Vores fælles skatkammer. Bygningsarven er penge værd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores fælles skatkammer. Bygningsarven er penge værd"

Transkript

1 Vores fælles skatkammer Bygningsarven er penge værd

2 Indhold Vores FÆLLES skatkammer Bygningsarven er penge værd Realdania udgave, 1. oplag Redaktion: Frandsen Journalistik Design: Finderup Grafisk Design Forsidefoto: Steffen Stamp Korrektur: Anna Hilstrøm Tryk: Stibo Graphic Oplag: Printed in Denmark 2015 ISBN: Side 4 Forord ved Hans Peter Svendler, direktør i Realdania Side 6 Vores fælles fortælling Side 9 Bygningsarven får boligpriserne til at stige Side 14 Hasseris: Det historiske velhaverkvarter Side 18 Troense: Perlen i det sydfynske øhav Side 22 Ballum: Bygningsarv på kanten Side 24 Lønstrup: Borgerne reddede byen Side 30 Ribe: Turismen blomstrer Side 51 Bag om analysen 3

3 Hvad er bygningsarven værd Realdania arbejder dagligt sammen med styrelser, kommuner og boligejere på at sikre og udvikle den danske bygningsarv. For at understøtte arbejdet har Realdania bestilt analysen af den økonomiske værdi af bygningsarven ved konsulenthuset Incentive. Den danske bygningsarv er en ressource, der rummer både arkitektoniske kvaliteter og udgør et stort potentiale for udviklingen af vores samfund. Som identitetsskaber og indtægtskilde. Hver dag nyder en stor del af befolkningen at bevæge sig i og omkring smukke, velfunderede bygninger, ligesom historiske og oplevelsesrige omgivelser dagligt bidrager til øget livskvalitet hos danskerne. Men det kan være svært at sætte ord på, hvordan bygningsarven helt præcist påvirker os. Hvordan bygningerne og miljøerne rundet af traditionelt håndværk bidrager til at gøre os glade og tilfredse for det gør de jo. Om vi drager til Rom eller Ringkøbing, nyder vi automatisk den helt særlige atmosfære fra for eksempel fortovscafeen på hjørnet af torvet, hvor vi sidder omgivet af huse, der alle fortæller en unik historie. Og når vi sidder der med kaffen foran os, bliver vi pludselig en lille del af husenes fortælling. Adskillige artikler, analyser og undersøgelser har fokuseret på bygningsarvens til tider svært definerbare kvaliteter. Med de mange SAVE-vurderinger, der har sat karakterer på den bedste del af bygningsarven og prioriteret de bløde værdier, er vi dog kommet langt. Men der har manglet analyser, som specifikt har set på bygningsarvens værdi i kroner og ører. Nu har konsulenthuset Incentive imidlertid udarbejdet et bud på en værdisætning, og her i publikationen kan du læse om nogle af deres resultater. Blandt andet hvordan fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer rummer en betydelig økonomisk merværdi i forhold til den jævne bygningsmasse. Og at det samtidig betaler sig også økonomisk at gøre en indsats for at sikre og udvikle den bedste del af vores historiske bygninger og kulturmiljøer. Målt på bundlinjen skaber bygningsarven værdi, for eksempel ved at tiltrække turister og skabe arbejds pladser. Det er vores håb, at historierne her i publikationen kan få beslutningstagere og teknikere i kommunerne samt ejere og brugere af bygningsarven til at fokusere lidt mere på at bevare, udvikle og udnytte den rige danske bygningskultur til glæde og gavn for os alle og ikke mindst for de kommende generationer. Det betaler sig. Hans Peter Svendler, direktør i Realdania 4 5

4 Vores fælles fortælling Bygningsarven er fortiden, der taler til mennesket i nutiden.»de fredede og bevaringsværdige huse er med til at skabe en fælles identitet,«siger Arne Høi, kontorchef i Kulturstyrelsen med ansvar for bygningsfredninger Siden de første bygninger blev fredet i 1918, har bygningsarven været en del af vores fælles hukommelse.»bygnings- og kulturarven er en historie fra fortiden, som vi kan bruge i nutiden. Og som vi skal føre videre til fremtiden,«siger Arne Høi. De første fredninger var bygninger og monumenter som Amalienborg, Kronborg, herregårdene, de store købstadshuse og bondegårdene. Siden da har fredningerne været et vigtigt element i at bevare væsentlige vidnesbyrd om samfundets udvikling. For at sikre bevaringen og udviklingen af de fredede bygninger har Kulturstyrelsen systematisk gennemgået dem alle med det formål at beskrive de bærende værdier. Fredningsbeskrivelserne skal styrke dialogen mellem ejere og styrelse omkring udviklingen af bygningerne.»vi freder bygninger på grund af deres arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. De har national interesse og er en del af vores historie,«siger Arne Høi. Kulturstyrelsen administrerer de fredede bygninger med målet om, at de alle skal fortælle en troværdig historie.»det kan være en almennyttig bebyggelse, hvor man kan fortælle historien om det danske velfærdssamfund,«siger Arne Høi. Kulturstyrelsen skal sikre, at de fredede bygninger har en fornuftig funktion og fortsat kan anvendes. Et eksempel er Bispebjerg Hospital. De oprindelige bygninger stod færdige i 1913, og i 2010 blev hospitalet fredet.»bispebjerg Hospital er fortællingen om en helt ny måde at tænke hospital på,«siger Arne Høi. Arkitekten bag hospitalet Martin Nyrop talte om helbredende arkitektur, og sammen med landskabsgartner Edvard Glæsel skabte han et velfungerende hospital med kvaliteter, der stadig kendetegner anlægget.»når vi så freder hospitalet, ved vi, at det stadig skal fungere som hospital. Så sammen med ejer og brugere arbejder vi os frem til en løsning, hvor de bærende fredningsværdier stadig er til stede,«siger Arne Høi. Hvor Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger, er det kommunerne, der har opgaven med at varetage de bevaringsværdige huse.»vi har en rigtig god dialog med mange ejere, rådgivere og kommuner om bevaring og udvikling af vores bygnings - kultur, og vi håber, at resultaterne fra Realdanias undersøgelse kan understøtte bygningsbevaring i hele Danmark,«siger Arne Høi. Et fredet hus Målet med en fredning er at bevare en bygning og dens værdier for eftertiden. Det betyder, at ejeren har pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand. Vil ejeren ændre ved den fredede bygning indvendigt eller udvendigt skal vedkommende indhente en tilladelse fra Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen giver råd og vejledning blandt andet om de rigtige materialer og håndværksmetoder. Der er omkring fredede bygninger i Danmark. De fleste er privatejede. Kilde: Kulturstyrelsen.dk 6 7

5 Bygningsarven får boligpriserne TIL AT STIGE Danmarks bevaringsværdige bygninger er mere end gode oplevelser og øget livskvalitet. Er et hus bevaringsværdigt, stiger salgsprisen markant Smukke står de bevaringsværdige danske bygninger. Indbyder til at suge deres historier til sig. Men bygningsarven er mere end en lise for sjælen. Bygningsarven er penge værd bogstaveligt talt. For at skabe ny viden om værdien af den danske bygningsarv har Realdania bedt Incentive og Dansk Bygningsarv lave den første landsdækkende undersøgelse af sammenhængen mellem alle de bevaringsværdige boliger i Danmark og salgsprisen. Med andre ord får vi svar på spørgsmålet: Hvor meget er folk villige til at betale for at bo i en bevarings værdig bolig? Tallene taler for sig selv: Bevaringsværdige boliger bliver solgt til højere priser end ikke-bevaringsværdige. Undersøgelsen viser, at bevaringsværdige enfamilieshuse i gennemsnit bliver solgt til priser, der ligger 18% højere pr. kvadratmeter end andre enfamilieshuse i de forskellige kommuner. Ser vi på boliger med høj bevarings værdi (SAVE-værdi 1-3), bliver de solgt for 30% højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet i samme kommune. Den højere kvadratmeterpris går igen ved salg af ejerlejligheder i bevarings værdige bygninger. I gennemsnit bliver de bevaringsværdige ejerlejligheder solgt for fire procent højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet af lejligheder i kommunen. Et bevaringsværdigt hus Bevaringsværdige bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning. Ansvaret for udpegning af bevaringsværdige bygninger ligger primært hos kommunerne, men Kulturstyrelsen kan også vælge bygningerne. Ifølge bygningsfredningslovens 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan. En udpegning af en bygning som bevaringsværdig omhandler alene bygningens ydre. Forvaltningen af bygningerne ligger hos kommunerne. Kilde: Kulturstyrelsen.dk 8 9

6 Bevaringsværdige enfamilieshuse har højere værdi Grafen viser, at bevaringsværdige enfamilieshuse sælges til højere priser. I gennemsnit sælges de for 18% højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet af andre enfamilieshuse i kommunen. Enfamilieshuse med høj bevaringsværdi (SAVE 1-3) sælges for 30% højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet i kommunen. Merpris ift. andre boliger i kommunen 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Hele danmark 18% 30% 17% SAVE-værdi 1-6 SAVE-værdi 1-3 SAVE-værdi 4-6 KORT OM SAVE-vurderinger Bevaringsværdige bygninger bliver ofte vurderet efter SAVE-metoden, hvor SAVE står for Survey of Architectural Values in the Environment. Kommer en bygning i spil til at blive erklæret bevaringsværdig, bliver den vurderet på en skala fra 1 til 9 på fem parametre: Arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi. Miljømæssig værdi. Originalitetsværdi. Tilstandsværdi. Til slut bliver de fem parametre opsummeret til en overordnet bevaringsværdi og inddelt i tre grupper: 1-3: Høj bevaringsværdi. 4-6: Middel bevaringsværdi. 7-9: Lav bevaringsværdi. I alt er godt bygninger blevet SAVE-vurderet i Danmark. Resultaterne, du kan læse i denne publikation, bygger udelukkende på boligerne. Fredede boliger er ikke inkluderet. Høj bevaringsværdi Middel bevaringsværdi For ejerlejligheder er det boligerne med en bevaringsværdi på 1, 2 eller 3, der har en mer værdi. Kvadratmeterprisen er 18% højere. I alt er ca boliger fredet. Bevaringsværdige boliger med SAVE-værdi 1 til 6 har en højere salgspris. Og det gælder særligt for lejligheder. Mange bevaringsværdige huse ligger mere attraktivt end almindelige boliger for eksempel i centrum af byen. Det gælder for eksempel i Ribe, hvor størstedelen af den bevarings værdige boligmasse ligger i byens centrum omkring den impone rende domkirke Vor Frue Kirke Maria fra 1100-tallet. De højere kvadratmeterpriser på bevaringsværdige enfamilieshuse og lejligheder kunne bunde i de attraktive placeringer. Analysen fra Incentive viser, at det ikke er tilfældet. Bygningsarv har en helt særlig tiltrækningskraft på mennesker. Derfor er det ikke overraskende, at naboer til bevaringsværdige huse også får glæde af den. Fredede bygninger Figuren viser, hvor meget SAVEvurderede boliger bliver solgt for sammenlignet med samme type boliger i kommunen. Er den røde søjle højere end den blå, betyder det for eksempel, at de fredede enfamilieshuse med SAVEvurdering 1 bliver solgt for mere end de ikke-fredede enfamilieshuse med samme SAVE-værdi. Alle de SAVE-vurderede enfamilieshuse bliver solgt dyrere end tilsvarende huse i samme kommune. Merpris ift. andre boliger i kommunen 30% 20% 10% 0% enfamilieshuse Lejligheder (ingen boliger) Uden fredede bygninger Med fredede bygninger SAVE-bevaringsværdi (høj) 10 11

7 En sammenligning af prisen på almindelige bygninger med antallet af bevaringsværdige bygninger i nær - området viser, at prisen på de ikke-bevarings værdige boliger både enfamilieshuse og lejligheder er højere jo flere bevaringsværdige bygninger (med SAVEvurde ring 1-3), der er inden for et område af 1 x 1 km. Dykker vi ned i tallene, kan vi se, at: Lokalplanen En lokalplan bestemmer, hvordan et areal inden for planens område må bebygges og bruges. Planerne kan opstille regler for, om eller hvordan bevaringsværdige bygninger må ændres. Med lokalplanerne kan landets kommunalbestyrelser styre kommunens bevarings- og omdannelsestiltag for både bygninger, helheder og landskabstræk. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne. Kilde: Naturstyrelsen.dk / Kulturstyrelsen.dk Område med 0-5% bevaringsværdige boliger: Salgsprisen på ikke-bevaringsværdige boliger ligger en procent højere end tilsvarende boliger i områder uden bygningsarv. Område med 5-10% bevaringsværdige boliger: Salgsprisen på ikke-bevaringsværdige boliger ligger tre procent højere end tilsvarende boliger i områder uden bygningsarv. Område med 10-15% bevaringsværdige boliger: Salgsprisen på ikke-bevaringsværdige boliger ligger otte procent højere end tilsvarende boliger i områder uden bygningsarv. Område med over 15% bevaringsværdige boliger: Salgsprisen på ikke-bevaringsværdige boliger ligger 13 procent højere end tilsvarende boliger i områder uden bygningsarv

8 Hasseris Det historiske velhaverkvarter Hasseris Villaby og Klostermarken er blandt Aalborgs mest eftertragtede kvarterer. Den store efterspørgsel bunder blandt andet i, at området har karakter af en haveby præget af unik bygningsarv med mange forskellige arkitektoniske stilarter fra historicismen til modernismen. For at bevare bydelens særpræg begyndte Aalborg Kommune på opfordring fra blandt andet Grundejerforeningen Hasseris i 2004 at afdække bevarings - interesserne i området. Dels skulle arbejdet forbedre administrationsgrundlaget for byggesager, og samtidig 14 15

9 Udvikling i boligpriser Kr./m Bolighandler var den eksisterende lokalplan ikke præcis nok i forhold til Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Arbejdet resulterede i 2006 i lokalplanen Hasseris Bevar Mig Vel, der siden har styrket samarbejdet mellem kommunen og beboerne om at bevare bygningsarven. Lokalplanen oplyser beboerne om kulturhistorien og vejleder om, hvilke materialer og teknikker man kan anvende for at bevare stilarternes kendetegn. For at sikre borgernes adgang til viden om bygningsarven lavede kommunen tolv stilblade for de oftest repræsen - te rede stilarter i området blandt andet den historicistiske villa, typehuset og den modernistiske villa. Aalborg Kommune vandt i 2006 Byplanprisen for arbejdet. Hasseris har typisk været forbeholdt de økonomisk bedrestillede boligejere, hvilket historisk set har afspejlet sig i boligpriserne sammenlignet med resten af Aalborg. En sammenligning af prisudviklingen i Hasseris før og efter tiltaget med udviklingen i resten af Aalborg viser, at boligpriserne før tiltaget i gennemsnit var 20% højere i Hasseris end i resten af Aalborg. Efter tiltaget er boligpriserne i Hasseris 31% højere. om Hasseris Hvor: Bydel i det sydvestlige Aalborg Indbyggertal: (2013) Tiltag: Lokalplanen Hasseris Bevar Mig Vel fra For at sikre borgernes viden om bygnings arven lavede Aalborg Kommune tolv stilblade for de oftest repræsenterede stilarter i området Incentive har sammenlignet prisudviklingen i Hasseris før og efter tiltaget med udviklingen i resten af Aalborg. Før tiltaget var boligpriserne i gennemsnit 20% højere i Hasseris end i resten af Aalborg. Efter tiltaget er prisforskellen steget til 31%. 71% den Hver prik angiver en solgt bolig. Note: prikker for resten af Aalborg er ikke vist. af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at kultur Arven kan støtte lokale udvikling Gennemsnit før tiltag +20% Gennemsnit efter tiltag +31% Borgere i Østdanmark, særligt i hovedstaden, tillægger kulturarven større betydning for valg af bopæl end borgere i Nordjylland. Kilde: Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

10 TROENSE Perlen i det sydfynske øhav På Tåsinge med fødderne solidt plantet i Svendborgsund ligger Troense. Byen blev grundlagt i middelalderen, og i dag dominerer den ældre bygningsarv stadig. Det oprindelige bymiljø er centreret omkring havnen, specielt med de mange vel - bevarede længehuse, oftest i bindingsværk. Byen indeholder 90 fredede bygninger samt en række bevaringsværdige bygninger. Allerede i 1976 formulerede Svendborg Kommune en byplanvedtægt for at videreføre byens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Vedtægten er blandt de første kommunale lovgivningsmæssige bevaringsindsatser i 18 19

11 Udvikling i boligpriser Incentive har sammenlignet udviklingen i Troense før og efter tiltaget med udviklingen i den nærliggende by Eskær. Før tiltaget var boligpriserne i gennemsnit 14% højere i Troense end i Eskær. Efter tiltaget er prisforskellen steget til 93%. Kr./m Bolighandler Gennemsnit før tiltag +14% Gennemsnit efter tiltag +93% Hver prik angiver en solgt bolig. Note: 137 prikker for resten af Troense er ikke vist landet og har sikret byen i mange år. I 2006 blev vedtægten fulgt op af en bevarende lokalplan for yderligere sikring af de historiske spor i byen. Sammenligner vi Troense med den nærliggende by Eskær, kan vi se, at boligpriserne i Troense før tiltaget i gennemsnit var 14% højere. Efter 2006 er forskellen steget til 93%. OM Troense Hvor: By på den østlige del af Tåsinge Indbyggertal: (2014) Tiltag: Byplansvedtægt fra 1976 skulle videreføre byens kulturhistoriske og arkitek to niske værdier. Bevarende lokalplan fra 2006 for yderligere sikring af de historiske spor i byen Folk sætter pris på at bo i bygninger og områder med bygningsarv, hvilket kan betyde, at nogle borgere vælger at bo i én kommune frem for en anden. Når bygningsarv tiltrækker folk til at bo i en kommune, øger det derfor kommunens indtægter fra skat. 82% af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdi og de er indstillede på at betale en højere husleje for det. Kilde: Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Bygnings arven er en ressource Danske virksomheder og borgere ser bygningsarven som en vigtig ressource i udviklingen af lokalsamfundene. Et øget fokus på kulturarven kan styrke udviklingen inden for turisme, boliger, erhvervsliv og handel. Derudover giver bygningsarven oplevelser til borgerne

12 Ballum Bygningsarv på kanten det sønderjyske marskområde mellem Ribe og Tønder I går landsbyen Ballum hånd i hånd med den åbne og langstrakte natur. Her ligger Vadehavet til den ene side og de bløde, grønne inddæmmede marker og å-løb til den anden. For at bevare bygningsarven i Ballum oprettede Tønder Kommune i 2009 sammen med A.P. Møller Fonden og det daværende Kulturarvsstyrelsen en bevaringsfond, hvis formål var at bidrage til at bevare og forskønne bygningerne i Østerende Ballum og Vesterende Ballum og styrke de traditionelle, lokale byggeskikke. Indsatsen med at sikre de kulturhistoriske værdier blev afsluttet i Gennem de fem år, bevaringsfonden eksisterede, fik 45 husejere økonomisk støtte på i alt 21,3 mio. kr. til at restaurere det ydre på deres huse. En sammenligning af udviklingen i Ballum før og efter tiltaget med udviklingen i nærmeste landsby syd for Ballum viser, at boligpriserne før tiltaget i gennemsnit var 16% højere i Ballum. Efter tiltaget var kvadratmeterpriserne i samme område 75% højere. OM Ballum Hvor: By i Sønderjylland ved Vadehavet Indbyggertal: 325 (2014) Tiltag: Bevaringsfond, hvis formål var at bidrage til at bevare og forskønne bygningerne i Østerende Ballum og Vesterende Ballum og føre de gamle huse tilbage til deres oprindelige udseende Udvikling i boligpriser Kr./m 2 Bolighandler Incentive har sammenlignet prisudviklingen i Ballum før og efter tiltaget med udviklingen i den nærmeste landsby syd for byen. Før tiltaget var boligpriserne i gennemsnit 16% højere i Ballum end i den nærliggende landsby. Efter tiltaget var prisforskellen steget til 75% Gennemsnit før tiltag +16% Gennemsnit efter tiltag +75% Hver prik angiver en solgt bolig. Note: 133 prikker for Syd for Ballum er ikke vist

13 Claus Holberg Nørager Søren Bieikes Svend Bjørnager Helle Lassen Hans Henrik Pedersen Christian Kaas Holm Lønstrup Borgerne reddede byen Indbyggerne i det nordjyske fiskerleje tog initiativ til en bevarende lokalplan.»det er dejligt, at indbyggerne har en fælles moral om at beskytte bygningsarven,«siger Helle Lassen, plan- og udviklingschef i Hjørring Kommune Helt ude på kanten af Jylland. Der, hvor Jammerbugtens bølger grådigt spiser af klitterne og marehalmen, ligger byen. Lønstrup. Med små 600 indbyggere kunne det gamle fiskerleje som så mange andre landsbyer være fanget i en nedadgående spiral af befolkningsflugt, forfaldne huse og svigtende turisme. Men i Lønstrup er virkeligheden en helt anden. Fra den stejle kystskrænt spejder attraktive og arkitekto nisk veludførte sommerhuse ud over en by, hvor de gamle hoteller og fiskerhuse bliver plejet efter en bevarende lokalplan.»lønstrup har en enestående geografi,«fortæller den tidligere formand for Lønstrup Turistforening, Svend Bjørnager. Fiskeren har været en så toneangivende ildsjæl i be varingen af byen, at han i mange år gik under øgenavnet borgmesteren. Vinden leger kispus med hans Hemingway-agtige skæg.»vi har en rå kyst og smuk natur, hvor bygningsarven er blevet opført, så den passer naturligt ind i omgivelserne,«siger han. Et par kilometer mod øst inde i varmen på rådhuset i Hjørring sidder kommunens plan- og udviklingschef, Helle Lassen

14 »Det var indbyggerne i Lønstrup, der mente, at der skulle strammes op på bygningsarven,«forklarer hun. Mere præcist kom tankerne om faste retningslinjer fra folkene bag Lønstrup Café Bio.»Facaden på biografen er speciel med kraftige farver, der stikker ud i forhold til resten af byen. Nogle var trætte af farverne, men dem, der kunne lide facaden, ville gerne bevare den,«forklarer en af anpartshaverne i foreningen bag biografen, Hans Henrik Pedersen. Bevaringsværdige sommerhuse Så på borgernes opfordring gik den daværende Hjørring Kommune ind i arbejdet, og sammen fik embedsværket og Lønstrup i 2004 revideret den eksisterende bevarende lokalplan. Her blev en række sommerhuse udpeget som bevaringsværdige, og der blev indført en række restriktioner på brug og vedligehold. For eksempel er bykernen begrænset til helårsbeboelse, og der er flere meget detaljerede og konkrete retningslinjer for farvevalg, materialer, bygningselementer og skiltning. Lokalplanen berører også de større linjer som bevaring af det karakteristiske, snoede stiforløb. Med planen i hånden kan Hjørring Kommune gribe ind over for ting, der er i strid med reglerne.»men vi har ikke en kinamands chance for at håndhæve reglerne, hvis ingen har lyst til at følge dem. Derfor er det dejligt, at borgerne i Lønstrup har oparbejdet en fælles moral om at beskytte bygningsarven,«siger Helle Lassen. Tilbage i vinden peger Svend Bjørnager på et sommer hus på toppen af den yderste klitrække.»det er lige blevet solgt for otte millioner kroner.«hussalget er et godt eksempel på, at der er et økonomisk incitament for at bevare bygningsarven og håndhæve de stramme regler. Før tiltaget var boligpriserne i Lønstrups historiske bykerne i gennemsnit ni procent højere end resten af området. Efter tiltaget er de 89% højere.»hvis vi tillod, at folk bare byggede, som de havde lyst, ville Lønstrup blive en gang skralderværk. Når vi holder kvaliteten i byggeriet, holder vi også huspriserne oppe,«siger Svend Bjørnager. Praktiske overvejelser Kvalitet og bevarende lokalplan går også hånd i hånd på keramiker Dorte Visby og murer Søren Beikes vestvendsysselske parallelgård i udkanten af Lønstrup. En parallelgård er kendetegnet ved, at gård- og staldlængerne ligger parallelt med en gårdsplads imellem. Da ægteparret overtog gården for 17 år siden, lå bygningerne nærmest i ruiner. Men det er der blevet ændret på siden.»det sidste store projekt er laden. Vi har fornyet hele sydsiden, fået lavet nye porte, bærende konstruktioner og tag, så nu står bygningen klar til indretning af et nyt keramikværksted,«siger Søren Beikes. 52% af virksomhederne ønsker en bygning, der har kulturarvsværdier og vil betale mere i HUSleje for at opnå det. Den bevarende lokalplan En bevarende lokalplan er i store træk identisk med de almindelige lokalplaner. Den bliver kaldt bevarende, når hovedformålet er bevaring af bygninger eller bymiljøer, eller hvis den indeholder konkrete udpegninger af bevaringsværdige bygninger. Der er samme muligheder for at regulere med en bevarende lokalplan, som der er med andre lokalplaner. En bevarende lokalplan er kommunernes mest effektive værktøj til at sikre bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Kilde: Bygningskultur2015.dk 26 27

15 om lønstrup Fiskerleje ved Jammerbugten. Byen er præget af små fiskerhuse og eksklusive sommerhuse. Indbyggere: 542 (2014) Sommerhuse: Området har omkring sommerhuse (fra Rubjerg i syd til Nørlev i nord) Turister: Op til turister om ugen i sommersæsonen Ud over bygningsarven bliver turisterne blandt andet tiltrukket af Lønstrups mange kunst -håndværkere alt fra keramikere til guldsmede og specialbutikker. Læs mere om Lønstrup: loenstrup.dk Restaureringen af den bevaringsværdige gård finansierer de selv, ligesom Søren Beikes udfører alt håndværket sammen med sin kammerat, tømrer Christian Kaas Holm. Gården er bevaringsværdig, så de to håndværkere må i princippet ikke ændre på de ydre facader. Men da dele af laden har været styrtet sammen, har det bevaringsværdige til tider gemt sig godt blandt murbrokkerne.»for at løse problemerne har vi set på andre egnstypiske gårde og tilpasset kendetegnene til vores bygninger,«forklarer Søren Beikes. Mens Christian Kaas Holm tilføjer:»kommunen tænker meget praktisk, og udfører man et korrekt stykke arbejde, er de altid villige til at diskutere en dispensation, så det stemmer overens med lokalplanen.«retningslinjerne er nok bestemt i den bevarende lokalplan, men som Søren Beikes siger:»bygningsarven betyder meget for os alle sammen. Vi er alle engagerede i det specielt husejere, selvfølgelig, men almindelige beboere og sommerhusejere tager også et ansvar for at skabe den fælles sammenhængskraft.«fortiden SKABER FREMTIDEN Og netop det fælles initiativ for bevaringen af det unikke i Lønstrup er biografen og den tidligere omtalte facade et godt eksempel på. I mange år blev facaden skæmmet af store aluminiumsbogstaver, der viste, at her lå Caféen.»Og det var vi lidt trætte af,«siger Claus Holberg Nørager, aktiv i anpartsselskabet bag Lønstrup Biografteater og i Café Bio. Han fortsætter:»på et gammelt foto fra omkring 1920 kunne vi se, hvordan biografskiltet oprindeligt så ud. Sidste år fik vi så sat samme bogstaver op, og det er altså mere originalt.«for i Lønstrup skaber de fremtiden ved at kigge på fortiden. Udvikling i boligpriser Incentive har sammenlignet prisudviklingen i den historiske del af Lønstrup, før og efter den bevarende lokalplan blev indført, med udviklingen i resten af byen. Før tiltaget var boligpriserne i gennemsnit 9% højere i området for tiltaget. Efter tiltaget er forskellen steget til 89%. Hver prik angiver en solgt bolig. Note: 118 prikker for resten af Lønstrup er ikke vist Kr./m 2 Gennemsnit før tiltag +9% Bolighandler Gennemsnit efter tiltag +89%

16 Ribe Turismen blomstrer De smalle gader, bindingsværkshusene og den imponerende domkirke får besøgende til at strømme til Danmarks ældste by Et ejendomsmæglerstenkast fra Vadehavet ligger Ribe, Danmarks ældste by. I gammel tid var byen en vigtig port for vikingernes handel med Europa, og siden blev handelspladsen kristendommens indgang til Danmark. I dag blomstrer turismen i Ribe, og hvert år bevæger en million turister sig gennem de smalle gader. Trods flere forskellige tilbud er turisternes prioriteter klare.»vores gæster kommer i høj grad for at se de gamle huse og gader. Og så selvfølgelig domkirken,«siger Britt Steffensen Nielsen, direktør for Ribe Byferie Resort. Af samme grund har først Ribe Kommune siden Esbjerg Kommune sammen med lokale kræfter investeret i byens historiske bykerne med nye anlægsprojekter som det nye torv og vedligeholdelse af bygningsarven. Med byens fokus på bygningsarven har Ribe omfavnet en ofte uopdyrket guldgrube for de danske kommuner: Kulturarven. 83% af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter, og tal fra en britisk undersøgelse viser, at for hver krone det offentlige investerer i vedligeholdelse og rehabilitering af kulturarv, kommer der omkring 2,5 kroner tilbage

17 Danmarks ældste by Ribes historie kan føres helt tilbage til begyndelsen af 700-tallet, hvilket gør byen til Danmarks ældste by. I første omgang var den en handels plads på bredden nord for Ribe Å. Hurtigt begyndte byen at vokse ikke mindst på grund af de gode muligheder for at tage på togter ud i Nordsøen og dermed til England og Frankerriget. Som handelsby tæt på resten af Europa var Ribe en af de første danske byer, der stiftede bekendtskab med kristendommen, og omkring år 860 fik munken Ansgar tilladelse til at opføre en kirke i byen. Små 300 år senere i cirka 1150 begyndte opførelsen af den nuværende domkirke muligvis på samme sted som Ansgar Kirke. Domkirken stod færdig i cirka Store dele af den oprindelige by gik til ved en større brand, hvorfor Ribes historiske bymidte i dag er præget af huse fra og 1600-tallet. 83% af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter. I Ribe betaler investeringerne sig, og selv om Danmarks ældste by set gennem de globale briller kun er en lille bitte en af slagsen, har også det store udland fået øjnene op for de sønderjyske kvaliteter.»vi har mange gæster fra Danmark og Holland, men folk rejser helt fra Rusland for at besøge Ribe,«siger Britt Steffensen Nielsen. Hvor mange besøgende, der har valgt byen på grund af bygnings arven, har indtil nu svævet i vinden. På de næste sider kan du med udgangspunkt i Ribe og Esbjerg Kommune læse, hvordan bygningsarven kan have positive effekter på: Tiltrækningen af turister. Antallet af arbejdspladser i lokalområdet. Økonomien for både erhvervsliv og kommune

18 Bygningsarv tiltrækker turister Hvert år valfarter turisterne til Ribe, men hidtil har det været usikkert, hvor vigtig bygningsarven har været for de mange besøg. Konsulentfirmaet Incentive har regnet på sammenhængen mellem antallet af bevaringsværdige bygninger og antallet af overnatninger i en kommune.»grafen viser, at byer, der har flere bevaringsværdige bygninger, hvert år modtager flere overnattende turister,«forklarer Kristian Kolstrup, manager og partner i Incentive. I analysen har Incentive taget antallet af overnatninger i alle de tidligere sønderjyske kommuner og sammenholdt det med de forskellige byers byggede kulturarv.»den stiplede linje viser gennemsnittet af, hvor mange personer der overnatter i et område på grund af bygningsarven, samtidig med vi tager højde for, at der også er andre grunde til, at folk vælger at overnatte i en given by,«siger Kristian Kolstrup. På grafen kan vi se, at Gråsten og Nordborg begge med forholdsvis lidt bygningsarv ligger et godt stykke over den stiplede linje.»i Gråsten formoder vi, at specielt Gråsten Slot er med til at tiltrække besøgende,«siger Kristian Kolstrup. I Nordborg er situationen en lidt anden. Her har industrien nok en finger med i spillet.»for Nordborg kan overnatningerne bunde i, at byen er hovedkvarter for Danfoss-koncernen, og at der derfor er mange forretningsfolk, som har brug for overnatning,«peger Kristian Kolstrup på. Også Ribe ligger over gennemsnittet.»når Ribe har flere besøgende, end hvad vi umiddelbart ville forvente ud fra bygningsarven, kan det skyldes, at byen er god til at markedsføre sig selv, og at den har flere særlige attraktioner, blandt andet domkirken, der tiltrækker ekstra besøgende,«siger Kristian Kolstrup. I den modsatte ende af grafen med meget lidt bygningsarv og få overnatninger ligger blandt andet Sundeved og Sydals.»I disse kommuner er der få overnatninger, når vi ser bort fra campinggæster,«siger Kristian Kolstrup Overnatninger pr. år i gamle kommuner Christiansfeld Gråsten og Nordborg Tønder Augustenborg, Broager og Rødding Bredebro og Højer Sundeved og Sydals Mål for bevaringsværdi Haderslev Ribe Sønderborg Tinglev og Aabenraa C B A A Antallet af turistovernatninger, en by vil have uanset bygningsarven. B Antallet af turistovernatninger, der i gennemsnit skyldes bygningsarven. C Antallet af turister, der ikke kan forklares med bygningsarven. Ud fra A, B og C kan vi bestemme, hvor mange turist overnatninger der bunder i bygningsarven. B A+B+C 2/3 af TURISTovernatninger i Ribe skyldes Bygningsarv Kilde: Danmarks Statistik (overnatninger) og Kulturstyrelsen (bevaringsværdi). Noter: Overnatninger er kommercielle overnatninger fratrukket kystnær camping i de gamle kommuner. Tal er gennemsnit af årene Antal bygninger inden for en radius af en km fra bycentrum med SAVE-vurdering antal fredede bygninger giver Mål for bevaringsværdi. Resultatet er signifikant på 5%-niveau

19 Turister giver øget omsætning og skaber job i Ribe 389 kr. bruger hver turist i Ribe i døgnet Omsætning i Ribe sammenlignet med officielle kilder for området. (kr./døgn) 573 Region Syddanmark 389 Ribe 367 Kystturister i Region Syddanmark 302 Sønderjylland 92 mio. kr. omsætning årligt pga. bygningsarv Overnatninger i Ribe pga. bygningsarv Årlig omsætning fra overnattende gæster Årlig omsætning fra endagsturister Samlet omsætning pga. bygningsarv 2/ % - andel der er bosat i Esbjerg Kommune 389 kr. pr. turist 1, mio. kr. 136 job pga. øget omsætning fra turister Detailhandel Andre brancher Transport og rejseservice Overnatning Restaurant Forlystelser m.m. 14 mio. kr. ekstra til kommunens indtægter Kommercielle overnatninger Baseret på gennemsnitlig omsætning per i Ribe årligt 1 ansat i de forskellige erhverv i Sønderjylland. Job i alt (fordelt på brancher) mio. kr. 50 mio. kr. 92 mio. kr Ansatte der bor i Esbjerg Kommune mio. kr. Hertil kommer øgede indtægter fra selskabsskat kr. pr. job 1 Baseret på tal fra VisitDanmark og andre undersøgelser kan vi se, at en turist i Ribe i gennemsnit bruger 389 kroner i døgnet. Ud fra det kan vi beregne den gennemsnitlige omsætning, som bygningsarven genererer for Ribe. Da Ribe hvert år har turistovernatninger, kan vi se, at af overnatningerne bliver booket på grund af Ribes unikke bygninger. Da hver turist i gennemsnit bruger 389 kroner i døgnet, genererer de overnattende bygningsarvsturister en årlig omsætning på 42 millioner kroner. Med tal fra VisitDanmark kan vi beregne det gennemsnitlige forhold mellem omsætning fra endagsturister og overnattende gæster i Sønderjylland. Her får vi en årlig omsætning fra endagsturister på 50 millioner kroner. Dermed genererer bygningsarven i Ribe en årlig omsætning på 92 millioner kroner. Baseret på en gennemsnitlig omsætning pr. ansat i Sønderjylland skaber den ekstra omsætning 136 ekstra job. Hvis alle de 136 personer alternativt havde været arbejdsløse, betyder det, at Esbjerg Kommune forbedrer sit budget med i alt 14 mio. kr. årligt, når man samtidig tager højde for, at omkring 20% af de ansatte bor i andre kommuner. Hertil kommer øgede udgifter fra selskabsskat. Kilde: Incentive på baggrund af VisitDanmark. Note: Sønderjylland er: Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Kilde: 1 Incentive på baggrund af Danmarks Statistik. 2 Fra Bygningsarv tiltrækker turister på side Beregnet ud fra det gennemsnitlige forhold mellem omsætning fra endagsturister og overnattende gæster i Sønderjylland. Tal er baseret på Turismens økonomiske betydning i Sønder jylland, VisitDanmark Kilde: Incentive på baggrund af Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland. VisitDanmark Note: Baseret på gennemsnit af Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Kilde: 1 Effekt på gennemsnitligt kommunalt budget af at en arbejdsløs kommer i arbejde (gennemsnit af dagpengemodtager og kontanthjælpsmodtager). Indeholder sparede omkostninger til arbejdsløse og ekstra skatteindtægter fra personligt arbejde. Effekter på statens bloktilskud til kommunen er ikke med

20 Direktøren: Gæsterne vil mærke historien Turister søger tilbage til den autentiske fortid på deres ferie.»folk forbinder byen med domkirken og bygningsarven,«siger Britt Steffensen Nielsen, direktør ved Ribe Byferie Resort Med over en million gæster om året er Ribe en af de bedst besøgte destinationer i Sønderjylland. Byen har en bred vifte af oplevelsesmuligheder, lige fra Ribe VikingeCenter til Ribe Kunstmuseum. Men for den menige turist er det ofte noget helt andet, der trækker.»når vi markedsfører Ribe for vores kundegrupper, hører vi, at bygningsarven er den største reason to go,«siger Britt Steffensen Nielsen, direktør ved Ribe Byferie Resort. Hun forklarer videre, at det er meget oppe i tiden, at turister vil tilbage til fortiden. Men det skal være autentisk.»vi har lavet analyser, hvor vi har spurgt folk, hvad deres bedste oplevelser i Ribe har været. Og der skriver de, at det har været at gå gennem de gamle gader og mærke historien.«kommercielle tanker Da Britt Steffensen Nielsen tiltrådte som direktør i 2001, var den kommercielle tilgang til bygnings arven støvet, og historien blev ikke set som et område, hvor der var penge at tjene

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

VÆRDIEN AF BYGNINGSARVEN Realdania marts 2015

VÆRDIEN AF BYGNINGSARVEN Realdania marts 2015 VÆRDIEN AF BYGNINGSARVEN Realdania marts 2015 5 CENTRALE RESULTATER Læs mere om tallene og de andre resultater i de næste 4 siders opsummering 2 30% Højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse.

Læs mere

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource?

Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource? GENANVENDELSE AF BYGNINGSMASSE, DER ER DEL AF KULTURARVEN Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource? Intro Fredning og bevaringshensyn Værdisætning hvad har værdi og for hvem? Bygningsarvens

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune

For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

Sådan gjorde vi i Hasseris

Sådan gjorde vi i Hasseris Sådan gjorde vi i Hasseris Praksis og erfaringer Steen Trant Arkitekt m.a.a. Teknik- og Miljøforvaltningen Nye lokalplaner i Hasseris Hvorfor det store arbejde med 7 lokalplaner, når der nu var en lokalplan

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. december 2014 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Screening af muligheder for opførelse

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Brønderslev: 27 bygninger, 6 bymiljøer Hjallerup: 6 bygninger, 2 bymiljøer Dronninglund: 13 bygninger, 2 bymiljøer Asaa: 8 bygninger Derudover

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune 16 01 12 Stakeholderanalyse for Tønder Kommune Tønder Kommune/ 11CityDesign Steffen Gulmann, direktør, adj. professor CBS Analysen: Grundlag for Tønder Kommunes strategi - En del af analysesystemet: Tønder

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg. Principielle retningslinjer for opsætning af solfangere/celleanlæg Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan Grænseområdet prioriterer anerledes Grænseområdets særlige kvaliteter Kontakter på den anden side af grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Steder med sjæl. Læs mere på www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Læs mere på www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Udstillingen Steder med sjæl fortæller, hvordan og hvorfor vi sikrer vores kulturarv i Danmark og rejser spørgsmålet: Hvor er kulturarven i din kommune? Giv din mening til kende og stem

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere