Døllefjælde Musse Naturpark

Transkript

1 Lokalplan nr. N 23 Døllefjælde Musse Naturpark et rekreativt område ved St. Musse NYSTED KOMMUNE vedtaget 12. december 2006

2 Indhold Redegørelse Lokalplanområdet: Lokalplanens baggrund 3-6 Landskabet lige nu 7-8 Det fremtidige landskab 10 Forholdet til anden planlægning: Regionplan Kommuneplan 16 Råstoftilladelse Øvrig planlægning Lokalplanen er udarbejdet af Byplantegnestuen as v/ Peter Juel Jeppesen MAA i samarbejde med Teknisk Forvaltning i Nysted kommune, august-september Paludan skov- og naturkonsulenter v/ skovrider Søren Paludan, har udformet det teknisk- biologiske grundlag for planen, juni 2006 med tilskud fra Direktoratet FødevareErhverv. Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Tekniske anlæg og ledninger Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Bonusvirkning og landzonetilladelse Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning 24 Kortbilag 1: Matrikelkort, 1: Kortbilag 2: Lokalplanens anvendelse, 1: Kortbilag 3: Illustrationsplan, ca. 1: Kortbilag 4: Beplantningstyper og arealoversigt, Bilag A Kortbilag 5: Planteliste, Bilag B 2

3 Lokalplan nr. N 23 Døllefjælde Musse Naturpark et rekreativt område ved St. Musse NYSTED KOMMUNE vedtaget 12. december 2006 Lokalplanens baggrund Musse gamle grusgrav øst for Sakskøbingvej foreslås nu omdannet til et rekreativt naturområde til glæde for bl.a. beboerne i landsbyen St. Musse, som er nærmeste nabo. Det er et areal, som dækker ca. 20 ha ud af et samlet tidligere grusgravningsareal på ca. det dobbelte. Der er dannet en arbejdsgruppe, som sammen med landsbylauget vil overtage arealet fra de tidligere grusgravere (fa. Troels Jørgensen Invest) og som vil stå for den kommende drift og omdannelse fra grusgrav til Døllefjælde Musse Naturpark. OVERSIGTSKORT Bramsløkkevej Sakskøbingvej D.M.I. idrætsplads lokalplangrænse jernbane Lille Mussevej Naturpark LP N 23 planlagt grusgrav Put&Take-sø Taastrupvej St. Musse landsby behandlingsanlæg aktiv grusgrav 2006 St. Musse mål 1: Sakskøbingvej 3

4 Områdets arrondering - som det fremtræder idag, mål ca. 1: Der er foreløbig udformet et sæt vedtægter og en plan for udformning af det nye naturområde, som vil komme til at indeholde nogle særlige skovplantninger og forskellige rekreative aktiviteter. Lokalplanområdet Grusgravsområdet er på 19,5 ha og ligger i Nysted Kommunes nordlige del mellem St. Musse landsby og jernbanen Nykøbing-Rødby og med DMI s store markedsområde beliggende umiddelbart mod nordøst - på den anden side af jernbanen. Ca. 9 ha udgøres af vandflader og ca. 10,5 ha af landareal, svarende til ca. 45 % sø-flade og 55% land. Arealet ejes idag af Troels Jørgensen, Landbrug ApS og forventes solgt til den nystiftede andelsforening Døllefjælde-Musse Naturpark a.m.b.a. - i det følgende omtalt som Landsbylauget. Lokalplanens indhold Det er lokalplanens formål at udlægge et tidligere grusgravningsområde til naturpark. Naturparken på dette sted skal anskueliggøre den landskabelige udvikling på Lolland siden istiden for ca år siden. Netop fordi området er en tidligere grusgrav vil det være muligt at genskabe vegetationstyper, som er forsvundet pga. de nuværende kulturforhold - bl.a. intensiv dyrkning og jordforbedring. Med en gammel grusgrav starter man så at sige med et»urlandskab«, hvor vegetations- og succesionsudviklingen starter forfra og netop dette er idégrundlaget og giver nogle enestående muligheder. 4

5 Naturparken vil som tiden går kunne fremvise forskellige vegetationsudviklingstyper fra istiden til i dag, og det er samtidig en idé at der integreres og rekonstrueres en jernalderlandsby imellem søerne og de nye skovplantninger. Udviklingen af forskellige vegetationstyper betyder at der vil blive anlagt ca. 8 forskellige skovudviklingstyper. Det starter med Dryas-tiden ca før Kristi med et åbent landskab med rypelyng, enebær og røn. Der vil også blive et overdrevslandskab med græsning (m. får) og smukke solitære trægrupper. Der vil generelt, selv med de mange skovtyper, blive tale om et lysåbent landskab med høj landskabsæstetisk og rekreativ værdi. Et arboret af danske hjemmehørende buske, samt en mindre samling af nutidens indførte nåletræer foreslås desuden indpasset som en del af det nye landskab. Den mindre jernalderlandsby (et antal huse) integreres naturligt i vegetationstyperne fra perioden 500 f. Kr. til 700 e. Kr. bestående af lindeskov, mose og overdrevslandskab. En grøn oase - naturparken som allerede er ved at tage form med store søflader og grønne brinker. Foto set fra landsbyen i retning mod nord langs Musse Gade og Bramsløkkevej. Lokalplan og naturplan Som baggrund for lokalplan N23, der skal sikre at planen kan realiseres i forhold til Lov om planlægning, ligger den detaljerede»naturplan«, som redegør for områdets udformning og for dens realisering med Landsbylauget som drivkraft. Størstedelen af»naturplanen«, som allerede er udført af Landsbylauget, er overført»ordret«til lokalplanen for at sikre den fremtidige fysiske udformning af parken. Sideløbende med lokalplanen vil der desuden blive arbejdet videre med naturparkens detaljer, dens budgettering og finansiering samt en handlingsplan for de nærmeste år. 5

6 Naturplanens målsætning Det er ønsket at skabe et natur- og kulturhistorisk område af regional betydning, ved involvering af lokale brugergrupper. Målene tænkes realiseres gennem etablering af: - naturlandskab med skovudviklingstyper fra istiden til i dag, - en jernalderlandsby (huse), - en primitiv overnatningsplads med shelters for spejdere mv., - et arboret for danske hjemmehørende buske. Der skal genskabes natur og skovudviklingstyper fra istiden til i dag. Ideen er at man ved en vandring gennem området, vil kunne opleve de karakteristiske vegetationstyper fra istiden til nutiden. Der etableres ved en af søerne et jernalderbosted med agre og overdrev. Området placeres, så det passer i den aktuelle vegetationstype for jernalderen. Her etableres desuden en primitiv overnatningsplads med shelters, selvom disse ikke hører til jernalderen. Der benyttes materialer der vil betyde, at anlæggget passer ind i landskabet og tidsperioden med bl.a. brug af egetræ og evt. græstørv som tage. Arboretet for danske hjemmehørende buske placeres ved siden af skovudviklingstyperne. Ideen er at skabe smukke danske naturrammer, som desuden kan bruges til undervisningsbrug og evt. en genbevaringspulje. Et af de nordlige søområder med Sakskøbingvej i baggrunden Målgrupper for naturparken vil være: - lokalsamfundet, - skolerne fra kommunen og regionen herunder den lokale Brydebjergskole, - lokale spejdere, - borgere fra hele regionen, - naturhistoriske, kulturhistoriske, og botanisk interesserede foreninger, - turister. 6

7 Udsigt med det karakteristiske landskab af nye søer og stenet bund. Foto fra Sakskøbingvej mod Bramsløkkevej Landskabet lige nu Grusgravningen har igennem de seneste år været afsluttet og der er i forbindelse med efterbehandlingen dannet et system af grundvandssøer omkring nogle tanger og halvøer med råjord. Disse arealer er idag for størstedelens vedkommende ubevoksede og henligger med græs eller lav selvsået vegetation. Hvis ikke der gøres noget vil arealerne begynde at springe i skov indenfor de nærmeste år. Den igangværende efterbehandling og den kommende landskabspleje indenfor rammerne af planen vil sikre at området bliver ændret til et naturpræget området - dog med de særlige karakteristiska som jordbundsforholdene i en tidligere grusgravning frembyder. Hensigterne er at oplevelserne i området på enhver måde skal være præget af dansk naturoplevelse. Ambitionsniveauet er højt. Det er planen at parken skal have en høj kvalitet og informationsværdi, således at oplevelsen ved at færdes der, vil være stor allerede fra den første dag. En del efterbehandling er allerede foretaget og planen er, at der i det videre arbejde skal arbejdes efter en bestemt plan. Der skal f.eks. udelukkende bruges træer og buske af danske hjemmehørende arter. Udformningen af naturparken skal være tilpasset dansk natur og de særlige kulturhistoriske perioder efter istiden. 3) Vestlige 2) Nordlige 6) Centrale 5) Østlige 1) Nordøst I det omfang der indpasses rekreative- og friluftsaktiviteter, såsom shelters til spejdere, p-pladser for gæster, opholdsområder og indpasning af landart-installationer skal det ske med stor omhu og indlevelse under hensyn til hver vegetationstypes karakteristika. Området vil med den beskrevne idé og det høje ambitions- og kvalitetsniveau få stor betydning, lokalt såvel som regionalt og vil passe godt ind i det mønster for rekreation og turisme som Nysted kommune i forvejen, arbejder hen imod. 4) Sydlige Grusgravens opdeling, mål ca. 1: Grusgravens nuværende karakteristika kan beskrives i 6 dele: 1) Det nordøstlige område Området er det største sammenhængende areal og det område der i dag har flest nicher. 7

8 Ca. 2 ha står med nordmannsgran - juletræer, der er bortforpagtet til og med Der findes en lille skovlund. Områdets eneste kilde findes også her med det eneste egentlige vådområde ud over de store søer. Den øvre halvdel af det nordlige område op mod banen har gode jordbundsforhold med en del muld. 1) Det nordøstlige område, til ventre - arealet med nordmanngran, i midten vådområdet og til højre vådområdet med skovlunden i baggrunden. 2) Det nordlige område Området har relativ god jordbund med muld. Det er ret åbent, men med begyndende træagtig opvækst. 2) Det nordlige område, til venstre - mod Bramsløkkevej i vest, i midten et kig sydpå ved den lille halvø og til højre en granplantning som skal ryddes. 3) Det vestlige område Området består af en relativ smal stribe op til den største grundvandssø, hvor græsset mod vejen er slået og hvor der i en stribe langs søen har indfundet sig en naturlig varieret vegetation. 3) Det vestlige område, til venstre - adgangsvejen set fra øst, imidten overgang til slået areal, til højre et kig over søen 8

9 4) Det sydlige område Området består af slået græsareal op mod landsbyen og mod sydøst er der for 4-5 år siden etableret en plantning af prydbuske designet af en landskabsarkitekt. Området er idag mere at karakterisere som park og et kulturlandskab end et dansk naturlandskab. Det fremstår åbent med et godt udsyn over grusgraven. Der findes flere opstillede borde og bænke arrangementer til beboernes benyttelse. 4) Det sydlige område, til venstre den store sten, i midten opholdsareal m. bænk nær bebyggelsen, til højre ny kulturplantning 5) Det østlige område, til venstre læhegn langs Sakskøbingvej, imidten spredt opvækst på skrænt og til højre slået spor 6) Det centrale område, til venstre området set fra syd, imidten halvøen»fugleøen«og til højre den sydøstlige sø. 5) Det østlige område Langs Sakskøbingvej er for 4-5 år siden anlagt et læbælte af roser, røn m.v. Langs søen er der en del træagtig opvækst af birk, pil m.v.»solar plexus«midt i område 6 6) Det centrale område Området som er en landlange mellem de to større søområder henligger meget åbent med græs og anden urteagtig vegetation. Centralt er opstillet en landartinstallation af Dorthe Wolf Sørensen bestående af en»plantet«lund af telefonpæle i en opadstigende formation. Stien igennem området passerer igennem installationen solar plexus. Installationen indgår i en serie af mindst 15 landarts installationer opsat forskellige steder på Lolland-Falster. 9

10 Dispositionsplan for Naturparken ved St. Musse, Paludan skov- og naturkonsulenter, juni 2006 Det fremtidige landskab Vegetationsmæssig hoveddisponering Efter hver istid er vegetationsudviklingen i Danmark hver gang blevet nulstillet. Dyr og planter har måttet indvandre fra refugier (steder hvor de har overlevet) til et»nyt«landskab bestående af glaciale aflejringer og sandsletter. Vegetationsudviklingen siden isen trak sig tilbage fra Danmark sidste gang, for ca år siden, er beskrevet ved pollenundersøgelser. Nedenstående diagram giver på grundlag af sådanne pollenanalyser et billede af fortidens skove. Man ser her, hvor kort tid efter istidens tilbagetrækning, skoven kom til at dominere landskabet. Pollendiagrammet viser skovudviklingen på de bedre jorder i Danmark. Først kom birke- og fyrretiden - siden hassel og lindetiden. Derefter ask og eg. Bøgetiden, som vi kender idag, starter først for små 3000 år siden. 10

11 Arealoversigt og beplantningsplan for naturparken. Bilag A til lokalplan N 23 - også gengivet på kortbilag 4. Beskrivelse Tidsperiode Areal ha Dryas-tid f. Kr. 1,74 Birk /fyr tid f. Kr. 0,57 Hassel/fyrre-tid f. Kr. 0,55 Yngre Linde-tid f. Kr 0,38 Parkering 0,50 Ellesump 0,06 Ældre Linde-tid f. Kr 1,05 Bøge-tid 500 f. Kr.-. 1,11 Indførte arter 0,13 Overdrev 2,25 Overdrev og arboret 1,67 Agre/landsby 0,46 sø 1 nnø 0,44 sø 2 nø 0,41 sø 3 nv 1,60 sø 4 sø 1,91 sø 5 ssø 0,86 sø 6 sv 3,74 Samlet areal ca. 19,43 Naturparkens vegetation Dryas-tiden Arealet er stort 1,74 ha og centralt beliggende i området. Der er tale om en næringsfattig jordbund, der vil egne sig godt til vegetationstypen umiddelbart efter istiden. Lav og spredt vegetation vil sikre at området bevares åbent, hvorved udsigtsforholdene over grusgraven store vider sikres. Perioden var præget af rypelyng (Dryas ocopentale), der har givet navn til perioden lave pilearter som dværgpil, polarpil m.v. Senere i perioden er der kommet dunbirk, alm. røn, bævreasp, seljepil, enebær m.v. Et åbent landskab bestående af spredt enebær og små grupper af de omtalte lette pionertræarter vil kunne blive meget smuk. Urtevegetationen bør klart være så tæt på Dryas-perioden som muligt. Der bør overvejes afgræsning med får som pleje, jf. overdrevet. Birke-fyrretiden ( f. Kr) Arealet på ca 0,57 ha beliggende mod sydøst. Perioden var præget af lys pionerskov med f.eks. vortebirk og fyr samt arter omtalt fra Dryas-tiden. Hassel-fyrretid ( f. Kr.) Areal på ca 0,5 ha. Skovens succession sætter for alvor ind, med hassel, eg, elm, el, lind og lidt ask afløser gradvist Birke-fyrretidens arter. Ældre Lindetid ( f. Kr) Areal 0,4 ha. Linden er periodens dominerende træart. Skoven udvikles fortsat uden menneskets indgriben og man når den såkaldte klimaksskov. Der er tale om en periode med temperaturer ca. 3 grader over hvad vi har i dag. Stilkeg, skærmelm, el og ask er også at finde i skoven. Yngre Lindetid ( f. Kr) Overgangen mellem ældre og yngre lindetid karakteriseres ved at elmen forsvinder. Årsagen vurderes i dag til at være elmesyge i datiden. Skoven bliver mere lysåben på grund af menneskets påvirkning, startende med stenalderen og efterfulgt af bronzealderen. I slutningen af perioden starter jernalderen 11

12 samtidig med at bøgen begynder at indvandre. Arealet tænkes plantet til med omtrent samme arter som fra ældre lindetid, men med lidt bøg og mere lysåbent med introduktion af forskellige urter. Placeringen af arealet ved den sydøstlige ende af jernalderbopladsen passer til tidsperioden og til at sikre, at man får lysåbne arealer. Bøgetid (500 f. Kr e. Kr. op til nutiden) Større areal på ca 1,1 ha. Perioden svarer til jernalderens tidsperiode, hvorfor placeringen ved jernalderlandsbyen passer godt. Bevoksningsmæssigt domineres perioden af bøg iblandet eg og avnbøg. Linden trænges tilbage. Ellesumpen ( Offermosen ) Der er tale om et meget lille areal på ca 0,1 ha, men det vil kunne udvides. Det er det eneste fugtige landparti, men der er kun tale om et lille kildevæld. Partiet kunne konverteres til ellesump, med en lille sø og en mose. Et sådant areal vil passe fint både vegetationsmæssigt og aldersmæssigt - ikke mindst ind i et jernaldersamfund. Arealet kunne også døbes Offermosen, og det kunne således rumme både kultur- og naturhistorie i forhold til landsbyen. I jernalderen blev moser brugt til ofringer (Tollundmanden, Grauballemanden). Det er endvidere baseret på undersøgelser fra moser, at man har kunnet opstille pollendiagrammer og vegetationsudviklingstyper. Overdrev Overdrevet foreslås at udgøre godt 2 ha. Der er tale om en menneskeskabt naturtype, der passer fint til jernalderen, hvor mange overdrev med græsning og spredte træer blev skabt. Der tænkes anlagt spredte grupper af træer. Der kunne være tale om både grupper og solitærtræer. Der bør benyttes forskellige træarter, bøg, eg, avnbøg ask mv. Der bruges store træer således, at de allerede fra starten har en landskabelig effekt. Langs vejen på tværs af søerne plantes egetræer som solitærtræer. Arealet skal hegnes og afgræsses af f.eks. får. Der foreslås etableret færiste, så der ikke bliver låger der skal åbnes og lukkes. Jernalderlandsbyen med agre Et område på ca 0,5 ha tæt ved parkeringspladsen. Her tænkes anlagt et par huse tæt ved vandet, samt agre med indhegninger og andre kulturhistoriske ting, der karakteriserede jernalderen. Overgangen til skoven og ikke mindst de skovtyper der var kendt i jernalderen, vil sikre en fin integrering af jernalderhusene i naturparken. Parkeringsarealet Parkeringsarealet tæt ved Sakskøbingvej holdes relativt åbent med solitærtræer af de forskellige hjemmehørende danske arter. På arealet skal opsættes tavler med forklaring og kort, og mulighed for at tage en vandretursfolder hvis man vil rundt i parken. Der skal også forefindes toilet, f.eks. indrettet i en servicebygning. Arboret og overdrev Indretning af arealet mod syd til et overdrev op til landsbyen er bevidst valgt, idet der her vil være den største kulturpåvirkning. Både af hensyn til beboere og ud fra en landskabsæstetisk betragtning vil det være en god idé at disse arealer får overdrevskarakter. Etablering af et arboret med gruppevis samling af forskellige danske buskarter foreslås indpasset her. Korrekt anlagt vil det være en stor æstetisk oplevelse, det vil skabe variation og have stor undervisningsmæssig værdi for besøgende og i øvrigt være værdifuldt for ynglende småfugle. 12

13 Tværsnit i bøgeskov med gruppevis ensaldrende struktur med indblanding af eg, ær, ask og fuglekirsebær. I underetagen kan findes kristtorn, naur, kvalkved og slåen. Naturparkens nøglebiotoper Definition: Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Målsætning: Det bør være et mål i sig selv at sikre biologisk mangfoldighed i området, både generelt, men også på hvert enkelt areal. En eksisterende nøglebiotop er det fugtige område ved ellemosen, hvor der bl.a. gror gøgeurt. En klassisk nøglebiotop er eksempelvis en strandeng, et overdrev eller en fersk eng. Men en nøglebiotoper kan også være strukturer og enkeltelementer af særlig betydning for dyre og plantelivet i biotopen. Nogle biotoper som remiser, levende hegn og fortidsminder m.v., kan indeholde nøgleelementer af en karakter, der berettiger til, at blive betegnet som en nøglebiotop. Det kan være udgåede eller gamle træer, soleksponerede forhøjninger, lysninger i skov, vådområder, diger og lignende. Muligheden for at skabe helt nye nøglebiotoper i Naturparken kunne være f.eks. stengrupper der kan være attraktive for firben, små rovdyr som brud mv. Søerne Søfladerne udgør ca 45 % af det samlede areal. De er adskilt i seks separate søer. Søerne er kendetegnet ved høj vandkvalitet, som normalt er gældende for gamle grusgravsomåder. Dyrelivet i søerne er ikke undersøgt. Adskillelsen af søerne og den høje vandkvalitet giver mulighed for bl.a. at lave en søudviklingsplan, hvor der kunne fokuseres på forskelligt dyreliv i de forskellige vande. Jernalderhuse Den sydøstlige del af Lolland har været beboet fra jægerstenalderen og frem. Det viser forskellige fund og oldtidsminder og da der skulle anlægges en ny grusgrav blev området udgravet og man fandt spor efter bebyggelse, som kan stamme fra jernalderen. Det nye forening omkring naturparken (landsbylauget) er meget interesseret i etablering af en jernalderlandsby. Ved placering ved den nordøstlige sø, vil den ligge med skov fra Bøgetiden og den yngre Lindetid mod øst, der passer ind i Jernaldrens tidsperiode 500 f. Kr- 700 e. Kr. Overdrevet mod vest passer også til jernalderens landskab og brug. En offermose tæt på landsbyen indgår som beskrevet også i planen og endelig vil landområdet op til Sakskøbingvej give god tilgængelighed med mulighed for P-plads og evt. en servicebygning. Skovudviklingstypen Bøg: 13

14 Hjemmehørende arter af vedplanter i Danmark Som bilag B, til lokalplan N 23, findes en liste over danske hjemmehørende arter, hvorfra planter til arboretet vælges. Kulturplantningen mod syd af fremmede kulturbuske erstattes efterhånden af hjemmehørende, der vil passe ind i arboretet. Naturligt hjemmehørende vedplanter i Danmark. Alle arter kan opnå en højde af mindst to m, dog ikke nødvendigvis i hele udbredelsesområdet. Bilag B til lokalplan N 23 - også gengivet som kortbilag 5. 14

15 Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan 2005 I regionplan 2005 er udpeget områder med»særlige drikkevandsinteresser«,»drikkevandsinteresser«og»begrænsede drikkevandsinteresser«. Formålet med udpegningen er at muliggøre en prioritering af indsatsen mod grundvandsforurening fra de gamle lossepladser og industrigrunde, som udgør de såkaldte affaldsdepoter. Det er således hensigten at rette prioriteringen mod områderne med særlige drikkevandsinteresser. Sideløbende hermed foretages en særskilt prioritering for jordforureninger, der truer den måde det forurenede areal anvendes på. Generelt gælder for områder med»særlige drikkevandsinteresser«, at der ikke må ske ændringer i anvendelsen til noget mere grundvandstruende, og at aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes. Kortudsnittet viser, områder med»særlige drikkevandsinteresser«på Midtlolland. Grusgravningsområdet ved St. Musse er markeret med en cirkel. Mængden af beskyttelser og udpegninger omkring St. Musse og de tidligere grusgrave er begrænsede - i forhold til hvad der er gældende mange andre steder i det åbne land på Lolland. Om områder med»særlige drikkevandsinteresser«hedder det: Der må ikke ske ændringer i arealanvendelsen til noget som kan true grundvandet. Arealanvendelser der øger beskyttelsen af grundvandet skal generelt øges (LBK nr. 883 af 18/08/2004 6). Om områder for»skovrejsning«på Lolland hedder det: Områderne inde i landet i Nysted er generelt neutrale i forhold til skovrejsning, mens skovrejsning i f.eks. i kystzonerne er uønsket. Skovrejsning omkring St. Musse er altså er tilladt (BEK nr. 567 af 24/07/1991 LBK nr. 883 af 18/08/2004 6). Anvendelse af de tidligere grusgravsarealer ved St. Musse til rekreative formål, herunder skovrejsning er altså i overensstemmelse med Regionplan

16 Kommuneplan den nye Kommuneplan Nysted Byråd har netop fremlagt et nyt forslag til Kommuneplan I den gamle kommuneplan var området til naturpark ikke indeholdt i rammedelen, men er det, i den nye udgave. Imidlertid er den nye kommuneplan endnu ikke endelig vedtaget - og bliver det formodentlig ikke før mod slutningen af dette år, så derfor må lokalplanforslaget behandles i forhold til den gældende kommuneplan Arealerne i landzonen omkring St. Musse er i kommuneplan udlagt til landbrugformål - herunder skovbrug, gartneri, rekreative formål og offentlige formål. Anvendelse til rekreative formål og offentllige formål kan dog kun ske, hvis de er helt i overensstemmelse med allerede godkendte Regionplan for Storstrøms amt (Regionplan 2005). Som beskrevet side 15, er der overensstemmelse med Regionplan 2005 og Nysted Byråd og Storstrøms Amt har derfor besluttet at arbejde positivt for at de berørte arealer kan anvendes til naturpark og derigennem at arealets landbrugspligt konverteres til rekreative formål. Den permanente ophævelse skal imidlertid godkendes selvstændigt af landbrugskommissionen i amtet. En naturpark er et større nyt anlægsarbejde i det åbne land og der skal derfor udarbejdes en selvstændig lokalplan for anlægget, hvilket er sket med denne lokalplan N 23. OVERSIGTSKORT Bramsløkkevej Sakskøbingvej D.M.I. idrætsplads lokalplangrænse jernbane enkeltområde F9 udlagt til Fritidsformål Lille Mussevej Naturpark LP N 23 F9 Put&Take-sø Taastrupvej St. Musse landsby G5 enkeltområde G5 landsby, landbrug, boliger, mindre butikker, offentlige formål etc. St. Musse mål 1: Sakskøbingvej 16

17 Lokalplan N 23 s anvendelse er imidlertid ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, men bliver det når den nye kommuneplan vedtages endeligt. Det fremlagte kommuneplanforslag , som indeholder Naturplanen ved St. Musse, kan i denne sammenhæng betragtes som det nødvendige kommuneplantillæg. De planlægningsmæssige forhold omkring St. Musse fremgår af illustrationen fra Kommuneplanens rammedel (den nye ) vist side 16. Område G5 er udlagt som afgrænset landsbyareal omkring St. Musse indenfor hvilke, der kan ske en afrunding med enkelte nye boligbebyggelser som udfyldning. Område F9 er et fritidsområde omkring grusgravningsområderne som omfatter både den påtænkte naturpark og den eksisterende Put&Take-sø på den anden side af Sakskøbingvej. Lokalplan N23 er dermed i overensstemmelse med det fremlagte kommuneplanforslag Tilladelser til råstofgravning Det areal som nu ønskes omdannet til naturpark dækker ca. 20 ha ud af et samlede grusgravningsareal i området på ca. 40 ha. Heraf henligger øst for Sakskøbingvej en større grundvandsø som Put & Take-sø, som ikke indgår i den fremtidige naturpark. Syd for Put & Take-søen ligger et område på ca. 10 ha som idag er den aktive grusgrav. Vest for Bramsløkkevej og St. Musse landsby ligger et område på ca. 20 ha som er udlagt til interesseområde for fremtidig råstofindvinding til sand, grus og sten. Vedr. råstofindvinding på matr. nr. 5a, 5b, 5 k og 16a St. Musse, Musse Ansøgning om råstofindvinding til Storstrøms Amt er indgivet i flere omgange fra 1998 til 1999 og er bevilliget tilsvarende i 1998 og På dette tidspunkt var allerede tidligere ansøgt og givet tilladelse til indvinding på matr. nr. 10t op til Sakskøbingvej - umiddelbart øst for 5a m.fl. I det følgende refereres kun tilladelser og betingelser vedr. matr. nr. 5a, 5b, 5 k og 16a St. Musse, Musse da gravningerne tæt omkring Sakskøbingvej er ældre og er afsluttede allerede i slutningen af 1990 erne og derfor er givet under andre uaktuelle vilkår. Tilladelser vedr. matr. nr. 5a, 5b, 5 k og 16a St. Musse, Musse er givet i medfør af lov om råstoffer samt i henhold til administration af landbrugsloven (vedr. ophævelse af landbrugspligten). En forudsætning for gennemgravning af Musse Møllevej er, at matr. nr. 5b, 5k og 16a sammenlægges matrikulært med de øvrige gravefelter (dette er endnu ikke sket). Tilladelsen muliggør indvinding af indtil m3 sand, grus og sten årligt og udløber den 1. jan Til tilladelsen er tilknyttet en række vilkår med hjemmel i råstofloven, landbrugsloven, miljøbeskyttelsesloven og vejlovgivningen - som desuden er indeholdt i mere specifikke deklarationer tinglyst på den pågældende ejendomme. Vilkårene (var) og er: 1) Andragende om at modtage jord udefra kan ikke imødekommes, idet ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, samt i indvindingsoplandet for Døllefjelde-Musse vandværks boringer. 2) I forhold til råstofkvalitet: Det indvundne skal opfylde specifikke krav til kvalitet, som fastsættes ved efterfølgende prøvetagninger 17

18 3) I forhold til en grave- og efterbehandlingsplan: Gravninger skal påbegyndes fra nord mod syd og ende ved St. Musse landsby med afrettede skråninger i hældningen 1: 1,5. Muldlag afrømmes etapevis og opbevares til senere genudlægning. Muldoverskud kan dog afhændes når det sikres at der kan udlægges et ca. 10 cm tykt muldlag efter afgravning af råstoffer. Øvrig overskudsjord udlægges på tidligere gravearealer mod nord og der sikres en øst-vestlig landfast forbindelse mod Sakskøbingvej på tværs af råstofgraven. 4) I forhold til landbrugsloven: Råstofarealet skal efterfølgende anvendes til ekstensivt landbrug f.eks. juletræsdyrkning eller græsning samt rekreative formål og naturformål. 5) I forhold til generelle miljøvilkår: - Der må ikke oplagres eller henlægges affald i graven, - Der kan kræves foranstaltninger mod eventuelle støvgener. - Der må ikke udspredes kemiske midler som f.eks. støvdæmpende midler, plantegifte eller vejsalt. - Der må ikke ske spild fra olietanke etc. og sker det alligevel skal det straks anmeldes til amtet, - Det samlede udendørs støjbidrag må ved nærliggende boliger ikke overstige 55 db(a) i dagtimerne og 40 db(a) om natten mandag til fredag. Råstofindvinding må ikke være i drift i weekenderne, - Der kan kræve udført støjmålinger, 6) I forhold til til anden lovgivning: - Arbejdet kan kræves standset såfremt der konstateres et depot med forurening eller såfremt en forurening af jorden konstateres, - Såfremt der graves under grundvandsspejlet kræves amtets tilladelse efter vandforsyningsloven, - Såfremt der etableres stenknuseri og behandlingsanlæg kræves amtets tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, - Såfremt der etableres bygninger og faste anlæg kræves tilladelser efter lov og om planlægning og byggeloven, hvortil der skal ansøges i Nysted kommune. I forhold til de opstillede vilkår for råstofgravningen og de specifikke betingelser for især efterbehandling vurderes det at vilkårene er blevet efterlevet og at en overgang til den i lokalplanen beskrevne naturpark med forskellige skovanvendelser og rekreative formål er i overensstemmelse med de oprindelige tilladelser. Vand- og afløbsforhold Lokalplanområdet er omfattet af bestemmelserne om det åbne land i spildevandsplanen for Nysted Kommune. Det betyder at evt. spildevand fra parkanlægget skal føres til renseanlægget ved Nysted by. Området ved St. Musse er et landbrugsområde og er vandforsynet fra Døllefjælde Musse vandværk. Både i forbindelse med vandforsyning og afløbsforhold anses det som en betingelse at naturparken er selvforsynene med eventuelt vandingsvand til de kommende bevoksninger. Vejplanlægning Der er ikke planlagt ændringer i de kommunale veje i anledning af naturparken. 18

19 Den lokale tværgående vej, Musse Møllevej er allerede i praksis nedlagt som vej for år tilbage. I stedet etableres stianlæg med beplantning på tværs af parken. Der vil på egen grund ved naturparken blive udlagt og anlagt ca. 20 parkeringspladser på grusbelægning med adgang fra Sakskøbingvej. Støjforhold Områdets anvendelse til naturpark vil ikke påvirke omgivelserne med støj. Der stilles derfor ikke krav om særlige støjdæmpende foranstaltninger i lokalplanen. Affald Lokalplanområdet er omfattet af Nysted Kommunes affaldsplan, hvorefter al affald skal bortskaffes i henhold til gældende regulativer. Anvendelse af arealet til naturpark giver ikke anledning til særlige foranstaltninger. Naturbeskyttelse Området er beliggende udenfor naturbeskyttelseslinierne ved strand, skov, å og fortidsminder. Anvendelse af arealet til naturpark giver ikke anledning til særlige foranstaltninger. Miljøforhold Lokalplanen åbner mulighed for en ændret anvendelse af området, der efter at have være et landbrugsområde, nu i en årrække har været anvendt til grusgravningsområde. Med naturparken og de skitserede plantninger med forskellige skovtyper bliver der i fremtiden tale om en ekstensiv rekreativ anvendelse. Det vurderes at der ved tilplantning og rekreativ anvendelse vil ske forbedringer af de miljømæssige forhold ligesom der vil ske betydelige forbedringer i levevilkårene for områdets dyre- og planteliv. Jordforurening Der er ikke kendskab til forurening eller aktiviteter, der kan have medført forurening af jorden i grusgravene. Såfremt der i forbindelse med anlægsarbejderne opstår mistanke om jordforurening, skal arbejdet standses, og anmeldelse indgives til Nysted Kommune, Teknisk Forvaltning. Sikring af drikkevand Kemiske bekæmpelsesmidler belaster kvaliteten af drikkevandet. Derfor skal der ved virkeliggørelsen af lokalplanen tages hensyn til grundvandsressourcerne - især fordi de dannede søer er grundvandsøer. Det ligger netop i målsætningen for naturparken at der tages stort hensyn til vandresourcerne ved det nye anlæg og at der hverken anvendes f.eks. kemiske støvbekæmpelsesmidler eller kemiske sprøjtemidler i den fremtidge drift og vedligeholdelse. Museumsloven I forbindelse med overgang fra landbrugsjord til grusgravningsområde blev der i sin tid stillet som vilkår at der ved muld - og råjordsafrømningen blev foretaget undersøgelser af om der fandtes fortidsminder i jorden - som led i beskyttelsen i henhold til museumsloven. Der er allerede tidligere foretaget undersøgelser efter arkæologiske spor på de berørte arealer i overfladearealerne og der skønnes derfor ikke behov for at foretages yderligere. 19

20 Tilladelser fra andre myndigheder Beskyttede områder i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 er ikke aktuel i lokalplanområdet, men et par andre emner relateret til naturbeskyttelsesloven forudsætter tilladelser fra amtet eller fremtidg planmyndighed, Naturbeskyttelsesloven Indretning af naturparken, herunder større ændringer i terrænet - og etablering af en nye søområder - kræver generelt tilladelse fra amtet eller tilsvarende planmyndighed. Landbrugspligt Områdets landbrugspligt er i princippet kun midlertidigt ophævet, hvorfor realisering af lokalplanens rekreative anlægsaktiviteter kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen. Storstrøms Amt Kommuneplan og Lokalplan N23 er begge vedtaget den 12. december Storstrøms Amts har tidligere sammen med Byrådet i Nysted accepteret det rammegrundlag, som lokalplanen bygger på og som er indeholdt i den nye kommuneplan. Dette rammegrundlag (for område F9) lyder: Arealet udgør et ældre grusgravningsområde som Døllefjelde- Musse Bylaug har aftalt at overtage som rekreativt område. De tidligere grave er på begge sider af Sakskøbingvej vandfyldte i store bassiner Der tænkes udarbejdet en naturplan for den vestlige del af grusgraven omfattende nye forskelligartede skovplantninger. I planen kan også indgå et forsøgscenter med jernalderbygninger og aktivitetscenter for spejdergrupper. Den østlige grav fungere idag som put and take fiskesø. Anvendelse: Fritids- og naturformål Bebyggelsesprocent: 5 for området som helhed Bygningshøjde: max. 8,5 m Etageantal: max. 1 Trafik og parkering: Vejadgang til området ved Pilestrædet, Musse Gade eller Bramsløkkevej. Der kan indenfor området etableres interne veje og parkeringspladser Areal- og bebyggelsesudformning: Ny bebyggelse kan kun være provisorisk bebyggelse, telte etc. i forbindelse med jernalderforsøgscentret. Der kan stilles krav om opsætning af hegn ved dele af de rekreative søområder og fiskesøer Området er og skal forblive i landzone. Lokalplan N 23 er i overensstemmelse med disse rammebestemmelse 20

21 F O R S L A G Lokalplan nr. N 23 Døllefjælde Musse Naturpark et rekreativt område ved St. Musse NYSTED KOMMUNE vedtaget 12. december 2006 I henhold til bekendtgørelse af lov om planlægning af den 18. august 2004 med senere ændringer, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål, - at områdets anvendelse fastlægges til ekstensivt landbrug og/ eller rekreative formål, herunder søer og skovplantninger, - at lokalplanområdet efter endt grusgravning og eventuel deponering efterbehandles således, at der skabes et sammenhængende natur- og fritidsområde i overensstemmelse med lokalplanens kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan, - at fastlægge retningslinier for områdets fremtidige drift og pleje, - at der indenfor området anlægges de fornødne opholds- og parkeringsarealer, - at fastlægge retningslinier for eventuelle mindre bygningers placering, udformning og materialevalg, - at offentligheden sikres adgang til lokalplanområdet i henhold til en nærmere fastsat vedtægt og et ordensreglement for fritidsområdet. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter matr. nr. 5b, 5k, 16a og 10t samt del af matr. nr. 5a alle St. Musse by, Musse samt alle parceller, der efter den 6. september 2006 udstykkes fra de pågældende ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området, der er en tidligere grusgrav, udlægges til ekstensivt landbrug og rekreative formål og må kun anvendes til fritidsformål/ naturområde med et indhold af skovplantninger afvekslende med åbne områder og søflader. 3.2 Grusgravningen indenfor området må ikke genoptages. Der har hidtil foreligget tilladelse til grusgravning og der er opbygget et system af grundvandssøer. Området kan fortsat efterbehandles i overensstemmelse med kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan, der angiver fordelingen mellem (grundvands-) sø-arealer, åbne arealer og beplantede arealer. Desuden angiver planerne et omtrentligt færdigt terræn. 21

22 F O R S L A G L O K A L P L A N E N S B E S T E M M E L S E R 3.3 Beplantningen i området skal foretages med en beliggenhed og et plantevalg i overensstemmelse med kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan, samt plantelisten og arealfordelingen vist på kortbilag nr. 4 og 5 - bilag A og B. 3.4 Indenfor området kan der anlægges de for benyttelsen nødvendige stier, adgangsveje, p-pladser, rastepladser samt overnatningspladser, beplantninger incl. jordanlæg, mindre servicebygninger og landart-installationer. Der kan maximalt anlægges en servicebygning på 25 m 2. Etablering af eventuelle historiske og/eller museale forsøgsanlæg som f.eks. jernalderhuse el. lign. betragtes ikke som bebyggelse. 3.5 Hvis benyttelsen til rekreative formål ophører, skal arealerne retableres til jordbrugsformål i overensstemmelse med anvisninger fra jordbrugskommissionen. 4 Udstykning 4.1 Området kan ikke udstykkes yderligere, men der kan ske tekniske opdelinger (- og sammenlægninger) som led i drift og anvendelse. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang til området må kun etableres som angivet på kortbilag 2 dvs. fra Sakskøbingvej, Bramsløkkevej og Musse Gade og ikke fra Pilestrædet. 5.2 Musse Møllevej nedlægges som vej fra Bramsløkkevej til Sakskøbingvej, men opholdes som sti. Nedlæggelsen vil sted efter reglerne herom i vejlovgivningen. 5.3 Der kan anlægges nye stier og parkeringsarealer i området, i princippet som angivet på kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan. Stier, interne veje og p-pladser etc. anlægges med grus. 5.4 Vejadgang til området for tung trafik (for såvidt angår nødvendig afsluttende grusgravnings- og efterbehandlingsarbejder), må kun ske fra Sakskøbingvej eller Bramsløkkevej. 5.5 Der skal på arealet reserveres areal til anlæg af 20 parkeringspladser, som vist på kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan. 6 Tekniske anlæg og ledninger 6.1 Indenfor området må der ikke opsættes fritstående ledningsanlæg, belysningsanlæg og antenner. 6.2 Eventuelle vand- og kommunikationsledninger anlægges langs eksisterende eller nye stiforbindelser. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsen må kun omfatte en servicebygning samt evt. skure til grej, maskiner o. lign. indenfor et maximalt etageareal på 25 m 2 placeret som vist på kortbilag Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. Bygningshøjden må ikke overstige 5,00 m. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Ydervægge på bygninger skal være i træ og fremstå i dæmpede jordfarver eller i sort. 8.2 Tagflader skal fremstå med belægning af græstørv eller mørk tagpap. 8.3 Blanke og reflekterende materialer må ikke anvendes. 22

23 F O R S L A G L O K A L P L A N E N S B E S T E M M E L S E R 9 Ubebyggede arealer 9.1 Terrænregulering indenfor lokalplanområdet skal gennemføres efter principperne angivet på kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan. 9.2 Der skal ikke ske indhegning af lokalplanområdet, men omkring søområder og nyplantninger kan der ud fra drifts- og sikkerhedsmæssige forhold ske indhegning. Langs lokalplanområdets nordlige grænse langs ved jernbanen, kan der etableres trådhegn. 9.3 Beplantning og pleje af arealer skal tilrettelægges i overensstemmelse med kortbilag nr. 2 og 3, anvendelsesplan og illustrationsplan samt plantelisten og arealfordelingen vist på kortbilag nr. 4 og 5 - bilag A og B. 9.4 Udendørs oplagring må kun finde sted med Byrådets særlige tilladelse. 9.5 Belysning og skiltning indenfor området må kun finde sted med Byrådets tilladelse. 10 Bonusvirkning og landzonetilladelse 10.1 Lokalplanen erstatter de tilladelser efter planlovens 35, stk. 1, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse (bl.a. en landzonetilladelse). 11 Lokalplanens retsvirkninger 11.1 Blivende retsvirkninger Når der er sket offentlig bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Byrådet kan dispensere til mindre afvigelser, der ikke strider mod principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter aftale med statslige eller regionale myndigheder, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. Udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, som ikke er forenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. 23

24 L O K A L P L A N E N S B E S T E M M E L S E R 12 Vedtagelsespåtegning 12.1 Således vedtaget af Nysted Byråd i henhold til 24 lov om planlægning. Forslaget fremlægges til offentlig høring fra den 21. september til den 16. november Nysted, den 19. september 2006 P. b. v. Lennart Damsbo-Andersen Borgmester Søren Lück Madsen Kommunaldirektør Vedtaget endeligt af Nysted Byråd den 12. december 2006 P. b. v. Lennart Damsbo-Andersen Borgmester Søren Lück Madsen Kommunaldirektør 24

25 Musse Gade lokalplangrænse jernbane Sakskøbingvej Bramsløkkevej 5 k 10 t 1 bb 5 b 16 a Musse Møllevej (nedlægges) Aalborgvej 5 a Lokalplan N 23 Lille Mussevej 10 t Put&Take-sø Pilestrædet Sakskøbingvej Taastrupvej St. Musse landsby Døllefjælde Musse Naturpark - et rekreativt område ved St. Musse m 200m Nysted kommune Lokalplan N 23 KORTBILAG nr. 1 Matrikulære forhold mål 1: december 2006

26 nuværende beplantningsbælte langs banen (5m) lokalplangrænse jernbane sti 7 8 Sakskøbingvej 9 sø nordnordøst 11 jernalderhuse og shelters Bramsløkkevej sti 6 9 sø nordvest grupper af træer eller solitær-træer med landskabelig effekt. 9 sø nordøst 5 sti 10 evt. servicebygning 6 adgangsmulighed for kørende trafik 9 Parkering 20-pladser Aalborgvej 1 3 adgang for kørende trafik Lille Mussevej sø sydvest sti sø sydøst sti sti Put&Take-sø 1 2 Musse Gade 1 sø sydsydøst sti 10 sti 10 2 Pilestrædet St. Musse landsby Taastrupvej Døllefjælde Musse Naturpark - et rekreativt område ved St. Musse Tegnforklaring, se kortbilag nr m 200m Nysted kommune Lokalplan N 23 KORTBILAG nr. 2 Lokalplanens anvendelse mål 1: december 2006

27 Tegnforklaring, se kortbilag nr. 4 Døllefjælde Musse Naturpark - et rekreativt område ved St. Musse m 200m Nysted kommune Lokalplan N 23 KORTBILAG nr. 3 Illustrationsplan mål 1: december 2006

28 Arealoversigt og beplantningstyper for naturpark, Bilag A. Tegnforklaring, kortbilag nr. 2 (numre) og 3 (signatur+farver) Tegnforklaring og numre i relation til beskrivelser i lokalplanens redegørelse og bestemmelser 9.3 samt kortbilag nr. 2 og Beskrivelse Tidsperiode Areal ha Dryas-tid f. Kr. 1,74 Birk /fyr tid f. Kr. 0,57 Hassel/fyrre-tid f. Kr. 0,55 Yngre Linde-tid f. Kr 0,38 Parkering 0,50 Ellesump 0,06 Ældre Linde-tid f. Kr 1,05 Bøge-tid 500 f. Kr.-. 1,11 Indførte arter 0,13 Overdrev 2,25 Overdrev og arboret 1,67 Agre/landsby 0,46 sø 1 nnø 0,44 sø 2 nø 0,41 sø 3 nv 1,60 sø 4 sø 1,91 sø 5 ssø 0,86 sø 6 sv 3,74 Samlet areal ca. 19,43 Døllefjælde Musse Naturpark - et rekreativt område ved St. Musse m 200m Nysted kommune Lokalplan N 23 KORTBILAG nr. 4 Beplantningstyper og arealstørrelser, Bilag A 12. december 2006

29 Planteliste for naturpark, bilag B Navne i relation til beskrivelser i lokalplanens redegørelse og bestemmelser 9.3 samt kortbilag nr. 2 og 3. Døllefjælde Musse Naturpark - et rekreativt område ved St. Musse Nysted kommune Lokalplan N 23 KORTBILAG nr. 5 Planteliste, Bilag B 12. december 2006