Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse en afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Transkript

1 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -1 af 10 Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse en afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Marts 2016

2 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -2 af 10 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning af lægers bibeskæftigelse Baggrund... 2 Et indberetningssystem baseret på tillid... 2 Rigsrevisionens forundersøgelse af lægers bibeskæftigelse Hovedresultater for Præsentation af resultater for Svarprocent i pct. har uændret bibeskæftigelse... 4 Typer af bibeskæftigelse... 5 Læger med bibeskæftigelse er jævnt fordelt på alle hospitaler Oversigt over de fem typer af bibeskæftigelse... 6 A. Personlig indkomst i forbindelse med forskningsprojekter fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv B. Privat økonomisk interesse... 6 C. Attester for hvilke der kan kræves særskilt honorar... 7 D. Bibeskæftigelse udover hovedbeskæftigelse, herunder deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringsselskaber, råd og nævn mv E. Tilknytning til lægemiddel- eller medicovirksomhed og/eller en specialforretning med medicinsk udstyr, der enten kræver anmeldelse til Sundhedsstyrelsen eller tilladelse fra Sundhedsstyrelsen... 9

3 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -3 af Sammenfatning af lægers bibeskæftigelse 2015 Baggrund Siden 2007 har Region Hovedstaden haft egne regler om lægers bibeskæftigelse og om modtagelse af økonomiske støtte. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008, indgik Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse for de tre lægegrupper cheflæger, overlæger og afdelingslæger. (Se evt. uddybende om retningslinjer for bibeskæftigelsen i bilag 8). I 2012 indførte Region Hovedstaden elektronisk registrering via et skema, som den enkelte læge selv udfylder. Registreringen for 2015, er således den fjerde elektroniske registrering i Region Hovedstaden. Den årlige afrapportering af lægers bibeskæftigelse, bunder i et ledelsesmæssigt ønske om, at skabe et fælles og systematisk overblik over omfanget og typer af bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau. Overordnet bygger en række funktioner i sundhedsvæsnet på, at læger har bibeskæftigelse, fx. undervisning af studerende og udarbejdelse af attester i forsikringssager. Læger er også ofte involveret i forsknings- og udviklingsprojekter samt repræsentanter i offentlige og halvoffentlige råd, nævn og kommissioner, hvor der er brug for deres faglige viden. Flere læger har også bibeskæftigelse på andre offentlige sygehuse eller på egne eller private klinikker. Relevant og nødvendig bibeskæftigelse skal balancere med arbejdsgiverhensynet, i forhold til den enkelte læges habilitet, og virke som uafhængig af andre interesser. Et indberetningssystem baseret på tillid Det nuværende godkendelsessystem for bibeskæftigelser, hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om, at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse. Såfremt denne orientering ikke vurderes som fyldestgørende, kan ledelsen bede om yderligere information, før den endelige beslutning om forenelighed træffes. Grundlæggende er der således tale om et indberetningssystem for lægers bibeskæftigelse, der er tillidsbaseret. I praksis er det et dialogværktøj, der giver ledelsen en ensartet metode til dialogen med lægen. Dialogsystemet, der er afhængigt af lægens informationsansvar, kan ikke fungere som uafhængigt kontrolsystem, fordi der er begrænsede muligheder for at opdage problemer ved forglemmelse eller, hvis der afgives urigtige oplysninger af lægen. Informationspligten og dialogformen omkring bibeskæftigelse er opbygget således, at der, hvis der bliver opmærksomhed om problematiske bibeskæftigelser, vil blive gennemført en frasortering af uforenelig bibeskæftigelse enten i forbindelse med ansættelsen, ved lægens konkrete henvendelse til ledelsen eller i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Det er væsentligt at understrege, at der med den enkelte læges bibeskæftigelse, hverken må kunne drages tvivl om lægens interesseforhold og uvildighed i forhold til behandling af, og rådgivning af patienter, samt at bibeskæftigelse, hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt, må kunne påvirke lægens indsats i hovedansættelsen i Region Hovedstaden. 2

4 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -4 af 10 Rigsrevisionens undersøgelse af bibeskæftigelse blandt læger på hospitalerne i regionerne Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af bibeskæftigelse blandt læger på hospitalerne i regionerne. Undersøgelsens hovedformål er at undersøge, om myndighederne sikrer, at lægernes bibeskæftigelse er foreneligt med hovedbeskæftigelsen i henhold til de gældende retningslinjer på området. Der er forud for undersøgelsen gennemført en forundersøgelse. I forundersøgelsen gennemførte Rigsrevisionen interviews med ledende overlæger på to afdelinger på hhv. Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital. Derudover er der gennemført interviews med hospitalernes HR-afdelinger. Rigsrevisionen forventer at afrapportere undersøgelsen i en beretning til Statsrevisorerne i november Administrationen orienterer regionsrådet, når beretningen er afgivet. Hovedresultater for 2015 Resultaterne af den gennemførte registrering i 2015 viser; at den samlede svarprocent er 95 pct. I 2014 var den samlede svarprocent ligeledes 95 pct. at 61 pct. af regionens cheflæger, overlæger og afdelingslæger der har registreret, angiver at have bibeskæftigelse. I 2014 var andelen 62 pct. at knapt halvdelen af lægerne med bibeskæftigelse, har mindre end 15 timer bibeskæftigelse om måneden, hvilket er enslydende med resultatet i 2014 at læger med bibeskæftigelse i gennemsnit har 1,6 bijobs. Eksempelvis kan en læge undervise, forske, deltage i råd og nævn og udarbejde attester mv. I 2014 var gennemsnittet ligeledes 1,6 bijobs at 3 pct. af lægerne i målgruppen i 2015 har oplyst om privatøkonomisk interesse så som (med)ejerskab, bestyrelsesposter eller aktier i medicinalvirksomhed. Det tal var i pct. og der ses således en lille stigning at bibeskæftigelse oftest forekommer inden for det offentlige sundhedsvæsen samt offentlige institutioner som styrelser/ministerier samt uddannelsesinstitutioner der pågår en lokal ledelsesmæssig opfølgning for læger, hvor den indberettede bibeskæftigelse ikke er vurderet forenelig med hovedbeskæftigelsen og derfor skal bringes i overensstemmelse med retningslinjerne for bibeskæftigelse. Det generelle billede af bibeskæftigelse ligger på niveau med resultaterne i både 2013 og 2014, og der ses ikke nye og afvigende tendenser i registreringerne. Omfanget af bibeskæftigelse i regionen, såvel lønnet som ulønnet indikerer, at der er en betydelig efterspørgsel efter lægespecialistkompetencer og en relativ høj fleksibilitet hos lægerne. Sammenfattende vurderer Center for HR, at indberetningen i 2015 er gået fint, og registreringen er gennemført med en svarprocent på 95 pct. Den høje svarprocent er ensbetydende med, at hovedparten af alle læger i målgruppen har drøftet eventuel bibeskæftigelse med ledelsen, og samtlige læger med bibeskæftigelse har fået vurderet denne forenelig med deres hovedansættelse i regionen. Ved opmærksomhed på problematiske bibeskæftigelser, bliver disse håndteret enten i forbindelse med ansættelsen, ved lægens konkrete henvendelse til ledelsen eller i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Kun 2 pct. af lægerne har ikke foretaget registrering i I 2014 var det ligeledes 2 pct., der ikke havde registreret. I 2014 manglede 1 pct. af lægerne at få deres registrering vurderet af deres leder, da data blev trukket. I 2015 mangler lidt flere læger, nemlig 2 pct. svarende til 58 læger, at få vurderet de- 3

5 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -5 af 10 res skema af deres leder. Der er således en yderligere potentiel stigning i svarprocenten, hvis de sidste ledere fik vurderet de skemaer, der står uvurderet. Overordnet set, er det ganske små forskelle i svarprocenten fra 2014 og 2015, som ikke er mulige at forklare. Oplysningspligten gælder kun de læger, der har eller ønsker at optage bibeskæftigelse, men alle opfordres til at udfylde skemaet. Lokalt er der opfølgning på de læger, der ikke har oplyst om bibeskæftigelse. På hvert hospital er det direktionens/centerledelsens ansvar, at der årligt afholdes samtaler med alle læger i målgruppen, uagtet om lægen har indberettet oplysninger i systemet for lægers bibeskæftigelse eller ikke. Derudover har hvert hospital statusoversigter til rådighed, og bør i registreringsperioden følge op på de læger, der mangler at oplyse om bibeskæftigelse. Sammenfattende er vurderingen ud fra de indhentede oplysninger i 2015, at lægerne handler i overensstemmelse med aftalen om oplysningspligt mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger, og samtidig efterlever regionens egne retningslinjer på området. 2. Præsentation af resultater for 2015 Nedenfor beskrives de overordnede resultater for registreringen i I bilag 1-7 ses supplerende tabeller med uddybning af de registrerede data. Svarprocent i 2015 Regionen har cheflæger, overlæger og afdelingslæger i målgruppen med oplysningspligt. Af dem har læger foretaget en registrering. Dette svarer til 95 pct. af lægerne i målgruppen. 2 pct. af lægerne har ikke fået vurderet deres udfyldte skema af ledelsen og 3 pct. af lægerne er inaktive på registreringstidspunktet grundet barsel, orlov, langtidssygemelding o. lign. Tabel 1: Overordnet resultat af svarprocent ved registrering af bibeskæftigelse i Region Hovedstaden Antal Pct. Registrering ikke foretaget af læge 59 2% Afventer leders vurdering 53 2% Under vurdering af leder 3 0% Vurderet uforenelig af leder 0 0% Vurderet forenelig af leder % Læge er inaktiv 103 3% I alt % Lægerne kan løbende oplyse og indberette om bibeskæftigelse. 77 pct. har uændret bibeskæftigelse I 2015 har 77 pct. af lægerne svaret, at oplysningerne vedrørende bibeskæftigelse er uændret i forhold til Det betyder, at denne store gruppe læger, har besvaret skemaet med ganske få klik, da de i forbindelse med de tidligere registreringer har oplyst om deres eventuelle bibeskæftigelse, og fået denne vurderet. Det er således værd at bemærke, at den årlige registrering for 77 pct. af målgruppen, 4

6 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -6 af 10 svarende til læger, må forventes at være gennemført på relativ kort tid. Ved sidste års registrering var der ikke sket ændringer for 75 pct. af lægerne. Læger der har fået ny bibeskæftigelse eller væsentlige ændringer i eksisterende aftaler, har beskrevet denne og dermed brugt mere tid på registreringen. Læger skal også orientere om og have vurderet bibeskæftigelse, i forbindelse med en ny ansættelse. Typer af bibeskæftigelse Af tabel 2 fremgår, at 61 pct. af lægerne, der har foretaget registrering i 2015, har oplyst, at have bibeskæftigelse jf. regionens brede definition af området. I 2014 havde 62 pct. af lægerne bibeskæftigelse. En læge kan udøve flere typer af bibeskæftigelse. 45 pct. oplyser, at de har Bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelsen herunder også deltagelse i råd, nævn, styrelser, forsikringsselskaber mv. Bibeskæftigelsen finder sted på andre regionale hospitaler, medicinalvirksomheder, privathospitaler, uddannelsesinstitutioner, styrelser, ministerier, forsikringsselskaber, Falck/SOS international og i råd og nævn mv. (bilag 6). Tabel 2: Typer af bibeskæftigelse i Region Hovedstaden Antal Pct. Modtager personlig økonomisk indkomst til forskningsprojekter fra private virksomheder mv. 74 3% Har (privat)økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter 52 2% Udarbejder attester, der giver dig særskilt honorar % Tager bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % Får tilknytning til en lægemiddel- eller medicovirksomhed og/eller en specialforretning med medicinsk udstyr, der enten kræver anmeldelse til Sundhedsstyrelsen eller tilladelse fra Sundhedsstyrelsen % Udøver ikke bibeskæftigelse % I alt % Note 1: En læge kan udøve flere typer af bibeskæftigelse, og kan derfor have sat flere kryds (konstruerede totaler). Læger med bibeskæftigelse er jævnt fordelt på alle hospitaler Med enkelte undtagelser, er niveauet for bibeskæftigelse på regionens hospitaler relativt jævnt. Markante afvigelser ses i Center for HR og Center for IMT, hvortil det skal bemærkes, at der begge steder, er relativt få læger i målgruppen. Tabel 3: Andel af læger med bibeskæftigelse fordelt efter hospital i 2015 (oplysninger i procent og antal) BFH BOH HGH NOH AHH RHP RH CSU CHR CIMT DPV Total Ja % 50% 58% 60% 58% 62% 64% 50% 83% 25% 67% 61% Nej % 50% 42% 40% 42% 38% 36% 50% 17% 75% 33% 39% I alt

7 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -7 af Oversigt over de fem typer af bibeskæftigelse Nedenfor vises resultaterne over de fem typer af bibeskæftigelse, som indgår i lægernes spørgeskemaer: A. Personlig indkomst i forbindelse med forskningsprojekter fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. B. Økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter i medicinalvirksomheder eller apparaturleverandører o.l. C. Attester for hvilke der kan kræves særskilt honorar. D. Bibeskæftigelse i øvrigt ud over din hovedbeskæftigelse, herunder også deltagelse og arbejde i råd, nævn, styrelser, forsikringsselskaber mv. E. Tilknytning til en lægemiddel- eller medicovirksomhed og/eller en specialforretning med medicinsk udstyr, der enten kræver anmeldelse til Sundhedsstyrelsen eller tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. A. Personlig indkomst i forbindelse med forskningsprojekter fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. 74 læger, svarende til 3 pct., oplyser, at de modtager personlig indkomst fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. til at gennemføre forskningsprojekter. Omkring halvdelen af de læger, der har oplyst at de modtager personlig indkomst i forbindelse med forskningsprojekter, modtager op til kr. om året. Andelen, der modtager over kr., er fordoblet fra 7 personer i 2014 til 14 i Ligeledes er der sket en stigning i antallet, der modtager mellem til kr. fra 14 læger i 2014 til 22 læger i Tabel 4: Den forventede samlede beløbsstørrelse på personlig indkomst ifm. forskningsprojekter i det kommende år (=2016) Antal Pct. Under kr. 16 1% kr. 22 1% kr. 22 1% kr. og derover 14 0% Modtager ikke personlig indkomst % I alt % B. Privat økonomisk interesse 2 pct., svarende til 52 læger oplyser, at de har privat økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter i medicinalvirksomheder og apparaturleverandører eller aktieposter i medicinalvirksomheder. Dette er enslydende i 2013 og

8 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -8 af 10 Tabel 5: Andel af læger med privat økonomisk interesse i 2015 Antal Pct. (Med)ejerskab 32 1% Bestyrelsesposter 5 0% Anden 15 1% Har ikke privatøkonomisk interesse % I alt % C. Attester for hvilke, der kan kræves særskilt honorar I alt har 28 pct. af lægerne i 2015 oplyst, at de udarbejder attester, der giver særskilt honorar. Dette er en enkelt pct. lavere end niveauet det forgående år. Hovedparten af disse attester er statusattester fra kommunerne, og speciallægeerklæringer til eksempelvis forsikringsselskaber og styrelser mv. ¾ af de læger der udarbejder attester, udarbejder mellem én og to attester pr. måned. Udfærdigelsen af en attest varierer afhængig af typen af attester, og kan variere fra ca minutter. Tabel 6: Antal attester udarbejdet i alt pr. år Antal Under % % % 25 og derover 176 6% Udarbejder ikke attester % I alt % Note: Antal attester-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: Antal pr. uge, antal pr. måned og antal pr. år. (Der antages 52 uger pr. år og 12 måneder pr. år). Pct. D. Bibeskæftigelse udover hovedbeskæftigelse herunder deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringsselskaber, råd og nævn mv. Af de læger, som har deltaget i registreringen, har læger registreret bibeskæftigelse i kategorien Bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse. Det svarer til 45 pct. af lægerne. Andelen er enslydende med En læge kan have mere end én bibeskæftigelse. Lægerne oplyser bl.a. her om deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringsselskaber, råd og nævn mv. Hvor foregår bibeskæftigelsen? Af de registreringer om bibeskæftigelse udover hovedbeskæftigelse, har 897 oplyst, at have bibeskæftigelse inden for det offentlige sundhedsvæsen, privathospitaler, klinik, egen klinik eller medicinalvirksomhed. I 2014 var antallet 863 og i 2013 var det 741. Der ses således en stigning i antallet af bibeskæftigelser udover hovedbeskæftigelsen. Ses der nærmere på de enkelte områder i tabel 7, kan det fremhæves, at 12 pct. har bibeskæftigelse inden for det offentlige sundhedsvæsen, hvilket er enslydende med Det omfatter bl.a. læger, der 7

9 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -9 af 10 kører lægeambulancer, deltagelse i 1813 vagter og læger, der fx tager vagter på afdelinger, hvor de tidligere har været ansat. Dette forekommer både i og uden for Region Hovedstadens hospitaler. Enslydende med 2013 og 2014 har 10 pct. i 2015 angivet, at de har bibeskæftigelse på privathospitaler, klinik eller lignende institutioner. 3. pct. har oplyst, at have bibeskæftigelse på egen klinik med eget ydernr., en procent mindre end i Og endelig har 5 pct. oplyst, at have bibeskæftigelse på medicinalvirksomheder. Andelen er også her enslydende med 2013 og Inden for kategorien Andet, er de hyppigst forekommende registreringer andet sted, uddannelsesinstitutioner og styrelser/ministerier. Tabel 7: Hvor foregår bibeskæftigelsen? For læger der har registreret Antal Pct. Det offentlige sundhedsvæsen/andre regionale hospitaler % Privathospitaler 185 6% Klinik eller lignende institutioner 115 4% Egen klinik/eget ydernr. 95 3% Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører eller lignende 144 5% Anden lægelig bibeskæftigelse % Tager ikke bibeskæftigelse i øvrigt % I alt % Note: Konstruerede totaler der er mulighed for flere svar. Hvilken type af bibeskæftigelse varetager lægerne? 52 pct. har i 2015 registreret, at deres ansættelsesforhold enten drejer sig om vagt eller beredskabsforpligtigelse, normal dagtjeneste eller konsulentbistand. Niveauet i 2014 var 51 pct. og i 2013 var det 49 pct. Der ses således en lille stigning. Knapt 2/3 af de læger der har registreret bibeskæftigelse udover hovedbeskæftigelse svarende til 872 læger, har i 2015 oplyst, at der er tale om konsulentbistand, herunder faglig rådgivning og undervisning mv. Niveauet svarer til både 2013 og pct. af lægerne oplyser i 2015, at de har normal dagtjeneste, hvorved forstås patientbehandling, operationsvirksomhed mv. inden for almindelig arbejdstid. 9 pct. oplyser, at der er tale om vagt eller beredskabsforpligtigelse (herved forstås en forpligtigelse til at være til rådighed i forbindelse med patientforløb i bibeskæftigelsen inkl. opkald og telefonkonsultation). 8

10 Punkt nr Afrapportering om lægers registrering af bibeskæftigelse Bilag 1 - Side -10 af 10 Tabel 8: Type af bibeskæftigelse for læger der har registreret Antal Pct. Vagt eller beredskabsforpligtigelse 275 9% Normal dagtjeneste % Konsulentbistand % Tager ikke bibeskæftigelse i øvrigt eller ikke besvaret % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Langt hovedparten af de læger der har registreret bibeskæftigelse har oplyst, at deres bibeskæftigelse knytter sig til deres lægefaglige speciale billeder er enslydende med 2013 og I alle årene har specialerne anæstesiologi, psykiatri og ortopædisk kirurgi, været de specialer, hvor der forekommer mest bibeskæftigelse. Timer Lidt under halvdelen af de læger, der har bibeskæftigelse udover hovedansættelsen, har under 15 timers bibeskæftigelse pr. måned. Dette er enslydende med både 2013 og Af de læger, der har bibeskæftigelse udover hovedansættelsen, har lidt mindre end 1/3 bijob 25 timer eller mere om måneden. Niveauet er enslydende med 2013 og Læger med 20 timer eller mere om måneden, er eksempelvis læger med skadevagter eller læger, der kører lægeambulancer her er vagterne af 12 timers varighed. Tabel 9: Antal timer for læger med bibeskæftigelse i øvrigt pr. måned Udvalg Alle Antal Pct. Antal Pct. Under 5 timer pr. måned % 213 7% 5-14 timer pr. måned % % timer pr. måned % % 25 timer pr. måned eller mere % % Tager ikke bibeskæftigelse i øvrigt % I alt % % Note: Antal timer-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: Timer pr. uge, timer pr. måned og timer pr. år. (Der antages 4,5 uger pr. måned og 12 måneder pr. år). E. Tilknytning til lægemiddel- eller medicovirksomhed og/eller en specialforretning med medicinsk udstyr, der enten kræver anmeldelse til Sundhedsstyrelsen eller tilladelse fra Sundhedsstyrelsen Oplysningspligten omfatter endvidere tilknytning til lægemiddel- eller medicovirksomhed og/eller en specialforretning med medicinsk udstyr, der enten kræver anmeldelse til Sundhedsstyrelsen eller tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. 374 læger, svarende til 13 pct. oplyser, at de har tilknytning til en sådan virksomhed eller specialforretning. I 2014 var tallet 15 pct. 9

11 Punkt nr Udpegning til Østersøpartnerskabet Bilag 1 - Side -1 af 4 Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Partnerskab for Østersøturisme. Foreningen har hjemsted i Region Sjælland. 2 Stifter Stiftere er: 3 østersøvendte regioner (Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark), Bornholms regionskommune, Dansk Kyst- og Naturturisme og de 3 KKR fra henholdsvis Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark. 3 Formål Foreningens formål er aktivt at medvirke til fremme og udvikling af østersøturismen ved gennemførelse af en fælles handlingsplan for østersøturismen. 4 Medlemskreds Stk. 1. Partnerskab for Østersøturisme er som udgangspunkt funderet i medlemsskaber fra destinationsselskaber, kommuner og relevante erhvervsaktører. Dansk Kyst- og Naturturisme repræsenterer Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark som medlem af foreningen. Medlemmer kan i øvrigt være erhvervsaktører, brancheorganisationer, destinationer, erhvervskontorer o.l. En virksomhed kan deltage som individuelt medlem eller gennem medlemskab af et destinationsselskab. Det samme princip gælder for kommuner. Stk. 2. Det første budgetår er alle destinationer, kommuner og virksomheder fødte medlemmer. Alle får på denne måde lige mulighed for at indgå i og initiere projekter i overensstemmelse med foreningens handlingsplan. Foreningens første handlingsplan strækker sig over årene 2015 og Sekretariatet vil årligt gøre status over, hvilke destinationer, kommuner og virksomheder, der har deltaget i eksekveringen af handlingsplanen. Det efterfølgende år, vil medlemmerne bestå af destinationer, kommuner og virksomheder, som bestyrelsen vurderer har villet medvirke til at eksekvere handlingsplanen. Stk. 3. Som nye medlemmer efter det første år optages erhvervsaktører, der har en relevant interesse og udviklingskraft til at arbejde for den fælles nationale handlingsplan for østersøturisme og økonomisk forpligter sig i til aktivt at arbejde for at sikre den nødvendige medfinansiering af aktiviteterne i foreningens handlingsplan. Stk. 4. Relevante erhvervsaktører inviteres ved foreningens stiftelse til at blive optaget som medlemmer. Øvrig optagelse sker ved skriftlig henvendelse til foreningens formand. Stk. 5. Udmeldelse kan ske ved henvendelse til bestyrelsen med virkning fra udgangen af et kvartal. Stk. 6. Medlemmerne betaler ikke kontingent men medfinansierer projekter og indsatser, som de deltager i.

12 Punkt nr Udpegning til Østersøpartnerskabet Bilag 1 - Side -2 af 4 5 Foreningens kapital Foreningens aktiviteter finansieres ved frivillige bidrag, tilskud fra offentlige myndigheder samt eventuelle indtægter ved arbejde udført af foreningen i overensstemmelse med foreningens formål. Eventuelt overskud i foreningen skal anvendes til opfyldelse af foreningens formål, jfr. dog også 11. Stifteren af foreningen eller andre har ingen særlige rettigheder eller fordele ud over dem, der er nævnt i vedtægterne. 6 Generalforsamlingen Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev eller mail til medlemmerne eller ved opslag på foreningens hjemmeside. Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Godkendelse af foreningens handlingsplan 7. Valg/udpegning af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 9. Eventuelt Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes. Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

13 Punkt nr Udpegning til Østersøpartnerskabet Bilag 1 - Side -3 af 4 Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot en mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal. 7 Bestyrelse Bestyrelsen består af 11 medlemmer. De 3 KKR er samt Bornholm udpeger hver 1 bestyrelsesmedlem, hvoraf 1 er født formand for foreningen. De 3 regioner udpeger hver 1 bestyrelsesmedlem for foreningen. Dansk Kyst- og Naturturisme udpeger 1 bestyrelsesmedlem for foreningen. 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på foreningens generalforsamling blandt, og af, erhvervsaktører. Der vælges én repræsentant fra hver af de tre regioner. Bestyrelse konstituerer sig selv og næstformanden vælges blandt bestyrelsens private aktører. Medlemmerne udpeges/vælges for 2 år af gangen, således at: 2 kommunale repræsentanter udpeges i lige år og 2 i ulige år 2 regionale repræsentanter udpeges af regionerne i ulige år 1 regional repræsentant udpeges af regionerne i lige år 1 repræsentant udpeges af Dansk Kyst- og Naturturisme i lige år. 2 erhvervsaktører vælges på foreningens generalforsamlingen blandt de øvrige medlemmer i lige år og 1 i ulige år. De 3 KKR er samt Bornholm, de tre regioner og Dansk Kyst- og Naturturisme meddeler hvilke af de udpegede medlemmer der udpeges på lige henholdsvis ulige år. De 3 sidste erhvervsaktører valgt blandt de øvrige medlemmer er på valg efter det første år. Et bestyrelsesmedlem kan maksimalt være medlem i 8 år. 8 Bestyrelsens opgaver og tegningsret Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af foreningen. Bestyrelsen har ansvaret for foreningens selvstændige økonomi og skal sørge for, at der hvert år udarbejdes handlingsplan, budget og regnskab. Indkaldelse til bestyrelsesmøder foranlediges udsendt af formanden eller næstformanden med mindst 14 dages varsel ved henvendelse til medlemmerne. Bestyrelsen afholder minimum 3 årlige møder.

14 Punkt nr Udpegning til Østersøpartnerskabet Bilag 1 - Side -4 af 4 Der skal desuden indkaldes til bestyrelsesmøde, hvis et bestyrelsesmedlem skriftligt over for formanden fremsætter begrundet anmodning herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet er bestemt i nærværende vedtægter. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om salg, pantsætning og låneoptagelse skal godkendes af et flertal på 2/3 af bestyrelsen. Foreningen tegnes af formanden i forening med næstformanden eller af den samlede bestyrelse. 9 Foreningens sekretariat Dansk Kyst- og Naturturisme stiller sekretariatsressourcer til rådighed for foreningen. Derudover indgår foreningen løbende sekretariatsaftaler med de medlemmer, der ønsker at følge processen tæt ved at stille medarbejderressourcer til rådighed. 10 Regnskab, anvendelse af overskud og revision Foreningens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Årsregnskab, bestående af resultatopgørelse, balance og noter opstilles på overskuelig måde og skal give et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat. Endvidere skal der udarbejdes en årsberetning. Bestyrelsen skal påse, at det årlige regnskab overholder den til enhver tid gældende god regnskabsskik udarbejdes inden tre måneder efter regnskabsårets afslutning. Årets overskud skal anvendes til foreningens formål jfr. 3. Der er dog mulighed for at foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af formuen. Revision af foreningens regnskaber foretages af den af bestyrelsen valgte revisor. 11 Vedtægtsændringer og opløsning Vedtægtsændringer kræver, at 2/3 af generalforsamlingens medlemmer stemmer herfor. Foreningens opløsning eller fusion kan alene gennemføres, når et flertal på 2/3 af generalforsamlingens medlemmer på to af hinanden følgende møder indkaldt med mindst 14 dages varsel og med mindst 21 dages mellemrum træffer beslutning herom. Foreningens formue skal ved ophør anvendes i overensstemmelse med foreningens formål, jf. 3. Vedtaget på stiftende generelforsamling inden ultimo 4. kvartal 2015.

15 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -1 af 4 Vedrørende ansøgning til projekt Copenhagen Health Innovation - Vidensbaseret Entreprenørskab for Sundere Vækst (VEST) (CHI) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Københavns Universitet har søgt Vækstforum om 8 mio. kr. fra EU s Socialfond og 3,2 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførsel af projektet Copenhagen Health Innovation - Vidensbaseret Entreprenørskab for Sundere Vækst (VEST). Projektet søger midler inden for Socialfondens prioritet 1: Iværksætteri og jobskabelse. Det specifikke mål under denne prioritet er på langt sigt at bidrage til at øge antallet af selvstændige og øge beskæftigelsen. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's socialfondsmidler. Indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for Et tilsagn til projektet betyder, at der herefter vil være 18,6 mio. kr. tilbage under prioritet 1 i Socialfonden til de resterende ansøgningsrunder i 2016 og SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Copenhagen Health Innovation - Vidensbaseret Entreprenørskab for Sundere Vækst (VEST) (CHI) Ansøger: Københavns Universitet (SUND) Partnere: CBS, Professionshøjskolen Metropol & DTU, Region H og Københavns Kommune Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. Ansøgt regional støtte: kr. Anden finansiering: kr. (statslig egenfinansiering); kr. (regional egenfinansiering); kr. (kommunal egenfinansiering) Projektperiode: til Baggrund Med udsigt til en større andel af ældre, flere kronikere og en hastig teknologisk udvikling er sundhedsudfordringerne i Danmark og globalt kendetegnet ved en øget efterspørgsel på flere, bedre og mere effektive sundhedsydelser. Den hastige teknologiske udvikling skaber samtidig et behov for at private virksomheder i højere grad bidrager til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med afsæt i ny viden, nye kompetencer og samarbejdsrelationer. Ifølge OECD er der behov for en forbedret iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem bl.a. indenfor sundhedsområdet, hvor de studerendes entreprenante mind-set bliver styrket bl.a.,

16 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -2 af 4 således at de kan medvirke til at udvikle nye produkter og services på baggrund af deres viden. 1 Erfaring viser, at man opnår størst effekt ved at fokusere på at forankre de entreprenante aktiviteter i eksisterende uddannelser fremfor at tilbyde separate og mere generelle iværksætterkurser. 2 Formål Det overordnede formål med projektet er at øge antallet af iværksætterparate studerende på de videregående sundhedsfaglige uddannelser. Projektets partnerskab vil ud fra et tværgående samarbejde og med inddragelse af fremtidens sundhedsudfordringer i undervisningen understøtte og styrke udviklingen af et stærkt iværksætter-mindset på uddannelsesinstitutionerne, der skal føre til flere iværksættere blandt de studerende. Målgruppen i projektet er ca studerende og ca. 120 eksisterende (og nye) undervisere på de sundhedsrettede uddannelser på de deltagende uddannelsesinstitutioner. Projektet bygger videre på to tidligere innovations- og entreprenørskabsinitiativer Next Generation ( ) og CIEL ( ), hvor der er høstet erfaringer med at integrere innovation og entreprenørskab (I&E) i undervisningen. Til forskel fra tidligere fokuserer dette projekt udelukkende på sundhedsområdet og med afsæt i en bred samarbejdsmodel på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det er ligeledes nyt at inddrage praksisudfordringer fra både det offentlige og private. Aktiviteter Projektet bygges op omkring tre hovedaktiviteter. 1. Opkvalificere undervisere inden for entreprenørskab og sundhedsinnovation Ca. 120 eksisterende (og nye) undervisere vil blive opkvalificeret inden for entreprenørskab og sundhedsinnovation, så de bedre kan understøtte og udvikle de studerendes iværksætterkompetencer. Kursuselementet implementeres i 15 uddannelser. 2. Implementere samfundsrelevante sundhedsudfordringer i undervisningsforløbene Ca studerende vil deltage i undervisningsforløb om innovation og entreprenørskab. For at forbedre de studerende på den virkelighed som de skal agere i som sundhedsprofessionelle, vil de i undervisningsforløbene skulle arbejde med konkrete udfordringer fra sundheds- og omsorgssektoren i form af cases. 3. Kompetenceudviklingsforløb målrettet de mest talentfulde unge studerende. Ca. 60 studerende med talent og mod på at skabe egen virksomhed vil blive tilbudt et talentforløb i sundhedsinnovation (13 uger). Talentforløbet tager udgangspunkt i de studerendes egne ideer, og indeholder konkrete udfordringer fra fx private virksomheder. Der samarbejdes under forløbet med øvrige relevante erhvervsfremmeaktører i regionen. Forløbet afsluttes med et seminar, hvor de studerende præsenterer deres virksomhedside/projektresultat overfor et panel af aftagere fra sundhedssektoren. Projektet forankres på KU SUND. Der ansættes en projektadministrator til at sikre projektets fremdrift. Herudover ansættes seks innovationskonsulenter til at udvikle og implementerer aktiviteterne i samarbejde med ledelsen og de konkrete undervisere på de deltagende uddannelsesinstitutioner. Innovationskonsulenterne koordinerer samtidig aktiviteterne og sikrer det tværgående samarbejde mellem parterne. Resultater og effekter Projektet forventer at opnå følgende effekter/resultater: 1 Economic Outlook vol issue 2, OECD. 2 Universities, innovation and entrepreneurship criteria and examples of good practice, 2009, OECD; Entreprenørskab på universiteterne fra vision til hverdag, 2014, DEA mfl. Side 2

17 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -3 af undervisere indgår i opkvalificeringsforløbet studerende har forbedret deres iværksætterkompetencer umiddelbart efter deltagelsen i projektet. 20 studerende har startet egen virksomhed umiddelbart efter deltagelsen i projektet. Vurdering af ansøgningen Som led i vurderingen af ansøgningen har sekretariatet drøftet projektet med rådgivningsgruppen. Der var enighed om, at fokus på at uddanne flere entreprenante studerende er vigtig, og det vurderes positivt, at uddannelsesinstitutionerne går samme om opgaven. Til gengæld var rådgivningsgruppen mere kritisk overfor den beskrevne metode og beskrivelsen af aktiviteterne. Herudover ønskede man sig en bedre sammenhæng med iværksættermiljøerne, virksomhederne og de øvrige erhvervsfremmeaktører. Sekretariatet har drøftet rådgivningsgruppens kritik med ansøger, som efterfølgende har fremsendt en revideret ansøgning. Sekretariatets vurdering af ansøgningen Det er sekretariatets vurdering, at den reviderede ansøgning i tilstrækkelig grad tager hånd om kritikken. Projektets formål og aktiviteter vurderes at være i overensstemmelse med, hvad der kan støttes under Socialfondens prioritet 1: Iværksætteri og jobskabelse. Projektbeskrivelsen fremstår samtidig med en god sammenhæng mellem projektets aktiviteter, output og resultater. Vækstforums udvælgelseskriterier Bidrag til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Projektet vurderes at kunne understøtte målene i ReVUS om på sigt at øge den private produktivitet og beskæftigelsen inden for sund vækst. Copenhagen Health Innovation (CHI) indgår som del af Re- VUS fyrtårnsprojektet Copenhagen Science Region, der skal udvikle Greater Copenhagen som et internationalt knudepunkt for videnmiljøer inden for blandt andet sund vækst. Vækst og/eller jobskabelse Det vurderes sandsynligt, at projektet kan bidrage til 20 nye virksomheder. Der skal dog tages højde for, at projektet overordnet har fokus på kompetenceløft af både undervisere og studerende med henblik på vækst og jobskabelse på længere sigt. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Projektet vurderes at have en relevant samarbejdskreds af stærke spiller af uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer inden for sund vækst. Der er desuden indtænkt en styrket koordinering mellem projektet, CACHET (Copenhagen Center for Health Technology) og CHC (Copenhagen Healthtech Cluster). Herudover inddrages private virksomheder og erhvervsfremmeaktører, hvor relevant. Projektstørrelse og levedygtighed Projektet vurderes at have en ambitiøs volumen. Projektets fokus på implementering af nye undervisningsforløb indeholdende entreprenørskab og sundhedsinnovation forventes at bidrage til en varig kulturforandring på tværs af uddannelsesinstitutionerne og dermed øge sandsynligheden for forankring efter endt projektforløb. Regionale løsninger på regionale udfordringer Projektet vurderes at bidrage med regionale løsninger på regionale udfordringer jf. at Copenhagen Health Innovation indgår som del af ReVUS fyrtårnsprojektet Copenhagen Science Region, der skal udvikle Greater Copenhagen som et internationalt knudepunkt for videnmiljøer bl.a. inden for sund vækst. Side 3

18 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -4 af 4 Opsummering Projektet vurderes at være i overensstemmelse med formålet i Socialfonden prioritet 1: Iværksætteri og jobskabelse. Herudover vurderes projektet i tilstrækkelig grad at leve op til de fem udvælgelseskriterier, herunder mål i ReVUS om at udvikle Copenhagen Health Innovation til et regionalt fyrtårnsprojekt. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. J.nr Side 4

19 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 2 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt Copenhagen Healthtech Solutions (CHS) Dato: BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Copenhagen Capacity (CopCap) har søgt Vækstforum om 14,2 mio. kr. fra EU s Regionalfond og 6,0 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførsel af projektet Copenhagen Healthtech Solutions. CopCap søger midler inden for Regionalfondens indsatsområde 1; Styrket innovation i SMVer. Det specifikke mål, som alle projekter skal bidrage til på dette område er, at øge antallet af innovative virksomheder. INDSTILLING Vækstforum Hovedstaden indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU s regionalfondsmidler. Indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne fra 2016 Et tilsagn til projektet betyder, at der herefter vil være 2,7 mio. kr. tilbage under prioritet 1 i Regionalfonden til de resterende ansøgningsrunder i 2016 og Fakta Projekttitel: Copenhagen Healthtech Solutions Ansøger: Copenhagen Capacity og Copenhagen Cleantech Cluster Partnere: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet KU- SUND, Copenhagen Business School (CBS), Hospitaler i Region Hoved staden, Institutioner i Københavns Kommune samt private virksomheder Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. Ansøgt regional støtte: kr. Anden finansiering: Projektets partnere 2,5 mio. kr. og deltagende virksomheder 5,1 mio. kr. Projektperiode: til Baggrund I den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) peges der på, at regionen er udfordret på evnen til at omsætte viden inden for sundhedsområdet til løsninger, der bliver kommercialiseret. Samtidig peges på, at regionens evne til at implementere og skalere nye løsninger bør styrkes. Der er derfor behov for nye samarbejder og metoder, som kan omsætte den offentlige efterspørgsel efter bedre og mere effektive sundhedsydelser, som kan sælges på det internationale marked. Formål Formål med projektet er derfor at udvikle og afprøve nye metoder, der kan bringe smv er, de kliniske miljøer i region og kommune samt universitetsforskere sammen om udvikling af koncepter til produkter og services, som der er efterspørgsel efter i sundheds- og omsorgssystemet.

20 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 2 - Side -2 af 3 I projektet vil Copenhagen Health Cluster sørge for at matche virksomheder med en eller flere forskere fra de deltagende videninstitutioner (DTU, KU eller CBS). Virksomhederne og forskerne vil samarbejder i en række innovationsforløb om at udvikle en prototype. Et særligt forhold i dette projekt er, at man hvor det er muligt - vil åbne regionens hospitaler eller kommunale institutioner for testning af prototyperne. Konkret gennemføres innovationsforløb for 30 SMV er på det sundhedsteknologiske område. Der er tale om relativt omfattende innovationsforløb, som i gennemsnit forventes at tage ca. 3 måneder. I denne periode investerer den enkelte virksomhed timer i udviklingssamarbejdet. Det forventes, at mindst 22 SMV er vil markedsintroducere nye produkter i form af varer eller tjenesteydelser efter projektets afslutning. Hovedaktiviteter Projektet er opbygget omkring fire hovedaktiviteter, der skal sikre at den rette forsknings- og praksisbaseret viden kobles til den enkelte SMVs løsningsbehov. Den ressourcemæssige tyngde i projektet ligger på 4. innovations- og testforløbet: 1. Identificering af sundhedsteknologiske virksomheder Der udarbejdes en bruttoliste med 90 virksomheder. 2. Udvælgelse af virksomheder Ud fra bl.a. markedsvurdering, behov for innovationsforløb samt mulighed for testafprøvning udvælges 30 virksomheder. 3. Matchning af virksomheder med videninstitutioner og testmiljø Der foretages en nærmere identificering af forskere, der kan matches med virksomheder samt afklaring af testforløb og udarbejdelse af konkrete samarbejdsaftaler. 4. Innovationsforløb og test Der gennemføres et omfattende innovationsforløb og efterfølgende tekst, der resulterer i, at 24 virksomheder får udviklet et funktionelt koncept, som er testet. 5. Projektledelse og administration Aktiviteterne gennemføres mellem partnerne Copenhagen Healthtech Cluster, CopCap, DTU, KU SUND og CBS. Derudover vil en række testmiljøer blive inddraget under hensyntagen til de ideer til prototyper, som udvikles i projektet. Der kan være tale om fx hospitaler i regionen eller institutioner i kommuner i regionen. Resultater og effekter Projektet forventer følgende effekter/resultater: 30 virksomheder etablerer samarbejde med videninstitutioner i projektperioden om udvikling af prototyper, hvilket 5 år senere vil resultere i, at 22 virksomheder har introduceret nye produkter på markedet. En samlet effekt efter 5 år forventes at være 150 mio. kr. i meromsætning hos de deltagende virksomheder og ca. 150 nye arbejdspladser. Vurdering af ansøgningen Som led i vurderingen af ansøgningen har sekretariatet drøftet projektet med rådgivningsgruppen. Rådgivningsgruppen var positive over for projektet og dets fokus på at skabe flere innovative virksomheder. Der blev dog efterspurgt en uddybning af behov for projektet og dets sammenhæng til andre innovationsprojekter samt WelfareTech-klyngen i Region Syd. Bemærkningerne er givet videre til ansøger, og er medtaget i sekretariatets efterfølgende sagsbehandling og vurdering af projektet. Side 2

21 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 2 - Side -3 af 3 Sekretariatets vurdering af ansøgningen Projektets formål og aktiviteter kan støttes med regionalfondsmidler. Sekretariatet vurderer, at projektets effektkæde er klar og forståelig og viser fornuftig en sammenhæng mellem aktiviteter, output og resultater. Vækstforums udvælgelseskriterier Bidrag til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) er i ReVUS udpeget til et af de 10 fyrtårnsprojekter. CHC driver forskellige projekter, hvoraf projektet Copenhagen Health Solutions skal bidrage til at fremme offentligt-privat samarbejde, øge adgangen til offentlige testfaciliteter samt øge antallet at patenter på længere sigt. Vækst og/eller jobskabelse Ud fra en gennemsnitsbetragtning og erfaring fra projekter, hvor virksomheder gennemgår lignende innovationsforløb, skønnes det, at de 22 virksomheder tilsammen kan øge omsætningen med ca. 150 mio. kr. over 5 år. Dette estimeres til at svare til ca. 150 jobs. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Der er tale om et vigtigt samarbejde mellem CHC og de 3 store universiteter om innovationsforløb, hvor region og kommuner inddrages i forbindelse med testforløb. Projektet anbefales at koordinere og erfaringsudveksle med tidligere godkendte Vækstforumprojekter, som også gennemfører innovationsforløb for SMV er. Det drejer sig om projekterne Smart Innovation fra Scion DTU og Innovative vandløsninger fra DTU Water. Projektstørrelse og levedygtighed Projektets størrelse med 30 innovationsforløb synes passende i forholde til at der i hovedstadsområdet findes 135 velfærdsteknologiske virksomheder med mere end 10 ansatte. Projektet ophører, når projektperioden udløber, hvis der ikke findes anden finansiering. Regionale løsninger på regionale udfordringer Med projektet får SMV ere inden for sundheds- og velfærdsområdet forbedrede muligheder for at indgå i innovationsforløb, hvor den udviklede prototype kan afprøves på hospitaler og institutioner i regionen. Projektet bidrager dermed til, at Copenhagen Healthtech Cluster kan igangsætte konkrete samarbejder mellem private virksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer som region og kommuner, og hermed til videreudvikling af Copenhagen Health Cluster. Opsummering Projektet vurderes at være i overensstemmelse med formålet i Regionalfondens prioritet 1: Styrket innovation i SMV er. Herudover vurderes projektet i tilstrækkelig grad at leve op til de fem udvælgelseskriterier, herunder mål i ReVUS om at udvikle Copenhagen Healthtech Cluster til et regionalt fyrtårnsprojekt. På den baggrund indstiller sekretariatet til Vækstforum, at projektet godkendes. J.nr Side 3

22 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 3 - Side -1 af 3 Dato: Vedrørende ansøgning til projekt Flere Vækstvirksomheder Sund Vækst BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Væksthus Hovedstadsregionen har søgt Vækstforum om 5,2 mio. kr. fra EU s Regionalfond og 2,1 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførsel af projektet Flere Vækstvirksomheder Sund Vækst. Projektet søger midler inden for Regionalfondens prioritet 2. Flere Vækstvirksomheder. Det specifikke mål under denne prioritet er at øge antallet af virksomheder, der vækster med mere end 20 % på 3 på hinanden følgende år. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's regionalfondsmidler. Indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for Et tilsagn til projektet betyder, at der herefter vil være 5,8 mio. kr. tilbage under prioritet 2 i Regionalfonden til de resterende ansøgningsrunder i 2016 og SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Flere Vækstvirksomheder Sund Vækst Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen (VHH) Partnere: - Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. Ansøgt regional støtte: ,00 kr. Anden finansiering: kr. (privat egenfinansiering) Projektperiode: til Baggrund Den globale samfundsudfordring med færre ressourcer og øget pres på sundheds- og velfærdssystemerne skaber nye og voksende markedsmuligheder for virksomhederne. I Greater Copenhagen vurderes der at være særligt gode muligheder for at være med til at udvikle fremtidens vækstvirksomheder på sundheds- og velfærdsområdet. Dels er der en høj koncentration af virksomheder, som arbejder med og udvikler nye velfærdsteknologiske løsninger, dels er der adgang til højt kvalificerede medarbejdere, relevante universiteter og videninstitutioner. Virksomhederne inden for sund vækst i Greater Copenhagen er dog kendetegnet ved få meget store virksomheder og mange små, hvor sidstnævnte ofte har svært ved at realisere deres fulde vækstpotentiale. Udfordringerne er ofte knyttet op på markedsføring, eksport, adgang til kapital m.m. Udfordringerne bliver ikke mindre af, at virksomhederne opererer i et kompleks marked, hvor sundheds- og velfærdsløsninger ofte er underlagt særlige krav om dokumentation, kompatibilitet og sikkerhed.

23 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 3 - Side -2 af 3 Formål Projektet vil derfor bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder inden for sund vækst og dermed bidrage til at fastholde og udvikle regionens styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsteknologi. I projektet vil 21 virksomheder, som arbejder med sundheds- og velfærdsløsninger, gennemgå et intensivt udviklingsprogram på syv måneder med henblik at udvikle 5 årige vækstplaner. Målgruppen i projektet er virksomheder i Region Hovedstaden med stort vækstpotentiale. En første screening forventes at identificere min. 200 potentielle virksomheder. 1 Projektet ligger i forlængelse af tidligere projekter i væksthuset med fokus på sundheds- og velfærdsområderne. Væksthuset er pt. involveret i Copenhagen Healthtech Cluster og projekt Nordic Business & Living Lab Alliance. Projektet vil desuden indgå i et samarbejde med tre innovationsnetværk, som operer inden for sundheds og velfærdsteknologi. 2 Aktiviteter Projektet består af to hovedaktiviteter. 1. Udvælgelse af virksomheder Virksomhederne vil blive identificeret via en bred annoncering, der skaber opmærksomhed om tilbuddet, direkte kontakt til relevante virksomheder samt analyse af potentielle virksomheder i regionen. 2. Udvikling af vækstplaner Der gennemføres et udviklingsforløb med vægt på en individuel tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dennes vækstudfordringer og muligheder. Der gennemføres et forløb på syv måneder, der skal munde ud i en detaljeret vækstplan og strategi, der rækker fem år frem. Udviklingsforløbet omfatter bl.a. dybdegående analyse af den enkelte virksomheds udfordringer og muligheder i forhold til at skabe mervækst, udvikling og optimering af forretningsmodel som kvalificeres via markedsdialog og møder med eksperter og rådgivere samt vejledning og sparring fra Væksthuset. Derudover indgår tre kollektive forløb i form af tre større fælles workshops, hvor virksomhederne præsenteres for relevante værktøj, vil udarbejde og præsentere vækstplaner for et panel af eksperter og samarbejdspartnere. Resultater og effekter Projektet forventer at opnå følgende resultater: 17 nye vækstvirksomheder (senest 5 år efter deltagelsen i projektet). Min. 140 mio. kr. (samlet) forøget omsætning i virksomhederne. 148 nye fuldtidsjob. Vurdering af ansøgningen Som led i vurderingen af ansøgningen har sekretariatet drøftet projektet med rådgivningsgruppen. Rådgivningsgruppen var positive overfor projektet, som adresserer et kendt behov om at styrke væksten i forhold til scale-up og markedsmodning. Det blev dog vurderet, at de ressourcer det kræver, vil udelukke en række smv er fra at kunne deltage. Det blev desuden anbefalet at inddrage de finansielle aktører i udviklingsforløbet. Bemærkningerne er givet videre til ansøger, og er medtaget i sekretariatets efterfølgende sagsbehandling og vurdering af projektet. 1 Væksthuset har på forhånd identificeret 150 virksomheder i målgruppen. Det forventes at i alt vil min. 200 virksomheder blive identificeret. 2 Biopeople, Medtech Innovation og Welfaretech- Innovationsnetværket for sundheds- og velfærdsteknologi som Væksthuset er partner i. Side 2

24 Punkt nr Bevillinger - tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 3 - Side -3 af 3 Sekretariatets vurdering af ansøgningen Projektets formål og aktiviteter er i overensstemmelse med, hvad der kan støttes under Regionalfondens prioritet 2: Flere vækstvirksomheder. Det er samtidig en fornuftig projektansøgning, der viser en, overvejende klar og logisk sammenhæng mellem projektets aktiviteter, output og resultater. Vækstforums udvælgelseskriterier Bidrag til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Projektet vurderes at kunne understøtte målene i ReVUS om at øge den private produktivitet og beskæftigelsen inden for sund vækst. Vækst og/eller jobskabelse Det vurderes sandsynligt, at projektet bidrager til at 17 virksomheder bliver vækstvirksomheder, og at der som effekt heraf skabes 148 nye fuldtidsjob. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Projektet vurderes at have en relevant samarbejdskreds med Copenhagen Healthtech Cluster og de tre innovationsnetværk indenfor sundheds og velfærdsteknologi: Biopeople, MedTech Innovation og Welfaretech. Projektet har desuden indhentet interesseerklæringer fra to nordiske projekter, Nordic Network of Test Beds og NoTeb, som ifølge projektet repræsenterer en direkte adgang for projektets virksomheder til offentlige aktører i de Nordiske lande. Det anbefales at indtænke de finansielle aktører ind i projektet. Projektstørrelse og levedygtighed Projektet vurderes at have en passende volumen. Væksthus Hovedstadsregionen har god erfaring med at gennemføre tilsvarende typer af projekter, hvor erfaringerne også har vist sig positive i forhold til udbytte for de deltagende virksomheder. Det vurderes derfor som et levedygtigt projekt. Regionale løsninger på regionale udfordringer. Projektet adresserer et kendt behov om at styrke væksten i de små og mellemstore virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet i forhold til bl.a. scale-up og markedsmodning. Projektet bidrager dermed til at styrke den eksisterende sundhedsklynge, som er en af regionens fokusområder for vækst og udvikling. Opsummering Projektet vurderes at være i overensstemmelse med formålet i Regionalfondens prioritet 2: Flere vækstvirksomheder. Herudover vurderes projektet i tilstrækkelig grad at leve op til de fem udvælgelseskriterier, herunder mål i ReVUS om at øge den private produktivitet og beskæftigelsen inden for sund vækst. På den baggrund indstiller sekretariatet projektet til tilsagn. J.nr Side 3

25 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -1 af 7 Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække internationale og større danske film- og tv-produktioner til Region Hovedstaden, som skaber vækst og arbejdspladser. Fonden investerer sine midler i film- og tv-produktioner mod at disse produktioner enten helt eller delvist finder sted i Danmark. Fondens udvælgelse af projekter Fondens investeringer er baseret på a) en beregning af hver enkelt produktions økonomiske effekt og b) en vurdering af produktionernes additionalitet, dvs. hvorvidt de ikke ville blive gennemført i Danmark uden Fondens investering. Der investeres i projekter, der understøtter mest økonomisk effekt og beskæftigelse i Danmark. Det er typisk udenlandske produktioner, der scorer højest på begge disse kriterier, jf. Boks 1. Boks 1 Udenlandske eller danske produktioner? En gennemsnitligt udenlandsk film- og tv-produktion skaber lidt mindre økonomiske effekter end en dansk produktion med samme budget. Forskellen skyldes, at en udenlandsk produktion naturligt nok har en højere andel udenlandske ansatte end en dansk produktion. En udenlandsk ansat forbruger næsten intet af sin løn i Danmark og understøtter derfor mindre afledt aktivitet end en dansk ansat. Det betyder imidlertid ikke, at det er bedre at investere i danske film- og tvproduktioner frem for udenlandske. Investeringen har markant større betydning for, om en udenlandsk film- og tv-produktion vil finde sted i Danmark, end en tilsvarende investering har for en dansk produktion. Selvom den økonomiske effekt er lidt lavere for en udenlandsk filmproduktion, er additionaliteten meget højere, og derfor er effekten ved investeringer i udenlandske filmproduktioner samlet set større. Kilde: Copenhagen Economics Økonomiske effekter ved film- og tv-produktion i Danmark Der er forholdsvis store økonomiske effekter ved film- og tv-produktion i Danmark. Film- og tv-produktion har en relativ høj værditilvækst per beskæftiget og understøtter relativt store afledte effekter i forhold til mange andre erhvervsgrene, jf. Boks 2. 1

26 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -2 af 7 Effekter af Fondens investeringer Boks 2 Film- og tv-produktion skaber værdi i Danmark En ansat i filmbranchen skaber indkomst og understøtter andre erhverv i lige så høj grad som en ansat i industrien. En person med beskæftigelse i filmbranchen skabte selv direkte værditilvækst og understøttede afledt værditilvækst i andre erhverv for tilsammen knap 2 mio. kr. i Det svarer til det gennemsnitlige industri- og fremstillingserhverv i Danmark, jf. Figur 1. Direkte og afledt værditilvækst per beskæftiget i 2011 Mio. kr. per beskæftiget Gennemsnit for 34 industriog fremstillingserhverv 1 0 Medicin Slagterier Motorer, Computer- (18 tusinde (15) vindmøller spil og beskæftigede) og pumper software (25) (4) Tv- og film mv. (6) Elektronisk udstyr (10) Metal (36) Plast- Maskiner og gummi (31) (15) Det er positivt for dansk økonomi, hvis produktiviteten øges i eksisterende virksomheder, eller hvis der skabes nye virksomheder, og beskæftigelsen øges i højproduktive erhverv frem for lavproduktive erhverv. Industriens produktivitet er i forvejen højere end i servicesektoren. Note: Kilde: Figuren viser den direkte, indirekte og inducerede bruttoværditilvækst per direkte beskæftiget. De viste brancher i figuren er udvalgt som industrierhvervene med flest beskæftigede i 2011 samt film og tv mv. og computerspil og software Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistiks input-outputtabeller Ikke alene hører film- og tv-produktion til blandt mere værdiskabende erhvervsområder når der sammenlignes inden for Danmark (jf. boks 2), dansk film- og tv-produktion anses også for at være højproduktiv sammenlignet med film- og tv-produktioner i andre lande. En typisk film- eller tv-produktion i Danmark benytter et betydeligt mindre hold af ansatte end hvis den samme film- eller tv-produktion fandt sted i eksempelvis England. Det skyldes, at danske film- og tv-producenter har været vant til at skulle levere høj kvalitet med relativt små budgetter. Den højproduktive danske film- og tvproduktion afspejler således generelle og velkendte styrker ved den danske model, hvor lav magtdistance, flade hierarkier og selvstændigt tænkende medarbejdere betyder, at den samlede danske film- og tv-produktion som erhvervsområde fortsat kan være konkurrencedygtig i international sammenhæng trods høje danske lønninger og øvrige omkostninger. 2

27 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -3 af 7 Hertil kommer, at film- og tv-produktion understøtter omsætning og jobs i en række relaterede erhverv. Dels fordi der til en filmproduktion købes varer og tjenesteydelser i Danmark, som købes fra danske leverandører og deres underleverandører. Og dels fordi der udbetales lønninger til danske ansatte på filmproduktionerne, hvilket skaber afledte effekter, når lønningerne forbruges i Danmark igen. Effekter af Fondens investeringer Copenhagen Film Fund arbejder målrettet på at tiltrække udenlandske produktioner til Danmark. Fondens investering i de produktioner, der tiltrækkes, udgør i gennemsnit for perioden % af disse produktioners samlede budget til den del af produktionen, som finder sted i Danmark. En investering svarende til en sådan andel af budgettet må forventes at spille en betydelig rolle i beslutningen om at lægge produktionen i Danmark. Naturligvis spiller branchens høje kompetencer og høje effektivitet også ind på beslutningen. Samtidig influeres beslutningen om placeringen af en større film- eller tv-produktion også af hvilke forhold, andre lande kan tilbyde, og det er ikke ualmindeligt, at den samme film optages på flere locations (eksempelvis er filmen Danish Girl optaget i både Danmark, England og Belgien). Det vurderes på denne baggrund, at Fonden har en stor indflydelse på valget af Danmark som produktionssted, og at en betydelig del af de produktioner, som Fonden har tiltrukket, ikke ville være kommet til Danmark uden Fondens investering eller at en betydeligt mindre del af de enkelte produktioner ville være blev placeret i Danmark. Additionaliteten vurderes at være betydeligt over 50%, men samtidig vurderes det også, at additionaliteten næppe er 100%. Som et konservativt skøn er en additionalitet på 75% anvendt i det følgende. Under forudsætning af at 75% af produktionerne ikke var kommet til Danmark uden Fondens indsats, har Fonden gennem sine investeringer fra i gennemsnit per år understøttet værditilvækst i Danmark for mio. kr. (målt ved bidraget til BNI) og danske arbejdspladser, jf. Tabel 1. Tabel 1 Effekter af Fondens investeringer, Antal produktioner BNI-bidrag, mio. kr. Beskæftigelse, årsværk Gennemsnit, Note: Kilde: Tabellen viser effekten af Fondens investeringer såfremt produktionerne var 75% additionelle. Det nederste tal i spændet angiver effekterne ekskl. inducerede effekter og det øverste tal angiver effekterne inkl. inducerede effekter. Af de årsværk understøttes 55 årsværk direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. Copenhagen Economics baseret på produktionernes regnskaber (hvor disse foreligger på opgørelsestidspunktet) eller budgetter samt Danmarks Statistiks input-outputtabeller. 3

28 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -4 af 7 Fonden investerede i tre produktioner i 2013 for i alt 3 mio. kr. Produktionerne bringer selv en stor del af finansieringen med sig, så de tre produktioner i 2013 havde et samlet forbrug (inkl. lønninger) i Danmark på hele 20 mio. kr. Forbruget understøtter værdiskabelse og jobs i både filmbranchen og en række relaterede erhverv i Danmark. Dels fordi der til en filmproduktion købes varer og tjenesteydelser fra danske leverandører, deres underleverandører osv. Og dels fordi der udbetales lønninger til danske ansatte på filmproduktionerne, hvilket skaber såkaldte inducerede effekter, når lønningerne forbruges i Danmark igen. Under forudsætning af at alle tre produktioner er 75% additionelle (altså at 75% af produktionerne ikke var kommet til Danmark uden Fondens indsats), viser beregninger, at Fondens investeringer i 2013 understøttede et bidrag til BNI på samlet mio. kr. og danske årsværk afhængig af, om de inducerede effekter medregnes eller ej, jf. Tabel 2. Tabel 2 Effekter af Fondens investeringer i 2013 Produktion Indstillet Fondens investering, mio. kr. Budgetteret forbrug og løn i Danmark, mio. kr. BNI-bidrag, mio. kr. Beskæftigelse, årsværk Barnaby* , The Team , Nordic Factory* , I alt 3, Note: Kilde: Tabellen viser produktionernes køb af varer og tjenester og lønninger i Danmark samt den beregnede ekstra værdiskabelse (BNI-bidrag) og beskæftigelse i Danmark, såfremt produktionerne var 75% additionelle (det beregnede BNI-bidrag og beskæftigelse er ganget med 0,75). Det nedre tal i spændet angiver effekterne ekskl. inducerede effekter og det øvre tal angiver effekterne inkl. inducerede effekter, jf. Boks 3 nedenfor. Af de årsværk blev 32 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. * For Barnaby og Nordic Factory er beregningerne baseret på de budgetterede (ex ante) udgifter, mens The Team er baseret på de faktiske (ex post) udgifter. Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. I 2014 investerede Fonden for i alt 13 mio. kr. i seks forskellige produktioner. Med de anførte forudsætninger, understøttede Fondens investeringer et BNI-bidrag på mio. kr. og danske årsværk, jf. Tabel 3. 4

29 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -5 af 7 Tabel 3 Effekter af Fondens investeringer i 2014 Produktion Indstillet Fondens investering, mio. kr. Budgetteret forbrug og løn i Danmark, mio. kr. BNI-bidrag, mio. kr. Beskæftigelse, årsværk Heartless , Broen III* , Longway North , Wallander , Heartless II* , Rita 3* , I alt 13, Note: Kilde: Af de årsværk blev 93 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tvproduktionen. * For Broen III, Heartless II og Rita 3 er beregningerne baseret på de budgetterede (ex ante) udgifter, mens de øvrige produktioner er baseret på de faktiske (ex post) udgifter. Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. I 2015 ventes Fonden gennem sine investeringer at understøtte et BNI-bidrag på mio. kr. og danske årsværk, jf. Tabel 4. Tabel 4 Effekter af Fondens investeringer i 2015 Produktion Fondens investering, mio. kr. Budgetteret forbrug og løn i Danmark, mio. kr. BNI-bidrag, mio. kr. Beskæftigelse, årsværk Danish Girl 6, Kongens Nei 3, Bølgen 0, (Endnu ikke besluttet)* 3, I alt 13, Note: Kilde: Af de årsværk blev 40 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tvproduktionen. Alle produktionerne er baseret på budgetterede udgifter. * Effekterne af Fondens resterende 3 mio. kr. er opgjort via de gennemsnitlige effekter per investeret mio. kr. for alle de øvrige projekter fra Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. Varige effekter af Fondens investeringer Fondens investeringer tiltrækker, som vist, et antal store og krævende film- og tvproduktioner, som ellers ikke ville have fundet sted i Danmark. Dette vurderes at have varige effekter på den danske film- og tv-branche (og de relaterede erhverv), fordi det bidrager til at holde medarbejderne skarpe og sikre en fortsat udvikling af kompetencer og erfaringer i en branche, der er under hastig teknologisk forandring. Forandringen 5

30 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -6 af 7 stiller krav til udvikling og fortsat innovation i branchen, hvilket vurderes at blive understøttet af de internationale produktioner, som fonden tiltrækker. Det er der to primære grunde til. For det første giver de udenlandske produktioner en nødvendig skala. De udenlandske produktioner har et sådan omfang, at de er med til at opretholde den kritiske masse, der anses for væsentlig i forhold til at den danske film- og tvproduktion kan fortsætte med at være konkurrencedygtig på internationalt plan. For det andet bringer de udenlandske produktioner ny viden, nye kompetencer og til tider krav om særlige teknologiske løsninger, som bidrager til at professionalisere den danske film- og tv-branche og holde den på forkant med den seneste udvikling. Samlet vurderes fondens indsat at have varige effekter som følge af de erfaringer og kompetencer, der indlejrer sig hos de danske filmhold, der arbejder på de udenlandske produktioner. Størrelsen på disse yderligere positive effekter kendes pt. ikke. Foruden disse effekter og de beregnede effekter i tabellerne ovenfor kan der være såkaldte branding-effekter samt spillover-effekter, som yderigere kan understøtte varige jobs i Danmark. For det første kan en styrkelse af Region Hovedstaden som location øge den danske filmbranches konkurrencedygtighed fremover, når international produktioner skal vælge location. For det andet kan det formodes, at film, der er indspillet i Hovedstadsområdet, bidrager til at brande regionen, når disse film vises i udlandet. Det kan understøtte varige jobs i turismerelaterede og andre erhverv i Danmark. Om vurderingen af økonomiske effekter Beregningerne er baseret på produktionernes individuelle budgetter eller regnskaber, jf. Boks 3. Boks 3 Filmfondens metode til vurdering af økonomiske effekter Copenhagen Economics har udviklet en metode for Filmfonden, der kan benyttes til at opgøre de økonomiske effekter for hvert projekt. Til beregningerne benyttes et budget eller et regnskab (såfremt det foreligger) for projektet, Danmarks Statistiks input-outputtabeller og en række gængse antagelser i input-outputanalyser. Når et udenlandsk filmhold kommer til København for at producere film eller tv, skabes der indkomst og jobs gennem tre typer effekter: 1 Direkte effekter værdiskabelse i form af lønninger til de ansatte og overskud fra produktionen i Danmark, og beskæftigelse på produktionen 2 Indirekte effekter værdiskabelse og jobs, som skabes i Danmark hos leverandører, deres underleverandører, osv., som følge af køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med produktionen 3 Inducerede effekter værdiskabelse og jobs skabt via lønninger, som udbetales direkte på produktionen og indirekte hos underleverandører, og forbruges i Danmark Kilde: Copenhagen Economics 6

31 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 1 - Side -7 af 7 For flere projekter (hvor der endnu ikke foreligger regnskaber) er beregningerne baseret på de budgetterede udgifter. Det har formentlig den betydning, at de opgjorte effekter er et konservativt skøn, da de faktiske udgifter typisk viser sig at være højere end hvad man havde budgetteret med. For de fire af Fondens hidtidige projekter, hvor der foreligger et regnskab, har der været et overforbrug på 40% i forhold til det budgetterede, jf. Figur 1. Figur 1 Faktisk og budgetteret forbrug i Danmark mio. kr , ,5 +40% Budgetteret forbrug Faktisk forbrug Note: Figuren viser det samlede budgetterede hhv. faktiske køb af varer og tjenester i Danmark samt lønninger i Danmark for produktionerne The Team, Heartless, Wallander og Longway North. Source: Copenhagen Film Fund Det skal bemærkes, at man ikke kan sammenholde Fondens investering med det beregnede bidrag til BNI. Om det samlet set er en samfundsøkonomisk god investering at støtte udenlandsk film- og tv-produktion i Region Hovedstaden afhænger af to ting. For det første om gevinsterne overstiger omkostningerne ved at indkræve støttebeløbet samt udgifterne til drift af Filmfonden i skatter. For det andet om afkastet er større end afkastet ved andre offentlige investeringer. 7

32 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 2 - Side -1 af 5 Hermed præsenterer Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn og Copenhagen Film Fund et fælles udkast til en national erhvervs- og vækststrategi på området for de digitale fortællinger på film, tv og spil. VISION 2017 Danmark i toppen med kreativ vækst Danmark fylder på verdenskortet, når det handler om indholdsproduktion i form af film, tv og spil. Aldrig før har så mange af vores dygtige kreative kræfter arbejdet og fået succes i udlandet. Den danske film-, tv- og spilindustri er i centrum for international opmærksomhed og vi vinder priser overalt for vores tv-serier, spillefilm, og spil. Det sker i høj grad i kraft af vores evne til at blande nytænkning med tradition, enkelhed med dybde og karakter. Kort sagt, Danmark er på mange områder et kraftcenter for kreativ energi. Vi er en lille, men vigtig spiller på det globale marked for de kreative indholdsproducerende brancher. Indholdsproducerende brancher dækker over film, tv, computerspil, animation, app-udvikling, virtual reality, etc. Da feltet hele tiden udvikler sig, vælger vi i dette visionspapir samlet at kalde dem den digitale visuelle industri. Det centrale er, at de trækker på mange af de samme kompetencer, forretningsmodeller, distributionskanaler og alle rummer de et stort potentiale - ikke kun i de digitale visuelle og interaktive produkter, men også som effektive redskaber til innovation, læring og produktionsforbedringer i andre offentlige og private brancher. Samlet står de tilmed overfor en række af de samme udfordringer. En helt central udfordring er skabt af en ulige konkurrence med udlandet. Med forholdsvis få midler er det imidlertid muligt at fastholde den positive udvikling og styrke væksten, så vi forbliver konkurrencedygtige og fastholder vores momentum. Den digitale medieindustri som driver for vækst Film og tv-branchen spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe vækst. Den er et dokumenteret lokomotiv for fremgang i mange af de øvrige kreative brancher gennem indkøb og samarbejder. Kerneaktiviteten i film- og tv-produktion spreder sig som 1 ringe i vandet til branchens underleverandører, supportvirksomheder, serviceerhverv og det øvrige erhvervsliv, jfr. Bilag 1, Kortlægning af Den Digitale Visuelle Industri. Når filmen eller tv-serien er færdig og bliver distribueret i udlandet, medfører det en dokumenteret øget interesse for Danmark, og erfaringer fra både Danmark og udlandet viser klare positive effekter på turismen. Når eksempelvis tv-serien Borgen ruller over skærmene i forskellige lande kan det umiddelbart derefter måles på interessen fra turister i det pågældende land. Grundlaget for film og tv-branchens internationale styrkeposition er en fantastisk succes med spillefilm og tv-serier til vores hjemmemarked. Den produktion er kun mulig i kraft af Kulturministeriets filmstøtteordninger og DR og TV 2 s økonomiske engagement. Kulturstøtten er afgørende for dansk film og tv, og den udgør fundamentet for en potentiel international vækst. Men trods gode kulturstøtteordninger er budgetterne for danske film og tv-serier beskedne, sammenlignet med udlandet. Det har nødvendiggjort, at dansk film- og tv-industri gennem tiderne har ageret innovativt og omkostningsbevidst, simpelthen for at kunne klare sig i konkurrencen. Resultatet er i dag en toptunet og konkurrencedygtig dansk film- og tv-industri. En industri der har investeret i det nyeste udstyr, med en veluddannet og effektiv arbejdsstyrke og med højt specialiserede selskaber indenfor både visuelle effekter, produktionsservice, udstyrsudlejning, rådgivning og filmforsikring, der kan konkurrence med de bedste i Europa og USA. Læg dertil de interaktive brancher, som udgør den anden del af den digitale visuelle industri og dækker over computerspil, app-udvikling, virtual reality etc. Disse brancher er i eksplosiv udvikling. De trækker på mange af de samme kompetencer i form af historiefortælling, animation, teknologi, design, brugerforståelse og viden om nye forretningsmodeller.

33 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 De udgør et enormt potentiale, fordi de er baseret Bilag 2 - Side -2 af 5 på forretningsmodeller, der er voldsomt skalerbare, og man taler med god grund om eksponentiel vækst i brancherne. Kort sagt: Den danske digitale visuelle industri har et meget større potentiale end vores hjemmemarked tilsiger. Men for at kunne udnytte potentialet og videreudvikle industrien skal vi kunne tiltrække udenlandske produktioner og udenlandske investeringer i produktioner. Vi har kompetencerne og kvaliteten og er konkurrencedygtige i et interessant segment af det globale marked, hvor innovation, ansvarsbevidsthed, højteknologiske kompetencer og effektivitet bliver mere og mere efterspurgt. Danmark har en digital visuel industri med alle muligheder for at placere sig som et top-tre kraftcenter i Europa næst efter Tyskland og England. Vi har kreativiteten, kompetencerne og varerne og en arbejdsmodel, vi kan eksportere. Figur 1 nedenfor viser, hvordan de forskellige typer af kapital skaber effekter i form af både nye virksomheder, vækst i omsætning og eksport samt stærk branding, der kan måles i form af øget turisme til Danmark. National erhvervs- og vækststrategi for den digitale visuelle industri Film og tv-produktion er en kapitalkrævende industri. Samtidig er den kun i begrænset omfang afhængig af, hvor optagelserne og produktionen fysisk finder sted. Film og tv-produktion flyttes derfor til lande/regioner, der tilbyder attraktiv finansiering. Samtidig betyder den digitale omstilling, at industrien er presset af svindende indtægter på eksempelvis DVD-salg. Det har skabt forøget efterspørgsel efter ny finansiering. Derfor søger store internationale produktioner i stigende grad efter lande/regioner med gunstige rammevilkår eller incitamenter, som de kaldes under et. I flere og flere lande i Europa indgår staten derfor nu i etableringen af sådanne gunstige automatiske rammevilkår for at understøtte både den lokale filmog tv-industri og samfundsvæksten i almindelighed. Det sker i en erkendelse af, at de tilrejsende produktioner netop skaber nye moms- og skatteindtægter til staten i en grad, som gør investeringerne samfundsmæssigt interessante. Det er nye additionelle indtægter, der ikke ville komme uden disse rammevilkår, og der er direkte tilbagebetaling på statens investering, idet produktionerne først skal dokumentere et forbrug for at kunne modtage tilskuddet. Oftest er der tale om automatiske ordninger, der yder et tilskud på mellem % af det lokale forbrug, som film og tv-produktionerne kan dokumentere. Herved tilføres landene/regionerne min % i investering direkte i industrien og de relaterede brancher. Figur 1: Internationale digitale visuelle produktioner i Danmark. Kilde: Deliotte (stat og kommune) INTERNATIONAL DIGITAL VISUEL PRODUKTION I DK (danske koproducenter, production service selskaber og distributører) (udenladske producenter, broadcastere og internationale fonde og studios) 2

34 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Danmark er ét af syv lande i EU, som i dag ikke Bilag 2 - Side -3 af 5 har sådanne automatiske incitamentsordninger, jfr. Bilag 2, Incitamentsordninger i Europa. Konsekvensen er, at væsentlige produktioner og opgaver hvor danske selskaber og arbejdskraft ellers kunne markere sig, ikke placeres i Danmark. Flere af verdens største medieproduktionsselskaber fokuserer alene på tilstedeværelsen af en automatisk ordning som grundlag for placering af deres produktioner og først derefter på de kreative kompetencer. Det er derfor altafgørende, at Danmark kan tilbyde investeringer eller egentlige finansielle begunstigelser til internationale film og tv-serier. Derfor peger de tre regionale danske filmfonde, Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn og Copenhagen Film Fund på nødvendigheden af en national vækst og erhvervs-strategi for branchen. Det vil sammen med den eksisterende kulturstøtte til film, tv og spil skabe vækst og beskæftigelse i hele landet. Undersøgelser fra Tyskland, England, Belgien og Holland, hvor sådanne ordninger eksisterer, viser, at for hver krone staten investerer i at tiltrække internationale produktioner, skabes omsætning for minimum seks kroner og dermed øgede indtægter gennem skat og afgifter. Tilsvarende erfaringer findes fra Copenhagen Film Fund, som i perioden har investeret ca. kr. 30 mio. i film og tv-serier og dermed understøttet en værditilvækst målt i BNI-bidrag på i alt kr. 178 mio. samt resulteret i 303 årsværk, når de inducerende effekter medregnes, og hhv. 169 og 219 årsværk når kun de direkte og indirekte effekter regnes med. Sagt mere direkte: for hver krone investeret, har stat og kommuner fået tre seks kroner tilbage i direkte, indirekte og inducerende effekter. tale om mulig eksponentiel vækst. I Danmark har vi både det kreative og teknologiske potentiale, en branche der omsætter for over kr. 1 mia. og de dokumenterede succeser fra eksempelvis SYBO Games, der med spillet Subway Surfers har skabt verdens tredjemest downloadede app og en trecifret millionomsætning til følge på meget få år. Der er allerede en række investeringsinitiativer i gang på særligt spilområdet i Danmark. De er rettet mod investeringer i danske selskaber og dansk spiludvikling. Vi foreslår her en ordning, der komplementerer disse investeringsinitiativer ved at gøre det attraktivt for større internationale aktører at lægge deres produktion i Danmark og dermed sikre vækst og beskæftigelse. Filmfondenes forslag om at integrere de interaktive brancher i en samlet erhvervsstrategi skal udarbejdes i samarbejde med repræsentanterne for de interaktive brancher og har til formål at sikre synergi og enkelthed, og samle den digitale visuelle industri. Forslag til investeringsstrategi Samlet har den digitale visuelle industri i dag således et sjældent momentum og unikt internationalt potentiale. Det skal udnyttes. Derfor foreslår de tre danske filmfonde, at der etableres en automatisk national ordning til internationale produktioner, som investerer i produktion af spillefilm, animation, tv-serier og spilproduktion i Danmark. Vores forslag er, at denne nationale ordning har form af en rabat på dokumenteret forbrug (altså indkøb), idet denne model har vist sig mest enkel og effektiv for både investorerne og staten i de europæiske lande, hvor ordningen fungerer i dag. Spilindustrien et brede scope Som nævnt ovenfor giver det mening at se samlet på film, tv, spil og de interaktive brancher i forhold til en erhvervsstrategi. Spilindustrien har tæt relation til film- og tv-branchen. Den benytter sig også af digitale fortællinger og udvikles og produceres af selskaber, som ligeledes arbejder med animation og visuelle effekter til film- og tv-branchen. Samtidig er den danske spilindustri ligesom film- og tv-industrien kendetegnet ved at beskæftige en højt specialiseret og effektiv arbejdsstyrke. Erfaringer fra Finland har vist, at man med målrettede statsinvesteringer over en ti-årig periode har udviklet den lokale spilindustri fra en omsætning på kr. 300 mio. til i dag at omsætte for kr. 13 mia. Der er således 3 Det vil medfører, at udenlandske aktører og producenter indenfor den digitale medieindustri, som ønsker at henlægge hele eller dele af deres produktion i Danmark og dermed gøre brug af dansk arbejdskraft, know-how og services, modtager 20-30% af deres dokumenterede forbrug i Danmark. Modellen skal naturligvis udvikles og konkretiseres, men det er afgørende, at den kan kombineres med de selektive investeringsordninger, der i dag allerede eksisterer i de tre filmfonde samt Det Danske Filminstituts kulturstøtteordning. Kriteriet skal dog være, at den nye erhvervsordning kun er rettet mod produktioner, som ellers ikke ville have investeret i Danmark og derfor er ægte additionelle i forhold til

35 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 vækst og beskæftigelse. Bilag 2 - Side -4 af 5 Ordningen skal endvidere udformes, så den tilgodeser vækst i hele Danmark. Da store dele af branchen og Copenhagen Film Fund allerede befinder sig Hovedstadsregionen, er det vigtigt, at der sikres en balance mellem Hovedstaden og det øvrige Danmark med hensyn til stimulering af produktionsmiljøer vest for Storebælt. På baggrund af tilkendegivelser fra Ministeriet vil de tre regionale fonde sammen tilsikre en model, der kan eksekveres til hele branchens og hele Danmarks fordel. Kombinationen af en automatisk erhvervsordning og de selektive muligheder for investeringer fra de regionale fonde vil skabe en nødvendig dynamik, idet erfaringer fra udlandet viser, at de internationale produktioner vil forsøge at opnå finansiering fra både de regionale filmfonde og de nationale erhvervsordninger. De selektive investeringer fra de regionale filmfonde vil typisk være udslagsgivende og dermed sikre, at netop de projekter der har størst effekt og som understøtter den danske branche bedst muligt - også lokalt - vil blive valgt. De tre regionale filmfonde forbliver således autonome i forhold til den nye nationale erhvervsordning. Det er vigtigt, idet især Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn har til formål at sikre filmfortællinger fra hele landet og styrke produktionsmiljøerne vest for Storebælt. Disse har således både et kulturelt og erhvervsmæssigt sigte. Fondene er primært finansieret af kommuner, men har desuden bidrag fra staten gennem Filmaftalen (via DFI) og Kulturstyrelsen. Copenhagen Film Fund er finansieret af sjællandske kommuner, Region H samt væsentlige brancheaktører, men har modsat Den Vestdanske filmpulje og FilmFyn alene et erhvervsmæssigt sigte i at skabe vækst og beskæftigelse gennem tiltrækning af internationale produktioner til Greater Copenhagen. Størrelsen på tilskudsordningen og effekterne For at sikre en fornuftig og organisk vækst og imødegå kapacitetsproblemer bør en national ordning løbes i gang over en periode på fire år. De regionale filmfonde foreslår således, at der afsættes kr. 200 mio. i en 4-årig periode, samtidig med at der igangsættes diverse uddannelsesinitiativer for at sikre og forøge arbejdsstyrken i branchen med vægt på særligt lærlinge og assistentfunktioner. 4 Erfaringerne fra Copenhagen Film Fund og lignende tilskudsordninger i andre lande viser, at de direkte effekter af en tilskudsordning på kr. 200 mio. over 4 år vil betyde skabelsen af min. 500 arbejdspladser om året i gennemsnit i forhold til det nuværende niveau. Eksempelvis arbejdede en freelancebeskæftiget i den engelske filmbranche i gennemsnit 25 uger per år i 2008 (før man indførte en automatisk tilskudsordning), mens en tilsvarende freelancer i dag i gennemsnit er beskæftiget 51 uger per år. Altså mere end en fordobling af beskæftigelsen. Denne mer-beskæftigelseseffekt vil man også kunne opnå i Danmark. BNI-bidraget vil med ovennævnte tilskud på kr. 200 mio. over fire år ligge på min. kr. 155 mio. direkte og indirekte i branchen per år. Medregnes de inducerende effekter vil BNI-bidraget komme op på kr. 281 mio. per år for denne investering. Film Commission Denmark Som et yderligere værktøj for at markedsføre ordningen og tiltrække internationale investeringer og produktioner til hele landet, foreslår de tre regionale fonde i tillæg til en national erhvervsordning, at der oprettes en fælles film- og mediekommission som dækker hele landet. I dag har de tre regionale filmfonde hver sin kommission i form af Vestdansk Film Commission, Film Commission Fyn og Øresund Film Commission. Disse foreslås sammenlagt til Media Commission Denmark og skal agere på vegne af hele landet for at markedsføre Danmark under et. Den skal ligeledes omfatte de interaktive brancher og sikre repræsentation for hele branchen på relevante messer og festivaler rundt omkring i verden. Media Commission Denmark vil arbejde tæt sammen med Visit Denmark og alle de lokale turistorganisationer i Danmark og dermed sikre, at Danmarks potentiale udnyttes. Figur 2 nedenfor giver et overblik over strukturen for den nye erhvervsordning, Danish Media Fund, de regionale filmfonde samt Media Commission Denmark. Overordnede målsætninger De konkrete initiativer skitseret ovenfor vil være centrale redskaber til at forløse potentialet og skal derfor være omdrejningspunktet i en ny nationale erhvervs- og vækststrategi for den digitale visuelle industri. De overordnede målsætninger for en national erhvervs- og vækststrategi skal være at:

36 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 2 - Side -5 af 5 Figur 2: Struktur for den nye erhvervsordning, Danish Media Fund, de regionale filmfonde samt Media Commission Denmark DANISH MEDIA INCENTIVE Tilskud Tilskud Tilskud Internationale digitale produktioner Internationale digitale produktioner Internationale digitale produktioner Invest Invest Invest Vestdansk Filmpulje Kommune Film Fyn Kommune CPH Film Fund Kommune/ Region MEDIA COMMISSION DENMARK Skabe vækst og beskæftigelse direkte i de digitale industrier, i de omkransende brancher samt gennem afledte effekter i hele landet. Skabe nye varige arbejdspladser i industrien. Kvalificere og professionalisere den danske abejdsstyrke og arbejdsmodel med små og effektive hold overfor større internationale produktioner. Uddanne og sikre tilgang til den danske arbejdsstyrke indenfor de digitale visuelle industrier. Støtte det danske talent ved at opfordre internationale produktioner til at benytte sig heraf. Medvirke til at professionalisere, internationalisere og udvikle de større danske indholds-producenter til globale aktører. Løse arbejdskraftsudfordringen i branchen og hjælpe virksomhederne med at tiltrække og fastholde både unge talenter og særlige specialister fra udlandet. Udvikle tiltag der styrker eksporten og internationaliseringen blandt virksomhederne i samarbejde med eksempelvis Eksportrådet. Brande og profilere Danmark og dermed bidrage til en målbar øget turisme. Dette skal sikres i samarbejde med de lokale turistorganisationer og Visit Danmark. citament, som kan fastholde og udvikle det danske momentum rent kreativt samtidig med, at det skaber vækst og beskæftigelse til gavn for hele landet. Således bliver Danmark et kreativt hub i Europa og et endnu bedre land at bo i! Vi ser frem til at drøfte forslaget om en national erhvervs- og vækststrategi for den digitale visuelle industri nærmere. Vedlagte bilag: Bilag 1 Kortlægning af Den Digitale Visuelle Industri Bilag 2 Incitamentsordninger i Europa Bilag 3 Kort om de tre danske regionale filmfonde En national erhvervs- og vækststrategi for den digitale visuelle industri vil være præcis det in- 5

37 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 3 - Side -1 af 2 CPHFF FINANSIERINSGPLAN Markeret med rød er ikke konfirmeret København København RegionH VækstForum Øvrige kommuner Frederiksberg Helsingør Hvidovre Ballerup Furesø Brøndby Albertslund Næstved Rudersdal* Bornholm Øvrige Kommuner i alt Private + Organisationer Producentforeningen Danske Dramatikere Danske FilmInstruktører Film- og Tv- med- Arbejderforeningen Dansk Skuespillerforbund Nordisk Film FilmGear Fimstationen Engelbrecht Construction Fridthjof Film A/S Magic Hour Films mfl Red Rental KameraUdlejningen Lysudlejningen ProductionService Scandinavia Ghost SF- film Private + Organisationer i alt Fondskapital i alt sikret

38 Punkt nr Copenhagen Film Fund 2016 Bilag 3 - Side -2 af 2 Drift Personale omkostninger Andre eksterne omkostninger Film Kommission ex KUM tilskud Drift Drift i alt Investeringskapital/Sikret efter drift '16+'

39 Punkt nr Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 Bilag 1 - Side -1 af 4 Energi på Tværs februar 2016 NOTAT: Revideret oplæg til strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen 1. Baggrund Regionsrådet og KKR Hovedstaden godkendte på deres møder i juni 2015 en ny fælles vision om at Hovedstadsregionen skal være førende inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i Dette forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinering af fremtidige investeringer i energisystemet for at opnå en omkostningseffektiv omstilling. Det er afgørende, at planlægning og investeringer foregår koordineret og bidrager til at optimere det samlede energisystem, dog under hensyntagen til eksisterende investeringer. Det er vigtigt at kommuner og forsyningsselskaber forpligter sig i et samarbejde om koordinering af planlægning og investeringer. Målet er derfor, at der fremadrettet opstilles investeringsstrategier for, hvordan vi når i mål med omstillingen - dels på kort sigt og dels på langt sigt. På kort sigt (frem til 2030) skal der være fokus på de rurale områder og mindre forsyningsområder, mens der på lang sigt (efter 2030) skal være fokus på den næste omstillingsbølge eksempelvis i form af store varmepumper i de store forsyningsområder. Regionsråd og KKR har derfor bedt styregruppen for Energi på Tværs om at udarbejde et oplæg til et fælles initiativ, der skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i realiseringen af den vedtagne energivision. Energivisionen er yderligere aktualiseret af Paris aftalen, der blev indgået ved COP 21, hvor landene forpligtede sig til at begrænse temperaturstigningen i verden til 1,5 C, så vidt det er muligt. 2. Formål & indhold Formålet med etablering af et fælles initiativ Strategisk energiplanlægning Fossilfri 2035 er at igangsætte et produktivt samarbejde mellem stat og region, kommuner og forsyningsselskaber omkring strategisk energiplanlægning. Initiativet vil igangsætte et koordineret projektsamarbejde til realisering af den fælles regionale energivision. Formålet med den strategiske energiplanlægning er også at undgå fejlinvesteringer. Eksempelvis viser analyser for hovedstadsregionen at der er risiko for en samfundsmæssig meromkostning på op mod 1 milliard kroner årligt, hvis der ikke etableres løsninger for store varmepumper i god tid inden Gennem udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, som både kommuner, region og forsyningsselskaber bakker op om, vil man sikre at planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, -produktion, -forsyning og - besparelser på tværs af sektorer og kommunegrænser foregår koordineret og bidrager til at optimere det samlede system. Planen vil ikke være styrende for individuelle tiltag i de enkelte kommuner, men udgøre en fælles overordnet ramme. Ligeledes skal planen bidrage til at fastholde en høj forsyningssikkerhed for energisystemet i forbindelse med omstilling fra fossile brændsler til en øget mængde af vedvarende energikilder. I det reviderede oplæg indgår følgende leverancer for initiativet: 1. Udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder indenfor 7 særlige indsatsområder: 1) Energibesparelser, 2) Individuel

40 Punkt nr Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 Bilag 1 - Side -2 af 4 Energi på Tværs februar 2016 opvarmning, 3) Gas, 4) Affald, 5) Transport, 6) Fjernvarme og indpasning af vedvarende energi, 7) Udvidelse og omlægning til fjernvarme. Den strategiske energiplan skal sikre: realisering af den fælles vision, kompetenceløft i de enkelte kommuner, effektivisering af investeringer, effektivisering af ressourcer og optimering af løsninger, samt at indsatsen kobles til grøn vækst indsatsen i Greater Copenhagen. 2. Udarbejdelse af et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen, som understøtter den strategiske energiplan, og som evalueres hvert andet år. Det koordinerede investeringsoverblik skal vise forskellige mulige investeringsstrategier for energiforsyningen med henblik på, at sikre et intelligent samspil mellem forskellige systemer, og tage højde for eksisterende kapacitet og potentialer. Samtidig skal overblikket modvirke suboptimering. Investeringsoverblikket skal give kommuner og energiselskaber bedre forudsætninger for en samlet optimal investering i omstilling af energiforsyningen både på kort og lang sigt. 3. Udarbejdelse af business cases til belysning af værdien og effekten af 1) nye konkrete mål for omstillingen af det nuværende energi- og transport system, baseret på koordinerede investeringsplaner for blandt andet produktion, anlæg og infrastruktur, og 2) videreførelse af strategisk energiplanlægning efter 2018 for at afklare hvilken model, der bedst sikrer en omkostningseffektiv omstilling til et fossilfrit samfund: a) som et regionalt samarbejdsprojekt versus b) opmanding i de enkelte kommuner. Som eksempler på koordineringsgevinster for projektet kan nævnes: Storskalafordele ved sammenlægning af fjernvarmenet både i forhold til investering og drift; Større volumen i forbindelse med introduktion af forretningsmodeller for energirenovering; Indkøb af transportydelser på tværs af kommuner og Ressourceoptimering af den kommunale energiplanlægning ved at dele ressourcer i projektet. 4. Understøtte strategisk energiplanlægning og konkrete initiativer i kommuner og forsyningsselskaber. Kommunerne skal have støtte til at indarbejde den fælles strategiske energiplan og fælles energivision i egen kommune. Ligeledes skal der sikres vidensdelingen af konkrete projekter og initiativer mellem kommuner. 5. Politisk forankring. Der afholdes et årligt regionalt energitopmøde mellem borgmestre, regionsformand, direktører og forsyningsselskaber hvor man drøfter status, perspektiver og investeringsoverblik for den samlede omstilling. 3. Tidsramme Såfremt initiativet godkendes af KKR Hovedstaden på mødet den 12. februar 2016 vil initiativet blive igangsat medio 2016 med en forventet tidsramme på 2 år frem til medio år Indstillingen til KKR Hovedstaden er en tofaset model, hvor der i første fase i etableres et samarbejdsprojekt, Strategisk energiplanlægning - Fossilfri 2035, med aktiv deltagelse af kommuner, forsyningsselskaber og region. Indsatsen tænkes evalueret primo år 2018, hvor der bl.a. tages stilling til den videre indsats efter år Herunder fastsættelse af effektmål, milepæle, mv for en fortsættelse.

41 Punkt nr Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 Bilag 1 - Side -3 af 4 Energi på Tværs februar 2016 Affaldsområdet er ét af 7 indsatsområder nævnt i visionen. Set i lyset af den proces, der har fundet sted i løbet af efteråret og sonderingen om mulige nye selskabsdannelser, der pågår mellem forbrændingsselskaberne, foreslås dette tema udskudt til Organisering Det overordnede politiske ansvar for projektet placeres hos KKR hovedstaden og med Klimapolitisk Forum som politisk følgegruppe. Den nuværende administrative styregruppe videreføres med i alt 13 medlemmer. 6 kommunale repræsentanter og 5 repræsentanter fra forsyningsselskaberne. Region Hovedstaden har, som bevillingsgiver, en repræsentant styregruppen. Gate 21 har, som projektejer, ligeledes en repræsentant i styregruppen. Formandskabet varetages af en kommunal repræsentant udpeget af KKR hovedstaden, mens næstformandsposten varetages af en repræsentant fra forsyningsselskaberne. Repræsentanten udpeges af de selskaber som biddrage med finansiering. I projektet gennemføres en ansættelsesproces med ansættelse af en erfaren projektleder med stærke forhandlingsmæssige erfaringer samt en faglig medarbejder med kompetencer indenfor strategisk energiplanlægning. Øvrige projektmedarbejdere inddrages i projektet via faglige medarbejdere fra henholdsvis Gate 21, kommuner og forsyningsselskaber. Der etableres en fleksibel model, hvor ovenstående medarbejdere indgår i en kompetencepulje, som projektledelsen kan involvere efter behov og leverancer. Omfang for involvering aftales på forhånd med kommuner og forsyningsselskaber i form af en fast ramme for tidsforbrug. Med henblik på at opnå synergi i den strategiske energiplanlægning med kommuner og forsyningsselskaber i Region Sjælland vil Gate 21 indgå i et tæt samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland og koordinere indsatsen med KKR Sjælland. Det afsøges om der grundlag for at gennemføre en egentlig fusion mellem Gate 21 og Energiklyngecenteret med henblik på at styrke grøn omstilling og vækst i hele Greater Copenhagen. 5. Finansiering Der lægges op til, at projektet har et årligt budget på ca. 3,5 mio. kr., der finansieres med et kontant bidrag fra Region Hovedstaden på 2,5 mio. kr. og et kontant bidrag fra forsyningsselskaberne på 1 mio. kr. årligt. Derudover bidrager kommuner og forsyningsselskaber enten med medarbejderressourcer eller kontant finansiering til en samlet værdi af 1,5 mio. kr. årligt, heraf kr. fra kommunerne under ét. Kommunerne bidrager med medfinansiering efter en fleksibel model, hvor den enkelte kommune selv prioriterer, hvilke indsatsområder man ønsker at deltage i. Af hensyn til finansieringen og projektets succes er det dog vigtigt, at alle kommuner bakker op om projektet.

42 Punkt nr Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 Bilag 1 - Side -4 af 4 Energi på Tværs februar 2016 BILAG 1: Budget for 2-årigt initiativ Fossilfri "Strategisk Energiplanlægning i hovedstadsregionen " Udgiftsposter (DKK) Årligt budget Total - 2 år Senior projektleder faglig projektmedarbejder, energiplanlægning Tværgående kompetencer (transport, grøn vækst, energibesparelser - Gate 21) Kommunikation & materialer (web, publikationer + 50 % kommunikationsmedarbejder) Netværksaktiviteter, møder, forplejning, mv Analyser & rådgivning (SE-Plan, Koordinerede Investeringsplaner, Business cases) Økonomisk afrapportering og revision Subtotal Overhead 15 % Total Kontant Finansiering (DKK) Region Hovedstaden (kontant tilskud) Forsyningsselskaber (kontant tilskud) Kontant finansiering Øvrige ressourcer i form af medarbejdere Forsyningsselskaber - medfinansiering i form af medarbejdertimer Kommuner - medfinansiering i form af medarbejdertimer Total Samlet finansiering - fordelt på parter Region Hovedstaden (kontant tilskud) Forsyningsselskaber (kontant tilskud og medarbejdertimer) Kommuner (medarbejdertimer) Total Bilag 2 Procesplan for godkendelse af Fossilfri SEP i hovedstadsregionen ". Hvad Hvornår Hvem Møde i Styregruppen for EPT 6. januar 2016 Martin/PEL/Kristian Tilpasning af oplæg januar 2016 Martin & PEL Udsendelse af materiale til K januar 2016 Hanne/KKR K29 møde 28. januar 2016 Kristian præsenterer KKR møde 12. februar 2016 PEL/Kristian Beslutningsproces i forsyningsselskaber (dato udfyldes efter aftale med Forsyningsselskaberne forsyningsselskaber) Udsendelse af materiale til MTU RH 15. februar 2016 RH MTU-møde i RH 29. marts 2016 RH Regionsrådsmøde endelig bevilling 19.april 2016 RH Rekrutteringsproces Maj 2016 juni 2016 Gate 21 + adm. styreguppe Opstart projekt August 2016 Gate 21

43 Region Hovedstaden Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -1 af 40 Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050 Sammenfattende overblik

44 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -2 af 40 Indhold Indledning 3 Energiforbrug og CO2-udledning i dag 6 Fremtidens energisystem 7 Konsekvenser for samfundet 8 Veje til fossilfrihed 10 Omstilling af energisystemet 13 Fjernvarmeproduktion 14 Individuel opvarmning 16 Fjernvarmetransport 17 Lokal produktion af vedvarende energi 18 Energieffektiviseringer af bygninger, udstyr og anlæg 21 Tværgående virkemidler 22 Enfamiliehuse 24 Flerfamiliebygninger 25 Offentlige bygninger, anlæg og indkøb 26 Virksomheder 27 Omstilling af transportsystemet 29 By- og trafikplanlægning 31 Større færdselsårer 32 Arbejdspladsers transportforbrug 34 Transport af varer og tjenesteydelser 35 Samarbejde mod målet 38 REDAKTION Gate 21 LAYOUT Gipsy Graphics UDGIVER Gate 21 TRYKKERI Cool Gray OPLAG 1000 eksemplarer 2

45 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -3 af 40 Indledning Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri, og transportsektoren skal være fossilfri i Sådan lyder den energivision, som Region Hovedstaden og alle kommunerne i regionen har vedtaget, og som også fremgår af den regionale vækst-og udviklingsstrategi. Målet er dermed sat. Men vejene til fossilfrihed er mange. Dette katalog peger på centrale virkemidler, der kan bidrage til at realisere visionen for den grønne omstilling i hovedstadsregionen på den mest omkostningseffektive måde. Kataloget giver et overblik over den aktuelle situation og gennemgår virkemidler, som kan tages i brug på kort og mellemlang sigt for at reducere CO 2 -udledningen og bane vejen mod fossilfrihed. Desuden indeholder kataloget analyser af de forskellige virkemidlers rækkevidde samt en vurdering af omkostningsniveauet for at anvende dem. Perspektiverne Omstillingen til et fossilfrit energisystem kræver, at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Offentlige og private aktører skal samles om en fokuseret og strategisk indsats og turde gå nye veje. Det gælder for Danmark som helhed, og det gælder for hovedstadsregionen. Der er brug for, at omstillingen planlægges og gennemføres på en måde, der begrænser omkostningerne for samfundet mest muligt, og til gengæld gør det muligt for hovedstadsregionens erhvervsliv og borgere at udnytte de mange nye muligheder for at skabe grøn vækst og en højere livskvalitet. Kataloget henvender sig bredt til institutionelle, offentlige og private aktører inden for den grønne omstilling. 3

46 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -4 af 40 Analyserne bag Virkemiddelkataloget er en sammenfatning af fire faglige baggrundsanalyser. Analyserne er udarbejdet af Ea Energianalyse, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Viegand Maagøe og COWI. Desuden har Rambøll perspektiveret de samfundsmæssige konsekvenser og bidraget til at sammenfatte baggrundsrapporterne til dette virkemiddelkatalog. Som professionelle rådgivere inden for deres respektive områder står de som faglige garanter for, at virkemiddelkataloget giver et så dækkende og fyldestgørende billede af den aktuelle situation, som det er muligt at give. fælles klimastrategi for hovedstadsregionen fra 2012, hvor et af fokusområderne er et sammenhængende energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi. Gate 21 har på foranledning af Region Hovedstaden stået for at lede, udvikle og koordinere arbejdet med baggrundsanalyserne samt udarbejdet dette virkemiddelkatalog. Baggrundsanalyserne kan hentes på Region Hovedstadens hjemmeside. Samlet giver analyserne for første gang et overblik over de respektive områder og virkemidler, der skal tages i brug for at nå målene i energivisionen. De bygger på store mængder eksisterende viden, herunder det arbejde, der allerede er udført i Energi på Tværs et projekt, der resulterede i den indledende energivision. Projektet tog udgangspunkt i Region Hovedstaden og de 29 kommuners Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af transportsystemet Udarbejdet af COWI, august 2015 Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af energisystemet Udarbejdet af Ea Energianalyse, juli 2015 Region Hovedstaden Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050 Sammenfattende overblik Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til energieffektiviseringer af bygninger Udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, maj 2015 Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til energieffektiviseringer af proces og apparater Udarbejdet af Viegand Maagøe, august 2015 Styregruppe og advisory board Administrativt Klimaforum (Fredensborg, Allerød, Dragør, Helsingør, Bornholm og Københavns Kommuner) har fungeret som styregruppe for arbejdet til lejligheden suppleret af et advisory board med repræsentanter fra VEKS, Movia, DSB S-tog, DI, Dansk Byggeri og BO-VEST. Arbejdsgrupper Der har været nedsat tre arbejdsgrupper, der har leveret faglig sparring inden for de tre indsatsområder i kataloget. Arbejdsgrupperne har bestået af sagkyndige fra universiteter, kommuner, virksomheder og organisationer. 4

47 . Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -5 af 40 Struktur og sammenhæng Omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen kræver indsatser over en bred front. For at skabe overblik er analyserne og virkemidlerne opdelt i tre indsatsområder. Det første indsatsområde handler om at omstille energisystemet. Mere effektiv varmeproduktion og en større andel af vedvarende energikilder som sol og vind i elproduktionen er her vigtige virkemidler i omstillingen. Det er nødvendigt at understøtte denne omstilling ved at reducere energiforbruget i hovedstadsregionen. Derfor beskæftiger det andet indsatsområde sig med at effektivisere brugen af energi i både bygninger, udstyr og anlæg. Det tredje indsatsområde handler om transport og indeholder virkemidler til fremme af brugen af alternative energikilder som eksempelvis el og biogas. Men det er også nødvendigt at flytte transporten fra individuelle transportformer som bilen til mere kollektive transportformer og reducere behovet for transport. Under de tre indsatsområder er der 13 temaer med tilhørende virkemidler. Der skal arbejdes med alle 13 temaer, hvis omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem skal lykkes. Flere af de virkemidler, der fremhæves i kataloget, er ved at blive taget i brug i hovedstadsregionen. Katalogets virkemidler skal derfor ses i sammenhæng med eksisterende indsatser. Virkemiddelkataloget fokuserer på det regionale niveau. Hvis visionen om fossilfrihed skal realiseres, kræver det medvirken fra nationale myndigheder, så de nationale rammevilkår understøtter den grønne omstilling. Analyserne, der ligger bag dette virkemiddelkatalog, adresserer således forskellige udfordringer og retter sig følgeligt mod forskellige aktører nationale, regionale og lokale myndigheder samt borgere og virksomheder. Derfor er virkemiddelkatalogets tre indsatsområder med deres respektive vifter af virkemidler også forskellige i form og indhold. 3 indsatsområder 13 temaer Omstilling af energisystemet.. Virkemidler.. Energieffektivisering af bygninger, udstyr og anlæg. Omstilling af transportsystemet

48 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -6 af 40 Energiforbrug og CO 2 -udledning i dag Sammenlignet med resten af Danmark er energisystemet i hovedstadsregionen først og fremmest karakteriseret ved de store kollektive systemer fjernvarme, naturgas, en større andel kollektiv transport og en erhvervsstruktur med forholdsvis få produktionsvirksomheder. Regionen rummer 31 procent af Danmarks befolkning, men tegner sig kun for knap 25 procent af bruttoenergiforbruget og 27 procent af den totale CO 2 -udledning i Danmark. Erhvervslivet er domineret af handel og service. Andelen af lejligheder i forhold til enfamiliehuse er større end landsgennemsnittet. Afstandene er mindre, og den kollektive transport er mere udbredt end i resten af landet. Vedvarende energi har vundet begrænset indpas i el- og kraftvarmesektoren og i husholdningerne, mens de fossile brændsler er altdominerende inden for transport og produktionserhverv samt handel og service. Her bruges energien i hovedstadsregionen Forbrug i terajoule (TJ) Olie Fjernvarmvarende El Naturgas Ved- Bygas Affald, Kul og ikkened- koks energi brydeligt Transport Total: Husholdninger Total: Kommuner Total: Handel & service Total: Produktionserhverv Total: Forbrug i alt: TJ Kilde: Ea Energianalyse, I 2012 blev der udledt cirka 8,8 millioner tons CO 2 i hovedstadsregionen. Udledningen kan fordeles på fem hovedkilder. Se figuren til højre. CO 2 -udledningen fordeler sig med godt og vel en tredjedel på henholdsvis elproduktion, opvarmning og transport. Total CO 2 -udledning i hovedstadsregionen i % 3% 16% 28% 17% Transport Opvarmning, olie og gas Fjernvarmeproduktion Elforsyning Procesvarme Kilde: Ea Energianalyse,

49 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -7 af 40 Fremtidens energisystem Hvis ikke der iværksættes nye initiativer, når vi ikke energivisionens mål om et fossilfrit el- og varmesystem i 2035 og en fossilfri transportsektor i Det viser en fremskrivning af udviklingen i energiforbruget i hovedstadsregionen frem mod Der er behov for indsatser både inden for energibesparelser, transport og omstilling af energisystemet. Udvikling i hovedstadsregionens CO 2 -udledninger med og uden virkemidlerne i dette katalog Tusinde tons CO2 / år Uden virkemidler Med virkemidler Uden virkemidler Med virkemidler Procesvarme Reduktioner, procesvarme Elforsyning Reduktioner, elforsyning Fjernvarme Reduktioner, fjernvarme Individuel opvarmning Reduktioner, individuel opvarmning Transport Reduktioner, transport Basisscenarie 2025 Målscenarie 2025 Basisscenarie 2035 Målscenarie 2035 Kilde: Ea Energianalyse, Under kategorien fjernvarme ligger virkningen af, at der omstilles til biomasse og vedvarende energi, samt effekten af varmebesparelser og effektiviseringer i fjernvarmenettet. Under elforsyning ligger virkningerne af, at kraftvarmeværkerne omstiller til biomasse, samt virkningen af at etablere lokal vedvarende energi i form af solceller og vindmøller samt yderligere elbesparelser i alle sektorer. Under individuel opvarmning ligger hovedsageligt effekten af besparelser samt konverteringen af olie- og gasfyr til træpillefyr, fjernvarme og varmepumper. For transporten forudsættes blandt andet en række tiltag, der kan reducere biltrafikken og øge brugen af alternative drivmidler. I ovenstående figur ses de forventede fremtidige CO 2 -udledninger for hovedstadsregionen. Her ses CO 2 -udledningen i 2012 og to scenarier for henholdsvis 2025 og Et basisscenarie og et målscenarie. Basisscenarierne for 2025 og 2035 viser den udledning, som kan forventes med den udvikling, som allerede er i gang. Her ses det, at CO 2 -udledningerne vil falde. Det skyldes især, at der allerede sker en omstilling til biomasse i kraftværkerne, og at vindkraftens andel øges. Målscenarierne for 2025 og 2035 viser, hvordan CO2-udledningen kan se ud, hvis virkemidlerne i dette katalog bruges fuldt ud. Det kræver yderligere fokus på energibesparelser, øget udnyttelse af biomasse og vindkraft og en høj grad af elektrificering af varmeforsyningen. Målscenarierne når langt i forhold til målene om fossilfrihed for el- og varmeproduktion i år De skraverede områder viser de forventede reduktioner, der kan opnås inden for de forskellige områder ved at bruge alle virkemidlerne i basisscenariet. Målscenariet for 2035 viser, at den samlede årlige CO 2 -udledning vil være faldet til cirka en tredjedel i forhold til den faktiske udledning i 2012, der var på cirka 9,5 millioner ton. 7 Som det ses, vil der stadig i 2035 være en vis CO 2 - udledning fra elforsyningen samt fra den del af fjernvarmen og den individuelle opvarmning, der omstilles til eldrevne varmepumper. Det skyldes især, at hovedstadsregionen også i fremtiden vil dække en stor del af sit elforbrug med import. Selvom den importerede el bliver væsentlig grønnere med tiden, blandt andet fordi der forudsættes en stor havmølleudbygning, vil den stadig resultere i en vis CO 2 -udledning indtil år 2050 ifølge Energistyrelsens beregningsmetode. Affaldsforbrænding til fjernvarmeproduktion udleder også CO2 i fremtiden, da en del af affaldet kommer fra fossile kilder. I transportsektoren vil de foreslåede virkemidler ikke alene være nok til afgørende at nedbringe CO 2 -udledningerne, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der forventes et øget transportbehov i regionen. Effekten af transportvirkemidlerne er dog vanskelige at beregne, da de i høj grad er adfærdsbestemte. Derudover er det af tekniske og økonomiske årsager ikke umiddelbart muligt at omstille al den industrielle procesvarme til fossilfri energi, så her vil der stadig være et mindre CO 2 -bidrag fra naturgas.

50 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -8 af 40 Konsekvenser for samfundet Ud over den oplagte klimatiske belastning på grund af CO 2 -udledningen er der en række samfundsmæssige konsekvenser, der skal medtages, når investeringerne i den grønne omstilling vurderes. De samlede gevinster ved den grønne omstilling, som kort gennemgås nedenfor, er svære at sætte tal på. Men en rapport fra bynetværket C40, der blev udgivet i oktober 2015, forsøger at belyse de økonomiske og sociale fordele ved grøn omstilling i byer. Rapporten konkluderer, at grønne initiativer i byer ikke kun er med til at forhindre klimaforandringer og til at gøre byer mere resistente over for klimaforandringernes konsekvenser, men at de i høj grad også kan have en positiv indvirkning på den økonomiske udvikling samt den sociale og sundhedsmæssige velfærd i byerne. Grøn omstilling rummer eksempelvis et stort potentiale for jobskabelse, energibesparelser, øgede ejendomsværdier, bedre luftkvalitet, bedre sundhed og færre trafikpropper alt sammen effekter, der kan skabe samfundsøkonomiske gevinster og større livskvalitet. Samfundsøkonomisk perspektiv Beregninger udarbejdet af projektet Energi på Tværs viser, at CO 2 -udledningerne forventes at falde fra 8,8 millioner tons CO 2 i 2015 til cirka 6,2 millioner tons CO 2 i Denne faldende tendens i CO 2 -udledningen er dog ikke ensbetydende med, at de samfundsøkonomiske omkostninger reduceres. I 2015 er CO 2 -udledningernes samfundsøkonomiske omkostninger nemlig værdisat til 125 kroner per ton CO 2 af Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse (TERESA). Det svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på 1,1 milliarder kroner. I 2035 er CO 2 -udledninger derimod værdisat til 330 kroner per ton CO 2, hvilket medfører en samfundsøkonomisk omkostning på 2 milliarder kroner. Sammenlagt vil CO 2 -udledningen for hovedstadsregionen således koste samfundet 25 milliarder nutidskroner frem til Sundhedsperspektiv Partikler i luften er et af de største luftforureningsproblemer i byer verden over og er anerkendt som et alvorligt miljø- og sundhedsproblem internationalt af blandt andet WHO og EU. Fine partikler, som studier har vist er den vigtigste indikator for helbredseffekter af luftforurening, er kilde til en lang række helbredsproblemer, herunder lungekræft, astma og blodpropper. Hovedstadsregionen er kendt som et attraktivt sted at bo. En forventet befolkningstilvækst på 18% fra 2013 til 2040 vil skabe et pres på vores klima. Men når vi skifter fossile brændsler til el og brint og når vi skifter bilen ud med cyklisme og offentlig transport kan vi fortsat være en region, som er skøn at leve i. Beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) peger på, at luftforurening i Danmark i 2011 førte til cirka for tidlige dødsfald, og de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening blev beregnet til cirka 29 milliarder kroner. Transportsektoren står for 16,3 procent af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger ifølge beregningerne fra DCE i Der er derfor store sundhedsmæssige gevinster forbundet med at omstille transportområdet til færre fossile brændsler. Flere miljøzoner, færre biler på vejene og flere aktive transportformer vil bidrage til en sundere hovedstadsregion. Vækstperspektiv Flere analyser peger på Danmark som et grønt foregangsland, herunder London School of Economics, der i 2014 opstillede forudsætninger for grøn økonomisk vækst med København som udvalgt case. Rapporten udpegede blandt andet Københavns fingerplan -byudvikling fra 1947, høje investeringer i forskning og udvikling på 3,1 procent af BNP, kompetent arbejdskraft, energi- og ressourceeffektivitet, bæredygtig mobilitet med videre som vigtige drivkræfter for jobskabelse og øget omsætning i danske virksomheder. En række studier peger på, at det attraktive fundament for grønne virksomheder i Danmark har medvirket til en robust grøn industri. Rapporten fra London School of Economics fremhæver, at cleantech-sektoren i 2010 havde en omsætning på over 250 milliarder kroner, hvilket svarer til 9,2 procent af Danmarks totale omsætning. Herudover stod eksporten fra cleantech-sektoren for 10,4 procent af Danmarks samlede eksport og beskæftigede ansatte svarende til 8,5 procent af den totale beskæftigelse i danske virksomheder. 8

51 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -9 af 40 Foto: Christian Als 9

52 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -10 af 40 Veje til fossilfrihed Her præsenteres de tre indsatsområder, 13 temaer og virkemidlerne, der er udpeget i et samarbejde mellem COWI, Ea Energianalyse, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Viegand Maagoe samt en bred faglig sammensat arbejdsgruppe for hvert indsatsområde. Virkemidlerne er målrettet mod aktører i hovedstadsregionen. Men regionale initiativer kan ikke stå alene. Staten har afgørende indflydelse på flere temaer og virkemidler til at realisere energivisionen i hovedstadsregionen. I hovedstadsregionen importerer vi eksempelvis en stor del af vores el, og det er svært som aktør i hovedstadsregionen at påvirke, hvordan den el produceres. Et vigtigt initiativ er eksempelvis den nationale havvindmølleudbygning, som vil have stor betydning for CO 2 -udledningen i hovedstadsregionen. På transportområdet ligger en række nødvendige beslutninger hos de nationale beslutningstagere som for eksempel at omlægge afgifter og fremme fossilfrie drivmidler. Tiltag, som kræver handling fra nationale aktører, er berørt, men ikke analyseret nærmere. Derfor ligger der et yderligere besparelsespotentiale her, som ikke fremgår af beregningerne i det følgende. Der er analyseret på effekt og omkostningseffektivitet for at bane vej for en sammenhængende indsats på tværs af aktører i regionen. I langt de fleste tilfælde vil det give en bedre effekt, hvis et virkemiddel gennemføres i sammenhæng med andre virkemidler. Nogle tiltag vil påvirke næsten de samme brugere og dermed give mere eller mindre de samme effekter, mens andre tiltag vil understøtte hinanden. En samlet implementering af alle de præsenterede virkemidler i dette katalog vil bidrage til: Omstilling af energisystemet 33% reduktion af den samlede CO 2 -udledning i 2012 = reduktion på 2,9 millioner tons CO 2 per år fra Energieffektiviseringer af bygninger, udstyr og anlæg En yderligere energibesparelse i bygninger, udstyr og anlæg vil give en reduktion af den samlede CO 2 -udledning på 3% for bygninger og 0,4% for proces og apparater. Omstilling af transportsystemet 16% mindre CO 2 - udledning fra transporten på mellemlang sigt (2040) end i dag. 10

53 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -11 af 40 Effektoverblik Vurdering af de samlede CO 2 -besparelser, vækstpotentialer og investeringsomkostninger. Eksempelvis skønnes det under temaet Fjernvarmeproduktion, at der er et højt CO 2 -besparelsespotentiale (1) og vækstpotentiale (2), men også høje investeringsomkostninger (5). Indsatsområde Tema Potentiale for CO 2 - besparelse Vækstpotentiale Skønnede investeringsomkostninger Omstilling af energisystemet Fjernvarmeproduktion Individuel opvarmning Fjernvarmetransport 5 4 Lokal produktion af vedvarende energi Energieffektiviseringer af bygninger, udstyr og anlæg Tværgående virkemidler Enfamiliehuse Flerfamiliebygninger Offentlige bygninger, anlæg og indkøb Virksomheder Omstilling af transportsystemet By- og trafikplanlægning Større færdselsårer Arbejdspladsers transportforbrug Transport af varer og tjenesteydelser Total Overblik over indsatsområdernes potentielle CO 2 -besparelser Tusinde tons Skala Vækstpotentiale* Antal årsværk Skala Skønnede investeringsomkostninger Millioner kroner Skala Kilde: Rambøll, * Antal årsværk er indhentet fra de fire faglige baggrundsanalyser (se indledning). Der er tale om projekteret vækstpotentiale, og vurderingen er hæftet med en grad af usikkerhed. Der er derfor foretaget en vurdering rangerende fra 1-5, hvor 1 repræsenterer det højeste potentiale. Antal årsværk er bundet op på investeringen og investeringsperioden, der varierer i baggrundsanalyserne. 11

54 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -12 af 40 Foto: Christian Als

55 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -13 af 40 Omstilling af energisystemet Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af energisystemet Udarbejdet af Ea Energianalyse, juli 2015 Baggrundsanalysen for afsnittet om Omstillingen af energisystemet er udarbejdet af Ea Energianalyse og kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside. 13

56 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af af en energisystemet regional klimaplan Bilag 1 - Side -14 af 40 Hovedstadsområdets energisystem er sammenlignet med resten af Danmark først og fremmest karakteriseret ved store kollektive systemer som fjernvarme, naturgas, en større andel kollektiv transport og en større koncentration af flere handels- og servicevirksomheder og færre produktionsvirksomheder. Det giver andre udfordringer, når energisystemet skal omstilles, end i resten af Danmark. Analyser, som blev gennemført i det regionale projekt Energi på Tværs, peger på, at energiforsyningen i fremtiden er kendetegnet ved, at elektricitet bliver den dominerende energiform, og at elektriciteten i højere grad bliver produceret af vindmøller og solcelleanlæg. Kraftvarmeværkerne vil producere el- og varme, når det ikke blæser, og vil stå for en mindre del af el og varmeforsyningen end i dag. For at få fremtidens energisystem til at fungere vil det kræve, at synergieffekter udnyttes i højere grad end i dag. Synergieffekter opstår, når tabene i nogle processer kan udnyttes til energiforsyning i andre processer. Et eksempel er at udnytte overskudsvarmen fra elproduktion eller spildvarme fra industrien til fjernvarme. Balancen i fremtidens elsystem skal sikres gennem intelligent styring. Det betyder eksempelvis, at elbiler oplades, når det blæser, at udnytte norske vandmagasiner til at lagre vindmøllestrøm samt at lagre energi i fjernvarmesystemer, i kølehuse og termisk i bygningerne. Den udbredte fjernvarmeforsyning i hovedstadsregionen giver mulighed for hurtigt at omstille fra fossile brændsler og samtidig mulighed for at udnytte virksomhedernes overskudsvarme, hvilket også gavner erhvervslivet. Samtidig er varmelagre og varmepumper væsentlige for at integrere vind og sol i energisystemet. Fjernvarmen giver det økonomiske grundlag for at opretholde den nødvendige kraftvarmekapacitet, der bidrager til at stabilisere elnettet. Naturgassystemet giver mulighed for gasforsyning i industri- og transportsektoren og dermed en hurtigere udfasning af olie. Endvidere kan systemet anvendes til transport og lagring af grøn gas. For at omstillingen af energisystemet kan realiseres, er der her fokuseret på fire temaer, der giver væsentlige CO 2 -reduktioner: Fjernvarmeproduktion Individuel opvarmning Fjernvarmetransport Lokal produktion af vedvarende energi FJERNVARMEPRODUKTION Dette tema drejer sig om at omstille fjernvarmeproduktionen fra fossile kilder, hovedsageligt kul og naturgas, til fornyelige energikilder som biomasse, varmepumper, geotermi og solvarme. Skiftet fra fossile brændsler til vedvarende energi er allerede i gang i fjernvarmesektoren i hovedstadsregionen. Den dominerende løsning til fjernvarmeproduktion på kort og mellemlang sigt ser ud til at blive biomasse på grund af de gældende energiafgifter. Det er allerede nu vigtigt at kortlægge og demonstrere mulighederne for fjernvarmeproduktionens næste omstillingsskift til varmepumper, solvarme, geotermi med videre, så en langsigtet omstilling kan finde sted. Samtidig skal det afklares, hvilken rolle biogassen skal spille på længere sigt: Skal den bruges som brændstof i transporten eller i biogassystemet? Virkemiddelkataloget gennemgår de centrale virkemidler, der skal bruges til at omstille fjernvarmesystemet i hovedstadsregionen. Der skal fokuseres på virkemidler, som går på tværs af kommune- og forsyningsgrænser for at udnytte synergier i forhold til det samlede fjernvarmesystem. Fjernvarmeproduktion står for 16% af den samlede CO 2 -udledning i hovedstadsregionen. En omstilling vil betyde en reduktion på 13% af den samlede CO 2 -UDLEDNING. 14

57 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af af en energisystemet regional klimaplan Bilag 1 - Side -15 af 40 Virkemidler BIOMASSE I CENTRALE KRAFTVARME- VÆRKER De store centrale kraftvarmeværker i hovedstadsregionen er oprindeligt bygget til fyring med kul og naturgas. Det betyder, at værkerne skal ombygges til at fyre med biomasse. Forsyningsselskaberne er allerede godt i gang med at omstille de centrale værker til biomasse. For eksempel har Amagerværkets blok 1 omstillet til at fyre med træpiller i 2004, og DONG har også besluttet en lignende omstilling på Avedøreværkets blok 1 fra Omstilling til biomasse vil være et virkemiddel på kort og mellemlang sigt. På lang sigt skal andelen af vind- og solenergi øges i samspil med store varmepumper. BIOMASSE I STØRRE DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER De større decentrale kraftvarmeværker fyrer i dag hovedsageligt med naturgas. Som ved de centrale kraftvarmeværker dækker virkemidlet over at omstille de naturgasfyrede kraftvarmeværker til biomasse. Også her er omstillingen allerede i gang. Eksempelvis er det besluttet at ombygge Helsingør Kraftvarmeværk til at fyre med biomasse i STORE VARMEPUMPER Store varmepumper er en vigtig løsning i forhold til at indpasse vedvarende energiteknologier som eksempelvis vindmøller og solceller. Varmepumperne skal, særligt på lang sigt, omdanne elektricitet produceret på vind og sol til fjernvarme. De er derfor en vigtig komponent i et fossilfrit energisystem, der kan fungere med 100 procent vedvarende energi. Teknisk udnytter store eldrevne varmepumper varmen fra en række forskellige kilder som eksempelvis udeluft, grundvand, drikkevand, havvand, søvand, spildevand, industriel overskudsvarme og fjernkølingsanlæg. Derudover kan eldrevne varmepumper også bruges til at hæve temperaturen på geotermisk varme, hvilket er nødvendigt, hvis varme fra geotermi skal udnyttes. På grund af elafgifterne er varmepumper i fjernvarmen endnu ikke et konkurrencedygtigt virkemiddel for fjernvarmeselskaberne. Der er igangsat flere energipolitiske initiativer for at fremme brugen af varmepumper, eksempelvis et rejsehold og en tilskudsordning, men det er ikke nok til at gøre pumperne konkurrencedygtige. Samtidig er teknologien i store varmepumper stadig under udvikling. Derfor er det vigtigt at få afprøvet elvarmepumperne i forskellige sammenhænge og med forskellige varmekilder for at understøtte, at både teknologien og metoden modnes. Når både teknologi og metode er modnet, forventes varmepumper at kunne blive konkurrencedygtige inden for en nærmere fremtid. At omlægge afgifterne vil understøtte og fremskynde denne proces. GEOTERMI Geotermi består i at udnytte varme fra dybe boringer i undergrunden i fjernvarmesystemet. Dette virkemiddel udnyttes allerede i dag tre steder i Danmark i Thisted, i Sønderborg og på Amager. Da temperaturerne i vandet, som pumpes op af jorden, typisk ligger på grader celsius, skal temperaturen hæves ved hjælp af varmepumper. Geotermiprojekter kræver store anlægsinvesteringer på omkring millioner kroner per anlæg; de tager omkring fem år at bygge og kan ikke nedskaleres. Derfor er geotermi kun relevant i områder, hvor varmemarkedet er stort nok. Potentialet for geotermi, herunder de geologiske forhold, er undersøgt flere steder i hovedstadsregionen blandt andet i København, Farum, Helsingør, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hillerød og vurderes til at være godt. Udbredelsen af geotermi bremses af de risici, der er forbundet med at bore, da der ikke er sikkerhed for, at en boring rammer et anvendeligt reservoir med varmt vand. Mens anlægsinvesteringen er høj, er driftsomkostningerne relativt lave. For at fremme udbygningen af geotermi har staten blandt andet afsat penge til at etablere en garantiordning, som skal mindske den økonomiske risiko i forbindelse med boringer. SOLVARME I de senere år er der blevet bygget flere store solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i Danmark. Anlæggene har vist sig at være selskabsøkonomisk fordelagtige, særligt i områder, hvor de erstatter naturgas som brændsel. Da solvarmeanlæg er forholdsvis hurtige og ukomplicerede at bygge, egner de sig til både store og mindre fjernvarmeområder. Store solvarmeanlæg er blevet ganske konkurrencedygtige til fjernvarmeproduktion på grund af den modning af teknologien, som har fundet sted, og den udbredte konkurrence blandt leverandørerne. Ligesom biomasse og geotermi er solvarme fritaget for afgifter. Solvarmeanlæggene fungerer som supplement til anden varmeforsyning, da varmen kan gemmes i akkumuleringstanke fra dag til nat og fra solskins- til gråvejrsdage. Da produktionen fra 15

58 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af af en energisystemet regional klimaplan Bilag 1 - Side -16 af 40 solvarmeanlæggene er størst i sommermånederne, hvor varmeforbruget er meget lavt, vil solvarmeanlæg typisk kun kunne dække op til cirka 20 procent af årsvarmebehovet uden brug af sæsonvarmelagre. I områder, hvor en stor del af varmebehovet dækkes af affaldsvarme, kan der være en konflikt i forhold til at udbygge med solvarme, da affaldsværkerne typisk opretholder en høj produktion også i sommermånederne, hvor solvarmeanlæggene producerer mest. En anden hindring for udbredelse af store solvarmeanlæg kan være, at anlæggene kræver meget plads, kombineret med at grundpriserne typisk er høje i byområderne, hvor fjernvarmebehovet er størst. Der bør derfor ses på mulighederne for at etablere solvarmeanlæg i de mindre fjernvarmeforsyningsområder. Solvarmeanlæg vil have størst effektivitet ved lavtemperaturfjernvarme og kan derfor ses i sammenhæng med virkemidler til at nedbringe fremog returløbstemperaturer i fjernvarmenettet. Endvidere kan solvarmeanlæg kombineres med store varmelagre, hvor varme kan udnyttes fra lageret ved lavere temperaturer ved hjælp af varmepumper. Der er dog ikke noget teknisk, der hindrer, at solvarme kan produceres ved højere temperaturer, så den potentielt kan leveres direkte til fjernvarmenettet. For solvarme arbejdes der fortsat med at udvikle store varmelagre, anlæg med høje temperaturer og med at mindske varmetab ved hjælp af større, koncentrerende anlæg med solfangere. VARMELAGRE Sæsonvarmelagre kan lagre varme fra blandt andet solvarme og affaldsvarme, som typisk er rigelig i sommermånederne, til brug senere på året. Korttidsvarmelagre kan blandt andet sikre, at kraftvarmeproduktion og elforbrug til varmepumper kan styres mere fleksibelt, så elsystemerne kan stabiliseres. At anvende såvel korttids- som sæsonvarmelagre kan få en stigende relevans i fjernvarmesystemerne. Selvom varmelagre ikke i sig selv producerer energi, kan de have en vigtig funktion i energisystemerne, når det drejer sig om at mindske CO 2 -udledning og forbrug af brændsel samt indpasse vedvarende energi. Der findes et stort antal korttidsvarmelagre i hovedstadsregionen, men endnu ingen sæsonvarmelagre. INDIVIDUEL OPVARMNING Dette tema retter sig mod at konvertere naturgas- og oliefyr i boliger og erhvervsbygninger. Oliefyr findes især i private husholdninger, herunder villaer og landejendomme. Et mindre antal oliefyr findes dog også som større enheder i udlejnings- og erhvervsejendomme. Naturgaskedler findes i de områder, der er udlagt til naturgas, hovedsageligt i private boliger, men også i større varmeanlæg i etagebebyggelser og virksomheder. Uden for de kollektive forsyningsområder og i naturgasområder er det afgørende, at boligejere og virksomheder får anvist løsninger, som omstiller deres varmeforsyning til fossilfri varmeforsyning, hvis den fælles vision om fossilfrihed skal nås. Disse overvejelser er en del af den kommunale varmeplanlægning, og kommunerne har derfor en central rolle i omstillingsarbejdet. Virkemidler MERE FJERNVARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEOMRÅDER I områder med fjernvarme bør det foretrækkes at konvertere olie- og gasfyr til denne opvarmningsform. Det skyldes, dels at effektiviteten i fjernvarmesystemerne stiger med en øget tilslutning, og dels at det på mellemlang og længere sigt er muligt at konvertere den primære energi i fjernvarmeforsyningen i et helt område til fossilfrie kilder som biomasse og varmepumper. Endvide- Individuel opvarmning med olie- og gasfyr står for 17% af den samlede CO 2 -udledning i hovedstadsregionen. En omstilling vil betyde en reduktion på op til 15% af den samlede CO 2 -UDLEDNING. 16

59 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af af en energisystemet regional klimaplan Bilag 1 - Side -17 af 40 re spiller fjernvarmesystemerne sammen med elsystemerne, da fjernvarmesystemerne i princippet kan bruges som energilager, som kan udligne ubalancer i elsystemet. VARMEPUMPER I OMRÅDER UDEN FJERNVARME I områder, hvor fjernvarme ikke kan udbygges, er varmepumper den foretrukne opvarmningsform, da de understøtter en overordnet strategi om øget elproduktion ved hjælp af vedvarende energi som vind- og solkraft. Potentielt kan varmepumperne medvirke til at stabilisere en varierende elproduktion fra disse kilder samt udjævne variationer i forbruget over døgnet, da de vil kunne styres centralt. Der er dog boliger, hvor det kræver en særlig indsats, enten i form af energirenoveringer eller optimering af centralvarmesystemet, før en varmepumpe kan bruges. Det skyldes, at var- mepumpens lave fremløbstemperatur ikke altid er tilstrækkelig til at opvarme i de koldeste perioder uden energibesparende tiltag eller ændringer af det eksisterende centralvarmesystem. TRÆPILLEFYR I områder, hvor fjernvarme ikke er udbygget eller kan udbygges rentabelt, er træpillefyr en alternativ løsning. Det gælder særligt for huse, der ikke er egnet til opvarmning med varmepumper på grund af stort varme- og temperaturbehov. Mens træpillefyrene er CO 2 -neutrale, vil de dog bevirke en øget afhængighed af biomasse, der skal importeres. Biomasse er ligeledes på længere sigt under overvejelse som erstatning for olie i transportsektoren. Derfor er det vigtigt, at der nationalt træffes beslutninger om, hvor biomassen udnyttes bedst. FJERNVARMETRANSPORT Dette tema drejer sig om at reducere varmetabet i fjernvarmenettet. Virkemidlerne i temaet retter sig mod såvel eksisterende net til distribution af fjernvarme som mod nye distributionsnet. Nettabet i fjernvarmesystemerne står for 2,6% af den samlede CO 2 -udledning i hovedstadsregionen. En omstilling vil betyde en reduktion på 0,5% af den samlede CO 2 -UDLEDNING. Størrelsen til trods er indsatsen vigtig i forhold til at fremtidssikre systemet. Som beskrevet spiller fjernvarmen en stor rolle i omstillingen i hovedstadsregionen. Derfor er det vigtigt, at fjernvarmesystemerne optimeres og fremtidssikres. I gennemsnit ligger tabet i fjernvarmenettet i hovedstadsregionen på knap 16 procent. Med de foreslåede virkemidler anslås det, at de gennemsnitlige nettab kan nedbringes med 2,6 procentpoint til cirka 13 procent i år Halvdelen af fjernvarmeværkerne i hovedstadsregionen har nettab, som er højere end 24 procent. En stor del af de nuværende fjernvarmenet stammer fra en tid, hvor der var mindre fokus på energitab. Betydningen af tabene i fjernvarmenettet stiger, i takt med at fjernvarmenettene udbygges betydeligt, også til områder med mindre energitætheder, og at bygningernes varmebehov falder takket være energirenoveringer. Nettab kan reduceres ved at bruge bedre isolerede fjernvarmerør. Nettab kan også reduceres ved at sænke temperaturerne i fjernvarmenettene. Lavere fremløbstemperaturer kan desuden gøre det lettere at indpasse teknologier som varmepumper, solvarme og geotermi i fjernvarmeforsyningen. Virkemidler RENOVERE EKSISTERENDE FJERNVARMENET Nye fjernvarmerør isolerer væsentlig bedre end gamle rør. Derfor vil udskiftning af gamle rør mindske tabet i ledningsnettet. Der findes dog forskellige typer fjernvarmerør med varierende 17

60 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af af en energisystemet regional klimaplan Bilag 1 - Side -18 af 40 energieffektivitet. Den mest energieffektive løsning dobbeltrør har 50 procent lavere varmetab i nettet end rør med den laveste isoleringsevne singlerør. Nye rør har en levetid på mellem 30 og 50 år. FJERNVARMETEMPERATURER Styring af fjernvarmeforsyning i forhold til forbruget og aktuelle målinger kan sænke temperaturen og dermed reducere varmetab i nettet. Fremløbstemperaturen justeres løbende på basis af forbrugsprognoser, som beregnes ved hjælp af historiske forbrugsdata og vejrprognoser kombineret med realtidsmålinger af temperaturer i nettet. Lavtemperatur-fjernvarme er et andet relevant virkemiddel. I de seneste år er der blevet sat fokus på at sænke temperaturen væsentligt, typisk til grader celsius i fremløb og grader celsius i retur. Der er ikke store ekstra investeringsomkostninger forbundet med at etablere lavtemperatur-fjernvarmeforsyning i områder med eksisterende byggeri. At sænke fremløbsstemperatur i nogle områder kan dog kræve en indsats på forbrugssiden, før det bliver muligt at bruge lavtemperatur-fjernvarme. Det skyldes, at lav fremløbstemperatur ikke altid er tilstrækkeligt til at opvarme eksisterende bygninger i de koldeste perioder, uden at der bliver foretaget energibesparende tiltag eller ændringer af det eksisterende centralvarmesystem. Alternativt er det muligt at øge fremløbstemperaturen i de koldeste perioder. Det er derfor særligt relevant at overveje lavtemperatur i forbindelse med fjernvarmeforsyning til områder med nybyggeri. LOKAL PRODUKTION AF VEDVARENDE ENERGI Dette tema drejer sig om at etablere lokal produktion af vedvarende energi (VE) i hovedstadsregionen, som kan bidrage til at reducere CO 2 -udledningen. Lokale vedvarende energiressourcer til elproduktion er især vindkraft, solenergi og biogas. Dertil kommer CO 2 -reduktioner som følge af, at de centrale og decentrale kraftværker ombygges til biomasse, samt at havmølleparker opføres på landsplan. I det følgende fokuseres der på lokal elproduktion fra vindkraft og solceller samt lokal produktion af grøn gas. Det er primært kommunerne i regionen, der skal sætte rammerne for den lokale produktion af VE, da de er ansvarlige for den fysiske planlægning. Sekundært er det øvrige investorer og interessenter som private investorer, fjernvarmeselskaber, gasselskaber (biogasanlæg), affaldsselskaber (biogas) og privatpersoner. En stor del af den fremtidige energiforsyning skal baseres på elproducerende vedvarende energi i form af vind og sol. I hovedstadsregionen er placeringen af anlæg til produktion af vedvarende energi en af de helt centrale udfordringer, da regionen arealmæssigt er den mindste og tættest befolkede. Det er derfor vigtigt, at der sker en koordineret udbygning af de større vedvarende energianlæg. Elproduktion står for 37% af den samlede CO 2 -udledning i hovedstadsregionen En omstilling vil betyde en reduktion på. 5,5% af den samlede CO 2 -UDLEDNING frem mod 2025, og med de rigtige indsatser ENDNU MERE frem mod Dertil kommer virkningerne af omstillingen til biomasse i kraftværkerne. 18

61 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af af en energisystemet regional klimaplan Bilag 1 - Side -19 af 40 Virkemidler VINDMØLLER Potentialet for nye landvindmøller i hovedstadsregionen er begrænset. Men kommunerne og Region Hovedstaden kan undersøge mulighederne for at etablere kystnære havvindmølleparker i regionen. Det forventes, at prisen på havvindmøller reduceres med cirka 30 procent frem mod 2030, mens der for landvindmøller forventes en reduktion i investeringen på 20 procent. Allerede på nuværende tidspunkt er der god økonomisk rentabilitet i at etablere vindmøller som husstandsvindmøller, landvindmøller og kystnære havvindmøller etableret ved udbud. Samfundsøkonomisk er det ligeledes en god løsning, dog er husstandsvindmøller dårligst. Landvindmøller med kystnær placering har de laveste CO 2 -reduktionsomkostninger. BIOGAS Potentialerne for biogas i hovedstadsregionen er generelt begrænsede. Det vurderes, at de samlede ressourcer til behandling på biogasanlæg kan komme op på cirka terajoule (TJ) på længere sigt og i princippet endnu højere, hvis der suppleres med energiafgrøder som for eksempel majsensilage. Til sammenligning er det samlede naturgasforbrug i hovedstadsregionen cirka TJ i dag. Den sidste tredjedel findes i organisk affald, som kan bruges i biogasanlæg. Samlet set produceres der i dag lige knap en million tons affald i hovedstadsregionen. Det vurderes, at der kan frigøres organisk affald i størrelsesordenen 500 TJ til behandling på biogasanlæg. SOLCELLER Potentialet for solcelleproduktion er stort. Det samlede potentiale for elproduktion baseret på solceller i hovedstadsregionen vurderes at være 2,4 terawatt-timer (TWh) fordelt på tagplacerede solceller på 1,3 TWh og fritliggende solcelleanlæg/markanlæg på 1,1 TWh. Potentialet er baseret på en betydelig udbygning med solceller fra 240 TJ i dag til TJ i Kommunerne kan spille en vigtig rolle i at fremme etableringen af solcelleanlæg både i form af tagplacerede anlæg og større markplacerede anlæg. Det kan ske gennem en styrket kommunal planlægning på området. Prisen på solceller har i en årrække været kraftigt faldende. Ifølge Energistyrelsen forventes faldet at fortsætte fremover, så udgiften til et mindre tagmonteret anlæg vil blive reduceret med godt 30 procent frem mod Potentialet fra husdyrgødning eller gylle alene er cirka 500 TJ altså godt en tredjedel af det samlede potentiale. Det er dog muligt at booste det potentiale med andet organisk materiale som eksempelvis industriaffald i hovedstadsregionen, hvilket vil fordoble mængden. Det største potentiale for biogas baseret på husdyrgødning findes på Bornholm. Her kniber det til gengæld med mulighederne for at afsætte det, da der ikke er et naturgasnet på Bornholm. At udnytte husdyrgødning i Nordsjælland kan derimod være økonomisk udfordret af, at gødningsressourcerne er så spredte geografisk. Spildevandsslam er en stor leverandør af biomasse. Hvis alt spildevandsslam blev brugt til biogasproduktion i rensningsanlæg i hovedstadsregionen, ville det samlede biogaspotentiale fra rensningsanlæg stige fra 330 TJ i dag til 400 TJ og dermed udgøre knap en tredjedel af det samlede potentiale på TJ. 19

62 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -20 af 40 Foto: Christian Als

63 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -21 af 40 Energieffektivisering af bygninger, udstyr og anlæg Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til energieffektiviseringer af bygninger Udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, maj 2015 Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til energieffektiviseringer af proces og apparater Udarbejdet af Viegand Maagøe, august Baggrundsanalysen for afsnittet om Energieffektivisering af bygninger, udstyr og anlæg er udarbejdet af SBi og Viegand Maagøe og kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside.

64 Punkt nr Opfølgning Energieffektiviseringer på udvikling af af en bygninger, regional udstyr klimaplan og anlæg Bilag 1 - Side -22 af 40 Som det fremgår i afsnittet om Fremtidens energisystem, er indsatser inden for energibesparelser en forudsætning for at nå målet om et fossilfrit el- og varmesystem i Siden energikriserne i 1970 erne har der jævnligt været gennemført kampagner for at få hus- og bygningsejere til at spare på energien og indført ordninger med tilskud til at udskifte bygningsdele og opvarmningsanlæg. Herudover er energibestemmelserne i bygningsreglementet løbende blevet skærpet, ligesom der er kommet en energimærkningsordning for bygninger. Gennem en række indsatser er det lykkedes at holde energiforbruget i bygninger på et konstant niveau siden Nye bygninger er blevet langt mere energieffektive, og mange gamle bygninger er blevet energirenoveret. Tilsvarende ses en stor indsats for at energieffektivisere brugen af udstyr og anlæg. Markedsmekanismerne, energiselskabernes energispareaftaler med regeringen samt kommercielle rådgiveres aktiviteter sikrer i stor udstrækning, at de mest attraktive potentialer for at energieffektivisere søges realiseret. Brug af yderligere virkemidler vil således have at gøre med mere komplekse indsatser, hvilket betyder, at omkostningerne nemt kan være højere og succesraten lavere sammenlignet med de aktiviteter, der er gennemført og bliver gennemført. Når det er sagt, er det fortsat muligt at finde virkemidler til energibesparelser, som vil være attraktive at iværksætte i hovedstadsregionen. Disse er grupperet i nedenstående fem temaer: Tværgående virkemidler Enfamiliehuse Flerfamiliebygninger Offentlige bygninger, anlæg og indkøb Virksomheder TVÆRGÅENDE VIRKEMIDLER Forskellige ejerforhold, hvor forskellige aktører skal motiveres til at handle i forhold til energibesparelser, er en af udfordringerne ved fremme af energirenovering af bygninger. I dette tema er fokus derfor rettet mod virkemidler, der fremmer koordinering mellem aktørerne og ændret adfærd. Det indebærer behov for at følge op, at synliggøre potentialer for besparelse, rådgivning, finansiering og at etablere de rette uddannelser. Tværgående virkemidler dækker over overordnede og brede indsatser, der kan anvendes uanset bygningstype, bygningsalder og målgruppe. Virkemidler SYNLIGGØRE INDSATSER FOR ENERGIBESPARELSER Benchmarking og løbende synliggørelse af kommunale initiativer i hovedstadsregionen vil være et virkemiddel, der kan skabe en naturlig konkurrence kommunerne imellem om at leve op til de fælles klimaforpligtelser. Dette kendes fra EU, hvor de enkelte landes klimaindsats følges af klimadirektoratet, men også i FN-regi, hvor de fleste nationer i verden følges med hensyn til de pågældende landes klimaindsats. At etablere en fælles instans i hovedstadsregionen vil kunne sikre synliggørelse og muligheden for benchmarking. En sådan instans vil systematisk kunne følge de enkelte kommuners indsats for at Samlet kan tværgående virkemidler inden for energirenovering bidrage med en energibesparelse på 200 GWh per år. Det svarer til en CO 2 -reduktion på tons per år* REDUKTIONEN UDGØR 0,15% af den samlede CO2-udledning i * Beregningen er lavet på basis af den energisammensætning, der forventes i 2025, når virkemidlerne for omstilling af energisystemerne i foregående afsnit tages i betragtning er valgt, da virkemidlerne for energieffektiviseringer især vil have effekt på mellemlang sigt. reducere energiforbrug og klimabelastning og løbende minde om og motivere til at opnå de fælles regionale mål på klimaområdet. 22

65 Punkt nr Opfølgning Energieffektiviseringer på udvikling af af en bygninger, regional udstyr klimaplan og anlæg Bilag 1 - Side -23 af 40 BIG DATA Big data skal i denne sammenhæng forstås som brug af fjernaflæste energiforbrugsdata ved samkøring med øvrige dataregistre, eksempelvis Bygnings- og Boligregistret (BBR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Der findes i dag allerede mange oplysninger i form af data knyttet til den enkelte forbruger af energi. Der er en løbende udvikling inden for energimålere, opsamling og samkøring af energidata. Samkøring af data kan tjene flere formål i forhold til at fremme energibesparelser. Det kan bruges til at identificere forbrugere, som i forhold til størrelse og branche-/sektortilhørsforhold har et væsentligt større energiforbrug end gennemsnittet, og dermed danne grundlag for målrettede informationskampagner. Samkøring og informativ brug af data kan også give forbrugerne mulighed for at sammenligne deres individuelle forbrug med andres forbrug. Det kan motivere til adfærdsændringer og andre initiativer til energibesparelser. Der forventes, at der er store muligheder for energibesparelser ved at samkøre data. Et pilotprojekt i Aarhus og Københavns Kommuner Mønstergenkendelse har vist, at det er relativt nemt at identificere de procent af forbrugerne, som har et væsentligt merforbrug af energi, og som derfor kan berettige en særlig opmærksomhed og energispareindsats. Energiselskaberne har store muligheder for at udnytte deres eksisterende data til at målrette indsatsen for at spare energi. Benchmarking og fjernaflæsning forventes relevante i alle sektorer såsom erhverv, kontor og husholdning. HJÆLP TIL FORHÅNDSAFTALER Erfaringer viser, at beslutninger om at energieffektivisere en bygning ofte strander på, at én part eller konto står for investeringen, mens en anden part eller konto får gevinsten. I udlejningsejendomme er det eksempelvis ejeren, der skal investere og lejeren, der får gevinsten i form af lavere el- eller varmeregning. I kommunerne kendes problemstillingen fra, at udgifter til at energirenovere afholdes af en anlægskonto, mens gevinsten godskrives driftskontoen som en lavere udgift til indkøb af energi. Modsætningsforholdet findes også andre steder, for eksempel i andelsboligforeninger, hvor fællesskabet med den lange horisont kan ønske at energirenovere, mens andelsejere, der har en kortere horisont, kunne have ønske om det modsatte. Den udfordring kræver, at der laves forhåndsaftaler, hvor parterne aftaler, hvordan gevinsten i form af energi- og komfortforbedringer skal fordeles. For at dette sker, skal der etableres en funktion eller et koncept, der hjælper med at rådgive om og at udarbejde disse aftaler. STARTHJÆLP TIL ALLE For næsten alle bygninger kan der gøres tiltag, som forbedrer den energimæssige stand. Udfordringen består i at gøre ejerne interesseret i opgaven. Derfor er der brug for en fælles regional instans, der leverer lettilgængelig starthjælp til alle. Hjælpen skal indeholde et overblik over statslige og kommunale hjælpeforanstaltninger, støtteordninger og rådgivningsmuligheder, som kan formidles gennem en samlende portal eller hjemmeside og en helpdesk med mulighed for at blive henvist til en energikonsulent eller en Bedre- Bolig-rådgiver under Energistyrelsens BedreBolig-ordning. Dette virkemiddel kan organisatorisk med fordel tænkes sammen med virkemidlet Synliggøre indsatser for energibesparelser. FINANSIERING Finansiering er central, hvis det fulde potentiale for energibesparelser i bygninger og anlæg skal realiseres. Der findes allerede forskellige tilbud inden for finansieringsområdet, blandt andet til erhverv, hvor enkelte aktører udvikler projektorienterede finansieringsløsninger. Den type finansiering er for slutbrugeren mere attraktiv end de ESCO-løsninger, som traditionelt har været forsøgt bragt i spil. Finansieringsløsninger skal i spil i forhold til stort set alle sektorer ved at sikre kendskab til og udvikling af forskellige finansieringsordninger til de forskellige aktører. NYE KOMPETENCER Det er vigtigt, at der i byggebranchen sker en løbende opbygning af de nødvendige kompetencer for at gennemføre energirenoveringer. Både boligejere og virksomheder er afhængige af at få den rigtige rådgivning og vejledning, når de står over for større renoveringsarbejder. Ligeledes er der behov for at styrke vigtige tværfaglige samarbejder mellem alle byggeriets parter for på den måde at sikre de rette kompetencer. Der findes allerede flere efteruddannelsesordninger for udførende håndværkere, herunder Energivejlederuddannelsen og uddannelsen til BedreBolig-rådgiver. Det er et skridt på vejen, men ikke tilstrækkeligt i en tid med løbende udvikling af teknologi, nye byggeprincipper og nye komponent- og energikrav i lovgivningen. Det kræver systematisk opgradering af alle uddannelser rettet mod håndværkere og byggevareleverandører. Energispareløsninger, der dækker alle historiske byggeperioder og konstruktionsprincipper, skal indgå i uddannelserne, så den rigtige løsning udføres og der ikke opstår fejl og skader som følge af energirenovering. 23

66 Punkt nr Opfølgning Energieffektiviseringer på udvikling af af en bygninger, regional udstyr klimaplan og anlæg Bilag 1 - Side -24 af 40 ENFAMILIEHUSE Energirenoveringer af enfamiliehuse er et vigtigt tema, da der her kan opnås store energibesparelser. Udfordringen er, at det er svært at motivere ejerne til at investere i energirenoveringer. Nedenfor er der skitseret nogle af de virkemidler, der kan imødekomme udfordringerne. Samlet kan virkemidler rettet mod enfamiliehuse bidrage med en energibesparelse på GWh per år. Det svarer til en CO 2 -reduktion på tons per år* REDUKTIONEN UDGØR Virkemidler 1,4% af den samlede CO2-udledning i * Der henvises til note side 22 ETABLERE EN HUSPORTAL For enfamiliehusejere kan synliggørelse af forbrug i sig selv være et incitament til at investere i energibesparelser. Incitamentet forstærkes, hvis det kombineres med information om energimærkestatus, komfort og indeklimaforbedringer, mulige ejendomsværdistigninger og relevante forslag til energibesparelser med en oversigt over den årlige energibesparelse opgjort i kroner. At etablere en husportal vil understøtte, at husejernes forbrug og gevinster ved energirenovering synliggøres. En husportal skal forstås som et webbaseret værktøj, hvor hver enkelt husejer kan finde sit hus på et kort og der finde nøgletal for naboer og andre husejere i kommunen og regionen. Husportalen kan udvides til også at dække andre bygningskategorier. Den kan trække på digitale oplysninger om energiforbrug, energimærker og geografiske informationssystemer (GIS). En husportal kan indrettes, så ikke blot husejere, men også kommuner og energirådgivere og virksomheder inden for energirenovering kan få adgang til den. På den måde kan den hjælpe med at målrette den kommunale energirådgivning og hjælpe energirenoveringsbranchen med at identificere boliger og boligområder, hvor potentialet for energirenovering er størst. ENERGIRÅDGIVNING En energirådgivertjeneste, der er uvildig og tilbydes gratis eller for et begrænset gebyr, kan fremme interessen for at gå i gang med energirenovering. Rådgiverne skal have overblik over finansieringsmuligheder, kunne henvise til relevante arkitekter, have sans for bygningsstil og se alle muligheder for sig med hensyn til at opnå øget komfort og forbedret indeklima og i det hele taget for tiltag, der kan gøre huset mere værd. Energirådgivere udannet inden for Energivejledereller BedreBolig-ordningen kan løfte opgaven, forudsat at de har lokalkendskab og kender områdets håndværkere så godt, at de kan anbefale bestemte håndværkere til bestemte huse og bestemte opgaver. KAMPAGNER OG RÅDGIVNING Husejere har forskellige behov og skal derfor motiveres forskelligt. For eksempel er småbørnsforældre i en situation med meget lidt tid, og samtidig har de særligt fokus på øget komfort og indeklima, når de skal renovere boligen. Forældre med teenagebørn har typisk lidt mere luft i økonomien end småbørnsforældrene og har måske mere behov for at bygge ud. De forskellige husejere skal motiveres til at energirenovere på en måde, der er relevant for deres specifikke situation, og tilbydes løsninger skræddersyet til deres behov og økonomi. Derfor kræves der målrettede kampagner og rådgivning til forskellige husejere. Med hensyn til elforbruget i særligt energitunge husholdninger er der et stort besparelsespotentiale. Det vurderes, at procent af husholdningerne har betydelige merforbrug af el og varme. Her skal der også gøres en særlig målrettet energirådgivningsindsats. Udfordringen er at identificere de særligt energitunge husholdninger. Her vil brug af Big Data kunne anvendes, så en målrettet, opsøgende indsats kan etableres. 24

67 Punkt nr Opfølgning Energieffektiviseringer på udvikling af af en bygninger, regional udstyr klimaplan og anlæg Bilag 1 - Side -25 af 40 FLERFAMILIEBYGNINGER Flerfamiliebygninger er etageejendomme, boligblokke, karréer med videre, som er organiseret som privat eller almen udlejning samt andelsboligforeninger, ejerforeninger og lignende. Udfordringen er, at i flerfamiliebygninger særligt andelsboligforeninger skal mange være enige om at gennemføre energirenoveringer. Det kan gøre det mere komplekst at tage beslutninger, for eksempel på grund af forskellige tidshorisonter på investeringer i andelsboligforeninger. Det er uheldigt, da mange flerfamiliebygninger, særligt andelsboligforeninger, er ældre bygninger, hvor der er et stort potentiale for energibesparelser. En anden udfordring er de særlige krav til bevaringsværdige bygninger, der gør det svært at finde gode og energirigtige løsninger. I den almene boligsektor findes der stor ekspertise i at gennemføre energirenoveringsprojekter, og de enkelte boligselskaber er nået langt med at gennemføre energirenoveringer. Den store ekspertise kan med fordel udnyttes af andre. Virkemidler UDRYKNINGSHJÆLP TIL ANDELSBOLIGFORENINGER Et tæt samarbejde mellem kommuner og andelsboligforeninger om at etablere en særlig udrykningshjælp kan være et middel til at imødekomme behovet for støtte i beslutningsprocessen om energirenovering i andelsboligforeninger. En sådan rådgivning kan formidle viden om forhåndsaftaler og hjælpe med den videre kontakt til håndværksmæssig og arkitektonisk rådgivning om energirenovering af bevaringsværdige bygninger. ALMEN EKSPERTISE Den store viden om energirenoveringer, der findes i de almene boligforeninger, kan med fordel udnyttes bedre. Det kan imødekommes ved at etablere en erfaringsudvekslingscentral i tæt samarbejde med Boligselskabernes Landsforening. Ligeledes vil der med fordel kunne videreudvikles på Grundejernes Investeringsfonds benchmarkingværktøj Tjek-Boligejendomme. Værktøjet gør det let at finde energimærket for en bestemt etageboligejendom og sammenligne det med andre tilsvarende ejendomme. Værktøjet vil kunne forbedres ved også at kunne vise det faktiske el- og varmeforbrug for bestemte ejendomme. Samlet kan virkemidler rettet mod flerfamiliehuse bidrage med en energibesparelse på 650 GWh per år. Det svarer til en CO 2 -reduktion på tons per år* REDUKTIONEN UDGØR 0,5% af den samlede CO2-udledning i * Der henvises til note side 22 25

68 Punkt nr Opfølgning Energieffektiviseringer på udvikling af af en bygninger, regional udstyr klimaplan og anlæg Bilag 1 - Side -26 af 40 OFFENTLIGE BYGNINGER, ANLÆG OG INDKØB Inden for offentlige bygninger, anlæg og indkøb er der fortsat store potentielle energibesparelser at høste. Udfordringen er at fokusere investeringerne og skabe rammerne for tværkommunale løsninger. Samlet kan virkemidler rettet mod offentlige bygninger bidrage med en energibesparelse på 400 GWh per år. Det svarer til en CO 2 -reduktion på tons per år* REDUKTIONEN UDGØR Virkemidler 0,3% af den samlede CO2-udledning i * Der henvises til note side 22 ENERGI- OG KLIMATJEK AF SKOLER Der er et stort potentiale for energibesparelser i skoler og andre offentlige institutioner. Samtidig kan energiforbedringer gå hånd i hånd med at forbedre indeklimaet til gavn for blandt andet børnenes indlæring. Et virkemiddel til fremme af energirenoveringer på skoler og andre institutioner er at etablere et benchmarking-system, der systematisk rapporterer om skolernes indeklima og energiforbrug. At synliggøre aktuelt energiforbrug og indeklima vil være et stærkt incitament til at gennemføre små og store energi- og indeklimabesparelser. Sådan et benchmarking-system skal tage udgangspunkt i de oplysninger om forbrug, som kommuner allerede har om deres skoler, og suppleres med oplysninger fra fjernaflæste målere og målere i de enkelte klasseværelser. Ved at følge forbruget og indeklimaet løbende over døgnet såvel som over året vil den bygningsansvarlige på stedet kunne identificere fejl i for eksempel ventilationsanlægget og derved rette fejl og spare energi. Værd at bemærke ved et sådant tjek-system er, at det let kan inddrages i undervisningen og let kan bruges af skolens servicepersonale til at holde øje med forbrug og indeklima overalt på skolen. Et initiativ til at etablere og udvikle et sådant system bør tages i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner. UDENDØRS- OG VEJBELYSNING Der vurderes at være et energibesparelsespotentiale på 50 procent ved at udskifte udendørs- og vejbelysning fra ældre installationer til nye. Der foregår allerede væsentlige aktiviteter på området, men processen kan med fordel accelereres på tværs af hovedstadsregionen. Det vil fremskynde processen at etablere en tværkommunal arbejdsgruppe med henblik på at afdække områder, hvor en ekstra indsats kan fremme brugen af LED til vejbelysning. Det kan ske med afsæt i igangværende initiativer på vejbelysningsområdet og i DOLL-projektet, som fokuserer på at øge viden om og demonstrere udendørs LED-belysning og Smart City-løsninger. Specielt skal forhold omkring ejerskab af vejbelysningsanlæg i mange kommuner drøftes, da dette vurderes at udgøre en barriere i forhold til at gennemføre en forceret udskiftning til LED-lyskilder. RETNINGSLINJER FOR OFFENTLIGE INDKØB På trods af energimærkeordninger for apparater og ecodesign-aktiviteter, som er EU-regler om minimumskrav til produkters miljøbelastning, så er der stadig et betydeligt potentiale for at opnå energibesparelser gennem energirigtige offentlige indkøb. Et konkret virkemiddel på området er i samarbejde med Energistyrelsen at udvikle indkøbsanbefalinger med nye og bedre krav for de nye produktområder, der er relevante for offentlige indkøb. Disse skal følges op af rådgivning og udvikling af enkle værktøjer (beregnere) og endelig af omfattende træning og uddannelse af indkøbere i alle dele af den offentlige sektor i hovedstadsregionen. Der er også et potentiale i at forbedre, udvikle og teste metoder til at standardisere udbudskrav og -formuleringer, offentlig-privat Innovation (OPI), intelligente udbud og fælles markedsdialog. Kommunerne kan i samarbejde med Region Hovedstaden arbejde for, at virksomheder og forskningsinstitutioner finder det attraktivt at samarbejde om test- og demonstrationsaktiviteter, og derved fremme mulighederne for at afprøve nye teknologier og produkter inden for den grønne omstilling. 26

69 Punkt nr Opfølgning Energieffektiviseringer på udvikling af af en bygninger, regional udstyr klimaplan og anlæg Bilag 1 - Side -27 af 40 VIRKSOMHEDER Erfaringer viser, at det er en stor udfordring at få gennemført energibesparelser i mindre og mellemstore virksomheder, herunder kontor- og servicevirksomheder. Mindre virksomheder har ofte få ressourcer, både økonomiske og tidsmæssige til at sætte fokus på området. Samtidig er der store energibesparelser at hente. Virkemidler VARME- OG VENTILATIONSTJEK I MINDRE ERHVERV Det kræver en omfattende og målrettet indsats at realisere energieffektiviseringer i mindre erhverv, som ofte har store besparelsespotentialer inden for blandt andet varmeinstallation, ventilationsanlæg og klimaskærm. Denne indsats skal indeholde målgruppespecifikke koncepter, hvor konsulentbistand og støtte i processen om at identificere og gennemføre energibesparelserne indgår og suppleres med tilbud om forskellige finansieringsordninger. Anvendelsen af Big Data (se temaet Tværgående virkemidler ) vil kunne være et relevant supplement til at identificere virksomheder med særligt stort forbrug. UDBREDE LED-BELYSNING I ERHVERVS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER Der er inden for flere erhverv et betydeligt potentiale for at spare energi i at introducere LED-løsninger. En samlet koordineret indsats over for relevante målgrupper vil kunne realisere betydelige og relativt omkostningseffektive energibesparelser. Samlet kan virkemidler rettet mod virksomheder bidrage med en energibesparelse på 900 GWh per år. Det svarer til en CO 2 -reduktion på tons per år* REDUKTIONEN UDGØR 0,7% af den samlede CO2-udledning i * Der henvises til note side 22 Der er behov for at prikke hul på markedet via pilot- og demonstrationsprojekter og understøtte markedsføringen af sådanne nye løsninger over en længere tidshorisont. En del slutbrugere kan ikke finde penge til investeringerne; derfor skal der som led i indsatsen etableres finansieringsordninger for de slutbrugere, som ikke umiddelbart kan finde penge til nye og bedre løsninger, og som stadig kan opnå en positiv effekt. Der kan her trækkes på erfaringer fra mindre projekter, der arbejder med finansieringsordninger, eksempelvis i samarbejde med energiselskaberne. 27

70 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -28 af 40 Foto: Christian Als

71 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -29 af 40 Omstilling af transportsystemet Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af transportsystemet Udarbejdet af COWI, august 2015 Baggrundsanalysen for afsnittet om Omstilling af transportsystemet er udarbejdet af COWI og kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside. 29

72 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -30 af 40 For at omstille transportsystemet er det afgørende at fremme fossilfrie drivmidler som el, gas eller brint. Der er derfor brug for en række nødvendige nationale politiske beslutninger om at forhøje afgifter på fossile brændstoffer og fremme fossilfrie drivmidler. Det vil give incitament til at vælge de alternative drivmidler. Samtidig er det nødvendigt på det regionale og kommunale niveau at reducere behovet for transport, fremme brugen af køretøjer med alternative drivmidler og flytte transporten til CO 2 -effektive transportformer som eksempelvis bus og tog. For dette indsatsområde adskiller virkemidlerne sig markant fra de øvrige indsatsområder, da særligt nationale og adfærdsmæssige virkemidler har effekt. Hvis der ikke gøres noget, vil personbiler i 2040 stå for 68 procent af CO 2 -udledningen fra transporten og for 77 procent af trafikarbejdet, som er det kørte antal kilometer uanset køretøj. Biltrafikken udgør således den største udfordring både i forhold til trafik og CO 2 -udledning. Der forventes særligt en stærk stigning på mellem procent i vare- og servicetransporten til private og til virksomheder. Der forudsiges en fortsat stor tilflytning til hele regionen. Hvert år stiger befolkningen med personer, især i København og kommunerne inden for Ring 3, men også i nye byudviklingsområder uden for Storkøbenhavn. Der forventes en stigning på 17 procent over de næste ti år i Københavnsområdet og syv procent i Københavns omegn. Det fører til et øget pres på udvikling af boligområder og dermed også på efterspørgslen efter personbiler. Dertil kommer ønsket om vækst i arbejdspladser, der også vil øge behovet for pendling og vare- og servicetransport til voksende erhvervsområder. Det kalder på bedre koordinering af trafik- og byplanlægning. Vækst i trafikken giver mere trængsel, som vil være en stigende udfordring i hovedstadsregionen. Trængsel imødekommes ofte med at lave flere veje, som igen giver mere biltrafik og øgede CO 2 -udledninger. Men trængselsudfordringen kan også imødekommes med tiltag, der kan bidrage til at reducere CO 2 -udledningen. Det kan eksempelvis være ved at reducere behovet for transport eller skifte til bæredygtige transportformer. Det er vigtigt at tænke disse to udfordringer sammen, når der skal findes nye løsninger. Man kan ikke kun sikre mindre CO 2 -udledning ved at reducere trafikomfanget eller gøre afviklingen af trafikken mere effektiv. Det er også nødvendigt at se på de nye teknologiske muligheder. Teknologiskift sker ikke af sig selv og skal understøttes af både regionale og nationale aktører. Virkemidlerne inden for omstilling af transportsystemet er grupperet i nedenstående fire temaer, der er udvalgt for at adressere udfordringerne og mulighederne i hovedstadsregionen: Bedre koordinering af by- og trafikplanlægning Fælles planlægning for større færdselsårer Virksomheders og arbejdspladsers transportforbrug Distribution af varer og tjenesteydelser Temaerne på transportområdet er valgt for at sikre en helhedsorienteret tilgang til at omstille transportsektoren, hvor transportformer og virkemidler skal spille bedre sammen, i stedet for at fremme fossilfrie biler, cykler og kollektiv trafik hver for sig. Mere end en tredjedel af trafikken i hovedstadsregionen skyldes pendling til og fra arbejde samt transport i arbejdstiden. Pendlingen er dels koncentreret på indfaldsvejene til København, dels mellem de større byer og erhvervsområder i regionen. Nye analyser viser, at pendlingsmønstrene er mere spredte end blot indpendling til København. Der er derfor brug for mere viden om og tests af, hvordan transport i bil på lokale færdselsårer kan overflyttes til andre transportformer. 30

73 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -31 af 40 BY- OG TRAFIKPLANLÆGNING Den store tilflytning til hovedstadsområdet af nye borgere og nye arbejdspladser betyder, at kommunerne i hovedstadsregionen fortsat skal udvikle og fortætte byområder, der kan huse nye borgere og virksomheder. Desværre sker byplanlægningen ikke altid i samarbejde med trafikplanlægningen og bliver heller ikke altid set i et helhedsorienteret lys eksempelvis set på tværs af kommuner og i relation til andre end de lokale transportsystemer. Nye boligområder og erhvervsudviklingsområder placeres nogle gange på attraktive steder med adgang til natur og tænkes ikke altid sammen med det større transportsystem som for eksempel Risø Park ved Roskilde, men også mange andre erhvervsområder har mere end tre kilometer til tog- eller busstation. Det betyder, at borgere og medarbejdere bliver afhængige af at have en privat bil i forbindelse med daglige aktiviteter som pendling, indkøb og fritidsinteresser. Det skaber fokus på følgende udfordringer: Behov for at reducere afhængighed af personbil, når nye områder udvikles Behov for tværkommunal koordination om erhvervsområder og fleksible, sammenhængende pendlermuligheder At få skabt sammenhængende transportsystemer for person- og erhvervstransport, hvor der er gode muligheder for at skifte mellem og kombinere forskellige transportformer At sikre bedre udnyttelse af eksisterende boligog erhvervsområder særligt områder, der ligger godt placeret i forhold til kollektiv trafik. Kommunernes planlægning er det vigtigste redskab og især samarbejdet mellem kommuner. Men både Region Hovedstaden, Movia og DSB er vigtige samarbejdspartnere. Der er rige muligheder for bedre at koordinere by- og trafikplanlægning både på tværs af sektorer inden for den enkelte kommune og mellem kommunerne. Hvis alle virkemidler i temaet By- og trafikplanlægning tages i brug, kan reduktionen i CO 2 -udledningen i 2040 være på op til 5% AF CO 2 -UDLEDNINGEN i Samtidig vil mobiliteten med alternativer til bilen blive forbedret. Virkemidler LOKALISERING, BYFORTÆTNING OG KOORDINERET TRAFIKPLANLÆGNING Fortætning af byer er en helt central opgave. Mere kompakte byer giver mindre transportbehov. I hovedstadsområdet fastlægger Fingerplanen de overordnede rammer for kommunernes placering af boliger og erhverv, mens placering af butiksområder reguleres gennem Planloven. Det er vigtigt, at kommunerne også fremover sikrer, at bolig- og erhvervsområder er lokaliseret med god adgang til kollektiv trafik, samt at eksisterende områder udvikles og fortættes, før nye tages i brug. Endvidere skal der sikres gode transporttilbud allerede tidligt, når beboere og erhverv flytter ind. Lokalplanlægning skal understøttes af, at cykelstier, kollektiv trafik såvel som infrastruktur til køretøjer med alternative drivmidler udbygges, så der bliver en bedre tilgængelighed til disse transportformer og større koordination mellem dem. Kommunerne kan i langt højere grad samarbejde omkring en fælles sammenhængende infrastruktur gennem en strategisk fælles trafikplanlægning. Det kan igangsættes gennem udviklingsprojekter om tværkommunal trafikplanlægning, der løser regionale udfordringer. 31

74 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -32 af 40 PARKERINGSPOLITIK Parkeringsnormer er et stærk instrument i lokalplanlægningen. Kommunerne kan arbejde mere fleksibelt med parkeringsnormer, så de tilpasses områdetyper, afhængigt af stationsnærhed og brugernes behov. For eksempel kan der gives dispensation fra en minimumsnorm, hvis der sikres alternative tilbud. Parkeringsregulering i én kommune kan også understøtte brugen af Parkér og Rejs-anlæg i stationsnære områder i en anden kommune. Parkeringsregulering kan også fremme elbiler, delebiler og samkørsel. KOMMUNALE OG TVÆRKOMMUNALE MOBILITETSPLANER Mobilitetsplaner kan bidrage til at skabe fælles retning og handleplaner for udviklingen på tværs af alle transportformer, både internt i kommunen og på tværs af kommunerne i hovedstadsregionen. Mobilitetsplaner kan sikre bedre udnyttelse af ressourcer og synergi mellem investeringer samt bedre udnyttelse af kapacitet i eksisterende infrastruktur og transportsystemer. En mobilitetsplan er en samlet plan for, hvordan mobilitet, bæredygtig udvikling og det gode byliv kan udvikles sammen. Emner for mobilitetsplaner på tværs af kommunegrænser kan være tværgående planlægning af infrastruktur til fremme af cykling eller elbiler, fælles indkøb af grønne køretøjer, koordinering af Parkér og Rejs-anlæg eller fælles adfærdskampagner. STØRRE FÆRDSELSÅRER I hovedstadsregionen er der en række nationale og regionale færdselsårer såkaldte trafikkorridorer hvor en stor del af befolkningens daglige pendling til og fra arbejde foregår. De består dels af de store nationale forbindelser som motorvejsnettet og regionaltogene samt S-tog mod København, og dels af regionale forbindelser mellem de større byer i regionen. Her er der en stor koncentration af trafik især i myldretiden. To tredjedele af den kollektive trafik i hovedstadsområdet foregår i de store trafikkorridorer, og en tredjedel af regionens biltrafik foregår på motorvejene i de samme trafikkorridorer. Koncentrationen af biltrafik giver et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen ved at flytte biltrafikken til alternative transportformer og understøtte brug af alternative drivmidler. Der er brug for mere viden om, hvor folk rejser fra og til, og om, hvordan transporten kan gøres mere energieffektiv og fossilfri. Nyere analyser af biltrafikken viser, at der i dag er flere bilister på de store færdselsårer, der har et rejsemål uden for København, end i København. Det faktum repræsenterer en væsentlig udfordring for transportsystemet, da både vejtrafikken og særligt den kollektive trafik er planlagt efter at bringe pendlere til og fra København. Der er derfor behov for at undersøge, hvordan transportsystemet kan tilpasses de komplekse rejsemønstre i hovedstadsområdet. Hvis alle virkemidler i temaet Større færdselsårer tages i brug, kan reduktionen i CO 2 -udledningen i 2040 være på op til 15% AF CO 2 -UDLEDNINGEN FRA trafikken i

75 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -33 af 40 Virkemidler STRATEGISK TRAFIKLEDELSE I VIGTIGE FÆRDSELSÅRER Et væsentligt tiltag på regionalt niveau er at etablere en sammenhængende strategisk trafikledelse og at koordinere arbejdet på tværs af transportsystemer og på tværs af kommuner i de vigtige færdselsårer. Målet er at gøre det mere attraktivt for pendlerne at fravælge bilen til hele turen. Det sker blandt andet ved at skabe større sammenhæng mellem de forskellige kollektive transportsystemer og at etablere en fælles enhed, der har ansvaret for den tværgående og overordnede trafikkoordinering på tværs af transportformer. Hvis der for eksempel er vejarbejde, kan det være en opgave at informere om, hvor det er muligt at skifte til tog eller bus, eller hvis der er banearbejde, vil der være flere, der tager bilen, og man kan arrangere samkørsel. Emnerne for trafikledelsen kunne være: At koordinere Parkér og Rejs-anlæg i forbindelse med stationerne langs med indfaldskorridorerne At koordinere betalingsparkering, så mellemkommunal konkurrence undgås At sikre et velfungerende strategisk cykelstinet, gode cykelparkeringsforhold ved stationer og busstoppesteder samt mulighed for at tage cykler med i bus og tog. Rejs-anlæg. Her har region og kommuner en rolle i forhold til at samarbejde med private udbydere og arbejdspladser om at opstille el-ladestationer. Endelig fremmes alternative drivmidler ved at skabe gode forhold i byrummet for disse køretøjer, hvilket er en opgave for kommunernes planlægning. UNDGÅ MERE TRANSPORT Flere virkemidler kan bidrage til at undgå unødig trafik. Det kan eksempelvis være at fremme brugen af hjemmearbejde, som vil være en opgave for arbejdspladser, eller for statens vedkommende: kilometerbaserede afgifter for vejbenyttelse, øget totalvægt for godstransporter eller vognbaner forbeholdt samkørsel. FRA BIL TIL KOLLEKTIV TRAFIK For at gøre det attraktivt at vælge kollektiv trafik er der en række tiltag, der kan gøres. De spænder fra at udbygge letbaner og bus rapid transit, hvor busser kører i eget spor, til billigere billetpriser og at gøre det gratis at medtage cykler i regionaltog og metro. Cykelmedtagelse i regionale busser og S-busser vil også gøre det nemmere at komme frem til slutdestinationen, når man står af bussen. De store investeringer samt cykelmedtagelse og billetpriser kræver samarbejde mellem stat, region og kommuner. Derudover er det også et fokuspunkt at gøre det mere smidigt at komme de sidste kilometer fra stationer og busterminaler til arbejdspladserne. ALTERNATIVE DRIVMIDLER Helt afgørende for at omstille til alternative drivmidler er en forhøjelse af brændstofafgifter, hvor det at differentiere afgifterne giver incitament til at vælge alternative drivmidler som el, gas og brint. Det er statens opgave. For at forbedre mulighederne for at kunne køre i elbiler særligt for de pendlere, der rejser langt er det nødvendigt, at der er adgang til at lade bilen op ved destinationen samt ved Parkér og 33

76 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -34 af 40 ARBEJDSPLADSERS TRANSPORTFORBRUG Mere end en tredjedel af trafikken i hovedstadsregionen skyldes, at borgerne pendler til og fra arbejde samt transporterer sig selv i arbejdstiden. Pendlingen foregår typisk individuelt i personbil. Dertil kommer erhvervskørsel til, fra og for virksomheder i hovedstadsregionen. Der er derfor en potentiel CO 2 -gevinst at hente ved at reducere den individuelle transport og den transport, der udføres for virksomhederne som erhvervs- og godstransport. Hvis alle virkemidler i temaet Arbejdspladsers Transportforbrug tages i brug, kan reduktionen i CO 2 -udledningen i 2040 være op til 6% AF CO 2 -UDLEDNINGEN FRA trafikken i Virkemidler TRANSPORTPLANER FOR PENDLING OG TJENESTEREJSER Formålet med transportplaner er at arbejde systematisk med at undgå unødig transport, skifte til energieffektive transportformer som kollektiv transport, elbiler, elcykler med videre og optimere transporten med flere i samme bil. Virkemidler, der kan påvirke medarbejdernes transport på arbejdspladserne, er primært mindre initiativer, der er umiddelbart mulige at igangsætte. De enkelte tiltag har ikke stor effekt i sig selv, men understøtter hver især muligheden for at kunne fravælge bilen til den daglige transport. Styrken er, at der på arbejdspladserne er mulighed for at tale direkte til pendlerne. En vifte af lokalt tilpassede, synlige og relevante virkemidler, understøttet af kommunikation, kan nå pendlerne der, hvor deres behov er. Viften af virkemidler består af en række forbedringer, der understøtter medarbejdernes transportvalg. Det kan være: Fremme af IT-muligheder til hjemmearbejdspladser og virtuelle møder, så medarbejderen undgår kørsel Firmacykler og firmabiler, der gør pendlerne uafhængige af at bruge egen bil til arbejde Kør Grønt-kurser, som giver gevinst både i den private og den arbejdsrelaterede kørsel Fremme cykling ved at sikre gode omklædningsforhold og parkeringsforhold til cykler Service og reparation af cykler i løbet af arbejdsdagen på arbejdspladsen Ladestandere til elbiler, som gør det muligt for medarbejdere og gæster at bruge elbiler. Kommunernes rolle og opgave er at understøtte virksomhedernes arbejde med deres transport, eksempelvis ved at have det med i miljørådgivningen, i erhvervssamarbejdet, eller ved at skabe et decideret mobilitetsnetværk, hvor virksomheder mødes og deler erfaringer med virkemidler. Ofte kan virkemidlerne falde ind under en virksomheds Corporate Social Responsibility-arbejde (CSR) eller som en del af human resources (HR), hvorfor det giver mening for virksomhederne at arbejde med. Kommunerne kan endvidere bidrage til at forbedre busforholdene til virksomhedernes behov og på den måde fremme passagertallet i bussen. Der kan etableres bedre cykel- og gangstier til virksomhedsområdet, fælles områder med el-ladestandere og eventuelt samarbejde om el-shuttlebusser. OPTIMERE GODS- OG VARETRANSPORT Virkemidlerne til at optimere gods- og varetransport undersøges for tiden i forskellige projekter støttet af blandt andet Trafikstyrelsen. Det er eksempelvis: Fragtbørser som Wuxus-systemet, der via web og en app forbinder transportkøbere og vognmænd Citylogistik-terminaler ved indfaldsvejene som Citylogistik-projektet i København, som leverer varer til butikker i Indre by fra et centralt lager i Valby, som andre distributører leverer til Distribution i ydertimerne med videre som DYT-projektet eller 24T Transport-projektet, som handler om distribution i aften- og nattetimerne. 34

77 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -35 af 40 Udfordringen for disse virkemidler er alle, at det er svært at få en sund økonomi til at hænge sammen. Dog er der for transporterhvervet stor interesse i mulighederne for at distribuere om natten, hvor trafikken er lettere, og der derfor er store besparelser at hente. Ulempen er, at modtagerne skal betale for at have åbent for leverancer eller lave systemer, så det er muligt. Fælles for virkemidlerne er, at der sikres, at godstransporterne for især de mindre leverancer kan samles til færre større transporter. Erhvervstransport omfatter også servicetjenester i mindre biler og specialindrettede køretøjer. Dette er uddybet i temaet om distribution af varer og tjenesteydelser. INDKØBSPOLITIK, DER FREMMER ALTERNATIVE DRIVMIDLER Både kommunerne, region og private virksomheder er store indkøbere af transport. Både til persontransport, transport for borgerne, transport af varekøb og egne gods- eller erhvervstransporter. Kommunerne og regionen kan med stor succes optimere driften og udskifte egen bilpark med mere energi- og klimavenlige køretøjer som elbiler eller andre alternative drivmidler. I hovedstadsregionen har der allerede gennem de sidste to år været gennemført en række flådeanalyser af kommunernes bilparker for at vurdere udskiftningspotentialet til elbiler. De viser, at op til to tredjedele af kommunernes bilflåder kan udskiftes til elbiler. Kommuner og region kan gå sammen om større fælles indkøb af elbiler for på den måde at få volumen i indkøb og få en bedre pris. Kommunerne kan endvidere stille krav om, at de kommunale transportydelser skal ske med energi- og klimavenlige alternativer. Det sker allerede i nogle kommuner i udbuddet af for eksempel buskørslen eller renovationsarbejdet. Skal der i 2040 køres med fossilfri brændstoffer i busser, skal det indarbejdes i udbud af buslinjer allerede fra Det er en opgave for kommunerne og Movia. Kommunerne og regionen kan derudover foreslå deres lokale transportvirksomheder at blive certificeret som Grøn Transport-virksomhed og selv efterspørge, at deres transportleverandører er certificerede efter den ordning. Virksomhederne har allerede incitamenter til selv at have fokus på at reducere energiforbruget i deres transportydelser både dem, de selv udfører, og de købte ydelser. Energibesparelserne giver direkte økonomiske besparelser, men ofte vil det kræve investeringer for at opnå dem. Da virksomhederne ikke altid kender til mulighederne, kan kommunerne, regionen eller konsulenter tilbyde en serviceydelse til virksomhederne om at få vurderet de økonomiske konsekvenser af ændringer i transportsammensætningen. Det kan eventuelt ske med en klausul om, at virksomhederne, hvis de kan opnå besparelser, selv betaler for ydelsen. Virksomhederne kan også tilbydes en flådeanalyse af virksomhedens vognpark med henblik på at udskifte til køretøjer, der bruger alternative drivmidler. TRANSPORT AF VARER OG TJENESTEYDELSER Der er udsigt til, at varebiler frem mod 2030 vil stå for den største stigning på mellem procent i trafikarbejde antal kørte kilometer og tilhørende CO 2 -udledning. Den særlige udfordring er private og offentlige indkøb af stadig flere serviceydelser. For eksempel IT-service, rengøringsservice, konsulentydelser, vedligehold, håndværkere og meget mere. Dertil kommer en stigning i e-handel med levering af pakker til forbrugerne enten på adressen eller i lokale butikker. Det foregår som regel individuelt og uden koordinering med andre arbejdspladser eller forbrugere i samme område. Hvis alle virkemidler i temaet Transport af varer og tjenesteydelser tages i brug, kan reduktionen i CO 2 -udledningen i 2040 være op til 8% AF CO 2 -UDLEDNINGEN FRA trafikken i

78 Punkt nr Opfølgning på udvikling Omstilling af transportsystemet en regional klimaplan Bilag 1 - Side -36 af 40 Virkemidler OMSTILLE TIL ALTERNATIVE DRIVMIDLER De mest effektfulde virkemidler ligger hos staten. Det handler om at ændre afgiftsstruktur og lovgivning for elbiler og elvarebiler samt at øge afgifterne på fossile brændsler. Desuden vil afgiftsfritagelse og momsfritagelse på elbiler, elvarebiler og plugin-hybridbiler have stor betydning for udbredelsen af elkøretøjer i branchen. Endvidere vil støtte til skift til elvarebiler og eventuelt biogas til de lidt tungere distributionskøretøjer betyde, at risiko og omkostninger ved at være tidlige til at omstille til andre drivmidler bliver dækket. På regionalt og kommunalt niveau er der brug for øget fokus på at understøtte valget af elbiler og elvarebiler med infrastruktur til opladning generelt og til virksomhederne mere specifikt. Der kan gives støtte til forsøgsprojekter med gas og biogas til tung transport og opbygges ladeinfrastruktur til elbiler på arbejdspladser. Den offentlige infrastruktur etableres allerede af de forskellige udbydere af ladning i Danmark. Der, hvor de markedsbaserede udbydere ikke selv sætter ladestandere op, kan kommunen have en rolle i at tiltrække udbyderne og eventuelt selv opstille ladestandere. Kommuner og region kan også tilbyde virksomhederne flådeanalyser af vognparken og transportplaner for, hvordan deres varedistribution kan optimeres og omstilles til alternative drivmidler. For eksempel har Copenhagen Electric tilbudt flådeanalyser som en løftestang til at indkøbe elbiler i især de offentlige vognparker. Der kan også være brug for informations- og adfærdskampagner om elbiler og mindre elkøretøjer til små og mellemstore virksomheder, hvor der måske ikke er så mange ressourcer til at lave analyser og undersøge markedet. Region Hovedstaden kan være med til at indsamle viden og støtte forsøg om bedre planlægning af leverancer fra internethandel og planlægning af varedistributionen i nye byudviklingsområder. Forsøgsprojekter kan omfatte: At centrale afleveringssteder i boligområder afprøves, så man undgår mange ture til den enkelte kunde Krav om, hvordan distribution til private skal foregå Krav til virksomheder og butikker om, at der kun kan ske én levering om dagen Forsøg med at koordinere serviceydelser til flere virksomheder i et område. Der er også muligheder for innovation inden for intelligente transportsystemer (ITS) og mindre enheder til udbringning som for eksempel elscootere eller droner. Virksomhederne i hovedstadsregionen skal blive mere opmærksomme på deres transport og at planlægge den bedre. Derfor kan virkemidlerne, der blev nævnt i det tema, som er målrettet mod virksomheder, også bruges til at optimere distribution af varer og tjenesteydelser, for eksempel grøn certificering og støtte til alternative drivmidler samt til at udarbejde transportplaner for virksomheder. Kommuner og region kan også efterspørge fragt og transport fra virksomheder, der har transportplaner. Endelig kan kommunerne stille krav om, at der skal anvendes køretøjer, som bruger alternative drivmidler, ved distribution til byerne, og om at distributørerne koordinerer vareudlevering til private borgere bedre. KOORDINERING OG STØRRE UDNYTTELSE AF KAPACITET Det stigende udbud af serviceydelser og varer, der leveres til private og til arbejdspladser, skal koordineres, så antallet af ture til modtagerne reduceres. Der er brug for mere viden om, hvad der leveres, effektiviteten af leverancerne og effekten af forskellige tiltag. 36

79 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -37 af 40 Foto: Christian Als 37

80 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -38 af 40 Samarbejde mod målet Dette virkemiddelkatalog har på baggrund af videnleverandørernes analyser opstillet centrale virkemidler, der kan tage hovedstadsregionen de næste vigtige skridt på vejen mod fossilfrihed. Hvis vi skal nå energivisionens mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050, skal vi accelerere arbejdet nu. Temaerne og virkemidlerne, der er præsenteret i dette katalog, er målrettet mod aktører i hovedstadsregionen, men regionale initiativer kan ikke stå alene. Staten har afgørende indflydelse på flere temaer og virkemidler til at realisere energivisionen i hovedstadsregionen. Opgaven kræver således samarbejde, koordination og handling fra alle aktører i den grønne omstilling: stat, regioner, kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, organisationer og borgere. Det kræver en mangfoldighed af store og små indsatser, og det er helt nødvendigt, at en bred vifte af virkemidlerne fra dette katalog bringes i anvendelse. Der bliver behov for en udstrakt grad af koordination, så aktører og virkemidler arbejder sammen, og virkemidlerne benyttes i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Samtidig er omstillingen også en mulighed for at skabe ny vækst, højere livskvalitet, mere innovation, nye arbejdspladser, større eksportindtægter og grobund for flere udenlandske investeringer i hovedstadsregionen. Inden for flere af de virkemidler, der fremhæves i dette katalog, er der allerede sat gode initiativer i gang i hovedstadsregionen. Andre initiativer er gennemført og har skabt resultater. De virkemidler, som sættes i gang på baggrund af dette katalog, skal bygge videre på den eksisterende indsats. Samtidig vil Region Hovedstaden arbejde for, at de udvikles og gennemføres i god sammenhæng med andre relevante lokale, regionale, nationale og europæiske strategier. De næste vigtige skridt på vejen mod fossilfrihed kræver samarbejde mellem en lang række aktører. Til inspiration opstiller skemaet til højre et bud på relevante primære og sekundære aktører inden for hvert tema. Primære aktører er et bud på aktører, der vurderes at være centrale for at igangsætte en indsats eller være tovholder for arbejdet med at iværksætte initiativer. Sekundære aktører er et bud på aktører, der sammen med de primære aktører også bidrager væsentligt til arbejdet og koordineringen af initiativerne. 38

81 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -39 af 40 Oversigt over relevante aktører i omstillingen til en fossilfri hovedstadsregion Indsatsområde Tema Primære aktører Sekundære aktører Omstilling af energisystemet Fjernvarmeproduktion Kommuner/forsyningsselskaber Universiteter Leverandører Staten/Energistyrelsen Fjernvarmetransport Individuel opvarmning Lokal produktion af vedvarende energi Fjernvarmeselskaber Kommuner (varmeplanlægning) Forsyningsselskaber Kommuner Stat Energiselskaber og andre (finansiering) Øvrige investorer Tværgående virkemidler Kommuner Region Konsulenter Juridiske rådgivere Boligselskabernes Landsforening Boligselskaber Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Grundejernes Investeringsfond Videncenter for energibesparelser i bygninger Energieffektiviseringer af bygninger, udstyr og anlæg Enfamiliehuse Flerfamiliebygninger Offentlige bygninger, anlæg og indkøb Kommuner Forsyningsselskaber og virksomheder, som udbyder løsninger til enfamiliehuse Kommuner Region Kommuner Region Forsynings- og energiselskaber Energidata-leverandører Videncenter for energibesparelser i bygninger BedreBolig/Energistyrelsen Grundejerforeninger Energirådgivere Arkitektfirmaer Håndværksvirksomheder Byggemarkeder Banker og finansieringsselskaber Videncenter for energibesparelser i bygninger Andelsboligforeninger Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Boligselskabernes Landsforening Boligselskaber Grundejernes Investeringsfond Statens Byggeforskningsinstitut Konsulenter ESCO-virksomheder Statens Byggeforskningsinstitut Energistyrelsen Energiselskaber Rådgivere Leverandører Virksomheder Kommuner Region Stat Energirådgivere Håndværksvirksomheder Leverandører Energiselskaber Omstilling af transportsystemet By- og trafikplanlægning Større færdselsårer Arbejdspladsers transportforbrug Transport af varer og tjenesteydelser Kommuner Region Stat Stat Kommuner Region Trafikselskaber Kommuner Region Offentlige og private arbejdspladser Stat Region Kommuner Trafikselskaber Bygherrer og byudviklingsselskaber Andre transportudbydere Transportudbydere Offentlige og private arbejdspladser Vareleverandører Virksomheder Offentlige indkøbere

82 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 1 - Side -40 af 40 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: regionh@regionh.dk

83 Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 2 - Side -1 af 6 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Oplæg ved miljø- og trafikudvalgets møde den 29. marts 2016

84 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Udvikling - regional klimaplan jan jun I januar 2015 startede udvikling af en regional klimaplan som følge af regionsrådsbeslutning ultimo Som led i forberedelse af klimaplanen har Gate 21 udarbejdet et katalog over virkemidler, der kan være med til at omstille energi- og transportsystemet. I foråret 2015 steg ambitionsniveauet i regionens og KKR Hovedstadens fælles projekt Energi på Tværs, der opnåede en stærk opbakning blandt både kommuner og forsyninger. Det resulterede i ønsket om at Energi på Tværs skulle føre til en fælles energivision og en fælles strategisk energiplan. Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 2 - Side -2 af 6 Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 2

85 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Udvikling - regional klimaplan jun mar I juni 2015 godkendte regionsråd og KKR Hovedstaden en fælles energivision for hovedstadsregionen og udvikling af en fælles strategisk energiplan. Den kommende strategiske energiplan bliver dermed den fælles ramme for udvikling af et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen svarende til en regional klimaplan. I efteråret 2015 fortsatte udviklingen af regionens virkemiddelkatalog - både for at levere input til den kommende strategiske energiplan, samt sætte fokus på de handlinger, der er brug for på den kortere bane. Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 2 - Side -3 af 6 Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 3

86 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Fakta om virkemiddelkataloget Overblik over virkemidler, der kan være med til at omstille energi- og transportsystemet. Virkemiddelkataloget bygger på analyser af, hvor der på kort og mellemlang sigt er størst samfundsøkonomisk potentiale for handlinger, dvs. de tre nedenstående indsatsområder. De tre indsatsområder udgør altså ca. 50 % af målet for den samlede CO 2 -reduktion. Indsatsområde Omstilling af energisystemet 33 % Energieffektivisering af bygninger og anlæg 3,4 % Omstilling af transportsystemet 16 % CO2-effekt Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 2 - Side -4 af 6 Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 4

87 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til fremadrettet proces For at fastholde engagement og momentum hos aktørerne i forhold til omstillingen samt understøtte arbejdet med den fælles strategiske energiplan foreslås følgende proces: Der videreudvikles enkelte markante initiativer indenfor rammen af virkemiddelkataloget. Initiativerne udvikles sammen med en bred kreds af aktører (kommuner, forsyningsselskaber, trafikselskaber m.fl.). Initiativerne udvikles så de er møntet på finansiering fra eksterne puljer (fx Interreg). Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 2 - Side -5 af 6 Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 5

88 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til fremadrettet proces Administrationen indstiller derfor, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende, at der ikke udarbejdes en regional klimaplan, og at godkende, at der arbejdes videre med konkrete initiativer indenfor virkemiddelkataloget (bilag 1). Punkt nr Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan Bilag 2 - Side -6 af 6 Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 6

89 Punkt nr Henvendelse fra Herlev Gymnasium og Hf om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium Bilag 1 - Side -1 af 1 Region Hovedstaden Kongens Vænge z 34oo Hillerød Att.: Bente Liss - blh@regionh.dk Kopi til Annegrete Larsen - anlarl@urrm.dk liirf,lrt"*oer HF o5-or-zor6 Bestyrelsen på Herlev Gyrnnasium og HF blev den 4. december 2o1S orienteret om, at bestyrelsen på Borupgaard Gymnasium har til hensigt at udvide kapaciteten fra t4 til r5 klasser med virkning fra skoleåret zot6 I zot7. Bestyrelsen på Herlev Gymnasium og HF var forundret over, at bestyrelsen på Borupgaard G5rrnnasium ikke havde meddelt ønsket om en kapacitetsudvidelse inden vejledningens fastsatte tidsfrist den 15. november Det fremgår af vejledningen, at oplæg til kapacitetsfastlæggelse skal drøftes i de forpligtigende samarbejder med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende kapacitet i området. På mødet i fordelingsudvalget den 4. december zor5 blev det oplyst, at der allerede med den eksisterende kapacitet og det forventede antal ansøgninger er en overkapacitet på ca. r Vz klasse. På denne baggrund skrevbestyrelsen på Herlev Gy'rnnasium og HF til bestyrelsen på Borupgaard G) mnasium med en opfordring om at undlade den påtænkte kapacitetsudvidelse, og i stedet indgå i drøftelser i det forpligtende samarbejde om den fremtidige kapacitet i optageområdet fra skoleåret zott I zor8. Bestyrelsen på Borupgaard Gymnasium svarede i brev af den 14. december 2o1S, at man har valgt at fastsætte kapaciteten i skoleåret zot6 I zott lil t5 klasser, altså med en ekstra klasse. Bestyrelsen skriver endvidere, at man efter bestyrelsens opfattelse har overholdt reglerne og handlet korrekt vedr. kapacitetsfastsættelsen. Dette er bestyrelsen på Herlev G5rmnasium og HF uenig i. Det er afgørende for Herlev Gyrnnasium og HF, at have 7 STX klasser pr. årgang for at sikre en tilstrækkelig vifte af studielinjer. Samtidig har g5rrnnasiet de fysiske rammer til 7 klasser pr. årgang. På denne baggrund opfordrer bestyrelsen på Herlev Gymnasium og HF Regionsrådet til at indstille til Ministeriet for BØrn, Undervisning og Ligestilling, at der fastlægges et kapacitetsloft på 14 STX klasser på Borupgaard GSrrnnasium i skoleåret zot6 I zor7, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i distrikt Nord, samt at sikre at reglerne vedr. kapacitetsfastlæggelse overholdes. hilsen f.ventis t /ã-r-z- Tove Hvid Persson Bestyrelsesformand Næstformand Herlev Gymnasium og HF - Højsletten gg,27go Herlev S4g - herlev- gym. dk - gym. dk EAN: 5798oooSS747S

90 Punkt nr Henvendelse fra Herlev Gymnasium og Hf om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium Bilag 2 - Side -1 af 1

91 Punkt nr Henvendelse fra Herlev Gymnasium og Hf om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium Bilag 3 - Side -1 af Til Region Hovedstaden Fordelingsudvalg Nord er blevet bedt om en udtalelse i fm. Herlev Gymnasium og HFs fremsendelse af skrivelse vedr. fastsættelse af kapacitet på stx-uddannelsen på Borupgaard Gymnasium. Det er vanskeligt for os at gå ind i sagen, da den vedrører to af udvalgets medlemmer. Vi har noteret os parternes synspunkter og har forespurgt medlemmerne i Fordelingsudvalg Nord om evt. kommentarer. Fordelingsudvalg Nord har ikke yderligere kommentarer til sagen. På Fordelingsudvalg Nords vegne Med venlig hilsen Eva K. Steensen Formand Jørgen Rasmussen næstformand Buddinge Hovedgade Søborg Tlf ek@gladgym.dk

92 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -1 af 11 Regionsrådet Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Torsdag den 4. februar 2016 NEXT Uddannelse København ansøger hermed på vegne af Copenhagen Skills samarbejdet om en årlig bevilling på kr. 1,5 mio. for Bevillingen skal anvendes til aktiviteter under Copenhagen Skills, der sikrer, at grundskoleelever i udskolingen introduceres systematisk til erhvervsuddannelserne på erhvervsskolerne i Region Hovedstaden, jf. vedhæftede projektbeskrivelser for spor 1 og 2. Medfinansiering Den årlige bevilling fre Region Hovedstaden på kr. 1,5 mio. udgør 31,9 % af den samlede finansiering på kr. 4,7 mio. De øvrige bidragsydere er erhvervsskolerne og UU-centrene i Region Hovedstaden. Projektlederressourcer Udover bevillingen forudsættes, at Region Hovedstaden bidrager med projektlederressourcer svarende til ét årsværk. Med venlig hilsen Ole Heinager, direktør NEXT

93 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -2 af 11 Projektbeskrivelse: Copenhagen Skills Spor 1 (Introdage & vejledning) BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen og den koordinerende vejledingsindsats samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der skal vejledes til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Baggrunden for reformen er bl.a. et paradigmeskifte blandt politikere og meningsdannere i forhold til, hvad der skal skabe vækst og udvikling i Danmark. Regeringens mål er, at mindst 30 % i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter og fuldfører en erhvervsuddannelse, men gymnasierne er i dag de unges fortrukne valg. De helt unge vælger erhvervsuddannelserne fra, og gennemsnitsalderen ved uddannelsesstart er i dag 21 år. I 2013 valgte 72 % af folkeskoleeleverne på landsplan gymnasiet, mens kun 19 % valgte en erhvervsuddannelse. For Region Hovedstaden er udfordringen dog endnu større, da kun 14 % her søgte en erhvervsuddannelse i Vejledningsreformen betyder, at grundskoleeleverne fremover går fra individuel til kollektiv vejledning, og at deres primære vejleder bliver deres lærer med hjælp fra UU. Kollektiv vejledning skal således fremover gives til alle elever i 7.,8., 9. og 10. klasse. Dette er klassebaserede vejledningsaktiviteter, som har til formål at forberede eleverne til valg af ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse. I den kollektive vejledning skal eleverne udfordres i deres forestillinger om valg af uddannelse og job, så valg af uddannelse sker på et reflekteret og oplyst grundlag. I den kollektive vejledning indgår blandt andet indføring i ungdomsuddannelserne; indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf, orientering om hele uddannelsessystemet herunder sammenhæng mellem uddannelse og job. Vejledningsforløbet skal gives, så det understøtter progression og differentiering i vejledningsprocessen og understøtter, at eleven reflekterer over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder. Skal reformerne blive en succes i Region Hovedstaden, kræver det imidlertid også, at folkeskolereformen lever op til forventningerne. I det hele taget skal de forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner tænkes som afhængige led med fokus på at spille hinanden gode. Regionsmesterskaberne (jf. projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 2), bør være en del af initiativerne i Copenhagen Skills Spor 1, idet det bidrager positivt til den samlede pakke og muliggør opfølgning af Skills stafetten i et regionsmesterskab for 8. klasserne og dermed skaber endnu et forum for et møde med erhvervsuddannelserne. Skal erhvervsuddannelsesreformen blive en succes, skal de forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner altså tænkes som afhængige led, der

94 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -3 af 11 spiller hinanden gode. Således skal folkeskolen levere velkvalificerede elever til ungdomsuddannelserne, mens gymnasierne og erhvervsuddannelserne skal sikre fagligt dygtige unge til de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. Copenhagen Skills Spor 1 skal bidrage til, at både lærere og forældre m. fl. får øget kendskab til bredden af erhvervsuddannelserne og ligeledes deres berettigelse som et kvalificeret uddannelsesvalg på lige fod med eksempelvis de gymnasiale uddannelser. Faren ved IKKE at indgå i dette samarbejde er, at erhvervsskolerne og UU centrene i Region Hovedstaden går tilbage til, at hver enkel institution opfinder hver deres tiltag for at vejlede lige netop deres unge. Dette vil fortsat give et hav af ukoordinerede tiltag, og alle institutioner vil bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at udvikle deres eget i stedet for at bruge dem på at vejlede de unge, vi alle ønsker at afklare. PROJEKTET FORMÅL Formålet med spor 1 var at skabe sammenhæng mellem vejledningstilbud til grundskolerne, herunder det timeløse fag Job og Uddannelse og skabe en rød tråd til DM i Skills Organiseringen af dette blev for hovedstadsregionen organiseret af Region Hovedstaden, Københavns Kommune og erhvervsskolerne. Projektet omfattede: Fælles vejledningskoncept til introdag på erhvervsskolerne (kalendere, film mm.) Organisering af Skills Stafet til introdage Facilitering af introdage Kapacitetsfordeling Afvikling af Skills Stafettens finale ved DM i Skills Presse og markedsføring Evaluering Dialog med alle folkeskoler i Region Hovedstaden Endvidere omfattede samarbejdet med regionen og UU centrene en omfattende oplysningskampagne og markedsføring af erhvervsuddannelserne. Genvej.nu blev brugt som platform til distribuering, invitationer til og booking af besøg til DM i Skills. Fem nøje udvalgte rollemodeller fra erhvervsskolerne var gennemgående i både markedsføringen samt undervisnings- og vejledningsmaterialer. Rollemodellerne kommunikerede en række fast definerede budskaber, og blev symbolet på, at erhvervsuddannelser er for dem, der vil noget med deres liv. Erfaringerne ønskes videreført og udviklet, således at Copenhagen Skills Spor 1 bliver en samlet pakke for alle de vejledningstilbud, som udbydes i et samarbejde mellem erhvervsskolerne og UU Centrene i Region Hovedstaden. Ikke alene for 8. klasser, men for alle grundskolens klassetrin i udskolingen ( klasse). En betydelig gevinst ved Skillsarbejdet i Region Hovedstaden, var promovering af DM i Skills og det faktum, at alle vejledningsaktiviteter talte ind til et fælles mål. Uddannelseseventen inkluderede: En transparent og kvalificeret vejledningsindsats Samme tilbud til alle grundskoleelever fra klassetrin En introdag version 2014 for 8. klasser En rød tråd i introduktionen af EUD til elever i udskolingen. Én platform for EUD til forældre, lærere og elever/unge (Genvej.nu)

95 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -4 af 11 En positiv fortælling om EUD hos forældre, lærere og elever/unge Et regionalt gæstelærerkorps Mulighed for snusepraktik i virksomheder Inddragelse af virksomheder i forbindelse med tilbuddet til alle grundskoleelever fra klassetrin Bidrage til et øget optag på EUD De enkelte vejledningstiltag i spor 1 sammensættes således, at det for den enkelte unge opleves som ét sammenhængende vejledningsforløb med gradvis intensivering på de delmål, der er relevante på de enkelte klassetrin. Gennem et samarbejde på tværs af region, erhvervsskoler, kommuner og UU centre, står vi stærkere og får mulighed for at opretholde momentum efter DM i Skills ved at lægge en strategi, der fastholder pressens, meningsdannernes samt politikernes fokus på EUD. Genvej.nu Genvej.nu skal styrkes yderligere således, at alle ungdomsuddannelser samt andre uddannelsestilbud præsenteres ligeværdigt og på samme portal. Det skal være på Genvej.nu, at man som uddannelsessøgende, forælder og lærer kan holde sig opdateret omkring uddannelsesmuligheder og blive orienteret om kommende vejledningstilbud og events der understøtter uddannelsesvejledning. PRODUKTER Der udarbejdes et katalog til grundskolerne med oversigt over vejledningstilbud for erhvervsuddannelserne. Et fokus på erhvervslivet kan eksempelvis skabes gennem temapakker om sundhed, bæredygtighed, kreativitet eller vækst. Det er i første omgang særligt vigtigt at få udviklet et koncept for de kommende 9. klasser således, at der bliver fuldt op på alle de aktiviteter, som de har mødt som 8. klasser i 2014 i forbindelse med Skills i Bella Centeret, da de jo først skal træffe deres endelige uddannelsesvalg primo Pakke til 7. klasse (forventes udviklet i 2016): Forældremøder Valgfag Temauger Fælles vejledningskoncept Vejledningsmateriale Kollektiv vejledning Pakke til 8. klasse (videreudvikling og drift af erfaringer 2014): Introdage på erhvervsskoler (herunder Skills Stafetten) Semifinale for 8. klassernes Skills Stafet (ved uddannelseseventen) Job og uddannelse Uddannelsesmesse Fælles vejledningskoncept Vejledningsmateriale til bl.a. kollektiv vejledning Pakke til 9. klasse (skal udvikles og tilbydes i 2015 ikke en del af projektet i 2014): Ungdomsuddannelsernes informationsmøde Individuel brobygning Fælles vejledningskoncept Vejledningsmateriale Pakke til 10.klasse (forventes udviklet i 2016):

96 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -5 af 11 Udvikle brede og afklarende brobygningsforløb for de ordinære 10. klasser BEGRÆNSNINGER OG ANTAGELSER FREMGANGSMÅDE TIDSHORISONT Kommunerne kan have en idé om, at de vil have individuelle forløb og dermed ikke købe ind på pakker. Dog vurderes dette at kunne imødekommes med deltagelsen og involveringen af UU12-repræsentanter samt inspektører fra folkeskolerne, der således tages med på råd i forhold til udviklingen og den præcise udformning af pakkerne. Der indgås en treårig samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne, regionen og UU12. Disse er repræsentantskabet sammen med en repræsentant for grundskolerne. Repræsentantskabet holdes løbende orienteret om projektet via nyhedsbreve og halvårlige møder. Startdato 1. april 2015 Planlægningsfase Detaljeret projektplan udarbejdes, når projektet er tiltrådt Leverancefase Tre sammenhængende forløb for 2015, 2016 og 2017 Afslutningsfase Vinteren 2017/18 BUDGET Øvrige udgifter (materialer, film, rollemodeller, møder, facilitering, markedsføring, merchandise m.m.) Finansiering: Region Hovedstaden kr. Erhvervsskolerne kr. UU kr kr. Udgifter til projektledere Region Hovedstaden 50% stilling (estimat kr.) Erhvervsskolerne 25% stilling (estimat kr.) UU12 25% stilling (estimat kr.) kr. Årlige udgifter total kr. INTERESSENTER Elever, lærere og skoleledere i grundskolen Videregående uddannelser Jobcentre Faglige udvalg Kommunerne Virksomheder i Region Hovedstaden PROJEKTORGANISATION Projektejer: Erhvervsskolerne i Region Hovedstaden, UU12 og Region Hovedstaden

97 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -6 af 11 Projektleder: Projektledelsen varetages af projektledere fra henholdsvis Region Hovedstaden, erhvervsskolerne og UU12 i et ligestillet samarbejde. Region Hovedstaden - 50% stilling Erhvervsskolerne - 25% stilling UU12-25% stilling For så vidt angår procentfordelingen kan ressourcerne internt fordeles på flere medarbejdere i en given afdeling, så længe hver part stiller med én projektleder, der fungerer som tydelig indgang og tovholder på projektet. Projektlederne er de samme som varetager opgaverne som projektlederne ved Copenhagen Skills Spor 2 for at sikre sammenhæng mellem disse. Projektdeltagere: Der samarbejdes med alle deltagende erhvervsskoler, UU-centre og Genvej.nu Eksterne samarbejdspartnere: De faglige udvalg, Skills Denmark, jobcentre, grundskolerne Styregruppe: Styregruppen består af en styregruppeformand fra erhvervsskolerne. De øvrige medlemmer er udvalgte direktører fra erhvervsskolerne i Region Hovedstaden, en leder fra UU12, en leder fra Region Hovedstaden samt projektleder fra henholdsvis Region Hovedstaden, UU og erhvervsskolerne. RISICI Projektets formål om gennemskuelighed og et ensartet tilbud til alle grundskolens elever i Region Hovedstaden forudsætter, at en overvejende del - og helst alle erhvervsskoler vælger at deltage i projektet. Såfremt Genvej.nu ikke vælges som fælles platform til markedsføring og som vejledningsværktøj skal der findes et alternativ. Projektets gennemslagkraft svækkes overordnet set hvis ikke der vælges en fælles platform. Det er af afgørende betydning, at UU12 vælger at støtte op om projektet for så vidt angår ønsket om at nå ud til de enkelte grundskoler via UU vejlederne.

98 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -7 af 11 Projektbeskrivelse: Copenhagen Skills Spor 2 (Uddannelsesevent) BAGGRUND Erfaringer fra Skills i Bella centeret 2015 (hvor PMF erstattede UIC) Baggrunden for dette projekt er erfaringerne fra DM i Skills samt erfaringerne fra tidligere afviklede UIC-messer i Forum. I forbindelse med afviklingen af Prøv, mærk og føl et fag (PMF) under DM i Skills 2015 har vi erfaret, at kombinationen af PMF og mesterskaber bidrog til et mere nuanceret billede af de enkelte uddannelser. De besøgende kunne prøve dele af en opgave ved PMF, få vejledning om uddannelserne, se en professionel i aktion på konkurrencestandene og opleve det færdige resultat. De unge besøgende kunne således spejle sig i konkurrencedeltagerne; Det kunne være mig om x antal år. Det blev tydeligt på messen, at man ikke kan skære de unge på erhvervsuddannelserne over en kam. Messen var - sammen med afviklingen af regionsmesterskaberne for 8. klassernes Skills Stafet og introdagene i forbindelse hermed - med til at danne en helhedsoplevelse for den enkelte elev og disses lærere, hvorfor dette projekt med fordel kan løbe sideløbende med projekt Copenhagen Skills Spor 1. De nye tiltag i forbindelse med DM Skills, eksempelvis uddannelsespanelet, oplæg om erhvervsuddannelserne, gratis aftensmad mv., bidrog til en vellykket forældreaften, hvor forældre blev klædt på til at støtte deres barn i et kommende uddannelsesvalg. Ovenstående positive erfaringer bør inddrages i planlægningen af en kommende uddannelsesevent. Erfaringer fra UIC-messer i Forum De sidste års UIC-messer i Forum har vist, at Forum er ved at være for småt til de mange besøgende, og at der er brug for nye tiltag for at tiltrække anden- og eventuelt tredjegangsbesøgende. Evalueringer fra tidligere UIC-messer viser, at der især har været begrænset udbytte for de helt unge elever. Fokus skal således være på at sikre en relevant kvalitetsoplevelse og ikke blot på et større antal besøgende. 7. klassetrin bør derfor ikke være en del af uddannelseseventens målgruppe, da denne målgruppe også har haft svært ved at forholde sig til indholdet på messen. Eleverne i 7. klasse føler, at der er meget lang tid til, at de skal træffe uddannelsesvalg, og at uddannelseseventen derfor er irrelevant for dem. Gennem UIC-messen, der repræsenterer alle ungdomsuddannelser, får vi mulighed for at udfordre den store gruppe af unge og forældre, der kun tænker i STX-baner. På intet andet tidpunkt møder erhvervsskolerne denne målgruppe, som er essentiel, såfremt den politiske målsætning om, at 30 % af en årgang i

99 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -8 af skal vælge en erhvervsuddannelse skal indfries. Endvidere viser evalueringer fra tidligere UIC-messer, at mange besøgende efterspørger de videregående uddannelser det bør derfor afklares og undersøges i hvilket omfang de videregående uddannelser skal deltage. De besøgende har manglet en præsentation af de efteruddannelsesmuligheder, der er tilgængelige med en afsluttet ungdomsuddannelse og dermed også på mange områder sidestiller en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. uddannelseseventen bør også fokusere på det, som den unge opnår efter endt uddannelse og ikke selve uddannelsen, hvorfor virksomheder og mestre i Region Hovedstaden også bør involveres aktivt i uddannelseseventen. Den nye erhvervsskolereform og opdelingen af fagene i de fire hovedgrupper vurderes at nødvendiggøre en anden form for opsætning af Uddannelseseventen bl.a. med et øget fokus på EUX og 10. klasse. Det kræver mere plads at udvide Uddannelseseventen med eventuelle udstillere fra de videregående uddannelser og regionsmesterskaberne i Skills. At flytte Uddannelseseventen geografisk og give den et nyt navn, vurderes at kunne være en betydelig faktor i forhold til at vende det negative indtryk, som nogle af de besøgende fik ved besøget på UIC 2013, hvor der var en del uroligheder. PROJEKTET FORMÅL Nye vilkår for vejledingsindsatsen samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der skal vejledes til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er, at mindst 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter og fuldfører en erhvervsuddannelse, men gymnasierne er i dag de unges fortrukne valg. Alt for få unge udfordres i deres uddannelsesvalg. I 9. klasse er der fremover kun elever der er erklæret ikke uddannelsesparate der kommer ud på en erhvervsskole. En uddannelsesevent kan skabe kontakt til en målgruppe der vælger erhvervsuddannelserne fra og præsentere deres forældre og lærere for alternativer til deres umiddelbare uddannelsesønsker. Besøgende skal opnå større kendskab til erhvervsuddannelserne. Dette måles i elektronisk spørgeskema til alle besøgende umiddelbart efter besøget på Uddannelseseventen. Uddannelseseventen skal desuden sikre, at unge uddannelsessøgende op til 25 år, får kendskab til en bred vifte af uddannelsesmuligheder og efterfølgende jobmuligheder Uddannelseseventen er institutionsneutral og skal vise alle uddannelsestilbud efter 9. klasse. UU12 s deltagelse er med til at sikre den almene og institutionsneutrale vejledning og bidrager endvidere med kontakt og indgang til grundskoler samt adgang til databasen for unge under 25 år uden ungdomsuddannelse. Uddannelseseventen skal præsentere muligheder for videregående uddannelse, selvstændig virksomhed og job samtidig med, at der dystes i de regionale Skills Mesterskaber inden for alle fire hovedgrupper.

100 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -9 af 11 Konkrete delmål 8. klasserne bygger videre på det kendskab, de har fået gennem Skills stafetten og deltager i semifinalerne 9. og 10. klasserne vil være klædt bedre på til at udarbejde uddannelsesplanen og til at træffe det endelige uddannelsesvalg efter Uddannelseseventen Grundskolelærernes kendskab til de unges uddannelsesmuligheder efter 9. og 10. klasse øges og opdateres årligt Forældrenes kendskab til de unges uddannelsesmuligheder efter 9. og 10. klasse øges PRODUKTER En uddannelsesevent med Skills mesterskaber for Region Hovedstaden, samt afvikling af semifinale for 8. klassernes Skills-stafet (jf. projektbeskrivelsen for Copenhagen Skills Spor 1). Uddannelseseventen finder sted hvert efterår i 2015, 2016 og 2017 (NB DM i Skills finder sted i Roskilde januar 2017). Der vil være åbent for besøgende fra torsdag til lørdag. Målgruppen er elever fra klassetrin og andre uddannelsessøgende unge. Den sekundære målgruppe er forældre, lærere i udskolingen og andre interessenter. Følgende udstillere er repræsenteret: Alle erhvervsuddannelser (så vidt muligt) Alle gymnasieretninger (STX, HHX, HTX) EUX 10. klassetilbud UU Vejledningen Videregående uddannelser (bør afklares) Virksomheder i Region Hovedstaden Ligeledes gælder, at der som minimum er fag fra alle fire EUD hovedområder til stede på konkurrencestandene. Fagene udvælges i samarbejde med de faglige udvalg ud fra kriterierne, at de dels skal være lette at afholde udstyrs- og pladsmæssigt samt være repræsentative for de fire hovedområder. Uddannelseseventen skal præsentere så bred en uddannelsesvifte som muligt samt uddannelsesrettede tilbud som f.eks. efterskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler m. fl. Derudover skal repræsentanter fra erhvervslivet inviteres til og inddrages på uddannelseseventen bl.a. til forældreaften, hvor tanken er, at forældrene skal have mulighed for at høre historier om en succesfuld vej fra erhvervsuddannelse til erhvervslivet. Projektejere og andre udstillere forpligter sig til at agere institutionsneutrale, hvilket vil sige, at de ved deres deltagelse repræsenterer de enkelte uddannelsestilbud og ikke den enkelte uddannelsesinstitution. Det samme gælder for UU vejledningen, der præsenterer uafhængigt af geografisk placering i forhold til både uddannelsesinstitution og det pågældende UU centers geografiske placering. En fælles platform for alle ungdomsuddannelser som Genvej.nu skal bidrage med viden til de forskellige målgrupper før, under og efter uddannelseseventen. Tilmelding og materiale sker også via Genvej.nu

101 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -10 af 11 BEGRÆNSNINGER OG ANTAGELSER For at kunne nå i mål med projektet skal organiseringen være på plads, og der skal være repræsentanter for hele viften af uddannelser. Såfremt STX ikke ønsker at deltage på uddannelseseventen fremadrettet, vurderes en vigtig del af forældresegmentet ej heller at deltage. 7. klasserne er ikke tænkt som en del af målgruppen for uddannelseseventen. De tilgodeses gennem projektet Copenhagen Skills Spor 1. FREMGANGSMÅDE TIDSHORISONT Der indgås en treårig samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne, regionen og UU12. Disse udgør repræsentantskabet sammen med en repræsentant for grundskolerne. Repræsentantskabet holdes løbende orienteret om projektet via nyhedsbreve og halvårlige møder Startdato Planlægningsfase Udarbejdes når projektet er tiltrådt Leverancefase Tre uddannelsesevents efterår 2015, 2016, 2017 Afslutningsfase Vinteren 2017/18 UDBYTTE Flere elever på erhvervsskolerne Færre omvalg. Flere rigtige første valg. Styrket kendskab til ungdomsuddannelserne blandt forældre og grundskolelærere BUDGET Øvrige udgifter (Leje af hal, materialer, rollemodeller, guidekorps, møder, konkurrencefacilitering, markedsføring, merchandise m.m.) Finansiering Region Hovedstaden kr. UU12 samlet kr. Erhvervsskoler samlet kr. Andre betalende kr kr. Udgifter til projektledere Region Hovedstaden 50% stilling (estimat kr.) Erhvervsskolerne 75% stilling (estimat kr.) UU12 25% stilling (estimat kr.) kr. Årlige udgifter total kr. INTERESSENTER Elever, lærere og skoleledere i grundskolen Videregående uddannelse Jobcentre

102 Punkt nr Gennemførelse af Copenhagen Skills 2016 Bilag 1 - Side -11 af 11 PROJEKTORGANISATION Faglige udvalg Kommuner Virksomheder i Region Hovedstaden Projektejer Erhvervsskolerne i Region Hovedstaden, UU12 og Region Hovedstaden Projektleder Projektledelse varetages af en projektleder fra henholdsvis Region Hovedstaden, erhvervsskolerne og UU12 i et ligestillet samarbejde. Region Hovedstaden - 50% stilling (estimat kr.) Erhvervsskolerne - 75% stilling (estimat kr.) UU12-25% stilling (estimat kr.) For så vidt angår procentfordelingen kan ressourcerne internt fordeles på flere medarbejdere i en given afdeling, så længe hver part stiller med én projektleder, der fungerer som tydelig indgang og tovholder på projektet. Projektlederne er de samme som varetager opgaverne som projektlederne ved Copenhagen Skills Spor 1 for at sikre sammenhæng mellem disse. Projektdeltagere Der samarbejdes med alle deltagende erhvervsskoler, UU-centre, Genvej.nu og SkillsDenmark. Eksterne samarbejdspartnere De faglige udvalg, Skills Denmark, jobcentre Styregruppe Styregruppen består af en styregruppeformand fra erhvervsskolerne. De øvrige medlemmer er direktører fra erhvervsskolerne i Region Hovedstaden, en leder fra UU12, en fra Region Hovedstaden samt projektleder fra henholdsvis Region Hovedstaden, UU12 og Erhvervsskolerne. RISICI En stor del af målgruppen vil gå tabt, hvis ikke STX ønsker at deltage. Dette vurderes at kunne imødekommes ved bl.a. at lade de videregående uddannelser være repræsenteret ved uddannelseseventen, samt at have fokus på netop dette segment i den øvrige udformning af uddannelseseventen.