ANTROPOLOGISK RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervisor Dr.med. Jesper Boldsen Juni 2010 HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 KLOSTERKIRKEN OG BEGRAVELSERNE... 3 SKELETMATERIALE... 4 BEVARINGSTILSTAND... 5 KØNSBESTEMMELSE... 7 LØSFUND... 9 HØJDEBEREGNING PATOLOGI Treponematose Spedalskhed Tuberkulose Fokal osteolytisk syndrom (FOS) Gigtrelaterede forandringer Engelsk syge Cancer Frakturer ØVRIGE KNOGLEFORANDRINGER Pseudoartrose Kobber Tandslid DOBBELTBEGRAVELSER SAMMENFATNING LITTERATUR Appendiks 1: Skeletliste Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 2: X-numre.. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 2: X-numre.. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 3: Alder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 4: Kvantitativ bevaring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 5: Kvalitativ bevaring. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 6: Emaljehypoplasi... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 7: Ledforandringer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 8: Traumer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 9: Patologi... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 2

3 Forsidefoto af X2216 og X2217 taget i forbindelse med udgravningen. Foto: Nanna Holm Bendtsen HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 3

4 INDLEDNING Udgravningen af Klosterkirken i Horsens blev foretaget i perioden november 2006 til marts 2008, og frembragte 221 begravelser. Udgravningerne blev foretaget af Horsens Museum forud for anlægsarbejde rundt om kirken. I den antropologiske rapport præsenteres registreringer og analyser foretaget på det humane skeletmateriale, der blev optaget i forbindelse med udgravningen. Skeletmaterialet er analyseret ved ADBOU, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet af cand.scient. Dorthe Pedersen (primærbegravelser), skeletteknikker Ulla Freund (løsfund), stud.mag. Tim Nielsen (løsfund) og cand.scient. Peter Tarp (primærbegravelser og løsfund). KLOSTERKIRKEN OG BEGRAVELSERNE Klosterkirken fungerede som den eneste kirkegård i købstaden Horsens i perioden 1536 til 1856, men det antages, at de fleste opgravede skeletter stammer fra den anden halvdel af 1700-tallet. Som navnet antyder, har kirken ligget i forbindelse med et kloster. Klosteret var et Fransiskanerkloster, som formentligt blev nedrevet i slutningen af 1500-tallet (Petersen 2007a). Begravelserne har næsten udelukkende ligget østvest-orienteret, og i mange tilfælde er der fundet rester af kister og beslag. Af andre interessante fund er kunstige blomster af kobber sammenbundet med silketråd og et gebis. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 4

5 SKELETMATERIALE Skeletmaterialet fra udgravningen er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave, løse knogler fundet i gravfyld eller andre kontekstlag. Materialet blev optaget og nummereret, således at grave fik et anlægsnummer (A) og skeletter in situ i grave fik tildelt X-numre. Løse knogler fundet i gravfyld fik tildelt et seperat X-nummer. Løse knogler fra øvrige kontekstlag blev opsamlet i felter og tildelt et X-nummer pr. kasse. Der er registreret knogler fra 221 in situ-begravelser, og der er optalt et minimum på 281 individer i løsfundsknoglerne, hvilket svarer til, at der er udgravet rester fra mindst 502 individer. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 5

6 BEVARINGSTILSTAND I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet noteret i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative bevaringsgrad inddeles i tre scorer. Score 1 dækker over skeletter, hvor under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2 gives, hvis mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3 gives, hvis mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad gives på samme måde scorerne 1, 2 og 3, hvor 1 er et dårligt bevaret skelet, 2 er et middel bevaret skelet og 3 er et godt bevaret skelet. TABEL 1: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af kvantitativ bevaringstilstand. Klassifikation Bevaringsgrad Frekvens Procent Begravelse Sum TABEL 2: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af kvalitativ bevaringstilstand. Klassifikation Bevaringsgrad Frekvens Procent Begravelse Sum Det ses, at over halvdelen af skeletterne er vurderet som dårligt i den kvantitative bevaring, mens skeletterne af middel og af god bevaring er ligeligt fordelt. I den kvalitative bevaring er det vurderet, at 58% af skelettere er bevaret i middel grad, mens 26% er dårligt bevaret og kun 16% er godt bevaret. Individerne ved Klosterkirken er gravlagt op til omkring år 1800, og i enkelte tilfælde er hovedhårene bevaret. Dette ses på figuren herunder af X2405. Bevaringsforholdene for de enkelte skeletter ses i appendiks 4 og 5. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 6

7 FIGUR 1: Kranie med rester af hår fra et barn på mellem 10 og 13 år (X2405). Foto: Peter Tarp Der blev ikke foretaget nogen vurdering af bevaringstilstanden af de løsfundne knogler. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 7

8 KØNSBESTEMMELSE Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt det postkranielle skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Boldsen og Milner, 2004; Brothwell, 1981). Kønsbestemmelse, hvis muligt, fortages kun når bækkenet er helt sammenvokset i acetabulum (hofteskålen), hvilket hos størstedelen af individerne er sket inden 16årsalderen (Bass, 1995). Kønskoder: 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmeligt 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Klosterkirken angives individernes køn som kønskoder efter en skala med syv trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 er mand, 3, 4 og 5 er skeletter med ubestemmeligt køn samt barn og 6 og 7 er kvinde. Tabel 3 angiver fordelingen af køn for de 221 primærindivider. Af de i alt 178 voksne individer kan kønnet med sikkerhed bestemmes hos 175 individer, heraf er 71 (31 %) kvinder og 102 (46 %) mænd. De resterende 5 voksne har ubestemmeligt køn (2 %) og 43 individer (19 %) i det udgravede område er børn. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 8

9 TABEL 3: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for primærindivider. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn, voksne 5 2 Sum Tabel 5 angiver fordelingen af køn for samtlige 502 registrerede individer fra Klosterkirken. Af de i alt 420 voksne individer kan kønnet med sikkerhed bestemmes hos 415, heraf er 189 (38%) kvinder og 226 (45%) mænd. De resterende 187 voksne har ubestemmeligt køn (39%), og 81 individer (16%) af alle individer er børn. I appendiks 2 ses fordelingen af børn, kvinder og mænd. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 9

10 LØSFUND I forbindelse med udgravningen af kirkegården ved Klosterkirken opsamledes løsfundne knogler fra 4 felter. Som en del af det antropologiske arbejde er knoglerne blevet analyseret. Løsfund fra samme felt blev registreret samlet, hvilket bestod af optælling af individer, registrering af køn, alder og div. sygdomme. Antallet af individer blev optalt ud fra forekomsten af de store knogler, bl.a. femur, tibia, pelvis og kranie, som var de knogler, der var bedst repræsenteret. Det viste sig, at den knogletype, som var bedst repræsenteret, var femur. Knoglerne blev inddelt i børn (opdelt i grupperne 0-1 år, 1-7 år, 5-12 år og år), og voksne individer blev inddelt i kvinder og mænd i grupperne år, år og 35+ år. Alderen på individerne vurderes ud fra de samme aldersindikatorer, som ved et skelet i en primær grav, men også ud fra andre indikatorer. Disse kan være muskelhæfter eller andre forandringer i knoglerne, som opstår med alderen. Disse aldersindikatorer er ofte mere usikre end dem, der benyttes ved primærindivider, og af samme grund deles knoglerne ind i aldersgrupper af varierende spændvidde. Tabel 4 angiver fordelingen af køn for 281 individer fra løsfund. Af de i alt 264 voksne individer er 118 (42%) kvinder og 124 (44%) er mænd. De resterende 39 individer (14%) af de løsfundne individer er børn. TABEL 4: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for individer fra løsfund. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn, voksne 0 0 Sum Lægges dette tal sammen med antallet af primærbegravelser fås et antal på 502 individer. Dette tal er dog næppe retvisende, da en del af de løsfundne knogler kan stamme fra primærbegravelserne. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 10

11 TABEL 5: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for alle individer Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn, voksne 5 1 Sum Blandt de løsfundne knogler sås flere forskellige patologiske forandringer som også ses på primærindividerne. En enkelt sygdom skiller sig dog ud, nemlig engelsk syge, som kun findes på løsfundne knogler. Se afsnit om patologi/engelsk syge. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 11

12 ALDERSBESTEMMELSE Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid subjektiv 1 bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet, samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al., 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksning af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler bl.a femur (lårben) (Tarp 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet fra Klosterkirken tildeles hvert individ en minimum alder og en maksimum alder, hvorudfra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter blev brugt til beregning af gennemsnitsaldre givet i tabel 6, men indgår ikke i histogrammet i figur 2. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer ældre end dette regnes for voksne. Gennemsnitsalderen for alle individer er 34,1 år, mens den for voksne individer er 41,0 år. Mænd dør med en gennemsnitsalder på 39,8 år, mens kvinder i gennemsnit lever 2,7 år længere og opnår en gennemsnitsalder på 42,5 år. Standardafvigelserne, dvs. spredningen af de registrerede aldre, er stort set ens hos voksne, kvinder og mænd, hvorimod den for alle individer er lidt større (tabel 6). Den forventede levealder ved fødslen var i perioden 1665 til 1775, dvs. nogenlunde den periode hvor de fleste skeletter er begravet ved Klosterkirken mellem ca. 30 og 40 år (Johansen 2002). og 1 En objektiv metode kaldet transitionsanalyse er baseret på tildeling af scorer til de enkelte faser i komponenterne i symphysis pubicus, facies aricularis samt kraniesømmene. De tildelte scorer tastes i en dertil udviklet software, der beregner den mest sandsynlige alder for individet, et aldersinterval hvor indenfor den rigtige alder med 95% sandsynlighed vil findes samt en p-værdi, der indicerer, hvor god en sammenhæng der er mellem aldersscorerne i de enkelte komponenter i de tre skeletdele. Transitionsanalysen kræver bevaring af flere dele af symfysen, facies samt kraniet for at opnå den bedste alder. I forbindelse med registreringen af skeletmaterialet fra Klosterkirken er transitionsanalysen ikke inddraget som en del af analysen. (Boldsen et al., 2002) HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 12

13 TABEL 6: Gennemsnitsalder for voksne, kvinder, mænd og alle primærindivider inklusiv børn. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Voksne ,0 9,9 18,5 70,0 Kvinder 73 42,5 11,3 18,5 70,0 Mænd ,8 8,6 23,0 67,5 Alle ,1 17,0 0,0 70,0 Gennemsnitsalderen for alle individer inkluderer både børn og voksne og er derved stærkt afhængig af fertilitet og børnedødelighed i et givent samfund. Hvis der fødes mange børn vil der også dø mange børn, og gennemsnitsalderen vil følgelig være lav. Denne alder kan også udtrykkes som en forventet levealder ved fødsel. Gennemsnitsalderen for voksne inkluderer derimod udelukkende individer, der har overlevet til deres 16. leveår og påvirkes derfor ikke i samme grad af fertilitet og børnedødelighed. Denne alder kan udtrykkes som en forventet yderligere levealder ved overlevelse til 16 år. De to gennemsnitsaldre udtrykker altså ganske forskellige ting, hvilket er vigtigt at erindre, hvis man ønsker at sammenligne forskellige befolkninger. Figur 2 illustrerer fordelingen af alder ved døden og der kan iagttages en høj dødelighed for gruppen af de helt små børn under fem år. Dødeligheden falder frem til teenage-årene. Fra midten af 20 erne stiger dødeligheden igen, og er højest mellem ca. 35 og 50årsalderen, hvilket stemmer overens med, at middellevetiden for voksne ligger i dette interval. Fra 50årsalderen falder dødeligheden igen, og de ældste er formentlig døde omkring 70årsalderen. Andelen af børn under 16 år udgør 19%, og børnedødeligheden er således stor i for FIGUR 2: Histogram over aldersfordeling for primærindivider. x-aksen viser alderen, mens y-aksen viser frekvensen HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 13

14 hold til moderne befolkninger, men mønstret med en høj, men hastigt faldende, børnedødelighed er kendt fra mange forskellige populationer. Det store antal børn og unge, der døde, kan formodentlig til dels forklares som børns skrøbelighed overfor infektioner og epidemier. Der ses kun få individer med en alder over 60 år, hvilket vidner om en befolkningssammensætning med få ældre mennesker. Her må det dog erindres, at klosterkirkens gravlagte ikke er repræsentative for datidens befolkning i Horsens, hvor en række kirker og kirkegårde var i benyttelse sideløbende. Forskellen i kvinder og mænds procentvise levealder illustreres i figur 3. Mænd har tilsyneladende en forholdsvis jævn dødelighed, hvor de hovedsageligt dør mellem alderen 25 og 55 år (mere end 20 procent af alle mænd dør mellem 35 og 40 år), og kun nogle enkelte blive ældre. Den største dødelighed for kvinder ligger også mellem 35 og 40 år, og ved en alder på mere end 55 år er dødeligheden for kvinder højere end for mænd. FIGUR 3: Histogram over aldersfordelingen for kvinder (blå) og mænd (rød) Kviner Mænd I appendiks 3 ses alderen fordel på de enkelte skeletter. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 14

15 HØJDEBEREGNING Højdeberegninger kan foretages ud fra en målt længde af femur (lårben) eller tibia (skinneben). En legemshøjde af den døde kan dermed beregnes i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at måle højden i graven, men hvor femur eller tibia stadig er bevaret. Højdeberegningsmetoden er oprindelig blevet udviklet på moderne skeletter (Trotter og Gleser, 1952; Trotter og Gleser, 1958), men er senere videreudviklet og tilpasset bl.a. dansk middelalderlig skeletmateriale (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990). Metoden bygger på en formel til beregning af højden, hvor en konstant C afhænger af den population, materialet stammer fra, køn hos skelettet samt den knogle, der måles på. Konstanten C eksisterer bl.a. for skeletpopulationer fra Skt. Mikkel kirkegård i Viborg, Tirup ødekirkegård vest for Horsens og Ribe Gråbrødre (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990; Wod, 2008). Under udgravningen af Klosterkirken blev højden i graven målt fra den dødes isse til den distale ende af talus (springbenet). Det er vigtigt, at skelettet ligger helt uforstyrret i graven og alle tvivlstilfælde er ikke inkluderet i analysen. Femurlængden blev målt under den antropologiske analyse af skelettet. TABEL 7: Gennemsnitslængde i cm af femur (lårben) for voksne, kvinder og mænd. Køn Antal Gennemsnitslængde Std. Afvigelse Minimum Maksimum Voksne 81 45,4 2,61 39,5 51,3 Kvinder 40 43,3 1,58 39,5 46,0 Mænd 41 46,9 2,16 42,9 51,3 Længden af femur (lårben) er i gennemsnit 45,4 cm for alle voksne individer, 43,3 cm for kvinder og 46,9 cm for mænd (tabel 6). Til sammenligning af befolkninger anbefales det at bruge femurlængde og ikke en eventuelt beregnet højde, da sidstnævnte introducerer forskellige fejlmargener alt efter hvilken højdeberegningsmetode der benyttes. Der var i alt 90 individer hvor højden kunne måles tilfredsstillende i graven, heraf ni børn på, som ikke indgår i resultaterne angivet i tabel 7. De 41 mænd målt i graven har en gennemsnitshøjde på 160,9 cm, mens de 39 kvinder har en gennemsnitshøjde på 150,6 cm. Kvinderne HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 15

16 er i gennemsnit 10,3 cm lavere end mændene. Derved har befolkningen generelt været lavere end i middelalderen, hvor fx mændene, som er begravet ved i Sejet, har været ca. 166 cm høje i gennemsnit og kvinderne 152 cm høje. Lignende tendenser ses i fx Tirup (også ved Horsens) og fra Lindegården i Ribe (Pedersen 2008b, Madsen 2009), begge middelalderkirkegårde, og begge med en større gennemsnitshøjde end det ses ved Klosterkirken. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 16

17 PATOLOGI Få sygdomme påvirker knoglerne. Epidemier fører til døden så hurtigt, at knoglepatologi ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere vedrørende dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den engang levende befolkning, da de patologiske forandringer, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Primærindividerne fra Klosterkirken er registreret for en række patologiske forandringer, der er valgt ud fra deres forskelligheder. Forandringerne vil dermed samlet set kunne bidrage til at tegne et bredt billede af helbredstilstanden hos de gravlagte. De kendte knogleinvolverende infektionssygdomme har ikke 100% knogleinvolvering, og det er således vanskeligt på baggrund af skeletmaterialet alene at diagnosticere disse sygdomme. Dette gør sig gældende for de i middelalderen og nyere tid kendte sygdomme spedalskhed, syfilis, tuberkulose samt den nylig erkendte patologiske tilstand fokal osteolytisk syndrom. Desuden kan den samme type knogleforandring være til stede i forbindelse med forskellige sygdomme, bl.a. ved syfilis og spedalskhed, og disse knogleforandringer alene er derfor ikke nok til diagnosticering af en bestemt knogleinvolverende sygdom. Optrædende i sammenhæng med flere sygdomsmanifestationer vil dette dog være muligt. Fokal osteolytisk syndrom har derimod et monosymptomatisk udtryk, hvilket vil sige, at sygdommen kun opviser ét symptom, hvor blot én type knogleforandring kan optræde overalt i skelettet. Sygdommen er nylig erkendt, og den præliminære forskning tyder på at tilstedeværelsen af en enkelt læsion i skelettet er diagnosticerende for sygdommen. og 9. For overblik over sygdomme på de enkelte skeletter se appendiks 1 Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle enten er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum eller er forårsaget af fire forskellige mikroorganis- HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 17

18 mer, som ved mutation har ændret sig fra den oprindelige treponemabakterie. Sygdommene er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type treponematose, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen og frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis 2, og der er derfor usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i slutningen af middelalderen og frem til midten og slutningen af 1500-tallet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten, om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier 3 over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20% af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt i skinnebenene ca. 70%. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede læsioner, der ligner ormehuller samt mindre dybe læsioner, der har stjerneform. I sygdommens hvileperioder heler læsionerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af tibia (skinneben), der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især fibula (lægben), femur (lårben), clavicula (nøgleben), humerus (overarmsknogle), radius (spoleben) og ulna (albueben), men stort set alle postkranielle knogler kan vise sygdomsrelaterede forandringer (Aufderheide 2 Det er således foreslået at syfilis blev bragt til Europa med Columbus mænd, da de i 1493 vender tilbage fra Amerika efter den første tur til det nyopdagede kontinent. En anden teori fremsætter det syn, at syfilis fandtes i den gamle verden før Columbus besøg i Amerika, men beviset for dette syn besværliggøres af, at det er vanskeligt at skelne syfilis fra andre sygdomme i denne tidlige historiske tid, der alle betegnes som spedalskhed. Meget tyder dog på, at nogle typer treponematose fandtes i både den ny og gamle verden før 1500, hvilket isolering af DNA-strengen for treponematose bakterien har bekræftet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). 3 Primærstadiet viser sig, efter en inkubationsperiode på nogle uger, som sår på kønsorganerne. Sekundærstadiet udvikles mellem to og 10 år efter smitte. Her spredes bakterien i kroppen via blodbanerne og forårsager hudkløe samt læsioner i hud og slimhinder. Tertiærstadiet eller slutstadiet af syfilis er karakteriseret ved lokal vævsødelæggelse i bl.a. hjerte, blodkar og centralnervesystemet samt skeletinvolvering. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 18

19 og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Primærindividerne blev registreret for trepanematoserelaterede forandringer 12 steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 37 individer med forandringer, og heraf havde 23 individer mere end én forandring (se tabel 8 og liste i appendiks 9: patologi). Det er muligt at alle 37 individer, eller endnu flere, har haft trepanematose, men diagnosen er langt mere sandsynlig hos de 23 individer med mere end én forandring. En enkelt trepanematoserelateret forandring kan have mange årsager, men flere forandringer og gerne bilaterale, hvilket vil sige de er til stede i både højre og venstre side af skelettet, tyder på, at individet vitterligt havde en trepanematose. X2831 (kvinde år) har trepanematoserelaterede forandringer i frontale og paritale (begge kranieknogler), palate (ganen), femur (lårben) og tibia (skinneben). X2831 havde med stor sandsynlighed en trepanematose formodentlig syfilis. TABEL 8: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til treponimatose fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen, der fandtes i Østen og Mellemøsten før Kristi fødsel, spredtes til Sydeuropa og op gennem Europa med Romerne og nåede til Vesteuropa med folkevandringerne i 400- og 500-årene e.kr. De analyser, der foreligger på skandinavisk skeletmateriale, indikerer, at sygdommen fandtes i Norden fra denne tid (Arcini og Artelius, 1993), men den gængse teori er, at spedalskhed først blev bragt til Danmark og Norden med vikingerne fra deres handels- og plyndringstogter i Europa omkring år Spedalskhed var dog med sikkerhed en udbredt sygdom i middelalderen. Fra midten af 1200-tallet oprettedes Skt. Jør- HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 19

20 gensgårde, der var spedalskhedshospitaler, hvor man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel, og sygdommen var, i begyndelsen af 1500-tallet, hvor der fandtes i alt 31 hospitaler af denne type i Danmark, næsten udryddet. Spedalskhedssmitte sker ved indånding af bakterien, kontakt via hud eller indtrængen gennem slimhinder. Bakterien formerer sig i kroppens køligste dele i de yderste ekstremiteter og i ansigtet. Påvirkningen af nervetrådene resulterer i, at den motoriske kontrol og følesanser tabes, og herudover forårsager bakterien kredsløbsforstyrrelser. Når immunforsvar svækkes, kommer sygdommen i udbrud, hvilket resulterer i, at den smittede ikke mærker kulde, varme og skader og således pådrager sig sår og sekundære infektioner udefra. Skeletforandringerne findes primært i ansigtsskelettet, hvor der sker en nedbrydning af næsehulens kant, i ganen samt fortil i overkæben i knoglestykket mellem fortænderne og næsehulens åbning; i hånd- og fodknogler, der deformeres og nedbrydes samt i fibula (lægben), hvor der dannes exostoser og sker fortykkelse af knoglen, da der dannes ekstra periosteal knoglebelægning. Tibia (skinneben) kan inficeres sekundært, hvor der dannes forandringer på ydersiden (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Boldsen, 2007; Boldsen, 2008; Ortner, 2003). Primærindividerne blev registreret for spedalskhedsrelaterede forandringer otte steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 42 individer med forandringer, som kan relateres til spedalskhed. 18 individer havde én forandring, 20 individer havde to forandringer, og kun tre individer havde forandringer tre steder på skelettet. Hovedparten af de individer, der er registreret positive for spedalskhed, kan være registreret som falsk positive. Et af de steder, der registreres i forhold til spedalskhed, er lægbenet (fibula). Forandringerne på lægbenet kan forveksles med treponemarelaterede forandringer, og forandringerne kan også skyldes andre infektionssygdomme. En analyse af de forandringer, der kan skyldes spedalskhed viser, at det er sandsynligt, at ingen af de begravede ved Klosterkirken har været spedalske. I en simuleret befolkning, hvor alle er raske (dvs. ikke har spedalskhed) haves en Lambda-værdi 4 på -1,63, mens en befolkning, hvor alle 4 Lambda er en vægtet sum, som beskriver sandsynligheden for at et enkelt individ har spedalskhed. I rapporten bruges den gennemsnitlige lambda-værdi for alle individer på kirkegården. Metoden og statistikken, der ligger bag, er beskrevet i Boldsen HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 20

21 er syge har en Lambda-værdi på 2,34. Lambdaværdien for Klosterkirken er -1,88. Frekvensen af spedalske udregnes ved: Frekvensen af personer smittet med spedalskhed har altså været (under) nul. Til sammenligning har andelen af smittede personer begravet på middelalderkirkegården Lille Skt. Mikkelsgade i Viborg udgjort ca. 20%, mens andelen af smittede på Øm Kloster udgjorde ca. 30% (Boldsen 2007). Analyser viser, at spedalskhed stort set var udryddet senest omkring år 1400 i større byer, mens det på landet gik lidt langsommere (ibid.). Efter reformationen har spedalskhed ikke været så godt som udryddet i Danmark hvilket også er det billede der tegnes ud fra begravelserne på Klosterkirken. TABEL 9: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til spedalskhed fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker bl.a. gennem mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker, hvilket overvejende sker via luftveje, hvorved lungerne påvirkes hurtigt efter smitte. Hvis den primære infektion i lungerne ikke heles, kan bakterien overføres til blodbanerne og HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 21

22 dermed føres til andre organer og væv. Her kan sygdommen komme i udbrud flere år efter smitte, bl.a. hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, evt. pga. fejlernæring eller andre sygdomme. Tuberkulose har i løbet af de senere år haft en tiltagende udbredelse især i den fattige del af verden, hvor den er en følgesygdom i forbindelse med udviklingen af AIDS hos HIV-smittede. Tuberkulosesmitte fører sjældent til involvering af skelettet, hvilket gør det svært at estimere sygdommens udbredelse i middelalderen ud fra skeletmateriale alene. De to typer tuberkulose, knogle- samt lungetuberkulose, menes dog at have hver sit udtryk i knoglerne. Knogletuberkulose ses i skelettet som nedbrydning og sammenfald i ryghvirvlerne der, skaber en pukkel i ryggen, og herudover ses makroporøsitet i knoglerne, især i de store led. Knogleinvolvering i forbindelse med lungetuberkulose forekommer sjældent men kan ses som dannelse af lungepanser eller pleurapanser, der er forkalkninger af betændelse i lungehinden om lungerne. Ydermere kan der i forbindelse med lungetuberkulose dannes belægninger på indersiden af ribbenene (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Primærindividerne blev registreret for tuberkulose-relaterede forandringer i facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes), knæ- og albueled samt i thoracal og lumbar vertebrae (bryst- og lændehvirvler). Der blev fundet 19 individer med tuberkuloserelaterede forandringer, heraf 10 kvinder og 9 mænd (se liste i appendiks 6: skeletliste, patologi). En enkelt tuberkuloseforandring kan have mange årsager, men flere forandringer og gerne bilaterale tyder på at individet vitterligt led af tuberkulose. Fig. 4: Eksempel på ryghvirvel med tuberkuloserelaterede forandringer på ledfladen (ses som en fordybning og med huller af en vis størrelse). Fra individ X2765. Foto: Peter Tarp HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 22

23 Fokal osteolytisk syndrom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun med sikkerhed i dansk middelalderlig skeletmateriale 5. Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes både i det kompakte og det trabekulære (spongiøse) knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet må have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med fokal osteolytisk syndrom kan ellers let forveksles med post mortale forandringer pga. bl.a. planterødders omdannelse af knogle i jorden. TABEL 10: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til fokal osteolytisk syndrom (FOS) fordelt på køn. Barn kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive Da sygdommen ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med fokal osteolytisk syndrom ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske 5 Den patologiske natur for syndromet er første gang erkendt af Jesper Boldsen og Ulla Freund i skeletsamlingen ved Syddansk Universitet blandt skeletter fra den tidlig middelalderlige ødekirke Nordby beliggende i Viby ved Århus. En registrering af sygdommen i flere middelalderlige skeletpopulationer er efterfølgende blevet igangsat, hvilket har dannet grundlag for en beskrivelse af de patologiske forandringer (Pedersen, 2008). HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 23

24 sygdomme ikke har 100% knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført på skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomiske baggrund for de gravlagte. Endvidere er læsioner med forbindelse til fokal osteolytisk syndrom observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner 2003: ; Pedersen, 2008; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Primærskeletterne blev registreret for FOS læsioner på 17 forskellige knogler og 17 individer havde her mindst én positiv score. 11% af primærindividerne har forandringer i knoglerne relateret til fokal osteolytisk syndrom, fordelt således at syv procent kvinder, ni procent mænd og 17% børn har forandringerne (se tabel 10). Gigtrelaterede forandringer Gigt omfatter de sygdomme, der giver smertefulde hævelser af led, og kaldes også artritis (ledbetændelse). De patologiske knogleforandringer relateret til gigt findes overvejende i form af osteoartritis (slidgigt), og i få tilfælde i form af reumatoid artritis (ledegigt). Osteoartritis (slidgigt) betegner de nedbrydende ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Det ses som porøsitet i led og på corpus vertebralis (ryghvirvlers flader), dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger bl.a. af vertebrae. Og endelig kan osteoartritis ses som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opstår en eburnation (blankpolering) hvor knoglen i de to ledflader mødes. Reumatoid artritis (ledegigt) er en kronisk lidelse, hvor der dannes betændelse, især i leddenes bindevæv og brusk, der kan føre til deformering og nedbrydning af knoglevævet (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998; Lindskog 2004; Ortner 2003). HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 24

25 TABEL 11: Frekvens og procentvis fordeling af gigtrelaterede forandringer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmelig køn Sum Sum % positive % af primærindividerne har gigtrelaterede forandringer i knoglerne; 18 % kvinder og 18 % mænd har forandringerne, mens ingen børn har forandringerne (se tabel 11). Engelsk syge Engelsk syge, eller rachitis, er betegnelse for en sygdomstype, som skyldes mangel på D-vitamin. D-vitamin dannes primært i kroppen, når huden bliver udsat for påvirkning af sollys, men kan også optages fra fødekilder, fx fede fisk og nødder. Tilstedeværelsen af D-vitamin er essentiel for at kalciumstofskiftet kan opretholdes. Mangel på D-vitamin medfører, at der ikke tilføres tilstrækkeligt kalcium til knoglerne. Dette betyder, at knoglerne bliver bløde og buede, og sygdommen ses typisk i benene, hvorpå der hviler den største vægt. På Klosterkirken ses flere knogler, som er påvirkede af engelsk syge, alle er dog opdaget blandt løsfundene, og i alle tilfælde drejer det sig om børn mellem ca. 7 og 12 år. Fig. 5: Billedet viser en skinnebensknogle fra et barn på ca. 8 som har lidt af engelsk syge. Foto: Peter Tarp Cancer Kræft i knoglerne skyldes i næsten alle tilfælde (99%) en metastase fra en kræftsvulst et andet sted i kroppen, fx lunger, nyrer, bryst eller prostata. Cancer fines findes i flere tusinde år gamle skeletter, men i takt med en stigning i levealder og velstand se markant flere tilfælde af cancer. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 25

26 En kvinde, formentligt mellem 30 og 40 år (X3039), viste meget kraftige tegn på forandringer i knoglerne. Lårben, bækken, korsben, ryghvirvler og kraniet har alle meget store huller, hvor knoglen nærmest er ædt væk. Flere ryghvirvler er så hårdt angrebet, at omkring 1/3 af knoglen er forsvundet, og ved så kraftige angreb på knoglerne øges risikoen for, at der kan opstå frakturer. Det synes dog ikke at være tilfældet hos denne kvinde. Det kunne betyde, at kvinden har været sengeliggende den sidste periode at sit liv. Hvilken kræfttype og hvor den har siddet er ikke muligt at sige, men hullerne er opstået fra et metastatisk karcinom (Ortner 2003). Fig. 6: Ryghvirvel fra X3039. Foto: Peter Tarp Fig. 7: Bækken fra X3039. Det ses, at knoglen stedvist nærmest er ædt op (se bl.a. markering). Foto: Peter Tarp Seks individer har cancer, X2203, X2216, X2339, X2651, X2829 og X3039, heraf er to mænd (X2651 og X2829) og 4 kvinder (resten). Frakturer Frakturer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses bl.a. ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 26

27 ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af vold med stumpt instrument. Endelig vil kirurgisk behandling kunne påvises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. 18 voksne har tegn på traumer, svarende til 10% af alle voksne. Ingen børn viser tegn på traumer (se tabel 12). Fig. 8: Brud på skinnebenet på individ X2865. Foto: Peter Tarp TABEL 12: Frekvensfordeling af traumer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive Fig. 9: billedet viser en såkaldt Colles fraktur i underarmen (spolebenet) (til højre) mens knoglen til venstre ikke har været udsat for et traume. Begge knogler fra X2409. Foto: Peter Tarp HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 27

28 Emaljehypoplasi Emaljehypoplasi er en underudvikling eller misdannelse i overfladen af tænders emalje. Misdannelsen opstår, når et barn, hvor tænderne endnu er ved at dannes, i en periode udsættes for stress evt. pga. sygdom eller fejlernæring, og væksten af tænderne kan således stoppes i en periode. Emaljehypoplasien ses som en vandret linje, der omkranser tandkronen eller som en punktering i emaljen, og dens placering i tanden kan fortælle, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig, da stresspåvirkningen forekom, og dermed give en ca. alder. Emaljehypoplasier kan dannes i både mælketænder og blivende tænder, men i takt med at børn bliver ældre og taber deres mælketænder forsvinder vidnesbyrdet om emaljehypoplasier i den tidligste barndom. Dette aspekt må medtages i en evt. kronologisk analyse af emaljehypoplasi. Et individ kan have flere emaljehypoplasier i samme tand svarende til flere perioder med stresspåvirkning, eller have flere emaljehypoplasier fordelt på forskellige tænder svarende enten til én periode hvor flere tænder blev påvirket samtidig eller flere perioder, der påvirkede forskellige tænder. Emaljehypoplasier benyttes i en række studier som en generel stressindikator, der ikke er relateret specifikt til nogen patologisk tilstand (Aufderheide & Rodríguez-Martín 1998; Lindskog 2004; Ortner 2003). TABEL 13. Frekvensfordeling af emaljehypoplasi fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmelig køn Sum Sum % positive Emaljehypoplasi blev her registreret som enten fraværende eller til stede på den blivende hjørnetand i venstre side af overmunden. Kronen på den blivende hjørnetand dannes i alderen ca. 6 mdr.-7 år og kan altså oplyse om perioder af stress, der forekom i denne periode af et individs levealder. Tabel 13 angiver frekvensfordelingen af individer med emaljehypoplasier fordelt på køn. 79% af de individer, hvor det var muligt at registrere emaljehypoplasi er positive for tilstanden og fordelingen viser forskellig frekvens hos børn (100%), kvinder (83%) og mænd (81%). De små grupper af henholdsvis børn, kvinder, mænd og voksne af ube- HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 28

29 stemmeligt køn, hvor det var muligt at registrere for emaljehypoplasi, gør dog en fortolkning af frekvensforskellene vanskelig. Primærindividerne fra Klosterkirken havde også andre tandsygdomme såsom caries, tandsten, diverse abscesser og gingivitis (kronisk tandkødsbetændelse) og anormaliteter såsom fraværende eller misdannede tænder. Et eksempel på en misdannet tand ses på individ X2915, hvor en kindtand vokser vandret i stedet for lodret. Derved skubber tanden til rødderne på de øvrige tænder, hvoraf nogle er faldet ud før døden (fig. 10). Et enkelt individ har så fået indsat et gebis lavet elfenben og guld, hvilket indikerer, at kvinden har været et en vis status (Petersen, 2007b). Fig. 10: Vandretvoksende tand fra individ X2915. Foto: Peter Tarp HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 29

30 ØVRIGE KNOGLEFORANDRINGER Ud over de ovennævnte sygdomme ses en række forandringer på knoglerne, som bl.a. stammer fra slid og begravelsesskikke. Pseudoartrose Pseudoatrose betyder falsk led, og opstår fx ved et knoglebrud, hvor de to knogleender ikke vokser sammen, men danner et nyt led fx midt på underarmen. Et individ, som er begravet ved Klosterkirken, har en pseudoartrose (fig. 11), det drejer sig om X2468, en kvinde, som formentligt er over 60 år gammel. Her er lårbenshovedet brækket af helt oppe ved ledhovedet, som går ind mod bækkenet. Lårbenshovedet er aldrig vokset på igen, men har dannet et falskt led med den resterende del af lårbenet. På den øverste del af lårbenet ses en konkavitet, hvor det nye falske led er dannet. Kvinden har levet med dette falske led i en længere periode (formentligt flere år), men må have besværet hendes gang betydeligt. Fig. 11: Pseudoarhrose (X2468). Foto: Peter Tarp Kobber En del af skeletterne på Klosterkirken viser spor af en påvirkning med kobber eller kobberholdige metaller, fx bronze. Dette kommer til udtryk som en grøn eller grøn-brunlig farvning dér, hvor metallet har siddet ind mod kroppen. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 30

31 Kobberplamagerne kan sidde næsten over alt på skelettet, men ses især på hovedet og der, hvor der bruges spænder, fx på skoene. I et enkelt tilfælde ses kobberfravningen i et tydeligt mønster (X2256). Manden, som har været mellem 45 og 60 år, da han døde, må være blevet begravet med en hue eller en form for en kyse, hvorpå der har været et kobberholdigt Fig. 12: Kobberfarvning på kranie. Foto: Peter Tarp metal. Dette gør sig gældende for mange af individerne på Klosterkirken, men det der gør X2256 interessant er, at kobberfarvningen sidder i et stjerneformet mønster med sit center øverst på kraniet (se fig. 13). Kobberfarvningen behøver dog ikke at stamme fra smykker eller andre pyntegenstande, men kan også stamme fra nåle, som har været brugt til lukning af ligposen (Petersen 2007b). Fig. 13: stjerneformet mønster af kobberfarvning, X2256. Foto: Peter Tarp HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 31

32 Tandslid Anormalt tandslid kan forekomme i mange variationer i et skeletmateriale. Fra slid fremkommet ved brug af redskaber, såsom en kniv, som det ses hos bl.a. eskimoer, om slid fremkommet ved tildannelse af f.eks. skind og til dekorativt slid som det ses bl.a. hos mandlige vikinger fra Sverige (Bennike 2008). Endelig er det i eftermiddelalderligt materiale ikke unormalt at finde spor af kridtpiberygning, der ses som cirkelrunde slidhuller i tandsættet mellem over- og undermund der hvor individet har bidt sammen om piben. Blandt primærindividerne er der to individer med markante slidspor i tandsættet, slid som kan stamme fra kridtpiberygning (X2506 og X2607). Hullerne sidder placeret enten ved fortænderne eller ud imod mundvigen ved hjørnetanden og den anden fortand. Hullerne tolkes her som fremkommet ved kridtpiberygning, hvilket også stemmer overens med den generelle datering af Klosterkirken. Flere huller hos det samme individ må tolkes som rygning, der er foregået over mange år. Når et hul bliver slidt for stort til at kunne holde piben på plads må den følgelig placeres et nyt sted i munden, hvorved endnu et hul slides og så fremdeles. Fig. 14: Tandslid, som kan stamme fra kridtpiberygning (X2607). Foto: Peter Tarp HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 32

33 DOBBELTBEGRAVELSER I flere tilfælde er to individer blevet begravet sammen ved Klosterkirken. Det drejer sig om A2169, som består af X2005 og X X2005 er en kvinde, formentligt midt i 30 erne. Dødsårsagen er ukendt, men på venstre side af brystkassen lå et spædbarn. Det må antages, at kvinde og barn er død i forbindelse med fødslen. Forsidefotoet viser X2216 og X2217, som er begravet samtidigt. X2216 er en kvinde først eller midt i 30 erne, og X2217 har været ca. 5 år gammel. Dødsårsagerne er desværre ukendte, men kvinden har lidt af forskellige sygdomme, både spedalskhed, syfilis og cancer. Barnet havde sygdommen FOS. Kvinde og barn lå som om de var svøbt i ét ligklæde (se gravskema), og det kan antages, at det drejer sig om en mor med barn. I en anden grav (A2777) ligger skeletterne fra to nyfødte børn (X3067 og X3068). Ud fra størrelsen på skeletterne vurderes det, at de svarer til syv-otte måneder gamle fostre. Fortolkningen er, at det drejer sig om to tvillinger, som må være afgået ved døden senest ganske kort efter fødslen. I alle tilfælde er der børn i gravene, og dette er nok ikke tilfældigt. Nyfødte børn er sårbare, og i perioden fra 1670 til 1746 døde over 11% af de fødte børn inden for den første måned (Johansen 2002) HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 33

34 SAMMENFATNING Sammenfattende viser registreringen af skeletmaterialet fra Klosterkirken 220 primærindivider fra begravelser og 281 individer fra løsfund, i alt 501 individer. Bevaringstilstanden af primærindividerne er middel til god og med i gennemsnit ca. 50% af skelettet bevaret. Forholdet mellem antal børn og antal voksne varierer mellem primærindividerne og individerne fra løsfund, men iagttages de samlet opnås sandsynligvis et bedre billede af gravintensiteten og den demografiske profil af den oprindeligt begravede population. Det samlede skeletmateriale viser en fordeling af 16% børn og 84% voksne. Alle primærindividerne har en gennemsnitsalder på bare 34,1 år, men ved overlevelse til voksenalder (minimum 16 år) stiger den for kvinder til 42,5 år og mænd til 39,8 år. Som i mange andre populationer var dødeligheden høj blandt de helt små børn, og den noget lavere gennemsnitsalder for alle individer er et naturligt udtryk for en befolkning der består af 16% børn, der følgelig trækker alderen nedad. Mændenes dødelighed viser en koncentration i 40-50årsalderen, mens kvinders dødelighed er mere spredt ud. Primærindividerne blev registreret for en række patologiske forandringer og på den baggrund blev der registreret 38 individer med trepanematose-relaterede forandringer. Der blev registreret 44 individer med spedalskheds-relaterede forandringer, hvoraf formentligt kun et par stykker reelt havde sygdommen. Der blev registreret 18 individer med tuberkulose-relaterede forandringer, og der blev registreret 17 individer med fokal osteolytisk syndrom (FOS). 18 af primærindividerne har i live været udsat for traumer der har efterladt spor i skelettet, bl.a. ribbensbrud, håndledsbrud og skinnebensbrud. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 34

35 LITTERATUR Arcini, C. og T. Artelius Ädsta fallet av spetälska i Norden. Lepra fanns redan i yngre romersk järnalder. Arkeologi i Sverige. Ny följd, 2. Aufderheide, A.C. og C. Rodríguez-Martín The Cambridge encyclopedia of human paleopathology. Cambridge University Press. Bass, W.M Human Osteology. A Laboratory and Field Manual. Special Publications no. 2, Missouri Archaeological Society, 3. ed. Bennike, P Box 19-3 Mekanisk tandslid/mutilation. Biologisk antropologi med human osteologi. Lynnerup, N., P. Bennike og E. Iregren (red.). Gyldendal, s Boldsen, J.L., A Statistical Evaluation of the Basis for Predicting Stature From Length of Long Bones in European Populations. American Journal of Physical Anthropology, vol. 65, s Boldsen, J.L., Body proportions, population structure and height prediction. Journal of Forensic Medicine Istanbul, vol.6, s Boldsen, J.L., Height variation in the light of social and regional differences in medieval Denmark. From the Baltic to the black sea: studies in medieval archaeology. L. Alcock & D. Austin (red.). London, s Boldsen, J.L., G.R. Milner, L.W. Konigsberg og J.W. Wood, Transition analyses: a new method for estimating age from skeletons. Palaeodemography: Age distributions from skeletal samples. Hoppa, R.D. & J. Vaupel (red.). Cambridge, s Boldsen J.L Leprosy in Medieval Denmark A comprehensive analysis. Doctoral thesis, University of Southern Denmark, Odense. HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 35

36 Boldsen, J.L., Leprosy in the Early Medieval Lauchheim Community. American Journal of Physical Anthropology, vol.135, s Brothwell, D.R., Digging up bones. The excavation, treatment and study of skeletal remains. Ithaca, Cornell University Press. Johansen, H.C Danish Population History University Press of Southern Denmark. Lindskog, B.I Medicinsk ordbog. Gyldendals fagordbøger. Madsen, H Antropologisk rapport. ASR 13, Lindegården. Upubliceret antrpoplogisk rapport. SDU Ortner, D.J Identification of Paleopathological Conditions in Human Skeletal Remains. Washington, DC: Smithsonian Institute Press. Pedersen, D. 2008a. Focal Osteolytic Syndrome - The definition and epidemiological analysis of a newly recognized pathological condition in Danish Medieval skeletons. Upubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. Pedersen, D. 2008b. Antropologisk rapport. HOM 1046, Sejet Ødekirkegård. Upubliceret antropologisk rapport. SDU Petersen, C.G. 2007a. Bygherrerapport I. Undersøgelse af: Klosterkompleks og efterreformatoriske grave. Horsens Museum Petersen, C.G. 2007b. Bygherrerapport II. Undersøgelse af: Klosterkompleks og efterreformatoriske grave. Horsens Museum Tarp, P CEI-analyse ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Trotter, M. og G. Gleser Estimation of Stature from Long bones of American Whites and Negroes. American Journal of Physical Anthropology, vol.10, nr.4, s HOM 1272 Antropologisk rapport ADBOU 36

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8248 FAABORG KIRKETÅRN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.264 VIBORG SKT. DROTTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.715 VIBORG SCT. MORTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8274 SKT. NIKOLAI KIRKE, MIDDELFART Stud.mag. Tim Slumstrup Nielsen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C

Læs mere

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Stud. scient. Dorthe Pedersen Dr. med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD Cand.scient. Dorthe Pedersen Lektor dr.med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: dpedersen@health.sdu.dk Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

ASR 13 II Lindegården

ASR 13 II Lindegården Antropologisk beretning ASR 13 II Lindegården af Helene Agerskov Madsen Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe E-mail: heam@sydvestjyskemuseer.dk December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE...

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Biologi Færdighedsmål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Naturfaglige undersøgelser,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 Studerende Pernille Dahl Pederen Retmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C email: pedah09@student.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors

ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors ANTROPOLOGISK RAPPORT MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors Stud.mag. Michelle Haugaard Andersen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervision:

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT FHM 5611 Lisbjerg, Århus Stud.scient. Trine Bottos Olsen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: trols12@student.sdu.dk

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk.

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk. Nyhedsbrev fra ADBOU Oktober 2011. Nyhedsbrev nr. 3 Nu da vi er gået ind i årets sidste kvartal er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra ADBOU, skeletsamlingen ved Syddansk Universitet. I de seneste

Læs mere

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter og humane knogler fra udgravningen ved nordsiden af Århus Domkirkes kor Lene

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

FHM 4461, Vestergade 3

FHM 4461, Vestergade 3 FHM 4461, Vestergade 3 KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård Lene Mollerup KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098 Nyhedsbrev fra ADBOU 1. juli 2011. Nyhedsbrev nr. 2 Så er der nyt fra skeletsamlingen ADBOU ved Syddansk Universitet. I nyhedsbrevet, der udsendes hvert kvartal, informeres om bl.a. nytilkommet skeletmateriale,

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES Version 19/12/2011 Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 Table of content Chronic diseases 1. Leprosy 2. Syphilis 3. FOS 4. Tuberculosis Manual til kroniske sygdomme

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Bordeaux, februar, 1994.

Bordeaux, februar, 1994. Redegørelse for forprojekt til TSL,4,ND INGENES OPRIND ELSE på baggrund af undersøgelser foretaget På Islands Nationalmuseum sommeren 1993. Hans Chr. Petersen Bordeaux, februar, 1994. Indledning: I det

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855)

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) Analyse af humant knoglemateriale fra middelalderlig kirkegård Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 28 2016 ÅHM 6465,

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og omfatter kun månedslønnet ansat personale. Statistikken er baseret på sammenkøring

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Irimaxim/Dreamstime.com PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT Af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere