Sådan gjorde vi i Hasseris

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sådan gjorde vi i Hasseris"

Emil Johannsen
8 år siden
Visninger:

1 Sådan gjorde vi i Hasseris Praksis og erfaringer Steen Trant Arkitekt m.a.a. Teknik- og Miljøforvaltningen

5 Nye lokalplaner i Hasseris Hvorfor det store arbejde med 7 lokalplaner, når der nu var en lokalplan for området? Teknik- og Miljøforvaltningen

6 Den daværende lokalplan var ikke egnet som administrationsgrundlag fordi: Alle ændringer på bygningerne kræver dispensation Planen siger ikke noget om, hvad man må eller ikke må som udgangspunkt må man ingenting SAVE kun på ejendomme før 1940 Kvarteret skal kunne udvikle sig, men i respekt for herlighedsværdier og samfundsmæssige bevaringsinteresser. Teknik- og Miljøforvaltningen

udgangspunkt må man ingenting SAVE kun på ejendomme før 1940 Kvarteret skal kunne udvikle sig,

8 Strøybergsvej 66

9 Politiske mål i de nye lokalplaner: Give mulighed for at den enkelte kan modernisere og bygge om, uden at kvarterets bevaringsværdier lider skade. Sikre, at områdets grønne karakter og store gamle træer bevares Sikre at området ikke fortættes yderligere Teknik- og Miljøforvaltningen

10 Spilleregler til sikring af målene: - Man må gerne bygge om/til men skal respektere husets stilart - De store grunde må ikke udstykkes - Udpegede, bevaringsværdige træer må ikke fældes Teknik- og Miljøforvaltningen

11 Tidsforløb 1. April 2004: Politisk principbeslutning om projektstart Sommeren 2004: Rødjakkerne kommer Efteråret 2004: Konceptet for planerne udvikles Forår : 7 Lokalplanprocesser med: Borgermøder og massiv offentlighedsfase med Hasseris grundejerforening som samarbejdspartner Byvandringer Intensivt brug af pressen til formidling Hjemmesideformidling af bevaring Teknik- og Miljøforvaltningen

2004: Konceptet for planerne udvikles Forår 2005-2009: 7 Lokalplanprocesser med: Borgermøder og

12 Borgermøder og byvandringer ved hver plan deltagere pr borgermøde personer til byvandringerne Gode diskussioner undervejs Borgermøder i samarbejde med grundejerforeningen Teknik- og Miljøforvaltningen

13 Hvilke kriterier bedømmes husene efter i SAVE? Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Vedligeholdelsesstand Originalitet Der gives en samlet bevaringsværdi ud fra en vurdering af ovenstående punkter. PS: SAVE er en forkortelse af Survey of Architectual Values in the Environment" Teknik- og Miljøforvaltningen

Originalitet Der gives en samlet bevaringsværdi ud fra en vurdering af ovenstående

14 Karakterskalaen: Karaktererne 1-3 gives til huse med høj bevaringsværdi Karaktererne 4-6 gives til huse med middel bevaringsværdi Karaktererne 7-9 gives til huse med lav bevaringsværdi Udpegningen af bymiljøer og bygninger med bevaringsværdi i SAVEarbejdet er ikke juridisk bindende for hverken borgere eller kommune, men kun vejledende. Teknik- og Miljøforvaltningen

bevaringsværdi Udpegningen af bymiljøer og bygninger med bevaringsværdi i SAVEarbejdet er

17 Ideen om stilarter Hvorfor tænke på stilarter? Hvorfor regulere på enkeltejendomme i stedet for delområder? Teknik- og Miljøforvaltningen

24 Hvordan kom planerne til at se ud? Hvad indeholder de, og hvordan skal de bruges? Teknik- og Miljøforvaltningen

25 Lokalplanen indeholder: Kortbilag med stilart Kortbilag med bevaringskategori Stilblade for hver stilart (vejledning) Planbestemmelser for hver stilart Generelle planbestemmelser Dispensationsadgang Teknik- og Miljøforvaltningen

26 Bilag 2 Bevaring: Teknik- og Miljøforvaltningen

27 Bilag 3: Stilarter Teknik- og Miljøforvaltningen

28 Generelt om lokalplanen: Mest restriktiv for bevaringsværdige huse i en stilart Mulighed for at tilbageføre et hus til oprindeligt udseende uanset stilart (uden dispensationer) Arkitektonisk legeplads = huse uden stilart og bevaringsværdi NB: Ingen stilart: Huset kan ikke placeres i en af de 12 kasser ingen arkitektoniske kvaliteter NB: Ingen bevaringskategori: referer til SAVE ingen værdi Bebyggelsestæthed, anvendelsesbestemmelser og regler for hegn i skel følger praksis fra den gamle lokalplan! Teknik- og Miljøforvaltningen

29 s

30 Hvorfor gik det godt? Tiden var moden til at tale om bevaring af enfamiliehuse (beboerne havde set grelle eksempler i deres kvarter på det modsatte) Massiv borgerinddragelse med ærlighed omkring målet Grundejerforeningen var en aktiv og god medspiller Stilbladene var et gennembrud for kommunikation med borgerne om arkitektur Den lokale avis optrykte alle stilblade i deres boligsektion/søndag Alle SAVE-oplysninger mv. blev sendt til borgerne og kunne ses på www. Nogle grundejere konkurrerede indbyrdes på SAVEkarakteren. Alt var åbent og fremlagt Folk fik øjnene op for kvaliteterne i deres eget hus Selv ejendomsmæglerne er begyndt at bruge husenes stilart og bruger bevaringsværdi som salgsparameter

32 Eksportservice til andre kommuner

Relaterede dokumenter

Egil Fischers Ferieby

Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs