Helhedsplan for 8320 Udkast fra 23. oktober 2016
|
|
- Gunnar Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsplan for 8320 Udkast fra 23. oktober 2016
2 Indhold: 1. FU s forord og vision, herunder helhedsplanens baggrund og tilblivelse 2. Hvad er en helhedsplan 3. Lokalsamfundsbeskrivelse 4. Uddybende afsnit 4.1 Trafik 4.2 Grøn struktur 4.3 Centerstruktur 4.4 Skole 4.5 Planlægning af nye byområder 5. Helhedsplanen omsat i principper for byens og områdets udvikling 6. Tanker om det videre arbejde med Helhedsplanen
3 1. Forord og vision Noter til det der formentlig bliver et par tætte sider: Her skal vi beskrive den gode proces med borgerne i 8320 samt naturligvis Aarhus Kommune. Især bør borgermøderne og den oprindelige aftale med rådmanden stå centralt. Vi bør også nævne den oprindelige helhedsplan for Mårslet, der har tjent byen vel i 50 år. Endelig bør vi formulere en vision for 8320, hvor vi tidsmæssigt igen ser meget langt frem.
4 2. Hvad er en helhedsplan? Helhedsplanen skal præcist beskrive det, som gør det godt at bo i 8320, og også pege på de ting som kan blive bedre endnu. Med andre ord skal helhedsplanen beskrive de gode udviklingsmuligheder, som udbygger og sikrer områdets mange fine kvaliteter. Helhedsplanen strukturerer og skaber sammenhæng i det vi synes der er vigtigt.
5 3. Lokalsamfundsbeskrivelse Lokalsamfundsbeskrivelse - MÅRSLET Lokalsamfundet omfatter geografisk hele postnummer 8320, der omfatter det fritliggende bysamfund Mårslet samt bebyggelsen Storhøj samt de afgrænsede landsbyer Testrup, Langballe og Hørret. Mårslet er forbundet til de omkringliggende landsbyer og nabobyer ved syv veje, der stråler ud fra Mårslet gamle bymidte i en stjerneform. Denne lokalsamfundsbeskrivelse er et centralt element i den Helhedsplan for Mårslet, som er udarbejdet efter aftale med Aarhus Kommune, som lokalsamfundet indspil til Aarhus Kommunes Planstrategi for perioden og de deraf afledte senere kommuneplaner. Landskabsdrømme. Bysamfundet Mårslet opstår på det af landmanden dyrkede kulturlandskab, der har udviklet sig fra herresædet Vilhelmborgs jorde og de senere 1600 tals jordlodder, som der er mange spor i landskabet efter i dag. Samlede bebyggelser opstår først omkring kirken og senenere i 1900 tallet omkring de fem gårde, som der delvis er spor efter i dag, og som lægger jorde til de senere sammenhængende bysamfund og landsbyer i området. I laver den senere kendte Landskabsarkitekt Ib Møller en af de første helhedsplaner i Danmark for Mårslet kommune. Med 258 beboerer i Øvre og Nedre Mårslet i 1958 til i dag 4850 er planen udbygget, dog med større tilføjelser i mod syd og vest. I dag fremstår Byen som et smukt eksempel på sammenstødet mellem boligbebyggelse og et meget gammelt kulturlandskab, der fortsat præges af opdyrket landbrugsjord, der kan ses helt inde fra centrum ved Middelalder kirken. To grønne kiler formidler denne fine karakter med kirken i centrum. Kilerne fremstår som fuldendt fra helhedsplanen i 1962.
6 Ib Møllers helhedsplan har således fastlagt en bystruktur, som trods en omfattende befolkningstilvækst dels har sikret bevarelsen af den historiske bykerne, dels sikret landsbypræget ved at stadfæste de grønne kiler i Mårslet, som både giver midtbyen og de omkringliggende nyere bydele en unik kontakt til kulturlandskabet og landbruget, som i dag tillægges endog meget stor værdi af lokalsamfundet. Derfor kan de landskabelige kulturspor efter alle byens udviklingsperioder fortsat ses mange steder i byen. Bygninger fra perioden omkring kirken er i mange tilfælde bevarede, mens mange spor af de ikke bevarede bygninger dog fortsat er delvis synlige og med til at give den bevaringsværdige bymidte sit særpræg. Når man om sommeren første gang kommer ude fra det dyrkede landbrugslandskab til byen ad de syv veje, fremstår byen tydeligt med en grøn omkransning af bebyggelser. Flere steder markeres byens afgræsning tillige af de historiske bevoksede jorddiger, andre steder af store træer fra tidligere landbrugsgårde. Jorddigerne, som er bevaringsværdige og fredede elementer i kulturlandskabet, er synlige spor af tidligere jordlodder eller markeringer af det smukt bevarede herregårdslandskab på Vilhelmsborgs jorder. Mange af disse spor og flader er af Slot- og Kulturstyrelsen fredede og/eller af kommunen udpeget som de bærende landskabsværdier. Trafik Trafikalt er byen karakteriseret ved at vejnettet samles i midtbyen, hvilket giver en stor trafiktæthed i morgen- og eftermiddagstimerne. Der er derfor behov for aflastning af midtbyen trafikalt, hvilket har været svært at afhjælpe, da midtbyen tillige gennemskæres af jernbane, som skal indgå i den kommende Letbane. Beder-Bering vejen, bør derfor tænkes ind i Mårslets udvikling, så den i videst muligt omfang kan trække trafik ud af Mårslet og sikre forbindelse til overordnede færdselsårer omkring Aarhus. Byen er dertil præget af et omfattende netværk af stiforbindelser, hvoraf flere er asfalterede eller brolagte. Jernbanen overskærer dog også disse og kanaliserer således også bløde trafikanter ind i bymidten. Stisystemet bør således udbygges med en række krydspunkter langs jernbanen, der kan sikre god sammenhæng mellem byens nordlige og sydlige del, sikre mulighed for adskillelse af bløde trafikanter og færdsel gennem byen, samt sikre byens borgere bedre adgang til de rekreative værdier i de grønne kiler, der kun er delvist tilgængelige gennem byens fine trampestier.
7 Grøn struktur Bysamfundet Mårslet gennemskæres også af Giber Å, der regnes som et hovedelement i Aarhus Kommunes grønne struktur. Ådalen løber i de grønne kiler, der trækker det omgivende landskab helt ind i bymidten og samtidig sikrer store berøringsflader mellem de nyere byområder og det omgivende landbrugsland og herregårdslandskab. Beplantningerne i forbindelse med de grønne kiler er særligt værdifulde og skal bevares. Dertil kommer at visse jordarealer tæt ved byen er udpeget af Aarhus Kommune som særligt vandfølsomme områder eller jordområder, som af Staten kun anbefales omlagt til skov eller eng. Disse følsomme arealer kan bl.a. ses i de i helhedsplanen udlagte arealer fra som i dag går som de grønne kiler fra vest som en del af de gamle jordlodder som bonden startede med at dyrke fra Godsejeren til mod vest. Også derfor bør de grønne kiler bevares, og de spiller sammen med Giber Å, som det sammenbindende element. Det er vigtigt for lokalsamfundet at sikre, at byens fremtræden som en grøn by fortsat sikres aktivt ved udbygning af grønne åndehuller i byen til egentlige byparker, der sammenbindes med stier til bløde trafikanter og således tjener både rekreative og trafikale formål tillige. Centerstruktur Der er udlagt et område i Mårslet by til butiks-og centerfunktioner. Området rummer i dag en Brugsforening samt lægehus, tandlæge, fysioterapeut og daginstitutioner. Området præges af en lukket Fakta, bageri, bank samt et uudnyttet torveareal. Området er samtidig stationsnært beliggende og kunne derfor udpeges som byudviklingsområde. Skole Bysamfundet rummer én kommunal skole, Mårslet Skole. Note: Vi undlader at uddybe på dette, for ikke at invitere til debat.
8 Planlægning af nye byområder Aarhus Kommunes Planstrategi for forudsætter, at befolkningstallet i Aarhus Kommune stiger betydeligt i nævnte periode. Det er ønsket, at en del af denne befolkningstilvækst sker i de om Aarhus beliggende eksisterende bysamfund med letbaneadgang. Dermed udtrykker Aarhus Kommune et ønske om at bysamfund som Mårslet optager en del af befolkningstilvæksten og at dette gerne sker som fortætning i byen med forskellige boligtyper, der tilgodeser et bredt udsnit af kommunens befolkning. Vi forholder os i helhedsplanen til det udefrakommende ønske om befolkningstilvækst, større spredning i boligtyper samt fortætning stationsnært. Dette kan vi i 8320 se imødekommet på to måder: 1. Ved omdannelse og fortætning i bestående by arealer. Dette kan ske omkring stationen. 2. Ved fortætning i nye arealer. Dette kan ske omkring byens andet trinbræt, der evt. kan flyttes mod vest og være kerne om nyt krydspunkt, stiforbindelser, adgangsveje samt nye by arealer. Dermed reduceres overlappet mellem de to letbanestationers dækning af byen, hvilket samlet set vil betyde, at de to letbanestationer til sammen dækker en større del af by arealet. Samtidig vil fortætning være faciliteret ved at ske i nyetablerede områder i modsætning til de vanskeligheder, som det vil være behæftet med at fortætte i bestående by arealer.
9 4. Uddybende afsnit (1-5) Noter: Her bør vi lave et afsnit for del af lokalsamfundsbeskrivelsen, hvor vi uddyber overvejelserne bag hver overskrift og medtager de ønsker borgerne har fremsat på borgermøderne. Den korte beskrivelse af Grøn struktur kan således uddybes med fyldigere beskrivelser af forhold omkring drikkevand, skovrejsning, observationer af oddere i Giber å mm. Her kan især refereres til tidligere kommuneplaner samt borgermøderne, hvor eksempelvis rekreativ adgang til de grønne kiler fyldte meget. Her følger nogle overordnede forslag som vi bør arbejde videre med hhv. 25. og 31. oktober: Vi foreslår at skovrejsning syd for Vilhelmsborg holdes bag/øst for de historiske diger syd for Bedervej. Det vil bevare det indtryk, at Mårslet er en afgrænset by på landet, som modsætning til en by i skoven. Trafik -afsnittet skal udbygges med beskrivelser af og kort over en form for sti- og cykelringvej. Vi har forsøgt at kortlægge ud fra et gradueringsskema for sti-typer: Gennemgående cykelstier Asfalterede gang og cykelstier Grusbelagte gang og cykelstier Trampestier Landsbystrukturen og -præget skal bevares i helhedsindtrykket Vi bør forholde os entydigt til bevaring af de omkringliggende fritliggende landsbyer.
10 5. Principper for udvikling Noter: I dette kapitel er lokalsamfundsbeskrivelsen omsat til principper for byens og områdets udvikling. Denne kortfattede og overskuelige form er velegnet kommunikation af Helhedsplanen til borgermøder eller eksempelvis til fremlæggelse for Teknisk Udvalg i let overskuelig form. 1. De grønne kiler og kirken i centrum, deler til sammen byen i to områder. De tilstødende boligbebyggelser respekterer dette princip siden den oprindelige plan i Det skal sikres, at de grønne kiler og kulturlandskabet bevares for al fremtid. 2. Åbeskyttelseslinjen på 150 m skal sikres overholdt langs hele Giber å. 3. Det skal sikres at skovbyggelinjer overholdes for al ny bebyggelse. 4. Beskyttelse af drikkevand skal sikres, herunder sikres at de af Aarhus Kommune udpegede arealer til vandbeskyttelse fastholdes og herunder sikres vandboringer jf. Miljøministeriets retningslinjer overholdes. Jf. Statens vejledninger Kan der etableres skov eller eng på sådanne arealer, dog underordnet Helhedsplanens hensyn til de grønne kiler og kontakten til det åbne land jf. princip 1 og Det skal sikres at byens møde med det åbne land/marker bevares for al fremtid. Dette omfatter også en varig adskillelse af Mårslet og Tranbjerg samt bevarelse af de fritliggende landsbybebyggelser i Det skal sikres, at vandløb i form af åer og bække bevares eller genetableres som del af nye byudviklingsområder. 7. Det skal sikres, at de af Slots- og Kulturstyrelsen udpegede historiske diger bevares, formidles og forenes med borgernes ønsker for byens udvikling.
HVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
Læs mereHelhedsplan for Udarbejdet februar 2017
Helhedsplan for 8320 Udarbejdet februar 2017 Indhold: 1. Forord til helhedsplanen 2. Vision og baggrund for Helhedsplanen 3. Hvad er en helhedsplan 4. Lokalsamfundsbeskrivelse 5. Uddybende afsnit med konkrete
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereTrine Skammelsen Sendt: 16. oktober :23 Til: Fra: MBA-Byradsservice Cc:
Fra: Trine Skammelsen Sendt: 16. oktober 2015 13:23 Til: MBA-Byradsservice Cc: Jørgen Jacobsen; Niels Elbek; Camilla Fabricius; Anne Mette Boye Emne: SV: Invitation til foretræde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021
Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at
Læs mereOmdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE
Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest
Læs mereDEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej
Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20
Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20 Juni 2017 2 Miljørapport, Sammenfattende redegørelse I 1. I 4 2. M 5 3.
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereOdder Kommune. Strukturplan for Saksild
Odder Kommune Strukturplan for Saksild Marts 2007 Side i 1. INDLEDNING OG FORMÅL... 1 2. FORUDSÆTNINGER... 3 2.1 Byens overordnede struktur og udbygningsmuligheder... 3 2.2 Udbygningstakt... 4 2.3 Forudsætninger
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMÅRSLET SKOV ESKEGÅRD LANDSBYHUSE ET VISIONSOPLÆG
ESKEGÅRD LANDSBYHUSE ET VISIONSOPLÆG 01 Forord Intro til Mårslet Oversigtskort Mårslet - et bysamfund syd for Aarhus Mårslet - hvor tre veje krydser Giber Å 6 8 10 02 Eskegården i dag Kort over Mårslet
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereDato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens
Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse
Læs mereVelkommen til borgermøde i Godthåb
Velkommen til borgermøde i Godthåb Velkommen v/ Rådmand Hans Henrik Henriksen Godthåb Samråd v/ Poul Tradsborg Byudviklingsplanen, byudviklingsprojekt og lokalplan for Døsebækparken v/ Lise Overby Nørgård
Læs mereTillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Læs mereTillæg 15 til Kommuneplan Boliger og rekreativt område ved Fuglsangsvej
Tillæg 15 til Kommuneplan 2017 - Boliger og rekreativt område ved Fuglsangsvej Status: Udkast Offentliggørelse af forslag start: 24.04.2018 Høringsperiode start: 24.04.2018 Høringsperiode slut: 22.05.2018
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereBANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il
BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke
Læs mereFORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER
FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER Nordbyen Nordlige Østerbro Cementen Sundby Nykøbing Syd-øst Nordbyen Placering: Nyt byområde, hvor et plejecenter let kan placeres ind i området uanset
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereBevar det grønne område ved Dalum Papir Til gavn og glæde for alle borgere i Odense! 15. maj 2018 Fra gadeforeninger i Dalum
Bevar det grønne område ved Dalum Papir Til gavn og glæde for alle borgere i Odense! 15. maj 2018 Fra gadeforeninger i Dalum Hvem er vi? Gadeforeningen Lindevej v/ Henrik Bjerregaard Gadeforeningen Jernbane
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereForslag til alternativ linjeføring af Bering-Beder vejen.
På vegne af grundejerforening Nymark, samt nyudstykningen Enkegårdslunden. Forslag til alternativ linjeføring af Bering-Beder vejen. Indledning: Medsendte forslag ønskes inddraget i den VVM-undersøgelse,
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereMårslet Fællesråd, Referat fra FU-møde
Mårslet Fællesråd, Referat fra FU-møde Dato: Tirsdag den 7. feb. 2017, kl. 19.00 Mødested: Tilstede: Afbud: Referent: Plejeventeret Kildevang Anders Kjær, Anette Poulsen, Poul Håkon Poulsen, Jens Thomsen,
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereNye grønne kiler i hovedstaden
Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af kilerne xx. januar - xx februar 2015 UDKAST Forord 2 Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereDIALOGMØDE OM BYUDVIKLING I DALUM - PROGRAM
DIALOGMØDE OM BYUDVIKLING I DALUM - PROGRAM 19.00 Velkomst v. direktør Anne Velling Formål med mødet v. by- og kulturrådmand Jane Jegind Baggrund og Helhedsplan v. kontorchef Jeanette W. Olsen Præsentation
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereDet skal fremgå af tillægget, at der er foretaget en screening og hvad konklusionen er af denne.
Tillæg til Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan 2010-2021 Screening i henhold til miljøvurderingsloven af Tillæg nr. 13 Porten til Ikast Hjertet 1. Baggrund Screeningen er gennemført for at undersøge
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar
Læs mereOdense Letbane 1. etape
1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune
Læs merePlanens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:
Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,
Læs mereHelhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel
Helhedsplan for Højene Øst Hjørrings nye bydel Indholdsfortegnelse En helt ny bydel Hvorfor byudvikle i Højene Øst? Området Helhedsplanen Scenarier Planen 3 4 4 6 8 9 2 En helt ny bydel Højene Øst er udviklet
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mere10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER
Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereNotat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan
Notat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan 2019-2031. 1. Bynære erhvervsområder omkring Nykøbing Forslag om nyt bynært Erhvervsområde nord for Randersvej Guldborgsund Kommune oplever i stigende
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereAfgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af
Læs mereLokalplan 1074, Storbylandsby II, Christiansbjerg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 10. november 2017 Lokalplan 1074, Storbylandsby II, Christiansbjerg - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1074,
Læs mereForslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Læs mereProjekt for afskærmning mod Ringvejen i forbindelse med plan for byudvikling i Højene, Hjørring.
Indkaldelse af idéer og forslag Hjørring Kommune Projekt for afskærmning mod Ringvejen i forbindelse med plan for byudvikling i Højene, Hjørring. Hjørring Kommune vil gerne høre dine ideer og forslag,
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby
Punkt 5. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby 2019-025285 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden
Læs mereHelhedsplan for Hejls
Christiansfeld Kommune Juni 2004 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Beskrivelse af Hejls...3 Historie...4 Hejls Landevej...4 Boliger...6 Erhverv...7 Handel...7 Rekreativ forbindelse...7 Grønne træk og udsigter...8
Læs mereHøringsnotat vedrørende forslag til lokalplan Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg
Høringsnotat vedrørende forslag til lokalplan 2017-2 Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg Høringsperiode: 16. maj 18. juli 2017 Sag nr. 01.02.05-P16-4-17 Der er indkommet 4 høringssvar i den offentlige
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse
19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat, Byudviklingsplan for Godthåb
Punkt 5. Godkendelse af opsamling på fordebat, Byudviklingsplan for Godthåb 2016-052150 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes et forslag til
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereMILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ
MILJØRAPPORT MILJØVURDERING AF LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Lov om Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer
Læs mereAffald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240
7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed
ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 09 MØRKE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 09 MØRKE INDHOLD BAGGRUND & Formål 3 PROJEKTER I KATALOGET 3 LANDSBYER Dagstrup 4 Ommestrup 8 Bale 12 SAMMENFATNING
Læs mereGodkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebatten for byudviklingsplan for Svenstrup. Kommuneplantillæg 6.023
Punkt 9. Godkendelse af opsamling på fordebatten for byudviklingsplan for Svenstrup. Kommuneplantillæg 6.023 2016-052148 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der udarbejdes et forslag
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mere