede legene og løjerne. Prisen er 995 kr. for børn i alderen 3-17 år. Børn under 3 år deltager gratis. Prisen for voksne er kr. Pengene betales ved ankomsten. Der udbetales ikke rejsepenge. For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Søren Elbæk på Laugesens Have på tlf Tilmelding ved henvendelse i din egen 3F-afdeling. FIU-nummer: Sidste tilmeldingsfrist er 15. marts Knivsbækvej Videbæk Tlf lh@vestenvind.dk 3F Kastrup betaler første gang: Halv pris for medlemmer og egne mindreårige børn og samlever/ægtefælle, der udbetales ikke rejsepenge. II N D H O L D S F O R T E G N E L S E : Kort nyt... side 2 Leder... side 3 Nyt om overenskomst... side 4 Kamp mod luftforening... side 5 Virksomhedsportræt: DHL... side 6 Fokus på EU... side 8 Natarbejde og brystkræft... side 9 Foredrag og studierejse: EU... side 9 Bagageportører og slid... side 10 Teater om ordblindhed... side 11 Absurd security... side 11 Fokus på efterløn... side 12 Hvad blev der af Michael Visby... side 13 Nye tillidsrepræsentanter... side 14 Faglig nyt... side 15 Møde om efterløn... bagside Stem til overenskomsten... bagside

3 KORT- NYT Klimaglober forskønner fagforeningen To store glober kommer til at stå ved 3F Kastrup på Saltværksvej. - Historien bag er at R98 det år, der var klimakonference, holdte en stor udstilling på Kongens Nytorv sammen med Metroselskabet, fortæller Palle Nissen, der nu er folkepensionist og forhenværende fællestillidsmand i R98. Han fortsætter: - Vi medarbejdere i R98 gav nogle penge til den ene af dem. Efter udstillingen spurgte Palle Nissen ind til hvad globerne nu skulle bruges til, og fik tilbuddet: hvis I vil have dem, må I få dem. Nu kommer de så op og stå ved 3F Kastrup den ene ud til Saltværksvej og den anden i gården. - Den ene symboliserer et verdenskort og den globale opvarmning. Den anden sym- 3F erne i SGH skal fra 1. marts 2012 ikke længere i Terminal 3 for at spise frokost. Med venlig hjælp fra ST Aerospace blev globen stillet op. SAS Kantine afløses af Cafe Den 1. marts kommer der en ny cafe der ligger på airside ved C30, og SAS kantinen i Terminal 3 lukker. Cafeén får plads til 50 gæster, og der er døgnåbent. I de travle perioder vil der være bemanding og i resten af arbejdsdøgnet vil der være automater med mad og drikke. Det tilskud, som SAS giver til frokost, fortsætter i den nye ordning. Prisloft på AMU-kurser sløjfes boliserer affald, siger Palle Nissen. Den tredje globe bliver opstillet ved Produktionsskolen i Tårnby. L e d e r... Mager overenskomst Netop nu forhandles der overenskomst. I skrivende stund er Transporten og Industrien forhandlet færdig, og det er desværre et magert resultat 3F s forhandlere måtte sætte deres underskrift på. I begge overenskomster er der reallønstilbagegang. I Industrien kan man håbe, at reallønnen kan holdes ved lokale lønforhandlinger, hvor man tager hensyn til de enkelte firmaers økonomiske situation. Men samtidig er det jo ingen hemmelighed, at mange firmaer i særligt lufthavnsbranchen er økonomisk trængt. Det betyder, at det i mange virksomheder kan blive rigtigt svært at få en ellers fortjent reallønssikring hevet hjem. Også forbedringer Både på Industrien og Transporten er der forhandlet en række småforbedringer blandt andet på uddannelsesområdet, anciennitetsbestemmelser, barsel og social dumping. Chauffører slipper fremover for at lægge af egen lomme til deres kvalifikationsbevis, der skal fornys hvert femte år. Det er særdeles positivt. Overenskomsterne er hjerteblod for fagbevægelsen, men denne gang har det været særligt svære forhandlinger. Bundlinjen er indtil videre, at arbejdsgiverne ikke har villet give nok. I 3F Kastrups bestyrelse, har frustrationerne over overenskomstforhandlingerne været til at tage og føle på. Vi tager endelig stilling til, om vi vil anbefale et ja eller et nej til afstemningen, når vi ser mæglingsforslaget. EU skruer op for presset Den kommende tid står i høj grad i EU s tegn. EU s gammeldags økonomiske tankegang ruller frem, med krav om massive besparelser og liberalisering, mens landenes suverænitet undergraves. Det danske retsforbehold er vores bolværk mod EU s to direktiver om sæsonarbejdere og intern udstationering. Begge åbner op for pres på lønninger og arbejdsforhold særligt lufthavnen kan blive udsat. Sæsonarbejderdirektivet letter adgangen for arbejdere fra lande udenfor EU i korte perioder men uden de samme rettigheder i forhold til løn- og arbejdsforhold. Det underbyder de aftaler vi har på det danske arbejdsmarked, og det bliver en nedadgående spiral. Henrik Bay-Clausen formand, 3F Kastrup Intern udstationering er den samme historie, og så bliver det problematisk, når nye udenlandske firmaer vil etablere sig. De kan hive arbejdskraft med hjemmefra, og så ryger de danske jobs. Begge dele ligger i forlængelse af EU s pres. Det ser vi, når de undergraver strejkeretten og senest med Finans- og Stabilitetspagten, hvor den danske finanslov skal til godkendelse i EU. Det kan kun undre, at netop dansk LO er de eneste i den Europæiske fagbevægelse, der støtter EU s Finans- og Stabilitetspagt. Tilsvarende er det ufatteligt, hvis Danmark som et af få lande, ikke vil gå med til en beskeden skat på valutaspekulation og aktiehandel. Vi skal have EU debatten i øjenhøjde frem til en kommende afstemning. Derfor sætter vi gang i en møderække om EU, så vi kan blive klogere på forskellige synspunkter og skærpe vores egne argumenter. Både overenskomst og EU er vigtige i vores hverdag så tag del i debatten og stem når der skal stemmes. Pr. 1. april 2012 afskaffes loftet på kroner pr. uge for selvvalgt uddannelse for ledige medlemmer. Prisloftet for de seks ugers selvvalgt uddannelse har været kraftigt udskældt af 3F og resten af fagbevægelsen. Et af de kurser, der ligger over prisloftet, er truck-certifikatet. Formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, er godt tilfreds: - Det er godt at prisloftet bliver afskaffet. Det har ramt mange af vores ledige medlemmer. Når man går ledig er uddannelse og opkvalificering en af de bedste ting, man kan bruge sin tid på ikke mindst fordi det kan sikre dig det næste job, siger han. Læs mere i Fagbladet 3F.

