Teknisk rapport Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata"

Transkript

1 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005

2 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport Titel: Solskinstimer i Pituffik Undertitel: Verifikation af metode til beregning af solskinstimer Forfatter(e): Maja Kjørup Nielsen Andre bidragsydere: Ansvarlig institution: Danmarks Meteorologiske Institut Sprog: Dansk Emneord: Url: ISSN: Versions dato: Link til hjemmeside: Copyright:

3 Indhold: 1. Synopsis Indledning Metode Datagrundlag Resultater Fastsættelse af konstanter Resultater med nye konstanter Konklusion Referencer Tidligere rapporter... 16

4 1. Synopsis I denne rapport undersøges om metoden til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata, som benyttes på danske stationer, også kan benyttes på grønlandske stationer. Metoden, som benyttes til beregning af solskinstid ud fra globalstrålingsdata baserer sig på, at der en sammenhæng mellem antal solskinstimer og globalstrålingen. I metoden foretages sammenligninger af målinger af globalstrålingen og en model for globalstrålingen, og ifølge metoden skinner solen hvis globalstrålingen overstiger modellen. Det er ikke givet at metoden umiddelbart kan anvendes på grønlandske data, idet den baserer sig på en undersøgelse foretaget på et datasæt fra Sydfrankrig (Carpentras), og de empiriske konstanter, der indgår i modellen er justeret således at de har givet det bedste resultat for dette sæt data fra Sydfrankrig. Modellen med de empiriske konstanter, som blev fundet i [Oliviéri, 1998] har vist sig at være velegnet til danske data, men derfor er det ikke sikkert at den også kan tages i anvendelse på grønlandske data, pga. den geografiske placering af Grønland, så langt mod nord i forhold til Danmark og Frankrig og dermed mindre solhøjder og lavere transmissivitet og fordi jordoverfladen er ganske anderledes, hvilket har betydning for albedoen og dermed også vil have betydning for den diffuse stråling. DMI har igennem en årrække foretaget målinger af globalstråling og direkte indstråling på en forskningsmålestation i Pituffik (ved Thule Air Base). I nærværende undersøgelse er data fra hele året 2004 fra Pituffik benyttet til verificering af metoden ved sammenligning af antallet af solskinstimer, der beregnes ud fra den direkte indstråling ved at benytte WMO s definition af at, solen skinner når den direkte indstråling overstiger 120 W/m 2. Undersøgelsen har vist at det var nødvendigt at justere de empiriske konstanter i forhold til den model, som benyttes i Danmark. Med de nye konstanter opnås gode resultater. Således ses en gennemsnitlig overensstemmelse mellem de to metoder på 94,2%, og en årstidsvariation på månedsbasis på mellem 88,1% i marts til 97,5% i august. Der ses ingen tendens til, at der er forskel i hvor godt metoden virker ved høje eller lave solhøjder. Med indførelse af de nye konstanter har der således været foretaget en væsentlig korrektion af modellen i forhold til den der benyttes i Danmark. Det kan derfor ikke umiddelbart antages at metoden til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata kan benyttes overalt i Grønland hverken med de nye eller med de oprindelige konstanter. Det anbefales derfor, at det undersøges yderligere om metoden kan bruges i Grønland, og om det sæt konstanter, der er fremkommet ved nærværende undersøgelse kan bruges generelt i Grønland. Der har siden sommeren 2005 været pyranometer på to af DMI s vejrstationer i Grønland: Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, på disse lokaliteter bliver der også registreret solskinstimer med solautografer. Disse parallelmålinger vil være oplagte til en sådan undersøgelse. side 1 af 21

5 2. Indledning Antallet af solskinstimer i Grønland er traditionelt blevet registreret semiautomatisk med solautografer fra firmaet Fuess. I dag registreres solskinstimer med solautograf 6 steder i Grønland: Qaanaaq, Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Danmarkshavn, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Registreringen af solskinstimer går langt tilbage i tiden, således har en enkelt af målestationerne: Qaanaaq, eksisteret siden Efterhånden er det meste af DMI s øvrige målenet blevet automatiseret. Således bestod solskinsnettet i Danmark også tidligere af et net af solautografer, men i 1999 begyndte DMI på automatisk beregning af solskinstid ud fra globalstrålingsdata (se definition af globalstråling bilag 2). Målestationer med solautografer blev nedlagt i de efterfølgende år afsluttende med Toldboden i København, som blev nedlagt i april Metoden, som benyttes til beregning af solskinstid ud fra globalstrålingsdata baserer sig på, at der en sammenhæng mellem antal solskinstimer og globalstrålingen. I metoden foretages sammenligninger af målinger af globalstrålingen og en model for globalstrålingen, og ifølge metoden skinner solen hvis globalstrålingen overstiger modellen [Oliviéri, 1998]. Metoden er beskrevet i rapporten Måling af Soltimer [Nielsen, 1999]. Metoden til automatisk beregning af solskinstimer har to fordele: dels fås en automatisk beregning af en tidligere semiautomatisk registreret parameter og dels fås to målinger med samme instrument: globalstråling og antal solskinstimer. Metoden til beregning af solskinstimer har vist sig velegnet til beregning af solskinstimer i Danmark og den er evalueret for en lokalitet i Danmark, se rapporten Evaluering af Soltimer [[Nielsen, 2001]. Der er forskelle i solskinsregistreringen med solautograferne og den nye metode, og således er der kommet en diskontinuitet i tidsserierne, se [Laursen & Rosenørn, 2003]. Siden august 2005 har der været målt globalstråling på 2 DMI-stationer i Grønland: Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. I nærværende undersøgelse er det analyseret om metoden til automatisk beregning af antal solskinstimer også kan tages i anvendelse i Grønland. Metoden, som benyttes i Danmark, baserer sig på en undersøgelse [Oliviéri, 1998] foretaget på et datasæt fra Sydfrankrig (Carpentras) og de empiriske konstanter, der indgår i modellen er justeret således, at de har givet det bedste resultat for dette sæt data fra Sydfrankrig. Modellen med de empiriske konstanter, som blev fundet i [Oliviéri, 1998] har vist sig at være velegnet til danske data, men derfor er det ikke sikkert at den også kan tages i anvendelse på grønlandske data, pga. den geografiske placering af Grønland, så langt mod nord i forhold til Danmark og Frankrig og dermed andre solhøjder og lavere transmissivitet og fordi jordoverfladen er ganske anderledes, hvilket vil have betydning for den diffuse stråling (se definition af diffus stråling bilag 2). DMI har igennem en årrække foretaget målinger af globalstråling og direkte indstråling (se definition af direkte indstråling bilag 2) på en forskningsmålestation i Pituffik. I nærværende undersøgelse er data fra hele året 2004 fra Pituffik benyttet til verificering af den beskrevne metode ved sammenligning af antallet af solskinstimer, der beregnes ud fra globalstrålingsdata med antallet af solskinstimer, der beregnes ud fra den direkte indstråling ved at benytte WMO s definition af at, solen skinner når den direkte indstråling overstiger 120 W/m 2 [WMO-No. 590, 1981]. side 2 af 21

6 3. Metode Beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata benytter, at globalstråling og antallet af solskinstimer er godt korrelerede, hvilket gør det muligt at måle antallet af solskinstimer med et pyranometer. Der kan opstilles en model for globalstrålingen på en skyfri dag på en bestemt lokalitet. Modellen sammenlignes med globalstrålingen målt med et pyranometer, og på den måde kan det bestemmes om solen skinner på det pågældende tidspunkt. Definitionen på at solen skinner er, at den direkte indstråling er større 120 W/m 2. I det følgende benyttes en metode til beregning af antallet af solskinstimer ud fra globalstrålingen, som er beskrevet af Oliviéri i 1998 [Oliviéri, 1998]. Iflg. denne metode er den direkte indstråling større end 120 W/m 2 hvis E M > F E (1) C G hvor E M er den målte globalstråling F C er en dimensionsløs empirisk konstant tæt på 0.7, se (3) E G er den globalstrålingen på en skyfri dag. E G afhænger af solhøjden Solskinstiden defineres som summen af intervaller indenfor et tidsrum hvor (1) er opfyldt. Ifølge [Oliviéri, 1998] kan globalstrålingen approksimeres ved: E = G W / m (sin( h + )) hvor h er solhøjden α er en empirisk parameter mellem 0 og 0.15 β er en eksponent tæt på 1.22, ligeledes empirisk α β (2) Denne model er testet i [Oliviéri, 1998], og de bedste resultater ved sammenligning med referencemålinger blev fundet, når faktoren F C varierede afhængig af både tid på året og tid på døgnet: F = ( A + C B cos ) ( ah + b ) θ (3) d θ = 2π (4) 365 hvor A = 0.74 B = 0.04 a = b = 1 d betegner dagens nummer regnet fra 1. januar Konstanterne α, β, A, B, a og b er empiriske konstanter fastsat i [Oliviéri, 1998]. side 3 af 21

7 Solhøjden er fundet ved [WMO-No. 8, 1996]: hvor δ er solen deklination ϕ er breddegraden τ er timevinklen sinh sin δ sin ϕ + cosδ cosϕ cosτ = (5) Solens deklination er givet ved [WMO-No. 8, 1996]: δ = cos θ sin θ cos 2θ sin 2θ (6) og timevinklen τ er givet ved: t π ( + 1) = 12 t π ( 1) 12 hvor t betegner tidspunktet på dagen [0:24] (Lokal tid). for for t < 12 τ (7) t 12 Ved sammenligningen af den målte globalstråling og modellen gælder, at resultatet automatisk sættes til 0, hvis solhøjden er mindre end 3º. For at illustrere metoden er vist et eksempel fra Pituffik d. 4. august På Figur 3.1 er optegnet globalstrålingen over døgnet målt med et pyranometer og produktet F C E G. Linien Solskindetektion er beregnet og angiver om solen iflg. metoden skinner eller ej. Solskindetektion er arbitrært sat til 50 hvis solen skinner og 0 hvis solen ikke skinner. Altså hvis den målte globalstråling er større end værdien F C E G sættes Solskindetektion til 50, solen skinner, omvendt hvis globalstrålingen er lavere end F C E G sættes Solskindetektion 0, altså solen skinner ikke. side 4 af 21

8 Stråling [W/m2] Globalstråling EG*FC Solskinsdetektion : : : : : : : : :00 Figur 3.1: Data fra d. 4. aug. 2004, Pituffik. Illustrering af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata. Af Figur 3.1 fremgår det at solen ikke skinnede mellem kl. lidt over 3 til lidt i 6 (utc tid). Herefter var der skiftende skydække ca. mellem kl. 6 og 11, hvorefter solen skinnede næsten uafbrudt indtil kl I denne rapport sammenlignes resultaterne fra ovenstående metode med målinger af den direkte indstråling. På Figur 3.2 er vist den direkte indstråling fra den 4. august sammen med den af WMO fastsatte solskinsgrænse på 120 W/m 2. Solskinsdetektionen er her resultatet af en samme nligning af den målte direkte indstråling og 120 W/m 2 grænsen. side 5 af 21

9 Stråling [W/m2] Direkte indstråling Solskinsdetektion W/m : : : : : : : : :00 Figur 3.2: Data fra d. 4. aug. 2004, Pituffik. Illustrering af beregning af solskinstimer ud fra den direkte indstråling. I denne rapport sammenlignes resultaterne fra de to metoder til at beregne solskinstimer med henblik på at finde ud af om metoden illustreret i Figur 3.1 kan benyttes til at beregne solskinstimer i Grønland i fremtiden. I det efterfølgende vil metoden til solskinstimeberegning illustreret i Figur 3.1 blive betegnet som Modellen, mens metoden illustreret i Figur 3.2 vil blive betegnet som Målingen. I Figur 3.3 er sammenligningen af de to metoder illustreret. Sammenligning i figuren antager værdien OK hvis Målingen og Modellen på det pågældende tidspunkt viser det samme, som både kan være, at solen skinner eller, at solen ikke skinner. Sammenligning antager værdien Model hvis der iflg. Modellen er solskin, mens der iflg. Målingen ikke er solskin, og omvendt hvis Sammenligning antager værdien Måling. Hvis metoden, som afprøves i nærværende rapport skal benyttes gælder det altså om at få så mange OK er som muligt. side 6 af 21

10 Stråling [W/m2] Globalstråling EG*FC Direkte indstråling Sammenligning Model OK : : : : : : : : :00 Måling Figur 3.3: Data fra d. 4. aug. 2004, Pituffik. Illustrering af sammenligningen af de to metoder til beregning af solskinstimer. I Figur 3.3 ses at Sammenligning antager OK i hovedparten af døgnet. Der er dog noget uoverenstemmelse mellem de to metoder mellem kl. 0 og kl side 7 af 21

11 4. Datagrundlag Undersøgelsen i nærværende rapport baserer sig på et års (2004) data fra DMI s forskningsmålestation i Pituffik. Der foreligger her data med en tidsopløsning på 1 minut af parallelle målinger af direkte indstråling målt med et pyrheliometer og globalstråling målt med et pyranometer. Data er alene blevet analyseret for solhøjder over 3º. Således er der måneder hvor ingen data er blevet analyseret. I nedenstående skema kan ses hvor mange dage i hver måned over året, der er indgået i analysen. Måned Antal døgn Januar 0 Februar 0 Marts 6 April 29 Maj 31 Juni 30 Juli 31 August 28 September 30 Oktober 31 November 0 December 0 Figur 4.1: Antal døgn som er indgået i analysen fordelt på måneder. Der er kun medtaget 6 dage fra marts måned i analysen. Dette skyldes ikke kun lave solhøjder, men også at der har været del fejlagtige og manglende data for denne måned. side 8 af 21

12 5. Resultater Der er foretaget sammenligning af resultatet for solskinberegning ud fra den direkte indstråling, kaldet Måling med resultatet for modellen, der benytter globalstråling, kaldet Model, for hver observation, dvs. for hver minut over året Fastsættelse af konstanter Analysen viste i første omgang et utilfredsstillende resultat. Andelen af tidspunkter hvor, der var overensstemmelse mellem Måling og Model, dvs. at begge metoder resulterede i enten at solen skinner eller i at solen ikke skinner, var i gennemsnit på 84,3% med en stor variation over året, f.eks. var der kun overensstemmelse mellem de to metoder ca. 66% af tiden i oktober og ca. 75% af tiden i månederne april og maj, se Tabel 5.1. I Tabel 5.1 angiver kolonnen Pct. OK den andel af tiden hvor de to metoder viser det samme, kolonnen Pct. Model angiver den del af tiden hvor der iflg. Modellen er solskin, mens der iflg. Målingen ikke er solskin, og lige omvendt for kolonnen Pct. Måling. Måned Pct. OK Pct. Model Pct. Måling Marts 89,3 10,7 0,0 April 74,4 25,5 0,1 Maj 76,4 23,6 0,0 Juni 86,5 13,4 0,1 Juli 89,4 10,4 0,2 August 93,9 6,0 0,2 September 87,4 12,5 0,1 Oktober 65,9 34,1 0,0 Tabel 5.1: Resultat af sammenligning med oprindelige konstanter fordelt på hver måned over året. Det ses af Tabel 5.1 at det sker langt hyppigere, at der iflg. Modellen er solskin og der ikke er solskin iflg. Målingen end det omvente. Denne skæve fordeling sammen med det samlet sete utilfredsstillende resultat har resulteret i, at det er blevet undersøgt om en justering af de empiriske konstanter, der indgår i modellen for solkinsberegning ud fra globalstrålingsdata vil kunne forbedre det samlede resultatet. Hvorvidt og hvor meget konstanterne skal justeres i forhold til det aktuelle datasæt fra Pituffik er blevet analyseret ved hjælp af Monte Carlo-metoden. Det er blevet analyseret hvilken sammensætning af konstanter, der giver det bedste samlede resultat ved sammenligning af Måling og Model. Resultatet af koefficient-analysen kan ses i Tabel 5.2. Her ses også, at det samlede resultat ved brug af de nye konstanter giver en overensstemmelse mellem de to metoder på 94,2%. side 9 af 21

13 Oprindelige konstanter Nye konstanter α 0,0000 0,1100 β 1,2200 1,7080 A 0,7400 1,0360 B 0,0400 0,0320 a -0,0028-0,0009 b 1,0000 0,9750 Samlet resultat 84,3% 94,2% Tabel 5.2: Oprindelige og nye konstanter samt det samlede resultat ved hver af koefficient-sættene. I Figur 5.3 er forskellen på de to koefficientsæt illustreret. 4. aug Stråling [W/m2] Globalstråling EG*FC - nye. konst. EG*FC - opr. konst. Direkte indstråling : : : : : : : : :00 Figur 5.3: Illustrering af Modellen ved de to koefficientsæt. I Figur 5.3 ses at produktet EG*FC antager højere værdier med det nye sæt konstanter. I metoden til beregning af solskinstimer ud fra globalstråling (Modellen) sammenlignes globalstrålingsdataene med produktet EG*FC, og det antages at solen skinner hvis globalstrålingen overstiger EG*FC på det aktuelle tidspunkt. Således vil modellen med det nye sæt konstanter betyde at Modellen vil vise færre solskinstimer. Der er to fysiske forklaringer på denne justering af modellen for globalstrålingen, som sandsynligvis begge spiller ind: For det første ligger Grønland og især Pituffik så langt mod nord at vinklen mod solen er lang mindre end i Danmark og Frankrig, hvilket betyder at atmosfærens transmissivitet også må blive mindre og dermed må den direkte indstråling ligeledes blive mindre. Dette medfører at forholdet mellem den diffuse stråling og den direkte indstråling bliver ændret således at den diffuse stråling og dermed globalstrålingen bliver større i forhold til den direkte indstråling. Den anden faktor som har betydning er den aktuelle albedo i Pituffik i forhold til albedoen i Danmark og Frankrig. Albedoen Pituffik er sandsynligvis større end i Danmark og Frankrig fordi jordoverfladen er dækket af sne store dele af året og der er is i den nærliggende fjord store side 10 af 21

14 dele af året, samtidig befinder indlandsisen sig tilstrækkeligt tæt på til at det kan have en betydning for albedoen. En større albedo vil betyde mere diffus stråling og dermed mere globalstråling. I den efterfølgende analyse er det nye sæt konstanter benyttet Resultater med nye konstanter Det samlede resultat viser, som angivet i afsnit 5.1, at der gennemsnitligt er overensstemme l- se mellem de to metoder 94,2% af den tid hvor solhøjden overstiger 3º. I Tabel 5.4 er vist resultatet fordelt på hver måned over året. Her angiver kolonnen Pct. OK den andel af tiden hvor de to metoder viser det samme, kolonnen Pct. Model angiver den del af tiden hvor der iflg. Modellen er solskin, mens der iflg. Målingen ikke er solskin, og lige omvendt for kolonnen Pct. Måling. Måned Pct. OK Pct. Model Pct. Måling Marts 89,2 1,4 9,4 April 90,2 5,6 4,1 Maj 92,3 6,4 1,3 Juni 95,0 2,8 2,2 Juli 95,2 1,5 3,3 August 97,5 0,7 1,8 September 95,9 1,5 2,6 Oktober 92,2 7,7 0,1 Tabel 5.4: Resultat af sammenligning fordelt på hver måned over året. I Figur 5.5 viser søjlerne andelen af tiden hvor der er overensstemmelse mellem de to metoder for hver måned over året. side 11 af 21

15 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Figur 5.5: Andelen af sammenligninger, hvor der er overensstemmelse mellem Måling og Model fordelt på hver måned over året. Det ses at andelen af tiden hvor der er overensstemmelse mellem metoderne varierer fra 89,2% i marts til 97,5% i august, hvilket er tilfredsstillende. De bedste resultater ses i månederne juni september, mens der er mindre overensstemmelse mellem de to metoder i marts maj og oktober. Dette kunne tyde på at der i højere grad er overensstemmelse me llem de to metoder ved høje solhøjder. For at belyse denne teori er der foretaget en opdeling af resultaterne på hver time over døgnet for hver måned, illustreret i Figur 5.6 og Tabel side 12 af 21

16 100% 90% Pct. OK 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% marts april maj juni juli august september oktober 10% 0% Time Figur 5.6: Andelen af sammenligninger, hvor der er overensstemmelse mellem Måling og Model fordelt på hver time (lokal tid) over døgnet for hver måned. Af Figur 5.6 ses at der meget dårlige resultater for 6. og 7. time for marts måned. Det lave tal repræsenter tidspunkter hvor den direkte indstråling er høj i forhold til globalstrålingen, se eksempler i bilag 1. Der er kun 6 dage med i analysen for marts måned, dermed vil der være større statistisk usikkerhed. Bortset fra de to timer i marts varierer resultaterne fra 79% til 100%. Ses bort fra 6. og 7. time i marts måned er resultaterne altså igen meget fine, men der ses her ingen tendens til at timer med lave solhøjder i forårs- og efterårsmånederne giver ringere resultat end timer med høj solhøjde. side 13 af 21

17 Pct. OK Time (lokaltid) marts april maj juni juli aug. sept. okt Tabel 5.7: Andelen af sammenligninger, hvor der er overensstemmelse mellem Måling og Model fordelt på hver time (lokal tid) over døgnet for hver måned. Tomme felter betyder at der ikke har indgået data i analysen for den pågældende time den aktuelle måned, da solhøjden konstant har været under 3º. Nærværende undersøgelse har altså vist gode resultater med de nye konstanter for datasættet fra Pituffik. Med indførelse af de nye konstanter har der været foretaget en væsentlig korrektion af modellen i forhold til den der benyttes i Danmark. Det kan derfor ikke umiddelbart antages at metoden til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata kan benyttes overalt i Grønland hverken med de nye eller med de oprindelige konstanter. Det anbefales derfor at der foretages yderligere undersøgelser af om metoden kan bruges i Grønland, og om det sæt konstanter der er fremkommet ved nærværende undersøgelse kan bruges generelt i Grønland. Der har siden sommeren 2005 været pyranometer på to af DMI s vejrstationer i Grønland: Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. På disse lokaliteter bliver der også registreret solskinstimer med solautografer. Disse parallelmålinger vil være oplagte til en sådan undersøgelse. side 14 af 21

18 6. Konklusion Der har været foretaget en undersøgelse af om metoden til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata, som benyttes i på danske stationer også kan benyttes på grønlandske stationer. Metoden, som benyttes til beregning af solskinstid ud fra globalstrålingsdata baserer sig på, at der en sammenhæng mellem antal solskinstimer og globalstrålingen. I metoden foretages sammenligninger af målinger af globalstrålingen og en model for globalstrålingen, og ifølge metoden skinner solen hvis globalstrålingen overstiger modellen. Det er ikke givet at metoden umiddelbart kan anvendes på grønlandske data, idet metoden baserer sig på en undersøgelse foretaget på et datasæt fra Sydfrankrig [Oliviéri, 1998] og de empiriske konstanter, der indgår i modellen er justeret således at de har givet det bedste resultat for dette sæt data fra Sydfrankrig. Modellen med de empiriske konstanter, som blev fundet i [Oliviéri, 1998] har vist sig at være velegnet til danske data, men derfor er det ikke sikkert at den også kan tages i anvendelse på grønlandske data, pga. den geografiske placering af Grønland, så langt mod nord i forhold til Danmark og Frankrig og dermed mindre solvinkler og lavere transmissivitet og fordi jordoverfladen er anderledes bl.a. pga. snedække i Pituffik store dele af året, hvilket vil have betydning for den diffuse stråling. DMI har igennem en årrække foretaget målinger af globalstråling og direkte indstråling på en forskningsmålestation i Pituffik. I nærværende undersøgelse er data fra hele året 2004 fra Pituffik benyttet til verificering af metoden ved sammenligning af antallet af solskinstimer, der beregnes ud fra globalstrålingsdata med antallet af solskinstimer, der beregnes ud fra den direkte indstråling ved at benytte WMO s definition af at, solen skinner når den direkte indstråling overstiger 120 W/m 2. Undersøgelsen viste at det var nødvendigt at justere de empiriske konstanter i forhold til den metode, som benyttes i Danmark, således er der en væsentlig ændring i modellen for globalstrålingen som benyttes i metoden. Dette skyldes sandsynligvis både en større albedo i Pituffik og mindre solvinkler. Med de nye konstanter ses gode resultater. Således ses en gennemsnitlig overensstemmelse mellem de to metoder på 94,2%, og en årstidsvariation på månedsbasis på mellem 88,1% i marts til 97,5%i august. Der ses ingen tendens til at der er forskel i hvor godt metoden virker ved høje eller lave solhøjder. Med indførelse af de nye konstanter har der således været foretaget en væsentlig korrektion af modellen i forhold til den der benyttes i Danmark. Det kan derfor ikke umiddelbart antages at metoden til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata kan benyttes overalt i Grønland hverken med de nye eller med de oprindelige konstanter. Det anbefales derfor at det undersøges yderligere om metoden kan bruges i Grønland, og om det sæt konstanter der er fremkommet ved nærværende undersøgelse kan bruges generelt i Grønland. Der har siden sommeren 2005 været pyranometer på to af DMI s vejrstationer i Grønland: Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, på disse lokaliteter bliver der også registreret solskinstimer med solautografer. Disse parallelmålinger vil være oplagte til en sådan undersøgelse. side 15 af 21

19 7. Referencer Laursen, E.V. & Rosenørn, S.: Landstal af solskinstimer for Danmark; , Teknisk Rapport Nr , DMI, 2003 Nielsen, M.K.: Måling af Soltimer, Teknisk Rapport Nr. 99-8, DMI, 1999 Nielsen, M.K.: Evaluering af Soltimer, Teknisk Rapport Nr , DMI, 2001 Oliviéri, J. C.: Sunshine Duration Measurement Using a Pyranometer, World Meteorological Organisation, Instruments and Observing Methods report No. 70, WMO/TD No. 877, World Meteorological Organisation: Commission for Instruments and Methods of Observation. Abridged final Report of the Eighth Session, Mexico City, October 1981, WMO-No. 590, Tidligere rapporter Tidligere rapporter fra Danmarks Meteorologiske Institut kan findes på adressen: side 16 af 21

20 Bilag Stråling [W/m2] global EG*FC dirnorm flag :00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 Model OK Måling D. 23. marts Stråling [W/m2] global EG*FC dirnorm flag :00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 Model OK Måling D. 31. marts side 17 af 21

21 Bilag 2 Definition Globalstråling, E G Den totale strålingseffekt pr. arealenhed på en horizontal flade for stråling med en bølgelængde kortere end ca. 3µm SI-enhed W/m 2. Kaldes også for totalstråling og kortbølget stråling. Globalstråling er summen af den diffuse himmelstråling (E diffus ) og bidraget fra den direkte stråling fra solen (E direkte ). Direkte indstråling, E direkte Strålingseffekten pr. arealenhed af en flade vinkelret på retningen til solen. Den direkte indstrålings bidrag til globalstrålingen er cos θ E direkte, hvor θ er solens zenitvinkel. Diffus stråling, E diffus Strålingen fra himlen undtaget den direkte stråling fra solen. E = cos θ E + E G direkte diffus hvor θ er solens zenitvinkel side 18 af 21

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 99- Måling af Soltimer Maj 1999 Maja Kjørup Nielsen Copenhagen 1999 ISSN 9-97X Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Metode til registrering af antal

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 Solskinstimer i Danmark, 1961-1990. Landstalsnormaler og kort Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN 2001 Denne rapport

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier 2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Center for Arktisk Teknologi Januar december Bilag 1 Logbog Grønland, august 2006

Center for Arktisk Teknologi Januar december Bilag 1 Logbog Grønland, august 2006 Bilag 1 Logbog Grønland, august 2006 d.2/8-2006 Der er indgået aftale med telehuset vedr. vores opstilling af måleudstyr de næste 3 uger. Det er blevet aftalt hvorfra vi må trække strømmen til computer

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

Vejret i Danmark - maj 2016

Vejret i Danmark - maj 2016 Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2015

Vejret i Danmark - forår 2015 Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

10. Læforhold omkring en nedbørmåler

10. Læforhold omkring en nedbørmåler 10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning

Læs mere

The reference year is constructed using measurements of four climatic parameters delivered by Asiaq Nuuk, Greenland.

The reference year is constructed using measurements of four climatic parameters delivered by Asiaq Nuuk, Greenland. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Abstract... 2 2 Introduktion til TRY... 3 3 Kvalitetssikring af data... 4 3.1 Kvalitetssikring Asiaq... 5 4 Statiske analyser... 6 5 Resultater af programmet REFYEAR...

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2014

Vejret i Danmark - juli 2014 Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet

Læs mere

Vejret i Danmark - november 2015

Vejret i Danmark - november 2015 Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser MEMO Projekt Skibsstatistik Kunde Inter Terminals Danmark Dato 19-08-2013 Til Lis Reker Fra Julie Refsgaard Lawaetz KS (KS på tidligere notat af 12-11-2012 er udført af Tue Lehn-Schiøler) 1.1 Indledning

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2015

Vejret i Danmark - juli 2015 Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-02

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2016

Vejret i Danmark - forår 2016 Vejret i Danmark - forår 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 Lidt varmere, vådere og solfattigere end gennemsnit 2001-10. Solfattigste siden foråret 2010. Første sommerdag 8. maj. Ingen skybrud. Kalenderforåret

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2014

Vejret i Danmark - sommer 2014 Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste

Læs mere

Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.

Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2012 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSE... 3

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2015

Vejret i Danmark - august 2015 Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Analyse af måledata II

Analyse af måledata II Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 02-23

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 02-23 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT - Omregning af solskinstimer - fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN

Læs mere

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere. Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2016

Vejret i Danmark - august 2016 Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3

Læs mere

ADFÆRDS - OG BEVÆGELSESMØNSTRE MIDDELALDERFESTIVAL D AUGUST. Nøgletal på personbevægelser målt under Middelalderfestivallen.

ADFÆRDS - OG BEVÆGELSESMØNSTRE MIDDELALDERFESTIVAL D AUGUST. Nøgletal på personbevægelser målt under Middelalderfestivallen. ADFÆRDS - OG BEVÆGELSESMØNSTRE MIDDELALDERFESTIVAL D. 24. 25. AUGUST Nøgletal på personbevægelser målt under Middelalderfestivallen. ADFÆRDS - OG BEVÆGELSESMØNSTRE MIDDELALDERFESTIVAL 2018 INDHOLD FORMÅL

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Opregning. Trafiktyper for motorkøretøjer - årsvariation af UDT/ÅDT. Generelt om opregning

Opregning. Trafiktyper for motorkøretøjer - årsvariation af UDT/ÅDT. Generelt om opregning Opregning Generelt om opregning Det er dyrt og besværligt at foretage trafikmålinger - det gælder derfor om at udnytte de foretagne målinger bedst muligt. Ofte måles kun et par uger på et år et givet sted,

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning

Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning Juli 2010 Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S pdj@geoteam.dk Opstilling Opstilling af selve instrumentet Instrumentet opstilles på stativet og stilles

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2014

Vejret i Danmark - forår 2014 Vejret i Danmark - forår 2014 Næstvarmeste forår siden 1874. Højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre: Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere