ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors Stud.mag. Michelle Haugaard Andersen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervision: Dr.med. Jesper Boldsen (jboldsen@health.sdu.dk) Ph.d. Dorthe Dangvard Pedersen (dopedersen@health.sdu.dk) ADBOU 2017

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skeletmaterialet... 3 Bevaringstilstand... 4 Kønsestimering... 5 Aldersestimering... 6 Individernes højde...10 Kobberspor...10 Tandforhold...11 Emaljehypoplasi...11 Karies...12 Sygdomsforandringer...13 Spedalskhed...13 Tuberkulose...14 Treponematose...15 Fokal osteolytisk sygdom (FOS)...16 Gigtrelaterede forandringer...17 Frakturer...18 Løsfund...19 Sammenfatning...20 Litteratur...21 Appendiks 1: Kvantitativ bevaring...23 Appendiks 2: Kvalitativ bevaring...24 Appendiks 3: Kønsfordeling...25 Appendiks 4: Aldersfordeling...26 Appendiks 5: Tandsygdomme...27 Appendiks 6: Patologi...28 Skeletliste primærindivider

3 Indledning I perioden den 3. november til den 18. december 2015 foretog Museum Thy en udgravning af Toftegade i Nykøbing Mors i forbindelse med en udvidelse af Nykøbing Mors Menighedsråds kirkecenter. Området var tidligere en kirkegård, men blev i årene mellem 1677 og 1860 udlagt til matrikel og bebygget. Bygningerne blev nedrevet i sommeren Tidligere udgravning af nabogrunden og de arkæologiske forundersøgelser indikerede, at der var mellem 45 og 90 begravelser i udgravningsområdet (Udgravningsrapport 2015:3+6). Figur 1. Oversigtskort Toftegade Skeletmaterialet Skeletmaterialet fra Toftegade er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave (primærindividerne), løse knogler fundet i gravfyld og løse knogler fundet på tværs af kontekstlag. På grunden blev der i alt udgravet 84 nedgravninger med begravelser, som tilsammen indeholdte 92 individer. Udgravningen viste, at koncentrationen af grave tiltog, jo tættere man kom på den gamle kirke, og der var flere begravelser oveni hinanden. Der observeredes en svag tendens til, at gravene lå i rækker mod nord-syd og øst-vest (Udgravningsrapport 2015:3). Generelt var knoglerne i så god stand, at hovedparten kunne tages op, og i mange af gravene blev der fundet kistespor (Udgravningsrapport 2015:6+8). 3

4 Figur 2. Grave med skeletter. Under hele udgravningen blev anvendt et fortløbende registreringssystem bestående af anlægsnumre (N ), gravnumre (G ) og fundnumre (x ). Alle erkendte nedgravninger blev målt ind med GPS, og der blev taget et fladefoto af hver nedgravning, før anlægget blev udgravet. Hver grav fik udfyldt et anlægs/skeletskema i felten, hvor de observerede data blev nedskrevet (Udgravningsrapport 2015:4-6). I denne antropologiske rapport præsenteres registreringer og analyser foretaget på det humane skeletmateriale, der blev fundet i forbindelse med udgravningen. Fokus er overvejende på de 92 primærindivider, mens der sidst i rapporten gives en kort gennemgang af de mindst 46 løsfundne individer fra primærgravenes gravfyld. Bevaringstilstand I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet noteret i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. 4

5 Den kvantitative bevaringsgrad inddeles i tre scorer: Score 1: Under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2: Mellem 1/3 og 2/3 dele af skelettet er bevaret. Score 3: Mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad inddeles ligeledes i tre scorer: Score 1: Dårligt bevaret skelet Score 2: Middel bevaret skelet Score 3: Godt bevaret skelet. Tabel 1. Antallet af primærindivider inddelt efter bevaringsgrad. Bevaringsgrad Kvantitativ Kvalitativ I alt Tabel 1 viser, at den kvantitative bevaringstilstand er næsten ligeligt fordelt på de tre bevaringsgrader. Det ses at den kvalitative bevaringsgrad generelt er ret god for skeletterne, hvor kun 10 individer er dårligt bevaret. Bevaringsforholdene for de enkelte skeletter ses i appendiks 1 og 2. Kønsestimering Kønsestimering blev foretaget ved at vurdere forskellige kønsindikatorer i henholdsvis kraniet, bækkenet og det postkranielle skelet. Kønsestimering blev foretaget for alle individer, hvor bækkenet er fusioneret i acetabulum, hvilket sker omring 16 års alderen (Bass 1995). I kraniet vurderes morfologien af øjebrynsbuen, pandebenet og knoglefremspringet bag øret samt nakkebenets muskelhæftning, vinklen på underkæbens kant og hagefremspringet (Lynnerup et al. 2008:89-91). I bækkenet undersøges vinklen ved både den store indskæring i de to bækkenskåle og ved symphysis pubicus (Lynnerup et al. 2008:92-93). Sidst vurderes størrelsen af det postkranielle skelet og i den forbindelse størrelsen på humerus caput og femur caput. 5

6 Kønsestimeringen foretages ud fra følgende koder (ADBOU 2012:6): 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmelig/barn 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi I analysen samles koderne 1 og 2 til mand og 6 og 7 til kvinde, mens 3, 4 og 5 er henholdsvis ubestemmeligt køn og barn. Ubestemmeligt køn skyldes ofte dårlig bevaring, hvor knogler med flest kønsindikatorer enten ikke er tilstede eller viser modstridende eller ikke tydelig nok morfologi til med sikkerhed at kunne estimere kønnet. Tabel 2. Primærindivider fordelt efter køn. Køn Antal Børn 9 Kvinder 27 Mænd 44 Ubestemmeligt køn (voksne) 12 I alt 92 Tabel 2 viser kønsfordelingen blandt de 92 primærindivider. Hos de 80 individer hvor køn kan bestemmer er 9 børn (11%), 27 kvinder (34%) og 44 mænd (55%). Det ses, at der er en overvægt af mænd blandt skeletterne. Dette er meget normalt, da mænds skeletter oftere er bevaret end kvinde- og børneskeletter, da disse er større og mere robuste. I appendiks 3 er angivet kønnet for de enkelte individer. Aldersestimering Aldersestimering hos børn og unge individer foretages ud fra tandudvikling og ledendernes påvoksning, begge dele sker ved relativt præcise aldre, hvorfor alderen her kan vurderes med et lille aldersinterval (ADBOU 2015:13-16). 6

7 Hos voksne individer er aldersestimering mere kompliceret. Ud fra skeletmateriale kan den biologiske alder vurderes, men da denne påvirkes af individuelle aktivitetesspor, er der stor usikkerhed om den reelt stemmer overens med individets kronologiske alder (Lynnerup et al. 2008:69). For aldersestimering af de voksne skeletter har jeg set på aldersrelaterede forandringer ved muskelhæftninger og ledforandringer i hele skelettet, specielt femur (lårbenet) indeholder mange aldersindikatorer og er ofte godt bevaret (Tarp 2009). Den visuelle gennemgang af skelettet munder ud i en minimum alder og maksimum alder, et aldersinterval der giver en gennemsnitsalder, som jeg anvender til analyserne i denne rapport. Individer med en gennemsnitsalder under 16 år regnes for børn, mens individer med alderen 16 eller derover regnes for voksen. I tabel 3 ses de udregnede gennemsnitsaldre for de 92 primærindivider. Tabel 3. Primærindividernes aldersfordeling. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Min. alder Maks. alder Alle 92 37,0 13,17-0,5 65,0 Voksne 83 40,3 9,09 17,5 65,0 Børn 9 7,2 4,12-0,5 13,5 Kvinder 27 40,8 8,69 17,5 57,0 Mænd 44 39,7 9,90 19,5 65,0 Ukendt køn 12 41,1 2,03 30,5 50,0 7

8 Figur 3. Histogram over aldersfordelingen. Figur 3 viser fordelingen af alderen ved døden hos de 92 individer. Ved at lave histogrammer opdelt i mænd og kvinder undersøges aldersfordelingen yderligere. Figur 4 viser aldersfordelingen for kvinder, mens figur 5 viser aldersfordelingen for mænd. Det ses at aldersfordelingen for kønnene er relativt ens. Figur 5. Aldersfordeling kvinder. Figur 4. Aldersfordeling mænd. 8

9 Gennemsnitsalderen for alle primærindividerne er 37 år, mens den for voksne individer er 40,3 år. Mænd dør med en gennemsnitsalder på 39,7 år, men kvinder lever et år længere og opnår en gennemsnitsalder på 40,8 år. Standardafvigelsen, altså spredningen af de registrerede aldre, er stort set ens. I appendiks 4 er angivet aldersfordelingen for de enkelte primærskeletter. Gennemsnitsalderen for alle individer inkluderer både børn og voksne, og er derved stærkt afhængig af fertilitet og børnedødelighed i et givent samfund. Hvis der fødes mange børn, vil der også dø mange børn, og gennemsnitsalderen vil følgelig være lav. Gennemsnitsalderen for alle individer kan derfor udtrykkes som en forventet levealder ved fødsel. De døde formodes at være begravet fra 1600-tallet til kirkegården blev nedlagt i 1800-tallet (Udgravningsrapport 2015:10). I efterreformatorisk tid var den forventede levealder ved fødslen mellem år (Johansen 2002), hvilket stemmer overens med den udregnede gennemsnitsalder i tabel 3. Gennemsnitsalderen for voksne inkluderer derimod udelukkende individer, der har overlevet til deres 16. leveår og påvirkes derfor ikke i samme grad af fertilitet og børnedødelighed. Individer, der overlever deres 16 år, har derfor en forventet levetid på 40,3 år mod den forventede levetid ved fødslen på 37,0 år. De to gennemsnitsaldre udtrykker altså forskellige ting, hvilket er vigtigt at have in mente, hvis man ønsker at sammenligne forskellige befolkninger. Figur 6. Skelet i grav G123. Nyfødt, yngste primærindivid. Foto: Michelle Haugaard Andersen 9

10 Individernes højde Ved at måle individets længde i graven fra toppen af kraniet til den distale ende af talus (springbenet) kan man opnå viden om individets højde (Boldsen 1984). I tabel 4 ses gennemsnitshøjden for mænd og kvinder. Gennemsnitshøjden for de 33 primærindivider med målt højde i graven er 156,2 cm. For kvinderne er gennemsnitshøjden 148,6 cm, mens den for mændene er 160,6 cm. Tabel 4. Primærindividernes højde. Køn Antal Gennemsnitshøjde Std. afvigelse Min. højde Maks. højde Voksne ,2 8, Kvinder ,6 7, Mænd ,6 6, Figur 7. Grav G178. Kranie med kobberspor og hårrest. Foto: Michelle Haugaard Andersen Kobberspor Enkelte af skeletterne fra Nykøbing Mors har spor efter en påvirkning af kobber eller kobberholdige metaller som eksempelvis bronze. Dette kommer til udtryk som en grøn eller grønbrunlig affarvning dér, hvor metallet har siddet ind mod kroppen. Kobberplamagerne kan stort set sidde over alt på skelettet, men ses især på kraniet og dér, hvor der bruges spænder eksempelvis 10

11 fra sko. Kobberfarvningen behøver dog ikke at stamme fra smykker eller andre pyntegenstande, men kan også stamme fra nåle, som har været brugt til lukning af ligposen. Tandforhold Generelt er individernes tænder meget slidte, kariesramte og der ses en del tandudfald. Dårlige tandforhold kendetegner især den efterreformatoriske periode, hvor kulhydrat- og sukkerindtag især ødelægger tænderne. Emaljehypoplasi Figur 8. Grav G115. Ældre mand uden tænder. Foto: Michelle Haugaard Andersen Emaljehypoplasi er uregelmæssigheder i tandemaljens tykkelse, der ses som en tydelig streg eller små huller vandret over tandkronen. Hypoplasier forårsages af fysiologiske forstyrrelser mens tanden dannes i kæben. Misdannelsen opstår når barnet i en periode udsættes for stress på grund af eksempelvis sygdom eller fejlernæring. Mineraliseringen af tanden reduceres i perioden, hvilket efterfølgende kan ses på tanden som en linje eller punktering i emaljen. Placeringen af emaljehypoplasien på tanden afhænger af, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig, da stresspåvirkningen forekom. Emalje hypoplasier kan dannes i både mælketænder og blivende tænder, men i takt med at børn bliver ældre og taber deres mælketænder forsvinder vidnesbyrdet om emaljehypoplasier i den tidligste barndom. Dette aspekt må medtages i en 11

12 eventuel kronologisk analyse af emaljehypoplasier. Et individ kan have flere emaljehypoplasier i samme tand svarende til flere perioder med stresspåvirkning, eller have flere emaljehypoplasier fordelt på forskellige tænder svarende enten til én periode, hvor flere tænder blev påvirket samtidig eller flere perioder, der påvirkede forskellige tænder. Emaljehypoplasier benyttes i en række studier som en generel stressindikator, der ikke er relateret specifikt til nogen patologisk tilstand (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998; Lindskog 2004; Ortner 2003). Emaljehypoplasier registreres på hjørnetanden i venstre side af overkæben. For at blive registreret som værende tilstede skal hypoplasien være synlig med det blotte øje. Kronen på den permanente hjørnetand dannes i alderen 6 mdr. til 7 år og kan altså oplyse om perioder af stress, der forekom i denne periode af et individs levealder. Tabel 5 angiver frekvensfordelingen af emaljehypoplasier hos børn og voksne. Hos de 45 primærindivider, hvor registreringen var mulig, findes emaljehypoplasi hos 10 individer svarende til 22,2%. Tabel 5. Frekvensfordeling af emaljehypoplasi hos børn, kvinder og mænd. Børn Kvinder Mænd Ukendt køn I alt Sum % positive 33,3 26,7 10,0 50,0 22,2 Karies Karies er huller i tænderne, der opstår når bakterier angriber og nedbryder tandens emalje eller dentin. Karies kan dannes i tændernes tyggeflade eller ved tandhalsen på indersiden, ydersiden eller mellem tænderne (Brothwell:1981, Lindskog:2004). Karies noteres for henholdsvis 6 års tanden, 12 års tanden og visdomstanden. Tabel 6 angiver frekvensfordelingen af karies hos børn og voksne. Hos de 53 primærindivider, hvor registreringen var mulig, findes karies hos 33 individer svarende til 62,3%. Det bemærkes at tænderne generelt er meget slidte, hvorfor det kan være svært at vurdere hvorvidt tandødelæggelsen skyldes karies eller generelt tandslid. Andelen af karies kan derfor være vurderet lidt for højt. I appendiks 5 er primærskeletterne, der har henholdsvis emaljehypoplasi og karies angivet. 12

13 Tabel 6 Frekvensfordeling af karies hos børn, kvinder og mænd Børn Kvinder Mænd Ukendt køn I alt Sum % positive 0,0 76,4 59,3 80,0 62,3 Sygdomsforandringer Kun få sygdomme efterlader spor i knoglerne. Eksempelvis kan epidemier fører til døden så hurtigt, at knoglepatologi ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den dengang levende befolkning. De patologiske forandringer, der findes på et skelets knogler, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Forandringerne vil dermed samlet set kunne bidrage til at tegne et bredt billede af helbredstilstanden hos de gravlagte. Skeletterne fra Nykøbing Mors er registreret for en række knogleforandringer, der knytter sig til tre forskellige kroniske sygdomme: spedalskhed, tuberkulose og treponematose (syfilis). Derudover registreres gigtrelaterede forandringer og knoglebrud. I appendiks 6 ses patologi for de enkelte skeletter. Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen var meget udbredt i Danmark i middelalderen, men fra midten af 1200-tallet oprettedes spedalskhedshospitalerne kaldet Skt. Jørgensgårde, hvori man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel og i begyndelsen af 1400-tallet, hvor der eksisterede 31 spedalskhedshospitaler i Danmark, var sygdommen tæt på udryddet i de større byer, men sås stadig på landet. Spedalskhedsbakterierne trives i kroppens køligere områder og skaber derfor infektion i næse/mund regionen, fibula og hånd- og fodknogler (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998, Boldsen 2007, Boldsen 2008, Ortner 2003). 76 primærindivider er blevet registreret for spedalskhed, hvilket kun indbefatter voksne individer, da smittede børn forventes at dø inden sygdommen påvirker knoglerne. Spedalskhed registreres 13

14 seks forskellige steder i skelettet, hvor især nedbrydning af knogle mellem næse og mund samt opsvulmede fibula er tydelige spedalskhedstegn. Hyppigheden af sygdommen i skeletmaterialet kan beregnes statistisk ved den såkaldte λ-metode (lambda metode) (Boldsen 2007). Beregningen viser et konfidensinterval mellem 0,0% og 3,2% hvor der er størst sandsynlighed for at 0,4%, hvilket betyder, at ingen af de registrerede primærindivider har spedalskhed. Figur 9. Grav G102. Tuberkulosetegn på hofteleddet og på øverste del af albuebenet. Foto: Michelle Haugaard Andersen Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier: Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker blandt andet gennem mælkeprodukter fra kvæg. Mycobacterium tuberculosis, der overføres mellem mennesker, hvilket overvejende sker via luftveje, hvorved lungerne påvirkes hurtigt efter smitte. Hvis den primære infektion i lungerne ikke heles, kan bakterien overføres til blodbanerne og dermed føres til andre organer og væv. Her kan sygdommen komme i udbrud flere år efter smitte, blandt andet hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, eventuelt på grund af fejlernæring eller andre sygdomme (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998, Ortner 2003). 62 primærindivider er blevet registreret for tuberkulose, og kun voksne individer er blevet registreret, da smittede børn overvejende forventes at dø inden sygdommen påvirker knoglerne. Tuberkulose registreres seks forskellige steder i skelettet, henholdsvis i hofteleddet, de thorakale og lumbale ryghvirvler, knæleddet, albueleddet og ribbenene. Hyppigheden af sygdommen i 14

15 skeletmaterialet kan beregnes statistisk ved den såkaldte τ-metode (tau metode) (Pedersen 2016). Beregningen viser et konfidensinterval mellem 71% og 100% hvor der er størst sandsynlighed for at 86%, af de registrerede primærindivider har tuberkulose, hvilket svarer til 53 individer. Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme, pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum. T. palladium forekommer i fire forskellige stammer, som ved mutation har ændret sig fra den oprindelige grundstamme. Sygdommen er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type treponematose, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen og frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis, og der er således usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i slutningen af middelalderen og frem til midten og slutningen af 1400-tallet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten, om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20% af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt skinnebenene ca. 70%. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede læsioner, der ligner ormehuller samt mindre dybe læsioner, der har stjerneform. I sygdommens hvileperiode heler læsionerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af skinnebenet, der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især lægbenet, lårbenet, kravebenet, overarmsknoglen, spolebenet og albuebenet, men stort set alle postkranielle knogler kan vise sygdomsrelaterede forandringer (Aufderheide og Rodríguez- Martín, 1998; Ortner, 2003; Humanosteologiske metoder, 2012). Hos de 65 primærindivider hvor en scoring var muligt, blev der fundet 15 individer med treponematoserelaterede forandringer svarende til 23% af de skeletter, hvor det var muligt at registrere for treponematose, heraf var 5 kvinder og 8 mænd. 15

16 Tabel 7. Skeletter med tegn på treponematose. Kvinder Mænd Ukendt køn I alt Sum % positive 23,8 22,2 25,0 23,0 Fokal osteolytisk sygdom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun med sikkerhed i dansk middelalderligt skeletmateriale. Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes både i det kompakte og det trabekulære (spongiøse) knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet må have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med FOS kan ellers let forveksles med post mortale forandringer på grund af eksempelvis planterødders påvirkning af knoglen i jorden. Da sygdommen ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med FOS ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske sygdomme ikke har 100% knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført på skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomiske baggrund for de gravlagte. Endvidere er læsioner med forbindelse til FOS observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner 2003: , Pedersen 2009, ADBOU 2015). Ud af de 64 primærindivider som kunne scores for FOS læsioner blev 9 individer scoret positiv, svarende til 14%. 16

17 Tabel 8. Skeletter med tegn på FOS. Kvinder Mænd Ukendt køn I alt Sum % positive 20,0 10,8 14,3 14,1 Gigtrelaterede forandringer Gigt omfatter de sygdomme, der giver smertefulde hævelser af led, og kaldes også artritis (ledbetændelse). De patologiske knogleforandringer relateret til gigt findes overvejende i form af osteoartritis (slidgigt) og i få tilfælde i form af reumatoid artritis (leddegigt). Osteoartritis er betegnelsen for nedbrydende ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Det ses som porøsitet i led og på corpus vertebralis (ryghvirvlers flade) samt dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger blandt andet af vertebra. Osteoartritis ses ofte som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opstår en eburnation (blankpolering) af de to ledflader, hvor knoglerne har direkte kontakt. Reumatoid artritis er en kronisk lidelse, hvor der dannes betændelse, især i leddenes bindevæv og brusk, der kan føre til deformering og nedbrydning af knoglevævet (Aufderheide & Rodríguez- Martín, 1998; Lindskog, 2004; Ortner, 2003). Tabel 9. Frekvensfordeling af gigtrelaterede forandringer fordelt på køn. Ukendt køn Kvinder Mænd I alt Sum % positive 33,3 5,0 19,4 15,9 I tabel 9 er angivet frekensen af gigtrelaterde forandringer fordelt på køn. Det ses, at 15,9% af individerne har gigtrelaterede forandringer i knoglerne - 5,0% er kvinder, 19,4% er mænd. Den store forskel på andelen hos mænd og kvinder, på trods af minimal forskel 17

18 i aldersfordelingen, tyder på, at mændene i samfundet har haft hårdere fysisk arbejde end kvinderne. Figur 10. Grav G125. Slidgigt på lårbenets hofteled. Foto: Michelle Haugaard Andersen Frakturer Brud i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke-helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget af vold. Vold ses blandt andet ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af vold med en stump genstand. Ved kirurgisk behandling ses amputationer af lemme knogler eller trepanationer i kraniet. Tabel 10. Frekvensfordeling af knoglebrud fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ukendt køn I alt Sum % positive 0,0 12,5 27,0 16,7 19,0 18

19 I tabel 10 er angivet frekvensen af knoglebrud fordelt på køn. Det ses, at 19% af de 73 primærindivider, hvor en registrering var mulig, havde knoglebrud. Tre kvinder og ti mænd har knoglebrud, hvilket stemmer godt overens med tendensen som ses ved gigtforandringer. Hvor det ser ud til at mænd har arbejdet hårdere end kvinder og derfor også har pådraget sig flere knoglebrud. Figur 11. Grav G118. Ophelet håndledsbrud. Foto: Michelle Haugaard Andersen Løsfund Der er ved udgravningen fundet løse knogler i primærgravene. Da løsfundene er fundet i et afgrænset område, er det muligt med stor sandsynlighed at vurdere, hvor mange individer, der er knogler fra, baseret på estimeret køn og alder for de enkelte knogler. Registreringen af de løsfundne knogler bestod i en optælling af individer samt en registrering af køn og alder. En systematisk registrering af sygdomsforandringer blev ikke foretaget, men i enkelte knogler blev set patologiske forandringer som kunne skyldes eksempelvis tuberkulose og treponematose. Knoglerne blev inddelt i børn (opdelt i grupperne 0-1 år, 1-7 år, 5-12 år og år), mens voksne individer blev inddelt i kvinder, mænd og ukendt køn (opdelt i grupperne år, år og 35+ år samt ukendt alder). Alderen på individerne vurderes ud fra de samme 19

20 aldersindikatorer som ved skeletter i primærgrave, men for løsfundne knogler er aldersindikatorer meget usikre, hvorfor de inddeles i aldersgrupper af varierende spændvidde. Tabel 11 angiver fordelingen af køn og alder for de 46 optalte individer fra løsfund. Af de i alt 36 voksne individer er 11 kvinder (30,6%), 14 mænd (38,9%) og 11 (30,6%) er voksne med ukendt køn. De resterende 10 løsfundne individer er børn (21,7%). Flest børn døde i en alder af 5-12 år, mens de voksne individer hovedsageligt døde i en alder af 35+. Denne fordeling stemmer godt overens med data fra primærindividerne. Tabel 11. Løsfund. Køn Ukendt alder Total Barn Kvinde Mand Ukendt køn Sum Sammenfatning I forbindelse med udgravningen af kirkegården ved Torvegade i Nykøbing Mors er skeletter tilhørende 92 individer fra primærbegravelser og 46 individer fra løsfund blevet undersøgt. Skeletmaterialet har generelt en god bevaringstilstand. Af de 92 primærindivider er 9 børn, 27 kvinder, 44 mænd og 12 voksne med ubestemt køn. Gennemsnitsalderen for alle primærindivider er 37 år, mens den for voksne individer (individer som havde overlevet til det 16. leveår) er omkring 40 år. Aldersfordelingen for henholdsvis mænd og kvinder er meget ens, hvor kvinder havde en gennemsnitsalder ved døden på 40,8 år, mens den for mænd var 39,7 år. Det yngste individ døde som spædbarn, mens det ældste individ var omkring 65 år da døden indtraf. Den større forekomst af både gigtrelaterede forandringer og frakturer hos mænd i forhold til kvinder, tyder på, at mændene i samfundet havde hårdere fysisk arbejde end kvinderne, og i større grad var udsat for risiko for ulykker, der kunne medføre brud på knogler. 20

21 Skeletternes dårlige tandforhold med meget slidte tænder, mange tabte tænder og en høj andel af karies (62%) er meget tidstypiske for den efterreformatoriske periode, hvor kulhydrat- og sukkerrig kost ødelagde tænderne. En meget stor andel af individerne er scoret positiv for tuberkulose (85,5%) mens der også ses tegn på treponematose (syfilis) hos omkring 20% af individerne. Køns- og alderssammensætningen hos de løsfundne individer stemmer godt overens med de tendenser, der ses hos primærindividerne. Litteratur Arcini, C. & Artelius, T. (1993): Ädsta fallet av spetälska i Norden. Lepra fannes redan i yngre Romersk järnalder. Arkeologi i Sverige. Ny följd, 2. Aufderheide, A.C. & Rodríguez-Martín, C. (1998): The Cambridge encyclopedia of human paleopathology. Cambridge University Press. Bass, W.M. (1995): Human Osteology. A Laboratory and Field Manual. Special Publikations no. 2, Missouri Archaeological Society, 3. ed. Boldsen, J.L. (1984): A Statistical Evaluation of the Basis for Predicting Stature From Length of Long Bones in European Populations. American Journal of Physical Anthropology, vol. 65, s Boldsen J.L. (2007): Leprosy in Medieval Denmark A Comprehensive analysis. Doctoral thesis, University of Southern Denmark, Odense. Boldsen, J.L. (2008): Leprosy in the Early Medieval Lauchheim Community. American Journal of Physical Anthropology, vol. 135, Boldsen, J.L. & Milner, G.R. & Konigsberg, L.W. & Wood, J.W (2002): Transition analyses: a new method for estimating age from skeletons. Palaeodemography: Age distributions from skeletal samples. Hoppa, R.D. & J. Vaupel (red.). Cambridge, s Brothwell, D.R. (1981): Digging up bones. The excavation, treatment and study of skeletal remains. Ithaca, Cornell Univerity Press. Museum Thy (2015). Arkæologisk udgravningsrapport, MHM3282, Toftegade Nykøbing Mors. ADBOU (2015): Human Osteological Methods. Upubliceret registreringsmanual. ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. 21

22 Johansen, H.C. (2002): Danish Population History University Press of Southern Denmark. Jørgensen, L.V. (2010): Tuberkulose i middelalderen. Upubliceret speciale, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Lindskog, B.I. (2004): Medicinsk ordbog. Gyldendals fagordbøger. Ortner, D.J. (2003): Identification of Paleopathological Conditions in Human Skeletal Remains. Washington, DC: Smithsonian Institute press. Pedersen, D.D. (2008): Focal Osteolytic Syndrome - The definition and epidemiological analysis of a newly recognized pathological condition in Danish Medieval skeletons. Upubliceret speciale, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Pedersen, D.D. (2016): The presence of tuberculosis in Danish skeletons AD from skeletal data to paleoepidemiological analysis. PhD thesis, Department of Forensic Medicine, Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark. Tarp, P. (2009): CEI-analyse ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Upubliceret speciale, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. 22

23 Appendiks 1: Kvantitativ bevaring Gravnumre 1: <1/3 bevaret 2: 1/3 til 2/3 bevaret 3: >2/3 bevaret A B a 124a a a a a a a 158a a

24 Appendiks 2: Kvalitativ bevaring Gravnumre 1: Dårlig bevaring 2: Middel bevaring 3: God bevaring: 105 A B 158a a a a a a a a a a

25 Appendiks 3: Kønsfordeling Gravnumre Børn Kvinder Mænd Ukendt køn A 108a B a a a a a a a a a

26 Appendiks 4: Aldersfordeling Gravnumre 0-1 år 1-8 år 9-15 år år år år 46+ år a 138a A 102 B 125a a a a a 140a a a

27 Appendiks 5: Tandsygdomme Gravnumre Emaljehypoplasi Karies a a a a a

28 Appendiks 6: Patologi Gravnumre Spedalskhed: Tuberkulose: Treponematose: A 191 B B a a a 147a a a

29 Gigtrelaterede forandringer: Frakturer: B B a a

30 Skeletliste primærindivider Grav nr. Køn Alder min. Alder max. Alder midt Kvantitativ bevaring Kvalitativ bevaring Højde (mm) Arm-stilling (V, H) Traume A , TB Patologi B , T, TB ,5 3 3 C, C 0 T, TB , D, C 0 TB , C, C , , T , , C, C 0 T, TB 108a , , C, C 0 T ,5 2 3 D, C 0 T, TB , , D 0 T , C, C 0 T, TB ,0 2 2, C 0 T, TB , D, C 0 TB , TB , C, C 0 TB ,5 1 2, C , C, C 1 TB , C, C 1 TB md 0 8,5 md foster foster , a , TB , D, C 0 TB 125a , , C, D 1 TB , C, D 0 TB , C, C 0 T , C, C 0 TB ,0 2 2? C, D 1 TB , TB , , , ,

31 , a , TB , C, C 0 T, TB 139a , , C, C 0 140a , TB , , B, B , A, B 0 147a , C, B 0 TB ,0 2 2 C, D 0 TB 148a , TB ,0 3 2 D, C 0 TB ,0 2 2 D, C 1 T, TB , , D 0 TB , B/C, B/C 0 TB , TB , ,0 3 2 B/C, B/C 0 TB , B, B ,5 2 2 C, C 0 158a ,5 1 2 C, D ,5 2 2 C/D, 1 TB , , C, C 0 T, TB , , C, C ,5 1 1 C, C 0 TB , , , T, TB , ,5 2 1, D, C , D, C 0 TB ,0 3 2 C, C , C, , TB ,0 1 1 A/B, 179a ,0 1 2 TB 31

32 ,0 2 3 C, C ,5 3 2 C, C , B, C ,5 1 2, C ,5 2 2, C , , , C, C 0 TB ,5 2 2 B, B ,0 2 2 C/D, C/D 0 TB ,0 2 3 C, C 0 TB , C, C 0 TB ,5 2 2, C , ,5 3 3 C, C 0 T, TB , ,