4 Positivt i Industrien Selvvalgt uddannelse. Det er rigtigt godt, at man nu kan spare selvvalgt uddannelse op for de seneste tre år, så man kan afholde seks uger samlet. Samtidig er der i overenskomsten en hensigtserklæring om at lette administrationen. Uddannelse ved arbejdsmangel. God hensigtserklæring om, at man vil øge muligheden for uddannelse i arbejdsmangel- og arbejdsfordelingssituationer. Rådgivning om uddannelse. Man forpligter sig til øget rådgivning til uddannelsesarbejde i virksomhederne via TEKSAM. Praktikpladser. Man vil lave fælles aktivitet for at få skabt de praktikpladser der mangler. Social dumping. Det er positivt, at man indskriver at man vil modvirke social dumping i den forbindelse vil man sætte tempoet i vejret på behandling af sager om udenlandsk arbejdskraft. Genindtræd i anciennitet. Hvis man genansættes, genindtræder man i sin anciennitet i op til ni måneder før var det kun seks måneder. Pension til de unge. Pensionsindbetaling begynder nu som 18-årig, frem for som 20-årig. Højere fratrædelsesgodtgørelse. For lavtlønnede er det en forbedring, at man nu mindst får i fratrædelsesgodtgørelse Seniorordning. Man kan aftale reduktion i arbejdstid for ældre medarbejdere. Det er en god og fleksibel ordning man lægger op til. Fleksibel forældreorlov. Det er positivt, at det bliver mere fleksibelt hvornår forældreorloven skal ligges. Løn under sygdom. Man får løn under sygdom efter seks måneders ansættelse, frem for efter ni måneders ansættelse. Møde om bortvisning. Hurtigere sagsbehandling i det fagretlige system i sager om bortvisning det første mæglingsmøde skal afholdes maks. fem dage efter begæring om møde, frem for 15 dage. Negativt i Transporten Realløn falder. På transportområdet holder vi ikke reallønnen. I 2012 er der en lønstigning på 1,60 kroner og i 2013 på 1,85 kroner. Det dækker ikke inflationen, så reallønnen vil falde. Pensionsudbetaling. Det godt at lægge op til fleksibilitet for ældre kolleger, men det er også muligt i forvejen. Det er noget rod, hvis man får sin pension kontant udbetalt, for folk kommer til at mangle pengene i den sidste ende. Igen en negativ ændring i det meget enkle pensionssystem. Seniorordning. Man kan aftale reduktion i arbejdstid for ældre medarbejdere. Det er en god og fleksibel ordning man lægger op til. Fleksibel forældreorlov. Det er positivt, at det bliver mere fleksibelt hvornår forældreorloven skal ligges. Løn under sygdom. Man får løn under sygdom efter seks måneders ansættelse, frem for efter ni måneders ansættelse. Møde om bortvisning. Hurtigere sagsbehandling i det fagretlige system i sager om bortvisning det første mæglingsmøde skal afholdes maks. fem dage efter begæring om møde, frem for 15 dage. Negativt i Industrien Lav løn. Det er negativt, at lønstigningerne er så lave som de er. Men lønnen på Industriens Overenskomst dannes i de enkelte virksomheder, så der er stadig muligheder i brancher hvor det går nogenlunde. Lønudbetaling ved mertid. Pension, fritvalgskonto og feriegodtgørelse kan fremover udbetales kontant ved merarbejde. Det er noget rod, for en af de gode ting ved vores arbejdsmarkedspensionssystem er, at der er pension af al løn. Pensionsudbetaling. Det godt at lægge op til fleksibilitet for ældre kolleger, men det er også muligt i forvejen. Det er noget rod, hvis man får sin pension kontant udbetalt, for folk kommer til at mangle pengene i den sidste ende. Igen en negativ ændring i det meget enkle pensionssystem. Positivt i Transporten Arbejdsgiverbetalt kvalifikationsbevis. Chauffører slipper fremover for en regning på cirka kroner hvert femte år. Dem har de hidtil måttet betale af egen lomme, for at tage lovpligtig efteruddannelse. Mere og bedre uddannelse. De fleste vil få en individuel uddannelsesplan, så man kan opnå nye kvalifikationer, og der er bedre mulighed for at blive faglært. Løndumping. Overenskomstens bestemmelser om at imødegå løndumping er gjort permanent. Samtidig er procedurerne for behandling af sager, hvor der er mistanke om løndumping strammet op. Stormøde på WFS den 28. februar, hvor der blev orienteret om forbedrede uddannelsesrettigheder i Industriens Overenskomst. Mager overenskomst indtil videre Særligt to ting udløste skuffelse i 3F Kastrups bestyrelse, nemlig udsigten til reallønsnedgang og så, at skifteholdsarbejderne ikke har fået nogen forbedringer. - Vi havde håbet på, at man kunne få ret til fri hver anden weekend og at weekenddøgnet skal starte fredag i stedet for lørdag, siger Henrik Bay- Clausen. Bestyrelsen har ikke truffet nogen beslutning endnu, om hvorvidt man vil anbefale et ja eller et nej til afstemningen om overenskomsten. Henrik Bay-Clausen forklarer: - Vi er kritiske, men afventer det samlede mæglingsforslag, så vi kan tage stilling til helheden. - Vi håber, at vi kan nå at behandle det på vores TR-konference, hvor blandt andet formanden for 3F s Industrigruppe, Mads Andersen, selv vil fremlægge resultaterne, siger Henrik Bay-Clausen efter bestyrelsesmødet i 3F Kastrup. Læs hvordan du stemmer til overenskomsten på bagsiden 4

5 Tegning: Henrik Arvel Kamp mod luftforurening også hos skraldemændene 3F Kastrup har i flere år arbejdet for at få partikelforureningen bragt ned i lufthavnen. Nu udvides arbejdet til renovationsområdet. lerne får reduceret deres partikeludledning. - Det andet problem er, at når du arbejder i Københavns gader, er du udsat for rigtig meget partikelforurening. Så det skal vi også have fokus på i forhold til politikerne, fortæller den faglige sekretær. International opmærksomhed på 3F Kastrup Den 31. januar bragte BBC et indslag om arbejdet med at få nedbragt partikelforureningen i Københavns Lufthavn. Her optrådte Lars Brogaard også som repræsentant for 3F Kastrup. - Det er godt at vi kan brede arbejdet med partikelforurening ud og vise, at det pres 3F Kastrup har lagt på Københavns Lufthavn virker. Forhåbentlig kan vi inspirere lufthavnsarbejdere i resten af Europa til at tage kampen op, slutter Lars Brogaard af. - Vores arbejde med at få fokus på partikelforureningen har jo båret frugt i lufthavnen, så nu udvider vi til renovationsområdet, siger Lars Brogaard fra 3F Kastrup. For skraldemændene er der særligt to problemstillinger med partikelforurening, forklarer Lars Brogaard: - Det er jo et problem når man render efter en skraldebil der fylder luften med partikler det ryger lige i lungerne. Så nu skal vi sikre, at skraldebi- Du kan finde indslaget på 3FKastrup.dk eller ved at scanne denne kode med din smartphone: Lars Brogaard fra 3F Kastrup udtaler sig til BBC og hele verden. Skærmdump fra YouTube.com. 5

6 Pakkerne flyver hos DHL Landingsbanen ligger øde hen. Klokken er lidt i fem om morgenen og der er bælgravende mørkt i Kastrup Lufthavn. Men ligeså snart flyet med de mange tons gods står stille, kommer DHL-arbejderne frem. - Så går det hele i gang, siger Jens Ole Nielsen med stolthed i stemmen. Han er tillidsmand hos DHL Aviation. Nu summer pladsen af aktivitet. Flyet er kommet ind fra Leipzig, og der går ikke mange sekunder før losningen kan begynde. Det larmer, så i stedet for snak kommunikerer de 13 mand med fagter. De store containere med gods triller stille og roligt ud af flyet. Det er tydeligt at containerne vejer godt til, men alligevel ser det legende let ud, når de flere tons tunge containere trækkes og skubbes. De fleste kender nok bedst DHL for den årlige stafet de sponsorerer i København, Århus, Aalborg og Odense. Men på denne frostkolde februarmorgen, er det hverken firmastafet eller picnickurv man kommer til at tænke på, selvom det hele foregår i et imponerende tempo. I dag er de 13 mand om at tømme flyet. En time og fem minutter det er alt den tid flyet er på jorden. Så har de 13 mand både aflastet de 23 tons gods og lastet flyet igen, så det kan komme videre ud i Europa. Jonn Simonsen (tv) og Michael Domfeh (th) i gang med at losse flyet. Ryk ind fra Brøndby Vi er på besøg hos DHL Aviation i lufthavnen. Det går stærkt for tiden, hvor de netop har fået 46 folk fra afdelingen i Brøndby ind. Jens Ole Nielsen er tillidsmand for de 113 3F ere der arbejder hos DHL Aviation. Han fortæller om sammenlægningen: - Det tager selvfølgelig noget tid at køre det sammen. For selv om det er den samme 6

7 virksomhed, så er det to forskellige arbejdspladser. Det betyder jo, at det er to forskellige kulturer der skal finde ud af det, men det er gået stille og roligt. Og vi er stadig i gang med at vænne os til at arbejde sammen. I forbindelse med sammenlægningen har man skulle få personalet til at gå op. Derfor er mange kommet på midlertidige kontrakter. Der er tolv tilbage hos DHL Aviation, der er kommet til fra Brøndby på midlertidige kontrakter, men Jens Ole Nielsens håb er, at de kan blive fastansat. - Vi er i gang med at se på om bemandingen er god nok. I løbet af et par måneder skulle det gerne være på plads. Vi håber der bliver plads til nogle flere faste stillinger. Det er jo en overgangsting. Jeg er slet ikke i tvivl om at de skal fastansættes, fortæller tillidsmanden. En af de folk som er kommet til DHL Aviation fra Brøndby er John Aage Jensen. Han begyndte i lufthavnen i november. Han har været hos DHL i fire år. Han er glad for at være kommet til Kastrup: - Jeg kan meget godt lide at være her. Det er rare kollegaer. I Brøndby var han i returteamet hvor han tog imod pakker fra kurérerne når de ikke kunne komme af med dem. I Kastrup går han i hallen. Når han sammenligner med den tidligere arbejdsplads i Brøndby, er han også godt tilfreds. - Det, der gik mig lidt på nerverne, var at bygningen var så nedslidt, som den var. Her er forholdene noget bedre. Der er lunere, fortæller John Aage Jensen. Standardisering sætter fut i pakkerne Der sker meget hos DHL Aviation. I den sidste tid har de haft fokus på at standardisere arbejdsgange, så pakkerne kan komme hurtigere rundt. Jens Ole Nielsen forklarer det sådan her: - Man har lavet en standar- disering af hele processen, så man ikke skal lave mere end højst nødvendigt. Det handler om at lade være med at løfte pakken fem gange, når man kan nøjes med at gøre det to gange. Det har blandt andet betydet, at man har fået optisk aflæsning af pakkerne, og så kører man nu pakkerne helt ud i kurérbilerne med en teleskoparm. En af dem der godt kan lide at der er system i tingene er Mohsen Majdnia. Han har været hos DHL i syv år. Han bor i Herlev og er oprindeligt fra Iran. - Jeg er glad for at arbejde herude. Der er nogle systemer der fungerer i forhold til små arbejdspladser, siger han. Og han kender faktisk til de små arbejdspladser. - Jeg er selv uddannet automekaniker og har arbejdet på værksted hvor der er to-tre medarbejdere og en der bestemmer. Her er det bedre, mener Mohsen Majdnia. Det er nu ikke alle der bider så meget mærke i forandringerne. Jonn Simonsen har været hos DHL i 13 år. Han har mest arbejdet ude på rampen, men de sidste par år har han været i hallen. - Der har jo altid været ændringer og mange rokeringer, konstaterer han. Generelt så synes han at der er kommet mere belastning gennem de sidste par år. - Men jeg synes ikke det er til det dårligere. Jeg kan godt Få sekunder før det går løs. lide der er noget at lave når man er på arbejde. At der er et flow hele tiden, siger den erfarne DHL-arbejder. Måske har det også noget at gøre med ham selv? - Det er blevet mere seriøst kan man sige. Da jeg startede pjattede vi meget men jeg var også kun 19 år og der var mange unge mennesker. Nu er folk faldet lidt mere til. Men vi hygger os stadig, forklarer han. Humoren er god når man burde sove At kollegaerne har det godt sammen, er noget de går op i hos DHL. Tillidsmanden synes også at stemningen er god og sammenholdet stærkt. - Folk bliver herude det er vel en indikator for, at folk er glade, konstaterer Jens Ole Nielsen noget tørt. En anden af folkene hos DHL, som lægger vægt på humoren og sammenholdet er Steen Stig Christensen. Og ligesom Jonn Simonsen er han en af de erfarne kræfter hos DHL Aviation han har været med i 11 år. På trods af det danskklingende navn er han opvokset i England og snakker engelsk. I dag bor han på Amager og arbejder som lead. - Jobbet var en af grundene til at jeg kom tilbage til Danmark. Kollegaerne er gode. Humoren er god her om natten hvor man burde sove. Vi griner og laver jokes mens vi arbejder, fortæller Steen Stig Christensen. Tillidsmand Jens Ole Nielsen i snak med Mohsen Majdnia. John Aage Jensen er kommet til fra afdelingen i Brøndby. Der er hektisk aktivitet i hallen. Steen Stig Christensen har været hos DHL i 11 år. Transportbånd skydes ind i lastbilen når den tømmes.. Det er hårdt slid når godset skal flyttes. 7

8 Fire firmaer på 21 år Allan Funck Jensen på arbejde hos Gate Gourmet bemærk bakken er tilbage fra SAS Servicepartner. Allan Funck Jensen er uddannet kok og har arbejdet i lufthavnen siden maj Arbejdet har hele tiden været cirka det samme, men han har været gennem fire firmaer. EU er i gang med at revidere deres Ground Handling Direktiv, der regulerer stort og småt i luftfartsbranchen. 3F Kastrup kritiserer direktivet for at være for uambitiøst og mest tænke på øget liberalisering. SAS er den ubetinget største aftager af flymad i lufthavnen. Der hvor SAS får lavet maden er jobbene. Først var Allan Funck Jensen hos SAS Servicepartner, derefter hos Gate Gourmet, efterfølgende hos LSG og nu hos Gate Gourmet igen. Han er fulgt med, der hvor SAS har været kunden. - Princippet, i det vi laver, er det samme. Det er stadig et spørgsmål om, at folk gerne vil have noget leverpostej og spegepølse når de er på vej hjem fra 14 dages ferie, siger kokken, der snart har været i lufthavnen i 21 år. I dag arbejder han så hos Direktivet om Ground Handling overgår i samme ombæring til at blive en forordning. Det betyder at det har øjeblikkelig retsvirkning i alle EUlande, så snart det er vedtaget. Henrik Bay-Clausen mener, at fokus er skudt ved siden af: - Omdrejningspunktet er øget konkurrence og øget liberalisering. Det ser vi blandt andet ved, at der skal være yderligere adgang for handlingselskaber og egenhandling i lufthavnene. Grænserne for hvornår der skal være fri konkurrence er også sat ned. Derfor har 3F også afgivet Gate Gourmet på B2 i Dragør. Hver gang et nyt firma har taget over, har man også rykket produktionen. - Det er spild. I stedet for at bruge det samme hus hvor folk er vant til at være. Man kunne starte med at tjene penge meget før, fordi man kunne undgå fejl, fortæller Allan Funck Jensen. Han fortsætter: - Det er jo svimlende summer vi snakker om. De gode gamle dage hos SAS Servicepartner - Det var et køkken af den gamle skole. Der var opdeling mellem smørrebrødsjomfruer og kokke. Der var krav om det skulle være faglærte der lavede alt maden. Det er det, vi kalder de gode gamle dage. - SAS Sevicepartner var under SAS paraply. Det var et køkken de var ved at gro ud af, kunne man godt mærke. - Det var et rigtigt køkken. Tabte man en bakke sovs, bad man en opvasker om at fjerne det. Hvis vi gjorde det selv kunne der godt blive ballade faktisk. Det var tilbage dengang hvor det var delt op i faggrupper. høringssvar og spillet ind i debatten. - Vi arbejder på at få forbedrede rettigheder. For eksempel at man skærper krav til arbejdsmiljø og uddannelse overfor de handlingselskaber der skal arbejde i lufthavnen, siger formanden for 3F Kastrup. Københavns Lufthavn har i dag fri konkurrence. Og derfor kommer flere af de ændringer der er på vej fra EU, ikke til at betyder meget i København i hvert fald ikke i første omgang. 1993: Gate Gourmet lancerer flagskib - Det blev gjort meget fornuftigt og der blev holdt møder. Vi blev efteruddannet og der var udviklingskurser for personalet. - Det var en verdensomvæltning med robotter der kørte rundt med tingene og vi trak selv vores informationer fra computere. Det var jo meget fornuftigt. Selvfølgelig er der altid småfejl, men vi kom til et meget bedre sted. - Da vi toppede var vi 1.200, men det var også med sommerfugle altså sommerafløsere. - De ville lancere det som deres flagskib med moderne teknik. Meget er gjort rigtigt første gang. 2000: LSG rykker ind - De sagde de skulle bruge 600 til at starte med og vi grinede af dem. Men det var en god ting at de holdt infomøder og sagde de gerne ville tage alle over hvis de kunne. Det fungerede ligesom at vi kunne søge vores egen stilling. Nogen faldt fra, men mange kom med. Men nogen gik uden arbejde et halvt års tid. - Det var en svær opstart. Det bar præg af det skulle gå hurtigt. Det var der mange gener forbundet med. Vi kom tilbage til stenalderen. Der var mange nye udfordringer når der skulle bygges om. Efterhånden blev det godt, men der EU reviderer Ground Handling regler var mange ting der skulle laves. - De ville køre meget af maden op fra Tyskland i frossen tilstand, og så skulle vi bare fordele det på bakker og ud af døren. Det var der de forregnede sig, hvor SAS sagde, at det skal være frisk. Og så blev køkkenet hurtigt for lille. 2009: Tilbage til Gate Gourmet - De lavede interviews med os enkeltvis. De lagde meget vægt på truckkørekort fordi vi skulle kunne flere ting. Det undrede mig, men jeg kan godt se nu når de kører maden i lastbiler med en efterfølgende bil. Men det var i hvert fald en anden måde at gøre tingene på. Det er jo en følge af vi ligger så langt ude. - Det var næsten et løsarbejdersystem i starten. Der var selvfølgelig nogen der kom ind og fik ansættelser, men ikke ret mange. Mange svævede i det uvisse. Jeg synes der blev sorteret mange fra. - Jeg kan mærke at der er skåret helt ind til benet i vores produktion. Det er selvfølgelig også på grund af krisen, der har ramt luftfarten hårdt. Sådan noget som hjælpemidler er længe undervejs. Her lå Gate Gourmets flagskib på Kystvejen 18. LSG rykkede produktionen fra Kystvejen 18 til Kystvejen 42. Krav til virksomhedsoverdragelse En af de ting der også berøres ved de aktuelle EU-forhandlinger er virksomhedsoverdragelser. - Der er mange skift i en lufthavn og en del af dem er ikke omfattet af loven om virksomhedsoverdragelse. I udkastet fra EU lukker man op for, at den enkelte medlemsstat i EU kan kræve at loven om virksomhedsoverdragelse er gældende og det er vi selvfølgelig glade for, forklarer Henrik Bay-Clausen. Han fortsætter: - Men til vores store overraskelse skal det ikke gælde i lufthavne med fri konkurrence så det har 3F gjort en kraftig indsigelse imod. Generelt skal man være varsom ved virksomhedsoverdragelser, mener 3F Kastrup-formanden: - Det handler om goder. Det er ligesom ludo, hvor du bliver rykket fire felter tilbage, men du er ikke ude af spillet. 8

9 Reception for Lene Rosfort En af de opgaver der tit foregår om natten er cleaning. Natarbejde og brystkræft: Pas på Forskere har dokumenteret, at natarbejde kan være årsag til brystkræft. Indtil nu har det været vanskeligt at få nogle anbefalinger til, hvordan det er muligt at forebygge brystkræft fra natarbejde. Men de er kommet nu. Anbefalingerne er meget enkle men kræver at arbejdstiden omlægges efter nedenstående anvisninger: Hurtigt roterende skift, hvor man blot har en eller to på hinanden følgende døgn på nattevagter. Det giver en mindre grad af døgnrytmeforstyrrelse end langsomt roterende skift med tre eller flere på hinanden følgende nattevagter. Fremadrullende skift hvor man går fra dag til aften, aften til nat og så videre. De steder hvor det er muligt, bør lysstyrken reduceres da det muligvis reducerer døgnrytmeforstyrrelserne. Det kan være vanskeligt på en arbejdsplads at omlægge arbejdstiderne, da mange har indrettet deres liv efter det. Men kræft er en alvorlig sygdom, så det kan være en god ide at tage diskussionen om skiftene op i arbejdsmiljøorganisationen eller i samarbejdssystemet. Vores uddannelseskonsulent Lene Rosfort blev født den 22. april 1952 så nu runder hun 60 år! I dagens festlige anledning holder vi en reception for Lene. torsdag den 26. april fra til i Festsalen i 3F Kastrup Det vil glæde os, og ikke mindst Lene, at se medlemmer, samarbejdspartnere og andre gode venner denne dag. Danmark og EU EU og Danmark Foredrag og studierejse til Bruxelles Tirsdag den 20. marts kl EU for begyndere Institutionerne, politikerne og magten Michael Birkjær Lauridsen giver os en gennemgang som alle kan forstå af EU s institutioner, historien, de demokratiske faldgruber, politikerne, de formelle og uformelle magthavere og de aktuelle sager på dagsordenen. Efter oplæg er der mulighed for at stille spørgsmål og debattere. Tirsdag den 17. april kl Forbehold for begyndere Danmark på sidelinjen Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU giver os en introduktion til de danske EU forbehold. Danmark har fire undtagelser overfor EU. Særligt tre af forbeholdende kommer jævnligt op til debat. Dette foredrag indeholder både faglig gennemgang af konsekvenserne af retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet, samt mere politiske argumenter for at beholde dem. Tirsdag den 8. maj kl Sådan fungerer EU-maskinen Journalist Poul Smidt lægger hovedvægten på EU-politikken af betydning for arbejdspladserne, aktionsretten, arbejdsmiljø, arbejdskraftens fri bevægelighed, social dumping, men trækker også linjerne op i 50 års danske debat om EU. 3F Kastrup byder før de tre foredrag på buffet med retter fra forskellige europæiske køkkener. Maden serveres klokken Den er gratis for medlemmer af 3F Kastrup. Øvrige deltagere betaler 30 kr. Torsdag den 24. maj til lørdag den 26. maj Studierejse til Bruxelles Information om program og deltagerbetaling på første foredragsaften. Deltagerne i møderækken har førsteprioritet til studieturen. Foredragsrækken er gratis og arrangeres i samarbejde med AOF Amager. Tilmelding til 3F Kastrup, telefon kastrup@3f.dk senest den 12. marts

10 Bagageportører ses efter i leddene af de tunge løft og tunge løft er der nok af. En bagageportør slæber 5-8 tons om dagen. Henrik Koblauch og Stine Hvid Bern har selv prøvet kræfter med bagageportørernes arbejde, så de bedre forstår hvad det drejer sig om. - Alle kan holde til det en dag, men kan man holde til det i år?, spørger Stine Hvid Bern. Ét dårligt løft kan jo have konsekvenser resten af livet, siger hun. - Der er flere der har været her i 30 år. Der er ingen tvivl om at de er gjort af et særligt stof, konstaterer hun med en imponeret mine. Henrik Koblauch sætter måleapparatet op på en af Novias bagageportører. Over de næste tre år skal det undersøges, hvordan det slider på kroppen, når man er bagageportør i CPH. Henrik Koblauch og Stine Hvid Bern er netop gået i gang med et storstilet phd-projekt. Slider det på kroppen hvis man kaster kufferter i lufthavnen i flere år? Det korte svar er ja. Men hvor meget det slider skal nu undersøges. Med måleinstrumenter og spørgeskemaer render Henrik Koblauch og Stine Hvid Bern rundt i Københavns Lufthavn. De går i Faktisk er der tale om banebrydende ny forskning. - Der er ikke nogen der har haft den her detaljeringsgrad før, fortæller Henrik Koblauch. Men hvordan er projektet egentlig skruet sammen? - Jeg undersøger de konkrete belastninger på gutterne her når de ligger i lastrummet og kaster kufferter. Vi har udvalgt nogle arbejdsopgaver som jeg kan måle på, og som det kan lade sig gøre at spørge om for Stine i et spørgeskema, forklarer Henrik Koblauch. Arbejdsskader skal anerkendes Hvorfor gider de to kloge hoveder bruge tre år på, at sætte elektroder på bagageportører? - Jeg tror det kan hjælpe med at få anerkendt arbejdsskader, siger Stine Hvid Bern, der håber at projektets resultater kan nå bredt ud. - Det er også en mulighed for at få formidlet hvad det er arbejdet består i, forklarer hun. De er gjort af et særligt stof Allerede nu har de nogle bud på hvad det er der slider på kroppen. - Udfordringen er, at være i lastrummet. Det er tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, fortæller Stine Hvid Bern. Særligt er det lænd, skulder, hofte og knæ der er ramt De ansatte bakker op Både 3F Kastrup, Klub Novia og Ekspeditionsarbejdernes Klub bakker op om undersøgelsen. Bo Nielsen, tillidsmand fra Ekspeditionsarbejdernes Klub siger: - Vi har alle sammen en interesse i at få bedre forhold. Vi ved jo godt, at der er en stor chance for at blive slidt eller få nogle skavanker. Sund fornuft siger, at arbejdet ikke er særligt sundt. Han regner med at resultaterne af undersøgelsen taler deres eget sprog. - Jeg tror, at der kommer nogle skræmmende oplysninger ud af projektet. Jeg er helt sikker på, at vi har landets dårligste arbejdsstillinger, siger Bo Nielsen. Stine Hvid Bern og Henrik Koblauch er phd-studerende. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Spørgeskemaet kommer ud med mail og post midt i april Projektet støttes af 3F Kastrup, Ekspeditionsarbejdernes Klub i SAS, Klub Novia, CPH, SAS og Novia. Læs mere om projektet på cphbagpack.dk. - Jeg tror, at der kommer nogle skræmmende oplysninger ud af projektet, siger Bo Nielsen. Hjælp til i kampen for bedre arbejdsforhold - svar på spørgeskemaet Spørgeskema om nedslidning og helbredsforhold fra partikelforurening sendes ud til medlemmer af 3F-Kastrup. I midten af april sendes spørgeskema ud til mænd som har arbejdet i Københavns Lufthavn. Der sendes også spørgeskema ud til medlemmer indenfor andre arbejdsområder, for eksempel kommunalarbejdere og skraldemænd. Det er for at kunne sammenligne bagageportørernes helbredsforhold med andre faggrupper. Spørgeskemaet sendes også ud til medlemmer som er i arbejde, ledige, sygemeldte, efterlønnere og pensionister. 3F-kastrup opfodrer alle til at besvare skemaet, når det kommer, så vi kan hjælpe hinanden med at gøre arbejdsmiljøet bedre. 10

11 18 dage gammel baby med visitorkort Det var en velbesøgt forestilling, som Rejsescenen satte op. Skal jeg stave det for dig? Skal jeg stave det for dig var titlen på det velbesøgte teaterstykke, som Rejsescenen havde sat op i salen hos 3F Kastrup den 7. februar Med humor og godt skuespil som murbrækker, fik de sat ordblindhed på dagsordenen. Rejsescenen er såkaldt forumteater, så scenen var sat med problemer fra arbejdspladsen som ordblinde oplever og så kunne publikum byde ind med løsninger. Denne tirsdag aften mødte vi blandt andet tillidsmanden i virksomheden under udvikling, der prøver at få modstræb ende kollegaer til at få øjnene op for ordblindeundervisningen og den travle mellemleder der skal få enderne til at mødes og så ryger hensynet til uddannelsen af den ordblinde kollega. Scenerne gav livlig debat om ordblindhed og de udfordringer og barrierer der følger med i hverdagen og arbejdslivet. Både ordblinde medlemmer med famillie, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere var mødt op. Alle bød ind med oplevelser og erfaringer hvor budene blandt andet lød, at ordblindhed skal afmystificeres, at de gode eksempler skal spredes og så hjælper det tit med at lille skub ud over rampen. Op på læsehesten Teaterstykket er en del af et ordblindeprojekt for renovationsarbejdere, chauffører, lagerarbejdere m.fl. i København, som 3F Kastrup står bag. De skal op på læsehesten, så de er klar til morgendagens arbejdsmarked. Det er nemlig ikke sjovt at være ordblind. På arbejdet og mange andre steder i hverdagen er der en forventning om at du skal læse eller formulere dig på skrift. Sammen med ATL, 3F Forbundet og AOF i Hvidovre, tager 3F Kastrup igen livtag med problemet og sætter gang i et pilotprojekt med ordblindeundervisning i dansk, engelsk og it. - Det kan være en rigtig stor udfordring at være ordblind eller have det svært med it. Derfor sætter vi gang i undervisningen. Nøglen til at komme ordblindheden til livs er, at det er nemt at komme i gang og du hurtigt kan se at det nytter, fortæller Lene Rosfort, der w w w. 3 f k a s t r u p. d k arbejder med uddannelse i 3F Kastrup. Projektet er ikke mindst blevet aktuelt med den økonomiske krise og det internationale pres på ikke-faglærte arbejdere. - Som fagforening er det naturligt, at vi gør de ting der hjælper vores medlemmer i hverdagen. Derfor sætter vi sammen gang i det her projekt. Samtidig ved vi, at opkvalificering og efteruddannelse er en af nøglerne til at holde på jobs og være klar til morgendagens arbejdsmarked, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup. Og det er ikke kun de ATLansatte der skal op på læsehesten. Der er tale om et projekt der kan komme mange brancher til gode, da projektet skal danne model for god praksis. Samtidig er det en del af projektet, at virksomhederne skal gøre det lettere for de ansatte at følge med det betyder at strømmen af papirer som de ansatte får i hånden i løbet af en dag skal være nemmere at læse og skemaer skal være nemmere at udfylde. I sidste nummer af 3F Avisen efterspurgte vi absurde securityregler fra lufthavnen. Præmien for den mest meningsløse situation går til Steven Løvenstrøm, fra CPH Brand & Redning. Læs den tossede historie her. Steven Løvenstrøm skriver: Jeg tror nok min mest absurde historie var på en vagt en nytårsaften. Familien var inviteret ind på station Vest. Min kone og min dengang kun 18 dage gamle datter skulle ind. Jeg får tjekket min kone ind, og siger så at min 18 dage gamle datter ligger i en barnestol ude i bilen og sover. Hertil svarer Security i vagten, at hun skal tjekkes ind. Jamen jeg har ikke nogen form for legitimation på min datter da hun jo kun er 18 dage gammel svarer jeg. Det er lige meget siger han, hun skal ind og tjekkes ind. Jeg prøver igen lidt venligt, om ikke han lige kan komme ud i bilen og se da hun ligger og sover. Nej bliver der svaret, hun skal herind. Jeg går ud, klikker barnestolen ud af bilen, bærer hende ind hvor han beder mig skrive de ting på hende som jeg kan og løfte hende op foran kameraet for at få taget et billede af hende i lettere sovende tilstand. Dernæst siger han i vagten at han så bare må skrive min kones data ind som så skal dække over min datter. 18 dage gammel kan man stort set ingenting, ikke engang fokusere på farver. Helt eller halvt sovende skulle hun slæbes ind, hænge foran et webcam og have et visitorkort hængende på sig næsten på størrelse med hendes krop, fordi de lige skulle ud på Vest og ønske godt nytår og forenes med sin mand og far. Det er sgu da absurd Stig Gellert tilidsrepræsentant i CPH Brand og Redning, har sendt et helt katalog af eksempler, indsamlet blandt kolleger. Her er et lille udvalg: l Hvis man går på fortovet i Maglebylille, skal man bære synlighedsvest. Følger man fortovet igennem vagten, skal man ikke bære den på den anden side af bommen. Kommer der mon flyvere eller andre farlige køretøjer på fortovet? l Hvis man kører i bil på arbejde til for eksempel Brandstationen, skal man ikke have synlighedsvest på inden i bilen, men hvis man kører i en cabriolet skal man have synlighedsvest på. Jamen bilen har da reflekser og lygter på. l På brandstationerne har vi en udendørs løberute langs hegnet rundt om brandstationen vi skal have synlighedsvest med reflekser på uden på løbetøjet ved højlys dag. Lyder logisk. l En kollega havde mistet sit havnekort med mindre end to måneder til udløb. Han fik et nyt med samme udløbsdato og skulle forny det igen mindre end to måneder efter. l Når man kører igennem tjekstedet i bil (For eksempel pionervognen) skal alle låger åbnes. Bilen er spækket med værktøj, økser, motorsave med mere. De tjekker om vi har noget vi ikke må have. l Alle biler skal være aflåst af sikkerhedsmæssige årsager. Gætter på at halvdelen af de køretøjer, der anvendes i lufthavnen, ikke kan aflåses og ikke kan startes med en nøgle. 11

12 Tilbagebetaling af efterlønsbidrag: skal, skal ikke Har du betalt efterlønsbidrag, kan du fravælge retten til at kunne gå på efterløn og få dit efterlønsbidrag tilbagebetalt. Men tænk dig godt om. Alder 2010 Skattefri præmie ved folkepensionering Hvis du skal have dit efterlønsbidrag tilbagebetalt, må du ikke være fyldt 60 år på det tidspunkt hvor du søger om af få udbetalt efterlønsbidraget. Du kan skattefrit få udbetalt det bidrag, som du har indbetalt til efterlønnen i perioden fra 1999 til den 15. maj Det, du har indbetalt til efterlønnen efter den 15. maj 2011, bliver fratrukket 30 procent. Hvis du ønsker, at framelde dig efterlønsordningen og dermed få dit efterlønsbidrag udbetalt, kan du søge om det fra den 2. april til den 1. oktober I starten at marts måned modtager du et brev fra os med information om, hvordan du gør det. Vi anbefaler, at man bliver i ordningen. Det gør vi, fordi man trods alt stadig har en mulighed for at gå på efterløn, hvis helbredet svigter, eller hvis man bliver arbejdsløs i en sen alder og har svært ved at komme i job igen. Der ved vi, at efterlønnen kan være attraktiv. Og fordi, er man rask og rørig og arbejder gennem hele efterlønsperioden, vil man få en skattefri præmie, som fort- Nettobidrag frem til efterlønsalder, efter skat Skattefri udbetaling nu sat giver en bedre forrentning end en almindelig pensionsopsparing. Tab ved at hæve pengene nu Tabellen herunder viser hvor meget man kan tabe ved at hæve efterlønsbidraget nu i forhold til at lade pengene stå og få den skattefrie præmie udbetalt ved pensionsalderen. Tabellen er vejledende og i 2011-tal. Den kan bruges til overordnet at få en idé om, hvor meget man risikerer at tabe (Kilde: AK-Samvirke). Kom og høre mere til vores efterlønsmøde her i huset, der vil du have mulighed for at stille spørgsmål og lave din egen afvejning, hvis du er i tvivl om du skal blive i ordningen. Tænk dig om før du træder ud af efterlønsordningen Vil og kan du arbejde frem til din folkepensionsalder? Hvis du ikke er sikker på at du kan arbejde indtil din pensionsalder, så anbefaler vi at du bliver i efterlønsordningen. Hvis du regner med at kunne arbejde frem til din pensionsalder, så find ud af, hvad du tjener på din skattefri præmie, når din fortsatte betaling til efterlønsordningen er trukket fra i forhold til det, du kan få udbetalt nu. Vil du bevare retten til et Seniorjob? Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Du har ret til et seniorjob, hvis din ret til dagpenge udløber indenfor de sidste fem år før du når efterlønsalderen. For at have ret til seniorjob, skal du kunne gå på efterløn ved den lovbestemte minimumsalder. Dagpengeretten er afkortet til to år, selvom rigtig mange er arbejdsløse, og her kan seniorjobbet få stor betydning, da det er en jobgaranti frem til efterlønsalderen, hvis du bliver i ordningen. Vær opmærksom på, at forlader du efterlønsordningen bortfalder din ret til et seniorjob, hvis du skulle blive ramt af arbejdsløshed. Kan det betale sig? Du bør sammenligne din skattefri udbetaling som du kan få nu, med den skattefri præmie du kan få ved folkepensionering, hvis du bliver i efterlønsordningen, men ikke gør brug af den. Den skal du selvfølgelig fratrække det nettobidrag du skal indbetale til efterlønsordningen fremover efter skat. For rigtig mange kan det bedre betale sig, at fortsætte med at betale til ordningen selvom man ikke vil på efterløn, fordi man kan få en større skattefri efterlønspræmie ved sin pensionsalder Du kan læse mere om efterlønnen på eller ved at scanne denne kode med din smartphone: 12

13 Vi skal stå sammen og kæmpe Med 33 år i lufthavnen er Michael Visby en erfaren herre. Som tillidsmand og i fagforeningsbestyrelsen har han sat fingeraftryk på lufthavnen. - Jeg har set SAS udvikle sig. Det hele skete i 1991 hvor mand skulle ud. Det var noget chokerende. Der blev alle tillidsfolkene kaldt til Stockholm. Så er det kommet slag i slag. Det er blevet et helt andet firma i dag, fortæller Michael Visby. Han startede hos SAS Cargo i 1979 det der i dag hedder Spirit Cargo A/S. Han var fuldtidstillidsmand i næsten 20 år fra 1987 til I cirka 15 år sad han også i bestyrelsen for fagforeningen. Michael Visby har altid været tilfreds med sit arbejde: - SAS er en fin arbejdsplads, men den har forandret sig. De skærer ind og det har kostet på arbejdspladsen og blandt kollegaerne. Den tidligere tillidsmand har set det med egne øjne. - Da jeg var tillidsmand var vi 410, i dag er vi under 200. Det er krisen og det er da kedeligt, konstaterer han. Hvad blev der af? I hvert nummer af Avisen præsenteres en person, der er kendt af mange i 3F Kastrup. Denne gang er det Michael Visby. Efterlønnen er ikke langt væk, og det vækker slet skjult misundelse hos nogle af de kollegaerne. - Der er nogle af mine yngre kollegaer der kalder mig heldig, fordi jeg snart skal ud af det her arbejdsmarked. Og jeg er selv kommet med på den. Jeg glæder mig på sin vis til at komme på efterløn, for så slipper man for alt det der pres, siger Michael Visby eftertænksomt. Udviklingen har altså ikke altid gået efter den erfarne herres hoved, men alligevel nærer han forhåbninger for fremtiden. - Der er jo ikke nogen der ved om SAS eksisterer om fem eller ti år, eller om man er købt op af et andet firma. Det eneste jeg håber på er, at hvis man bliver købt op af et andet firma, er det nogen, der vil drive det videre som et flyselskab, fortæller han. Kollegaer og kammerater Michael Visby mener at mentaliteten på arbejdspladserne har ændret sig over de sidste år. - Man skærer ind til benet og så bliver man sig selv nærmest. Selvfølgelig skal man sørge for sig selv og sin familie, men det er der egoismen kommer. Firmaerne er jo med til at fremelske de der synspunkter om at man skal være egoistisk, siger han. Han vender sig mod det skred, og holdningen til hvordan det bør være er klar: - Vi skal være kollegaer, men vi skal også være kammerater. At være sig selv nærmest er ikke det der er godt på en arbejdsplads. Der skal man stå sammen og kæmpe med A- KAS S E N firmaet for at få gode arbejdsforhold. Men hvad sker der hvis man ikke står sammen? - I vores klub og på vores Dagpengesatser I 2012 gælder følgende maksimale satser: Dagpenge: Fuldtidsforsikret max.: pr. dag kr. 788,00 pr. uge kr ,00 Dimittend fuldtid: pr. dag kr. 646,00 pr. uge kr ,00 Ny fleksibel efterløn: Fuldtidsforsikrede 91% pr. dag kr. 717,00 pr. uge kr ,00 Fuldtidsforsikrede 100% pr. dag kr. 788,00 pr. uge kr ,00 50% satsen (ungesatsen): Fuldtidsforsikrede pr. dag kr. 394,00 pr. uge kr ,00 G-Dage: Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage Hel godtgørelse pr. dag kr. 788,00 Halv godtgørelse pr. dag kr. 394,00 arbejdsplads holder vi sammen. Hvis vi holder sammen kan vi klare firmaet og så kan vi næsten klare det hele hvis vi ikke holder sammen så tager de os, siger Michael Visby. Han er klar i mæglet når det gælder sammenholdet på arbejdspladsen og arbejdspladserne i mellem: - Man skal lade være med at rage til sig uden at tænke på fællesskabet. Det er jo det der er hele essensen i en fagforening. Det var derfor man oprettede fagforeningerne, for at hjælpes ad. Blev kastet ud i det Michael Visbys fokus som tillidsmand var ikke kun det klassiske arbejde med løn- og arbejdsforhold. Som han selv siger, havde han også en funktion som socialarbejder: - Vi arbejdede jo på skiftehold. Hvis en så blev skilt, sørgede jeg for, at han i en længere eller kortere periode kunne komme på daghold, så han kunne have samværd med sine børn. Men hvorfor kastede han sig overhovedet over tillidsmandsarbejdet? - I 79 blev jeg kastet hovedkulds ud i det. Jeg sad allerede i klubbestyrelsen. Det var jo ikke planen jeg skulle være der som tillidsmand i 20 år, men så har det ene taget det andet, siger han. Michael Visby bor i dag Brøndby med hans kone. Han har to piger på 28 og 23 år der er flyttet hjemmefra. For at opnå maksimal dagpengesats på 788 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst 129 kr. Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre ,00 kr. Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge uddannelsesydelse og fleksibel efterløn Perioder Uge nr. Antal uger Fra - Til Til disposition i din bank 3/12 uge februar marts Fredag den 23. marts 4/12 uge marts april Fredag den 27. april 5/12 uge april maj Fredag den 25. maj 6/12 uge maj juni Fredag den 22. juni 7/12 uge juni juli Fredag den 27. juli 13

14 Morten vil styrke sammenholdet Den 12. januar blev Morten Malchau valgt som tillidsrepræsentant for 36 3F ere i TES-klubben. Han arbejder selv i CPH BRA der håndterer bagage på rampen. Ambitionen for arbejdet er klar. - Jeg vil være med til at styrke sammenholdet i klubben og bevare og forbedre de forhold vi arbejder under. Så kort og præcist lyder svaret på, hvad Morten Melchaus ambitioner er, som nyvalgt tillidsrepræsentant. Klubben er centrum for hans arbejde: - Jeg synes det kunne være spændende og lærerigt, men det er ikke bare for min egen men også for klubbens skyld. Det er vigtigt vi har en tillidsmand der kan pleje klubbens interesser. Det første Morten Malchau kaster sig over som tillidsrepræsentant, er de kommende overenskomstforhandlinger: - Der skal forhandles lokalaftaler sammen med de andre tillidsfolk i CPH. Tiderne er imod os, men CPH er en virksomhed i vækst. Men jeg er ny i gamet så jeg læner mig op ad de erfarne tillidsfolk, fortæller han. Morten Malchau har arbejdet tolv år i lufthavnen, de sidste fire i bagagen. Han har siddet i klub-bestyrelsen i snart halvandet år hvor han har været kasserer. Ny tillidsmand forhandler ny aftale hos Orthana TR-arbejdet giver indflydelse og udfordringer Nevzat Mentori blev valgt som tillidsrepræsentant den 10. januar hos Sodexo. I flyrengøringsfirmaet er de cirka 50 3F ere. Tillidsrepræsentanten fortæller, at han allerede har fået et godt overblik. Første punkt på dagsordenen er selvfølgelig de aktuelle overenskomstforhandlinger: - Første prioritet er jo at få styr på overenskomsten. Vi snakker godt sammen os kollegaer de er godt klar over hvordan situationen er. Når forhandlingerne er overstået, gør Nevzat Mentori klar til for alvor at komme i gang med arbejdet som tillidsrepræsentant. Men hvorfor stillede han op? - Det er en personlig udfordring. Og så er det vigtigt man har jo meget indflydelse, lyder svaret. Nevzat Mentori har været hos Sodexo i næsten to år. Før det var han selvstændig og det tror han giver nogle fordele som tillidsrepræsentant: - Jeg har ikke direkte erfaring med fagligt arbejde. Men jeg har været selvstændig før i tiden så jeg ved hvordan det er fra den ene og den anden side. Fokus på trivsel gav pote Trivslen hos Tårnby Forsyning har været fokusområde i den seneste tid. Det har hjulpet og Kasper Jensen skal nu føre arbejdet videre som nyvalgt tillidsrepræsentant for de omkring 20 3F ere. - Før jeg blev TR var der fokus på trivsel. Så det er blevet en hel del bedre. Nu holder jeg lidt øje med det og holder møder med folk. Men lige nu kører det, fortæller Kasper Jensen. Tårnby Forsyning startede op for et år siden og det kan selvfølgelig også mærkes: - Vi har det sådan set fremragende os kollegaer. Vi er et nystartet firma, så der er selvfølgelig lidt startproblemer. - Nu skal jeg på kursus, og jeg er ved at læse op på tingene. Hvis jeg hører noget rundt i krogene, stabler jeg et møde på benene, siger Kasper Jensen, der er ved at finde sig til rette i rollen som tillidsrepræsentant. Kasper Jensen regner da også med, at hans tillidsrepræsentantarbejde kommer til at køre godt. - Hvis de er glade for mig så bliver jeg, konstaterer han. Kim Christiansen er tillidsmand for de 11 3F ere hos Orthana. Første opgave er ny lokalaftale. - Det første vi har på tegnebrættet er, at vi skal lave lokalforhandlinger. Det bliver en større omgang, siger Kim Christiansen. Den nyvalgte tillidsmand forklarer: - Ejeren har fem firmaer i alt, og han vil gerne have os samlet under den samme aftale. Os hos Orthana har haft vores egen aftale. Vi skal så have flettet nogle ting ind fra den ene og den anden. Selvom det er hårde forhandlinger der er lagt op til, er han fortrøstningsfuld. - Det kommer nok til at trække lidt ud, for økonomichefen er ikke sådan lige til at bide skeer med. Han er ansat til at passe på deres penge og det gør han godt, siger tillidsmanden med et glimt i øjet. - Det bliver en sejtrækker, men vi skal nok nå et rimelig godt resultat, konstaterer han. Kim Christiansen regner med, at han skal have sparket gang i de faglige sammenhold blandt kollegaerne, nu hvor han er blevet tillidsmand: - Det kan jo være svært at få folk til at møde op til klubmøde, så jeg har tænkt mig at tage en snak med folk enkeltvis og høre, om de har forslag til, hvad vi kan gøre. Kim Christiansen blev valgt 4. januar. Chaufførerne hos Fedex har fået tillidsmand Chaufførerne hos Fedex har fået deres første tillidsmand. Bazar Shaker har fået det ærefulde hverv. Bazar Shaker er 27 år og frisk på at tage en tørn som tillidsmand. - Jeg glæder mig til at se hvad det indebærer at være tillidsmand og komme godt i gang, fortæller tillidsmanden. Han fortsætter: - Jeg glæder mig også til samarbejdet med chefen og med 3F. En del kollegaer opfordrede Bazar Shaker til at stile op. - Jeg stillede op fordi jeg ikke er bange for at sige fra, og jeg tør ytre min mening. Jeg stillede også op, fordi jeg vil være med til at gøre forholdene på arbejdspladsen bedre, siger Bazar Shaker. Generelt håber han, at han kan arbejde for at alle er tilfredse: - Jeg går ind for at forholdene skal være gode, kollegaerne skal være glade og folk skal være tilfredse med at være på arbejde, siger han. 14

15 Nyvalgt: Kom til introduktionskursus Nyvalgte arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i 3F inviteres hermed til en to-dages introduktionskursus i Forbundshuset. Ved nyvalgt forstås, at du er valgt indenfor det sidste år og ikke har deltaget i forbundets grunduddannelse. 20. juni kl juni kl i 3F s Forbundshus FAG LI G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen Handlingselskabet Swissport er måske på vej til København 3F Kastrup har derfor aftalt forhandlingsmøde med firmaet. Vores krav er en overenskomst på niveau med øvrige handlingselskaber. Swissport oplyser selv, at de er verdens største handlingselskab. Efter det oplyste er det kun luftfragt firmaet går efter indtil videre. NN Group Er et nyt selskab der tilbyder flycleaning med mere i Københavns Lufthavn. 3F Kastrup har aftalt med firmaet, at de følger niveauet i overenskomsten indgået med Sodexo. Lokal OK forhandlinger i gang Sammen med afslutningen af de landsdækkende overenskomster, er der nu fuld gang i forhandlingerne om de lokaloverenskomster, 3F Kastrup har indgået. Det drejer sig bl.a. om: Sodexo, DHL Aviation, Fedex chauffører, Airline Support Executive og Geodis Wilson. Gate Gourmet På Gate Gourmet er det nu aftalt, at hvis man har været ansat hele i overenskomståret 2011, udbetales et engangsbeløb på kr. For 2012 er det aftalt at lønnen stiger med tre kr. i timen på alle løntrin. Derudover er der blandt andet lavet aftaler om SIFU, tillidsmandstid og tilskud til klubarbejde. Frederiksberg Renovation Hos Frederiksberg Renovation er der aftalt lønstigning på 500 kr. pr måned og en stigning på 0,5% på ferietillægget, det betyder ferietillægget kommer op på 2,45%. Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Mål: Det er målet med introduktionskurset, at du bliver introduceret til 3F som organisation og at du bliver introduceret til nogle af de værktøjer og metoder, Velkommen der kan gøre det nemmere for dig i hverdagen som nyvalgt. Du får også lejlighed til at hilse på forbundets ledelse, nogle af de ansatte samt at se Forbundshuset. På den måde håber vi at få skabt grundlaget for et godt fremtidigt samarbejde. På introduktionskurset kan du bl.a. opleve: l Korte oplæg med mulighed for dialog med repræsentanter fra 3F s daglige ledelse. l Temaer i plenum om organisering og Tillid.dk. Du vil have mulighed for at deltage i to forskellige workshops, f.eks. med følgende indhold: l Den Danske Model l Arbejdsmiljø l Uddannelsesmuligheder for TV l Løn og køn Ca. to uger inden kursets start vil du få det detaljerede program, hvor du har mulighed for at vælge de workshops, du helst vil deltage i. Tilmelding: Der er plads til maks. 100 deltagere, og deltagerne optages i den rækkefølge, som tilmeldingerne registreres i FIU-systemet. Ansøgning som sædvanlig hos din tillidsrepræsentant eller hos Lilian i afdelingen. FIU nr Der ydes tilskud til tabt arbejdsfortjeneste og tilskud til billigste offentlige transport efter de gældende regler for FIUkurser. 3F Kastrup inviterer til Festlig Faglig Første Maj i Festsalen, Saltværksvej 68 fra kl til kl Fællessang og hygge Åben talerstol Morgenbrød og kaffe Musik og cirkus Uddeling af 3F Kastrups Aktivpris Har du spørgsmål, så kontakt Lilian, tlf NYVALGTE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Phouang Nonginthirath DHL Jan G. Hansen Pihl & Søn Husk at give 3F Kastrup besked, hvis der vælges eller genvælges tillids- og sikkerhedsrepræsentant Vi sørger for, at vedkommende bliver anmeldt og dermed får den beskyttelse, overenskomsten giver. Alle er velkomne Avisen udgives af: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: , l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen Redaktionsudvalg: Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Gunnhildur Hjálmarsdóttir og Annette Thomsen l Journalist: Morten Torbjørn Andersen Fotos: 3F Kastrup l Grafisk produktion: 3F Kastrup l Tryk: Trykcentralen Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 29. februar 2012

16 E FTE R L Ø N skal skal ikke? Møde om den nye efterlønsreform hos 3F Kastrup onsdag den 14. marts kl eller onsdag den 21. marts kl Efterløn hvornår? Pensioner? Hvad kan jeg få i efterløn? Efterlønspræmie? Alle er selvfølgelig velkommen, men informationsmøderne er primært for medlemmer, der er født efter den 31. december Medlemmer født i perioden 1. januar 1954 til den 31. december1955, får udelukkende ændret efterløns- og pensionsalder. Læs nærmere på side 4. Vi slutter mødet med et måltid mad, og derfor er tilmelding nødvendig. Din ægtefælle/samlever er også velkommen, men skal betale 30 kr. for maden. Sidste frist for tilmelding: Mandag før mødet. Mail: kastrup@3f.dk eller ring på tlf ID-nr UMM Magasinpost Kastrup Nr. 1 Marts 2012 Vælg den afstemningsform der passer dig bedst, når du skal stemme ved OK12 PERSONLIGT FREMMØDE Mød personligt op i din lokale afdeling og afgiv din stemme. Medbring din stemmeseddel. BREVSTEMME Afriv stemmesedlen nederst på det brev du modtager og sæt dit kryds. Send stemmesedlen i den frankerede svar kuvert, som vi har vedlagt senest 4 dage før sidste frist. TELEFON Ring på Herefter skal du indtaste din fødselsdato (fx ) og din personlige pinkode, som står nederst på stemmesedlen. Først når du har bekræftet din stemme er den registreret i systemet. INTERNET Gå ind på og få adgang til den elektroniske stemmeseddel ved at klikke på OK12 stem her. Indtast din fødselsdato (fx ) og din pinkode, som står nederst på stemmesedlen. Først når du har bekræftet din stemme, er den registreret i systemet. SMS Tast 3FOK <mellemrum> din fødselsdato (fx ) <mellemrum> pinkode (12 cifre) <mellemrum> JA eller NEJ (fx: JA) Send beskeden til Du modtager en SMS med bekræftelse for din stemme. PROBLEMER MED AT STEMME ELEKTRONISK? Oplever du problemer med at afgive din stemme via et af de elektroniske medier kan du få hjælp på eller kontakte hotline valgservice der er åbent under valget. Du kan sende en mail til support@aion.dk eller ringe for hjælp. AFSTEMNINGEN ER HEMMELIG OG ANONYM I 3F får vi kun adgang til det samlede valgresultat og kan ikke identificere, hvad det enkelte medlem har stemt. Det forhold er beskrevet i kontraktgrundlaget for afholdelse af OK12 mellem 3F, Formula A/S og Assembly Voting (Aion ApS & Siemens A/S), der er den teknisk ansvarlige virksomhed for valgets afvikling. Efter endt indsigelses periode og et godkendt valgresultat vil alle oplysninger blive slettet. Afstemningsregler kan findes på