Forprojekt vedr. digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet.

Transkript

1 Forprojekt vedr. digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Leverance 2: Faglig struktur Velfærdsministeriet, KL Juni

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begreber målgrupper Begreber ydelser Begreber tilbud Ændringer i forhold til Tilbudsportalen 19 Bilag A: Begrebsdefinitioner

3 Copyright Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Mette Lindgaard, partner, telefon Anne-Mette Brandt, seniormanager, telefon Om Deloitte Business Consulting Fra ide til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Telefon Fax businessconsulting@deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C 3

4 1. Indledning Forprojekt vedrørende digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området er igangsat af Velfærdsministeriet, KL og Danske Regioner og skal danne baggrund for et egentligt digitaliseringsprojekt på området. Målet med digitaliseringen er at skabe grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Det egentlige digitaliseringsprojekt skal således sikre etablering af it-understøttelse af den kommunale sagsbehandling, ledelsesinformation, smidig kommunikation mellem de relevante aktører, herunder koordinering af indsatsen mellem myndighed og udfører samt en yderligere udbredelse af allerede udviklede socialfaglige itsystemer i udførerleddet. I lyset af de omfattende ressourcer, der anvendes på handicap- og udsatte voksne-området, og den store kompleksitet i opgaveløsningen, som er af afgørende betydning for mange borgere, er der et stort kommunalt behov for bedre it-understøttelse. Digitaliseringen af området indgår således også som et element i den fællesoffentlige strategi for digitalisering på det sociale område, ligesom utallige analyser peger på behovet for it-understøttelse. Fordi hensigten med forprojektet er at skabe grundlag for det egentlige digitaliseringsprojekt, er der i projektdesignet lagt vægt på, at de analyser, der udarbejdes i forprojektet, skal have en sådan karakter, at de vil kunne indgå direkte i det egentlige digitaliseringsprojekt, herunder ligge til grund for udarbejdelse af kravspecifikationer mv. Forprojektet skal således overordnet munde ud i en detaljeret projektplan og businesscase, som skal kunne anvendes direkte som grundlag for at tilrettelægge digitaliseringsprojektet. Forprojektet omfatter følgende fem hovedleverancer: Leverance 1: Kortlægning af arbejdsgange og kommunikationsstrømme. Leverance 2: Faglig struktur for god sagsbehandling på handicap- og udsatte voksne-området, herunder udvikling af indsatskatalog, målgruppeklassifikation og plan for udvikling af funktionsudredningsmetode. Leverance 3: Oplæg om samlet it-arkitektur. Leverance 4: Detaljeret projektplan for det samlede digitaliseringsprojekt fra primo 2009 og 3-4 år frem. Leverance 5: Businesscase, succeskriterier og effektmål for det samlede digitaliseringsprojekt. 4

5 Der foretages selvstændige afrapporteringer for hver enkelt leverance. Nærværende notat samt bilag udgør leverance Afrapportering af leverance 2 Denne afrapportering præsenterer de begreber, som er udviklet til at dække handicap- og udsatte voksne-området i forbindelse med forprojekt vedr. digitalisering på handicap- og udsatte voksne-området. Begreberne er opdelt på følgende måde: Begreber, der beskriver målgrupper på området. Begreber, der beskriver indsatser, herunder henholdsvis ydelser og tilbud. I forbindelse med leverance 2 udarbejdes også en plan for udvikling af en funktionsudredningsmetode. Dette element er ikke omfattet af nærværende afrapportering. 1.2 Formål med leverance 2 Formålet med begrebsudviklingen er at skabe en faglig struktur for god sagsbehandling på handicap- og udsatte voksne-området. Den faglige struktur har til formål at sikre: At alle relevante aktører forstår det samme ved de samme termer, herunder understøtte den faglige proces med at beskrive borgeren og tildele de rette ydelser og tilbudstyper til borgeren samt koordinere og følge op på den indsats, som iværksættes i forhold til borgeren på tværs af sagsbehandlere og faggrupper. Udtræk af relevant, præcis og valid ledelsesinformation, eksempelvis data vedrørende aktiviteter, målgrupper, udvikling i behov, effekter m.m. Desuden skal begreberne kunne anvendes i kommunernes rammeaftaler. Begrebsarbejdet forventes ligeledes at blive benyttet i forbindelse med dokumentationsprojektet (national indberetning) og til lokal og regional kapacitetsplanlægning, blandt andet i form af opgørelse af antal af forskellige målgrupper samt udviklingen heri. I udviklingen af begreber er der taget højde for, at der skal være balance mellem det teoretiske terminologiarbejde og det socialfaglige arbejdssprog med henblik på relevans og praktisk anvendelighed i forhold til brugen af begreberne. Desuden er begreberne udarbejdet med udgangspunkt i det begrebsarbejde, som ligger til grund for Tilbudsportalen og begrebsarbejdet på det sociale område i øvrigt, jævnfør blandt andet de begrebsapparater, som ligger på socialebegreber.dk. Samtidig er begreberne valgt ud fra et princip om at dække de relevante målgrupper, ydelser og tilbud, som en borger på handicap- og udsatte voks- 5

6 ne-området omfattes af og har brug for. Begreberne skal med andre ord gøre det muligt at gennemføre en sagsbehandling, hvor borgeren kan: Omfattes af en eller flere målgrupper, som karakteriserer borgerens funktionsnedsættelse og/eller problem. Tildeles en eller flere relevante ydelser, som kan imødekomme borgerens behov. Tildeles et eller flere tilbud, som kan levere de tildelte ydelser. Endelig er der i udviklingen af begrebsapparatet taget højde for de særlige forhold på handicap- og udsatte voksne-området, herunder at målgrupperne både er meget forskelligartede og i nogle tilfælde ikke kan give udtryk for eller vurdere deres behov, samt at ydelserne både kan omfatte enkeltstående ydelser og en kombination af ydelser, herunder ydelser givet i kombination med socialpædagogisk støtte. Afgrænsning Der er i udviklingen af begreberne for ydelser og tilbudstyper sket en afgrænsning i forhold til begrebsapparater på andre områder. Her indgår således begreber, som er relevante i forhold til sagsbehandling på handicap- og udsatte voksne-området og den konkrete tildeling af ydelser og tilbudstyper på dette område, mens allerede udviklede begreber fra eksempelvis beskæftigelses-, ældre- og sundhedsområdet ikke er medtaget. Begreber fra ældreog sundhedsområdet, børne- og ungeområdet samt beskæftigelsesområdet er dækket af metoder og projekter på disse områder såsom Fælles Sprog I og II (ældreområdet), DUBU-projektet (børne- og ungeområdet), arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen (beskæftigelsesområdet). Det kan være relevant for sagsbehandleren at kende begreberne fra beskæftigelsesområdet, ældreområdet eller sundhedsområdet og ikke mindst at have adgang til viden om borgerens eventuelle tilbud på de tilgrænsende områder i sagsbehandlingen. For at sikre validitet i de informationer, som registreres i de kommunale systemer, er det dog hensigtsmæssigt, at de begreber, som anvendes på handicap- og udsatte voksne-området, er relevante i forhold til den indsats, som kan gives på dette område, mens overblik over eventuelle indsatser på øvrige områder bedre kan skabes ved at give adgang til overblik over borgerens indsatser på tværs af områder. Dermed sikres det, at dokumentationen både er opdateret og relevant, hvilket er væsentligt både i forhold til de enkelte sagsbehandleres proces og i forhold til at sikre valid ledelsesinformation. Nedenstående figur viser i oversigtsform snitfladerne mellem handicap- og udsatte voksne-området og tilgrænsende områder. 6

7 Børne- og ungeområdet Handicap- og udsatte voksneområdet Beskæftigelsesområdet Ældre- og sundhedsområdet For at give den enkelte sagsbehandler det nødvendige overblik over såvel eget område som tilgrænsende områder foreslås det, at der udvikles en itfunktionalitet, som giver ovenstående overblik, eventuelt via et skærmbillede, hvor begreber fra de forskellige områder kan hentes frem. 1.3 Processen omkring begrebsudviklingen Udvikling, definition og validering af begreber, der skal beskrive målgrupper og indsatser (ydelser og tilbud) på handicap- og udsatte voksne-området, har blandt andet taget udgangspunkt i møder med en etableret begrebsarbejdsgruppe, opfølgende telefoninterview med udvalgte deltagere samt en afsluttende høringsrunde. Gruppen har bestået af sagsbehandlere fra henholdsvis psykiatri- og handicapområdet fra syv kommuner. Herudover er der sikret en tæt kobling til Servicestyrelsens begrebsudvikling på området gennem deltagelse af en begrebskonsulent fra Servicestyrelsen. Begreberne er desuden blevet drøftet i projektgruppen og valideret i det faglige netværk samt i det kommunale netværk. For at sikre en balance mellem det teoretiske terminologiarbejde og det socialfaglige arbejdssprog er der i begrebsarbejdsgruppen dels taget udgangspunkt i Servicestyrelsens principper for begrebsarbejde, som følger ISO's principper for design af terminologier med henblik på at sikre stringens i det terminologiske arbejde. Dels er der taget udgangspunkt i de deltagende sagsbehandleres praktiske erfaringer og hverdag i forhold til brugen af begreber. Kommunerne har ligeledes sikret, at der løbende er sket en afprøvning af begreberne i praksis med henblik på at sikre praksisrelevans. Ledere og sagsbehandlere har således valideret begreberne i forhold til et overordnet behov for ledelsesinformation og understøttelse af sagsbehandlingen. For at teste begrebernes validitet yderligere vil det være relevant at teste begreberne direkte i forhold til generering af specifik ledelsesinformation i den enkelte kommune. Desuden er det vigtigt, at begreberne løbende testes over tid for at afprøve, om begreberne formår at omfatte alle relevante målgrupper, ydelser og tilbud. Ud over møderne i begrebsarbejdsgruppen er begrebernes relevans og praktiske anvendelighed blevet testet ved gennemgang af forskellige typer af 7

8 sager for at teste, om begreberne kan anvendes heri. For at sikre yderligere validitet af begreberne vil det være relevant løbende at foretage stikprøver for at se, om begreberne kan anvendes i forhold til alle typer af sager på området. Hvor det har været relevant, er der i forbindelse med udvikling af begreber desuden taget udgangspunkt i lovgivningen og de vejledninger, der er udarbejdet hertil. Desuden er ydelseskataloger fra en række kommuner blevet gennemgået med henblik på at udvikle begreber, som stemmer overens med de ydelseskategorier, der allerede anvendes i kommunerne. Begreberne er som nævnt ovenfor udarbejdet med udgangspunkt i det begrebsarbejde og det begrebsapparat, som ligger til grund for Tilbudsportalen og begrebsarbejdet på det sociale område i øvrigt. Det har dog været nødvendigt at udvide, detaljere, præcisere og samle begreberne på en lidt anden måde, idet formålet med forprojektet er et andet end Tilbudsportalen. Tilbudsportalens primære formål har været at udvikle begreber til en søgeportal, der kan lette sagsbehandlerens arbejde med at finde det mest relevante tilbud til den enkelte borger. Med Tilbudsportalen har der således været fokus på at beskrive de relevante tilbud, som findes på nationalt plan. Forprojektet fokuserer i højere grad på, at de rette klassifikationer for henholdsvis målgrupper, tilbud og ydelser er til rådighed for den enkelte sagsbehandler, således at den faglige proces omkring sagsbehandlingen gøres mere smidig og ensartet samt giver øget mulighed for opfølgning og effektmåling. Endelig er der i udviklingen af begreber taget udgangspunkt i det begrebsarbejde, som foregår i regi af den digitale strategi og KL s udvikling af tværfaglig journal, samt den terminologi, som ligger til grund for Fælles Sprog II og Funktionsevnemetoden. Desuden er der hentet inspiration fra det begrebsarbejde, som gennemføres i Sverige, Norge og USA, dog uden at der her er fundet relevant materiale, som direkte kan anvendes i en dansk kontekst. 1.4 Vurderingskriterier for terminologi Med udgangspunkt i Hälso- och sjukvårdens utvecklingsinstitut (1999), ISO-standarder fra bl.a. Sundhedsstyrelsen (2005) og Cimino (1998) er termerne for de udvalgte begreber vurderet ud fra følgende kriterier, der kan være med til at sikre høj validitet af data, genbrug af data samt kommunikation via et fælles sprog: Dækkende for fagområdet og accepteret af fagfolk på handicap- og udsatte voksne-området. Begreberne skal desuden være anvendelige i praksis, dvs. at begreberne giver mening for, og kan anvendes direkte af, sagsbehandlerne på handicap- og udsatte voksne-området i deres praksis 8

9 både i forhold til det faglige arbejde og i forhold til generering af ledelsesinformation. Polyhierarkisk (multiaksialt), således at det i den efterfølgende anvendelse af begrebssystemet er muligt at anvende flere begreber samtidig og derved kombinere sig frem til eksempelvis en person, som både er hjemløs og har et stof- såvel som alkoholmisbrug. Entydige begreber: Begreberne må ikke være flertydige (betyde flere forskellige ting) eller være homonyme (ord, som staves eller udtales ens, men som betyder noget forskelligt), eksempelvis en "fil". Forskellige detaljeringsniveauer: Antallet af begreber og niveauer, som kan dække de ønskede behov. Dække flere formål: Eksempelvis oplysning af borgerbehov, dokumentation af problemer, afgørelser og effekter. Præcise og ikke misvisende: Eksempelvis er det misvisende at kalde det, som angår kernen i et atom, for "atomenergi" og ikke "kerneenergi". Gennemskuelige og selvforklarende samt letforståelige, gerne for såvel fagmand som lægmand. Systemrigtige: Det vil sige i overensstemmelse med det begrebssystem, hvori de hører hjemme. 1.5 Overordnede begreber Der er i forprojektet udviklet et førstegenerationskatalog over begreber for henholdsvis målgrupper og indsatser (tilbud og ydelser) på handicap- og udsatte voksne-området. Skemaet nedenfor viser de overordnede begreber samt tilhørende definitioner og formål med de enkelte begreber. Begreb Definition Formål Målgruppe Gruppe, der er genstand for en indsats - Dække alle relevante grupper på området Indsats En eller flere ydelser tilkendt en borger inden for et eller flere tilbud - Ydelse Tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger - Tilbud (leverandør) Organisation, der leverer ydelser - Mulighed for at opgøre valide aktivitetstal - Omfatte de vigtigste lovbestemte ydelser - Imødekomme behov på kommunalt niveau, dvs. behov for økonomi- og aktivitetstal I de følgende tre afsnit præsenteres begreber for målgrupper, ydelser og tilbud samt en kortfattet beskrivelse af baggrunden for begrebernes overord- 9

10 nede inddeling. Alle begreber er defineret og også kommenteret, hvor det er relevant, hvilket foreligger i bilag A. 1.6 Læsevejledning til begrebssystemerne De følgende tre begrebssystemer for henholdsvis målgrupper, ydelser og tilbud er opbygget hierarkisk med et antal overbegreber (dimensioner), som yderligere er nedbrudt i en række tilhørende underbegreber i det antal niveauer, der har været behov for. For eksempel har der i udviklingen af målgruppeklassifikationen været behov for at opdele socialt problem i en række underbegreber, eksempelvis misbrug, som igen er opdelt i tre yderligere underbegreber, henholdsvis stofmisbrug, alkoholmisbrug og medicinmisbrug. Dette er gjort med henblik på at kunne beskrive specifikke typer af et socialt problem og specifikke typer af misbrug, som en borger måtte have. Et underbegreb skal forstås og læses i sammenhæng med det overbegreb, det tilhører. Det betyder for eksempel, at der i definitionerne af de tre underbegreber for misbrug er indeholdt definitionen af overbegrebet misbrug, som igen indeholder definitionen af et socialt problem. Definitionerne af de enkelte underbegreber henviser til de karakteristiske træk, som gør sig gældende for underbegrebet, eksempelvis at stofmisbrug henviser til et misbrug, hvor et individ periodisk eller hele tiden anvender et euforiserende eller narkotisk stof. Indeholdt i denne definition er, at misbrug er et socialt problem, hvor et individ er afhængig eller har et forbrug i et sådant omfang, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for individet og/eller dennes omverden, hvilket er definitionen på misbrug (som igen indeholder definitionen på et socialt problem). Hvor det er relevant, er der udviklet konkretiseringer af begreberne i underbegreber. Konkretiseringerne er ikke udtømmende, og der vil være tilfælde, hvor underbegreber til et overordnet begreb vil være omfattet af det overordnede begreb uden at være egentligt konkretiseret. Eksempelvis er ludomani omfattet af begrebet misbrug, men er ikke konkretiseret som et selvstændigt underbegreb. Begreberne i hvert af de tre begrebssystemer, målgrupper, ydelser og tilbudstyper, er ikke gensidigt udelukkende. Det vil sige, at man efter behov kan kombinere begreberne, både inden for et begrebssystem og imellem begrebssystemerne. Eksempelvis kan det i nogle sager være relevant at registrere borgeren med flere målgruppebegreber. Desuden kan det være relevant at registrere flere ydelser hos de borgere, som modtager mange forskellige typer hjælp og eventuelt også flere tilbudstyper, hvis indsatsen leveres af forskellige typer af leverandører. I praksis skal sagsbehandleren registrere de(n) målgruppe(r), ydelse(r) og tilbudstype(r), som er relevant(e) for den pågældende sag og afgørelse. 10

11 2. Begreber målgrupper Dette afsnit præsenterer en overordnet målgruppeklassifikation på handicapog udsatte voksne-området. Målgruppeklassifikationen skal være med til at beskrive de væsentligste, overordnede forhold med betydning for sagens afgørelse, når sagen er endeligt belyst. Der skal således først registreres målgruppe i forbindelse med den endelige afgørelse. Formålet er dels at øge kommunernes mulighed for at følge udviklingen i forskellige målgrupper med henblik på planlægning af udbuddet af ydelser, dels at skabe grundlag for at søge ydelser i den konkrete sag. Målgruppeklassifikationen er inddelt i tre overordnede begreber, henholdsvis aldersgruppe, funktionsnedsættelse (handicap) og socialt problem med tilhørende underbegreber. De tre overordnede begreber er valgt, idet de tilsammen kan give den nødvendige karakteristik af en borger med en bestemt alder, et handicap (fysisk såvel som psykisk), og/eller som er udsat på grund af et socialt problem. Det er hensigten, at begreberne og underbegreberne tilsammen skal gøre det muligt at kombinere de forskellige funktionsnedsættelser, problemer og/eller diagnoser, som en borger måtte have. Med kategoriseringen af borgeren inden for en målgruppe fokuseres der på en overordnet beskrivelse af borgerens problem og ikke på borgerens konkrete funktionsniveau. I den forstand er målgruppebegreberne ikke funktionsudredninger af borgeren, da selve funktionsudredningen og begreberne hertil vil blive udviklet i arbejdet med udvikling af en særskilt funktionsudredningsmetode. Målgruppebegrebet omfatter de borgere, som er genstand for den konkrete indsats, der sættes i værk med henblik på at afhjælpe det problem og/eller den funktionsnedsættelse, som målgruppebetegnelsen indikerer. Målgruppebegrebets tilknytning til den konkrete indsats indebærer, at en borger kun vil blive registreret i en målgruppe i det omfang, det har haft betydning for afgørelsen om en indsats. Eksempelvis vil et misbrugsproblem, som ikke har relevans for en afgørelse, ikke blive registreret. En konsekvens af dette er, at tilknytningen mellem målgruppe og indsats vil ske i forhold til den samlede indsats og ikke i forhold til de enkelte ydelser og tilbud, som indsatsen består i. I forhold til begreberne vedrørende borgerens fysiske og/eller psykiske handicap er der et ønske om at kunne anvende diagnoserelaterede begreber, eksempelvis autisme, ADHD og demens. Anvendelsen af medicinske diagnoser forudsætter dog, at der er sket en diagnosticering af borgeren. Det 11

12 betyder, at sagsbehandleren først må registrere diagnoselignende målgrupper, såfremt der foreligge en diagnose. Hvis der ikke foreligger en diagnose, kan sagsbehandleren registrere målgruppen på et mere overordnet niveau, altså for eksempel psykisk funktionsnedsættelse i stedet for ADHD. Nedenstående skema viser de begreber, der dækker målgrupper. Definitioner af hvert begreb findes i bilag A. Målgrupper Aldersgruppe år år år år år år år år Funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Demens Hjerneskade - Medfødt hjerneskade - Erhvervet hjerneskade Udviklingsforstyrrelse - ADHD - Autismespektrum Udviklingshæmning Sindslidelse Angst Depression Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Socialt problem Problematisk adfærd Seksuelt krænkende adfærd Indadreagerende adfærd Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Hjemløshed Kriminalitet Ikke personfarlig kriminalitet Personfarlig kriminalitet Misbrug Alkoholmisbrug Stofmisbrug Medicinmisbrug Prostitution Voldsramt Seksuelt misbrugt Tilknytningsforstyrrelse Social isolation Begreberne for målgrupper skal læses som, Individ med, eksempelvis Individ med fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i et individs synsskarphed, synsfelt og/eller synskvalitet (definition af synsnedsættelse), eller Individ med socialt problem, hvor et individ begår en strafbar handling (definition af kriminalitet). I nogle sager vil det være relevant at kombinere flere målgruppebegreber i beskrivelsen af borgeren, eksempelvis sindslidelse og social isolation. I de tilfælde kombineres flere målgruppebegreber fra ovenstående begrebssystem. I praksis skal sagsbehandleren registrere de(n) målgruppe(r), som er relevant(e) for den pågældende sag og afgørelse. Det vil betyde, at målgruppen først kan registreres i slutningen af sagsforløbet, når borgerens situation er endeligt belyst og vurderet, det vil sige lige inden der foretages en afgørelse. Eksempel Helle er 45 år og har haft dissemineret sclerose i adskillelige år nu. Helle sidder i sin kørestol fra morgen til aften og kan kun bevæge sig minimalt. Som følge af sclerosen har Helle desuden nedsat syn og taler meget lavt og utydeligt. Sagsbehandleren registrerer ved hjælp af begreber fra målgruppeklassifikationen Helles alder og de fysiske funktionsnedsættelser, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og kommunikationsnedsættelse. 12

13 2.1 Bemærkninger Der har været overvejelser om yderligere begreber i forhold til målgrupper, som ikke er taget med, idet disse typisk anvendes i andre forvaltninger, afdelinger og/eller sektorer, eksempelvis ludomani (sundhedssektoren). Ludomani vil i dette begrebsapparat blive omfattet af begrebet misbrug, men det er ikke vurderet nødvendigt med en selvstændig kategori for dette, da ludomani typisk behandles og registreres i et andet system. Desuden har det været overvejet, om begrebssystemet også skulle omfatte diagnoser for livsstilssygdomme såsom diabetes, KOL, hjerte-karsygdomme og kræft, idet en stor del af befolkningen lider af disse livsstilssygdomme og derfor udgør et stort problem, som der skal iværksættes tiltag i forhold til. Begreber for disse diagnoser er dog ikke medtaget af to årsager. Dels er diagnoser på konkrete sygdomme forholdsvis velbeskrevne på sundhedsområdet og vil i en eller anden grad kunne hentes herfra. Dels er diagnoser fravalgt, da fokus for projektets begrebssystem er funktionsnedsættelsen og ikke selve diagnosen. En diabetiker, som eksempelvis ansøger om medudgifter til bleer, vil således skulle registreres under funktionsnedsættelsen mobilitetsnedsættelse og ikke under diagnosen diabetes. En række begreber er ligeledes fravalgt, idet de dels bliver for detaljerede og dels omfattes af et eksisterende begreb. Eksempelvis omfattes OCD og psykopati af begrebet sindslidelse, ligesom talenedsættelse omfattes af begrebet kommunikationsnedsættelse. Endelig omfattes kommunikationsnedsættelse som følge af psykisk funktionsnedsættelse af den enkelte funktionsnedsættelse og/eller diagnose, eksempelvis autisme og hjerneskade, og behøver derfor ikke sit eget begreb. Endelig har det været overvejet, om etnicitet skal indgå i målgruppebegrebssystemet. Begrebet er fravalgt, idet de oplysninger, som er relevante i forhold til en borger med anden etnisk herkomst, eventuelt vil kunne hentes fra stamoplysninger og/eller fra en funktionsudredning, såfremt etniciteten påvirker en persons funktionsevne, giver anledning til sociale problemer og/eller ressourcer. 13

14 3. Begreber ydelser Dette afsnit præsenterer de begreber, der dækker de ydelser, som sagsbehandlere på handicap- og udsatte voksne-området har behov for at tildele en borger. Begreberne for ydelser udgør sammen med begreberne for tilbud et førstegenerationsindsatskatalog. Der er identificeret i alt 12 overordnede begreber og tilhørende underbegreber, som dækker de lovbestemte ydelser, der er på handicap- og udsatte voksne-området. Begreberne er yderligere valgt med henblik på at give den enkelte sagsbehandler det nødvendige overblik over de typer af ydelser, som en borger inden for en eller flere målgrupper på handicap- og udsatte voksne-området har behov for i forhold til at håndtere en nedsat funktionsevne og/eller socialt problem. Detaljeringsniveauet for ydelserne er valgt ud fra et praktisk hensyn, det vil sige at der er defineret det antal ydelser, som sagsbehandleren overordnet har brug for i sagsbehandlingen. Det er dog muligt for den enkelte kommune at supplere ydelsesbegreberne og tilhørende underbegreber med flere deltaljeringsniveauer, hvis der er behov for det. Nedenstående skema viser de begreber, der dækker ydelser. Definitioner af hvert begreb findes i bilag A. Ydelser Socialpædagogisk støtte Praktiske opgaver i hjemmet Personlig pleje Kost/indkøb Administration Medicinhåndtering Kontakt/samvær Uddannelse/beskæftigelse Varetagelse af forældrerollen Behandling/træning Talepædagogisk behandling Psykologisk behandling Terapi Misbrugsbehandling Alkoholmisbrugsbehandling Alkoholmisbrugsbehandling - underkastet behandlingsdom Stofmisbrugsbehandling Stofmisbrugsbehandling - underkastet behandlingsdom Psykiatrisk eller anden speciallægelig behandling Underkastet behandlingsdom Socialpædagogisk behandling Underkastet behandlingsdom Underkastet ungdomssanktion Genoptræning Vedligeholdelsestræning Botræning Mobilitytræning Aktivitets- og samværsydelse Rådgivning Beskyttet beskæftigelse Ophold Midlertidigt ophold Aflastning Udslusning Længerevarende ophold Undervisning Individuel undervisning Kompenserende specialundervisning Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Støttepersonordninger Kontaktperson til døvblinde Ledsageordning Hjælpeordning (BPA) Praktisk hjælp Personlig hjælp Kontantydelse Merudgift Hjælpemiddel Særligt personlige hjælpemiddel Kropsbåret Ikke-kropsbåret Forbrugsgoder Støtte til boligindretning Støtte til køb af bil Støtte til individuel befordring 14

15 Begreberne skal læses som bestemte ydelser, som en borger tildeles, eksempelvis socialpædagogisk støtte i form af hjælp til medicinhåndtering. Det er muligt at vælge enkeltstående ydelser eller kombinere ydelser på tværs i forhold til at kunne beskrive den hjælp, som en borger skal have. Det kan eksempelvis være relevant både at tildele en borger socialpædagogisk støtte til praktiske opgaver i hjemmet (hvor opgaven har en socialpædagogisk karakter) og tildele en form for aktivitets- og samværsydelse. I praksis skal sagsbehandleren registrere de(n) ydelse(r), som er relevant(e) for den pågældende sag og afgørelse. Eksempel Jytte er 55 år og fik for et år siden en hjerneblødning med svære talemotoriske og afatiske følger. Jytte har fået den medicinske diagnose apopleksi og den talepædagogiske diagnose afasi og verbalapraksi. Jytte har modtaget talepædagogisk behandling på et genoptræningscenter, men behandlingen er ophørt. Jytte og ægtefællen Poul ønsker fortsat en form for behandling eller undervisning med henblik på at kunne kommunikere bedre med hinanden, idet Jytte har meget svært ved at gøre sig forståelig og finde de rette ord. Sagsbehandleren registrerer ved hjælp af begreber fra målgruppeklassifikationen dels Jyttes alder, og dels at Jytte har en fysisk funktionsnedsættelse i form af en kommunikationsnedsættelse. For at afhjælpe kommunikationsnedsættelsen indstilles Jytte til kompenserende specialundervisning, som sagsbehandleren registrerer ved hjælp af begrebet fra ydelsesklassifikationen. 3.1 Bemærkninger Andre begreber til at dække ydelser har været under overvejelse, men er ikke fundet relevante, idet disse typisk bliver anvendt i andre forvaltninger, afdelinger og/eller sektorer. Dette gælder eksempelvis arbejdsprøvning (som hører til beskæftigelsesområdet), og yderligere underopdelinger af støtte til køb af bil (som typisk foretages af separate bilteams). Begrebet struktur i hverdagen har været overvejet som et underbegreb til socialpædagogisk støtte, men er blevet fravalgt, idet begrebet er indeholdt i mange af de andre underbegreber til socialpædagogisk støtte, eksempelvis administration og praktiske opgaver i hjemmet. Struktur i hverdagen har desuden karakter af at være et formål med den socialpædagogiske indsats, som leveres, mens de øvrige begreber har karakter af at være konkrete opgaver, som der gives socialpædagogisk støtte til. Ud fra en terminologisk stringens er begrebet således fravalgt. Hvis struktur i hverdagen er den eneste indsats, der skal leveres, kan den omfattes af overbegrebet socialpædagogisk støtte. Begrebet udredning er ikke med i systemet, da denne foretages som en del af sagsbehandlingen, og indgår ikke som en del af afgørelsen, som er et kriterium for, om et begreb skal med eller ej. 15

16 Støttekontaktpersonordningen (SKP-ordningen) er inden for dette systems terminologi en tilbudstype, som leverer ydelsen socialpædagogisk støtte. Derfor er SKP-ordningen inden for dette system ikke en decideret ydelse, men omfattes af en tilbudstype, eksempelvis dagtilbud eller botilbud. Tandpleje hører under begrebet psykiatrisk eller anden speciallægelige behandling, hvis der er tale om behandling. Det har været overvejet, om begrebet botræning skulle høre under begrebet midlertidigt ophold, men vurderingen har været, at botræning ikke som sådan er et midlertidigt ophold, men en form for træning, og derfor hører mest naturligt til under behandling/træning. Under midlertidigt ophold findes begrebet udslusning, som også indeholder begrebet botræning. Botræning kan dog godt foregå uafhængigt af udslusning, hvorfor den har fået en selvstændig kategori. Endelig skal det nævnes, at begreberne beskyttet beskæftigelse, praktisk hjælp og personlig hjælp er inkluderet i begrebssystemet på trods af, at disse begreber stammer fra henholdsvis beskæftigelses- og ældreområdet. Begreberne er medtaget, da sagsbehandlere på handicap- og udsatte voksneområdet i nogle tilfælde vil have behov for at visitere til disse ydelser, blandt andet i forbindelse med tildeling af andre ydelser. Eksempelvis kan praktisk og personlig hjælp være en del af de ydelser, som en borger skal have leveret på et botilbud, og i sådanne tilfælde vil praktisk og personlig hjælp ikke blive visiteret fra ældreområdet. Disse begreber er taget fra Tilbudsportalens begrebssystem og er således veldefinerede. 16

17 4. Begreber tilbud Dette afsnit præsenterer de begreber, der dækker de typer af tilbud, som sagsbehandlere på handicap- og udsatte voksne-området har behov for at tildele en borger. Begreberne for tilbud udgør sammen med begreberne for ydelser et førstegenerationsindsatskatalog. Tilbudsklassifikationen er inddelt i tre overordnede begreber, hvoraf dagtilbud og botilbud er yderligere opdelt med en række underbegreber. Tilsammen gør de tre overordnede begreber og dertilhørende underbegreber det muligt for en sagsbehandler på området at finde den nødvendige tilbudstype, som skal levere den eller de tildelte ydelser, som borgeren har behov for og ret til. Tilbud skal forstås som den organisatoriske ramme, inden for hvilken en eller flere ydelser leveres til borgeren. Et synonym for tilbud er en leverandør. Det skal bemærkes, at ydelser, som myndigheden leverer, eksempelvis kontantydelse og støttekontaktpersoner, ikke er omfattet af systemet, da myndigheden som en tilbudstype ikke er en meningsfuld kategori i sammenligning med de øvrige tilbud, som er anført i nedenstående skema. Det er desuden blevet vurderet, at det ikke giver nogen værdifuld information at vide, om myndigheden leverer en given ydelse. Det interessante i den forbindelse vil være selve ydelsen, som kan trækkes fra ydelsesbegrebssystemet (jf. ovenstående skema). Nedenstående skema viser de begreber, der dækker tilbud. Definitioner af hvert begreb findes i bilag A. Tilbud Dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Uddannelsestilbud Ambulant tilbud til voksne Botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Sikret botilbud Plejehjem Almen bolig Plejebolig Bofællesskab Midlertidigt botilbud til voksne Behandlingstilbud Forsorgshjem/herberg Krisecenter Rehabiliteringstilbud 17

18 I nogle tilfælde kan det være relevant at registrere flere tilbudstyper, som skal levere ydelsen eller ydelserne til borgeren, eksempelvis botilbud og undervisningstilbud. I de tilfælde kombineres flere tilbudsbegreber fra ovenstående begrebssystem. I praksis skal sagsbehandleren registrere de(n) tilbudstype(r), som er relevant(e) for den pågældende sag og afgørelse. Eksempel Martin er 33 år og har været indlagt på lukket afdeling på et psykiatrisk center med diagnosen depressiv med psykotiske symptomer. Ved hjælp af begreberne fra målgruppeklassifikationen registrerer sagsbehandleren Martins alder, at Martin er sindslidende samt den diagnose, Martin har fået fra det psykiatriske center. Sagsbehandleren noterer desuden, at Martin er meget sårbar og føler sig socialt isoleret, hvilket blandt andet betyder, at Martin har svært ved at komme i gang med en hverdag uden for hospitalets rammer, herunder på sigt komme i gang med et job. Sagsbehandleren vurderer, at Martin har brug for støtte til at komme i gang med at få indhold i sin hverdag og få en struktur på den. Derfor tildeler sagsbehandleren ydelserne socialpædagogisk støtte til at få struktur i hverdagen og støtte til kontakt/samvær, herunder skabe en sammenhængende hverdag og indgå i sociale sammenhænge. Martin indstilles af sagsbehandleren til et aktivitets- og samværstilbud med henblik på at få leveret ydelsen socialpædagogisk støtte til at få struktur i hverdagen og støtte til samvær/kontakt. 4.1 Bemærkninger Det har været overvejet, om tilbudstyperne skulle opdeles i henholdsvis privat og offentligt tilbud. Det er dog blevet vurderet, at det ikke var relevant inden for et begrebssystem, da sagsbehandleren primært har behov for at tildele et tilbud uafhængigt af, om det er privat eller offentligt. Derimod er der udtrykt et behov for at kunne registrere forskellige oplysninger om et tilbud, eksempelvis om det ligger internt i kommunen eller eksternt, hvad ejerforholdet er, hvor meget personale der er og andet, blandt andet med henblik på snitflader til afregningssystemer. Derfor foreslås det, at der på sigt udarbejdes en teknisk understøttelse af begreberne, som gør det muligt at registrere, hvilket konkret tilbud der vælges, herunder den attribut eller de attributter, der hører til hvert tilbudsbegreb. Dette vil gøre det muligt at beskrive de karakteristika, som gør sig gældende for et tilbud, eksempelvis om det er et privat eller et offentligt tilbud, om det ligger internt i kommunen eller ej og andet. 18

19 5. Ændringer i forhold til Tilbudsportalen Som nævnt er begreberne udarbejdet med udgangspunkt i det begrebsarbejde og det begrebsapparat, som ligger til grund for Tilbudsportalen. Det har dog været nødvendigt at udvide, detaljere, præcisere og samle begreberne på en lidt anden måde, idet formålet med forprojektet er et andet end Tilbudsportalen. I forhold til Tilbudsportalens begreber er følgende ændringer blandt andet foretaget: Yderligere underopdeling af begreber: Eksempelvis er hjerneskade opdelt i henholdsvis erhvervet og medfødt hjerneskade, forskellige typer af behandling har fået et underbegreb i form af underkastet behandlingsdom m.m. Tilføjelse af begreber: Eksempelvis medicinmisbrug, flere aldersintervaller (for at dække gruppen for efterværn, som er år, og for at dække målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som er år), uddannelsestilbud, rehabilitering, bofællesskab, almen bolig, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov m.m. Disse tilføjelser er foretaget med henblik på at dække ydelser, som ikke nødvendigvis gives i forbindelse med de tilbud (primært bo- og dagtilbud), som er dækket af Tilbudsportalen, men som er relevante i den kommunale sagsbehandling på området. En anden opdeling af begreber i begrebshierarkiet: Eksempelvis er begrebet socialpædagogisk støtte rykket et niveau op og har fået tilføjet en række underbegreber, fritidsaktivitet og aktivitets- og samværsaktivitet er slået sammen m.m. Omformulering og præcisering af en række begrebers definitioner. Ændringerne er foretaget med henblik på at gøre begreberne mere præcise og anvendelige i praksis, således at begreberne matcher de målgrupper, ydelser og tilbud, som sagsbehandlere på handicap- og udsatte voksneområdet har brug for i sagsbehandlingen. Desuden er ændringerne med til at gøre sagsbehandlingen mere smidig og dokumentationen mere entydig og præcis. 19

20 Bilag A: Begrebsdefinitioner Bilaget er delt op i følgende afsnit: Målgrupper definitioner Ydelser definitioner Tilbud definitioner 20