1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformulering SPECIALETS PLACERING I DEBATTEN OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING...3 1.1. PROBLEMFELT...3 1.2. PROBLEMFORMULERING...7 1.2.1. Uddybning af problemformulering...7 1.3. SPECIALETS PLACERING I DEBATTEN OG"

Transkript

1 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformulering SPECIALETS PLACERING I DEBATTEN OG AFGRÆNSNING VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER METODE Specialets undersøgelsestype Metode for undersøgelse af monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter Metode for undersøgelse af tanzaniansk forvaltningsvirkelighed Kvalitetsvurdering BEGREBSAFKLARING AF MONITORERING FREMKOMSTEN AF MONITORERING MONITORERING OVER FOR EVALUERING MONITORERING IFT. THE LOGICAL FRAMEWORK APPROACH (LFA) MONITORERINGS PLACERING I PROJEKTCYKLUSSEN OPSAMLING ACCOUNTABILITY OG KONTROL DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE Opsamling på den parlamentariske styringskæde ACCOUNTABILITY Definition af accountability Accountability i forhold til hvem? Accountability-former Forudætninger for accountability Kontrol som forudsætning for accountability Accountability blandt frontpersonalet BESKAFFENHEDEN AF KONTROL Kontrol i generel forstand Kontrol i den offentlige forvaltning Kontrolmåder Accountability- og kontrolproblemer OPSAMLING PÅ ACCOUNTABILITY OG KONTROL PRÆSENTATION OG ANALYSE AF CASENE PRÆSENTATION AF CASES HIMA On-Farm Seed Production (OFSP) District Agricultural Development Support (DADS) CASEANALYSE Relationerne i forbindelse med HIMA Monitoreringen i HIMA Relationerne i forbindelse med On-Farm Seed Production (OFSP) Monitoreringen i OFSP Relationerne i forbindelse med District Agricultural Development Support (DADS) Monitoreringen i DADS OPSAMLING PÅ CASEANALYSEN SAMMENSTØDETS UDTRYK OG FORKLARING SAMMENSTØDETS UDTRYK SAMMENSTØDETS KARAKTER TANZANIANSK FORVALTNINGSKULTUR ARBEJDSMARKEDSFORHOLD FORVALTNINGENS EKSTERNE OPHAV PATRON-KLIENT SYSTEMET OG HENGIVENHEDSØKONOMIEN KONKLUSION...110

2 LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE

3 1. INDLEDNING Gennem de seneste år har man fra Danidas side forsøgt at forstærke monitoreringen af den danske udviklingsbistand. Formålet med denne indsats har blandt andet været at gøre sig selv i stand til i højere grad at kunne fremvise konkrete resultater af udviklingsbistanden over for den danske offentlighed i almindelighed og de bevilgende myndigheder i særdeleshed. Bestræbelserne for at styrke monitoreringen er kommet til udtryk på i hvert fald to konkrete måder, hvor den første var Danidas produktion og udgivelse af Manual for Output and Outcome Indicator System i Af denne manual fremgår det, at det system, der lægges op til, kan ses som et indledende byggeelement i opbygningen af et mere omfattende og vidtrækkende monitoreringssystem, og at de pågældende indikatorer årligt vil forsyne den danske offentlighed med eksempler på resultaterne af den danske bilaterale udviklingsbistand (Danida, 1999a, s.2). Et andet eksempel på arbejdet hen imod en mere indgående monitorering er den igangværende proces, der er blevet påbegyndt som følge af Rigsrevisionens (2002) kritiske rapport om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand. Denne rapport indeholder krav om opstilling af klare mål på program- og projektniveau, effektiv og systematisk opfølgning og vurdering af resultater i forhold til de opstillede mål. På baggrund af Rigsrevisionens rapport og forårsaget af Udenrigsministeriets eget behov for 1) information om resultaterne af udviklingsbistanden til brug for styringen af selv samme og for 2) at kunne dokumentere resultaterne af udviklingsbistanden over for offentligheden er der igangsat en arbejdsproces for at opstille indikatorer for udviklingsbistanden generelt. Et håndgribeligt eksempel på denne proces er opgavebeskrivelsen for en konsulentopgave vedrørende definition af indikatorer til brug for monitoreringen af Danidas bistand under Blandede kreditter (se bilag 1). Inspireret af Rigsrevisionens kritik har denne proces også ført til, at Udenrigsministeriet i marts 2003 har etableret en kvalitetssikringsenhed, der skal indsamle, analysere og bearbejde informationer fra de danske ambassader i udviklingslandene (Christensen, 2003:6-8). Denne intensiverede opmærksomhed, der således har været og er på monitoreringen, gør det interessant og relevant at undersøge monitoreringen nærmere PROBLEMFELT For så at sige at få kød og blod på problemfeltet vil jeg i det følgende afsnit kort beskrive en problematik omkring betydningen af monitorering, som jeg erfarede under mit praktikophold fra januar til maj i 2001 i Mufindi distrikt i Tanzania ved det Danida-støttede HIMA-program (HIMA Hifadhi ya Mazingira, betyder miljøbeskyttelse på kiswahili): Hovedparten af HIMA s aktiviteter var undervisning af bønder i emner vedrørende bl.a. landbrug, skovbrug. For hver af disse undervisningsaktiviteter er der et mål for antallet af 3

4 deltagere fra hver landsby. Dette mål er i overensstemmelse med den officielle politik om folkelig deltagelse og bottom-up styring blevet bestemt i samarbejde med beboere fra den enkelte landsby og derefter godkendt af landsbyrådet. Imidlertid var der flere eksempler på, at de tanzanianske rådgivere (extension workers) efterfølgende og uden om landsbybeboerne reducerede disse mål til et niveau, der efter deres mening og erfaring var mere realistisk. Dette skete ifølge dem selv bl.a. for at undgå beskyldninger fra projektledelsen om ikke at have udført deres arbejde godt nok i tilfælde af, at de oprindelige højere mål ikke blev indfriet. I forbindelse med opstarten af de forskellige undervisningsaktiviteter var det de reducerede mål, der blev givet videre til landsbysekretæren (Village Executive Officer) i den enkelte landsby. Det var ligeledes de reducerede mål, der kom til at figurere i projektets aktivitetsmonitoreringssystem. Landsbysekretæren havde til opgave at informere landsbybeboerne om muligheden for at deltage i de pågældende undervisningstilbud og dernæst at modtage tilmeldinger fra de interesserede bønder. I den forbindelse eksisterer muligheden, for at landsbysekretæren holder op med at informere flere landsbybeboere, når antallet af tilmeldinger stemmer overens med det af de lokale projektansatte oplyste mål. Det er dermed muligt, at en del landsbybeboere slet ikke får informationen om undervisningstilbudene og derfor ikke møder op til undervisningen, hvilket går ud over antallet af deltagere, som er indikatoren i forbindelse med mange af træningsaktiviteterne i projektets aktivitetsmonitoreringssystem. Denne iagttagelse danner baggrund for en formodning om, at de projektansatte opfatter monitoreringssystemet og den hertil hørende kritiske opfølgning og vurdering som en form for overvågning og kontrol af dem og som et redskab til at drage dem til ansvar for deres handlinger og/eller undladelser. Som reaktion herpå tager de nogle forholdsregler for lettere at kunne fremvise en succes og dermed undgå negativ kritik. Ovenstående iagttagelse og den deraf affødte formodning om de tanzanianske projektansattes opfattelse af monitoreringen som en form for kontrol og et middel til stille dem regnskab gør det relevant og interessant at problematisere og undersøge monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter med henblik på, om der i monitoreringen af disse projekter kan findes belæg for en sådan forståelse af monitoreringen. En årsag til relevansen af en sådan undersøgelse er med henvisning til iagttagelsen fra HIMA de uønskede effekter, som en sådan forståelse af monitorering tilsyneladende kan medføre. En undersøgelse af monitorering ud fra et kontrolperspektiv berettiges dog ikke udelukkende af den omtalte formodning på baggrund af iagttagelsen fra HIMA, men legitimeres også i litteraturen om kontrol inden for den offentlige forvaltning. Wirth udtrykker således, at kontrol i den offentlige forvaltning vedrører 4

5 monitoreringen og vurderingen af administrative beslutninger, procedurer og resultater (Wirth, 1985:599). Sammenkædningen af monitorering og kontrol er altså ikke ny og ukendt. Som et værktøj for styringen af udviklingsbistanden har Danida siden 1988 benyttet den såkaldte Logical Framework Approach (LFA) i styringen af udviklingsbistanden (Danida, 1999a, s.3). LFA er et styringsredskab, hvor opstillingen af mål spiller en stor rolle. Det er processen frem mod den eventuelle opnåelse af disse mål, der i monitoreringen indsamles oplysninger om. Efterfølgende rapporteres disse oplysninger videre. Monitorering indgår således som en del af styringen af udviklingsbistanden (Danida, 1996a), og da det for enhver form for offentlig styring er en fast, men ofte implicit opgave at have eller bestræbe sig på at have det eller de styrede under kontrol, findes der også heri en berettigelse af en undersøgelse af monitorering ud fra et kontrolperspektiv. I forlængelse heraf skal det kort anføres, at specialet arbejder ud fra en kontrolforståelse, hvor kontrollen består af henholdsvis 1) indsamling af gyldige og pålidelige informationer om den implementeringsproces, som skal kontrolleres, 2) vurdering af disse informationer med henblik på eventuelle afvigelser fra det planlagte mål og endelig 3) reaktion med en justering af implementeringsprocessen for øje (se kapitel 3 for en analyse af kontrol). Opfattelsen af monitorering som et middel til at stille en person eller selv at blive stillet til regnskab for sine handlinger og/eller undladelser giver anledning til også at medtænke ansvarsaspekterne i behandlingen af monitorering. Netop placeringen af ansvaret for implementeringen af udviklingsaktiviteter i relation til bilateral udviklingsbistand er der meget fokus på fra Danidas side. I forbindelse med de senere års overgang fra projektbistand til sektorprogramstøtte er der lagt op til, at modtagerlandenes regeringer og offentlige forvaltninger skal påtage sig ansvaret for styringen og anvendelsen af udviklingsbistanden (Danida, 1996b:4-5). Ansvarstilgangen til monitorering gør begrebet accountability interessant og relevant. Accountability skal her kun kort defineres som det at stå til ansvar over for nogen og kunne drages til regnskab af disse. Dette indebærer at forklare og begrunde ens handlinger og undladelser og at aflægge regnskab herfor (se kapitel 3 for en analyse af accountability) 1. Mellem accountability, kontrol og monitorering er der en sammenhæng, idet periodisk eller permanent monitorering af brugen af ressourcer og kontrol af processer eller adfærd ifølge Wirth kan anvendes til at sikre accountability og en bestemt adfærd (1985:604). Monitorering og kontrol kan således være midler til at opnå accountability. Iværksættelsen af en detaljeret monitorering i en forvaltning inklusiv på de nederste niveauer i forvaltningshierarkiet med rimelighed kan derudover siges at skabe et grundlag, for at 1 Da der ikke findes nogen præcis dansk oversættelse af accountability, anvendes dette engelske ord i specialet. 5

6 overordnede kan holde deres underordnede ansvarlige for deres handlinger og/eller undladelser, idet hver forvaltningsinstans handlinger og aktiviteter løbende rapporteres til den overordnede instans. Der er altså en sammenhæng mellem monitorering og ansvar og dermed også en forbindelse mellem monitorering og accountability, hvilket retfærdiggør en undersøgelse af monitorering ud fra et accountability-perspektiv. Indtil videre har opmærksomheden i præsentationen af dette problemfelt hovedsageligt været rettet mod monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter og det accountability- og kontrolperspektiv, som det er relevant at anlægge herpå. Med andre ord har koncentrationen ligget på selve monitoreringen af udviklingsbistanden og aspekter heraf. Men hvad sker der, hvis blikket i stedet rettes mod den kontekst, hvori monitoreringen af udviklingsbistanden foregår? Det er her relevant at undersøge Tanzania, som ud af Danmarks nu 15 programsamarbejdslande igennem mange år har tegnet sig som dén eller en af de største modtagere af dansk bilateral udviklingsbistand. Grundet Tanzanias position som det beløbsmæssigt sete største modtagerland (Danida, 2002a & 2001 & 1998 & 1997a) er det interessant og relevant at studere konteksten for monitoreringen Danida-støttede udviklingsprojekter i netop dette land. Monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter finder nemlig ikke sted i et historieløst og værdineutralt vakuum, men i en kontekst bestående af en offentlig forvaltning i et modtagerland med en historie og en kultur bestående blandt andet af tænkemåder, omgangsformer, værdier, normer, traditioner og vaner. Mere præcist drejer det sig i dette speciale om den offentlige forvaltning i Tanzania og dennes karakteristika. Med andre ord finder der altså et møde sted mellem på den ene side monitoreringen og dennes væsen og funktion og på den anden side den tanzanianske offentlige forvaltning og den virkelighed, som den opererer i og er præget af. Spørgsmålet er så, hvordan dette møde forløber. Er mødet kendetegnet af harmoni og overensstemmelse, eller er der snarere tale om et sammenstød mellem uoverensstemmende størrelser? Dette spørgsmål er blevet vigtigere og mere aktuelt på grund af Danidas overgang fra projektbistand til sektorprogramstøtte, idet modtagerlandenes forvaltninger og disses karakter som nævnt nu spiller en mere fremtrædende rolle, da tanken med sektorprogramstøtten netop er, at udviklingsbistanden skal ydes igennem modtagerlandets offentlige forvaltning (Danida, 1996b). Den ovenfor beskrevne iagttagelse fra HIMA illustrerer, at dette møde overvejende har karakter af et sammenstød, idet monitoreringen opfattes negativt af de tanzanianske offentligt ansatte, hvilket afstedkommer en forsvarsreaktion, der bevirker, at monitoreringen får nogle utilsigtede 6

7 konsekvenser. Der ses her et sammenstød mellem modstridende syn på monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter. Det nævnte eksempel på et sammenstød kan anses som et udtryk for en mere generel uoverensstemmelse mellem på den ene side styringsmetoder, der udviklet i Vesten såsom monitorering, og på den anden side tanzaniansk forvaltningsvirkelighed, som disse metoder forsøges overført til og anvendt i (Hyden, 1983: ). Konkretiseret ved monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter implementeret igennem den tanzanianske offentlige forvaltning vil specialet undersøge dette sammenstød nærmere. Ovenstående problemfelt leder frem til følgende problemformulering: 1.2. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter i landbrugssektoren i Tanzania forstås ud fra et accountability- og kontrolperspektiv, og hvordan kommer sammenstødet mellem monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed til udtryk, og hvordan kan dette sammenstød forklares? Uddybning af problemformulering Som det fremgår af problemformuleringen, indeholder den fem elementer. Det drejer sig om monitoreringen, accountability og kontrol, sammenstødet og dets udtryksform, tanzaniansk forvaltningsvirkelighed og endelig forklaringen af sammenstødet. Hvert af disse elementer undersøges i løbet af specialet (jf. beskrivelsen af metoden). Når der i problemformuleringen benyttes ordet forvaltningsvirkelighed, skyldes det et ønske om at undersøge og forstå ikke blot den tanzanianske offentlige forvaltnings karakter, men tillige baggrunde for dens karakter, herunder forholdet til og synet på accountability og kontrol, med henblik på at kunne forklare sammenstødet. Det brede begreb forvaltningsvirkelighed er derfor bevidst valgt for at kunne rumme de forskellige forklaringsfaktorer i forbindelse med den tanzanianske offentlige forvaltning inden for landbrugssektoren. Fire forklaringsfaktorer er valgt nemlig forvaltningens eksterne ophav, patron-klient systemet og hengivenhedsøkonomien, arbejdsmarkedsforholdene i den tanzanianske offentlige sektor, samt forvaltningskulturen. Mere om undersøgelsen af disse forklaringsfaktorer senere. 7

8 1.3. SPECIALETS PLACERING I DEBATTEN OG AFGRÆNSNING Ved at behandle ovenstående problemformulering indskriver denne specialerapport sig i en debat, der finder sted på flere niveauer. Debatten på et af niveauerne omhandler styringen og dermed også monitoreringen af anvendelsen af den bilaterale udviklingsbistand. I debatten på dette niveau er Rigsrevisionen som omtalt ovenfor fremkommet med krav om opstramninger i styringen af udviklingsbistanden (Rigsrevisionen, 2002). På den anden side stiller andre debattører sig kritiske over for denne fokus på kontrollen med udviklingsbistanden, og der argumenteres for, at den megen kontrol i virkeligheden gør hjælpen til udviklingslandene mindre effektiv (Politiken, 2002). Fra denne side i debatten anfører man, at den tiltagende tilstedeværelse af langtidsrådgivere udsendt af Danida til modtagerlandene modarbejder den officielle tanke og målsætning om et ligeværdigt partnerskab, som kommer tydeligt til udtryk i Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000 (Danida, 2000). Man mener, at langtidsrådgiverne, hvis antal målt i månedsværk steg fra 2.049,5 i 1996 (Danida, 1998:207) til i 2001 (Danida, 2002a:177), primært sendes ud af Danida for at føre kontrol med, om bistandsmidlerne bliver anvendt korrekt. Således siges det, at de mange langtidsrådgivere har undermineret ideen med partnerskaber, fordi de er kommet til at udgøre en dominerende kontrolfunktion over for de partnere, som de burde være loyale over for. Kontrollen er blevet en synlig barriere i hele partnerskabstanken (Weekendavisen, 2002, nr. 31). I forhold til debatten på dette niveau lægger specialet sig op ad de sidstnævnte kritiske røster, da udgangspunktet i specialet er, at der forekommer et sammenstød mellem monitoreringen i Danida-støttede udviklingsprojekter og forvaltningsvirkeligheden i Tanzania. I litteraturen omtales og behandles monitorering ofte i sammenhæng med evaluering og ofte med hovedvægten på sidstnævnte. Som eksempler herpå kan nævnes Casley & Lury (1982), Casley & Kumar (1987), Bowden (1988), OECD (1988), Valadez & Bamberger (1994), Netherlands Development Cooperation (1995) og Cracknell (2000). Herved fremstår monitorering som sekundær og kun som et middel i forhold til udførelsen af evaluering. Dette speciale giver et bidrag til at rette op på den skæve vægtlægning på evaluering, da det yder monitorering en selvstændig og grundig behandling, hvor monitorerings egenart og særligt accountability- og kontrolaspekterne heraf afklares. Debatten om monitorering af donorfinansierede udviklingsprogrammer og -projekter har hovedsageligt handlet om monitorering ud fra en teknisk og metodemæssig indgangsvinkel, der eksempelvis vedrører dataindsamling, analyse, præsentation og anvendelsen af data i forbindelse med monitoreringssystemer. Med andre ord har litteraturen i høj grad drejet sig om at gøre designet og udførelsen af monitoreringen så sofistikeret som muligt blandt andet med henblik på 8

9 at opnå en forøget gyldighed og pålidelighed af monitoreringsdataene, en rettidig rapportering af disse og på baggrund heraf en mere effektiv styring af udviklingsprogrammerne og -projekterne. Som eksempler herpå kan nævnes Casley & Lury (1982), Casley & Kumar (1987), Bowden (1988), Nielsen (1998) og Danida (1999a). Derimod har monitoreringslitteraturen kun i en meget beskeden udstrækning beskæftiget sig med den organisatoriske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst, som monitoreringssystemerne og de personer, der er i berøring med monitoreringen af udviklingsprojekter, befinder sig i. Ligeledes er litteraturens behandling af monitoreringens væsen og funktion forholdsvis beskeden. Her forsøger dette speciale at sætte ind med en behandling af monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter i landbrugssektoren i Tanzania og denne monitorerings væsen og funktion med hensyn til accountability og kontrol set i forhold til den forvaltnings- og samfundsmæssige kontekst i Tanzania, som monitoreringen udspiller sig i. Heri ligger der samtidig en afgrænsning, eftersom dette speciale ikke undersøger de ovennævnte tekniske og metodemæssige problemstillinger i forbindelse med monitorering. Her tænkes f.eks. på de videnskabelige problemer, man står overfor i udførelsen af monitorering og evaluering, som bl.a. drejer sig om det generelle samfundsvidenskabelige problem med at opstille klare årsagssammenhænge (Nielsen 1998, anneks A), hvor f.eks. en forbedret sundhedstilstand hos en lokalbefolkning ikke nødvendigvis eller udelukkende er forårsaget af gennemførelsen af et sundhedsprojekt i lokalområdet 2. Den konkrete udførelse af monitorering beskrives kun med henblik på at identificere og opnå en forståelse af accountability- og kontrolaspekterne i monitoreringen af de udvalgte cases. Ligeledes ligger der implicit i valget af netop accountability- og kontrolperspektivet på monitorering en afgrænsning. For andre perspektiver på monitorering kunne også have været valgt. Et eksempel kunne være en læringstilgang, eftersom der i forbindelse med monitorering foregår en dataindsamling fra implementeringen af et program. Dataene for implementeringsprocessen behandles og kan danne basis for en erfaringsopsamling og læring om f.eks. problemerne i forhold til implementeringen. Læringstilgangen er dog fravalgt, idet læring i organisationer udgør et felt for sig, som ligger ud over den valgte accountability- og kontroltilgang. Eksempelvis findes der en omfangsrig litteratur om den lærende organisation. Et andet eksempel på en mulig indfaldsvinkel, som dette speciale dog afgrænser sig fra, er en demokratitilgang, hvor undersøgelsen eksempelvis kunne omhandle betydningen for demokratiseringen på landsbyniveau af accountability-aspekterne af et indført deltagelsesorienteret monitoreringssystem. En tredje alternativ tilgang til monitorering hænger 2 For en kort behandling af denne problematik se Folke (1998). 9

10 sammen med monitorerings nære tilknytning til planlægning og implementering, hvilket f.eks. kommer til udtryk i forbindelse med Logical Framework Approach. Var monitoreringen blevet undersøgt ud fra dens potentiale i forhold til at sikre en implementering, der følger planen og fører til opnåelsen af de ønskede resultater, havde anvendelse af planlægnings- og implementeringsteori været relevant. Dette er imidlertid ikke specialets ærinde, hvilket mere konkret kommer til udtryk ved, at specialet afgrænser sig fra at undersøge sammenstødets konsekvenser for resultaterne af udviklingsprojekterne. I forlængelse af problemformuleringen kunne det ellers være nærliggende at spørge, hvilken indvirkning sammenstødet mellem monitoreringen i Danida-støttede udviklingsprojekter og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed har på resultaterne af de monitorerede udviklingsprojekter. At det er nærliggende skyldes, at der ved et sammenstød er risiko for, at monitoreringen i stedet for at medvirke til en effektiv styring og dermed bidrage positivt til de pågældende projekters resultater tværtimod som antydet sidst i den berettede iagttagelse fra HIMA kan komme til at virke kontraproduktivt og altså forringe resultaterne af udviklingsarbejdet eventuelt pga. forsvarsmekanismer blandt de af monitoreringen berørte offentlige ansatte i modtagerlandene. Dette speciale afholder sig dog som nævnt fra at konkludere noget i forhold til denne problematik, da det for at opnå tilstrækkeligt belæg for at konkludere noget herom vil kræve undersøgelser og analyser, der vil blive for omfattende sammenlignet med de tilgængelige ressourcer for dette speciale. Endelig kunne det hævdes, at et speciale om monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter burde medtage en undersøgelse af Udenrigsministeriets oprettede kvalitetssikringsenhed. Specialet afgrænser sig dog herfra, da denne enhed først er blevet etableret den 3. marts 2003 (Christensen, 2003:6), hvorfor det ikke har været relevant at beskæftige sig med den, da den ikke har haft indflydelse på udformningen af monitoreringen af de tre valgte projekter/komponenter inden for landbrugssektorprogrammet i Tanzania VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER Der arbejdes i denne specialerapport ud fra en ontologi, som indebærer en verdensanskuelse, hvori det enkelte individ er en del af en større sammenhæng. Individet er underlagt nogle strukturer, som har større eller mindre indvirkning på individets handlinger. Graden af denne påvirkning vil specialet dog ikke beskæftige sig med, men tilstedeværelsen af denne påvirkning fastholdes. Strukturernes indvirkning på individets handlinger, kan individet være mere eller mindre bevidst om, men i dagligdagen vil denne påvirkning dog oftest ikke være genstand for individets refleksion. I samme åndedrag skal det dog slås fast, at der ikke er tale om et viljesløst individ, hvis handlinger udelukkende bestemmes af påvirkningen fra strukturerne. Tværtimod er individets handlinger også motiveret af vedkommendes egeninteresse. Altså udgør 10

11 egeninteressen og påvirkningen fra strukturerne og institutionerne tilsammen baggrunden for individets handlinger. Hvordan vægten er mellem disse to størrelser, kan der ikke siges noget om her. Ligeledes afstås der i dette speciale fra at udforske betydningen af egeninteressen for individets handlinger. I forhold til emnet for dette speciale influerer virkeligheden i den tanzanianske offentlige forvaltning på den enkelte offentlige ansattes ageren, f.eks. en tanzaniansk landbrugsrådgivers syn på og omgang med måltal opstillet for antallet af bønder, som skal undervises i plantning af frugttræer, og efterfølgende registrering af antallet af deltagende bønder. Som nævnt arbejder dette speciale ud fra en antagelse om, at individet påvirkes af dets omgivelser. Med andre ord er individet under indflydelse af de sociale strukturer, det indgår i. Hermed er der tale om anvendelse af en metodologisk kollektivistisk tilgang, hvor forklaringsretningen går fra egenskaber ved sociale fænomener til egenskaber ved individet og dets handlinger (Gilje & Grimen 1993:186). Specialets metodologisk kollektivistiske tilgang kommer til udtryk ved at sammenstødets udtryk, som er et resultat af enkeltindividers handlinger i form af de tanzanianske rådgiveres forsvarsreaktion og undvigemanøvrer, forsøges forklaret ud fra nogle strukturelle påvirkninger af rådgiverne fra de henholdsvis forvaltningskulturen, arbejdsmarkedsforholdene, forvaltningens eksterne ophav samt patron-klient systemet og hengivenhedsøkonomien. Skelner man mellem et aktørniveau og et strukturniveau med hensyn til på hvilket plan, man arbejder med en problemstilling, bevæger dette speciale sig på strukturniveauet. Årsagen hertil er, at sammenstødet mellem monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed undersøges og forsøges forklaret ud fra de fire forklaringsfaktorer. Disse størrelser kan ifølge Gilje og Grimen karakteriseres som værende strukturbegreber, der kan benyttes til at forklare noget om sociale fænomener (1993:177). Inspireret af en skelnen mellem årsagsforklaringer, om f.eks. hvorfor en bestemt type motivation opstår, og formålsforklaringer 3 omhandlende hensigten med aktørers handlemåder kan det siges, at dette speciale fremkommer med strukturelle årsagsforklaringer og i mindre grad med individuelle formålsforklaringer (Gilje & Grimen, 1993: ; Fivelsdal & Jensen, 1994: & ). Dette skal forstås på den måde, at de strukturelle årsager øver indflydelse på karakteren af de individuelle formål og intentioner. At der benyttes flere faktorer til at forklare sammenstødet er et udtryk for, at der i specialet arbejdes ud fra en antagelse om multikausalitet, eftersom hver af de fire forklaringsfaktorer 3 Formålsforklaringer benævnes i litteraturen også intentionelle forklaringer. 11

12 formodes at virke forårsagende i relation til det samme forhold, nemlig hvordan der ses og reageres på accountability- og kontrolaspekterne af monitoreringen i tanzaniansk offentlig forvaltning inden for landbrugssektoren. Endvidere er specialet karakteriseret ved at have en rationel til de undersøgte emner. Der kan undervejs i specialet identificeres enkelte dryp af social-konstruktivistisk karakter såsom vigtigheden af overensstemmelse mellem parterne i en accountability-relation omkring opfattelsen af, hvad der udgør god adfærd og en fyldestgørende forklaring (jf. afsnit ). Et andet eksempel er de tanzanianske overordnede autoritære selvopfattelse (jf. afsnit 5.3). Disse eksempler udgør dog undtagelsen fra den i øvrigt rationelle tilgang METODE I det følgende redegøres der såvel for nogle overordnede metodiske overvejelser om specialets undersøgelse som for de konkrete anvendte metoder i forbindelse med arbejdet med specialets undersøgelsesobjekt. Som det fremgår af problemformuleringen, er undersøgelsesobjektet i dette speciale på den ene side monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter i landbrugssektoren i Tanzania, der studeres i specialets første del, og på den anden side sammenstødet mellem monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed, som undersøges i anden del af specialet. Opgaven for specialet er som følge af sammenstødet at stille de to undersøgelsesobjekter monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed over for hinanden, hvilket gøres ved at undersøge begge objekter med henblik på accountability og kontrol Specialets undersøgelsestype På baggrund af en undersøgelses kundskabsmæssige formål anfører Andersen og Gamdrup forskellige undersøgelsestyper. De opdeler i 1) beskrivende, 2) forklarende og forudsigende, 3) kritisk-diagnosticerende og 4) ændringsorienterede undersøgelser (1994a:36-43). Inspireret af denne typificering kan undersøgelsen i dette speciale overordnet karakteriseres som værende kritisk-diagnosticerende i sin form. Begrundelsen herfor ligger for det første i, at udgangspunktet for problemstillingen i denne undersøgelsestype er en umiddelbar erkendelse af, at der er noget galt, hvilket blev antydet i forlængelse af den indledende iagttagelse fra HIMA. For det andet indeholder undersøgelsen en kritisk behandling af undersøgelsesobjektet forholdet mellem monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed. 12

13 Den kritiske behandling af monitoreringen hænger sammen med dette speciales kritiske syn på monitorering som fokuserende på afvigelser og særligt de negative af slagsen (jf. kapitel 3). Denne undersøgelsestype er diagnosticerende, fordi man på baggrund af et symptom det man oplever er galt undersøger de bagvedliggende og ikke umiddelbart iagttagelige mulige årsager. Herved forsøges diagnosen stillet (Andersen & Gamdrup, 1994a:39-40, 42). I dette speciale undersøges accountability- og kontrolaspekterne af monitoreringen, samt de fire tidligere nævnte forklaringsfaktorer, der har betydning for omgangen med accountability og kontrol i tanzaniansk forvaltningsvirkelighed. Disse størrelser udgør i nærværende sammenhæng de bagvedliggende og ikke direkte synlige mulige årsager. Rettes blikket mere specifikt mod specialets to dele, kan undersøgelsen i første del karakteriseres som en beskrivende undersøgelse, da monitoreringen her beskrives angående dens væsen og funktion med det formål at identificere accountability- og kontrolaspekterne af monitoreringen. Undersøgelsen i anden del har derimod karakter af at være en forklarende undersøgelse, eftersom sammenstødet her søges forklaret ud fra de valgte forklaringsfaktorer. Det skal dog i forlængelse af den overordnede karakteristik af specialet som en kritiskdiagnosticerende undersøgelse bemærkes, at specialet ikke beskæftiger sig med at forklare baggrunden for det konkrete erfarede symptom den specifikke iagttagelse fra HIMA idet undersøgelsen ikke er udformet som et tilbundsgående studie af de enkelte offentligt ansatte, der indgik i HIMA. I stedet anses symptomet som et strukturtræk og undersøges fra en mere generel og overordnet synsvinkel. Der ligger altså her en formodning om, at symptomet er en manifestation af en mere grundlæggende og almen sygdom altså et misforhold mellem monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed Metode for undersøgelse af monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter Der redegøres her for den anvendte undersøgelsesmetode i forbindelse med besvarelsen af det første spørgsmål i problemformuleringen: Hvordan kan monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter i landbrugssektoren i Tanzania forstås ud fra et accountability- og kontrolperspektiv?. I undersøgelsen af monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter tager specialet udgangspunkt i en diskurs om, at monitorering er nødvendig. Specialet sætter således ikke spørgsmålstegn ved dette. Den kritiske læser vil måske indvende, at der burde sættes spørgsmålstegn herved, når specialet som omtalt gør brug af en kritisk-diagnosticerende 13

14 undersøgelsestype. Hertil kan der svares, at grunden, til at specialet lægger sig op ad denne diskurs, er, at en afskaffelse af monitoreringen anses for urealistisk. Derimod ønsker specialet at pege på forhold, der skal have opmærksomhed, og som kan være problematiske, i forbindelse med monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter i en tanzaniansk kontekst. Undersøgelsen af monitorering lægger ud med i kapitel 2 at diskutere fremkomsten af monitorering og derudover at placere monitorering i forhold til evaluering, LFA og projektcyklussen. Diskussionen af monitorering i forhold til LFA er nyttig til at typificere forskellige monitoreringsformer alt efter den præcise genstand for monitoreringen. Kapitlets formål er at opnå en begrebsafklaring af monitorering og dermed at tydeliggøre, hvad der tænkes på, når der i specialet skrives monitorering. Efter denne indledende afdækning af monitorering følger behandlingen af de teorier, der danner den forståelsesramme, som bruges i den empiriske analyse af monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter i landbrugssektoren i Tanzania. Teorierne behandles altså for at opstille og anskueliggøre den synsvinkel, der anlægges på monitoreringen. Da monitoreringen finder sted i et politisk system, som den offentlige forvaltning udgør en del af, er det nødvendigt i første omgang at undersøge dette system og dets funktionsmåde nærmere. Dette gøres ud fra Johan P. Olsens (1978) teori om den parlamentariske styringskæde. Valget af denne teori skyldes, at den fremhæver relationerne mellem de forskellige instanser i styringskæden, hvilket er relevant for dette speciales problemstilling, da det netop er i disse relationer, spørgsmålene om accountability og kontrol er aktuelle og betydningsfulde. Med andre ord udgør den parlamentariske styringskæde den teoretiske ramme for accountability og kontrol. På trods af at Olsen fremkom med teorien om den parlamentariske styringskæde for 25 år siden, er den stadig relevant, da dens tankegang om et demokratisk politisk system kan siges at ligge til grund for donorernes nutidige krav til modtagerlandene om god regeringsførelse (for mere herom se kapitel 3). Ydermere kan teorien om den parlamentariske styringskæde siges at udtrykke den styringsrationalitet, der ligger bag monitorering. I overensstemmelse med den kritisk-diagnosticerende undersøgelsestype er det for at blive i stand til at identificere og forstå de ikke direkte iagttagelige accountability- og kontrolaspekter af monitoreringen ligeledes nødvendigt at komme i besiddelse af en god forståelse af karakteren af accountability og kontrol. Eftersom monitoreringen og den dertilhørende rapportering finder sted på og mellem forskellige niveauer inden for den hierarkisk organiserede offentlige forvaltning, er der derfor valgt teoretikere, der beskæftiger sig med beskaffenheden af accountability og kontrol med særligt henblik på den offentlige forvaltning. Day og Klein (1987) anvendes til at definere 14

15 accountability og til at opnå en erkendelse af forskellige former for accountability. Valget af netop Day og Klein til at undersøge beskaffenheden af accountability skyldes, at såvel Newell og Bellour (2002) som Therkildsen (2001) anvender Day og Klein som udgangspunkt i deres respektive kortlægning af accountability i forbindelse med en undersøgelse af accountability i relation til forskellige aktører på udviklingsscenen og forståelse af accountability i tilknytning til en undersøgelse af bl.a. accountability-aspekterne af reformer i den offentlige sektor i det øst- og sydlige Afrika. Ligeledes gør March og Olsen (1995:150) og Hood (1991:4) brug af Day og Klein i deres henholdsvise diskussion af tankegangen bag accountability og accountability som en retfærdiggørelse af nogle af doktrinerne i New Public Management. Day og Klein har altså en central status i forbindelse med forståelsen af accountability. Desuden er Day og Klein relevant for dette speciale, da deres analyse af accountability bygger på det britiske offentlige forvaltningssystem, som søgtes overført til Tanzania, der er en tidligere britisk koloni. I undersøgelsen af accountability benyttes tillige Lipsky (1980) blandt andet for at få indsigt i de specielle accountability-problematikker, der er til stede i forbindelse med den direkte kontakt mellem den offentlige forvaltnings frontpersonale og borgerne. Lipsky s undersøgelse af frontpersonalet er nyttig for dette speciale, da den belyser, hvordan individer handler under påvirkning fra strukturer. For at opnå viden om kontrol i generel forstand, kontrol i den offentlige forvaltning og kontrollens genstand og måder inden for det offentlige forvaltningshierarki bruges Dunsire (1978) og Wirth (1985), idet disse teoretikere netop beskæftiger sig hermed. I behandlingen af kontrol nævnes principal-agent teorien kort, da denne er nyttig til at anskueliggøre de problemstillinger, der er forbundet med en principals kontrol af en agents gøren og laden. Undervejs i behandlingen af accountability og kontrol henvises der også til Casley og Kumar (1987) og Putte (1991), da disse og især sidstnævnte beskæftiger sig med monitorering af udviklingsprojekter ud fra en betragtning af monitorering som en art kontrol. Det overordnede formål med denne teoretiske behandling af den parlamentariske styringskæde og af accountability og kontrol er at komme i besiddelse af et teoretisk begrebsapparat og en forståelsesramme, som er relevant og brugbar i forbindelse med den empiriske undersøgelse af monitorering af Danida-støttede udviklingsprojekter i landbrugssektoren i Tanzania. Den empiriske undersøgelse er udformet som et casestudie. At casestudiet er valgt som undersøgelsesmetode skyldes karakteren af specialets opgave at sammenholde accountabilityog kontrolaspekterne af monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed. Det drejer sig således om at undersøge og opnå viden om accountability- og kontrolaspekterne af monitoreringen i forhold til den kontekst, monitoreringen foregår i. Til det formål er casestudiet 15

16 velegnet, idet der netop i brugen af denne metode produceres kontekstafhængig viden, fordi casen anskues i sammenhæng med dens kontekst og ikke uafhængigt af den. Endvidere er casemetoden gavnlig for dette speciale på grund af dens mangfoldige detailrigdom (Flyvbjerg, 1991: ), eftersom belysningen af detaljerne i monitoreringen er formålstjenlig for i overensstemmelse med den kritisk-diagnosticerende undersøgelsestype at søge efter og blive i stand til at identificere de ikke direkte iagttagelige accountability- og kontrolaspekter. Et sådant detaljeret studie er med de forhåndenværende ressourcer kun muligt at udføre på nogle få cases og ikke på et større udvalg af monitoreringssystemer. Som det fremgår af problemformuleringen, er interessen rettet mod landbrugssektoren. Casene er derfor hentet fra denne sektor. Årsagen til interessen for landbrugssektoren er, at udviklingsaktiviteterne inden for denne sektor ofte indebærer en direkte kontakt mellem på den ene side de offentligt ansatte, såsom landbrugsrådgivere, og på den anden side målgruppen i form af de enkelte bønder i landsbyerne. Denne kontakt går ofte ud på, at bønderne skal undervises af de offentligt ansatte. Den direkte interaktion mellem tanzanianske offentligt ansatte landbrugsrådgivere og bønderne åbner op for nogle særlige og interessante problematikker omhandlende eksempelvis landbrugsrådgivernes syn på landsbybeboerne, og at landbrugsrådgiverne reelt er afhængige af lokalbefolkningens samarbejdsvilje og interesse i undervisningstilbudene for at kunne opnå de mål, som er sat for det pågældende udviklingsprojekt. Dette slår igennem i monitoreringen, da denne følger op på, hvorvidt målsætningerne indfries, og fordi antallet af undervisningssessioner og underviste personer ofte anvendes som indikator for træningsaktiviteter. De resultater, der rapporteres gennem monitoreringssystemet, påvirkes således af samspillet mellem landbrugsrådgiverne og bønderne i landsbyerne. At der i forbindelse med implementeringen af udviklingsaktiviteterne foregår en sådan direkte interaktion ude på landsbyniveau, og at disse aktiviteter monitoreres, har udgjort et kriterium i udvælgelsen af casene. Et andet kriterium er udsprunget af ønsket om at undersøge sammenstødet mellem monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed. Casene skulle derfor være projekter, der implementeres igennem den tanzanianske offentlige forvaltning i modsætning til projekter, der implementeres inden for den private sektor såsom Private Agricultural Sector Support (PASS) komponenten i landbrugssektorprogrammet i Tanzania, hvor en privat kommerciel bank spiller en vigtig rolle i implementeringen (Danida, 2002b:54). Endelig er et aktualitetskriterium også blevet benyttet i udvælgelsen af casene. Det var derfor et ønske at undersøge igangværende eller nyligt afsluttede projekter. Derved gives specialets 16

17 konklusion nemlig mere vægt, da specialet omhandler monitoreringen af projekter inden for landbrugssektorprogrammet, sådan som monitoreringen udføres nu eller er blevet det i nær fortid. På baggrund af disse kriterier er de følgende tre landbrugsprojekter/-komponenter og monitoreringen af disse valgt som cases: HIMA (Hifadhi ya Mazingira) OFSP (On-farm Seed Production) DADS (District Agricultural Development Support) Alle de tre valgte cases, som præsenteres nærmere i kapitel 4, opfylder de nævnte kriterier, og der er således tale om relativt ensartede cases, hvad udvælgelseskriterierne angår. Når der er valgt flere cases og ikke kun én, er det for at opnå et bedre grundlag at konkludere på og for at få mulighed for at identificere gennemgående træk i monitoreringen af de tre cases. Resultaterne af undersøgelsen af monitoreringen af de tre cases forventes at kunne generaliseres til andre landbrugsprojekter, der opfylder udvælgelseskriterierne, og som er støttet af en udenlandsk statslig donor. Begrundelsen herfor er konsensussen i det internationale donorsamfund angående forståelsen af monitorering (jf. kapitel 2). Endvidere skaber Danidas ledende position i donorsamfundet (DAC, 2003) en formodning om, at andre donorer lader sig inspirere af monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter. Som metode til at belyse de valgte cases er der blevet anvendt studier af relevante dokumenter og kvalitative interviews. Hvad angår HIMA, kan det hævdes, at deltagerobservation indirekte også har spillet en rolle, idet jeg under mit omtalte praktikophold ved HIMA netop beskæftigede mig med monitoreringen heraf og således har erfaret monitoreringen i HIMA med egne øjne. Der er altså tale om kvalitative metoder. I relation til besvarelsen af problemformuleringens første del udgøres den sekundære empiri, dvs. de studerede dokumenter, af programdokumenterne for landbrugssektorprogrammets fase I og II, komponentbeskrivelserne for HIMA, OFSP og DADS, to aktivitetsmonitoreringsrapporter fra HIMA s aktiviteter i Mufindi distrikt, en konsulentrapport med udkast til monitoreringen af OFSP og DADS samt to Monitoring Guides for henholdsvis OFSP og DADS. Disse dokumenter er blevet nærlæst med henblik på at identificere accountability- og kontrolaspekter af de benyttede og foreskrevne procedurer for monitoreringen. Herudover har mere generelle dokumenter såsom et Danida-hæfte om overgangen fra projektbistand til sektorprogramstøtte, 17

18 nogle af Danidas årsberetninger samt Danidas retningslinjer om sektorprogramstøtte fundet anvendelse som baggrundsmateriale. Den primære empiri, dvs. de kvalitative interviews, består af fire interviews. Interviewene er foretaget med danskere, der har været udsendt til HIMA. Tre af dem var udsendt af Danida 4, hvoraf den ene stadig arbejder i Tanzania, men nu på en mere central placering inden for landbrugssektorprogrammet, hvilket nu indbefatter OFSP og DADS. Den sidste var udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke til HIMA. De fire interviewpersoner dækker med deres tidligere placeringer inden for HIMA både divisions-, distrikts- og regionsniveauet. To af personerne har i deres tid ved HIMA arbejdet på to af disse tre niveauer og har dermed erfaring med monitoreringssystemet og -procedurerne i HIMA fra flere forskellige forvaltningsniveauer. Interviewene med de fire personer er blevet udført som semi-strukturede interviews. Denne interviewform er kendetegnet ved at være åben og fleksibel (Kvale, 1997:91-92), hvilket vil sige, spørgsmålene i udgangspunktet er åbne og uden definerede svarkategorier. Mere snævre og lukkede spørgsmål kan dog være nødvendige for at få bekræftet den umiddelbare forståelse af interviewpersonens udsagn eller for at afprøve formodninger om sammenhænge. På grund af dens åbenhed har denne interviewmetode den fordel, at relevante, men uforudsete pointer og emner kan bringes op af interviewpersonen. Derudover giver denne interviewmetode mulighed for, at der kan spørges ind til interviewpersonens svar, f.eks. på baggrund af måden, hvorpå interviewpersonen formulerer sig. Det strukturerende element i interviewene ligger i, at de er blevet udført ved brug af en interviewguide (Kvale, 1997: ). Mere konkret fik de fire personer forud for interviewet tilsendt en kort oversigt over hovedemnerne for interviewet med henblik på, at de kunne være forberedt på spørgsmålene i selve interviewsituationen. Desuden kan en sådan oversigt bevirke, at interviewpersonen kan føle sig tryg ved, hvad interviewet kommer til at omhandle. Hovedemnerne fordelte sig ligeligt i forhold til at dreje sig om såvel monitoreringen som om tanzaniansk forvaltningsvirkelighed. Til eget brug under selve interviewene havde jeg udarbejdet en mere udspecificeret interviewguide (se bilag 2 og 3) med formulerede spørgsmål i tilknytning til hvert af de hovedemner, interviewpersonerne var blevet præsenteret for forud for interviewet. Denne interviewguide fungerede som en huskeseddel, hvilket gav mig frihed til at kunne lytte aktivt til interviewpersonernes udsagn. 4 En af disse var først udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke, men trådte senere ind i en Danida-stilling i HIMAprojektet. 18

19 De samme spørgsmål vedrørende HIMA blev stillet til alle fire interviews med det formål, at interviewpersonerne ud fra hver deres erfaringer skulle beskrive og forholde sig til de samme emner såsom monitoreringsprocedurerne i HIMA og formålet med monitoreringen (se interviewguiden i bilag 2). Ud over spørgsmål vedrørende HIMA blev personen, der stadig arbejder i Tanzania, dog også udspurgt om monitoreringen af OFSP og DADS (se interviewguiden for dette interview i bilag 3). Spørgsmålene i interviewguiderne var formuleret som hvad- og hvordan-spørgsmål, da jeg var interesseret i information i form af så nøgterne beskrivelser og observationer som muligt og ikke i interviewpersonernes meninger. De meningstilkendegivelser, der alligevel er kommet frem, er blevet betragtet som sidegevinster. På baggrund af interviewpersonernes beskrivelser af monitoreringen er der under interviewene blevet spurgt ind til de forhold i deres udsagn, der relaterede sig til accountability og kontrol. Steinar Kvale skelner mellem en interviewperson som værende repræsentant et analyseobjekt eller informant et vidne. Som repræsentant er interviewpersonen en del af analysegenstanden, og i dette tilfælde er det personens eget forhold til de fænomener, personen beskriver, der er interessant. I egenskab af informant tilvejebringer interviewpersonen oplysninger og vidner om noget, der ligger ud over vedkommende selv (Kvale, 1997: ). Inspireret af denne skelnen har de fire interviewpersoner karakter af at være informanter, idet de vidner om og leverer information om monitoreringen. Da interviewpersonerne har været udsendt fra Danmark til et Danida-støttet udviklingsprojekt, kan der dog argumenteres for, at de er "repræsentanter". Det gælder antageligt i særlig grad for den person, der fortsat er i Tanzania som Danida-udsending. Sandsynligvis gælder det i mindre grad for de tre andre, der har afsluttet deres ansættelse hos Danida og er vendt tilbage til Danmark i løbet af 2002 og første kvartal af Når vægten lægges på, at interviewpersonerne er informanter, skyldes det, at de står uden for analysegenstanden monitoreringen af Danidastøttede udviklingsprojekter. De er så at sige ikke en del af skemaerne og formularerne i monitoreringssystemerne. To af interviewene fandt sted ved et personligt møde i interviewpersonernes hjem, mens de to andre blev udført som et telefoninterview, bl.a. interviewet med den person, der fortsat er bosat i Tanzania. Interviewene blev optaget på bånd 5 og er blevet transskriberet for at lette analysen af udsagnene og med henblik på at kunne anvende citater i rapporten til at underbygge argumentationen. Med baggrund i den ovennævnte opfattelse af interviewpersonerne som 5 Interviewet med en af interviewpersonerne blev foretaget to gange, da båndoptagelsen af det første interview var for ringe. 19

20 primært informanter og kun i mindre grad som repræsentanter har analysen af udsagnene fokuseret på indholdet af interviewpersonernes observationer og ikke på personen selv og dennes relation til den beskrevne monitorering. Den konkrete behandling af interviewene er foregået ved, at brudstykker fra de fire interviewudskrifter omhandlende de samme emner efter samtidig gennemlytning af interviewoptagelserne og gennemlæsning interviewudskrifterne er blevet sat sammen for derved at give overblik over udsagnene. Denne databehandlingsmåde har fundet anvendelse i forbindelse med undersøgelsen af såvel monitoreringen af Danida-støttede udviklingsprojekter som af de fire forklaringsfaktorer. Opsamlende om metoden for besvarelsen af problemformuleringens første del kan det kort anføres, at formålet så at sige er at søge ind i monitoreringen og undersøge denne isoleret fra beskaffenheden af dens samfundsmæssige kontekst med den hensigt at identificere accountability- og kontrolaspekterne heraf. Heri ligger også, at der i specialets første del anlægges et overvejende rationelt perspektiv på accountability, kontrol og monitorering. Valget af dette perspektiv skyldes, at der ligger et rationelt tankegods bag monitorering. Undersøgelsen af monitorering foretages dermed så at sige på dens egne præmisser. I modsætning hertil er fokus i specialets anden del rettet mod konteksten nemlig tanzaniansk forvaltningsvirkelighed Metode for undersøgelse af tanzaniansk forvaltningsvirkelighed I det følgende redegøres der for den benyttede undersøgelsesmetode i relation til besvarelsen af problemformuleringens anden del: hvordan kommer sammenstødet mellem monitoreringen og tanzaniansk forvaltningsvirkelighed til udtryk, og hvordan kan dette sammenstød forklares? I den forbindelse begrundes også valget af de fire ovennævnte forklaringsfaktorer. Som metode til at besvare problemformuleringens anden del er der benyttet interviews og litteraturstudier. Vægten mellem anvendelsen af disse to metoder varierer dog mellem undersøgelsen af sammenstødet og behandlingen af de fire forklaringsfaktorer. Således benyttes interviews til at undersøge og belyse sammenstødet. Hvad angår den forklaringsfaktor, der omhandler forvaltningskulturen i den tanzanianske offentlige forvaltning inden for landbrugssektoren anvendes hovedsageligt interviews, mens litteraturstudier her har karakter af hjælpemetode. I forhold til undersøgelsen af arbejdsmarkedsforholdene i den offentlige sektor i Tanzania herunder den offentlige forvaltning benyttes fortrinsvis litteraturstudier, mens interviewene fungerer som hjælpemetode. Endelig bygger behandlingen af den tanzanianske offentlige forvaltnings eksterne ophav og af patron-klient systemet og hengivenhedsøkonomien på litteraturstudier. 20

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere