HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI"

Transkript

1 H E L E N E S C H Y T T E R HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI Nordhavn i København er stedet for næste etape i revitaliseringen af de københavnske havnefronter. Den snarligt afviklede industrihavn står over for at blive kapitaliseret som gennemdesignet boligområde, hvad der står i stærk kontrast til de nuværende havnearealers rå industrielle og ikke-planlagte karakter. Nordhavn udgør dermed et aktuelt skalastudie i de omdannelsesprocesser, som Københavns havn i lighed med resten af den vestlige verdens havnebyer har gennemgået i løbet af de sidste årtier. Denne proces, hvor de funktionstømte havnearealer gennemgår en økonomisk, arkitektonisk, kulturel og social transformation, forandrer havnens interurbane status fra overset bagside til eksponeret forside. Postindustrialismens havnefronter er blevet særdeles attraktive byrum og et vigtigt forum for den kontemporære bys æstetiske så vel som økonomiske og sociale værdisætning. Havnen opfattes som byens nye ansigt udadtil og stedet, hvor diskussion om det gode byrum folder sig ud. I denne debat høres ofte argumentet om det mangfoldige et begreb, der ligeledes fremhæves i planlægningsforløbet, men lige så ofte udgør omdrejningspunktet i kritikken, når det færdige byrum beskyldes for at mangle de umiddelbare, uforudsigelige og uafsluttede fortællinger, der kendetegner et vitalt og værdipluralt byrum. En tendens i bestræbelserne på at undgå urban ensretning peger derfor i stigende grad på integrationen af noget fremmedartet, ikke-planlagt og midlertidigt i planlægningsprocessen: Et paradigmeskifte, der i relation til havnefronternes omdannelser sætter fornyet fokus på kvaliteter og potentialer ved den industrielle og funktionstømte havn, som den tager sig ud forud for omdannelsesprocesserne. Spørgsmålet om det fremmedartedes tilstedeværelse i byens rum udgør rammen for foreliggende læsning af Nordhavn med udgangspunkt i den franske filosof Georges Batailles begreb om det heterogene. For selvom Batailles heterologi ikke er lavet med specifikt henblik på en bykulturel tematik, rummer denne tænkning om tilværelsens heterogene fænomener en række perspektiver, der synes brugbare i relation til den postindustrielle bys omdannelsesprocesser og diskussionen om det fremmedartedes betydning for bymæssig diversitet.

2 86 K&K Kultur&Klasse Begrebet om det radikalt anderledes Georges Batailles heterologi The science of what is completely other (Bataille, The Use Value of D.A.F. De Sade 102) lanceres i 1920 erne som en marxistisk, sociologisk og psykoanalytisk inspireret civilisationskritik af periodens rationelle ensretning og fremvoksende fascisme. Med denne formulerer Bataille et radikalt alternativ, der modsat samtidens politiske og sociale idealer tager udgangspunkt i tilværelsens irrationelle og nedre sider, dvs. alt det, der opfattes som nytteløst og urent. Det radikalt anderledes skal således forstås som alle de elementer og begivenheder fra vores samfund, dagligdag, krop og eksistens, som vi fortrænger, forbinder med noget truende eller opfatter som værdiløse. Heterologien peger dermed på en række generelle eksklusionsmekanismer på både et individuelt og samfundsmæssigt plan og søger genetableringen af det moderne menneskes relation til tilværelsens ikke-ideale og udsondrede aspekter, den såkaldt laverestående heterogene sfære: 1 Det drejer sig om alt det, som det homogene samfund forkaster som affald [ ]. Det er de produkter, der udskilles af kroppen og visse lignende materier (snavs, utøj mv.); de dele af kroppen, de personer, ord eller handlinger, der har en suggestiv erotisk værdi; forskellige ubevidste processer som drømme og neuroser; det store antal sociale elementer eller former, som den homogene del er ude af stand til at assimilere. (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 14) Det homogene og heterogene kan forstås som et komplementært forhold, hvor det homogene repræsenterer samfundets produktive del, mens det heterogene kort kan beskrives som det, der falder uden for det rationelle samfunds målbare og opbyggelige idealer. Den homogene sfære forsøger følgelig at beskytte sin forskelsløse enhed ved at ekskludere de unyttige elementer og nedsætte forbud imod den heterogene sfære. De lavere sociale lag, den syge krop og den faldefærdige bydel omgærdes af forestillinger om smitte og fare og afgrænses fra den almindelige verden. Med dette kontaktforbud opnår heterogeniteten sin status som radikalt anderledes med negativt fortegn: de elendige klasser og forfaldets kvalmende former vækker en så utålelig følelse af væmmelse, at det er forkert at tale om eller blot hentyde til dem (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 16). I det vestlige samfund er eksklusionen af det heterogene imidlertid blevet totalitær, hvorfor der ifølge Bataille er behov for en balanceskabende praksis. Filosofien om det radikalt anderledes peger derfor på vigtigheden af, at den homogene normaltilstand med passende mellemrum udfordres f.eks. ved udforskning af den heterogene andethed. Heterologien kan derfor anvendes som indgangsvinkel til at afsøge eventuelle potentialer i overskridelsen af det velkendte og tilegnelsen af det fremmede.

3 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 87 Det heterogene som urbant tema Baggrunden for at anvende det heterogene som æstetisk og urban term tager afsæt i Batailles opgør med det homogene samfunds idealiserede former gennem begrebet om det formløse: 2 formløs [er] ikke kun et adjektiv, der har en bestemt betydning, men et begreb, der tjener til at nedklassificere det, som normalt kræver, at hver ting har sin form. Hvad det betegner, har ingen rettigheder i nogen forstand og får sig selv knust overalt, som en edderkop eller en regnorm. (Bataille, Informe 5) 3 Det formløse beskriver en forskydende operation og et gradvist skred mod et lavere stadie, der opløser de faste betydningssystemer og åbner op for nye betydningsmæssige mutationer. Det er begrebet om det begrebsundvigende et paradoks, der peger på det heterogene som et formundvigende procesbegreb, der søger at nedbryde enhver afsluttet definition og fast struktur. Det formløse åbner dermed op for et æstetisk brud med de stabile og ideale formers suverænitet og en urbanitetsæstetisk forskydning mod arkitekturen som muterende proces, sammenbrud og antiform. Med det formløse som samlende betegnelse for det radikalt anderledes kan man således begynde at nærme sig en heterogen stedskarakteristik og antyde omridset af et heterogent bylandskab. Analysen af Nordhavn som heterogent byrum vil derfor tage udgangspunkt i følgende fire temaer: Ekskluderede steder Det heterogene betegner noget marginalt og grænsebetonet, der befinder sig konkret i byrummet, men samtidig adskiller sig fra det etablerede samfund. Dette sted er ladet med en særlig kraft og rangerer under kontaktforbuddet, idet det både konkret og alment påminder om noget urent og fremmed. Det heterogene byrum har derfor en betydelig liminal karakter, da subjektet her overskrider samfundets traditionelle grænser for senere at blive integreret på ny. 4 1 Det heterogene består både af en høj og en lav dimension. Da det imidlertid er den lave heterogenitet, som er relevant i forhold til denne læsning, da det er den lave del, som udgør et fremmedartet alternativ til homogeniteten, svarer min brug af heterogenitetsbegrebet derfor til Batailles definition på den underlegne del af den heterogene region (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 17). 2 Jeg placerer mig således i forlængelse af nyere amerikansk kunstteori og aktuel dansk byplanteori, hvor Batailles begreb om det formløse anvendes som alternativ tilgang til arkitekturen, kunsthistorien og den moderne bys overskudsrum (Hollier; Bois og Krauss; Nielsen). 3 Min oversættelse. 4 Begrebet liminalitet er i udgangspunktet antropologisk og betegner de kulturelle overgangsperioder, hvor et individ skifter status ved at gennemgå en midlertidig, social marginalisering (Turner 36).

4 88 K&K Kultur&Klasse Monstrøse former Det monstrøse udtrykker noget amorft, der afviger fra det standardiserede som unaturligt og uskønt. Da arkitekturens og kroppens idealer hænger uløseligt sammen i Batailles begrebsverden, åbner det monstrøse således op for et æstetisk alternativ, der i modsætning til den monumentale arkitekturs idealisering af den vertikale og velproportionerede menneskekrop forherliger monstrets regelløse udskejelser. 5 Bataille beskriver endvidere erfaringen af det monstrøse som et sansevækkende ubehag knyttet til dyb fascination og forførelse en udæskende usømmelighed, en smule komisk, men så meget mere kvalmende (Bataille, Naturens udskejelser 157). Det æstetiske chok I forlængelse heraf knytter det heterogene an til en række urovækkende steder, og hvad Bataille betegner som chokkets virkelighed (Bataille, Fascismens psykologiske struktur 15). Der er med andre ord tale om ikke-hjemlige rum, som har en stærk indvirkning på subjektet og kulturelt opfattes som fremmede i betydningen af noget angstfuldt og katastrofalt. Det kendetegnende ved disse urovækkende steder er, at Bataille forbinder chokket med en ekstatisk energi, der fremkalder oplevelsen af en angstvækkende glæde (Bataille, Landskabet 89). Det heterogene sted udtrykker derfor en række ligheder med det sublime landskab, hvor det æstetiske betones som destabiliserende og fremmedgørende oplevelser. 6 Entropiske processer Begrebet entropi kan beskrive heterogenitetens degressive processer og figurative opløsning. 7 Det er den selvnedbrydende bevægelse mod uorden, snavs og formløshed, som ethvert materiale undergår, medmindre der opretholdes en konstant energitilførsel. Entropiens rumlige skred muliggør samtidig, at ethvert sted kan blive fundament for noget nyt: Entropien river formerne ud af deres egentlige tiltænkte funktion og muliggør derved betydningsdannelsen af noget nyt. Nordhavn som heterogent byrum Nordhavn er som havn allerede på forhånd koloniseret af en serie kulturelle og mentale billeder, der reproducerer forestillingen om havnen som liminal zone mellem noget velkendt og fremmed en stereotyp, der både genfindes i fremstillingen af den klassiske skibshavn som omstigningsplads for eventyret og i opfattelsen af den moderne industrihavn som et demoraliseret og lovløst sted på kanten af samfundet (Carlberg og Møller Christensen 34). Også bykortet fremhæver Nordhavn som et område, der afviger fra det øvrige København. I Kraks kort er grænsen mellem by og havn tydeliggjort ved Kalkbrænderihavnsgade, der som et bredt orange bånd markerer skiftet fra en velkendt til en mere vanskeligt tilgængelig byvirkelighed: På bysiden refererer gadenavnene

5 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 89 til en hjemlig geografi, mens havnesidens vejnavne henviser til ukendte byer og fremmede steder som Baltikavej og Orient Plads (Krak 138). Det mest iøjnefaldende ved kortets gengivelse af Nordhavn er imidlertid, at havnefronten formår at unddrage sig enhver detaljeret kortlægning. Hvor bybilledet gengives med en mangfoldighed af infrastrukturelle enkeltheder, fremstår havnen som en ukortlagt verden med sporadiske vejanvisninger og et minimum af bygningsmarkeringer. Krak betegner Nordhavns fremherskende gråtone med Erhvervsområde, men den hvide farve på de yderste havnearealer gives der ingen forklaring på. Dele af Nordhavn falder hverken ind under de gængse bebyggelseskategorier eller landskabsdefinitioner og fremstår i stedet som uvirkelige ikkesteder. De farveløse felter markerer en negativ signatur, der igen synes at udtrykke noget ekskluderet og definitionsundvigende i forhold til den øvrige bys gennemdetaljerede univers. 8 Nordhavns mentale og kartografiske landskaber introducerer således området som et heterogent felt i det københavnske byrum en betragtning, der dog først og fremmest skal testes i den følgende byrumstypologi, der med udgangspunkt i begrebet om det heterogene byrum og Nordhavns særlige kendetegn, hvad angår bygningsformer, genstandssammenstillinger og landskabelighed, vil forsøge at indkredse Nordhavns heterogene kvaliteter. 1. Den industrielle havneruin Når man kommer fra Københavns indre by, viser Nordhavn sig ved en gruppe sydvendte industribygninger, hvoraf de mest fremtrædende er to cylinderformede siloer, der rager højt op over det horisontale havnelandskab som to grå monolitter. Denne bygningstype den funktionstømte og imposante industribygning udgør stedets landmark og den første karakteristiske type for Nordhavn. På bagsiden ligger endnu et forladt industrikompleks i stor skala. Selvom denne bygningsgruppe er mindst lige så overvældende et vidnesbyrd om Nordhavns industrielle fortid, forekommer disse bagvedliggende siloer at være langt mere ikke-eksponerede og glemte. Med facader, der præges af tillukkede og ituslåede vinduer, lange løbespor af rust, graffiti og en svag aftegning af Dansk Landbrugs 5 Bataille tager helt grundlæggende afstand fra arkitekturen, da han betragter de arkitektoniske kompositioner som repræsentanter for det homogene samfunds matematiske overjeg. Udgangspunktet for den af Bataille så forhadte monumentale arkitektur skal imidlertid findes i de biologiske formers udvikling fra abe- til menneskeform (Bataille, Arkitektur 137). 6 I lighed med en heterogen observans udfordrer begrebet om det sublime det klassiske skønhedsideals harmoni ved at koble det æstetiske med noget uskønt, overmenneskeligt, ubegribeligt og angstfuldt. Det sublime er bl.a. forbundet med voldsomme landskabelige dimensioner, gentagelsesstrukturer, vidstrakte tomme flader, upolerede overflader og nøgne vægge (Burke 123). 7 Entropi er et begreb fra fysikken, der beskriver ethvert materiales energitab (Nielsen 15). 8 Selv en kortlægningsgigant som Google Maps farer vild på Nordhavnen (Google).

6 90 K&K Kultur&Klasse F i g. 1, 2, 3, 4 H e t e r o g e n t y p e n r. 1 : H a v n e r u i n e n. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) Grovvareselskabs karakteristiske røde logo, udtrykker disse klassiske kornsiloer en overvældende ruinøs tristesse og mangfoldighed af entropiske spor, der gør den stejle jernbeton sanseligt historiefortællende. Farveskift i siloernes grå overflade afslører omridset fra tidligere, nu nedrevne tilbygninger, logoet fastholder stedets fortidige funktion, mens den snavsede slitage understreger anlæggets alder og forfald. Endelig udgør betonen baggrunden for et strukturelt skyggespil, hvor særligt den højtsvævende gangbro, som forbinder de to vinkelrette bygninger, aftegner sig forskudt som en grafisk gentagelse af de industrielle konstruktioner. Når man står på asfaltpladsen mellem siloernes rektangulære flader, er man således tilskuer til et historisk og arkitektonisk fravær, der udfolder sig på facaderne som et negativt drama på et tomt filmlærred. En urban scenografi, der på en poetisk og pågående

7 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 91 facon fremkalder erindringen om havnearbejdsliv, maskinlarm, flaksende duer og korngods. Nordhavns industribygninger repræsenterer dermed i udgangspunktet noget homogent, da disse fysiske strukturer er grundlagt med henblik på produktion og økonomisk vækst. Havnens homogene epoke som nytteorienteret arbejdszone er imidlertid ovre, og den funktionstømte industri udtrykker nu i stedet noget overvejende heterogent. Bygningerne befinder sig endnu langt fra den fuldstændige formløshed på en heterogen skala, men rummenes forfald trækker dem i en entropisk retning. Nordhavns industrianlæg udgør i den forstand en historisk ruin, hvori fortællingen om dansk industrialisme endnu lader sig spore. 9 Industrihavnen som æstetisk chok og kulturel for trængning Industrisiloernes heterogene karakter understreges, hvis man anlægger en historisk betragtningsvinkel på industribygningen, der i udgangspunktet forbindes med en irrationel og katastrofal kraft: Siden industrialismens begyndelse har disse steder været genstand for en fascination af samme dæmoniske art, som voldsomme naturfænomener vulkanudbrud, jordskælv og tordenvejr omfattes med. Den oplevelse af undergang, de formidler, kan hverken bortforklares eller forklares med rationelle argumenter, f.eks. under henvisning til deres nyttige funktion [ ]. Måske skal dette industribillede snarere indkredses ved hjælp af psykoanalytiske kategorier. (Sestoft 17) Beskrivelsen af industribygningen som chokæstetisk og sublim fascination afspejler en grundlæggende fremmedgørelse, der kan forklares med henvisning til industriarkitekturens tekniske udvikling i det 19. århundrede. Med fremkomsten af nye materialer og bygningstyper opstår et fremmedartet arkitektonisk formsprog med rygende skorstene, blotlagte rørsystemer, en enorm skala, monotone flader og et fravær af ornament, der overskrider det arkitektonisk velkendte og udtrykker noget ikke-menneskeligt og maskinelt. Hertil kommer, at industriens bygninger aldrig for alvor anerkendes i bygningstypernes samlede hierarki, idet et bygningsværk som eksempelvis siloen per definition udgør noget planlægningsmæssigt og arkitekturhistorisk marginalt (Sestoft 13). Denne sekundære position kendetegner i et vist omfang stadig industriens bygninger i det 21. århundrede, hvor marginaliseringen ikke længere gælder det industrielle byggeprojekt, men industriarkitekturen som bevaringsobjekt og dermed spørgsmålet om, hvorvidt industrialismen inkluderes i den kulturhistoriske 9 Da de to mest synlige siloer desuden bærer et gigantisk banner med henvisning til udviklingsselskabet By & Havns website med påskriften Nordhavnen.dk følg byudviklingen, kan disse havneruiner endvidere ses som et liminalt rum, der på én gang henviser til et fortidigt, nutidigt og fremtidigt Nordhavn (By & Havn A/S).

8 92 K&K Kultur&Klasse fortælling. Mest udbredt er forestillingen om Danmark som landbrugsland, selvom vi i lige så høj grad har en fortid som rå, pulserende industrination (Jørgensen og Pedersen 6). Trods en stigende opmærksomhed på industriens kulturmiljømæssige kvaliteter, forbindes arbejdets bygninger stadig med noget værdiløst og fremmed, som vi i dag [ikke] reagerer særlig negativt på [bliver] jævnet med jorden (Kulturarvsstyrelsen). 10 Industriarkitekturen kan således forstås som et heterogent udtryk, der både på et materielt og mentalt plan indtager en lav og ekskluderet position i det arkitektur- og kulturhistoriske hierarki. Foruden at Nordhavns industribygninger i deres aktuelle ruintilstand besidder en række heterogene kvaliteter såsom entropi og chok, betoner det heterogene i denne sammenhæng derfor også et kulturhistorisk fortrængt aspekt og spørgsmålet om, hvordan vi i forbindelse med byens omdannelsesprocesser forholder os til det æstetisk modstandsgivende og de radikalt anderledes rum, vi vanskeligt identificerer os med. 2. Havneskure og containerhybrider Efter siloerne bliver Nordhavns bebyggelse gradvist mere horisontal. Mindre værksteder, skurvogne og små havneskure skyder frem som en spatial underskov blandt de voluminøse industribygninger. Disse simple bygninger udgør den anden karakteristiske type for havnekulturmiljøet en bygningsform, der fortættes og samler sig til en egentlig lille skurby: Fiskerihavnen. Dette bric-á-brac-samfund er et særegent studie i skurarkitektur. 11 Nok finder man genkendelig fiskeriidyl i form af stokroser og garnruser, men Fiskerihavnen er langt mere end et forudsigeligt byrum og stillestående historisk tableau. De tætbyggede havneskure afspejler deres urbane beliggenhed og et tydeligt samspil med de industrielle omgivelser. De fleste af skurene rummer reminiscenser af storby ved at være stablet i flere planer, så campingvogne og diverse bolighabitater udgør et improviseret etagebyggeri. Samtidig udtrykker facaderne, hvad man normalt vil forbinde med det klassiske skur: billige, uforarbejdede og forhåndenværende materialer såsom plastplader, pap og avispapir som isolering. Overalt ses overlejringer af tiloversblevne paller, byggeaffald, brudstykker af skibe og bunker af plader, rør og brædder fra tidligere byggeprojekter. Det særlige ved Fiskerihavnens knopskydende skurformationer er imidlertid, at Nordhavns allestedsnærværende ikon, containeren, udgør et 10 Netop Kulturarvsstyrelsens satsning i på industrisamfundets kulturarv viste, at funktionstømte bygninger som f.eks. siloer og simple pakhuse har sværest ved at overleve, til trods for at netop disse strukturer er de mest karakteristiske for den industrielle erhvervshavn (Kulturarvsstyrelsen). Til gengæld er en genkendelig bygningstype som administrationsbygningen den bedst bevarede, da denne type er lettest at genanvende og i højere grad fortolkes som udtryk for høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet (Schrøder 59). 11 Skurbyggeriet kan bl.a. ses som en åben fortælling, der giver plads til betragterens egne forestillinger og fortolkninger (Hage og Møller 48-51).

9 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 93 F i g. 5, 6, 7, 8. H e t e r o g e n t y p e n r. 2 : H a v n e s k u r e t. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) gennemgående rumskabende princip. I denne del af Nordhavn forskydes containerens funktion således til en bygningsmæssig sammenhæng, idet de farvestrålende jernkasser her indgår som alternative havneboligmoduler, der samtidig giver den traditionelle fiskeriidyl et industrielt og stedspecifikt twist. Skurbyen er eksempel på et nordhavnsk (selv)byggeprincip, hvor skæve proportioner og et minimum af planlægning skaber et radikalt anderledes kulturmiljø, der samtidig udtrykker noget distinkt for havnen. Nordhavns skurhybrider kan således fortolkes som en monstrøs bastardarkitektur, hvor de simple materialers mutationer udfordrer de gængse æstetiske idealer og forskyder de sædvanlige materialesammenhænge.

10 94 K&K Kultur&Klasse Fiskerihavnen som alternativ proces-arkitektur Skuret indtager traditionelt set en lav placering i den europæiske arkitekturhistorie som noget ikke-arkitektonisk uden æstetisk appel: Et cykelskur er en bygning. Lincolnkatedralen et stykke arkitektur (Pevsner 15). Med 1970 ernes afsøgning af nye eksperimentelle byggemåder udvides det æstetiske imidlertid til også at gælde ikke-ideale og oversete byggeformer som f.eks. skuret. Et eksempel herpå er de to danske arkitekter Carsten Hoff og Susanne Ussings mangeårige arbejde med en alternativ procesarkitektur, der lanceres som et generelt opgør med en monumental og helhedssøgende arkitekturtradition: Hvis fremtidens boligbyggeri skal gå ud på at åbne op for menneskers ånd og handlinger vil det forudsætte/medføre andre æstetiske normer, for der vil ikke være noget endeligt mål men en serie processer. [ ] Andre nøgleord vil være sammensathed, mangfoldighed og foranderlighed. Den hårfine afstemning af materiale vil blive afløst af sammenstillinger af nye og brugte, og ydmyge materialer vil træde i stedet for de prangende. (Hoff og Ussing 12) I modsætning til masterplanens totaldesign arbejder Hoff og Ussings procesarkitektur med en række fleksible basismoduler, hvorfra boligstrukturerne udvikler sig spontant til uensartede bydannelser uden et på forhånd fastlagt forløb. Materialerne og deres gradvise kombination spiller en afgørende rolle i (u)bestemmelsen af de arkitektoniske former, da rumforløbet udelukkende betinges af en forhåndenværende og tilfældig materialesammensætning. Den æstetiske grundpræmis er således arkitekturen som ufærdig og morfologisk proces, hvor boligen udvikler sig i samspil med sine omgivelser og transformeres over tid. 12 Et princip, der ifølge de to arkitekter danner et varieret urbant udtryk, der modsat det traditionelle bybilledes forudsigelige strukturer sikrer et anderledes organisk bymiljø, hvor ingen gader eller pladser er ens. I forlængelse heraf udtrykker Nordhavns skurbyggerier et lignende procesprincip. Fiskerihavnens skævheder og additive byggeri skaber et tilsvarende brudfyldt byrum, der ikke udtrykker en samlet arkitektonisk vision, men formidler en flertydig arkitektonisk fortælling, der forgrener sig kontinuerligt i overensstemmelse med skurhybriderne og deres parasitære tilbygninger. Derudover udgør de mangfoldige variationer over containeren et godt eksempel på en fleksibel og åben struktur, der foruden at kunne (gen)bruges i utallige sammenhænge understreger noget morfologisk og identitetsgivende for stedet. Procesarkitekturen kan dermed ses som et konkret bud på en heterogen arkitektur, der tager udgangspunkt i det formløse som paradigme: En deform arkitektur, der ikke efterlever noget fast regelsæt og tager sig ud som en udefinerbar bastard. 12 Et sådant morfologisk princip ses også i forbindelse med Christianias selvbyggerarkitektur, der i lighed med Hoff og Ussings procesarkitektur kan ses som udtryk for 1970 ernes afsøgning af nye byggemåder og ønske om at udvide det æstetiske felt (Hvilsby og Skov ).

11 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 95 F i g. 9, 1 0, 1 1, 1 2. H e t e r o g e n t y p e n r. 3 : H a v n e s k u l p t u r e n. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) 3. Havnen som skulpturelt landskab Nordhavn byder også på mere undseelige registreringer af noget karakteriserende for havnelandskabet, og disse kendetegn tydeliggøres på bagsiden af Færgehavns Brygge og skurbyen. Her begynder havnelandskabet for alvor at antage fremmedartede dimensioner med bulk- og skrotterminalernes sand- og skrotbunker. Dette ophobningsprincip, der til dels også kendetegner havnens containerstablinger, gentages i en lang række skulpturelle variationer. Et øde område viser sig at være et tætpakket skulpturelt landskab og et typologisk studie i aflagte objekter fra hele det resterende havneområde. Her er bjærgede bundgarnspæle, drivtømmer og meterhøje ankerbøjer, der ligger tungt i græsset som strandede undervandsgiganter. Et mangfoldigt los-

12 96 K&K Kultur&Klasse sepladspræg af orange rør udgør en skulpturel improvisation over rillede plastikstrukturer, mens bunker af brædder og delvist sammentømrede skurfragmenter skaber en skulpturel reference til Fiskerihavnen. Havnelandskabet rummer således en række skulpturelle træk, der enten består af sorterede stablinger af lavt forarbejdede eller udtjente objekter (sand, bildæk, skrot), enkeltstående fragmenter løsrevet fra deres oprindelige kontekst (fiskekutter, skurfragment, ankerbøje) eller kompositte størrelser af diverse havnerudimenter (rodebunker, plastikrør, affald). Selvom havnens restobjekter er udtryk for tilfældige formationer uden en bevidst kunstnerisk intention, rummer disse alligevel et æstetisk potentiale, der gør havnen til et privilegeret sted for skulpturelle betragtninger med heterogene kvaliteter. Selvudslettende monumenter og skulpturelle metamor foser En oplagt indgangsvinkel til forståelse af havnelandskabets skulpturer er Robert Smithsons fotografiske ekskursion til Passaic i New Jersey i I lighed med den funktionstømte havn rummer forstaden en række skulpturelle træk, som Smithson fortolker som en serie utilsigtede, entropiske monumenter over fysisk opløsning en selvudslettende postkortverden, hvor faldefærdige elementer, tomme parkeringspladser og ufuldstændige byggepladskonstruktioner varsler om enhver forms opløsning og fragmentation (Smithson 46). Kunstverdenens idealer forskydes hermed til et ikke-institutionelt felt, hvad der dels udvider skulpturbegrebet, dels afdækker et æstetisk potentiale ved byens bagsider. På denne måde skitserer Smithson en monumenttype i lighed med Nordhavns formelle forfald. Ud fra en heterogen betragtning kan det aktuelle havnemiljø således forstås som et entropisk landskab, der giver indsigt i byens formløshed og forfaldsprocesser. Industrihavnens restskulpturer udtrykker noget kulturhistorisk fortrængt og en historie, der er godt på vej til at falde sammen, ruste væk og forsvinde for fremtiden. Nordhavn kan i den forstand forstås som en heterogen postkortverden, der i modsætning til en klassisk formidling af det historiske København giver indtryk af noget selvudslettende og midlertidigt monumentalt. 13 Havnens skulpturelle variationer over et heterogent formsprog kan desuden betragtes ud fra ophobningen som moderne skulpturelt fænomen (Skytte 8). Hvor Smithsons entropibegreb beskriver de havnemonumenter, der udtrykker det formløse som gradvis opløsning, kan ophobningen karakterisere de kompositte havneobjekter og det modsatte aspekt af entropien: det formløse som tiltagende rodeprincip. Hvor første monumenttype forsvinder i takt med tiden, vokser ophobningen. Og hvor det selvudslettende monument bliver gradvist mere forskelsløst, forøges ophobningens materielle kontraster og sammenstød. Begge monumenttyper udtrykker imidlertid noget grundlæggende heterogent og åbner op for en række nye skulpturelle udtryk, der anviser en alternativ tilgang til det historiske og klassiske skulpturelle enhedsideal.

13 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 97 På Nordhavn møder man aldrig de samme former de forandres konstant og visse steder er det tydeligt at se, hvordan forbipasserende interagerer i ophobningsprocessen ved at skabe nye kombinationer af de efterladte objekter. Havnens ophobninger tilbyder dermed en taktil og legende tilgang til det skulpturelle, idet de løsrevne materialer ansporer til en kreativ undersøgelse af de uendelige forandrings- og organiseringsmuligheder. Dermed aktiverer ophobningen også en dobbelt historisk erfaring, idet beskueren på den ene side genkender en række historiske spor fra det fortidige havnemiljø og på den anden side oplever, hvordan ophobningens foranderlige blandingsformer uundgåeligt skaber en række historisk ukorrekte nye relationer og betydninger (Skytte 46-47). De skulpturelle konglomerater udlægger således historien som en ikke-hierarkisk forandrings-, fortolknings- og konstruktionsproces, hvor det historieskrivende tyngdepunkt placeres i samtiden og hos subjektet. Nordhavns skulpturelle landskab udgør i den forstand et forskydende organiseringsprincip, der tildeler den forbipasserende en aktiv rolle skulpturel så vel som historisk i hvad man kunne kalde en heterogen kombinatorik og uafsluttet fortælling om havnen. 4. Terrain-vague Vi er nu kommet til det yderste af Nordhavn, den fjerde type og Krakkortets hvide landskab: Et tomt terrain-vague, der hverken kan kategoriseres som natur, losseplads eller by. 14 Området bærer præg af naturovertaget ruinpark med et gigantisk bassin, et rustent slusesystem og tilhørende fabrikshal i stor skala med høje, nu tørlagte betonkanaler. Dette er resterne fra 1990 ernes støbning og udslusning af de voluminøse elementer til Øresundsbroen. Mest imponerende er det yderste slusesystem, der som en rustrød ruin stadig holder vandet tilbage og via en sammenstyrtende, stejl trappe fører til et højtbeliggende udsigtspunkt. Heroppe fortsætter de entropiske jernmasser med et faldefærdigt trappesystem, der rejser sig flere meter over vandoverfladen og udgør en svimlende linedans over slusens afgrund. Du drømmer om et andet sted, står der med graffiti på broens indgangsparti, hvilket giver passagen over havnebassinet et ekstra rituelt præg, der ikke alene udfordrer kroppens balance, men også føjer et refleksivt niveau til den rumlige overskridelse. Toppen af den forladte industrihavn føles unægtelig som et radikalt anderledes sted, hvor det er muligt at betragte hele Nordhavn og det resterende København fra 13 Se også billedkunstneren Villy Ørskov, der i ligeledes i 1960 erne afsøger byens bagside for skulpturelle mikroprocesser (Ørskov). 14 Begrebet terrain-vague udtrykker noget undvigende, der falder uden for de traditionelle landskabskategorier, og kan med Villy Ørskovs definition meget præcist betegne, hvad jeg kalder byens heterogene bagside med Nordhavnen som udgangspunkt: Ligesom alle byer (af nogen alder) har deres pragtbygninger [ ], deres stolthed, har de også deres skam, disse vage terræner [ ], som er uden navne og betegnelser på bykortene. [ ] Terrain-vague er derfor det sted (eller ikke-stedet), som byen vender ryggen til, et anti-miljø, antitesen til Rådhuspladsen (Ørskov 17-18).

14 98 K&K Kultur&Klasse F i g. 1 3, 1 4, 1 5, 1 6. H e t e r o g e n t y p e n r. 4 : Te r r a i n -Va g u e. ( F o t o : H e l e n e S c h y t t e r ) en uvant vinkel. Refshaleøens fabrikshaller, som ellers ligger i den modsatte ende af byen, befinder sig overraskende tæt på få hundrede meter på den anden side af vandet. Hvor industrien plejer at udgøre byens bagtæppe, udgør havnen nu forgrunden i det københavnske panorama. Et omvendt tableau, hvor havnearealernes funktionstømte landskab har trængt byens historiske centrum i baggrunden, mens de gigantiske container- og krydstogtskibe glider forbi som stedvise påmindelser om Nordhavns sidste havneaktivitet. Krydstogtskibenes hvide etager, der ligner hele byer, kunne faktisk minde om ikonografiske spejlinger af fremtidens Nordhavn og foregribe havnens transformation til boligområde. I det hele taget indbyder dette yderste Nordhavn til urban refleksion. Hvor vil du helst bo? spørger en anonym graffitimaler, alt imens Nordhavnstippen ligger udstrakt som et horisontalt ingenmandsland: Et liminalt og ekskluderet tomrum, der tilbyder en radikal landskabserfaring og et anderledes blik på det velkendte København.

15 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 99 Nordhavn som heterotopi Oplevelsen af et eksternt sted, der muliggør betragtningen af den etablerede orden fra nye vinkler, kan perspektiveres til Michel Foucaults begreb om heterotopien, der betegnes som: virkelige steder, faktiske steder, steder som aftegnes ved selve samfundsdannelsen, og som er en slags mod-placeringer, en slags faktisk realiserede utopier, hvori de virkelige placeringer, alle de andre virkelige placeringer, som man kan finde inden for kulturen, på én gang er repræsenterede, anfægtede og omvendte, en slags steder som er uden for alle steder, også selvom de faktisk kan lokaliseres. (Foucault 90) Heterotopien kan forstås som en type rum, der på én gang udtrykker noget radikalt anderledes og samtidig reflekterer dets omgivelser. En form for andre rum, som på én gang anfægter og indgår i det etablerede samfund og således muliggør et på samme tid forskudt og fortættet billede af helheden. Heterotopiens spejling rummer derfor et vigtigt selvrefleksivt aspekt med liminale kvaliteter, da samfundet og subjektet her oplever sig selv i vekselvirkningen mellem et faktisk, historisk rum og en irreel, legende uvirkelighed, hvad der foruden at aktivere forestillingsevnen tilskynder jeget til at rekonstituere sig selv og sit sted. Nordhavns funktionstomme landskab kan i forlængelse heraf fortolkes som stedet for en heterotopisk spejling og omvending af det velkendte København. En modplacering, der giver os mulighed for at danne uventede sammenhænge og se byen i et nyt perspektiv. 15 Foruden dette urbane refleksionspotentiale udgør det nordhavnske terrainvague stedet for en række alternative praksisformer på et konkret plan. Nordhavns ingen- og allemandsland benyttes bl.a. af folk, der griller, fotograferer, fisker, lufter hund, laver graffiti, bygger svedehytter, kravler over hegn, overnatter, går ture, drikker øl osv. I modsætning til hvad man kunne kalde den homogene offentligheds kontrollerede og kapitaliserede byrum kan havnens betydningstømte wasteland forstås som et alternativt offentligt rum, der tiltrækker en række aktiviteter af umiddelbar hverdagslig, rekreativ eller marginaliseret karakter. Byens bagsider muliggør med andre ord en række af de urbane begivenheds- og subkulturer, som i stadigt stigende grad har vanskeligt ved at passe ind i byrummets kontrollerede scenografi, og som ud fra et homogent samfundssynspunkt opfattes som forstyrrende og fremmede. 16 Fra en heterogen betragtningsvinkel kan samme praksisser 15 Den spanske arkitekt Solá-Morales betragter byens ekskluderede tomrum som genspejlinger af det moderne subjekts fortrængninger og fremmedgjorthed over for byen, den Anden og sig selv. Ifølge Solá-Morales rummer byens terrain-vague derfor også et selvrefleksivt potentiale, idet subjektet her erfarer det fremmede på et alment materialiseret plan (Solá- Morales 120). 16 Se også Tom Nielsens betragtninger om overskudslandskabets alternative forbrug (Nielsen ).

16 100 K&K Kultur&Klasse imidlertid fortolkes som et positivt urbant engagement, der bidrager til det offentlige bylivs mangfoldighed og etableringen af nye urbane paradigmer. 17 Det yderste Nordhavn kan således forstås som et ikke-defineret byrum, der opfordrer til udforskningen af noget urbant marginalt og udfordrer vores forestillinger om den velkendte by. Den heterogene som planlægningsparameter? Nordhavn byder i vid udstrækning på en radikalt anderledes urban oplevelse på både et rumligt, refleksivt og sociokulturelt plan. Selvom der umiddelbart er stor forskel på typerne ruin, skur, skulptur og terrain-vague, udtrykker disse en æstetisk og kulturel andethed, der udfordrer byens homogene idealer og tilbyder en heterogen identifikation. Samtidig kan havnetypologien ses som fire variationer over temaerne eksklusion, monstrøsitet, chok og entropi, der tilsammen danner en heterogen skala. Bevægelsen over Nordhavn beskriver en trinvis erfaring af det formløse, hvor industriarkitekturen udtrykker et minimum, mens havneskuret, de skulpturelle rester og terrain-vague-landskabet i stigende grad afspejler noget formafvigende, selvudslettende, betydningsforskydende og amorft. I forlængelse af diskussionen om den værdiplurale by kan det heterogene således i første omgang betragtes som en urbanistisk praksis, hvor det heterogene potentiale består i selve erfaringen af det heterogene sted, overskridelsen af det velkendte byrum og bevidstgørelsen om det urbane systems dynamik (Nielsen 196). Omvendt åbner det såkaldte paradigmeskifte 18 op for at medtænke det uformelle og uforudsigelige i den formelle byplanlægning og således tillade en højere grad af vekselvirkning mellem det heterogene og homogene. Midlertidige byrum, lowbudget-bevaring, æstetisering af funktionstømte bygninger samt additive byggeprocesser er alle eksempler på en planlægning, der udfordrer den rationelle bys æstetiske hierarkier, tilgodeser et minimum af renovering, inkluderer foranderlighed som et aktiv i byudvikling, og som dermed giver mulighed for et varieret byrum med heterogent tilsnit. 19 I en postindustriel kontekst med homogeniserede havnefronter på stribe kan en heterogen analyse med blik for byens heterogene rum- og livskvaliteter således indgå i den kulturelle byudvikling ved at udpege kvaliteterne ved de byområder, 17 Subkulturelle aktiviteter som skateboarding, graffiti og urban exploration er netop kendetegnet ved en direkte fysisk og æstetisk udforskning og overskridelse af byrummets velkendte grænser og kan desuden betragtes som en essentiel del af storbylivets forskellighed og urbane dynamik (Sennett ). 18 Jeg henviser her til arkitekt Peter Schultz Jørgensens term, da denne sammenfatter tendensen til at revurdere det æstetiske planlægningsparadigme og medtænke det fremmede i det kendte, sådan som eksempelvis det Realdania-finansierede udviklingsprojekt Byens rum lancerer (Jørgensen 38-48). 19 Disse strategier understreger byudvikling som en ufærdig, åben og kontinuerlig proces med genbrug af bygninger af forskellig æstetiske standarder, en revurdering af de æstetiske hierarkier samt midlertidig og varig anvendelse af ikke-istandsatte og ikke-pæne bygninger til kulturelle og brugerinddragende formål (Jørgensen 38-48; Pløger 52-62; Carlberg og Christensen 48-61).

17 Helene Schytter Havnen og det heterogene byrum 101 der står i udviklingsmæssig venteposition, og understrege det formløse som en modstandsgivende og æstetisk planlægningsfaktor, der gør byen til en sanselig og usamtidig oplevelse. L I T T E R A T U R H E N V I S N I N G E R Bataille, Georges. Arkitektur. Den Hovedløse Batailles kosmologi. Red. Birgit Højgård Jensen. Århus: Forlaget Anis, Bataille, Georges. Landskabet. Den Hovedløse Batailles kosmologi. Red. Birgit Højgård Jensen. Århus: Forlaget Anis, Bataille, Georges. Naturens udskejelser. Den Hovedløse Batailles kosmologi. Red. Birgit Højgård Jensen. Århus: Forlaget Anis, Bataille, Georges. Fascismens psykologiske struktur. Excesser. Om Georges Bataille. Red. René Rasmussen & Asger Sørensen. Århus: Modtryk, Bataille, Georges. Informe. Citeret i Bois, Yve-Allain og Rosalind Krauss: Formless. A User s Guide. New York: Zone Books, Bataille, Georges. The Use Value of D.A.F. De Sade. Visions of Excess. Red. Allan Stoekl. Minneapolis: University of Minnesota Press, Bois, Yve-Allain og Rosalind Krauss. Formless. A User s Guide. New York: Zone Books, Burke, Edmund. A Philosophical Enquiry into the Sublime and Beautyful. New York: Routledge, By & Havn A/S. Carlberg, Nicolai og Søren Møller Christensen. Byliv og havnefront. København: Museum Tusculanums Forlag, Christensen, René Schrøder. Danske erhvervshavne Den jyske Historiker (2009): Foucault, Michel. Andre rum. Slagmark nr. 27. Århus: Modtryk, Google. Hage, Johan og Jesper Møller. Planlægningsutopi og skrøbelig oase rejse på Nordhavnens halvø. Hovedstaden 2-3, (2001): Hoff, Carsten og Susanne Ussing. Huse for mennesker. Om organisk byggeri. København: Forlaget Beboertryk, Hollier, Dennis. Against Architecture. Cambridge: MIT Press, Hvilsby, Søren Holm og Pernille Skov. Christianias skurvognsmorfologier. Forankring i forandring. Christiania og bevaring som ressource i byomdannelse. Red. Svava Riesto. Århus: Arkitektens Forlag, Jacobsen, Lise Skytte: Ophobninger. Moderne skulpturelle fænomener. København: Forlaget politisk revy, Jørgensen, Casper og Morten Pedersen. Indledning. Den jyske Historiker (2009): Jørgensen, Peter Schultz. Den foranderlige by. Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling. Red. Jan Bruun Jensen. København: Forlaget BOGVÆRKET, KRAK. Kraks minikort København København: Eniro Danmark A/S, 2008.

18 102 K&K Kultur&Klasse Kulturarvsstyrelsen. Nielsen, Tom. Formløs. Den moderne bys overskudslandskaber. Århus: Arkitektskolens Forlag, Pevsner, Nicolaus. Europas arkitekturhistorie. København: Politikens Forlag A/S, Pløger, John. Midlertidige byrum. Byens rum 1 Det fremmede i det kendte. Red. Helle Juul. København: Arkitekturforlaget B, Sennett, Richard. Et samfund hvor man ser hinanden. Byens rum 1 Det fremmede i det kendte. Red. Helle Juul. København: Arkitekturforlaget B, Sestoft, Jørgen. Danmarks arkitektur. Arbejdets bygninger. København: Gyldendal, Smithson, Robert. A Tour of the Monuments of Passaic. Los Angeles: University of California Press, Solá-Morales, Ignasi de. Terrain Vague. Anyplace. Red. Cynthia C. Davidson. New York: Anyone Corporation, Turner, Victor. Variations on the theme of liminality. Secular Ritual. Red. Sally F. Moore og Barbara G. Myerhoff. Amsterdam: Van Gorcum, Ørskov, Villy. Terrain-Vague. København: Borgen, 1992.

HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI

HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI HELENE SCHYTTER HAVNEN OG DET HETEROGENE BYRUM NORDHAVN BETRAGTET GENNEM GEORGES BATAILLES HETEROLOGI Nordhavn i København er stedet for næste etape i revitaliseringen af de københavnske havnefronter.

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

SILO-kollegiet. Opgaveformulering. Afgang, efterår 2011. Vejleder: Lars Bock Studio: Transformation Cultural Herritage. Niels Barnow Stud.nr.

SILO-kollegiet. Opgaveformulering. Afgang, efterår 2011. Vejleder: Lars Bock Studio: Transformation Cultural Herritage. Niels Barnow Stud.nr. Opgaveformulering. Afgang, efterår 2011. SILO-kollegiet Transformation af nationalt industriminde til studiebolig i Århus havn. Niels Barnow Stud.nr. 303118 Vejleder: Lars Bock Studio: Transformation Cultural

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL

ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL 25.-27. MAJ 2012 ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL Odense Havnekulturfestival fungerer som et kulturelt mødested for vækstlagene og det professionelle i Odense og på Fyn, og derudover

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Bo Fisker Afdelingsleder og planchef DGI Facilitetsudvikling d. 24. januar 2017 i Odense Idrætspark

Bo Fisker Afdelingsleder og planchef DGI Facilitetsudvikling d. 24. januar 2017 i Odense Idrætspark Bevægelse i alle planer Udviklingsplaner - masterplaner for idrætsfaciliteter. Hvordan kan det gribes an, og hvad skal man være opmærksom på? Skal man have en samlet plan/masterplan eller er det brugernes

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål. artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS Møde i Advisory Board 10./11. august 2016 Vilkår og virkelighed dilemmaer i udviklingen af Sydhavnen Bente Lykke Sørensen, Bolig og Projektudvikling Aarhus Kommune et godt sted

Læs mere

1 Charlotte Algreen, Algreen Arkitekter MAA Esben Klemann, skulptør

1 Charlotte Algreen, Algreen Arkitekter MAA Esben Klemann, skulptør Forslag til en kunstnerisk bearbejdning af Rønne Privatskoles indgangsparti. Med dette forslag ønsker vi at rense skolens indgangsparti så den i fremtiden vil tage mere åbent, rent og moderne imod. Vi

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Skulpturen som mit redskab

Skulpturen som mit redskab Skulpturen som mit redskab I mine værker undersøger jeg grundvilkåret at være her i verden. Værkerne er ofte konkrete åbne strukturer. Aftryk og spor fra processen er en essentiel del af skulpturernes

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv. GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

Byens dynamik og det umuliges kunst

Byens dynamik og det umuliges kunst Byens dynamik og det umuliges kunst Det bypolitiske paradigme Vækst, velfærd og... Politisk urbanitet Hverdagsliv Reclaiming urbanity:groth/corijn, Doron, Christiaanse Det bypolitiske paradigme - det muliges

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere