HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI"

Transkript

1 H E L E N E S C H Y T T E R HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI Nordhavn i København er stedet for næste etape i revitaliseringen af de københavnske havnefronter. Den snarligt afviklede industrihavn står over for at blive kapitaliseret som gennemdesignet boligområde, hvad der står i stærk kontrast til de nuværende havnearealers rå industrielle og ikke-planlagte karakter. Nordhavn udgør dermed et aktuelt skalastudie i de omdannelsesprocesser, som Københavns havn i lighed med resten af den vestlige verdens havnebyer har gennemgået i løbet af de sidste årtier. Denne proces, hvor de funktionstømte havnearealer gennemgår en økonomisk, arkitektonisk, kulturel og social transformation, forandrer havnens interurbane status fra overset bagside til eksponeret forside. Postindustrialismens havnefronter er blevet særdeles attraktive byrum og et vigtigt forum for den kontemporære bys æstetiske så vel som økonomiske og sociale værdisætning. Havnen opfattes som byens nye ansigt udadtil og stedet, hvor diskussion om det gode byrum folder sig ud. I denne debat høres ofte argumentet om det mangfoldige et begreb, der ligeledes fremhæves i planlægningsforløbet, men lige så ofte udgør omdrejningspunktet i kritikken, når det færdige byrum beskyldes for at mangle de umiddelbare, uforudsigelige og uafsluttede fortællinger, der kendetegner et vitalt og værdipluralt byrum. En tendens i bestræbelserne på at undgå urban ensretning peger derfor i stigende grad på integrationen af noget fremmedartet, ikke-planlagt og midlertidigt i planlægningsprocessen: Et paradigmeskifte, der i relation til havnefronternes omdannelser sætter fornyet fokus på kvaliteter og potentialer ved den industrielle og funktionstømte havn, som den tager sig ud forud for omdannelsesprocesserne. Spørgsmålet om det fremmedartedes tilstedeværelse i byens rum udgør rammen for foreliggende læsning af Nordhavn med udgangspunkt i den franske filosof Georges Batailles begreb om det heterogene. For selvom Batailles heterologi ikke er lavet med specifikt henblik på en bykulturel tematik, rummer denne tænkning om tilværelsens heterogene fænomener en række perspektiver, der synes brugbare i relation til den postindustrielle bys omdannelsesprocesser og diskussionen om det fremmedartedes betydning for bymæssig diversitet.

2 86 K&K Kultur&Klasse Begrebet om det radikalt anderledes Georges Batailles heterologi The science of what is completely other (Bataille, The Use Value of D.A.F. De Sade 102) lanceres i 1920 erne som en marxistisk, sociologisk og psykoanalytisk inspireret civilisationskritik af periodens rationelle ensretning og fremvoksende fascisme. Med denne formulerer Bataille et radikalt alternativ, der modsat samtidens politiske og sociale idealer tager udgangspunkt i tilværelsens irrationelle og nedre sider, dvs. alt det, der opfattes som nytteløst og urent. Det radikalt anderledes skal således forstås som alle de elementer og begivenheder fra vores samfund, dagligdag, krop og eksistens, som vi fortrænger, forbinder med noget truende eller opfatter som værdiløse. Heterologien peger dermed på en række generelle eksklusionsmekanismer på både et individuelt og samfundsmæssigt plan og søger genetableringen af det moderne menneskes relation til tilværelsens ikke-ideale og udsondrede aspekter, den såkaldt laverestående heterogene sfære: 1 Det drejer sig om alt det, som det homogene samfund forkaster som affald [ ]. Det er de produkter, der udskilles af kroppen og visse lignende materier (snavs, utøj mv.); de dele af kroppen, de personer, ord eller handlinger, der har en suggestiv erotisk værdi; forskellige ubevidste processer som drømme og neuroser; det store antal sociale elementer eller former, som den homogene del er ude af stand til at assimilere. (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 14) Det homogene og heterogene kan forstås som et komplementært forhold, hvor det homogene repræsenterer samfundets produktive del, mens det heterogene kort kan beskrives som det, der falder uden for det rationelle samfunds målbare og opbyggelige idealer. Den homogene sfære forsøger følgelig at beskytte sin forskelsløse enhed ved at ekskludere de unyttige elementer og nedsætte forbud imod den heterogene sfære. De lavere sociale lag, den syge krop og den faldefærdige bydel omgærdes af forestillinger om smitte og fare og afgrænses fra den almindelige verden. Med dette kontaktforbud opnår heterogeniteten sin status som radikalt anderledes med negativt fortegn: de elendige klasser og forfaldets kvalmende former vækker en så utålelig følelse af væmmelse, at det er forkert at tale om eller blot hentyde til dem (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 16). I det vestlige samfund er eksklusionen af det heterogene imidlertid blevet totalitær, hvorfor der ifølge Bataille er behov for en balanceskabende praksis. Filosofien om det radikalt anderledes peger derfor på vigtigheden af, at den homogene normaltilstand med passende mellemrum udfordres f.eks. ved udforskning af den heterogene andethed. Heterologien kan derfor anvendes som indgangsvinkel til at afsøge eventuelle potentialer i overskridelsen af det velkendte og tilegnelsen af det fremmede.

3 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 87 Det heterogene som urbant tema Baggrunden for at anvende det heterogene som æstetisk og urban term tager afsæt i Batailles opgør med det homogene samfunds idealiserede former gennem begrebet om det formløse: 2 formløs [er] ikke kun et adjektiv, der har en bestemt betydning, men et begreb, der tjener til at nedklassificere det, som normalt kræver, at hver ting har sin form. Hvad det betegner, har ingen rettigheder i nogen forstand og får sig selv knust overalt, som en edderkop eller en regnorm. (Bataille, Informe 5) 3 Det formløse beskriver en forskydende operation og et gradvist skred mod et lavere stadie, der opløser de faste betydningssystemer og åbner op for nye betydningsmæssige mutationer. Det er begrebet om det begrebsundvigende et paradoks, der peger på det heterogene som et formundvigende procesbegreb, der søger at nedbryde enhver afsluttet definition og fast struktur. Det formløse åbner dermed op for et æstetisk brud med de stabile og ideale formers suverænitet og en urbanitetsæstetisk forskydning mod arkitekturen som muterende proces, sammenbrud og antiform. Med det formløse som samlende betegnelse for det radikalt anderledes kan man således begynde at nærme sig en heterogen stedskarakteristik og antyde omridset af et heterogent bylandskab. Analysen af Nordhavn som heterogent byrum vil derfor tage udgangspunkt i følgende fire temaer: Ekskluderede steder Det heterogene betegner noget marginalt og grænsebetonet, der befinder sig konkret i byrummet, men samtidig adskiller sig fra det etablerede samfund. Dette sted er ladet med en særlig kraft og rangerer under kontaktforbuddet, idet det både konkret og alment påminder om noget urent og fremmed. Det heterogene byrum har derfor en betydelig liminal karakter, da subjektet her overskrider samfundets traditionelle grænser for senere at blive integreret på ny. 4 1 Det heterogene består både af en høj og en lav dimension. Da det imidlertid er den lave heterogenitet, som er relevant i forhold til denne læsning, da det er den lave del, som udgør et fremmedartet alternativ til homogeniteten, svarer min brug af heterogenitetsbegrebet derfor til Batailles definition på den underlegne del af den heterogene region (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 17). 2 Jeg placerer mig således i forlængelse af nyere amerikansk kunstteori og aktuel dansk byplanteori, hvor Batailles begreb om det formløse anvendes som alternativ tilgang til arkitekturen, kunsthistorien og den moderne bys overskudsrum (Hollier; Bois og Krauss; Nielsen). 3 Min oversættelse. 4 Begrebet liminalitet er i udgangspunktet antropologisk og betegner de kulturelle overgangsperioder, hvor et individ skifter status ved at gennemgå en midlertidig, social marginalisering (Turner 36).

4 88 K&K Kultur&Klasse Monstrøse former Det monstrøse udtrykker noget amorft, der afviger fra det standardiserede som unaturligt og uskønt. Da arkitekturens og kroppens idealer hænger uløseligt sammen i Batailles begrebsverden, åbner det monstrøse således op for et æstetisk alternativ, der i modsætning til den monumentale arkitekturs idealisering af den vertikale og velproportionerede menneskekrop forherliger monstrets regelløse udskejelser. 5 Bataille beskriver endvidere erfaringen af det monstrøse som et sansevækkende ubehag knyttet til dyb fascination og forførelse en udæskende usømmelighed, en smule komisk, men så meget mere kvalmende (Bataille, Naturens udskejelser 157). Det æstetiske chok I forlængelse heraf knytter det heterogene an til en række urovækkende steder, og hvad Bataille betegner som chokkets virkelighed (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 15). Der er med andre ord tale om ikke-hjemlige rum, som har en stærk indvirkning på subjektet og kulturelt opfattes som fremmede i betydningen af noget angstfuldt og katastrofalt. Det kendetegnende ved disse urovækkende steder er, at Bataille forbinder chokket med en ekstatisk energi, der fremkalder oplevelsen af en angstvækkende glæde (Bataille, Landskabet 89). Det heterogene sted udtrykker derfor en række ligheder med det sublime landskab, hvor det æstetiske betones som destabiliserende og fremmedgørende oplevelser. 6 Entropiske processer Begrebet entropi kan beskrive heterogenitetens degressive processer og figurative opløsning. 7 Det er den selvnedbrydende bevægelse mod uorden, snavs og formløshed, som ethvert materiale undergår, medmindre der opretholdes en konstant energitilførsel. Entropiens rumlige skred muliggør samtidig, at ethvert sted kan blive fundament for noget nyt: Entropien river formerne ud af deres egentlige tiltænkte funktion og muliggør derved betydningsdannelsen af noget nyt. Nordhavn som heterogent byrum Nordhavn er som havn allerede på forhånd koloniseret af en serie kulturelle og mentale billeder, der reproducerer forestillingen om havnen som liminal zone mellem noget velkendt og fremmed en stereotyp, der både genfindes i fremstillingen af den klassiske skibshavn som omstigningsplads for eventyret og i opfattelsen af den moderne industrihavn som et demoraliseret og lovløst sted på kanten af samfundet (Carlberg og Møller Christensen 34). Også bykortet fremhæver Nordhavn som et område, der afviger fra det øvrige København. I Kraks kort er grænsen mellem by og havn tydeliggjort ved Kalkbrænderihavnsgade, der som et bredt orange bånd markerer skiftet fra en velkendt til en mere vanskeligt tilgængelig byvirkelighed: På bysiden refererer gadenavnene

5 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 89 til en hjemlig geografi, mens havnesidens vejnavne henviser til ukendte byer og fremmede steder som Baltikavej og Orient Plads (Krak 138). Det mest iøjnefaldende ved kortets gengivelse af Nordhavn er imidlertid, at havnefronten formår at unddrage sig enhver detaljeret kortlægning. Hvor bybilledet gengives med en mangfoldighed af infrastrukturelle enkeltheder, fremstår havnen som en ukortlagt verden med sporadiske vejanvisninger og et minimum af bygningsmarkeringer. Krak betegner Nordhavns fremherskende gråtone med Erhvervsområde, men den hvide farve på de yderste havnearealer gives der ingen forklaring på. Dele af Nordhavn falder hverken ind under de gængse bebyggelseskategorier eller landskabsdefinitioner og fremstår i stedet som uvirkelige ikkesteder. De farveløse felter markerer en negativ signatur, der igen synes at udtrykke noget ekskluderet og definitionsundvigende i forhold til den øvrige bys gennemdetaljerede univers. 8 Nordhavns mentale og kartografiske landskaber introducerer således området som et heterogent felt i det københavnske byrum en betragtning, der dog først og fremmest skal testes i den følgende byrumstypologi, der med udgangspunkt i begrebet om det heterogene byrum og Nordhavns særlige kendetegn, hvad angår bygningsformer, genstandssammenstillinger og landskabelighed, vil forsøge at indkredse Nordhavns heterogene kvaliteter. 1. Den industrielle havneruin Når man kommer fra Københavns indre by, viser Nordhavn sig ved en gruppe sydvendte industribygninger, hvoraf de mest fremtrædende er to cylinderformede siloer, der rager højt op over det horisontale havnelandskab som to grå monolitter. Denne bygningstype den funktionstømte og imposante industribygning udgør stedets landmark og den første karakteristiske type for Nordhavn. På bagsiden ligger endnu et forladt industrikompleks i stor skala. Selvom denne bygningsgruppe er mindst lige så overvældende et vidnesbyrd om Nordhavns industrielle fortid, forekommer disse bagvedliggende siloer at være langt mere ikke-eksponerede og glemte. Med facader, der præges af tillukkede og ituslåede vinduer, lange løbespor af rust, graffiti og en svag aftegning af Dansk Landbrugs 5 Bataille tager helt grundlæggende afstand fra arkitekturen, da han betragter de arkitektoniske kompositioner som repræsentanter for det homogene samfunds matematiske overjeg. Udgangspunktet for den af Bataille så forhadte monumentale arkitektur skal imidlertid findes i de biologiske formers udvikling fra abe- til menneskeform (Bataille, Arkitektur 137). 6 I lighed med en heterogen observans udfordrer begrebet om det sublime det klassiske skønhedsideals harmoni ved at koble det æstetiske med noget uskønt, overmenneskeligt, ubegribeligt og angstfuldt. Det sublime er bl.a. forbundet med voldsomme landskabelige dimensioner, gentagelsesstrukturer, vidstrakte tomme flader, upolerede overflader og nøgne vægge (Burke 123). 7 Entropi er et begreb fra fysikken, der beskriver ethvert materiales energitab (Nielsen 15). 8 Selv en kortlægningsgigant som Google Maps farer vild på Nordhavnen (Google).

6 90 K&K Kultur&Klasse F i g. 1, 2, 3, 4 H e t e r o g e n t y p e n r. 1 : H a v n e r u i n e n. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) Grovvareselskabs karakteristiske røde logo, udtrykker disse klassiske kornsiloer en overvældende ruinøs tristesse og mangfoldighed af entropiske spor, der gør den stejle jernbeton sanseligt historiefortællende. Farveskift i siloernes grå overflade afslører omridset fra tidligere, nu nedrevne tilbygninger, logoet fastholder stedets fortidige funktion, mens den snavsede slitage understreger anlæggets alder og forfald. Endelig udgør betonen baggrunden for et strukturelt skyggespil, hvor særligt den højtsvævende gangbro, som forbinder de to vinkelrette bygninger, aftegner sig forskudt som en grafisk gentagelse af de industrielle konstruktioner. Når man står på asfaltpladsen mellem siloernes rektangulære flader, er man således tilskuer til et historisk og arkitektonisk fravær, der udfolder sig på facaderne som et negativt drama på et tomt filmlærred. En urban scenografi, der på en poetisk og pågående

7 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 91 facon fremkalder erindringen om havnearbejdsliv, maskinlarm, flaksende duer og korngods. Nordhavns industribygninger repræsenterer dermed i udgangspunktet noget homogent, da disse fysiske strukturer er grundlagt med henblik på produktion og økonomisk vækst. Havnens homogene epoke som nytteorienteret arbejdszone er imidlertid ovre, og den funktionstømte industri udtrykker nu i stedet noget overvejende heterogent. Bygningerne befinder sig endnu langt fra den fuldstændige formløshed på en heterogen skala, men rummenes forfald trækker dem i en entropisk retning. Nordhavns industrianlæg udgør i den forstand en historisk ruin, hvori fortællingen om dansk industrialisme endnu lader sig spore. 9 Industrihavnen som æstetisk chok og kulturel for trængning Industrisiloernes heterogene karakter understreges, hvis man anlægger en historisk betragtningsvinkel på industribygningen, der i udgangspunktet forbindes med en irrationel og katastrofal kraft: Siden industrialismens begyndelse har disse steder været genstand for en fascination af samme dæmoniske art, som voldsomme naturfænomener vulkanudbrud, jordskælv og tordenvejr omfattes med. Den oplevelse af undergang, de formidler, kan hverken bortforklares eller forklares med rationelle argumenter, f.eks. under henvisning til deres nyttige funktion [ ]. Måske skal dette industribillede snarere indkredses ved hjælp af psykoanalytiske kategorier. (Sestoft 17) Beskrivelsen af industribygningen som chokæstetisk og sublim fascination afspejler en grundlæggende fremmedgørelse, der kan forklares med henvisning til industriarkitekturens tekniske udvikling i det 19. århundrede. Med fremkomsten af nye materialer og bygningstyper opstår et fremmedartet arkitektonisk formsprog med rygende skorstene, blotlagte rørsystemer, en enorm skala, monotone flader og et fravær af ornament, der overskrider det arkitektonisk velkendte og udtrykker noget ikke-menneskeligt og maskinelt. Hertil kommer, at industriens bygninger aldrig for alvor anerkendes i bygningstypernes samlede hierarki, idet et bygningsværk som eksempelvis siloen per definition udgør noget planlægningsmæssigt og arkitekturhistorisk marginalt (Sestoft 13). Denne sekundære position kendetegner i et vist omfang stadig industriens bygninger i det 21. århundrede, hvor marginaliseringen ikke længere gælder det industrielle byggeprojekt, men industriarkitekturen som bevaringsobjekt og dermed spørgsmålet om, hvorvidt industrialismen inkluderes i den kulturhistoriske 9 Da de to mest synlige siloer desuden bærer et gigantisk banner med henvisning til udviklingsselskabet By & Havns website med påskriften Nordhavnen.dk følg byudviklingen, kan disse havneruiner endvidere ses som et liminalt rum, der på én gang henviser til et fortidigt, nutidigt og fremtidigt Nordhavn (By & Havn A/S).

8 92 K&K Kultur&Klasse fortælling. Mest udbredt er forestillingen om Danmark som landbrugsland, selvom vi i lige så høj grad har en fortid som rå, pulserende industrination (Jørgensen og Pedersen 6). Trods en stigende opmærksomhed på industriens kulturmiljømæssige kvaliteter, forbindes arbejdets bygninger stadig med noget værdiløst og fremmed, som vi i dag [ikke] reagerer særlig negativt på [bliver] jævnet med jorden (Kulturarvsstyrelsen). 10 Industriarkitekturen kan således forstås som et heterogent udtryk, der både på et materielt og mentalt plan indtager en lav og ekskluderet position i det arkitektur- og kulturhistoriske hierarki. Foruden at Nordhavns industribygninger i deres aktuelle ruintilstand besidder en række heterogene kvaliteter såsom entropi og chok, betoner det heterogene i denne sammenhæng derfor også et kulturhistorisk fortrængt aspekt og spørgsmålet om, hvordan vi i forbindelse med byens omdannelsesprocesser forholder os til det æstetisk modstandsgivende og de radikalt anderledes rum, vi vanskeligt identificerer os med. 2. Havneskure og containerhybrider Efter siloerne bliver Nordhavns bebyggelse gradvist mere horisontal. Mindre værksteder, skurvogne og små havneskure skyder frem som en spatial underskov blandt de voluminøse industribygninger. Disse simple bygninger udgør den anden karakteristiske type for havnekulturmiljøet en bygningsform, der fortættes og samler sig til en egentlig lille skurby: Fiskerihavnen. Dette bric-á-brac-samfund er et særegent studie i skurarkitektur. 11 Nok finder man genkendelig fiskeriidyl i form af stokroser og garnruser, men Fiskerihavnen er langt mere end et forudsigeligt byrum og stillestående historisk tableau. De tætbyggede havneskure afspejler deres urbane beliggenhed og et tydeligt samspil med de industrielle omgivelser. De fleste af skurene rummer reminiscenser af storby ved at være stablet i flere planer, så campingvogne og diverse bolighabitater udgør et improviseret etagebyggeri. Samtidig udtrykker facaderne, hvad man normalt vil forbinde med det klassiske skur: billige, uforarbejdede og forhåndenværende materialer såsom plastplader, pap og avispapir som isolering. Overalt ses overlejringer af tiloversblevne paller, byggeaffald, brudstykker af skibe og bunker af plader, rør og brædder fra tidligere byggeprojekter. Det særlige ved Fiskerihavnens knopskydende skurformationer er imidlertid, at Nordhavns allestedsnærværende ikon, containeren, udgør et 10 Netop Kulturarvsstyrelsens satsning i på industrisamfundets kulturarv viste, at funktionstømte bygninger som f.eks. siloer og simple pakhuse har sværest ved at overleve, til trods for at netop disse strukturer er de mest karakteristiske for den industrielle erhvervshavn (Kulturarvsstyrelsen). Til gengæld er en genkendelig bygningstype som administrationsbygningen den bedst bevarede, da denne type er lettest at genanvende og i højere grad fortolkes som udtryk for høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet (Schrøder 59). 11 Skurbyggeriet kan bl.a. ses som en åben fortælling, der giver plads til betragterens egne forestillinger og fortolkninger (Hage og Møller 48-51).

9 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 93 F i g. 5, 6, 7, 8. H e t e r o g e n t y p e n r. 2 : H a v n e s k u r e t. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) gennemgående rumskabende princip. I denne del af Nordhavn forskydes containerens funktion således til en bygningsmæssig sammenhæng, idet de farvestrålende jernkasser her indgår som alternative havneboligmoduler, der samtidig giver den traditionelle fiskeriidyl et industrielt og stedspecifikt twist. Skurbyen er eksempel på et nordhavnsk (selv)byggeprincip, hvor skæve proportioner og et minimum af planlægning skaber et radikalt anderledes kulturmiljø, der samtidig udtrykker noget distinkt for havnen. Nordhavns skurhybrider kan således fortolkes som en monstrøs bastardarkitektur, hvor de simple materialers mutationer udfordrer de gængse æstetiske idealer og forskyder de sædvanlige materialesammenhænge.

10 94 K&K Kultur&Klasse Fiskerihavnen som alternativ proces-arkitektur Skuret indtager traditionelt set en lav placering i den europæiske arkitekturhistorie som noget ikke-arkitektonisk uden æstetisk appel: Et cykelskur er en bygning. Lincolnkatedralen et stykke arkitektur (Pevsner 15). Med 1970 ernes afsøgning af nye eksperimentelle byggemåder udvides det æstetiske imidlertid til også at gælde ikke-ideale og oversete byggeformer som f.eks. skuret. Et eksempel herpå er de to danske arkitekter Carsten Hoff og Susanne Ussings mangeårige arbejde med en alternativ procesarkitektur, der lanceres som et generelt opgør med en monumental og helhedssøgende arkitekturtradition: Hvis fremtidens boligbyggeri skal gå ud på at åbne op for menneskers ånd og handlinger vil det forudsætte/medføre andre æstetiske normer, for der vil ikke være noget endeligt mål men en serie processer. [ ] Andre nøgleord vil være sammensathed, mangfoldighed og foranderlighed. Den hårfine afstemning af materiale vil blive afløst af sammenstillinger af nye og brugte, og ydmyge materialer vil træde i stedet for de prangende. (Hoff og Ussing 12) I modsætning til masterplanens totaldesign arbejder Hoff og Ussings procesarkitektur med en række fleksible basismoduler, hvorfra boligstrukturerne udvikler sig spontant til uensartede bydannelser uden et på forhånd fastlagt forløb. Materialerne og deres gradvise kombination spiller en afgørende rolle i (u)bestemmelsen af de arkitektoniske former, da rumforløbet udelukkende betinges af en forhåndenværende og tilfældig materialesammensætning. Den æstetiske grundpræmis er således arkitekturen som ufærdig og morfologisk proces, hvor boligen udvikler sig i samspil med sine omgivelser og transformeres over tid. 12 Et princip, der ifølge de to arkitekter danner et varieret urbant udtryk, der modsat det traditionelle bybilledes forudsigelige strukturer sikrer et anderledes organisk bymiljø, hvor ingen gader eller pladser er ens. I forlængelse heraf udtrykker Nordhavns skurbyggerier et lignende procesprincip. Fiskerihavnens skævheder og additive byggeri skaber et tilsvarende brudfyldt byrum, der ikke udtrykker en samlet arkitektonisk vision, men formidler en flertydig arkitektonisk fortælling, der forgrener sig kontinuerligt i overensstemmelse med skurhybriderne og deres parasitære tilbygninger. Derudover udgør de mangfoldige variationer over containeren et godt eksempel på en fleksibel og åben struktur, der foruden at kunne (gen)bruges i utallige sammenhænge understreger noget morfologisk og identitetsgivende for stedet. Procesarkitekturen kan dermed ses som et konkret bud på en heterogen arkitektur, der tager udgangspunkt i det formløse som paradigme: En deform arkitektur, der ikke efterlever noget fast regelsæt og tager sig ud som en udefinerbar bastard. 12 Et sådant morfologisk princip ses også i forbindelse med Christianias selvbyggerarkitektur, der i lighed med Hoff og Ussings procesarkitektur kan ses som udtryk for 1970 ernes afsøgning af nye byggemåder og ønske om at udvide det æstetiske felt (Hvilsby og Skov ).

11 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 95 F i g. 9, 1 0, 1 1, 1 2. H e t e r o g e n t y p e n r. 3 : H a v n e s k u l p t u r e n. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) 3. Havnen som skulpturelt landskab Nordhavn byder også på mere undseelige registreringer af noget karakteriserende for havnelandskabet, og disse kendetegn tydeliggøres på bagsiden af Færgehavns Brygge og skurbyen. Her begynder havnelandskabet for alvor at antage fremmedartede dimensioner med bulk- og skrotterminalernes sand- og skrotbunker. Dette ophobningsprincip, der til dels også kendetegner havnens containerstablinger, gentages i en lang række skulpturelle variationer. Et øde område viser sig at være et tætpakket skulpturelt landskab og et typologisk studie i aflagte objekter fra hele det resterende havneområde. Her er bjærgede bundgarnspæle, drivtømmer og meterhøje ankerbøjer, der ligger tungt i græsset som strandede undervandsgiganter. Et mangfoldigt los-

12 96 K&K Kultur&Klasse sepladspræg af orange rør udgør en skulpturel improvisation over rillede plastikstrukturer, mens bunker af brædder og delvist sammentømrede skurfragmenter skaber en skulpturel reference til Fiskerihavnen. Havnelandskabet rummer således en række skulpturelle træk, der enten består af sorterede stablinger af lavt forarbejdede eller udtjente objekter (sand, bildæk, skrot), enkeltstående fragmenter løsrevet fra deres oprindelige kontekst (fiskekutter, skurfragment, ankerbøje) eller kompositte størrelser af diverse havnerudimenter (rodebunker, plastikrør, affald). Selvom havnens restobjekter er udtryk for tilfældige formationer uden en bevidst kunstnerisk intention, rummer disse alligevel et æstetisk potentiale, der gør havnen til et privilegeret sted for skulpturelle betragtninger med heterogene kvaliteter. Selvudslettende monumenter og skulpturelle metamor foser En oplagt indgangsvinkel til forståelse af havnelandskabets skulpturer er Robert Smithsons fotografiske ekskursion til Passaic i New Jersey i I lighed med den funktionstømte havn rummer forstaden en række skulpturelle træk, som Smithson fortolker som en serie utilsigtede, entropiske monumenter over fysisk opløsning en selvudslettende postkortverden, hvor faldefærdige elementer, tomme parkeringspladser og ufuldstændige byggepladskonstruktioner varsler om enhver forms opløsning og fragmentation (Smithson 46). Kunstverdenens idealer forskydes hermed til et ikke-institutionelt felt, hvad der dels udvider skulpturbegrebet, dels afdækker et æstetisk potentiale ved byens bagsider. På denne måde skitserer Smithson en monumenttype i lighed med Nordhavns formelle forfald. Ud fra en heterogen betragtning kan det aktuelle havnemiljø således forstås som et entropisk landskab, der giver indsigt i byens formløshed og forfaldsprocesser. Industrihavnens restskulpturer udtrykker noget kulturhistorisk fortrængt og en historie, der er godt på vej til at falde sammen, ruste væk og forsvinde for fremtiden. Nordhavn kan i den forstand forstås som en heterogen postkortverden, der i modsætning til en klassisk formidling af det historiske København giver indtryk af noget selvudslettende og midlertidigt monumentalt. 13 Havnens skulpturelle variationer over et heterogent formsprog kan desuden betragtes ud fra ophobningen som moderne skulpturelt fænomen (Skytte 8). Hvor Smithsons entropibegreb beskriver de havnemonumenter, der udtrykker det formløse som gradvis opløsning, kan ophobningen karakterisere de kompositte havneobjekter og det modsatte aspekt af entropien: det formløse som tiltagende rodeprincip. Hvor første monumenttype forsvinder i takt med tiden, vokser ophobningen. Og hvor det selvudslettende monument bliver gradvist mere forskelsløst, forøges ophobningens materielle kontraster og sammenstød. Begge monumenttyper udtrykker imidlertid noget grundlæggende heterogent og åbner op for en række nye skulpturelle udtryk, der anviser en alternativ tilgang til det historiske og klassiske skulpturelle enhedsideal.

13 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 97 På Nordhavn møder man aldrig de samme former de forandres konstant og visse steder er det tydeligt at se, hvordan forbipasserende interagerer i ophobningsprocessen ved at skabe nye kombinationer af de efterladte objekter. Havnens ophobninger tilbyder dermed en taktil og legende tilgang til det skulpturelle, idet de løsrevne materialer ansporer til en kreativ undersøgelse af de uendelige forandrings- og organiseringsmuligheder. Dermed aktiverer ophobningen også en dobbelt historisk erfaring, idet beskueren på den ene side genkender en række historiske spor fra det fortidige havnemiljø og på den anden side oplever, hvordan ophobningens foranderlige blandingsformer uundgåeligt skaber en række historisk ukorrekte nye relationer og betydninger (Skytte 46-47). De skulpturelle konglomerater udlægger således historien som en ikke-hierarkisk forandrings-, fortolknings- og konstruktionsproces, hvor det historieskrivende tyngdepunkt placeres i samtiden og hos subjektet. Nordhavns skulpturelle landskab udgør i den forstand et forskydende organiseringsprincip, der tildeler den forbipasserende en aktiv rolle skulpturel så vel som historisk i hvad man kunne kalde en heterogen kombinatorik og uafsluttet fortælling om havnen. 4. Terrain-vague Vi er nu kommet til det yderste af Nordhavn, den fjerde type og Krakkortets hvide landskab: Et tomt terrain-vague, der hverken kan kategoriseres som natur, losseplads eller by. 14 Området bærer præg af naturovertaget ruinpark med et gigantisk bassin, et rustent slusesystem og tilhørende fabrikshal i stor skala med høje, nu tørlagte betonkanaler. Dette er resterne fra 1990 ernes støbning og udslusning af de voluminøse elementer til Øresundsbroen. Mest imponerende er det yderste slusesystem, der som en rustrød ruin stadig holder vandet tilbage og via en sammenstyrtende, stejl trappe fører til et højtbeliggende udsigtspunkt. Heroppe fortsætter de entropiske jernmasser med et faldefærdigt trappesystem, der rejser sig flere meter over vandoverfladen og udgør en svimlende linedans over slusens afgrund. Du drømmer om et andet sted, står der med graffiti på broens indgangsparti, hvilket giver passagen over havnebassinet et ekstra rituelt præg, der ikke alene udfordrer kroppens balance, men også føjer et refleksivt niveau til den rumlige overskridelse. Toppen af den forladte industrihavn føles unægtelig som et radikalt anderledes sted, hvor det er muligt at betragte hele Nordhavn og det resterende København fra 13 Se også billedkunstneren Villy Ørskov, der i ligeledes i 1960 erne afsøger byens bagside for skulpturelle mikroprocesser (Ørskov). 14 Begrebet terrain-vague udtrykker noget undvigende, der falder uden for de traditionelle landskabskategorier, og kan med Villy Ørskovs definition meget præcist betegne, hvad jeg kalder byens heterogene bagside med Nordhavnen som udgangspunkt: Ligesom alle byer (af nogen alder) har deres pragtbygninger [ ], deres stolthed, har de også deres skam, disse vage terræner [ ], som er uden navne og betegnelser på bykortene. [ ] Terrain-vague er derfor det sted (eller ikke-stedet), som byen vender ryggen til, et anti-miljø, antitesen til Rådhuspladsen (Ørskov 17-18).

14 98 K&K Kultur&Klasse F i g. 1 3, 1 4, 1 5, 1 6. H e t e r o g e n t y p e n r. 4 : Te r r a i n -Va g u e. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) en uvant vinkel. Refshaleøens fabrikshaller, som ellers ligger i den modsatte ende af byen, befinder sig overraskende tæt på få hundrede meter på den anden side af vandet. Hvor industrien plejer at udgøre byens bagtæppe, udgør havnen nu forgrunden i det københavnske panorama. Et omvendt tableau, hvor havnearealernes funktionstømte landskab har trængt byens historiske centrum i baggrunden, mens de gigantiske container- og krydstogtskibe glider forbi som stedvise påmindelser om Nordhavns sidste havneaktivitet. Krydstogtskibenes hvide etager, der ligner hele byer, kunne faktisk minde om ikonografiske spejlinger af fremtidens Nordhavn og foregribe havnens transformation til boligområde. I det hele taget indbyder dette yderste Nordhavn til urban refleksion. Hvor vil du helst bo? spørger en anonym graffitimaler, alt imens Nordhavnstippen ligger udstrakt som et horisontalt ingenmandsland: Et liminalt og ekskluderet tomrum, der tilbyder en radikal landskabserfaring og et anderledes blik på det velkendte København.

15 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 99 Nordhavn som heterotopi Oplevelsen af et eksternt sted, der muliggør betragtningen af den etablerede orden fra nye vinkler, kan perspektiveres til Michel Foucaults begreb om heterotopien, der betegnes som: virkelige steder, faktiske steder, steder som aftegnes ved selve samfundsdannelsen, og som er en slags mod-placeringer, en slags faktisk realiserede utopier, hvori de virkelige placeringer, alle de andre virkelige placeringer, som man kan finde inden for kulturen, på én gang er repræsenterede, anfægtede og omvendte, en slags steder som er uden for alle steder, også selvom de faktisk kan lokaliseres. (Foucault 90) Heterotopien kan forstås som en type rum, der på én gang udtrykker noget radikalt anderledes og samtidig reflekterer dets omgivelser. En form for andre rum, som på én gang anfægter og indgår i det etablerede samfund og således muliggør et på samme tid forskudt og fortættet billede af helheden. Heterotopiens spejling rummer derfor et vigtigt selvrefleksivt aspekt med liminale kvaliteter, da samfundet og subjektet her oplever sig selv i vekselvirkningen mellem et faktisk, historisk rum og en irreel, legende uvirkelighed, hvad der foruden at aktivere forestillingsevnen tilskynder jeget til at rekonstituere sig selv og sit sted. Nordhavns funktionstomme landskab kan i forlængelse heraf fortolkes som stedet for en heterotopisk spejling og omvending af det velkendte København. En modplacering, der giver os mulighed for at danne uventede sammenhænge og se byen i et nyt perspektiv. 15 Foruden dette urbane refleksionspotentiale udgør det nordhavnske terrainvague stedet for en række alternative praksisformer på et konkret plan. Nordhavns ingen- og allemandsland benyttes bl.a. af folk, der griller, fotograferer, fisker, lufter hund, laver graffiti, bygger svedehytter, kravler over hegn, overnatter, går ture, drikker øl osv. I modsætning til hvad man kunne kalde den homogene offentligheds kontrollerede og kapitaliserede byrum kan havnens betydningstømte wasteland forstås som et alternativt offentligt rum, der tiltrækker en række aktiviteter af umiddelbar hverdagslig, rekreativ eller marginaliseret karakter. Byens bagsider muliggør med andre ord en række af de urbane begivenheds- og subkulturer, som i stadigt stigende grad har vanskeligt ved at passe ind i byrummets kontrollerede scenografi, og som ud fra et homogent samfundssynspunkt opfattes som forstyrrende og fremmede. 16 Fra en heterogen betragtningsvinkel kan samme praksisser 15 Den spanske arkitekt Solá-Morales betragter byens ekskluderede tomrum som genspejlinger af det moderne subjekts fortrængninger og fremmedgjorthed over for byen, den Anden og sig selv. Ifølge Solá-Morales rummer byens terrain-vague derfor også et selvrefleksivt potentiale, idet subjektet her erfarer det fremmede på et alment materialiseret plan (Solá- Morales 120). 16 Se også Tom Nielsens betragtninger om overskudslandskabets alternative forbrug (Nielsen ).

16 100 K&K Kultur&Klasse imidlertid fortolkes som et positivt urbant engagement, der bidrager til det offentlige bylivs mangfoldighed og etableringen af nye urbane paradigmer. 17 Det yderste Nordhavn kan således forstås som et ikke-defineret byrum, der opfordrer til udforskningen af noget urbant marginalt og udfordrer vores forestillinger om den velkendte by. Den heterogene som planlægningsparameter? Nordhavn byder i vid udstrækning på en radikalt anderledes urban oplevelse på både et rumligt, refleksivt og sociokulturelt plan. Selvom der umiddelbart er stor forskel på typerne ruin, skur, skulptur og terrain-vague, udtrykker disse en æstetisk og kulturel andethed, der udfordrer byens homogene idealer og tilbyder en heterogen identifikation. Samtidig kan havnetypologien ses som fire variationer over temaerne eksklusion, monstrøsitet, chok og entropi, der tilsammen danner en heterogen skala. Bevægelsen over Nordhavn beskriver en trinvis erfaring af det formløse, hvor industriarkitekturen udtrykker et minimum, mens havneskuret, de skulpturelle rester og terrain-vague-landskabet i stigende grad afspejler noget formafvigende, selvudslettende, betydningsforskydende og amorft. I forlængelse af diskussionen om den værdiplurale by kan det heterogene således i første omgang betragtes som en urbanistisk praksis, hvor det heterogene potentiale består i selve erfaringen af det heterogene sted, overskridelsen af det velkendte byrum og bevidstgørelsen om det urbane systems dynamik (Nielsen 196). Omvendt åbner det såkaldte paradigmeskifte 18 op for at medtænke det uformelle og uforudsigelige i den formelle byplanlægning og således tillade en højere grad af vekselvirkning mellem det heterogene og homogene. Midlertidige byrum, lowbudget-bevaring, æstetisering af funktionstømte bygninger samt additive byggeprocesser er alle eksempler på en planlægning, der udfordrer den rationelle bys æstetiske hierarkier, tilgodeser et minimum af renovering, inkluderer foranderlighed som et aktiv i byudvikling, og som dermed giver mulighed for et varieret byrum med heterogent tilsnit. 19 I en postindustriel kontekst med homogeniserede havnefronter på stribe kan en heterogen analyse med blik for byens heterogene rum- og livskvaliteter således indgå i den kulturelle byudvikling ved at udpege kvaliteterne ved de byområder, 17 Subkulturelle aktiviteter som skateboarding, graffiti og urban exploration er netop kendetegnet ved en direkte fysisk og æstetisk udforskning og overskridelse af byrummets velkendte grænser og kan desuden betragtes som en essentiel del af storbylivets forskellighed og urbane dynamik (Sennett ). 18 Jeg henviser her til arkitekt Peter Schultz Jørgensens term, da denne sammenfatter tendensen til at revurdere det æstetiske planlægningsparadigme og medtænke det fremmede i det kendte, sådan som eksempelvis det Realdania-finansierede udviklingsprojekt Byens rum lancerer (Jørgensen 38-48). 19 Disse strategier understreger byudvikling som en ufærdig, åben og kontinuerlig proces med genbrug af bygninger af forskellig æstetiske standarder, en revurdering af de æstetiske hierarkier samt midlertidig og varig anvendelse af ikke-istandsatte og ikke-pæne bygninger til kulturelle og brugerinddragende formål (Jørgensen 38-48; Pløger 52-62; Carlberg og Christensen 48-61).

17 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 101 der står i udviklingsmæssig venteposition, og understrege det formløse som en modstandsgivende og æstetisk planlægningsfaktor, der gør byen til en sanselig og usamtidig oplevelse. L I T T E R A T U R H E N V I S N I N G E R Bataille, Georges. Arkitektur. Den Hovedløse Batailles kosmologi. Red. Birgit Højgård Jensen. Århus: Forlaget Anis, Bataille, Georges. Landskabet. Den Hovedløse Batailles kosmologi. Red. Birgit Højgård Jensen. Århus: Forlaget Anis, Bataille, Georges. Naturens udskejelser. Den Hovedløse Batailles kosmologi. Red. Birgit Højgård Jensen. Århus: Forlaget Anis, Bataille, Georges. Fascismens psykologiske struktur. Excesser. Om Georges Bataille. Red. René Rasmussen & Asger Sørensen. Århus: Modtryk, Bataille, Georges. Informe. Citeret i Bois, Yve-Allain og Rosalind Krauss: Formless. A User s Guide. New York: Zone Books, Bataille, Georges. The Use Value of D.A.F. De Sade. Visions of Excess. Red. Allan Stoekl. Minneapolis: University of Minnesota Press, Bois, Yve-Allain og Rosalind Krauss. Formless. A User s Guide. New York: Zone Books, Burke, Edmund. A Philosophical Enquiry into the Sublime and Beautyful. New York: Routledge, By & Havn A/S. Carlberg, Nicolai og Søren Møller Christensen. Byliv og havnefront. København: Museum Tusculanums Forlag, Christensen, René Schrøder. Danske erhvervshavne Den jyske Historiker (2009): Foucault, Michel. Andre rum. Slagmark nr. 27. Århus: Modtryk, Google. Hage, Johan og Jesper Møller. Planlægningsutopi og skrøbelig oase rejse på Nordhavnens halvø. Hovedstaden 2-3, (2001): Hoff, Carsten og Susanne Ussing. Huse for mennesker. Om organisk byggeri. København: Forlaget Beboertryk, Hollier, Dennis. Against Architecture. Cambridge: MIT Press, Hvilsby, Søren Holm og Pernille Skov. Christianias skurvognsmorfologier. Forankring i forandring. Christiania og bevaring som ressource i byomdannelse. Red. Svava Riesto. Århus: Arkitektens Forlag, Jacobsen, Lise Skytte: Ophobninger. Moderne skulpturelle fænomener. København: Forlaget politisk revy, Jørgensen, Casper og Morten Pedersen. Indledning. Den jyske Historiker (2009): Jørgensen, Peter Schultz. Den foranderlige by. Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling. Red. Jan Bruun Jensen. København: Forlaget BOGVÆRKET, KRAK. Kraks minikort København København: Eniro Danmark A/S, 2008.

18 102 K&K Kultur&Klasse Kulturarvsstyrelsen. Nielsen, Tom. Formløs. Den moderne bys overskudslandskaber. Århus: Arkitektskolens Forlag, Pevsner, Nicolaus. Europas arkitekturhistorie. København: Politikens Forlag A/S, Pløger, John. Midlertidige byrum. Byens rum 1 Det fremmede i det kendte. Red. Helle Juul. København: Arkitekturforlaget B, Sennett, Richard. Et samfund hvor man ser hinanden. Byens rum 1 Det fremmede i det kendte. Red. Helle Juul. København: Arkitekturforlaget B, Sestoft, Jørgen. Danmarks arkitektur. Arbejdets bygninger. København: Gyldendal, Smithson, Robert. A Tour of the Monuments of Passaic. Los Angeles: University of California Press, Solá-Morales, Ignasi de. Terrain Vague. Anyplace. Red. Cynthia C. Davidson. New York: Anyone Corporation, Turner, Victor. Variations on the theme of liminality. Secular Ritual. Red. Sally F. Moore og Barbara G. Myerhoff. Amsterdam: Van Gorcum, Ørskov, Villy. Terrain-Vague. København: Borgen, 1992.

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Jeget og "Det evige Nu"

Jeget og Det evige Nu At leve i nuet er livets teknik - og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste. Piet Hein Jeget og "Det evige Nu" Per Bruus-Jensen Som enhver kan konstatere,

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE YDERVÆG

ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE YDERVÆG ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE YDERVÆG Et studie i bybygning og græsk klassicisme. Rapport. Det danske Institut i Athen, vinteren 2011-2012 Robert Mogensen, Arkitekt MAA MDL ATHEN, HANSEN OG DEN BÆRENDE

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN

HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN HVA DRIKKER MØLR -siloen er blevet et velkendt bygningsværk for mange Københavnere og et folkeligt ikon for Nordhavnen. Siloen er den største industribygning i Nordhavnen

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

KONFETTIRUM - 7 MURSTEN

KONFETTIRUM - 7 MURSTEN KONFETTIRUM - 7 MURSTEN Pernille Bisgaard og Theresa Himmer. I samarbejde med Teknologisk Institut og Heimir Sverrisson. Open Call 2, 2009 KONFETTIRUM Gemt inde i 7 mursten findes 7 hemmelighedsfulde rum.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

06101 DEN GRØNNE AMBASSADE

06101 DEN GRØNNE AMBASSADE 06101 DEN GRØNNE AMBASSADE KONCEPT Den Grønne Ambassade ( SPIREKASSEN ) Projektet tager sit afsæt i samlingssted/ sammenslutning / samskabelse. Det formaliserede og det uformelle møde mellem mennesker.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Gårdhavehuse i Beijing Marianne Ibler

Gårdhavehuse i Beijing Marianne Ibler Gårdhavehuse i Beijing Marianne Ibler ISBN 87-7307-675-9 2002 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver Aalborg Universitetsforlag Niels Jernes Vej 6 9220 Aalborg Ø Telefon 96357140 Fax 96350076

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere