SKELETTERNE FORTÆLLER

Transkript

1 SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1

2 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12 Knoglebrud og hugspor...13 Spedalskhed...14 Syfilis...17 Skema til registrering af skeletter

3 Skelettets opbygning og funktion Menneskets skelet fungerer som et stativ i kroppen, hvor muskler og sener fæster sig til. Skelettet og musklerne samarbejder og holder kroppen oprejst. Skelettet har en række vigtige funktioner i kroppen: 1. Beskyttelse. Skelettet beskytter de bløde indre organer. 2. Bevægelse. Musklerne er fæstet til knoglerne på en sådan måde, at når musklerne trækker sig sammen, bøjes eller strækkes knogleleddene, så kroppen kan bevæge sig. 3. Depot. Skelettet fungerer som kroppens kalklager og er depot for andre af kroppens mineraler, og i de store knogler produceres de røde blodceller. Alt sammen er vigtigt for, at kroppen kan fungere. Skelettet består hos voksne af 206 knogler. Nogle har flere eller færre knogler, hvis der findes ekstra knogler i f.eks. hænder og fødder eller i ryggen. 3

4 Kønsbestemmelse Kønsforskelle mellem mænd og kvinder udvikles i løbet af puberteten, så hos børn op til ca. 15 års alderen kan kønnet ikke bestemmes ud fra skelettet. Hos voksne ses forskellene mellem mænd og kvinder især på kraniet og bækkenet. Kraniet Mand Kvinde Underkæbes vinkel Mand: retvinklet kvinde: stor vinkel Hage Mand: kantet, høj Kvinde: spids, lav Øjenbrynsbuer Mand: store Kvinder: små Øreknude Mand: bred, lang Kvinde: smal, kort 4

5 Bækkenet Mand Kvinde Mand: smalt Kvinde: bredt Store indskæring Mand: smal Kvinde: bred Vinklen ved skambenet Mand: lille Kvinde: stor Resten af skelettet Her ses at mænd generelt har længere knogler og større led end kvinder. Desuden har mænd større muskeltilhæftninger og dermed kraftigere knogler end kvinder. 5

6 Aldersbestemmelse Børn Knogleendernes påvoksningstidspunkt 6

7 Tandudvikling Tændernes frembrud i kæben (ikke i det bløde væv) Gruppe 1: 2 4 år Gruppe 2: 4 8 år Gruppe 3: 7 11 år Gruppe 4: 9,5 14,5 år Gruppe 5: år 7

8 Voksne Skinnebenets knoglefremspring Afrundet Kvinder: under 35 Mænd: under 25 Skarpkantet Kvinder: over 35 Mænd: over 25 8

9 Lårbenshovedets fordybning Glat, evt. med en lille kant Kvinder: under 35 Mænd: under 30 Skarp hævet kant Kvinder: over 35 Mænd: over 30 9

10 Fordybning øverst på lårbenet Glat Kvinder: under 50 Mænd: under 40 Små spidse knoglefremspring Kvinder: over 50 Mænd: over 40 10

11 Lårbenets knoglekam Afrundet Kvinder: under 30 Mænd: under 22 Skarp og irregulær Kvinder: over 30 Mænd: over 21 11

12 Ledforandringer Læbedannelse ses langs kanten af knogleender og på ryghvirvelfladers kant. Blankpolering ses på knoglernes ledflader og opstår når brusken mellem to knogler slides ned, så de to knogler gnider direkte på hinanden. Betændelse/slidgigt ses på knoglernes ledflader, som små huller og porøsitet pga. betændelse i ledhulen. 12

13 Knoglebrud og hugspor Knoglebrud betegner den type forandringer i skelettet, som sker i forbindelse med traumatisk hændelser, hvor knogler brækker. Hugspor er læsioner påført knoglerne med en enten skarpbladet eller en stump genstand. Denne type læsioner knytter sig til krig, voldelige overfald og halshugninger. Helede knoglebrud der dannes nyt knoglevæv ved bruddet, hvilket viser, at skaden skete noget tid inden individet døde. Ikke helede knoglebrud der er ikke tegn på nyt knoglevæv ved bruddet, hvilket viser, at skaden skete på dødstidspunktet. 13

14 Helede hugspor der dannes nyt knoglevæv i og omkring huglæsionen, så læsionen får runde kanter. Læsionen blev påført noget tid inden individet døde. Ikke helede hugspor læsionen har skarpe kanter og skærefladen i knoglen er blank, hvis der er tale om en skarpbladet genstand. 14

15 Spedalskhed Spedalskhed fandtes i Østen og Mellemøsten før Kristi fødsel. Herfra spredtes den til Sydeuropa og op gennem Europa. Sygdommen kom sandsynligvis til Danmark og Skandinavien omkring år 500 e.kr, og blev især udbredt i middelalderens Danmark. Sygdommen var på sit højeste i 1200-tallet, hvor man oprettede spedalskhedshospitaler kaldet Skt. Jørgensgårde. Her isolerede man de syge, så smitten ikke spredte sig. Spedalskhed opstår pga. smitte med en bestemt bakterie, som overføres ved indånding, kontakt via hud eller indtrængen gennem slimhinder. Bakterien formerer sig i kroppens køligste dele i de yderste ekstremiteter og i ansigtet. Når kroppens immunforsvar svækkes, kommer sygdommen i udbrud. Nu påvirker bakterien kroppens nerver, så den smittede mister sin motoriske kontrol og følesansen. Man kan leve mange år med spedalskhed, og man dør ikke af spedalskhed men af andre sygdomme, der støder til. Knogleforandringer Spedalskhed påvirker knoglerne i næsen, ganen, underbenene samt på hænder og fødder. Nogle af knogleforandringerne ses også ved andre sygdomme, så kun når flere af stederne i skelettet er påvirket, ved man med sikkerhed, at den døde havde spedalskhed. Næsehulens kant og knoglespidsen i næsehulen Normalt ansigtsskelet Ansigtsskelet med spedalskhed 15

16 Ganen Normal gane Gane med spedalskhed Underben Normalt lægben Lægben med spedalskhed 16

17 Fodknogler Fodknogler med spedalskhed Syfilis Syfilis er en kønssygdom, der skyldes en bakterie, som smitter ved direkte kontakt mellem syfilissår og slimhinden på kønsorganerne. Man mener, at sygdommen blev bragt til Europa med Columbus mænd, da de i 1493 vendte tilbage fra den første rejse til Amerika. Sømændene blev smittet gennem seksuel kontakt med de indfødte indianere. Knoglefund tyder dog på, at en sygdom tæt beslægtet med syfilis fandtes i Europa, i tiden inden Columbus opdagede Amerika. En syfilisepidemi hærgede Europa fra slutningen af 1490 erne. I løbet af tallet fandt man ud af, at syfilis smittede gennem seksuel kontakt. Man lukkede derfor badstuerne, hvor der var fælles bad for kvinder og mænd, og sygdomssmitten kom under kontrol. Fra 1800-tallet, hvor byerne oplevede en stor stigning i indbyggertallet og dermed også i antallet af prostituerede kvinder, blev syfilis igen udbredt. Man kan være syg af syfilis i mange år, hvor sygdommen udvikler sig i flere stadier med hvileperioder ind imellem. I slutstadiet af syfilis bliver vævet i bl.a. hjerte, blodkar og nerver ødelagt, det er også i dette stadie, at knoglerne påvirkes. Frem til 1900-tallet bestod behandlingen af syfilis overvejende af smørekurer, indåndingskurer og drikkekurer lavet af bl.a. kviksølv, svinefedt og forskellige urter. 17

18 Fra ca behandlede man syfilis med medicin, men først med penicillinets opdagelse i 1940'erne blev behandlingen effektiv. Knogleforandringer Syfilis kan påvirke alle knogler i skelettet, men forandringerne ses især på kraniet og de lange knogler. Som med spedalskhed gælder, at nogle af knogleforandringerne ses ved andre sygdomme, så kun når flere af stederne i skelettet er påvirket, ved man med sikkerhed, at den døde havde syfilis. Kranium Normalt kranium Kranium med huller pga. syfilis Kranium med ophelede huller pga. syfilis 18

19 Arme Normal overarmsknogle Overarmsknogle med syfilis Normalt albueben Albueben med syfilis 19

20 Ben Normalt lårben Lårben med syfilis Normalt skinneben Skinneben med syfilis 20

21 Skema til registrering af skeletter Skeletnummer: Kønsbestemmelse Kranium Bækken Øvrige skelet Kvinde Mand Samlet vurdering af kønnet: Aldersbestemmelse børn Gruppe 1: 2-4 år Gruppe 2: 4 8 år Gruppe 3: 7 11 år Gruppe 4: 9,5 14,5 år Gruppe 5: år Aldersbestemmelse voksne Knoglefremspring på skinneben Lårbenshovedets fordybning Fordybning øverst på lårbenet Knoglekam Ung Gammel Samlet vurdering af alderen: år Ledforandringer Ryg Arme Ben Negativ Positiv Knoglebrud og hugspor Kranie Ryg og ribben Arme Ben Negativ Positiv Spedalskhed Næsehulens kant Knoglespids i næsen Ganen Underben Fodknogler Negativ Positiv Syfilis Kranium Arme Ben Negativ Positiv 21

22 22