Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen"

Transkript

1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen

2 Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, da samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har de efterfølgende år derfor haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var i Aarhus på 2,8 pct. i december 2008, mens den pr. december 2014 var på 4,9 pct. Ledigheden er den næstlavest blandt 6-byerne. For hele landsdel Østjylland er ledigheden på 4,3 pct. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens indsats findes først og fremmest i Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål er omdrejningspunktet for den årlige beskæftigelsesplan for landets jobcentre. Kommunerne kan i løbet af året følge med i målopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: Efter årets afslutning skal kommunerne foretage en resultatrevision, der indgår som baggrund for beskæftigelsesplanen for det kommende år, som forelægges Byrådet til godkendelse. Beskæftigelsesplanen sendes til orientering til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Østjylland. Udover de fire nationale mål på beskæftigelsesområdet eksisterer der også et landsdækkende mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set bidrager indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger, til at sikre fokus på at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Den demografiske udvikling betyder også, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er det afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år. Ministerens målsætninger for 2014 afspejler dette fokus: At øge uddannelsesfrekvensen blandt unge og at øge arbejdskraftudbuddet. Her spiller erhvervslivet fortsat en central rolle, hvorfor virksomhedskontakten igen er medtaget som målsætning i Da beskæftigelsesområdet er meget konjunkturbestemt blev budgetmålene også for 2014 omsat til relative mål. Målsætningen var derfor, at Aarhus ved udgangen af 2014 skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers) samlet set. Budgetmålene er overensstemmende med de målsætninger, som er omdrejningspunktet for Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus, der blev forelagt og godkendt af Byrådet i september I Beskæftigelsesplanen er der en mere detaljeret gennemgang af de initiativer, der skal understøtte, at målsætningerne indfries. Ydelser Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet evt. via uddannelse. Det sker i et tæt samarbejde med områdets virksomheder.

3 Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse eller i uddannelse. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. En vigtig opgave er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser Organisering Beskæftigelsesforvaltningen var i 2014 opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed, Fællessekretariatet. Organisering 2014: Som følge af budgetforlig 2015 er de administrativt understøttende funktioner samlet i to fælles stabe ved indgangen til 2015, og en fusionering af de tre driftsområder, Ydelsescenter, Udførerafdeling og Jobcenter er indledt.

4 Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Mål 1.0: 95 pct. af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Mål 2.0: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 3.0: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 4.0: Jobcentrene skal sikre, at antal langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 5.0: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Mål 1.0: 95 pct. af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Delmål 1.1: 95 pct. af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Målet følger den nationale målsætning på området, hvor 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau i Aarhus Byråd har besluttet at denne målsætning skulle nås i Aarhus allerede i Med afsæt i budgetvedtagelsen for 2011 har magistratsafdelingerne for Børn og Unge og for Sociale Forhold og Beskæftigelse i fællesskab udarbejdet en handlingsplan vedr. 95 pct. målsætningen. Det med henblik på at sikre, at flest mulige unge kommer videre i uddannelsessystemet. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. i form af handlingsplan for 95 pct. målsætningen har bidraget til at rette et ekstra fokus på de unge. Med handlingsplanen er der iværksat en ekstraordinær indsats, der består af et øget fokus på 95 pct. målsætningen hos alle medarbejdere i Aarhus Kommune, som til daglig arbejder med børn og unge. Supplerende til den række af konkrete initiativer der indgår i handlingsplanen fra 2011, er der - bl.a. som konsekvens af kontanthjælpsreformen igangsat nye indsatser, der f.eks. skal øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og mindske frafaldet her. Opgørelsen herunder viser hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse i løbet af de kommende 25 år. Tallene opgøres årligt af Undervisningsministeriet som en del af den såkaldte profilmodel 1. 1 Profilmodellen er en årlig fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Antagelsen bag fremskrivningen er, at uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som de år, hvor de unge går i ottende og niende klasse.

5 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel unge i uddannelse -* 95 pct. - Anm.: * Tal for 2014 foreligger ikke endnu. Opgøres af Undervisningsministeriet i løbet af foråret. R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Andel unge i uddannelse 86 pct. 89 pct. 91 pct. 92 pct. - Regnskabsresultatet for 2014 vedrører 2013-årgangen. Tal herfor er endnu ikke tilgængelige, idet Undervisningsministeriet først opgør tallene for denne årgang i løbet af foråret Derfor kan der ikke foretages en egentlig målopfølgning for 2014 i forbindelse med regnskabet. Som de seneste års regnskabstal viser (jf. tabel herover), har en stigende andel af kommunens unge ifølge profilmodellen en sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Selvom stadigt flere af kommunens unge påbegynder en ungdomsuddannelse (jf. nedenfor), så er det endnu ikke lykkes at nå målsætningen om, at 95 pct. også gennemfører en ungdomsuddannelse i henhold til profilmodellens opgørelse. Nøgletallene herunder viser dog en fortsat tendens til, at en stigende andel af de unge, der afslutter grundskolen, påbegynder en ungdomsuddannelse. Fra 2011 til 2013 steg andelen af unge, som 15 måneder efter afsluttet grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse, fra 85 til 91 pct. Nøgletal: Da tallene fra den landsdækkende profilmodel blot er fremskrivninger, der beregnes som sandsynligheder, har forvaltningen også opsat nøgletal, som beror på de faktiske aktiviteter, de unge deltager i, i form af ungdomsuddannelser eller i uddannelsesforberedende aktiviteter. Det fremgår af tabellen herunder, at andelen der er i gang med en ungdomsuddannelse senest 15 måneder efter afsluttet grundskole for 2013-årgangen udgjorde 91 pct. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år. Det fremgår også, at 99 pct. af 2013 afgangsårgangen er i gang med grundskole, ungdomsuddannelse eller forberedende eller udviklende aktivitet ved årets udgang. Det vil altså sige, at forvaltningen i alt overvejende grad har fat i de unge Andel i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole - 82 pct. 84 pct. 85 pct. 88 pct. 91 pct. Andel unge i gang med uddannelsesrettet aktivitet eller 10. klasse 94 pct. 95 pct. 97 pct. 97 pct. 98 pct. 99 pct. Der arbejdes således fortsat målrettet på at indfri ambitionen om, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse, og fremskrivningen i profilmodellen kan således fortsat nå at blive overgået af realiteterne, når der kan laves en endelig opgørelse af 2013-årgangens gennemførelsesprocent.

6 Mål 2.0: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Delmål 2.1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal pr. december 2014 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne Det er afgørende for de unges muligheder for fremover at forsørge sig selv via beskæftigelse, at flere kommer i gang med en uddannelse. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge er i dag uden uddannelse eller job, og en stor del af denne gruppe hænger fast i kontanthjælpssystemet. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i 2014 blev kontanthjælpen afskaffet for alle under 30 år uden uddannelse, og erstattet af uddannelseshjælp. Reformen har derudover skabt øget fokus på at unge uden uddannelse kommer i gang med og fastholdes i en uddannelse. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der eksisterer et godt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at fremme en mere tværgående og helhedsorienteret indsats, da målet om at flere unge skal i uddannelse, kræver et tæt samarbejde mellem Jobcentret/Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af forvaltningen Det er også afgørende, at der er et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Her er der særligt fokus på at styrke samarbejdet omkring forebyggelse af frafald. Og at der sker en tæt opfølgning på de unge, der falder fra uddannelserne. Jobcenter Aarhus har også fokus på at styrke samarbejdet med virksomhederne. For nogle unge giver uddannelse nemlig først mening, når de unge har gjort sig nogle erfaringer pa arbejdsmarkedet, f.eks. via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem se, hvad en uddannelse kan bruges til, jf. i øvrigt budgetmål 5.0 om tættere samarbejde med virksomhederne. Jobcentret har altså fokus på uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, evt. via et kort forløb på en virksomhed. Det centrale er, at uddannelse er omdrejningspunktet i indsatsen, herunder fastholdelse i uddannelsessystemet. Status og målopfyldelse: Opgørelsen af målsætningen skulle ske på baggrund af en måling på statens landsdækkende der måler uddannelsesgraden. Dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har været i uddannelse efter opstart på ydelsen. På grund af tekniske vanskeligheder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med at koble oplysninger om forudgående uddannelse med de enkelte personer i jobcentret, er opgørelsen i jobindsats.dk pr. 11. marts 2015 erstattet af en anden opgørelse, som ikke skelner mellem, om personerne i forvejen har en uddannelse. Der kan derfor ikke laves en endelig målopgørelse på det egentlige mål. Det er ikke en del af beskæftigelsesforvaltningens strategi, at bringe unge, som i forvejen har en uddannelse i yderligere uddannelse. Den nye opgørelse vurderes derfor ikke at være relevant. Da målsætningen også er gældende for 2015, vil beskæftigelsesforvaltningen søge at opstille alternative opgørelsesmetoder til at følge indsatsen på området. Eksempelvis kan antallet af ikke-forsikrede ledige unge uden uddannelse opgøres ved at opgøre antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. I Aarhus udgjorde denne gruppe 3,5 pct. af befolkningen under 30 år i

7 , mens den i 6-byerne i gennemsnit udgør 3,7 pct. Aarhus ligger altså i en sådan opgørelse bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Tallene angivet i skemaet nedenfor er de samme som de oprindelige budgetmål. Andel uuddannede unge under 30 år i uddannelse: R2011 R2012 B2013 B2014 Andel unge i uddannelse 18,5 pct. 15,0 pct. 18,4 pct. 18,4 pct. Mål 3.0: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Delmål 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 2014 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen af befolkningen mellem år Status og målopfyldelse: Antallet af nytilkendelser af førtidspension i Aarhus Kommune de senere år har været faldende. Der er fortsat fokus på at nedbringe tilkendelsesniveauet yderligere. I 2013 trådte en reform af fleksjob og førtidspension i kraft. Som konsekvens heraf kan unge under 40 år som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension. Beskæftigelsesforvaltningen har derfor øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der via styrket samarbejde med virksomhederne - forsøges sluset ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I det hele taget er der øget fokus på forebyggelse, så førtidspensionering undgås. Dette øgede fokus vil også få betydning for antallet af tilkendelser i de kommende år. Byrådet har tidligere bakket op om, at Beskæftigelsesforvaltningen via investeringsmodeller styrker indsatsen overfor forskellige målgrupper. Udviklingsforløb for unge psykiatriske patienter med henblik på forebyggelse af førtidspension er dermed en lokal forløber for ressourceforløbene i førtidspensionsreformen, målrettet personer med psykiske problemer. Aarhus Kommune vil sikre, at flere borgere med komplekse problemer ud over ledighed får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem længerevarende ressourceforløb, hvor den enkeltes arbejdsevne udvikles over tid. Ressourceforløbene tilrettelægges ud fra den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse, og vil bestå af relevante tilbud fra såvel beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, socialområdet samt sundhedsområdet. Essensen i ressourceforløbene er en systematisk tværgående indsats med én koordinerende sagsbehandler, som løbende sikrer koordinering og tilpasning af forløbet for den enkelte. Måltallet for B2014 var oprindeligt sat til det kendte tilkendelsesniveau for gennemsnittet af 6- byerne pr. december Det gav samlet set et oprindeligt måltal for Aarhus på 812 nytilkendelser i Det faktiske antal tilkendelser til førtidspension i Aarhus kom helt ned på 493 i Da de øvrige 6-byer dog også har haft markante fald i antallet af tilkendelser, er målet om at ligge lavere end gennemsnittet af 6-byerne dog ikke nået. Resultatet for 2014 viser dog, at tendensen med faldende tilgang til førtidspension siden 2010 også er fortsat i 2014.

8 Regnskab Budget* Afvigelse (R-B) Tilgang til førtidspension, andel af befolkningen i procent 0,20 0,14 0,06 Anm.: Budgettet var oprindeligt 0,37 procent, men er i denne opgørelse nedjusteret til 0,14, da det er det faktiske resultat for gennemsnittet af 6-byerne. R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Tilgang til førtidspension som andel af befolkningen i procent 0,68 0,65 0,43 0,26 0,20 Tilgang af personer til førtidspension Figuren nedenfor viser, at Aarhus har haft et fortsat fald i tilgangen til førtidspension de seneste måneder. Niveauet er dog fortsat højere end de øvrige 6-byerne målt som antal tilkendelser de seneste 12 måneder som andel af befolkningen. Det er 0,20 pct. i Aarhus mod 0,14 pct. samlet set for 6-byerne. Differencen mellem 0,20 pct. og 0,14 pct. svarer til en faktisk tilgang det seneste år, der er 148 tilkendelser højere end måltallet. Til sammenligning var differencen pr. januar 2014 på 216 tilkendelser. Der altså sket et fald i differencen mellem Aarhus og gennemsnittet af 6-byerne i løbet af Fortsætter denne udvikling, vil Aarhus derfor på sigt komme til at ligge på samme niveau eller under gennemsnittet for 6-byerne. Det skal også bemærkes, at der i en vis udstrækning er en omvendt sammenhæng mellem antallet af tilkendelser til førtidspension og antallet af personer på andre offentlige ydelser særligt de langvarige kontanthjælpsforløb. Blandt 6-byerne har Aarhus den laveste andel personer på kontanthjælp set i forhold til befolkningen år, jf. tabellen herunder.

9 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 4. kvt 2014 Kontanthjælp Førtidspension I alt Hele landet 2,8 6,1 8,9 Esbjerg 3,0 7,5 10,5 København 4,5 3,2 7,7 Odense 3,9 7,1 11,0 Randers 3,1 7,4 10,5 Aalborg 2,7 5,2 7,9 Aarhus 2,2 6,5 8,7 Kilde: jobindsats.dk Bemærkninger til førtidspensionsområdet findes også i regnskabsbemærkningerne vedr. udviklingen i de forskellige forsørgelsesydelser. Mål 4.0: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Delmål 4.1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal pr. december 2014 ligge bedre end gennemsnittet for de øvrige 6-byer målt som andel af befolkningen mellem år I perioden fra 2008 til 2013 steg antallet af ledige, som har været arbejdsløse mindst 80 procent af tiden. I Aarhus Kommune fra 866 til Fra 2013 til 2014 er der dog sket et fald til personer. Det svarer til en langtidsledighed på 0,9 procent af befolkningen mellem 16 og 66 år, hvilket er relativt lavt. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Langtidsledige, andel af befolkning ml år 0,9 1,1-0,2 Anm.: Budgettet var oprindeligt 1,5 procent, men er i denne opgørelse nedjusteret til 1,1, da det er det faktiske resultat for gennemsnittet af 6-byerne. Aarhus har et forholdsvist lavt antal langtidsledige, med 0,9 pct. af befolkningen i målgruppen. Gennemsnittet af 6-byerne har en aktuel langtidsledighed på 1,1 pct af befolkningen mellem 16 og 66 år. Budgetmålet om at ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne er dermed nået. Aarhus lavere andel svarer aktuelt til, at der er 396 færre langtidsledige i Aarhus, end hvis langtidsledigheden var som gennemsnittet i 6-byerne Langtidsledige, andel af befolkning ml år 1,2 1,2 1,2 1,1 0,9 Antal langtidsledige

10 Det vurderes at være både ambitiøst og realistisk at stile efter fortsat at have en andel langtidsledige lavere end gennemsnittet af 6-byerne. Udviklingen i langtidsledigheden er ligeledes svær at forudsige, da den i høj grad afhænger af konjunkturerne. På trods af, at Aarhus har en forholdsvis lav andel langtidsledige, kræver området alligevel stor opmærksomhed de kommende år. Jobcentret har derfor fokus på, at gøre en ekstra aktiv indsats over for de ledige, der har svært ved at få eller genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Jobcentret er opmærksom både på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af Dagpengeperioden og på de ledige, som er i risiko for at få længerevarende ledighed. En tæt og løbende dialog med virksomhederne om jobmuligheder er en central del af indsatsen. p Mål 5.0: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Delmål 5.1: Andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder skal være højere end gennemsnittet af 6-byerne Status og målopfyldelse: Jobcenter Aarhus har et tæt samarbejde med virksomhederne i forhold til rekruttering af medarbejdere. Ligeledes har Jobcentret samarbejde med virksomhederne for at svagere ledige opnår afklaring af arbejdsevner og relevant arbejdserfaring på virksomhederne. Aarhus har en relativ høj andel kontanthjælpsmodtagere, der er aktiveret på en virksomhed. Det er centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder bl.a. via en løbende dialog - så den aktive indsats for borgerne kan målrettes, herunder også uddannelsesindsatsen. Her har jobcentret fokus på, at levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcentrets henvendelser er koordinerede, at samarbejde er smidigt, og at virksomhederne får en god service. Jobcenter Aarhus vil via en styrket strategi for samarbejdet med private virksomheder øge kontakten yderligere. Der er bl.a. fokus på brancherettet samarbejde, eksempelvis inden for bygge og anlæg samt inden for servicebranchen. Vurderingen er, at der her er tale om områder, hvor der er størst mulighed og forventninger om jobåbninger. Derudover er der styrket fokus på, at såvel medarbejdere og ledere på alle niveauer indgår i relevante netværk med henblik på at opdyrke og vedligeholde samarbejdsrelationer i forhold til områdets virksomheder. I 2014 udgjorde de virksomhedsvendte aktiviteter i alt 19,5 pct. af tilbuddene til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Andelen er dermed lidt over niveauet for gennemsnittet af 6-byerne. Budgetmålet om at anvende virksomhedsrettede aktiviteter i højere grad end gennemsnittet af 6-byerne er dermed nået. Regnskab Budget* Afvigelse (R-B) Andel virksomhedsvendte aktiviteter (praktik/løntilskud mv.) 19,5 18,4 1,1 Anm.: Budgettet var oprindeligt 17,7 procent, men er i denne opgørelse opjusteret til 18,4, da det er det faktiske resultat for gennemsnittet af 6-byerne.

11 Andel virksomhedsvendte aktiviteter (praktik/løntilskud) - 20,3 18,0 21,6 19,5 Faldet i andelen fra 2013 til 2014 dækker over, at der i er sat ca. det samme antal forløb i gang i 2014 som i 2013 men samtidig er antallet af personer i nytteindsats og i korterevarende vejledning og opkvalificering steget, så andelen falder. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer En aktiv beskæftigelsesindsats På beskæftigelsesområdet gennemføres i disse år en række reformer, blandt andet på førtidspensions- og kontanthjælpsområdet. Samtidig er nye reformtiltag på sygedagpengeområdet og dagpengeområdet kommet til i 2014 og Med afsæt heri og de nævnte mål og redskaber har forligsparterne ønsket, at kommunens beskæftigelsesmæssige indsats og organisering skal revurderes, så den står bedst muligt rustet til at implementere reformtiltagene. Sociale Forhold og Beskæftigelse blev anmodet om at tilrettelægge og gennemføre en proces, som tilsikrer dette. Beskæftigelsesforvaltningen har i efteråret 2014 gennemført en proces, hvor antallet af administrativt understøttende enheder blev reduceret fra fire til to stabsenheder. Med beskæftigelsesreformen vedtaget i december 2014 fik kommunen større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne mulighed vil blive brugt til at fusionere myndighedssamarbejdet i Jobcenteret med indsatserne i de nuværende arbejdsmarkedscentre. Det betyder, at Jobcentret og indsatsen fra de nuværende Arbejdsmarkedscentre samles i fælles resultatcentre med fælles effektmål på de enkelte faglige områder. Hermed skabes baggrund for øget sammenhængskraft, jobeffekt og effektivitet. Implementering af reformer I tilknytning til ovenstående blev forvaltningen bedt om at fremsende byrådsindstillinger vedrørende implementering af kontanthjælpsreformen og en indstilling om kommende reformer afledt af Koch udvalgets rapporter. Indstilling vedr. kontanthjælpsreformen blev vedtaget den 18. december Den beskæftigelsesreform, der er afledt af Koch-udvalgets første rapport og som primært vedrører dagpengemodtagere, blev først vedtaget af folketinget den 18. december Reformen træder gradvis i kraft hen over en længere periode i 2015 og Orienteringer og indstillinger til beskæftigelsesudvalg og byråd vil foregå løbende, når de relevante dele af reformen implementeres, så implementeringen foretages i dialog med byrådet. Særlig støtte til ledige I forbindelse med afkortningen af den toårige dagpengeperiode og vedtagelsen af kontanthjælpsreformen vil en række borgere ikke længere være berettiget til en indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Med henblik på fortsat kontakt til arbejdsmarkedet har Beskæftigelsesforvaltningen etableret mulighed for at modtage målrettet rådgivning om jobsøgning og kontakt til virksomheder for de berørte personer. Socialøkonomisk Virksomhed På landsplan er der de senere år arbejdet med nye virksomhedsformer, herunder socialøkonomiske virksomheder. Byrådet har vedtaget en Strategi- og handlingsplan for fremme af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus. Forligsparterne var enige om, at det i forlængelse af denne skulle udredes, om der vil være et potentiale for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder. Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling har i fællesskab udredt, potentialet for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder. Byrådsindstilling herom forventes behandlet

12 den 18. marts Indstillingen lægger op til, at der skabes mere gennemsigtighed om mulighederne og at dialogen med kommunens leverandører om socialøkonomiske tiltag styrkes Øvrige særlige indsatsområder Investeringsmodeller Som følge af de seneste års krise er der mange unge, som ikke har kunnet få job, når de er blevet færdiguddannet. At få de unges kompetencer i spil på arbejdsmarkedet er derfor en af de vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer. For at nedbringe ungdomsledigheden er der på den baggrund særlige opsøgende indsatser i samspil mellem kommunen, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne for at styrke overgangen fra uddannelse til arbejde. Dette skal bl.a. bidrage til, at erhvervslivet fortsat kan rekruttere de medarbejdere, der er en forudsætning for virksomhedernes vækst og udvikling. Indsatsen skal gennem en proaktiv, udadgående indsats fra bl.a. Jobcentret og i samarbejde med virksomhederne finde relevante jobåbninger både i Aarhus og på tværs af kommunegrænser. Aarhus er begunstiget af en voksende veluddannet befolkning, idet mange unge flytter hertil for at tage deres uddannelse. Udfordringen for kommunen er at absorbere det stigende antal unge, der uddanner sig på én af byens uddannelsesinstitutioner. Der er med andre ord behov for, at der skabes flere arbejdspladser. Tilgangen til Jobcentret af ikke-forsikrede unge uddannelses- og jobparate er også stigende. I bestræbelserne på at sikre at flere unge hurtigere påbegynder og gennemfører en uddannelse, skal fokus på målgruppen derfor styrkes yderligere. De særligt målrettede initiativer på ungeområdet for 2014 og 2015 omhandler overordnet set indsatser overfor to målgrupper i form af investeringsmodeller: 1. Ledigheden blandt unge med uddannelse skal nedbringes 2. Uddannelsesparate unge skal hurtigere i uddannelse Indsatsen finansieres ved investeringsmodeller, hvor en øget beskæftigelse via øget opsøgende virksomhed og vejledning vil resultere i færre ledige og dermed en tilsvarende budgetreduktion på overførselsområdet. Ligeledes gælder for de uddannelsesparate unge, der kommer hurtigere i uddannelse. Der sker dermed en reduktion i udgifterne til kommunal forsørgelse. 1. Ledigheden blandt unge med uddannelse skal nedbringes I den nuværende konjunktursituation er der mange unge, som ikke får job, når de er færdiguddannede. Aarhus er den by i Danmark, hvor gennemsnitsalderen er lavest. Men Aarhus er også den af landets seks største byer, hvor flest unge kommer på a-dagpenge efter gennemført uddannelse. At få de unges kompetencer i spil på arbejdsmarkedet er derfor måske vores største fælles udfordring. For at forebygge, at ungdomsledigheden stiger yderligere, er der iværksat en særlig opsøgende indsats i samspil mellem kommunen, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne for at styrke overgangen fra uddannelse til arbejde. Dette bidrager bl.a. til, at erhvervslivet fortsat kan rekruttere de medarbejdere, der er en forudsætning for virksomhedernes vækst og udvikling. Indsatsen fokuserer på - via en proaktiv, udadgående indsats fra bl.a. Jobcentret i samarbejde med virksomhederne - at finde relevante jobåbninger både i Aarhus og på tværs af kommunegrænsen. Investeringsmodellen for ledige akademiske dimittender har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob i private virksomheder. Modellens måltal var, at 100 fuldtidspersoner skulle være i privat løntilskud, virksomhedspraktik eller ordinær beskæftigelse i Resultatet i 2014 var på 148 fuldtidspersoner, der har været i aktivitet under modellen; fordelt på 55 i privat løntilskud, 18 i virksomhedspraktik og 76 i ordinær beskæftigelse.

13 Uddannelsesparate unge skal hurtigere i uddannelse I Jobcenter Aarhus er hele indsatsen for unge under 30 år uden en uddannelse (samt Ungdommens Uddannelsesvejledning) samlet i én enhed: Job & Uddannelse. På grund af det stigende antal unge i byen, er der et meget stort pres på sagsbehandlingen i Job & Uddannelse. Derfor blev området opnormeret i 2014, så der er flere kræfter til at sikre en proaktiv og hurtig indsats med det sigte at få unge hurtigere ind i det ordinære uddannelsessystem end det ellers ville være muligt. Den styrkede indsats skal også ses i sammenhæng med den kontanthjælpsreform, der har øget kravene om en tættere opfølgning med henblik på at de unge hurtigere påbegynder en uddannelse. Jf. bemærkningerne vedr. opgørelsen af målet om at bringe flere uuddannede unge på offentlige ydelser i uddannelse, er der endnu ikke udviklet opgørelsesmetoder til at dokumentere udviklingen på målet.

14 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 4. Supplerende nøgletal Ledigheden og beskæftigelsen Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december. Tabellen viser, at ledigheden er faldet fra 2012 til 2014 i Aarhus. Aarhus har fortsat en af de laveste ledighedsprocent blandt 6-byer og landet under ét. Ledighedsprocent blandt 6-byer og landet under ét 2010M M M M M12 Aarhus 5 5,3 5,4 5,3 4,8 Esbjerg 5,4 5,4 5,7 5,2 4,3 Hele landet 6,1 5,9 6 5,4 4,8 Randers 6,7 6,0 6,1 5,7 5,1 Aalborg 6,5 6,4 6,1 6 6,3 København 7,6 7,4 7,5 7 6,2 Odense 7,5 8,1 7,8 7 6,4 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp Tallene nedenfor viser, at beskæftigelsen i perioden er steget i Aarhus og de andre store byer i Landsdel Østjylland. I de øvrige kommuner har beskæftigelsen været faldende. Indeks over Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter bopæl i landsdel Østjylland 2010 kv kv kv kv kv4 Silkeborg Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Silkeborg Kilde: Jobindsats, Ledigheds- og jobindikatorer.

15 Sociale Forhold og Beskæftigelse Til trods for, at Aarhus Kommune har en relativ lav ledighed set i forhold til de øvrige 6 byer og en gunstig beskæftigelsesudvikling i forhold til landsdelen, vil Aarhus Kommune blive markant underkompenseret på det såkaldte beskæftigelsestilskud 1 i 2014 (opgøres først endeligt medio 2015). Baggrunden for underkompensationen er, at Aarhus Kommunes ledighedsudvikling siden 2010 har udviklet sig ugunstigt sammenholdt med landsdelens ledighed. Kommunens resultat på beskæftigelsestilskuddet er også fremadrettet afhængigt af hvordan den absolutte ledighed udvikler sig set i forhold til 2010 i relation med landdelen. Indeks over ledighedsudviklingen i landsdelen Favrskov Hedensted Horsens Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Aarhus Norddjurs Syddjurs Kilde: Jobindsats, Statistikken omfatter fuldtidspersoner a-dagpenge modtagere 1 Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne under et for ændringer i udgifter til forsikrede ledige (a-dagpenge og løntilskud).

16 Sociale Forhold og Beskæftigelse Udviklingen i forsørgelsesydelserne Antal fuldtidspersoner Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, forrevalidering Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Kontanthjælp, Integrationslov Ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelse, Jobafklaring Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge, UDY, AMY I alt Indeks i alt Overførsler ,0 102,0 104,1 104,2 102,7 Noter: Jf. Jobindsats.dk. pr. 17. februar Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. Antal fuldtidspersoner svarer til antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse i det valgte tidsrum. Befolkning år Indeks Befolkning år ,0 101,3 102,5 104,0 105,6 Note: Befolkning opgjort i årets 2. Kvartal. Danmarks Statistik FOLK1

17 Sociale Forhold og Beskæftigelse I takt med øget befolkning i Aarhus stiger antallet af personer på offentlig forsørgelse også. Imidlertid er stigningen i antallet af personer på offentlig forsørgelse kun ca. halv så stor som udviklingen i befolkningen. Udviklingen er især vendt i de seneste par år. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er faldet en smule fra 2013 til Der er mindre forskydninger mellem de enkelte ydelser. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget i forhold til Samlet er der i fuldtidsmodtagere af kontanthjælp. Stigningen skyldes hovedsageligt førtidspensions- og fleksjobreformen, hvor antallet af førtidspensionerede er faldet markant. En del kontanthjælpsmodtagere er på vej på den nye ressourceforløbsydelse. Antallet af personer med på revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er faldet en smule. Men niveauet er generelt meget stabilt. Det skal understreges, at det også er muligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Som følge af det stigende antal flygtninge stiger antallet af personer på kontanthjælp under integrationsloven markant i øjeblikket. I december 2014 var ca. 300 personer i forsørgelse hvor gennemsnittet for hele 2014 var på 237. Antallet af personer på ressourceforløbsydelse er steget markant i Sygedagpengereformen har betydet at der ved udgangen af 2014 var over 300 personer på ressourceforløb under jobafklaring (helårsniveau 83). Antallet af personer på ledighedsydelse er faldet de senere år. Det skyldes blandt andet den særlige investeringsmodel på området, hvilket også forklarer den lille stigning på fleksjobområdet. Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2014 på 493. Det lave niveau fra 2013 (559) fortsætter således og er markant under 2012-niveauet på 910 og 2011 niveauet på Baggrunden er lovgivning om ressourceforløb (førtidspensions- og fleksjobreformen) som har til formål at udvikle især unges arbejdsmarkedspotentialer i stedet for førtidspensionering. Trods stigende befolkning i Aarhus er antallet af førtidspensionister i Aarhus faldende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Eksempelvis var der i december førtidspensionister i et skånejob. Men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan der konstateres et fald fra 2013 til Faldet skyldes blandt andet sygedagpengereformen hvor der allerede efter 5 måneders sygdom vurderes om der er

18 Sociale Forhold og Beskæftigelse grundlag for forlængelse af sygedagpengene. Er der ikke grundlag er der indført ny ydelse ressourceforløbsydelse under jobafklaring som alternativ. Antallet af forsikrede ledige er faldet fra 2013 til Faldet er en konsekvens af stigende beskæftigelse og reduceret dagpengeperiode. Antal helårspersoner med kommunal medfinansiering i regnskabsåret 2014 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og forrevalidering Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Kontanthjælp, Integrationsperiode Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse Noter: Tabellen angiver 2014 regnskab og budget for de kommunale ydelser incl. sygedagpengesager før 5. uge og A- dagpenge før 5. uge. Budgettallene afviger i visse tilfælde fra budgetbemærkningerne Da disse ikke er opdateret i forbindelse med budgetvedtagelsen. Øvrige aktiv ydelser Beskæftigelsesforvaltningen har en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner Tekst Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) STU - elever Der blev i forbindelse med Job og vækstpakken i 2010 og 2011 igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser og produktionsskoler, således at dette område var udbygget midlertidigt og fra 2012 er på normalniveauet. Der opleves stigende antal elever på STU.

19 Sociale Forhold og Beskæftigelse Antal helårspersoner i regnskabsåret 2014 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på Produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) STU-elever Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget I forhold til det oprindelige budget er der en mindreudgift på -89,2 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes hovedsageligt (-117 mio. kr.) faldende udgifter til forsørgelse i forhold til budgetteret. Omvendt er der i forhold til oprindeligt budget merudgifter til indsatsdelen på sektor 141, herunder særligt som følge af investeringer i forbedret indsats i forbindelse med blandt andet kontanthjælpsreform, investeringsmodeller mv. Til orientering udgør faldet i forsørgelsesudgifter fra regnskab 2013 til 2014 i alt 238 mio. kr. (Se også afsnit 4 omkring mængder.) Altovervejende er mindreudgifterne opfanget i tillægsbevillingen i efteråret Der er tillægsbevilget -93,9 mio. kr. Der er således en afvigelse på 4,7 mio. kr. svarende til 0,09% af det samlede nettobudget. Resumé af regnskab 2014 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,6% Indtægter ,4% Refusion ,4% Nettoudgifter i alt ,1% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 141, indsats konto 3 og ,2% * Sektor 143, indsats konto ,2% * Sektor ,1% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter ,2% Nettoudgifter i alt ,1%

20 Sociale Forhold og Beskæftigelse Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2014 Personaleforbrug i regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)- (2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 1.417, ,7 10,4 0,7 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på knap 4,9 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en mindreudgift på -89,2 mio. kr. Der er tillægsbevilget -93,9 mio. kr. Der er således en afvigelse på 4,7 mio. kr. svarende til 0,09% af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.417,1 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget steget med 10,4 fuldtidsstillinger. Udviklingen i fuldtidsstillinger kan henføres til et fald i ledige med løntilskud i kommunen på ca. 70 personer, som modsvares af en stigning i de fælleskommunale puljefleksjob og ekstraordinære lære- og praktikpladser på ca. 30 fuldtidsstillinger. Endeligt er der en stigning i ordinært stillingsforbrug grundet ekstra virksomhedskonsulenter m.v. som følge af investeringsmodellerne Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto -93,9 mio. kr. til budget Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Decentraliserede serviceudgifter, der omfatter Beskæftigelsesforvaltningens serviceudgifter, er der samlet tillægsbevilliget 43,0 mio. hvoraf 39,9 mio. kr. er med rammekorrektion. Af væsentligste tillægsbevillinger kan nævnes: 5,4 mio. kr. vedrørende Kontanthjælpsreformen. 16,4 mio. kr. vedrørende investeringsmodellen om ledighedsydelse og fleksjob. 11,8 mio. kr. vedrørende lov- og cirkulære programmet. 5,8 mio. kr. vedrørende budgetmodel på integrationsområdet mv. 3,0 mio. kr. uden rammekorrektion vedrørende tilpasning af budget til forventet forbrug. Sektor 1.43 Decentraliserede overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til aktivering med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til befordring, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære læreog praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. Fra 2013 omfatter sektoren også aktiveringsudgifter til integrationslovspersoner samt udgifter til personlige tillæg. På denne sektor er i alt tillægsbevilget -6,7 mio. kr. Heraf 8,5 mio. kr. med rammevirkning 8,6 mio. kr. med rammevirkning i forbindelse med indstilling om kontanthjælpsreformen.

21 Sociale Forhold og Beskæftigelse -4,3 mio. kr. med rammevirkning som følge af regulering af budgetmodeller på aktiveringsområdet med videre. 4,1 mio. kr. med rammevirkning som følge af lov og cirkulæreændringer. Endelig er der uden rammekorrektion tillægsbevilget -15,2 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2013 (tilpasning til forventet forbrug). Sektor 1.45 Danskundervisning omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget -6,0 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2014 (tilpasning af budget til forventet forbrug.) Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke-styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, revalidering, løntilskud, førtidspension, ressourceforløbsydelse, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige og bidrag til produktionsskoler, På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget - 125,1 mio. kr. Beløbet vedrører tillægsbevillingsindstilling for 2014 (tilpasning af budgetterne til forventede udgifter.) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set en afvigelse på 4,8 mio. kr. set i forhold til det ajourførte budget på 4,9 mia. kr. Der er samlet set ingen afvigelse i forhold til det ajourførte budget på det decentraliserede område. På sektor 1.41 Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede serviceudgifter er der et samlet forbrug på 471,3 mio. kr. og et ajourført budget på 456,8 mio. kr. Der er således en afvigelse på 14,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes delvist interne omprioriteringer, blandt andet som følge af den virksomhedsrettede indsats, der giver merudgifter til bl.a. virksomhedskonsulenter. Merudgiften dækkes her af mindreudgifter på sektor Hertil er der merudgifter som følge af tidsforskydninger af projekter samt på IT og endelig merudgifter på det lægefagligeområde i forhold til indsatsen på rehabiliteringsteam. På sektor 1.43 decentraliserede overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 189,1 mio. kr. og et ajourført budget på 203,6 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 14,6 mio. kr. set i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen skyldes delvist omprioriteringer til sektor 141 grundet den virksomhedsrettede indsats. Herudover er der færre udgifter end forventet til især A-dagpengemodtagere. Endelig er der lidt flere refusionsindtægter i forbindelse med loftberegningen end forventet i tillægsbevillingsansøgningen. Vedr. sektor 145, Danskundervisning: Danskundervisningen er via udbud udlagt til ekstern leverandør. Alle personer i danskuddannelseslovens målgruppe er berettiget til undervisning. Hovedparten af målgruppen består af arbejdskraftindvandrere og studerende på udvekslingsophold, og i mindre grad af flygtninge og familiesammenførte. På området er der en samlet nettoudgift på 25,1 mio. kr. og et ajourført budget på 28,2 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 3,1 mio. kr. set i forhold til det ajourførte budget.

22 Sociale Forhold og Beskæftigelse En meget stor del af udgifterne udløses i forbindelse med studieopstart i september, hvorfor der altid vil være usikkerhed omkring skønnet for 4. Kvartal. Herudover blev der i 2014 indført ny lovgivning omkring arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, hvilket også har gjort de løbende vurderinger af udgiftsniveauet usikkert. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet merudgift på 7,9 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke-styrbare område er således på 0,2 %. Den samlede merudgift består af forskellige mindre afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen. Blandt andet på kontanthjælpsområdet og området for forsikrede ledige. 5.3 Anlæg Beskæftigelsesforvaltningens anlæg fremgår af sektor Status på områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede serviceudgifter viser en merudgift på 22,1 mio. kr. i forhold til rammen i Der foreslås saldokorrektioner på 0,794 mio. kr. for barselsordningen, -2,662 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet, -0,323 mio. kr. som følge af efterregulering af løn, 0,012 som følge af AKUT-jobpræmie og endelig 0,062 mio. kr. i restafregning for omkostninger

23 Sociale Forhold og Beskæftigelse vedrørende regres. Endelig saldokorrigeres der i alt 0,370 mio. kr. fra Socialforvaltningen i forbindelse med overtagelse af Hotspot Erhverv. Merudgifterne i forhold til rammen skyldes flere forhold. Dels er der som følge af den virksomhedsrettede indsats omflyttet ressourcer mellem 141 og 143, dels er der en række tidsforskydninger af eksternt finansierede projekter og endelig har der været merudgifter på STU ordningen og IT. Der er en primosaldo i 2014 på 7,2 mio. kr. og en ultimo saldo på -16,7 mio. kr. Sektor 1.43 Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede overførselsudgifter viser en mindreudgift i forhold til rammen på 29,7 mio. kr. Der foreslås saldokorrektioner på -1,050 mio. kr. for barselsordningen, 0,167 mio. kr. som følge af model for aktivering på integrationslovsområdet, -0,027 mio. kr. som følge af model for grundtilskud på integationslovsområdet, -0,162 mio. kr. som følge af lønregulering. Tages der højde for saldokorrektioner på i alt -1,1 mio. kr. er mindreudgift på 28,6 mio. kr. Mindreudgiften kan primært henføres til en omprioritering af indsatsen fra sektor 143 til sektor 141 i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats, samt til mindreudgifter som følge af tidsforskydninger i forbindelse med ressourceforløb og jobafklaringsforløb og forsikrede ledige. Der er en primo saldo i 2014 på -11,6 mio kr. og en ultimo saldo på 17 mio. kr. Sektor 1.45 danskundervisning viser en merudgift i forhold til rammen på 10,6 mio. kr. Afvigelsen kan henføres til at rammen ikke oprindeligt er tilpasset budgetlægningen. Der foreslås jf. byrådsbeslutning saldokorrektion på 10,6 mio. kr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Den samlede opsparing på Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede område er ultimo 2014 på 0,3 mio. kr. Fremadrettet forventes udfordringer på STU området og stigende udgifter til den intensive indsats på ressourceforløb. Budgetterne er dog løftet på disse områder i 2015 og frem. STU området arbejdes der hårdt på at få håndteret inden for egen ramme. Der forventes på kort sigt en lille stigning i opsparingen som følge af tidsforskydninger på eksternt finansierede projekter samt i forbindelse med tidsforskydninger i opstart på de seneste investeringsmodeller. 6. Øvrige forhold Der henvises til særskilt afrapportering på investeringsmodellerne. I forbindelse med budget 2013 og 2014 besluttede byrådet at igangsætte en række investeringsmodeller på arbejdsmarkedsområdet. De positive resultater af disse er for nogle modellers vedkommende beskrevet under måldelen i afsnit 3. Rent økonomisk giver modellerne under de beskrevne forudsætninger økonomiske gevinster for kommunen samlet.

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5.

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5. Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Note Opr. Budget Korr. Budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 699.684 508.999 693.645-6.039 99% Budgetramme

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Beskæftigelsesforvaltningen

Beskæftigelsesforvaltningen - 1 - Beskæftigelsesforvaltningen Version 13. April 2012 /økonomidel 4. Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget

Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt * Tillægsbevillinger * Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. Budget * Jobcenter området 505,2-38,5 0,0 466,7 466,5-0,2

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Status på økonomi pr Korr. budget

Status på økonomi pr Korr. budget Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Status på økonomi pr. 30. 06 2013 Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 697.578

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3. Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.08.2014 regnskab

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på.

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på. Bilag 2 Opgørelse af budgetgaranti 2015, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 4. august 2014 Sagsbeh: thol Sag: Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet... Beskæftigelsesplan 2017 Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...5 Beskrivelse af principper bag indsatser...6

Læs mere

Tilbud til udlændinge - drift Kontante ydelser - drift Revalidering - drift Arbejdsmarkedsforanstaltninger - drift

Tilbud til udlændinge - drift Kontante ydelser - drift Revalidering - drift Arbejdsmarkedsforanstaltninger - drift 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget Regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...3 16.558 Revalidering - drift...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 3. Økonomisk Redegørelse Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse 26. juni -026793-8 3. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Nedenstående

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Resultatrevision for 2014

Resultatrevision for 2014 1 of 15 1. Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen giver en status over

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument NOTAT ØDC Økonomistyring 21-08- 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

1 of 7. Indholdsfortegnelse

1 of 7. Indholdsfortegnelse 1 of 7 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...2 16.558 Revalidering - drift...4 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Resultatrevision 2013 1. Indledning Denne Resultatrevision 2013 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune i 2013.

Læs mere

Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015

Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015 1.1 Skal have et merfald på 150 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen I 2014 var der et merfald på 141 borgere på offentlig forsørgelse

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 Resultatoversigt... 5 2.1. Ministerens mål... 6 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse - Uddannelsesgraden... 6 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20% Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen

Læs mere

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr. Notat om: pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 20. april Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo marts Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere