AFFORD Aps. Mål og midler i det kriminalpræventive arbejde
|
|
|
- Edith Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og midler i det kriminalpræventive arbejde ved Flemming Balvig SSP s Årsmøde 1. marts Bemærk at dette udvalg af plancher kun er til privat brug (personlig uddybning og repetition af oplæg) Flemming Balvig 2 Fokuspunkter i SSP-arbejde, 22-plan i forhold til de minus-ni-måneder til 24-årige Beskytte sig selv Beskytte cykler, varer Beskytte it Voksne hjemme Voksne i skolen Voksne andre Har/komme i skole Trives skole Faglig skole E: S itu ationen? R: Hvorfor ikke? T: Gøres? 1
2 TO FORSLAG 4 Mål og Midler MÅL: D A N K O MIDLER: H J Æ L P 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2, Hvad er det vi har med at gøre? Hvad er vi skal tage afsæt i? 2
3 TRE-modellen : Evidensbaseret kriminalprævention 7 De tre grundlæggende problemer ved evidensbaseret forebyggelse 1) Det politiske problem (Effekt; Mål) 2) Det videnskabelige problem (Risikofaktorer; Årsager) 3) Det praktiske problem (Tiltag; Indsats) Det praktiske problem er det største! 9 3
4 Det praktiske problem Viden om årsagerne/veldokumenterede teorier (R) og effekt (E)? Tror jeg på videnskaben (R = årsagerne) og effekt (E)? Er årsagerne noget jeg overhovedet kan påvirke? Fx alder; arbejdsløshed? Hvordan kan jeg konkret påvirke årsagerne (T = tiltagene)? Vil det virke i den kontekst, det skal anvendes? Kreativitet og viden. Kan jeg få lov til at gøre det? Hvad s ker der, hvis der ops tår problemer undervejs eller at det bliver en fiasko? Fx et drab eller en voldtægt. Kan det svare sig at gøre det (cost-benefit)? Hvad er alternativerne? Er det det tilsigtede som faktisk bliver gjort (procesevaluering)? Virkede det som tilsigtet (effektevaluering)? Var der bivirkninger/ringvirknin ger positive eller negative? Der er aldrig nogen garanti. Det videnskabelige problem 11 Den kriminologiske del af det videnskabelige problem Årsager (R) til kriminalitet (E) 4 Drenge Piger '-3/ Skr. afgangsprøve i dansk 9. klasse 4
5 Den ikke-kriminologiske del af det videnskabelige problem Årsager (R) til årsager (R) til Kriminalitet (E)?????? SKOLE- SUCCES KRIMINA- LITET Almen sociologi, socialpsykologi, psykologi - Særligt det pædagogiske - Særligt det familiemæssige - Særligt trivsels- og lykkeforskning Videnskabeligt veldokumenteret teori (kriminologisk)? Hvorfor kriminalitet: Kriminalitets-trekanten Motiveret gerningsperson Krimi- Nalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol
6 Hvorfor kriminalitet: Kriminalitets-tokanten Kriminalitet? Hvorfor kriminalitet: Kriminalitets-firkanten 1) Selve INDIVIDET: fx grad af selvkontrol, adhd osv. 2) Noget der skubber til individet, dvs. den position eller STRUKTUR individet befinder sig i: mangel på legitime muligheder; frustrationer; deprivationer: strains 3) Noget der trækker i individet i SITUATIONEN; frister: selve muligheden - gevinsten opdagelsesrisikoen (kontrol) 4) NETVÆRK der fastholder individet eller omvendt: oplevede normer personer (herunder moralske neutraliseringer ) Hvorfor kriminalitet: Kriminalitets-firkanten NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID 6
7 Kriminalitets-firkanten og de fire store teorier Differential association m.v. Strain-teori m.v. Kriminalitet? Routine-activity m.v. General theory m.v. Kriminalitets-firkanten og de fire forebyggelsesformer PÆDAGOGISK STRUKTUREL Kriminalitet? SITUATIONEL INDIVIDUEL Kriminalitets-firkanten og eksempler på tiltag Pension Skejby; Social pejling; Konfliktråd Arbejde/Samfundstj.; RNR ; Mentorordning; Kriminalitet? Elektronisk ratlås; Hot spot policing; Nabohjælp Kognitive færdigheder; Misbrugsbehandling, Inkapacitering 7
8 Lad os nu anvende teorien: Kan den bruges til at forklare virkeligheden? Og hvad kan vi yderligere lære ved at holde teori og virkelighed op mod hinanden Virkeligheden? Kriminalitetsudviklingen Ville have været dejligt med DANKO! Politianmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1 indb. 1 Anmeldelser pr. 1 indb. 12, 1 7, 2, Pct. udsat for kriminalitet
9 Politianmeldelser og faktisk udsathed 3 27, 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2, Anmeldelser pr. 1 indb. Pct. udsat for kriminalitet planen? 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2, Hvis vi vil have kriminaliteten længere ned, så må vi vide hvad der styrer den? Hvad HAR det været? - Den med materielle skader (tyverier mv.) - Den med fysiske skader (vold mv.) 9
10 Materiel skade: Tyveriernes udvikling Tyveriernes udvikling 1 Anmeldelser pr. 1 indb. Tyverier pr. 1 indb. 12, 1 7, 2, Tyveriernes udvikling: Påvirket af? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID 1
11 Tyveriernes udvikling: Påvirket af? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID Strain-faktoren: Økonomi m.v. 1 Arbejdsløshedsprocent (brutto) 12, 1 7, 2, Tyverianmeldelser og arbejdsløshed 1 Anmeldelser pr. 1 indb. Arbejdsløshedsprocent (brutto) 12, 1 7, 2,
12 Tyverianmeldelser / Arbejdsløshed Er der andet på spil? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID Er der andet på spil: Lejlighed gør tyv? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID 12
13 Tyveri af motorkøretøj En firkantet teori om tyveriernes udvikling VELSTAND MULIGHED TYVERI BESKYTTELSE FRYGT Knallert- og cykeltyveri 1 Cy kelty v erier Knallertty v erier
14 Butikstyveri 6 Anmeldte butiksty v erier Indbrud 1 Indbrud og som vi vender tilbage til lige om lidt Bankrøverier 14
15 Særlige problemstillinger ( afvigelser ), der skal forklares Kriminalitetsboblen Anmeldelser pr. 1 indb. 12, 1 7, 2, Kriminalitetsboblen Anmeldelser pr. 1 indb. 12, 1 7, 2,
16 Kriminalitetsboblen 2 21! 1 Anmeldelser pr. 1 indb. 12, 1 7, 2, Snyd med check og andet snyd Sny d med checks Andet sny d SNYD! På vej mod en fjerde boble de sidste 1 år? 4 Sny deri i alt
17 Materiel skade: Tyverierne Tyverikurven/tyveriniveauet styres af : Det der skubber: Strain-faktoren økonomi Det der trækker: Den situationelle faktor opportunitet Fysisk skade: Voldens udvikling Fuldbyrdede drab 1 9 Fuldb. manddrab
18 AFFORD Aps E n h eden s navn og St ed og dat o : Klik i men u lin jen, dat o, og E n h edens Voldens udvikling: Påvirket af? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION E n h eden s navn og St ed og dat o : Klik i men u lin jen, INDIVID dat o, og E n h edens Voldens udvikling: Påvirket af? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION E n h eden s navn og St ed og dat o : Klik i men u lin jen, INDIVID dat o, og E n h edens 18
19 Katalysatoren : Alkohol 1 9 Alkoholforbrug 1mill. ren Fuldbyrdede drab og alkoholforbrug Fuldb. manddrab Alkoholf orbrug 1mill. ren Fuldbyrdede drab / Alkoholforbrug 1 9 (Fuldb. manddrab) / (Alkoholforbrug i 1 mill. ren alkohol) = 1 drab pr. 1 mill. liter ren alkohol = 1 guldøl om måneden pr. voksen
20 Voldens udvikling: Er der mere på spil? NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID Voldens udvikling: Normerne i netværket! NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID Holdninger mod vold
21 Hovedfaktorerne bag kriminalitetsudviklingen som den har været Fysisk skadeforvoldelse NETVÆRK STRUKTUR Kriminalitet? SITUATION INDIVID Materiel skadeforvoldelse = nogle gode bud på hvad der skal intensiveres, hvis 22-målene skal nås 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2, Mål og Midler MÅL: D A N K O MIDLER: H J Æ L P 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2,
