ANTROPOLOGISK RAPPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT FHM 5611 Lisbjerg, Århus Stud.scient. Trine Bottos Olsen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervision: Dr.med. Jesper Ph.d. Dorthe Dangvard Pedersen ADBOU 2017

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skeletmaterialet... 3 Bevaringstilstand... 3 Kønsbestemmelse... 5 Aldersbestemmelse... 7 Tandsygdomme... 8 Emaljehypoplasi... 8 Karies... 9 Højde målt i graven... 9 Sygdomme Spedalskhed Tuberkulose Treponematose Fokal osteolytisk sygdom (FOS) Meningitis Frakturer Gigtrelaterede forandringer Bemærkelsesværdige skeletter Skelet X Skelet X Skelet X Skelet X Løsfund Sammenfatning Litteratur Appendiks 1: Kvantitativ bevaring Appendiks 2: Kvalitativ bevaring Appendiks 3: Kønsfordeling Appendiks 4: Aldersfordeling Appendiks 5: Tandsygdomme Appendiks 6: Patologi Appendix 7: Primærindivider - skeletliste

3 Indledning I forbindelse med nybyggeri på en matrikel centralt i Lisbjerg by, blev der fundet knogler. Moesgård museum blev underrettet og en arkæologisk udgravning fandt sted mellem den 11. maj og 8. juni 2015 og strakte sig over et areal på cirka 59 m 2. Her fandt man omkring 30 begravelser i det berørte område. Der er foretaget tidligere arkæologiske undersøgelser af stedet, hvor der bl.a. blev fundet et stormandskompleks dateret til vikingetiden. Matriklen, der befinder sig på Bymandsvej 24, ligger umiddelbart vest for byens nuværende kirke og kirkegård, og indenfor afgrænsningen af stormandskomplekset. Området har siden den sene halvdel af 1000-tallet haft en kirke. Den første kirke var bygget af træ, mens den nuværende stenkirke blev opført i begyndelsen af 1100-tallet. Kirkegårdens oprindelige udstrækning er usikker, men der er fundet tegn på, at den er blevet reduceret engang før 1700-tallet. Med en dominerende armstilling A, kan det tyde på at den del af kirkegården, der her er udgravet, stammer fra den tidlige del af kirkegårdens virke (Arkæologisk udgravningsrapport, 2015). I denne rapport præsenteres registreringer fortaget på det humane skeletmateriale, der blev optaget i forbindelse med udgravningen i Lisbjerg. Skeletmaterialet Skeletmaterialet fra udgravningen i Lisbjerg er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave og løse knogler fundet i gravfyld eller andre kontekstlag. Materialet blev optaget og nummereret, således at grave fik et gravnummer (A), og skeletter in situ fik tildelt X-numre. Enkelte løse knogler fik ligeledes tildelt et X-nummer, men er ikke en del af primærindividerne. Der er optaget i alt 38 skeletter fra primærgrave og resterne af mindst 25 individer som løsfund. Bevaringstilstand I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet noteret i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative bevaringsgrad er registreret som tre mulige scorer: 3

4 Score 1: Mindre end 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2: Mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3: Mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad registreres ligeledes som tre mulige scorer: Score 1: Dårligt bevaret skelet. Score 2: Middel bevaret skelet. Score 3: Godt bevaret skelet. Tabel 1. Kvantitativ bevaringsgrad Bevaringsgrad Frekvens Procent , , ,6 Sum ,0 Tabel 2. Kvalitativ bevaringsgrad Bevaringsgrad Frekvens Procent , , ,9 Sum ,0 Tabel 1 og 2 viser, at både den kvantitative og kvalitative bevaringstilstand er god. Langt størstedelen af skeletterne fra Lisbjerg er både kvalitativt og kvantitativt godt bevaret. Både kvalitativt og kvantitativt er over halvdelen af skeletterne godt bevaret, mens der kun er hhv. 23,7% og 13,2%, der er dårligt bevaret. En del af skeletterne havde fragmenterede knogler, men disse var til dels lette at sætte sammen til brug i registrering. Bevaringsforholdene for de enkelte skeletter ses i appendiks 1 og 2. Der blev ikke foretaget nogen vurdering af bevaringen af de løsfundne knogler. 4

5 Kønsbestemmelse Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt det postkranielle skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Boldsen et al., 2002; Brothwell, 1981). Kønsbestemmelse, hvis muligt, foretages kun, når bækkenet er helt sammenvokset i hofteleddet, hvilket sker i 16 års alderen - typisk lidt tidligere hos piger end hos drenge (Bass, 1995). Kønskoder: 1. Tydelig mandlig morfologi 2. Overvejende mandlig morfologi 3. Svag mandlig morfologi 4. Køn ubestemmeligt 5. Svag kvindelig morfologi 6. Overvejende kvindelig morfologi 7. Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Lisbjerg angives individernes køn som kønskoder efter en skala med 7 trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 mand ; 3, 4 og 5 er skeletter med ubestemmeligt køn ; 6 og 7 er kvinde. Børn har fået kønskoden 0. 5

6 Tabel 3. Kønsfordeling af de 38 primærskeletter Køn Frekvens Procent Børn 13 34,2 Kvinder 13 34,2 Mænd 9 23,7 Voksne ubestemmeligt køn 3 7,9 Sum ,0 Tabel 3 angiver fordelingen af køn for de 38 primærindivider. Af de i alt 25 voksne individer kan kønnet med sikkerhed bestemmes hos 22 individer, heraf er 13 kvinder og 9 mænd. De resterende 3 voksne har ubestemmeligt køn og 13 individer er børn. På figur 1 ses kønsfordelingen af individerne grafisk. Figur 1. Kønsfordelingen i Lisbjerg Det ses, at der ikke er den store forskel på antallet af mænd, kvinder og børn. Typisk vil en kirkegård i forbindelse med en middelalderlig landsbybefolkning have en større andel af børn, hvilket i dette tilfælde kan være et resultat af at fertiliteten har været lav i samfundet. En mere sandsynlig forklaring er dog at børneskeletterne ikke er bevarede, da de er tyndere og derfor i større grad end voksnes knogler bliver nedbrudt. I appendiks 3 ses fordelingen af børn, kvinder og mænd for de 38 primærindivider. 6

7 Aldersbestemmelse Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid subjektiv og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al., 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksningen af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler, blandt andet femur (lårben) (Tarp, 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet fra Lisbjerg tildeles hvert individ en minimumalder og en maksimumalder, hvorudfra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter benyttes til beregningen af gennemsnitsalderen på kirkegården og er angivet i tabel 4. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer med alderen 16 eller derover regnes for voksen. Tabel 4. Gennemsnitsalder for voksne, kvinder, mænd og alle primærindivider inklusiv børn Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Alle 38 26,3 17,31 1,5 70,0 Børn 13 8,3 5,20 1,5 16,0 Voksne 25 36,5 13,12 16,0 70,0 Kvinder 13 35,3 16,15 19,0 70,0 Mænd 9 40,8 5,43 34,0 50,0 Her ses at gennemsnitalderen i Lisbjerg var 26,3 år for alle individer. For kvinder var gennemsnitslevealderen 35,3 år, mens den for mænd var cirka 5 år højere på 40,8 år. Dette skyldes at kvinder ofte dør unge i den reproduktive alder, men hvis de overlever denne fase, har de omtrent den samme levealder som mænd. (Pedersen, 2010). Grafisk (figur 2) ses at mange døde i barndommen. Endvidere ses at ingen døde i alderen år, enten fordi de overlever i den alder eller fordi denne aldersgruppe mangler i befolkningen. Endelig er der flest voksne døde i alderen år, så der kun er få individer over 50 år blandt skeletterne. 7

8 Figur 2. Aldersfordeling i Lisbjerg Tandsygdomme Emaljehypoplasi Emaljehypoplasi er uregelmæssigheder i tandemaljens tykkelse, som kan forårsages af fysiologiske forstyrrelser. En underudvikling eller misdannelse i udviklingen af tandemaljen i barndommen kan skabe defekter i tandkronens emalje. Misdannelsen opstår, når et barn, hvor tænderne er ved at dannes i kæben, i en periode udsættes for stress evt. pga. sygdom eller fejlernæring. Mineraliseringen af tanden reduceres derfor i en periode, hvilket kan ses på tanden som en linje eller punktering i emaljen. Placeringen af emaljehypoplasien i tanden afhænger af, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig, da stresspåvirkningen forekom. Emaljehypoplasi kan dannes i både mælketænder og blivende tænder. Hos ældre børn og voksne kan antallet af emaljehypoplasier i den enkelte tand dermed fortælle om flere perioder i barndommen med stresspåvirkning (Aufderheide & Rodríguez-Martín, 1998; Lindskog, 2004: Ortner, 2003). Emaljehypoplasier registreres på hjørnetanden i venstre side af overkæben. For at blive registreret som værende tilsted, skal hypoplasien være synlig med det blotte øje. 8

9 Tabel 5 angiver frekvens- og procentvis fordeling af emaljehypoplasier hos børn og voksne. Hos 17 skeletter, hvor registreringen var mulig, var 5 positive for emaljehypoplasi, hvilket svarer til 29,4 %. En del af individerne havde så meget tandslid eller tandsten, at det ikke var muligt at registrere hypoplasier. Tabel 5. Frekvens- og procentvis fordeling af emaljhypolasier hos børn, kvinder og mænd Børn Kvinder Mænd Alle Sum % Positive 25,0 14,3 50,0 29,4 Karies Karies er huller i tænderne, der opstår, når bakterier angriber og nedbryder tandens emalje og dentin. Karies kan dannes i tændernes tyggeflade eller ved tandhalsen på indersiden, ydersiden eller mellem tænderne (Brothwell, 1981; Lindskog, 2004). Tabel 6 angiver frekvensfordelingen af individer fordelt på køn. Hos de 25 skeletter, hvor registreringen var mulig, fandtes karies hos 60,0 % af individerne. I appendiks 5 er angivet primærskeletter med emaljehypoplasi og karies. Tabel 6. Frekvens- og procentvis fordeling af karies hos børn, kvinder og mænd Børn Kvinder Mænd Alle Sum % Positive 60,0 54,5 66,7 60,0 Højde målt i graven Den eneste måde at opnå sikker viden om en fortidig befolknings højde er at måle dem i graven. Højdeberegning baseret på længden af de lange knogler (hyppigst lårbenet - femur) vil ofte være behæftet med systematiske fejl. Til sammenligning af befolkninger anbefales det 9

10 derfor at bruge femurlængde og ikke en eventuelt beregnet højde, da sidstnævnte introducerer forskellige fejlmargener alt efter hvilken højdeberegningsmetode der benyttes (Lynnerup et al., 2008). Under den antropologiske analyse af skeletterne fra Lisbjerg, blev længden af femur målt på de skeletter, hvor det var muligt. Målene for kvinder og mænd fremgår af tabel 7. Det ses, at mænds gennemsnitlige lårbenslængde er cirka 3,6cm længere end kvinders. Hvis der sammenlignes med en anden landsbykirkegård (Sejet Ødekirkegård, HOM1046) (Pedersen, 2008), ses gennemsnitlige lårbenslængder, der ligger meget tæt op af dem fra Lisbjerg. Spredningen af lårbenslængder er dog større, hvilket nok er på grund af at der på Sejet kirkegård var muligt at måle lårbenslængder på mange skeletter. Tabel 7. Fordelingen af lårbenslængder i mm blandt skeletterne fra Lisbjerg Køn Antal Gennemsnitslængde Std.afvigelse Minimum Maksimum Kvinder 6 432,2 17,89 407,0 459,5 Mænd 7 468,8 17,78 447,5 492,0 Længden af skelettet er målt i graven under udgravningen, hvilket har givet indsigt i højden af befolkningen i Lisbjerg. Af de 38 primærindivider kunne 20 måles i graven i hele deres længde. Resten var enten for dårligt bevaret eller var kun delvist bevaret, da graven var skåret af andre grave. Af disse var 7 børn, som ikke er taget med i analyserne af højde målt i graven. Deres højde er afhængig af deres alder og det derfor ikke giver mening at sammenligne deres målte højde. Tabel 8 viser en oversigt over højden målt i graven for kvinder og mænd. Kvinder er i gennemsnit 154 cm, mens mænd i gennemsnit måler 160 cm. I forhold til andre kirkegårde fra middelalderen, er både kvinderne og mændene lidt lavere på denne udgravning. Det ses f.eks. på Lindegården i Ribe (Madsen, 2009), hvor kvinderne er målt til 155,6cm og mændene er målt til 162,0cm. Tabel 8. Længde i graven af primærindivider fra Lisbjerg Køn Antal Gennemsnitslængde Std.afvigelse Minimum Maksimum Kvinder 9 154,0 6, Mænd 3 160,0 5,

11 Sygdomme Det er kun et fåtal af sygdomme, som efterlader sig spor på knoglerne. Epidemiske sygdomme som pesten medførte døden så hurtigt, at knoglerne ikke kunne nå at danne sygdomsrelaterede forandringer. Primærindividerne fra Lisbjerg er registreret for en række forandringer, der knytter sig til tre forskellige kroniske sygdomme: spedalskhed, tuberkulose og syfilis/treponematose. Derudover er registreret gigtrelaterede forandringer samt knoglebrud. I appendiks 6 er de enkelte skeletter med patologi angivet. Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen fandtes i Danmark og Sverige i tidlig romersk jernalder omkring det 1. årh. e.v.t. (Boldsen, 2007). Analyser på skandinavisk skeletmateriale indikerer, at sygdommen var udbredt omkring år 400 e.v.t., dog formentlig med mindre prævalens end i middelalderen (Arcini og Artelius, 1993), hvor spedalskhed havde en stor udbredelse. Fra midten af tallet oprettedes Skt. Jørgensgårde, der var spedalskhedshospitaler, hvor man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel, og sygdommen var, i begyndelsen af 1400-tallet, hvor der fandtes i alt 31 hospitaler af denne type i Danmark, næsten udryddet i de større byer, mens den forsat var udbredt på landet. (Boldsen, 2006) De 38 primærskeletter fra Lisbjerg blev registreret for spedalskhedsrelaterede forandringer seks steder i skelettet i henholdsvis højre og venstre side. Der bliver registreret spedalskhedsforandringer i kanten og bunden af næseåbningen, langs den forreste del af maxilla, i ganen, på fibula og på den 5. metatarsal (Boldsen, 2007). Fire af de registrerede skeletter havde ingen af de seks knogler, der bærer spedalskhedsforandringer, bevaret. Den såkaldte λ-metode kan benyttes til at beregne hyppigheden af spedalskhed i en skeletpopulation (Boldsen, 2008). Metoden viser at mellem 9,9 % og 28,8 % af befolkningen i Lisbjerg led af spedalskhed, hvor det mest sandsynlige estimat er ca. 19 %. Denne frekvens er ikke overraskende i forhold til kirkegårdens tidsmæssige placering i den tidlige middelalder. 11

12 Sytten skeletter fra Lisbjerg viste spedalskhedstegn i ansigtet, mens 11 individer havde forandringer på fibula, hvoraf én af disse også viste spedalskhedstegn på 5. metatarsal. Forskellen i frekvens mellem forandringer i ansigtet og det postkranielle skelet skyldes sandsynligvis, at en del individer med positive scorer i ansigtet, ikke havde underben bevaret. Det er altså ikke muligt at tolke nærmere på hvor spedalskhedsforandringerne sidder. Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker, blandt andet gennem mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker. Hvis den primære infektion i lungerne ikke heles, kan bakterien overføres til blodbanerne og dermed føres til andre organer og væv. Her kan sygdommen komme i udbrud flere år efter smitte, blandt andet hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, evt. på grund af fejlernæring eller andre sygdomme (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; ADBOU, 2015). De 38 skeletter fra Lisbjerg blev registreret for tuberkuloserelaterede forandringer i facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes), acetabulum og corpus ossis ilii i bækkenet, albueleddet, samt i thorakale og lumbare vertebrae (bryst- og lændehvirvler). Der blev fundet 18 individer med tuberkuloserelaterede forandringer svarende til 47% af de skeletter, der var mulige at registrere for tuberkulose. Af disse havde ni forandringer flere steder i skelettet. Ved beregning af hyppigheden af tuberkulose med -metoden ses det at 43% af befolkningen i Lisbjerg led af sygdommen (Pedersen, 2016). Med denne metode ligger usikkerheden sådan, at prævalensen kan være imellem 28% og 64%. Disse tal er ikke overraskende i forhold til hvad vi forventer i en middelalderlig befolkning som den i Lisbjerg (Pedersen, 2016). Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme, pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum. T. Pallidum forekommer i fire forskellige stammer, som ved mutation har ændret sig fra den oprindelige grundstamme. Sygdommen er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den 12

13 eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen og frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis, og der er således usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i middelalderen og frem til midten og slutningen af 1400-tallet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten, om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20% af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt skinnebenene ca. 70%. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede forandringer, der ligner ormehuller samt mindre dybe forandringer, der har stjerneform. I sygdommens hvileperiode heler forandringerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af skinnebenet, der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især lægbenet, lårbenet, kravebenet, overarmsknoglen, spolebenet og albuebenet, men stort set alle postkranielle knogler kan vise sygdomsrelaterede forandringer (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; ADBOU, 2015). Primærindividerne fra Lisbjerg blev registreret for treponematoserelaterede forandringer 12 steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 13 individer med forandringer svarende til 34 % af de skeletter, der var mulige at registrere for treponematose. Af disse fandtes bilaterale læsioner på 8 individer. Fokal osteolytisk sygdom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun registreret systematisk i dansk middelalderligt skeletmateriale (Pedersen, 2008). Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes ba de i det kompakte og det trabekulære (spongiøse) knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet 13

14 knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet ma have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med fokal osteolytisk syndrom kan ellers let forveksles med post mortale forandringer, pga. bl.a. planterødders omdannelse af knogle i jorden. Figur 3. FOS-relaterede læsioner på tibia fra skelet X2. Da FOS ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med FOS ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske sygdomme ikke har 100 % knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført pa skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog, at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomiske baggrund for de gravlagte (Pedersen, 2010). Endvidere er læsioner med forbindelse til FOS observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner, 2003: ; ADBOU, 2015). Primærskeletterne blev registreret for FOS-forandringer pa otte forskellige knogler. Af de 34 individer som kunne undersøges, fandtes forandringer på fem. Meningitis Et enkelt individ (X25) i Lisbjerg blev fundet med fortykkelse af knoglen i occipital- og parietal-regionen af kraniet. Derudover blev der registreret forandringer på indersiden af 14

15 kraniet i samme område, som er sat i forbindelse med hjernehindebetændelse (meningitis)(lewis, 2004). Figur 4. Spor af mulig meningitis på indersiden af kraniet i midtlinjen på os parietale (blå cirkel) og os occipitale (rød cirkel). Frakturer Frakturer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke-helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses blandt andet ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller bredere økseblad eller ved ikkehelede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af vold med en stump genstand. Ved kirurgisk behandling ses amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. 15

16 Tabel 9. Frekvens og procentvis fordeling af traumer fordelt på køn Børn Kvinder Mænd I alt Sum % positive 15,4 23,1 44,4 25,7 I materialet fra Lisbjerg har 9 ud af 35 individer et eller flere knoglebrud. Halvdelen af de registrerede knoglebrud findes på ribben (7), 3 findes på kraniet og resten i overekstremiteterne. Alle knoglebrud er helede, og ingen af dem viser tegn på at være fra skarp vold. Gigtrelaterede forandringer Gigt omfatter de sygdomme, der giver smertefulde hævelser af led, og kaldes også artritis (ledbetændelse). De patologiske knogleforandringer relateret til gigt findes overvejende i form af osteoartritis (slidgigt), og i fa tilfælde i form af reumatoid artritis (leddegigt). Osteoartritis betegner de nedbrydende ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Det ses som porøsitet i led og pa corpus vertebralis (ryghvirvlers flade) samt dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger blandt andet af vertebra. Og endelig kan osteoartritis ses som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opsta r en eburnation (blankpolering) hvor knoglen i de to ledflader mødes. Reumatoid artritis er en kronisk lidelse, hvor der dannes betændelse, især i leddenes bindevæv og brusk, der kan føre til deformering og nedbrydning af knoglevævet (Aufderheide & Rodriǵuez-Martiń, 1998; Lindskog, 2004; Ortner, 2003). Tabel 10. Individer med gigt i Lisbjerg Børn Kvinder Mænd I alt Sum % positive 0,0 66,7 87,5 55,6 16

17 I Lisbjerg kunne i alt 27 primærindivider registreres for gigtforandringer. Antallet af individer med gigtrelaterede ændringer er høj hos de voksne, mens børnene ikke har forandringer. Mændene er mere ramt end kvinderne, hvilket kan skyldes at mændene havde mere hårdt fysisk arbejde end kvinderne. Da gennemsnitsalderen for mændene i Lisbjerg er højere, kan det også have en betydning. I Lisbjerg er de gigtrelaterede ændringer fundet alle steder i kroppen, dog er knæ og hofte mest påvirket. Der er fundet begyndende DISH hos et individ (X18, figur 5). Diffuse Idiopathic Skeletal Hyperostosis (DISH) er en aldersbetinget tilstand, som kan ses i skelettet som knogleudvoksninger i bl.a. albueleddet, på hælen og i ryggen. De DISH-relaterede tegn der ses langs rygsøjlen kaldes candlewax og ses som knogledannelser, der løber ned ad den ene side af rygsøjlen (Nascimento et al., 2014). På X18 ses begyndende candlewax, hvilket kan være tegn på begyndende DISH. Figur 5. Candlewax på lumbare vertebrae på skelet X18 17

18 Bemærkelsesværdige skeletter Skelet X18 Der er tale om en mand, der døde i alderen år. Denne mand mangler sin højre arm fra cirka halvvejs nede af humerus. Humerus må derfor være revet eller hugget af. Da traumet er helet, er det ikke til at sige om det er et resultat af skarp vold. Traumet er højst sandsynligt ikke en decideret amputation, da det kan ses at brud-/snitfladen er skrå i stedet for at gå vinkelret på knoglen som et kirurgisk indgreb typisk vil være. Den amputerede arm er, som følge af manglende brug, meget lettere end den venstre, som også har tydelige muskelspor. Figur 6. Amputeret og normal humerus fra skelet X18 Skelet X4 Skelet X4 er en ung voksen, der døde i alderen mellem 15 og 17 år. Individet har et unormalt tandfrembrud, og tillige ses tydelige spor efter FOS på underekstremiteterne. 18

19 Som det ses på figur 7, er individets hjørnetænder vokset op på hver sin side af den eksisterende tandrække. De er desuden ikke vokset fuldstændig ud, hvilket normalt vil være sket for en person i denne alder. Figur 7. Unormalt tandfrembrud på skelet X4 X4 har FOS-forandringer på begge underben dog tydeligst på både venstre tibia og fibula (se figur 8, 9A og 9B). Fibula er desuden underudviklet, og alle knoglerne er meget lette. Det kan ikke siges med sikkerhed hvad X4 har fejlet, men det har tydeligvis ført til en tidlig død. Figur 8. Skelet X4 s tibia og fibula med FOS-forandringer 19

20 Figur 9 A og B. A: FOS-læsioner på fibula (venstre). B: FOS-forandringer på tibia (højre). Skelet X4. Skelet X32 Skelet X32 er en kvinde, der døde i alderen mellem 45 og 55 år. Hun har unormal tandstilling og tandslid. I undermunden (figur 10) ses, at fortænderne er skubbet sammen, mens molarerne er slidt i et meget skævt mønster. I overmunden er tandsliddet tilsvarende skævt, og fortænderne er slidt asymmetrisk, hvilket har slidt et hul imellem de to forreste tænder (figur 11). Figur 10. Unormal tandstilling i undermunden på skelet X32 20

21 Figur 8. Skævt tandslid af fortænder i overmunden på skelet X32 Det skæve tandslid kan være en konsekvens af den unormale tandstilling, men det kan ikke siges med sikkerhed. Arbejde, der har involveret at bruge munden kan også være en mulighed. Skelet X15 Skelet X15 er et barn, som døde i alderen 3-4 år. På kraniet ses store områder hvor knoglen er nedbrudt, og der derfor har været hul ind til hjernehinden (figur 12 og 13). Hullerne synes at være patologiske, så de er sandsynligvis opstået, mens barnet har levet dvs. antemortem. Da kraniet er meget fragmenteret er det umuligt at sige hvor store hullerne har været, men det kan ses at store dele af pandebenet er nedbrudt. Der er derudover huller i occipitalregionen og omkring den øverste del af næsebenet. Forandringen ved næsen har karakteristika, der minder om forandringer relateret til metastatisk knoglecancer, hvilket måske også er tilfældet for X15. Der er også fundet FOS-forandringer på skelettet, så det er også en mulighed, at hullerne er meget fremskredne FOS-mærker. Alt andet taget i betragtning har store huller i kraniet ikke været noget man kan overleve med i længere tid, og det er meget sandsynligt, at det er dét barnet er død af. 21

22 Figur 92. Cancer-lignende læsioner i næse-regionen (venstre) og nedbrydningstegn på pandebenet (højre) på X15. (Samme knoglestykke forfra og fra siden) Figur 13. Læsioner i occipital-regionen på X15 Løsfund Løsfundne knogler fra udgravningen består af løse knogler i grave samt løsfundne knogler opsamlet i anlæg i feltet eller i overfladen. Som en del af det antropologiske arbejde er knoglerne blevet analyseret. De løsfundne knogler blev registreret, ved en optælling af individer samt en registrering af køn og alder. En systematisk registrering af sygdomsforandringer blev ikke foretaget, men nogle knogler havde treponematose- og spedalskhedsforandringer. Antallet af individer blev 22

23 optalt ud fra forekomsten af de store knogler: Tibia, femur, humerus, radius, pelvis og kranier. Den knogletype, som var hyppigst tilstede var kranieknogler. Knoglerne blev inddelt i børn (opdelt i grupperne 0-1 år, 1-7 år, 5-12 år og år), og voksne individer inddelt i kvinder og mænd (opdelt i grupperne år, år og 35+ år). Alderen på individerne vurderes ud fra de samme aldersindikatorer som ved et skelet i en primær grav, men også ud fra andre indikatorer bl.a. muskelspor og ledforandringer, som opstår med alderen. Disse aldersindikatorer er ofte mere usikre end dem, der benyttes ved primærindivider, og af samme grund deles knoglerne ind i aldersgrupper af varierende spændvidde. Tabel 11 angiver fordelingen af køn for de optalte individer fra løsfund. Af de i alt 25 individer er 5 (20%) kvinder, 6 (24%) mænd og 6 (24%) er voksne med ukendt køn. De resterende 8 løsfundne individer er børn (32%). Aldersfordelingen for løsfundene ses på figur 12. Tabel 11. Frekvensfordeling af køn for individer fra løsfund Køn Frekvens Børn 8 Kvinder 5 Mænd 6 Voksne, ukendt køn 6 Sum 25 Tabel 12. Aldersfordeling af løsfund i Lisbjerg Aldersgruppe Børn Kvinder Mænd Ukendt 3 3 Sammenfatning Ved udgravningen af dele af kirkegården i Lisbjerg blev fundet 38 primærindivider, og 25 individer i løsfund. Den generelle bevaringstilstand for de udgravede skeletter var god. 23

24 Af de 38 primærindivider var 13 børn, 13 kvinder, 9 mænd og 3 af ukendt køn. Gennemsnitsleveralderen for alle individer var 26 år, mens de voksne i gennemsnit blev 37 år. Som helhed ligner det udsnit af befolkningen fra Lisbjerg, der er undersøgt, andre samtidige danske landsbybefolkninger. (Pedersen 2008) Antallet af børn er mindre end forventet, men da det er et lille udsnit af kirkegården, der er undersøgt, kan dette være tilfældigt. Ellers kan børn være underrepræsenteret på grund af dårlig bevaring for netop denne gruppe individer, eller at børnene overvejende er begravet bestemte steder på kirkegården. I Lisbjerg fandtes tegn på infektionssygdommene spedalskhed, tuberkulose og treponematose. Også FOS blev observeret i nogle få skeletter. Den generelle sundhedstilstand, som kan registreres både i forhold til slid, traumer og sygdomme ser ud som det kan forventes på en middelalderlig landsbykirkegård som Lisbjerg. (Pedersen 2008, 2010) Litteratur ADBOU, Humanosteologiske metoder. Upubliceret registreringsmanual, Syddansk Universitet, Odense. Arcini, C. Og T. Artelius Ädsta fallet av spetälska i Norden. Lepra fannes redan i yngre Romersk järnalder. Arkeologi i Sverige. Ny följd, 2. Aufderheide, A.C., og C. Rodríguez-Martín The Cambridge encyclopedia of human paleopathology. Cambridge University Press. Bass, W.M Human Osteology. A Laboratory and Field Manual. Special Publikations no. 2, Missouri Archaeological Society, 3. ed. Boldsen J.L Leprosy in Medieval Denmark A Comprehensive analysis. Doctoral thesis, University of Southern Denmark, Odense. Boldsen, J.L Leprosy in the Early Medieval Lauchheim Community. American Journal of 24

25 Physical Anthropology, vol. 135, Boldsen, J. L., & Mollerup, L. (2006). Outside St. Jørgen: leprosy in the medieval Danish city of Odense. American journal of physical anthropology, 130(3), Boldsen, J.L., G.R. Milner, L.W. Konigsberg og J.W. Wood, Transition analyses: a new method for estimating age from skeletons. Palaeodemography: Age distributions from skeletal samples. Hoppa, R.D. & J. Vaupel (red.). Cambridge, s Brothwell, D.R Digging up bones. The excavation, treatment and study of skeletal remains. Ithaca, Cornell Univerity Press. FHM5611, Bymandsvej 2. Arkæologisk udgravningsrapport. Moesgård Museum. Lewis, M.E Endocranial lesions in non-adult skeletons: Understanding their etiology. International Journal of Osteoarchaeology, 14: Lindskog, B.I Medicinsk ordbog. Gyldendals fagordbøger. Lynnerup, N., Bennike, P., & Iregren, E. (eds) Legemshøjde i Biologisk antropologi (pp ). Gyldendal A/S. Madsen, H., 2009, ASR13 Lindegården, Antropologisk rapport, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Nascimento, F. A., Gatto, L. A. M., Lages, R. O., Neto, H. M., Demartini, Z., & Koppe, G. L. (2014). Diffuse idiopathic skeletal hyperostosis: A review. Surgical Neurology International, 5(Suppl 3, S122 S125) Ortner, D.J Identification of Paleopathological Conditions in Human Skeletal Remains. Washington, DC: Smithsonian Institute press. 25

26 Pedersen, D.D Focal Osteolytic Syndrome - The definition and epidemiological analysis of a newly recognized pathological condition in Danish Medieval skeletons. Upubliceret speciale, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Pedersen, D.D. 2010, Fokal Osteolytisk Syndrom. Boldsen, J.L. og P. Tarp (red.) ADBOU : Forskningsresultater - festskrift til Ulla Høg Freund. Pedersen, D.D HOM1046, Sejet Ødekirkegård, Antropologisk rapport, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Pedersen, D.D HOM1649, Ole Worms Gade. Antropologisk rapport, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Pedersen, D.D The presence of tuberculosis in Danish skeletons AD from skeletal data to paleoepidemiological analysis. PhD thesis, Department of Forensic Medicine, Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark. Tarp, P CEI-analyse ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Upubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. 26

27 Appendiks 1: Kvantitativ bevaring Under 1/3 bevaret Mellem 1/3 og 2/3 bevaret Over 2/3 bevaret

28 Appendiks 2: Kvalitativ bevaring Dårlig bevaring Middel bevaring God bevaring

29 Appendiks 3: Kønsfordeling Børn Kvinder Mænd Ukendt køn

30 Appendiks 4: Aldersfordeling 0-1 år 1-8 år 8-15 år år år år år

31 Appendiks 5: Tandsygdomme Emaljehypoplasi Karies

32 Appendiks 6: Patologi Spedalskhed Tuberkulose Treponematose FOS Frakturer Gigtrelaterede forandringer

33 Appendix 7: Primærindivider skeletliste X- nummer A- nummer Køn Alder min Alder max Alder midt Kvan. bevaring Kval. bevaring Hypoplasi Lårbenslængde (mm) Traumer Patologi Noter 1 1 B FOS. Tuberkulose. 2 2 K Tre brækkede ribben. Collesfraktur på venstre radius. FOS 3 3 K Tuberkulose. Mulig treponematose B FOS. Mulig tuberkulose B , B 3,5 4, B M Brækket ribben. Treponematose. Mulig tuberkulose B FOS K , Tuberkulose M Brækket højre ribben. FOS. Treponematose M Mulig tuberkulose K Tuberkulose. Mulig treponematose. Osteoporose med kollapsede vertebrae.

34 14 54 K Mulig treponematose. Button osteoma B 3 4 3, B 1 2 1, M Mulig treponematose M Traume på Mulig treponematose. højre humerus, som er blevet amputeret. Brækket ribben U K Tuberkulose K Tuberkulose. Mulig treponematose K , FOS U Tuberkulose M Treponematose K Mulig treponematose og tuberkulose M Tuberkulose. Mulig treponematose K Tuberkulose B 4,5 6 5, M Brækket ribben K B Muligt ophelet traume på os Tuberkulose. Mulig treponematose Tuberkulose. 34

35 occipitalis K K , Tuberkulose B 3 4 3, B 3 4 3, U , M , Mulig treponematose B Mulig treponematose. 35

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 3164 Ole Worms Gade og Gersdorffsgade, Horsens Stud.scient. Trine Bottos Olsen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8248 FAABORG KIRKETÅRN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors

ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors ANTROPOLOGISK RAPPORT MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors Stud.mag. Michelle Haugaard Andersen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervision:

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 Studerende Pernille Dahl Pederen Retmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C email: pedah09@student.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: dpedersen@health.sdu.dk Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.264 VIBORG SKT. DROTTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.715 VIBORG SCT. MORTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD Cand.scient. Dorthe Pedersen Lektor dr.med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Stud. scient. Dorthe Pedersen Dr. med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8274 SKT. NIKOLAI KIRKE, MIDDELFART Stud.mag. Tim Slumstrup Nielsen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Biologi Færdighedsmål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Naturfaglige undersøgelser,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

ASR 13 II Lindegården

ASR 13 II Lindegården Antropologisk beretning ASR 13 II Lindegården af Helene Agerskov Madsen Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe E-mail: heam@sydvestjyskemuseer.dk December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE...

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

FHM 4461, Vestergade 3

FHM 4461, Vestergade 3 FHM 4461, Vestergade 3 KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård Lene Mollerup KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter og humane knogler fra udgravningen ved nordsiden af Århus Domkirkes kor Lene

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk.

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk. Nyhedsbrev fra ADBOU Oktober 2011. Nyhedsbrev nr. 3 Nu da vi er gået ind i årets sidste kvartal er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra ADBOU, skeletsamlingen ved Syddansk Universitet. I de seneste

Læs mere

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES Version 19/12/2011 Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 Table of content Chronic diseases 1. Leprosy 2. Syphilis 3. FOS 4. Tuberculosis Manual til kroniske sygdomme

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098 Nyhedsbrev fra ADBOU 1. juli 2011. Nyhedsbrev nr. 2 Så er der nyt fra skeletsamlingen ADBOU ved Syddansk Universitet. I nyhedsbrevet, der udsendes hvert kvartal, informeres om bl.a. nytilkommet skeletmateriale,

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855)

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) Analyse af humant knoglemateriale fra middelalderlig kirkegård Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 28 2016 ÅHM 6465,

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika - med fokus på børnedødelighed og gravskikke samt den historiske og arkæologiske kontekst. Eva Forsom. Eksamensnr.:

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Irimaxim/Dreamstime.com PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT Af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Lepra læsioner på humeri; en undersøgelse på den mediale epikondyl af spor efter ulnaris nervens involvering ved sygdommen Lepra

Lepra læsioner på humeri; en undersøgelse på den mediale epikondyl af spor efter ulnaris nervens involvering ved sygdommen Lepra Lepra læsioner på humeri; en undersøgelse på den mediale epikondyl af spor efter ulnaris nervens involvering ved sygdommen Lepra Projektopgave i biologisk antropologi Af Mia L. G. Bitsch, 020272 2814,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov

FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov Nuvær. matr. nr. 6e, Vejlby by, Risskov, Risskov sogn, Aarhus kommune, Aarhus amt Stednr. 150305-31 KUAS journalnr. 2015-7.24.02/FHM-0013 Undersøgelsesfelt Undersøgelsesmrådet

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Lidelse Regler Anbefaling Hoved Generelt Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet.

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Geografisk spredning af sygdommen FOS

Geografisk spredning af sygdommen FOS Geografisk spredning af sygdommen FOS med udgangspunkt i skeletmateriale fra kirkegårdene fra Viborg, Skt. Mikkels Kirke og Odense, Skt. Albani Kirke Antropologisk opgave i biologisk antropologi Louise

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Bordeaux, februar, 1994.

Bordeaux, februar, 1994. Redegørelse for forprojekt til TSL,4,ND INGENES OPRIND ELSE på baggrund af undersøgelser foretaget På Islands Nationalmuseum sommeren 1993. Hans Chr. Petersen Bordeaux, februar, 1994. Indledning: I det

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Har human kønsdimorfi indflydelse på fraktur frekvens og mønstre?

Har human kønsdimorfi indflydelse på fraktur frekvens og mønstre? Har human kønsdimorfi indflydelse på fraktur frekvens og mønstre? img49.imageshack.us Antropologisk opgave i biologisk antropologi Studerende: Jonna Nielsen Vejleder: Jesper Boldsen Biologisk institut,

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

FHM 4201, Skt. Clemensborg

FHM 4201, Skt. Clemensborg FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere