EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid?
|
|
- Mette Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid? 2
3 KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag, fx metaanalyser Vel gennemførte undersøgelser af kompleks af årsager/risikofaktorer/tiltag, fx SFI-undersøgelser Vel gennemførte undersøgelser af geografiske forskelle, regionalt og internationalt Vel gennemførte undersøgelser af tidsmæssige forskelle DEN GODE TEORI
4 KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag, fx metaanalyser Vel gennemførte undersøgelser af kompleks af årsager/risikofaktorer/tiltag, fx SFI-undersøgelser Vel gennemførte undersøgelser af geografiske forskelle, regionalt og internationalt Vel gennemførte undersøgelser af tidsmæssige forskelle DEN GODE TEORI
5 REGIONALT: Find en eller flere kommuner I kan lære noget af!
6 Det tror vi desværre er lidt svært. For det ser for os ud som om, der i Norge indtil videre ikke er gennemført regionale f.eks. kommunemæssige undersøgelser af faktisk og forventet kriminalitet? Det må I se at få gennemført, for det er et potentielt vigtigt kriminalpræventivt redskab!
7 DANMARK JM.DK
8 DANMARK
9 DANMARK
10 !
11 DANMARK
12 DANMARK: KOMMUNER
13 DANMARK: POLITIKREDSE
14 * I undersøgelser baseret på kriminalitetsoplysninger fra 2007 og 2011 var der kun 3 ud af 98 kommuner, hvor kriminaliteten lå mere end 20 pct. under det forventede (= meget under ) i begge år:
15 I undersøgelser baseret på kriminalitetsoplysninger fra 2007 og 2011 var der kun 3 ud af 98 kommuner, hvor kriminaliteten lå mere end 20 pct. under det forventede (= meget under ) i begge år: Den ene var: LÆSØ (gns. 28 pct. under) Den anden var: BORNHOLM (gns. 35 pct. under) Den tredje var: GLADSAXE (gns. 33 pct. under)
16 Måske (!) har vi her et eksempel på, at det kan betale sig at være meget tidligt ude og meget bredt at satse på at give børn og unge gode vilkår (i familie, skole, i fritid og indbyrdes) at vokse op under, og at fastholde dette (indtil videre )
17 17
18
19 Danmark: 2007 LEMVIG KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE BØRNEPOLITIK Specifikke mål og tilgange for den kriminalpræventive virksomhed Ingen klart definerede mål og tilgange PJÆK I SKOLEN I gennemsnits 0,3 procents ulovligt fravær per elev I gennemsnit 2,5 procents ulovligt fravær per elev KLUBTILBUD Bruger kr. årligt på klubtilbud per ung i alderen år Bruger 509 kr. årligt på klubtilbud per ung i alderen år
20 NATIONALT: Find et eller flere lande I kan lære noget af!
21 DANMARK?
22 USA?
23 SCHWEIZ?
24 ?
25 ?
26 JAPAN 130 mill.
27 Anmeldte straffelovsovertrædelser 2009 JAPAN DANMARK Anmeldelser Befolkning 130 mill. 5,5 mill. Anm. pr
28 % udsat for kriminalitet (11 former) seneste år, 2006/07 DANMARK JAPAN 31 9
29 Særlige kriminalitetsproblemer Tyveri af paraplyer Tyveri ad cykler Gramsning i togene Motorcykelbander Yakuza (Boryukudan) Økonomisk kriminalitet? Korruption?
30 Hvorfor? A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention
31 SUMMEMØDE: Hvad tror du?
32 Hvorfor? A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention
33 4 stærke forklaringer A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention
34 Vigtigste principper for den formelle sociale kontrol (bygger på, ødelægger ikke eller øger den sociale kapital) Vejlednings-, rådgivnings-, informationsprincippet (også uden for det kriminalretlige system) smilende, høflige, imødekommende vagter Tilstedeværelsesprincippet (være der hvor folk er, f.eks. nærpoliti, personale på togstationer) Deltagelsesprincippet (f.eks. frivillige tilsynsførende, der foregår fra hjemmet) Opportunitetsprincippet, der kan tolkes som inklusionsprincippet Ansvars-, fortrydelses- og gøre-det-godt-igen princippet (der kan tolkes som en særlig variant af restorative justice ); kriminalitet drejer sig om moral og skade ikke om love og regler
35
36 Retssystemet i Japan - 13 år: Det sociale system (i særligt alvorlige tilfælde: fra det sociale system til familiedomstol) år: Familiedomstol (i særligt alvorlige tilfælde: fra familiedomstol til kriminalretten) 20 år -: Kriminalretten
37 2009: 2 < 18 år idømt fængsel
38 Styrende principper for valg af mindre indgribende tiltag At man erklærer sig skyldig (80-90%) At man viser vilje til at gøre det godt igen over for offeret, fx økonomisk kompensation At man udviser ægte anger og undskylder At familie-skole-arbejde (netværk) ikke ekskluderer (At offeret tilgiver)
39 Familiedomstolen Familiesager + sager om ungdomskriminalitet Primært den unges tarv men også evt. beskyttelse Procedure meget uformel: Forskellige kan deltage, hvis sagen kommer for (ingen anklager) Strengeste sanktion : kriminalret/træningsskole Hver dommer har 3-4 rådgivere tilknyttet (forbereder, afhører, undersøger) Universitetsuddannede sociologer, psykologer, pædagoger Deltidsansatte lægfolk
40
41 41 Alstahaug: = Lille Japan? Hvad skal der til, hvad kan der gøres?
42 KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag, fx metaanalyser Vel gennemførte undersøgelser af kompleks af årsager/risikofaktorer/tiltag, fx SFI-undersøgelser Vel gennemførte undersøgelser af geografiske forskelle, regionalt og internationalt Vel gennemførte undersøgelser af tidsmæssige forskelle DEN GODE TEORI
43 Find en eller flere udviklinger I kan lære noget af!
44 Find en eller flere udviklinger I kan lære noget af!
45 Den registrerede straffelovskriminalitet i DK 1880 til 2016
46 i mange lande
47 UK
48 NORGE!
49 Find en eller flere udviklinger I kan lære noget af!
50 Også i Norge: De unge
51 DANMARK
52 HOLLAND Figure 1: Arrested suspects per 10,000 in the age groups from 12 to
53 Figure 2: Registered juvenile crime in five countries (2007=100) UK USA NZL Canada GER
54 JAPAN?
55 Antal politiregistrerede straffelovsovertrædelser i JAPAN, 1946 til 2015
56 De unge.
57 ER UDVIKLINGEN REEL? årige i G L A D S A X E kommune i Danmark
58 Faldet i børne- og ungdomskriminalitet N I V E L L E R I N G Er reelt for mange former for kriminalitet Skal ses på baggrund betydelige stigninger forud Gør sig gældende for mange former for kriminalitet Gør sig gældende i mange andre lande Gør sig også gældende for en række andre former for risikoadfærd, fx ulykker, selvmord, tobak, alkohol Er stærkere for drenge end piger Er stærkere for de yngste end for de lidt ældre Er stærkere i de større byområder end i de mindst urbaniserede områder Er stærkere i begyndelsen af perioden end sidst i perioden ( flader ud )
59 GRUPPEARBEJDE MULIGE FORKLARINGER PÅ FALDET I TYVERIER, VOLD O.L. BLANDT BØRN OG UNGE? 59
60 Diverse bud på forklaringer 1. Skærpede straffe og øget brug af fængsler, større anvendelse af alternativer til frihedsstraf med mindre recidiv til følge. 2. Mere politi og/eller et mere effektivt politi (mere anvendelse af effektive strategier som f.eks. problemorienteret politiarbejde, lokalt politiog hot-spot-policing). 3. Højkonjunktur, i form af større rigdom og/eller især faldende arbejdsløshed. 4. Mere udbredt og/eller mere effektivt generelt kriminalpræventivt arbejde (f.eks. større anvendelse af evidensbaserede tiltag). 5. Ændret livsstil blandt unge: Mindre tid på gaden, mere tid i cyber space. 6. Mindre alkoholkonsumtion. 7. Fri abort, der har betydet flere ønskebørn og bedre opvækstvilkår for børn i deres familier. 8. Mere støttende og stabile familiesituationer, bl.a. på grund af nedgang i skilsmissefrekvensen. 9. Demografi, især mindre børne- og ungdomsårgange. 10. Mindre bly i luften og derfor mindre blyforgiftning af børn og unge. 11. Øget medikalisering af problembørn, måske ikke mindst børn og unge med ADHD men også øget brug af antidepressiva. 12. Mindskede muligheder for at kunne begå kriminalitet, især vedrørende tyveri. Mere udbredt og mere effektiv sikring og overvågning. 13. Skærpede holdninger og normer mod vold; skærpede holdninger og normer mod kriminalitet og risikoadfærd i det hele taget. 14. Mindskning af flertalsmisforståelser; klarere normer. 15. Ændring af mørketallet, f.eks. færre der anmelder kriminalitet. 16. Større kontrol og overvågning af børn og unge. 17. Mere og billigere narkotika på markedet. 18. Større fremtidsdisciplinering og selvkontrol: voksengørelse. 19. Øget udbredelse af meditation; yoga. 20. Større selvstændighed; større uafhængighed af gruppepres.
61 Forklaringer i forhold til SNAP-modellen?
62 Antagelser og metoder FAKTOR DIMENSION ANTAGELSE ANALYSE S N A P X Familie Øget inklusion i familie INDIV. Institution Øget inklusion i skole INDIV. Arbejde Interaktion Forældre øget inklusion på ØKOL. arbejdsmark.; rigere Færre kriminelle INDIV. venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod kriminalitet INDIV. Oplev. forv. Mindskede flertalsmisforståelser INDIV. Muligheder Især det kontantløse samfund ØKOL. Kontrol Øget teknisk/elektronisk kontrol ØKOL. Livsstil Fra Gade til Cyber Space INDIV. Selvkontrol Øget selvkontrol, INDIV. fremtidsdisciplinering Risikoadfærd Anden risikoadfærd mindsket INDIV. Personl.afv. Måske mindsket bly, og mere ritalin ØKOL. Mørketal Næppe nogen større betydning ØKOL. Demografi Næppe nogen større betydning INDIV. Import/Eksport Næppe nogen større betydning ØKOL.
63 A-faktorer?
64 A-faktorer: Muligheder og kontrol Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol
65 A-faktorer: Strafferetlig kontrol I Danmark IKKE noget ved. Kriminalisering (herunder kriminel lavalder) Politi Formelle reaktioner, straf. der kan forklare udviklingen
66 A-faktorer: Muligheder og kontrol VELSTAND MULIGHED TYVERI - BESKYTTELSE FRYGT
67 Indeks for antal tyverier af motorkøretøjer der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab, dels i absolutte tal og dels i forhold til antallet af indregistrerede personbiler, fra 1960 til 2015 (basis for indeks: 1960).
68
69 Politianmeldte røv erier Bankrøverier 200 Det kontantløse samfund?
70 Sager om snyd (bedragerier, underslæb, mandatsvig el.lign.), der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab, Sny deri i alt
71 S-faktorer?
72 S-faktorer ARBEJDE FAMILIE KRIMINALITET SKOLE ØKONOMI
73 Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab pr. 100 indbyggere samt arbejdsløshedsprocentens størrelse, fra 1948 til ,5 Anmeldelser pr. 100 indb. Arbejdsløshedsprocent (brutto) 10 7,5 5 2,
74 Procent af de årige der beskriver deres forhold til deres mor og far som godt 2005, 2010 og Mor Far
75 Kommunikationen Andelen af unge der aldrig fortæller deres forældre noget om, hvad de har oplevet i dagens løb er faldet Andelen af voksne der aldrig fortæller deres børn noget om, hvad de har oplevet, er faldet Andelen af unge, der synes at deres forældre giver sig god tid til at høre på dem, hvis de har noget de gerne vil fortælles eller diskutere Ikke ændringer i social kontrol
76 Procentvis fordeling af de årige på et indeks vedrørende hyppigheden af skænderier med forældre, 2005 og INDEKS FOR SKÆNDERI MED FORÆLDRE
77 Procentvis fordeling af de årige på et indeks vedrørende hvor hyppigt de skændes med deres forældre om skole og lektier 2005, 2010 og % 80% 60% 40% Tit Sommetider Aldrig 20% 0% Tit Sommetider Aldrig
78 Procentvis fordeling af de årige efter, hvad de synes om at gå i skole 2005, 2010 og % 80% 60% 40% 20% 0% Ligeglad/bry der mig ikke om Temmelig godt Vældig godt
79 Procentvis fordeling af de årige efter ofte de pjækker fra skole 2005, 2010 og % 80% 60% 40% 20% 0% Tit Af og til Aldrig
80 S-faktorer: JA ARBEJDE FAMILIE KRIMINALITET SKOLE ØKONOMI
81 N-faktorer?
82 N-faktorer: Venner Har ingen venner som. Ryger cigaretter hver dag Fulde mindst en gang om måneden Prøvet at ryge hash Seneste år stjålet noget i butik
83 Ikke helt uenige.. N-faktorer: Normer Hvis en af mine venner stjæler en cykel, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis en af mine venner stjæler i en butik, vil jeg ikke se ham/- hende mere Hvis en af mine venner slår andre, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis en af mine venner laver indbrudstyveri, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis man begår kriminalitet, mister man sine venner
84 P-faktorer?
85 P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser udvikling?
86 P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser behandling?
87 P-faktorer: Risikoadfærd
88 P-faktorer: Selvkontrol
89 Procentfordeling vedrørende de åriges holdning til at ville spare op, hvis de fik kr., som de selv måtte bestemme over 2005, 2010 og 2016 (hele landet). 100% 80% 60% 40% Ingen/lidt En del De fleste 20% 0% Ingen/lidt En del De f leste
90 Procentfordeling vedrørende de åriges adfærd med hensyn til at spare op af de penge de får (i lommepenge, ved arbejde, som gave osv.) 2005, 2010 og 2016 (hele landet). 100% 80% 60% 40% Ingen/lidt En del De fleste 20% 0% Ingen/lidt En del De f leste
91 Procentfordeling vedrørende de åriges grad af enighed i påstanden: Hvis man ikke har lyst, er der ingen grund til at fortsætte i skolen 1989, 1999, 2005, 2010 og 2016 (hele landet).
92 ? P-faktorer: Selvkontrol
93 Den gennemsnitlig grad af selvkontrol for årige drenge i Utrecht i Holland i forhold til, hvordan de opdrages i og af deres familier, Lav selvkontrol Høj selvkontrol
94 A-faktorer igen? Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol - Har vi set på
95 A-faktorer: Muligheder og kontrol Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol
96 LIVSSTIL: Hvor, hvornår og hvordan kommer børn og unge særlig tæt på mulighederne for tyveri, hærværk og vold, og hvor disse muligheder bliver særlig attraktive? I det offentlige rum frem for det private Når det er mørkt frem for når det er lyst Når man er sammen med jævnaldrende frem for voksne eller når man er alene Når man ikke har noget specielt at give sig til frem for legale strukturerede aktiviteter
97
98 Kriminelle handlinger pr timer der tilbringes i forskelige situationer/sammenhænge (Wikström/Felson 2016) Familie 2 Skole 3 Arbejde 2 Strukt. aktiv. med jævnaldr. 21 Ustrukt. aktiv. med jævnaldr
99 Procentvis fordeling af de årige efter, hvor ofte de er sammen med deres kammerater på gaden, ved grillbar, i butikscentre, kiosk eller lignende uden at foretage sig noget bestemt , 2010 og Aldrig Sjældent gange om måneden gang om ugen gange om ugen Så godt som hver dag I ALT
100 Procentvis fordeling af de årige efter, hvor tit de kører rundt på cykel eller knallert sammen med deres kammerater uden noget bestemt formål , 2010 og Aldrig Sjældent gange om måneden gang om ugen gange om ugen Så godt som hver dag !! I ALT
101 SFI-undersøgelse
102
103
104 Figure 3: Sale of smartphones worldwide (*1 million)
105
106 FAK- TOR S N A P X DIMENSION ANTAGELSE BETYD NING Familie Øget inklusion i familie ** Institution Øget inklusion i skole ** Arbejde Forældre øget inklusion på arbejdsmark.; rigere Interaktion Færre kriminelle * venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod ** kriminalitet Oplev. forv. Mindskede (*) flertalsmisforståelser Muligheder Især det kontantløse ** samfund Kontrol Øget teknisk/elektronisk *** kontrol Livsstil Fra Gade til Cyber Space *** Selvkontrol Risikoadfærd Personl.afv. Mørketal Demograf ) Import/Eksport Øget selvkontrol, fremtidsdisciplinering Anden risikoadfærd mindsket Måske mindsket bly, og mere Ritalin Ikke nogen målbar betydning Ikke nogen større betydning Ikke nogen afgørende betydning * *** * (*) - (*) -
107
108 FOREBYGGELSESFORMER
109 VI HAR VALGT: FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL (beskyttelsesfaktor)
110 Afsæt i et af de store mysterier: Hvorfor er vi så rige?
111 Nationalt niveaeu: Hvorfor er vi så rige? Ældre økonomisk vækstteori: De naturlige muligheder (natur; råstoffer; opdyrkelighed) = materielle kapital Kompetence til at udnytte/bruge disse (uddannelse; færdigheder) = humane kapital
112 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: De naturlige muligheder (natur; råstoffer; opdyrkelighed) = den materielle kapital Kompetence til at udnytte/bruge disse (uddannelse; færdigheder) = den humane kapital X-faktor? Man mangler at forklare pct.
113 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital X-faktor? Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Guldet i dansk økonomi
114 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Guldet i dansk økonomi
115 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital
116 Hvorfor er vi så lykkelige og tilfredse med livet? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital
117 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det?
118 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det? Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid Noget med at hjælpe
119 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det? Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid Noget med at hjælpe
120 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det? Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid Noget med at hjælpe
121 Det store Hvorfor spørgsmål er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Hvorfor Social kapital findes samfund? Hvad får et Hvad er det? samfund til at hænge sammen? Hvad er Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid det for dominerende kontrolformer, der Noget med at hjælpe sikrer at et samfund ikke opløses i enkeltindivider, i anarki, lovløshed osv.?
122 Den første mulighed: Det mekaniske samfund Hvorfor er vi..? Nyere teori: Få mennesker, lav arbejdsdeling Materiel kapital Human kapital Mekanisk solidaritet = gensidig tiltrækning Repressivt regelsystem Social kapital Hvad er det? Omfanget af hjælperelationer i en gruppe Systematik Symmetri Dynamik Straffe og straffede = Teorien om kriminalitetens nødvendighed = Syndebukteorien
123 Syndebukteorien: Fra hvem begår hvad til hvem ekskluderes? Dem der er i mindretal, for man (= samfundet eller gruppen) kan bedre undvære de få end de mange De grimme, for man har mere brug for de smukke (bl.a. som objekter for forelskelse og seksualitet) De fattigste, for man har mere brug for de rige end de fattige, og de rige har mere magt De arbejdsløse, for man har mest brug for dem, der arbejder De dummeste og mindst uddannede, for man har mest brug for de klogeste og mest uddannede, og de uddannede har mest magt De fremmede, for man har mere brug for dem, man kender, end dem man ikke kender, bl.a. fordi man så ved hvad de kan, og kan udnytte dette De magtesløse, fordi de magtfulde nærmest pr. definition jo også har magten til at bestemme hvem og hvad, der er in og hvad der er out
124 Den anden mulighed: Det organiske samfund Målet kunne være en udvikling fra hjælp som social kapital til hjælp som kulturel kapital Mange mennesker, høj arbejdsdeling Organisk solidaritet = gensidig afhængighed Restituerende regelsystem Erstatninger og forlig = Teorien om social kapital før dette begreb blev opfundet
125 Det anomiske samfund Mange mennesker, defekt arbejdsdeling Anomi = fravær af mekanisk og organisk solidaritet Repressivt og restituerende regelsystem Egoistisk adfærd, straffe, erstatninger, og forlig = ANOMI-TEORIEN uoverensstemmelse mellem almindelige mål i tilværelsen og de legitime midler til at nå disse mål, fx mangel på arbejde. ANOMI-TEORIEN generaliseres senere til STRAIN-TEORIEN (Robert K. Merton)
126 Kontrolformer/reaktionsmåder, der bygger på, ikke nedbryder eller øger social kapital:
127 Kontrolformer/reaktionsmåder, der bygger på, ikke nedbryder eller øger social kapital:
128 Dette er hvad SOCIAL KAPITAL drejer sig om:
129 Paradigmeskifte i sociale relationer
130 Den barmhjertige samaritaner Den valgte, tillærte hjælp: Præsten og tempeltjeneren Den kulturelt, indlejrede hjælp: Samaritaneren
131 Den barmhjertige samaritaner Den valgte, tillærte hjælp: Præsten og tempeltjeneren Den kulturelt, indlejrede hjælp: Samaritaneren
132 Hvad glor du på?
133 Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Hvad glor du på?
134 Hvad glor du på? Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Japaneren: Er der noget jeg kan hjælpe med?
135 Hvad glor du på? Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Japaneren: Er der noget jeg kan hjælpe med? Overgangs-danskeren : Du kunne vel ikke hjælpe mig med?
136 Retsbevidsthed - I Grønland
137 Formål med hvordan der reageres på kriminalitet
138 FORMÅL GRØNLAND DANMARK (juli 2014) Generalpræventivt 5 12 Repressivt Specialpræventivt Ved ikke o.lign. 3 2 I ALT
139
140 Formålet med ophold i anstalt Formålet skal først og fremmest være at Straffe ham 13% Hjælpe ham 86% Ved ikke / vil ikke svare 1% I ALT 100%
141
142 Reaktion på hash rygning Man bør. Give advarsel 13% Straffe 22% Motivere til at holde op 62% Ved ikke / vil ikke svare 3% I ALT 100% Nuværende praksis: Mindre disciplinærstraf + samtale
143 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvorfor, hvordan?
144 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvorfor, hvordan? Vikinge-hypotesen (det starter med handel på et fremmed marked) 800 til 1050 Enevælde-hypotesen (det starter med tjenestemænd/institutionel tillid) 1660 til 1849 Velfærds-hypotesen (det starter med kollektivets hjælp til de svagt stillede) 1849? -....
145 SOCIAL KAPITAL? Er det også et nyttigt/væsentligt begreb på et lavere niveau, fx i forhold til et nabolag eller en skoleklasse eller skole?
146 PROFILUNDERSØGELSEN i DK (2016)
147 PROFILUNDERSØGELSEN
148 Hvad har social kapital sammenhæng med? Trivsel/velbefindende Inklusion Risikoadfærd
149 SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER
150 SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING SOCIAL KAPITAL? INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER
151 Trivsel/velbefindende? Hvordan har du det for tiden --- på en skala fra hvor 10 betyder det bedst mulige liv? Procent 7-10 :
152 Trivsel/velbefindende? Hvordan har du det for tiden --- på en skala fra hvor 10 betyder det bedst mulige liv? Procent 7-10 :
153 Trivsel/velbefindende? Procent der meget tit føler sig ensomme: Ved meget lav social kapital: 19% Ved meget høj social kapital: 0%
154 Trivsel/velbefindende? Procent der oplever deres egen krop som passende : Ved meget lav social kapital: 39% Ved meget høj social kapital: 63%
155 Forhold til skolen ( inklusion )? JO HØJERE SOCIAL KAPITAL, DESTO.. *.. bedre synes man om skolen *.. mindre pjækker man *.. mindre mobbes man *.. mindre mobber man *.. mere spændende synes man undervisningen er *.. mere lyst føler man til at lære noget i skolen *.. bedre synes man, at man se meningen med hvad der laves i timerne *.. mere hensyn oplever man at der bliver taget til ens egen måde at lære noget på *.. højere grad oplever man, at man lærer noget i skolen *.. bedre synes man, at man klarer sig fagligt *.. oftere har man en plan for, hvad man vil foretage sig efter 9. og 10. klasse *.. oftere synes man at en voksen gør noget, hvis en klassekammerat har det svært - og meget andet.. men dog ikke alt, fx ikke: om man er kommet til skade på skolen hvad man synes om toiletforholdene på skolen
156 Risikoadfærd? Alkohol? Svag eller måske endog positiv sammenhæng Tidligere undersøgelse: Men færre skader! - og kan eliminere negativ social arvs betydning for forhold til skolen:
157 Kan social kapital bryde den sociale arv? Forældres socialgruppe Social kapital? Risikoadfærd
158 Indeks for hvor glad man er for at gå i skole 10 Udd.gruppe III Udd.gruppe II Udd. gruppe I Skoler med lav social kapitel Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital
159 Risiko for daglige symptomer efter 2,5 forældres socialgruppe 2 1,5 1 I-II III-IV 0,5 V-VI 0 Skoler med lav social kapital Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital P < 0.01
160 Primære fokusområder her og nu? = SOCIAL KAPITAL: - institutioner - boligområder - internet Vi vender tilbage til det torsdag
161 Strukturel forebyggelse: Et særligt social kapital tiltag: Mentorordninger
162 Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) 162
163 Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) De senere erfaringer: 163
164 Idéer til hvordan det kan gøres Findes på: DKR.DK
165 Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) De senere erfaringer De nyeste erfaringer, fx COSA (Circles of Support and Accountability): 165
166 Minnesota, USA KONTROL: Randomiseret (RCT) Blandt motiverede OBSERVATIONSTID: Gns. 2 år Recidiv i form af : CoSA KONTROL Ny anholdelse * 39% 65% Ny anholdelse for seksualkriminaliet 0% 3% Ny dom 26% 45% Ny dom til fængsel 10% 26% Vilkårsovertrædelse o.lign. 48% 68% Ny indsættelse i fængsel i alt 48% 61% N = * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001
167 EFTER LUNSJ:
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid?
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid? 2 SNAP-modellen: 12-faktor teorien SNAP-teorien: KOMPLEKS FOREBYGGELSE
Læs mereLOVLYDIG UNGDOM. Oplæg : Udvalgte plancher. Flemming Balvig Københavns Universitet. Idéer til bedre præventive indsatser
LOVLYDIG UNGDOM Oplæg 24.11.211: Udvalgte plancher Flemming Balvig Københavns Universitet Idéer til bedre præventive indsatser Erfaring, uddannelse Kreativitet Videnskabeligt evaluerede forsøg/metaanalyser
Læs mereLand(e) med lav kriminalitet
Land(e) med lav kriminalitet Hvad kan vi lære af dem/det? Kriminalitetsforebyggelse med mindre skadeligt indhold Generel/primær forebyggelse af risikoadfærd Dokumenteret virkningsfulde (evidensbaserede)
Læs mereNogle bemærkninger om (rets)kultur i Japan (og Danmark)
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 261 Offentligt Nogle bemærkninger om (rets)kultur i Japan (og Danmark) ved Flemming Balvig Det Juridiske Fakultet Københavns Universitet 1 Det japanske buk Rituel
Læs mereSOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol
SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereAlle de andre gør det! -
Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet
Læs mere2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Læs merePartnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen: Hvad er Ungeprofilundersøgelsen? Indledning I Rødovre kommune har vi valgt at deltage i undersøgelsen i udskolingen på de seks skoler. 7 9 klasse har derfor i
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereAFFORD Aps. Mål og midler i det kriminalpræventive arbejde
Mål og midler i det kriminalpræventive arbejde ved Flemming Balvig SSP s Årsmøde 1. marts 216 1 Bemærk at dette udvalg af plancher kun er til privat brug (personlig uddybning og repetition af oplæg) Flemming
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse
Læs mereSocialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood.
Socialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood. Programmet 13.30 14.10 Hvad er social pejling? v/charlie Lywood, SSP konsulent. 14.10 14.30 Hvordan undervises der i det? v/kasper Birkner,
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereSom baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål.
Introducerende bemærkninger: Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål. Et af dem lyder: Virker SSP?
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Institution Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune Genereret
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereUngdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010
Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mereFØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereForebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i 7. - 9. kl., SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 14.15 14.45 - Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune De afgørende sammenhæng for risikoadfærd og
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereForebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler 5. 8. kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.30 15.15-Oplæg ved Charlie Lywood, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereSocial pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?
Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber? Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones- og Android-telefoner. Hvad handler det om... Trivsel
Læs mereEr du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds
Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding
Læs mereTeenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
Læs mereFaktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011
Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereKan man forudsige børns senere kriminalitet?
Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereKommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen
Spørgsmålet til mig i dag Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Hvordan kan kommunalpolitikere sætte sig i spidsen for at udvikle og lede samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der kan bidrage
Læs mereForebyggelse og Social pejling
Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige
Læs mereDet er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.
Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereBørn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen Familieværdier og opdragelse til lydighed Social kontrol og stærke moralske fordomme
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereL Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1. SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
L Æ S E P L A N U d a r b e j d e t f o r å r e t 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6.
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereSyddjurs Kommune SSP Læseplan
Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereTemadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.
Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende
Læs mere1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet
Læs mere0%
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra
Læs mereÅrsopgørelse for Børne-Ungetelefonen
Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereUNGES KRIMINALITET PÅ NETTET: HVOR PEGER FOREBYGGELSESPILEN HEN? V/ VIDENSKONSULENT FLEMMING WRIDT JENSEN OG FOREBYGGELSESKONSULENT NINNA LAGONI
1 UNGES KRIMINALITET PÅ NETTET: HVOR PEGER FOREBYGGELSESPILEN HEN? V/ VIDENSKONSULENT FLEMMING WRIDT JENSEN OG FOREBYGGELSESKONSULENT NINNA LAGONI Disposition 2 Hvem er DKR? DKR s fokus på IT-kriminalitet
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereReferat af mødet i Kredsrådet for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. mandag den 15. juni 2015, kl. 09.30. Næstved Kommune Teatergade 8, Næstved
Referat af mødet i Kredsrådet for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag den 15. juni 2015, kl. 09.30 Næstved Kommune Teatergade 8, Næstved Til stede var: Borgmester Gert Jørgensen Borgmester Knud-Erik
Læs mereDistribution: Ny 9-10 klasse
Distribution: Ny 9-10 klasse Wednesday, January 26, 2011 Page 1 of 61 Operre af Michaelskolen Oprettet d. 1/26/2011 Workcyclus Page 2 of 61 GENEREL TILFREDSHED 1.1 Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2010 Hold: 5. klasse 2010, 6. klasse 2010 Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Ikke viste hold: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' på Østervangskolen 2009 4a, 4b, 5a, 5b, 6a, 6b, 7a, 7b, 8a, 8b, 8c, 9a M, K 9b Resultater i antal og procent Generel
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin (4. - 8. årgang)' 2009 4Å, 5Å, 6Å, 7Å, 8Å M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole?
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af
Læs mereKender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?
Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for klassetrin
Undervisningsmiljøundersøgelse for 3. 6. klassetrin Vadehavsskolen maj 2010. 1. Simple tabeller Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereAnalyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008
Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mere