22 D A N K O Dansk Nationalt Kriminalitets Observatorium ( CrimeWatc h ) Kontinuerligt inds amle alle data vedrørende kriminalitetens udvikling og initiere dem hvor der er behov (E) Analysere udviklingen i et anvendelsesperspektiv (R) også geografi Indsamle alt tilgængelig viden om hvordan udviklingen kan påvirkes (T) Nationalt en del af Det Kriminalpræventive Råd med lokal forankring i SSP i kommunerne (start fx der med at udarbejde en anvendelsesorienteret kriminalstatistik ligesom ved trafikulykker) Almen netadgang og direkte frem-og-tilbage meldinger Mål og Midler MÅL: MIDLER: D A N K O H J Æ L P 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2, TRE-modellen : Evidensbaseret kriminalprævention HVAD KAN VI GØRE? HVAD SKAL VI GØRE? 66 22
23 Hvad kan vi gøre: Det kriminalpræventive cockpit? Fokuspunkt Teori Strain theory Kriminalprævention Niveau: DET KRIMINALPRÆVENTIVE COCKPIT Motivation, Kompetenc e Generel Netværk, Relationer Differential association Strukturel Pædagogisk forebyggelse forebyggelse Specifik Situation, Person Opportunitet Routine activity Situationel forebyggelse General theory Individuel forebyggelse Primær A D G J Sekundær B E H K Te r tiær C F I L Trykknapper (R): Kompetenc e Normer Opportunitet STOP Få hjælp Opl. normer Kontrol Psykisk Give hjælp Netværk Katalys atorer Fysisk STOP Fokuspunkt Teori Strain theory Kriminalprævention Niveau: Motivation, Kompetenc e Generel Netværk, Relationer Differential association Strukturel Pædagogisk forebyggelse forebyggelse Specifik Situation, Person Opportunitet Routine activity Situationel forebyggelse General theory Individuel forebyggelse Primær A D G J Sekundær B E H K Te r tiær C F I L Trykknapper (R): Kompetenc e Normer Opportunitet STOP Få hjælp Opl. normer Kontrol Psykisk Give hjælp Netværk Katalys atorer Fysisk 23
24 STOP Gøre mindst muligt, når det ER sket (som hovedregel) Afholde sig fra kontraproduktive tiltag (fx Scared Straight ) Afholde sig fra virkningsløse tiltag (fx kampagner, undervisning) Fokuspunkt Teori Strain theory Kriminalprævention Niveau: DET KRIMINALPRÆVENTIVE COCKPIT Motivation, Kompetenc e Generel Netværk, Relationer Differential association Strukturel Pædagogisk forebyggelse forebyggelse Specifik Situation, Person Opportunitet Routine activity Situationel forebyggelse General theory Individuel forebyggelse Primær A D G J Sekundær B E H K Te r tiær C F I L Trykknapper (R): Kompetenc e Normer Opportunitet STOP Få hjælp Opl. normer Kontrol Psykisk Give hjælp Netværk Katalys atorer Fysisk Individuel forebyggelse Tiltag der øger selvkontrol Problemløsningsuddannelser (fx kognitiv færdighedstræning) Behandling (ikke mindst misbrugsbehandling) 24
25 Fokuspunkt Teori Strain theory Kriminalprævention Niveau: DET KRIMINALPRÆVENTIVE COCKPIT Motivation, Kompetenc e Generel Netværk, Relationer Differential association Strukturel Pædagogisk forebyggelse forebyggelse Specifik Situation, Person Opportunitet Routine activity Situationel forebyggelse General theory Individuel forebyggelse Primær A D G J Sekundær B E H K Te r tiær C F I L Trykknapper (R): Kompetenc e Normer Opportunitet STOP Få hjælp Opl. normer Kontrol Psykisk Give hjælp Netværk Katalys atorer Fysisk Situationel forebyggelse Mindske mulighederne/fristelserne i første led Mindske mulighederne/fristelserne i andet led ( markederne, fx hælermarkedet og narkomarkedet) Mulighederne for at gøre det godt igen (fx samfundstjeneste, konfliktråd, undskyldninger) Fokuspunkt Teori Strain theory Kriminalprævention Niveau: DET KRIMINALPRÆVENTIVE COCKPIT Motivation, Kompetenc e Generel Netværk, Relationer Differential association Strukturel Pædagogisk forebyggelse forebyggelse Specifik Situation, Person Opportunitet Routine activity Situationel forebyggelse General theory Individuel forebyggelse Primær A D G J Sekundær B E H K Te r tiær C F I L Trykknapper (R): Kompetenc e Normer Opportunitet STOP Få hjælp Opl. normer Kontrol Psykisk Give hjælp Netværk Katalys atorer Fysisk 2
26 Pædagogisk forebyggelse Civilsamfundet ind i kriminaliteten ( fortynding ) Dialogmøder o.lign. til etablering af normer Social pejling; konfrontationsmøder Fokuspunkt Teori Strain theory Kriminalprævention Niveau: DET KRIMINALPRÆVENTIVE COCKPIT Motivation, Kompetenc e Generel Netværk, Relationer Differential association Strukturel Pædagogisk forebyggelse forebyggelse Specifik Situation, Person Opportunitet Routine activity Situationel forebyggelse General theory Individuel forebyggelse Primær A D G J Sekundær B E H K Te r tiær C F I L Trykknapper (R): Kompetenc e Normer Opportunitet STOP Få hjælp Opl. normer Kontrol Psykisk Give hjælp Netværk Katalys atorer Fysisk Strukturel forebyggelse Kompetence, ressourcer (fx uddannelse, arbejde) Gøre dette gennem at modtage hjælp (fx myndighed og/eller mentor men også civilt ) Give mulighed for at bruge kompetence at hjælpe i netværk ( civilt ) 26
27 Kunne også se sådan ud: BRUG AF KOMPETENCE/HJÆLPE Hvad kan han? Kompetencer/ressourcer/ha ndl emuligheder af/for ham selv, umiddelbare omgivelser og for samfundet brugbare, anvendelige ting? TILFØRING/FORBEDRING AF KOMPETENCE/FÅ HJÆLP Grundlæggende strukturelle karakteristika ved samfundet VELSTAND Den horisontale dimension VELFÆRD Den vertikale dimension Når vi taler om objektiv og subjektiv tryghed, så er velfærd vigtigere end velstand! 27
28 VELSSTANDS BETYDNING FOR KRIMINALITET Har betydning for visse former for kriminalitet ( fattigdomskriminalitet ), men generelt er sammenhæng svag og kompliceret (som ved arbejdsløshed) Har ikke nogen betydning for subjektiv tryghed VELFÆRDS BETYDNING FOR KRIMINALITET Jo større velfærdsniveau, desto mindre (alvorlig) kriminalitet Og endnu stærkere: Jo større velfærdsniveau, desto større subjektiv tryghed Fra velstand til velfærd eller omvendt? 28
29 Hvorfor er vi så rige? Almindelige økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital X-faktor? Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Hvorfor er vi så rige? Almindelige økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital Social kapital (tillid) Hvorfor er vi så rige? Almindelige økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital Social kapital (tillid) Guldet i dansk økonomi 29
30 VELFÆRDS- SAMFUND TILLID VELSTANDS- SAMFUND ANDET: - Politisk stabilitet - Kulturel arv -... ANDET: - Fysisk kapital - Human kapital -... VELFÆRDSSAMFUND VEL-FÆRDS-SAM-FUNDET? at finde sammen om, at sikre at alle får så få og forvolder så få problemer skader - som muligt, og at de afhjælpes hvis de opstår VELFÆRDSSAMFUND STAT VELFÆRD MARKED CIVILSAMFUND 3
31 VELFÆRDSSAMFUND Formelt reguleret støtte til ressourcesvage VELFÆRD Kommercielt reguleret støtte til ressourcesvage Frivillig hjælp ROLLER I VELFÆRDSSAMFUND: Giveren BEHANDLER VELFÆRD SÆLGER MEDMENNESKE ROLLER I VELFÆRDSSAMFUND: Modtageren KLIENT VELFÆRD KUNDE MEDMENNESKE 31
32 AFFORD Aps Fra SSP-konsulent til VELFÆRDS-konsulent med henblik på den primære forebyggelse. at sikre at de tre velfærdssystemer fungerer bedst muligt: - Det offentlige, fx socialforvaltning, psyokologtilbud osv osv. - Det markedsmæssige, fx forsikringsselskaber, låsesmede - Det civile ikke mindst! E n h eden s navn og St ed og dat o : Klik i men u lin jen, dat o, og E n h edens Eller sådan: Netværk skabes kun når tråde samles E n h eden s navn og St ed og dat o : Klik i men u lin jen, dat o, og E n h edens Paradigmeskifte i sociale relationer E n h eden s navn og St ed og dat o : Klik i men u lin jen, dat o, og E n h edens 32
33 Mål og Midler MÅL: D A N K O MIDLER: H J Æ L P 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2, DET CIVILE VELFÆRDSARBEJDE: PROJEKT H J Æ L P At sørge for individuelle støtteordninger, fx mentorordninger, tryghedsvandringer At sørge for at grupper hjælper grupper, fx at skoleklasser adopterer plejehjem eller andre institutioner og/eller omvendt At sørge for at man i grupper hjælper fællesskabet i grupperne, fx nabohjælp, fokuseret nabohjælp At sørge for at man i grupper hjælper hinanden på kryds og tværs (gensidige hjælperelationer). Projekt: X-by her hjælper vi hinanden. 33
34 KONKLUSION! SSP s opgave er at være lokalt ansatte velfærdskonsulenter i forhold til børn og unge (minus ni måneder til og med 24 år) - Overordnet med henblik på trivsel og inklusion - med særligt henblik på forebyggelse af risikoadfærd - med kriminalitet som særligt fokusområde: 22 planen siger max 1 pct. udsat for kriminalitet årligt i DET GRUNDLÆGGENDE ARBEJDE MÅL: MIDLER: D A N K O H J Æ L P 3 27, Anmeldelser pr. 1 indb. MÅL? Pct. udsat for kriminalitet MÅL? 2 22, 2 17, 1 12, 1 7, 2,
35 DET SPECIFIKKE OG DAGLIGE ARBEJDE I FORHOLD TIL 22-planen Beskytte sig selv Beskytte cykler, varer Beskytte it Voksne hjemme Voksne i skolen Voksne andre Har/komme i skole Trives skole Faglig skole E: S itu ationen? R: Hvorfor ikke? T: Gøres? - og se så at få gennemført en evaluering af, om SSP virker! - ellers kommer den automatisk i TAK FOR I DAG! 3
Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål.
Introducerende bemærkninger: Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål. Et af dem lyder: Virker SSP?
Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?
Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber? Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones- og Android-telefoner. Hvad handler det om... Trivsel
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
LOVLYDIG UNGDOM. Oplæg : Udvalgte plancher. Flemming Balvig Københavns Universitet. Idéer til bedre præventive indsatser
LOVLYDIG UNGDOM Oplæg 24.11.211: Udvalgte plancher Flemming Balvig Københavns Universitet Idéer til bedre præventive indsatser Erfaring, uddannelse Kreativitet Videnskabeligt evaluerede forsøg/metaanalyser
Hvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen
Spørgsmålet til mig i dag Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Hvordan kan kommunalpolitikere sætte sig i spidsen for at udvikle og lede samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der kan bidrage
2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen Familieværdier og opdragelse til lydighed Social kontrol og stærke moralske fordomme
Social pejling og forebyggelse
Social pejling og forebyggelse SSP Furesø 14/11 2013 Lars Holmberg Københavns Universitet Kriminalitet og forebyggelse Hvad forstår vi ved forebyggelse? 1 Et tiltag, som søger at forhindre, at en afvigende/
Handlingsplan 2014-2018
Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7
Forældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR
DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR ANALYSER & UNDERSØGELSER Udviklingen i vold begået af kvinder De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde,
Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Forebyggelse og Social pejling
Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen: Hvad er Ungeprofilundersøgelsen? Indledning I Rødovre kommune har vi valgt at deltage i undersøgelsen i udskolingen på de seks skoler. 7 9 klasse har derfor i
Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI
Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og
Tryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot
Tryg i Rudersdal MMXI Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot Risikoadfærd blandt unge i Rudersdal Risikoadfærd blandt 9. klasser 2009-2010 62% 69% Rudersdal 7 kommuner 26%
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Indhold INDLEDNING KAPITEL 1 KAPITEL 2
Indhold INDLEDNING Undersøgelserne 5 Fokus på kriminalitetens udvikling 6 Kriminalitetens baggrund 6 Sammenligninger og begreber 7 Tak 9 KAPITEL 1 Kriminalitetens udvikling i Danmark 10 De stor linjer
Fravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget
Fravær som pædagogisk udfordring Jan Sejersdahl Kirkegaard, PPR Chef Lidt om oplægget Præsentation og baggrund. Et signalement på fravær! Hvorfor al den opmærksomhed på fravær? Et nationalt perspektiv!
strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Hvordan kan vi forebygge? Bodil Pedersen RUC, 9/3/11
Hvordan kan vi forebygge? Tertiær: Efter det er sket. Terapi, selvhjælpsgrupper, familier, straf, mm.(mest fokus på individ og direkte intervention Sekundær: Mens det sker. Lokale kampagner i klubber,
Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds
Kredsrådet Kommuner i Østjyllands Politikreds KRIMINALITET I KREDSEN OG PÅ LANDSPLAN Perioden januar marts 217 Straffelovsovertrædelser pr. 1. indbygger Tyveri 5,6 6,1 Indbrud 2,5 3, Øvrig straffelov,
UNGES KRIMINALITET PÅ NETTET: HVOR PEGER FOREBYGGELSESPILEN HEN? V/ VIDENSKONSULENT FLEMMING WRIDT JENSEN OG FOREBYGGELSESKONSULENT NINNA LAGONI
1 UNGES KRIMINALITET PÅ NETTET: HVOR PEGER FOREBYGGELSESPILEN HEN? V/ VIDENSKONSULENT FLEMMING WRIDT JENSEN OG FOREBYGGELSESKONSULENT NINNA LAGONI Disposition 2 Hvem er DKR? DKR s fokus på IT-kriminalitet
Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,
Fra barndommens gade til et liv i cyberspace
FLEMMING BALVIG Fra barndommens gade til et liv i cyberspace Det Kriminalpræventive Råd Ejby Industrivej 125 135 2600 Glostrup Tlf. 4515 3650 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forfatter: Prof. emeritus, dr. jur. Flemming
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd
Social pejling Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd Kort info til lærerteamet Kære lærer Om kort tid skal din klasse modtage undervisningsforløbet Fup eller Fakta, som bygger på metoden
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS Referat - Lokalrådsmøde Solrød Kommune Tirsdag d. 13. februar 2018 SSP Solrød, Højagervænget 23 Kl. 16-18 5. oktober 2018 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI Deltagere: Anders Nyholm,
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014
Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Tryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid?
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid? 2 KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag,
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune
Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout
Børn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Alle de andre gør det! -
Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs
Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010
Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet
Antal unge årige dømt for butikstyveri
Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger
Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler 5. 8. kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.30 15.15-Oplæg ved Charlie Lywood, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Indhold Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 3 Kom godt fra start med det psykisk arbejdsmiljø 4 Virksomhedens tre diamanter 5 Virksomhedens seks guldkorn 6 Sæt klare mål 8 Hvad
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose
Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier
Strategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.
Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger
Temadage om sundhed d. 10. og 25. september Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger Sundhed er tema i 28 gamle helhedsplaner (LBF 2011-2014
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk
STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats
Perron 3 Ungekonferencen Identitet 16.-17. 17. marts 2010
Perron 3 Ungekonferencen Identitet 16.-17. 17. marts 2010 Flertalsmisforståelser elser v/ Thomas Elholm, Syddansk Universitet Oplæg g om flertalsmisforståeler eler hovedpunkter Udgangspunkt i Ringstedprojektet
UngiAarhus Læring til livet Metodebog: Med tanke på nutid og fremtid. Udgivet af: UngiAarhus Fritids- og ungdomsskoleområdet
UngiAarhus Læring til livet Metodebog: Med tanke på nutid og fremtid Udgivet af: UngiAarhus Fritids- og ungdomsskoleområdet Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældreinvolvering
Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Om målestoksforhold og mekanismer
Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det
Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen
ovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid?
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid? 2 SNAP-modellen: 12-faktor teorien SNAP-teorien: KOMPLEKS FOREBYGGELSE
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Mental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen
Mental sundhed at mental sundhed er at have det godt og at fungere godt i hverdagen at positive faktorer for mental sundhed prioriteres at den strukturelle tilgang til fremme af mental sundhed styrkes
Et samarbejde mellem myndigheder og borgere i Hjørring Kommune
Et samarbejde mellem myndigheder og borgere i Hjørring Kommune www.hjoerring.dk/friforindbrud Projektets vision Lokalpoliti Hjørring og Hjørring Kommune har indgået samarbejde med Det Kriminalpræventive
Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Flere unge i fritidsjob
Flere unge i fritidsjob! NU ET MANIFEST ET OPRÅB Det hér er et opråb fra Nørrebro om forandring! Vi råber op, fordi vi har en drøm om, at flere unge skal lykkes med at bryde den negative sociale arv.
SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS
SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS Paradigmeskiftet i tilgangen til og arbejdet med borgere på kanten Troels Mikkelsen, mploy PARADIGMESKIFT I LOVGIVNINGEN Betydningen for
Velkommen til trivselsmøde i 0.B
Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Modernitet, velfærd og solidaritet
SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets
Kriminalitetsforebyggende undervisningstilbud
Kriminalitetsforebyggende undervisningstilbud Mød os lokalt! - og på Facebook Mike Bell tlf. 51 27 48 84 mike.bell@kalundborg.dk Brian Larsen tlf. 20 31 06 31 brian.larsen@kalundborg.dk Lotte Houlind tlf.