w w w.dyrlaegemagasinet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "w w w.dyrlaegemagasinet.dk"

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagasinet.dk N r. 3 maj 2011 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R Find Kanylen i midten 8. årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Resistente bakterier AF Specialdyrlæge PH.D. Lene Boysen Kigger mennesker og dyr dybt i øjnene af journalist (DJ) Charlotte Rafn Elefanter i Afrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik Tuberkulose hos de vilde dyr i Sydafrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik

2 Denne side er reserveret Orion Pharma A/S Se

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 3/11 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Ingen salmonella i dansk kyllingekød af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier AF Specialdyrlæge PH.D. Lene Boysen 6 Kigger mennesker og dyr dybt i øjnene af journalist (DJ) Charlotte Rafn 12 Elefanter i Afrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik 16 Tuberkulose hos de vilde dyr i Sydafrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik 20 Hospital for familiedyr er taget i brug af journalist (DJ) Charlotte Rafn 24 Hvad er det hundene kan? af merete kabel 27 Stråleterapi til hunde AF dyrlæge, PhD studerende Kamilla Westarp Zornhagen og læge, PhD studerende Malene Martini Clausen 29 Ekspression af serum amyloid A Af Dyrlæge Søren Ladefoged 32 Gode gener gemt i sædbanken af journalist (DJ) Charlotte Rafn 36 Nyt it-samarbejde på dyrlægemarkedet Af cand.ling.merc. Anne Gram-Skjoldager 38 Kontrolleret oplag: 2968 I perioden 1. januar 30. juni 2010 dyrlæge magasinet 3 3

4 Ingen salmonella i dansk kyllingekød af journalist (DJ) Charlotte Rafn Salmonella er tilsyneladende et overstået problem i dansk kyllingekød. Hverken i 2009 eller i 2010 blev der i Fødevarestyrelsens stikprøver fundet salmonella i dansk kyllingekød. De nye tal viser også, at forekomsten i udenlandsk kyllingekød er faldende Danske kyllinger var salmonellafri i Det viser Fødevarestyrelsens kontrol, der samtidig fandt salmonella i udenlandsk kyllingekød. Fødevarestyrelsen tog i 2010 prøver fra 97 partier dansk fjerkrækød. I ingen af dem blev der fundet salmonella. Det viser den netop offentliggjort rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød. De danske fjerkræproducenter, myndighederne og andre involverede parter har de seneste år gjort en stor indsats for at få salmonellaforekomsten ned. Der er i arbejdsgrupper blevet diskuteret forskellige løsninger, og det er det arbejde, vi nu ser resultatet af, siger Annette Perge, dyrlæge og specialkonsulent, Fødevarestyrelsen. Hun mener i øvrigt, at samarbejdet mellem producenter og myndigheder, der i mange tilfælde har modsatrettede interesser, er udtryk for en særlig dansk måde at gribe tingene an på. Her bliver der arbejdet på alle fronter for at få problemet løst, og det får tingene til at flytte sig, siger Annette Perge. Krav til leverandører I det udenlandske fjerkrækød blev der fundet salmonella i 114 af de 1081 kontrollerede partier, hvilket svarer til 10,5 procent. Det er en stigning i forhold til 2009, hvor der blev fundet salmonella i 8,5 procent af partierne. Ser man over en længere årrække er tendensen dog også faldende for det udenlandske kyllingekød, idet salmonellaforekomsten i 2008 og 2007 var på henholdsvis 15 og 14,5 procent. De danske importører vil nødigt stå i en situation, hvor et parti kød skal trækkes tilbage, derfor stiller de større krav til deres udenlandske leverandører, siger Annette Perge. I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der er ansvarlig for den danske salmonella bekæmpelse, er der stor tilfredshed med den udvikling, som Fødevarestyrelsens tal afslører. Resultatet bekræfter os i, at vores indsat imod salmonella i det danske kyllingekød virker. Vi har også, set over de seneste år, oplevet et fald af salmonella i importeret fjerkrækød. Begge dele er godt nyt for fødevaresikkerheden, og de seneste EU-tal viser da også, at stadig færre forbrugere bliver smittet med salmonella både Danmark og i EU-landene generelt, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). Stadig campylobacter Mens salmonella efterhånden er fjernet fra dansk kyllingekød, så blev der fundet campylobacter i 22 af 301 kontrollerede partier kød. Det svarer til, at der var campylobacter i 7,3 procent af kødet. Campylobakter er lidt vanskeligere at have med at gøre, da det er sværere at undgå at få bakterien ind i flokken. Der er dog lavet en handlingsplan for at nedbringe forekomsten af campylobacter, siger Annette Perge. Udviklingen går da også i den rigtige retning. I 2007 blev der fundet campylobacter i 15,1 procent af prøverne fra dansk kyllingekød. I det udenlandske kød var der i 2007 campylobacter i 27,7 procent af kødet. Det tal er nu nede på 13,4 procent. De nye tal for salmonella og campylobacter i danske og udenlandsk kød stammer fra Fødevarestyrelsens såkaldte case-by-case kontrol. Fødevarestyrelsen udtager hvert år stikprøver, og kontrollen er altså ikke udtryk for, at alt kød bliver undersøgt. Der bliver taget flest prøver ar importeret fjerkrækød, da erfaringer fra 2007, 2008 og 2009 viser, at det især er importeret fjerkræ, der indeholder salmonella og campylobacter.

5 Denne side er reserveret Bayer A/S, Animal Health Se

6 AF Specialdyrl æge PH.D. Lene Boysen Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier Hunden smitter r Erhverv Kultur Opinion Sport Blitz Forbrug Viden Aarhus TV Foto Radio Mobil Guide Arkiv ag 4. maj jp.dk epn.dk Startside Mobil Nyhedsbrev RSS Kontakt JP Pro Om fpn.dk Find artikel ge orsikring estering ension undhed nge ing Interiør ked rnæring test sikkerhed nter r ller brugt bil gheder & Klagesager øring sperterne uren går til rgsmål inden for dalsvej 3 0 Viby J Trend & Interiør Cirkelstolen - snor i succesen Lyd Mikroanlæg lader musikken strømme 25 pct. af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier. Foto: Colourbox Pas på: Hunden smitter Af HENRIK GRØNVALD Offentliggjort kl. 09:04 Hver fjerde raske hund er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Læs, hvordan du undgår smitte. Det er ægte kærlighed, når hunden logrende render sine mennesker i møde og overslikker dem i ansigtet. Men det kan TIP PRINT RSS DEL Relaterede artikler Parasitterne kan tage ophold i dig Guld gør godt i syge hunde Danskere vil have fede Fido fjernet Se alle >> være farligt. 25 pct. af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotikaresistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Det viser en undersøgelse foretaget af Det Biovidenskabelige Institut på Københavns Universitet. Problem med antibiotika»det er os dyrlæger, der i første omgang er med til at skabe den resistens ved med alt for løs hånd og i alt for mange tilfælde at ordinere antibiotika til dyrene. I næste omgang er det klienterne, fordi de ikke kan forstå, at de kommer hjem fra en dyrlæge uden antibiotika, hvis deres hund f.eks. har betændelse,«siger dyrlæge Ingeborg Mølbak. Sygdomme, som kan blive overført, er rabies og stivkrampe via bid fra en hund med sygdommen. Desuden kan man få svampesygdommen ringorm ved at klappe en hund eller spole- og bændelorm ved berøring med hundens afføring. Ingen grund til hysteri Men ifølge dyrlæge Ingeborg Mølbak er der ingen grund til at blive hysterisk. Blot skal man være opmærsom og holde en god hygiejne.»til gengæld skal man heller ikke negligere, at der findes bakterier, som kan påvirke vores sundhed. Men at vaske hænder hver gang vi har klappet en sund hund, er ikke nødvendigt,«siger hun. Gode råd For at undgå smitte med bakterier har magasinet Vi med Hund lavet følgende Annonce: Mest læste lige nu Studerende doper hjernen før eksamen Hold maven flad og hovedet frisk Mavedellerne fortæller mere end BMI Annonce: Du er nok i dagspressen stødt på artikler om farlige bakterier, som mennesker kan få ved hospitalsindlæggelse (figur 1). Farlige fordi ingen medicin virker mod dem og nogle mennesker er døde som følge heraf. At det forholder sig på samme måde for dit kæledyr er nok ukendt for de fleste. Hidtil har antallet af syge dyr da også været så lavt, at ingen har taget notits heraf. De sidste par år er der dog set en dramatisk stigning i antallet af hunde med såkaldte multiresistente bakterier på huden. Bakterier som er meget vanskelige eller umulige at behandle. Kan disse bakterier overføres til Restauranter Århus mennesker? Udgør De leger med de maden en reel fare for hunden? Hvorfra får hunden disse bak- Page 1 of 4 terier? Det er nogle af de spørgsmål, man kan stille og som forskere verden over forsøger at finde svar på. Danmark er førende indenfor forskning i netop dette felt. Hvordan kan vi bremse udviklingen af multiresistente bakterier? I det følgende kan du læse en beskrivelse af problemstillingen omkring multiresistente bakterier og høre eksempler på, hvordan du kan gøre en forskel. Der indledes med et sygdomstilfælde fra klinikken. Nikki har hudbetændelse Nikki er en 6-årig Dogo Argentino med et hudproblem. Han har gennem de sidste 4 måneder været i antibiotikabehandling for en hudbetændelse, der ikke vil hele. Infektionen er opstået, fordi NIkki klør sig, da han har allergi. Klinisk findes mange sår og knopper på hundens bug og lår. Nikkis hud er generelt varm og rød (figur 2, se næste side). Ved dyrkning og bestemmelse af hvilke bakterier, der findes på Nikkis hud, findes såkaldte methiciliin resistente stafylokokker (MRSP). Dette er bakterier, som er resistente overfor stort set alle antibiotika. Et enkelt antibiotikum, TMP/sulfa, er virksomt, og Nikki sættes i behandling hermed. Efter 3 ugers behandling er sårene væk og huden væsentligt pænere. Nikki klør sig stadig pga. sin allergi, og denne holdes under kontrol med kløestillende medicin, binyrebarkhormon. En måned senere kommer Nikkis ejer med en anden Dogo Argentino, Taurus, som har fået et bidsår på ryggen, der ikke vil læge (figur 3). Dyrkning og resistens-bestemmelse på Lifeku mikrobiologi viser samme type multiresistente bakterier som på Nikki (MRSP). Igen er Figur 1. I dagspressen er der flere og flere artikler som denne om overførsel af bakterier fra kæledyr til mennesker. Bliver dyrere at få sin ægtefælle til Danmark Om to måneder stiger prisen på familiesammenføring markantlæs mere

7 der følsomhed for TMP/sulfa, og Taurus sår bliver behandlet med god effekt. Nikki har dog igen fået sår på sin krop og ved dyrkning findes påny resistente bakterier. Disse behandles, men effekten holder sig kun kortvarigt. Efter 4 behandlinger besluttes det at lade Nikki aflive. Ovenstående er blot et blandt flere sygdomstilfælde med multiresistente bakterier, som vi har set de seneste år. Multiresistente stafylokokker Stafylokokker er normale bakterier på huden hos såvel dyr som mennesker. I de tilfælde hvor bakterien for-årsager infektion sker det, fordi forholdene på huden ændrer sig, så bakterien kan gro frem i stort antal og udløse et inflammatorisk respons. Forholdene ændres f.eks. hvis hunden har allergi. Hos de fleste hunde kan infektion med Stafylokokker klares med badning i shampoo eller ved behandling med antibiotika. Men i nogle tilfælde er bakterien ikke følsom for medicinen, og vil overleve behandling. Den er resistent. Er den resistent overfor en gruppe af antibiotika, som meget ofte bruges i praksis, såkaldte beta-lactamer, taler vi om en methicillin-resistent stafylokok. Hos hunden hedder den næsten altid Stafylokokkus pseudintermedius (MRSP) og hos menneske Stafylokokkus aureus (MRSA). Hunden kan dog også have MRSA 1 og tilsvarende kan mennesker have MRSP 2-6. Stafylokokkens resistens har hos hund vist sig at være en arvelig egenskab hos bakterien, som kan gives videre til andre bakterier. I praksis betyder det, at hunden får den resistente bakterie på sig, som en hvilken som helst anden smitte, som den så kan give videre til andre hunde. Man skal i daglig tale være op mærksom på, at der ikke udvikles resistens på den enkelte hund i løbet af en behandling. Hunden har oftest fået bakterien ved smitte. Dog kan resistente bakterier f.eks. i tarmen hos hunden opformeres (dvs. efter smitte) eller udvikles under behandlingen. Studier har vist, at der i Europa i de fleste tilfælde af infektion med MRSP er tale om den samme bakterie, som har spredt sig fra land til land ved såkaldt klonal deling 7. Det vil sige, at det er en enkelt klon/stamme der har spredt sig til forskellige lande. Hyppigheden af MRSP i den danske hundepopulation kendes ikke med sikkerhed, men antallet af indsendte prøver har været kraftigt stigende fra 0% i 2008 til 7% i Dette er i fin overensstemmelse med tal fra udlandet 9. I Sydeuropa er tallene endnu højere f.eks. 20% i Italien 10. Der er indtil videre ikke registreret tilfælde af MRSA hos hund på Institut for veterinær sygdomsbiologi og mikrobiologi på Lifeku. Men dyrlægerne i Danmark bruger også andre laboratorier, og det kan ikke udelukkes, at der hos disse er isoleret MRSA fra hund. Der er netop isoleret MRSA hos en kat. Figur 3. Nikkis legekammerat, Taurus, med sår på ryggen efter leg. I disse sår fandtes samme multiresistente bakterier som på Nikki, og Taurus er formentlig blevet smittet af Nikki. Figur 2. Dogo Argentino, Nikki, med hudbetændelse på indersiden af låret sfa. infektion med multiresistente stafylokokker. Der er en del usikkerhed med hensyn til MRSP og MRSA statistik. Rent teknisk kræver det særlige analysemetoder at skelne mellem MRSA og MRSP, og det gøres ikke rutinemæssigt på laboratorierne 11. Derfor kan tallene om infektionernes hyppighed være fejlvurderede og i værste fald underestimerede. dyrlæge magasinet 3 7

8 Figur 4. Fusidinsyre-holdige lægemidler kan bruges til lokal-behandling af lettere hudbetændelse. Det er at foretrække fremfor tabletbehandling med antibiotika med resistens-problematikken for øje. Antibiotika selekterer for MRSP Problemet med antibiotikabehandling er, at der kan selekteres for resistente bakterier. Har hunden eksem pelvis 10 resistente og 1000 følsomme bakterier på sig (lavt sat), vil en antibiotikakur dræbe de følsomme, så de resistente er tilbage. De kan så uhindret formere sig videre. De spredes i langt højere grad fra behandlede hunde, end fra hunde der ikke er behandlet med antibiotika. Valget af antibiotikum har betydning for udbredelsen af resistente bakterier. Antibiotika inddeles traditionelt i bredspektret og smalspektret, hvor der ved det første menes antibiotika, som tager mange forskellige bakterier, og hvor smalspektret antibiotika kun tager en mindre gruppe bakterier f.eks. kokker. For at mindske selektion af resistente bakterier er det vigtigt at vælge så smalspektret et antibiotikum som muligt. Der er ingen grund til at ramme bakterier, der ikke er med i infektionen f.eks. de tarmbakterier, som er til gavn for fordøjelsen. De fleste antibiotika kender ikke til vævsgrænser, og vil ramme bakterier i hele kroppen. De kan således også selektere for resistente bakterier i hele kroppen. Hermed kan der også selekteres for multiresistente tarmbakterier, som i realiteten kan være langt værre for patienten end MRSP. Der er således nu også konstateret hunde i Danmark med urinvejsinfektioner med multiresistente, såkaldte extended spectrum betalactamase producerende colibakterier (ESBL). Det er ydermere vigtigt at vælge et antibiotikum, der ikke selekterer for methicillin-resistens. Af de smalspektrede er clindamycin og fusidinsyre ofte fornuftige valg (figur 4). Derimod er cefalosporiner som f.eks. cefalexin og cefadroxil ikke velegnede, da de netop selekterer for MRSP. Eksempler på disse er produkter som Cefaseptin og Cefacure. Ligeledes vil midler der indeholder amoxicillin med klavulansyre (Synulox og Clavubactin ) eller fluoroquinoloner (Baytril og Marbocyl ) selektere for MRSP, fordi, blandt stafylokokker, kan kun MRSP overleve disse antibiotika. Hvornår ses multiresistente stafylokokker Der bør falde mistanke om tilstedeværelsen af multire sistente stafylokokker i følgende tilfælde: Antibiotika virker ikke Hos hunde med gentagne antibiotika behandlinger Postoperative infektioner Hospitalsinfektioner Ikke helende sår Det har vist sig, at de fleste hunde smittes med bakterierne ved hospitalsindlæggelse. Smitten sker fra omgivelserne, men kan i princippet også ske fra personalet selv. I en undersøgelse af praktiserende dyrlæger i Danmark fandtes, at 4% var bærere af resistente stafylokokker, MRSA, på næseslimhinden, hvilket er meget langt over forekomsten i den almin delige befolkning 12. Dette tyder på at dyrlægerne er i øget risiko pga. smitte fra dyre-patienterne, og de kan som bærere smitte tilbage til andre dyr. Er bakterierne farlige for hunden? I sig selv er de multiresistente stafylokokker ikke mere sundhedsfarlige for hunden end de følsomme bakterier. Problemet er blot at de ofte ikke kan behandles med gængse lægemidler. Så kan infektionen tage til i styrke og give hunden problemer. Hudbetændelse med bakterier kan sprede sig, såvel arealmæssigt, som i dybden, og i sjældne tilfælde gå i blodbanen, såkaldt blodforgiftning. Bakteriel hudbetændelse viser sig hos nogle hunde uden særlige symptomer, men hos mange ses forandringer i form af rødme og varme. Papler og pustler er almindelige fund ved især overfladiske hudbetændelser (figur 5). Infektionen er oftest kløende og kan afstedkomme, at hunden kommer ind i en ond spiral, hvor den vil kradse sig til flere og dybere hudinfektioner. Dybe hudbetændelser kan også opstå af andre årsager, og dybe infektioner kan være uhyre vanskelige eller umulige at behandle uden antibiotika (figur 6). Dybe infektioner er smertefulde i de fleste tilfælde. Er bakterierne farlige for mennesker? Det er endnu ikke afklaret, hvor mange mennesker der smittes med MRSA fra deres kæledyr. Indtil videre er der ikke registreret tilfælde i Danmark. Men man ved fra udlandet, at smitteoverførsel kan ske 3,4. Et er at man får MRSA på huden, noget andet er om der opstår infektion. Det hænger sammen med individets evne til selv at bekæmpe bakterierne, men formentlig også forskelle imellem de enkelte bakteriers evne til at forårsage infektion. Hvis en persons immunforsvar er svækket f.eks. som følge af kemoterapi, så er der risiko for infektion. Tilsvarende hvis en person skal opereres, kan der være risiko for, at bakterierne går i såret og giver infektion. MRSA infektion hos mennesker er en alvorlig lidelse, som kræver helt særlige behandlingsregimer og hygie j- neforanstaltninger. Infektion med MRSP hos menneske er umiddelbart mindre risikabelt, da

9 Figur 5. Papler og pustler på huden af hund med overfladisk hudbetændelse. Behandling med en desinficerende shampoo er ofte nok til sådanne infektioner. denne bakterie er en hunde-bakterie og ikke har samme affinitet for mennesker. På dette område er der dog meget forskerne ikke ved, og tiden vise i hvilken grad MRSP kan være patogen for mennesker. Det man er nervøs for er, om hunden kan udgøre et reservoir med MRSA og smitte mennesker. Ligeledes om hundens MRSP på menneske kan overføre det resistente arvemateriale til menneskets stafylokokker resulterende i MRSA. Indtil videre synes denne risiko dog minimal. Hvad vil der ske i fremtiden? I Sverige har man indført en antibiotikapolitik for behandling af kæledyr med antibiotika generelt. Den inkluderer hudpatienterne, hvor dyrlægerne skal bruge bestemte typer antibiotika til infektioner. Der er tale om en anbefaling, ikke en lov, og svenskerne synes generelt gode til at følge sådanne anbefalinger. I Danmark har vi endnu ikke sådan en national guide-line, men den vil højst sandsynligt komme på et tidspunkt. Dansk veterinærdermatologisk netværk har udarbejdet en anbefaling, som dyrlægerne opfordres til at følge, når det gælder hudpatienter (www.dven.dk). Det kan dog i Danmark være svært at få en anbefaling udmøntet i praksis. Måske hvis der samtidig sættes massivt ind med efteruddannelse af dyrlægerne, vil der kunne ses en effekt. Det kan dog ikke udelukkes, at der fra myndigheds side vil komme regler, som dyrlægerne tvinges til at følge, som det er set indenfor produktionsdyrs-praksis. Det vil for klienten kunne betyde, at dyrlægen så ikke må bruge et middel, måske det eneste, der kunne kurere hunden for en infektion. Den må skulle klares på anden vis f.eks. med shampoo behandling. I Sverige taler man om, at en hund med MRSP aldrig mere skal have antibiotika i livet, fordi der sker en kraftig opformering når hunden behandles, og dermed opstår en stor risiko forspredning. Så skulle den f.eks. få en blærebetændelse eller en sårinfektion, må den behandles med andre midler. Da må man som ejer indstille sig på at skulle behandle med f.eks. desinficerende midler og afvente, at kroppens eget immun forsvar klarer infektionen. Hvad kan dyrlægerne gøre for at begrænse resistensudvikling? Dyrlægerne har et stort ansvar for udviklingen af resistente bakterier, da det er dem, som udskriver antibiotika. For at begrænse resistensudviklingen er det bl.a. vigtigt at: Bruge mindst muligt antibiotika og vælge alternative behandlinger Udvælge på baggrund af podninger og resistens bestemmelser Bruge internationalt anerkendte laboratorier med udstyr til at bestemme MRSP/MRSA Figur 6. Ruhåret gravhund med dyb hudbetændelse på bagpartiet efter at den har bidt sig pga. loppeallergi. Dyb hudbetændelse kræver som regel systemisk antibiotikabehandling. Følge udstukne antibiotikaanbefalinger Bruge smalspektret antibiotika f.eks. clindamycin Bruge antibiotika der ikke selekterer for MRSP f.eks. clindamycin eller TMP/sulfa vælge topikal behandling ved overfladiske hudbetændelser (shampoo, geler mv.) opretholde en høj hygiejne Kvalitetssikre hygiejnen med skriftlige protokoller og kontrol Noget af det væsentligste dyrlægen kan gøre er at reducere hyppigheden af bakterielle hudinfektioner ved at finde årsagen til disse. De er stort set aldrig selv primære. Det er altafgørende at finde den primære årsag, for at kunne målrette behandlingen og undgå tilbagevendede behandlinger med antibiotika. Allergi er en af de sygdomme, som meget hyppigt er primær årsag til en tilbagevendende hudbetændelse. Hormonelle lidelser og parasitære infektioner er også ofte årsag til hudbetændelse. En dermatologisk udredning skal til for at finde den primære lidelse, og det kan være nødvendigt at henvise til en hudspecialist. dyrlæge magasinet 3 9

10 Endvidere er valg af laboratorie af stor betydning for den fremtidige monitorering af MRSP/MRSA tilfælde. Laboratoriet skal have den fornødne teknik og know-how til at isolere MRSP/MRSA og derudover føre offentligt tilgængelig statistik over antalllet af fundne tilfælde. Som det er nu bruger danske dyrlæger i vid udstrækning udenlandske laboratorier, hvis data ikke offentliggøres. Hvad kan man som hundeejer gøre? Det er vigtigt, at også hundeejerne tager del i arbejdet med at begrænse resistensudvikling. Uden deres med virken kommer vi ikke langt, da det er dem som står med den syge hund til daglig og skal følge de råd og behandlingsvejledninger, der gives. For at begrænse resistensudviklingen er det bl.a. vigtigt at: Holde en høj hygiejne hjemme (f.eks. vaske hænder ved kontakt med hund med hudbetændelse) Undlade at lade hunden slikke dig i ansigtet lade hunden sygeforsikre så hudproblemet kan blive udredt uden økonomiske begrænsninger være åben og modtagelig for dyrlægens anbefalinger, gerne med konstruktive spørgsmål og dialog være opmærksom på symptomer på hudsygdom hos hunden. Opmærksom på effekt af igangsat behan dling. Opmærksom på bivirkninger. Booke kontrolbesøg. Kontakte dyrlægen hvis spørgsmål Deltage i debatten omkring antibiotikaresistens og f.eks. komme med forslag til, hvordan vi kan behandle med shampooes og andre såkaldte topikale læge-midler Undgå at købe hvalpe hvis forældre har hud-problemer Hvad kan vi gøre i fællesskab? Kun ved en fælles indsats kan udviklingen af resistente bakterier påvirkes. Et samarbejde mellem hundeejere, dyrlæger, mikrobiologer og andre faggrupper er nød vendigt. For at vi være på forkant med udviklingen af antibiotika-resistens er det vigtigt med financiel støtte til forskning. Gruppen af verdens ledende forskere indenfor MRSP på Lifeku kæmper en hård kamp for at skaffe ressourser. For eksempelvis at kunne udvikle og afprøve alterna tiver til antibiotika, skal der flere penge på bordet. Offentlige instanser, medicinalindustrien, private fonde og foreninger opfordres hermed til at investere i sådanne projekter. En forståelse for det, som med et fint ord kaldes compliance er vigtigt, dvs. at det dyrlægen ordinerer, i praksis også kan lade sig gøre og blive gennemført. For eksempel skal shampoobadning af en lang hårsrace nok overvejes en ekstra gang og vendes med klienten, førend det ordineres. En tæt dialog mellem dyrlæge og ejer er således essentiel. Gennem udarbejdelsen af skriftelige anbefalinger, efter-uddannelse og anden vidensformidling kan budskabet nå ud til alle, det være sig de professionelle som dyreejere. Vil du være med til at gøre en forskel og deltage aktivt i et samarbejde omkring antibiotikaresistens, så kontakt Dyrlæge Lene Boysen på dyrlaegeboysen.dk Referencer 1. loeffler A, Pfeiffer DU, Lloyd DH, Smith H, Soares-Magalhaes R, Lindsay JA. Meticillin-resistant Staphylococcus aureus carriage in UK veterinary staff and owners of infected pets: new risk groups. J Hosp Infect Mar;74(3): Guardabassi L., Loeber M.E., Jacobson A. Transmission of multiple antimicrobial-resistant Staphylococcus intermedius between dogs affected by deep pyoderma and their owners. Vet Microbiol. 2004,98 (1): Frank LA, Kania SA, Kirzeder EM, Eberlein LC, Bemis DA. Risk of colonization or gene transfer to owners of dogs with meticillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius. Vet Dermatol Oct;20(5-6): Morris DO, Boston RC, O Shea K, Rankin SC. The prevalence of carriage of meticillin-resistant staphylococci by veterinary dermatology practice staff and their respective pets. Vet Dermatol. 2010, Apr Stegmann,R., Burnens,A., Maranta,C.A., Perreten,V. Human infection associated with methicillin-resistant Staphylo coccus pseudintermedius ST71 Journal of Antimicrobial Chemotherapy, 2010, 9: van Duijkeren E, Kamphuis M, van der Mije IC, Laarhoven LM, Duim B, Wagenaar JA, Houwers DJ. Transmission of methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius between infected dogs and cats and contact pets, humans and the environment in households and veterinary clinics. Vet Microbiol Feb Perreten,V.; Kadlec,K.; Schwarz,S.; Andersson,U.G.; Finn,M.; Greko,C.; Moodley,A.; Kania,S.A.; Frank,L.A.; Bemis,D.A.; Franco,A.; Iurescia,M.; Battisti,A.; Duim,B.; Wagenaar,J.A.; Van Duijkeren,E.; Weese,S.J.; Fitzgerald, J.R.; Rossano,A and Guardabassi,L.. Clonal spread of methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius in Europe and North America: an international multicentre study. J Antimicrob Chemother Jun;65(6): Guardabassi L Personlig kommunikation. 9. Nienhoff U, Kadlec K, Chaberny IF, Verspohl J, Gerlach GF, Kreienbrock L, Schwarz S, Simon D, Nolte I. Methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius among dogs admitted to a small animal hospital. Vet Microbiol Dec De Lucia M, Moodley A, Latronico F, Giordano A, Caldin M, Fondati A, Guardabassi L. Prevalence of canine methicillin resistant Staphylococcuspseudintermedius in a veterinary diagnostic laboratory in Italy.Res Vet Sci Oct Talan DA, Goldstein EJ, Staatz D, Overturf GDStaphylococcus intermedius: clinical presentation of a new human dog bite pathogen. Annals of Emergency Medicine 1989, 4: Moodley A, Nightingale EC, Stegger M, Nielsen SS, Skov RL, Guardabassi L. High risk of nasal carriage of methicillin resistant Staphylococcus aureus among Danish veterinary practitioners. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health : Yderligere læsning: GB/document_library/Scientific_guideline/2011/02/WC pdf Tak til Docent Luca Guardabassi fra Institut for sygdomsbiologi og mikrobiologi Lifeku for velvillig besvarelse af veterinærfaglige spørgsmål.

11 SPECIFIC Allergi Koncept En diæt til ethvert allergiproblem SPECIFIC CDD-HY Food Allergy Management En hydrolyseret proteindiæt til diætetisk behandling af foderallergi. Velegnet til både hvalpe og voksne hunde. SPECIFIC CΩD-HY Allergy Management Plus En hydrolyseret proteindiæt, der er rig på omega-3 og omega-6 fedtsyrer til diætetisk behandling af kombinationer af atopi og foderallergi/-intolerance. OPTIMALE DIÆTER TIL HUD OG PELS Velegnet til både hvalpe og voksne hunde. SPECIFIC CDD / CDW Food Allergy Management En diæt med et begrænset antal ingredienser til diætetisk behandling af foderallergi. SPECIFIC CΩD Omega Plus Support En diæt med et højt indhold af omega-3 og omega-6 fedtsyrer til hunde med atopi eller hudproblemer generelt. OPTIMALE DIÆTER TIL HUD OG PELS ForHanDles kun Hos DYrlægen SALMONELLA - EN DAGLIG TRUSSEL I SVINEPRODUKTIONEN Standarden for beskyttelse mod Salmonella i Europa er for nylig strammet op med mere skærpet lovgivning med hensyn til kontrol af Salmonella indenfor fødevareproduktionen. Anvender du et desinfektionsmiddel testet uafhængigt effektivt til opgaven? Virkon S OFTE FORSØGT EFTERLIGNET - MEN HAR ALDRIG MØDT SIN MAGE VirkonS er uafhængig testet særdeles effektiv mod mere end 10 Salmonella stammer inkl. S. typhimurium, S. enteritidis og S. hardar. Ring for spørgsmål til Pharmaxim Pig world ad salmonella pågående.indd :47:09

12 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Kigger mennesker og dyr dybt i øjnene Både hunde og mennesker kan få modermærkekræft i øjet. For mennesker er det en meget alvorlig sygdom, hvor der næsten altid sker spredning til leveren. Behandlingsmulighederne er ringe, og kun ganske få er i live efter fem år. Hunde, der bliver ramt af samme kræfttype, kan også udvikle metastaser i leveren, men de bliver næsten aldrig livstruende. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det er hunde kan, som vi ikke kan? Det forsøger vi at finde ud af, for svaret vil kunne give os indsigt i, hvordan vi skal behandle sygdommen hos mennesker, siger Steffen Heegaard, dr.med., Øjenpatologisk Sektion, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Sender prøver ind Modermærkekræft i øjet et kun et eksempel på det komparative arbejde, som Steffen Heegaard og hans kolleger udfører. Et andet eksempel er arbejdet med katte, som har lymfomer i øjet. Denne kræftsygdom skyldes formentlig en virus og teorien er, at en beslægtet virus kan være den udløsende faktor hos mennesker, der rammes af samme sygdom. Et tredje eksempel handler om heste og kvæg, hvor der er særligt fokus på cancer i slimhinden i øjet. Det er en sygdom, som hos dyrene kan have en dødelig udgang, mens vi mennesker er bedre til at bekæmpe tilsvarende sygdom. Arbejdet med at sammenligne kræftsygdomme og behandlingsmuligheder hos dyr og mennesker er blevet aktuelt inden for de seneste år, hvor det er blevet muligt at behandle kræftramte dyr med kirurgi, kemo- eller strålebehandling på samme måde, som det foregår i den humane verden. Tidligere blev kræftramte dyr ofte aflivet uden yderligere undersøgelser eller behandlinger. Der var desværre ikke andre muligheder. Det er der i dag, og derfor har vi en aftale med øjendyrlægerne om, at de altid sender vævsprøver ind til os, når de har et dyr med cancer i øjet. Det kan give os en viden, som kan komme både mennesker og dyr til gavn, siger Steffen Heegaard. Cancer i øjnene hos mennesker og dyr fylder meget i det arbejde, som Steffen Heegaard udfører på Øjenpatologisk Sektion på Københavns Universitet.

13 Mennesker og dyr kan blive ramt af de samme sygdomme i øjnene, men ofte udvikler sygdommene sig vidt forskelligt. Viden om, hvorfor forskellene opstår, kan være med til at give bedre behandlingsmuligheder i både den humane og veterinære verden Nye behandlingsmuligheder af kræft hos hunde, gør det relevant at sammenligne sygdommene og deres forløb hos mennesker og dyr. (Privatfoto) 2. En virus menes at være årsagen til lymfocytisk leukæmi hos katte. En beslægtet virus udløser sandsynligvis sygdommen hos mennesker. (Privatfoto) 3. Den øverste røde bue, er den ekstra hinde uden på hornhinden, som slanger har. Den skal undersøges nærmere i et nyt ph.d.-projekt, som måske kan give bedre kontaktlinser til os mennesker. 4. Mange øjensygdomme hos mennesker og dyr ligner hinanden, selv om øjnene er opbygget vidt forskelligt. (Privatfoto) Generne er afgørende I arbejdet med kræftramte dyr og mennesker er fokus rette mod generne. DNA-profilerne bliver kortlagt i tumorerne hos dyr og mennesker. Det gælder også, når der bliver kigget efter en forklaring på, hvorfor hunde er bedre end mennesker til at bekæmpe modermærkekræft i øjet og de medfølgende metastaser i leveren. Noget tyder på, at hundens immunsystem er konstrueret på en måde, som gør den i stand til at bekæmpe og destruere kræftcellerne. Modermærkekræft opstår populært sagt, når en pigmentcelle går amok. Det vil immunforsvaret forsøge at rette op på, så pigmentcellen kommer tilbage til normal cyklus. Hundens immunforsvar kan tilsyneladende genkende cancercellerne og destruere dem, så sygdommen bremses, mens vi mennesker ikke er i stand til at få samme kontrol over de pigmentceller, der opfører sig uhensigtsmæssigt, forklarer Steffen Heegaard. Den store udfordring er at finde ud af helt præcist, hvad der foregår, når kræftcellerne bliver nedkæmpet. Ved at finde og isolere den mekanisme håber Steffen Heegaard at kunne udvikle en behandlingsmetode, hvor de gode egenskaber fra hundene kan overføres til mennesker. Jeg tror på, at vi om 25 år kan give antistoffer, som gør det humane immunforsvar i stand til at bekæmpe sygdommen, på samme måde som hunde kan fra naturens side, siger Steffen Heegaard. Mikrober som årsag Mens hundene har et forspring, når det gælder modermærkekræft i øjet, er det lige omvendt, når det kommer til cancer i slimhinden i øjet. Den sygdom bliver vi mennesker kun sjældent ramt af, og sker det, er vi gode til at bekæmpe den. Kvæg og heste rammes langt oftere og sygdommen kan have en dødelig udgang. Her bliver der tilsvarende modermærkekræften arbejdet på at finde forklaringen på forskellen i immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdommen. Når det gælder katte er der i den øjenpatologiske sektion fokus på lymfomer. Her menes en mikrobe at være den udløsende faktor. Katte, der bærer mikroben, bliver meget syge, og de er kun i meget ringe omfang i stand til at bekæmpe sygdommen. Den virus, der udløser lymfotisk leukæmi hos katte, er allerede fundet. Det er den ikke hos mennesker. Vi ved, at det ikke samme virus, der udløser sygdommen hos mennesker dyrlæge magasinet 3 13

14 og katte, men da sygdom og sygdomsforløb ligner hinanden, er der grund til at tro, at det også er virus, der udløser sygdommen hos mennesker. Derfor giver det god mening at kigge på kattenes lymfomer for på den måde at komme nærmere en forklaring på, hvorfor og hvordan sygdommen opstår i den humane verden, siger Steffen Heegaard. Slangen skrifter briller Forskning og arbejdet med cancersygdommene fylder meget i arbejdet på øjenpatologisk sektion, men der er også andre og mere eksotiske emner i spil. F. eks er man netop ved at sætte et ph.d.-projekt i gang sammen med Københavns ZOO, hvor der skal forskes i slangers evne til at skifte briller i forbindelse med hamskiftet. Slanger har en ekstra hinde uden på hornhinden, som kan minde om den ekstra hinde vi sætter på øjet, når vi tager kontaktlinser på. Projektet handler bl.a. om at forstå funktion, design og svagheder ved slangens ekstra hinde, da den viden vil kunne bruges i udviklingen af nye og bedre kontaktlinser til mennesker, siger Steffen Heegaard. Øjne fra mange forskellige dyr bliver undersøgt på øjenpatologisk sektion. Her er det et øje fra en af de tasmanske djævle i Københavns Zoo, der skal kigges på. Projektet er støttet af Erhvervsfremmestyrelsen og en producent af briller og kontaktlinser og ventes afsluttet i Målet med projektet er at bidrage til at gøre Danmark førende inden for udvikling og produktion af kontaktlinser. Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se

15 Denne side er reserveret Bayer A/S, Animal Health Se

16 Elefanter Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik i Afrika Den afrikanske elefant er større end den indiske elefant og det største landlevende pattedyr. Skulderhøjden er 3-4 m, og vægten kg. Hannerne er større end hunnerne. Den afrikanske elefant kan kendes fra den indiske på at begge køn har veludviklede stødtænder og på at snablen i spidsen har to fingerlignende udvækster, der benyttes når elefanten samler små ting op. Panden er flad, og ørerne er meget store. I Afrika lever elefanterne syd for Sahara såvel på savannen som i tæt skov. Den var tidligere jævnt udbredt over hele Afrika, men mange års jagt pga. de værdifulde stødtænder og bortskydning i forbindelse med opdyrkning af jorden har i dag splittet bestanden op i mange mindre bestande. Familiestruktur De afrikanske elefanter lever i familier anført af den ældste hunelefant. Med i flokken er hendes unge samt hendes voksne døtre med deres unger. Den typiske flokstørrelse er elefanter, men flokke på over 20 er ikke ualmindelige. Kønsmodne hanner tolereres i flokken, men de er der kun i kort tid for at se om en af hunnerne skulle være i brunst. Hun-elefanterne bliver sammen hele livet og hjælper hinanden med at opdrage kalvene. De kommunikerer indbyrdes ved hjælp af duftstoffer, berøringer med snablen, positurer og lyde. Lyde kan både være trompeteren som vi mennesker kan høre, men også lavfrekvente lyde vi ikke kan høre. Hvis flokken bliver for stor, deles den op således at der bryder en ny flok ud med en ny leder. I perioder med fødemangel kan 2 flokke godt finde sammen igen. En floks territorium er op til 50 km 2, men det deles ofte med andre flokke. Hvis en flok bliver truet vil de søge tæt sammen (Foto 1). De danner en ring omkring de yngste familiemedlemmer for at beskytte dem mod faren. Flokkens leder vil smælde med ørerne, trompetere og rulle snabelen sammen. Hvis det ikke er nok til at skræmme fjenden væk, kan en elefant angribe med op til 40 km/t over kort afstand (Foto 2). Han-elefanterne lever alene Han-elefanterne forlader flokken når de bliver kønsmodne omkring års alderen. De finder sammen i små ungkarlegrupper, indtil de bliver gamle nok til at konkurrere om hunnerne. Hannerne lever alene i de perioder, hvor En gruppe elefanter vil rette fronten mod fjenden og dække over de små kalve hvis de føler sig truet. På billedet kan man se en voksen hun med hendes 3 unger den yngste er beskyttet af de 3 ældre elefanter. Kun benene kan skimtes under maven på den mellemste elefant.

17 de opsøger hunnerne for at se, om de er i brunst. En han-elefant kommer i en brunstlignende tilstand (musth) ligesom hunnerne. I denne periode stiger produktionen af det hanlige kønshormon testosteron, og hannen bliver mere aggressiv og mere sexuelt aktiv. Hannen udsender også en parringsrumlen når han er i musth, ligesom han udskiller mere sekret fra kirtler i tindingerne og konstant drypper urin og et grønligt sekret ned ad bagbenene for at imponere hunnerne. Hanner i musth kommer kun i nærheden af hunflokkene, når en eller flere af hunnerne er i brunst. Flere hanner kæmper om parringsretten, og den vindende han følger derefter den brunstige hun i flere dage, indtil hun er klar til parring. Elefantfødsler Elefanthunner er drægtige i 22 måneder og føder en unge, som ved fødslen vejer ca. 100 kg. Den tager det første år ca. 1 kg på om dagen. Ved fødselen hænger snabelen slapt ned. I løbet af de første leveuger udvikles bevægeligheden i snabelen. Den forvandles til et vigtigt redskab, der bruges til fødesøgning, til at drikke med og til stort set alt hvad elefanten gør. Balance i økosystemet En voksen elefant æder omkring 180 kg føde pr dag, og den skal drikke hver 2. døgn. Elefanter lever af græs, grene og buske, som rives af med snablen. De laver vandreruter, rydder krat og træer og laver vandhuller til glæde for andre dyr og kan derfor ikke undværes, men deres indvirkning på den naturlige fauna er stor når bestanden i et begrænset område er høj. I indhegnede reservater er der kun et lille areal til rådighed, og elefanter er meget destruktive i deres ædeadfærd. De hiver træer op med rode og ødelægger en stor del af vegetationen (Foto 3). De æder planter fra jorden og op til 5 meters højde. Før reservaternes tid blev elefanternes skadevirkning på faunaen reguleret ved at de vandrede over store afstande så planterne kunne vokse op på ny inden elefanterne igen vendte tilbage for at søge føde. I det omfang der er afsætningsmuligheder bliver elefantbestanden i naturreservaterne reguleret ved at indfange overskydende dyr med bedøvelsespile og flytte dem til andre levesteder hvor der er underskud af elefanter. For ikke at ødelægge elefanternes familiestruktur flytter man hele familier på en gang, En elefant vil vifte med ørerne og svinge med snabelen hvis den føler sig truet. Hvis det ikke respekteres vil den gå til angreb. Den kan løbe op til 40 km/t over kortere afstande. I Kruger Nationalpark lader elefanterne af og til aggressionerne få frit løb overfor turisterne og deres biler hvis de kommer for tæt på. men afsætningsmulighederne står ikke mål med tilvæksten i elefantbestanden. I reservater hvor elefantbestanden ikke blev reguleret i tide kom en økologisk katastrofe. Den naturlige planteføde forsvandt og både elefanter og mange andre planteædere døde af sult. Prævention I Kruger Nationalpark i Sydafrika har man forsøgt at holde balance i elefantbestanden ved hjælp af prævention. Man har forsøgt at indoperere hormonimplantater i fuld bedøvelse. Men dels var risikabelt at bedøve elefanterne, det viste sig også at hun-elefanterne blev fastholdt i falsk brunst, hvor hannerne permanent blev tiltrukket og forsøgte at parre de ikke-parringsvillige hunner. Det førte til for meget uro i elefantbestanden, og hormonbehandlingerne blev opgivet. En anden mere lovende metode er en vaccination mod drægtighed med et protein, der forhindrer befrugtning. Vaccinen gives med pil uden at bedøve elefanten, og den virker i 12 måneder. Succesraten er %, og der er ikke set bivirkninger hos behandlede dyr. Der er heller ikke rapporteret om problemer ved diegivning, og skulle man komme til at behandle en allerede drægtig hun-elefant er der ikke set aborter. A f r i k a n s k e l e fa n t Verdens største landpattedyr Vægt ved fødsel kg Vægt udvokset han 5-6 ton Vægt udvokset hun 3-5 ton Hudtykkelse 2-3 cm Højde cirka 3 m (op til 4 m) Dagligt fødebehov kg Dagligt vandbehov liter Foderudnyttelse 40% Daglig afføring 100 kg Brunst 3-4 dage Brunstcyklus 2-3 måneder Drægtighedstid 22 måneder Første fødsel års alder Interval mellem fødsler 4-5 år Dieperiode 5 år (optager almindeligt foder fra 2 år) Levetid år dyrlæge magasinet 3 17

18 Bedøvelse af elefanter Hos elefanter er lungerne vokset fast til brystvæggens inderside. Vejrtrækningen afhænger derfor af, at der er fri bevægelighed af brystvæg og mellemgulvet. Hvis en elefant ligger på maven, bliver der et øget tryk på organerne i maveregionen. Dette tryk presser videre på mellemgulvet, og vanskeliggør elefantens vejrtrækning. Derfor bør elefanter ikke ligge ned længere tid af gangen. Hvis en elefant skal bedøves, må den derfor lægges på siden og gerne på et passende blødt underlag (f.eks. en stor vandmadras). Kolik Elefanterne har stor indvirkning på deres omgivelser. De er meget destruktive i deres fødeindtagelse og ødelægger store mængder buske. En stor elefanttæthed på et lille geografisk område går hårdt ud over plantelivet. Vand regulerer elefantbestanden I de seneste år har man fået øjnene op for en mere naturlig regulering af bestanden af vilde dyr i nationalparkerne i Afrika. Da de første parker blev åbnet var de tilpasset de velhavende safarituristers ønsker om en tæt bestand af dyr der let kunne ses fra veje hvor almindelige familiebiler kunne komme frem uden besvær. Derfor blev der anlagt asfalterede veje gennem Kruger Nationalpark og der blev anlagt mange kunstige vandhuller med kort afstand og indenfor fotoafstand af vejen (Foto 4). Den rigelige forekomst af vand førte til at dyretætheden blev så stor at der blev mangel på føde. For at undgå at dyrenes fødegrundlag forsvinder som følge af overgræsning er man derfor i de seneste år begyndt at nedlægge de kunstige vandhuller. Det ser ud til at det virker efter hensigten. Balancen i økosystemet er genoprettet, og bestanden af elefanter har efter en mindre tilbagegang igen stabiliseret sig. os med, bider de ikke. Til gengæld har de en snabel, der kan bruges til at slå med, indfange fjender og trækker dem til sig eller kaste med ting mod fjenden. Stødtænderne kan også bruges til at forsvare sig med, og endelig kan elefanten sparke med bagbenene. Da elefanter også fra naturens hånd er meget nysgerrige, bruger de gerne snabelen flittigt til at undersøge dyrlæger med. Det kan være en udfordring at foretage en klinisk undersøgelse, når man hele tiden skal være opmærksom på at termometer, stetoskop og bilnøgler ikke forsvinder fra lommerne. Små indgreb kan oftest klares uden bedøvelse, men selvom der er dygtige elefanttrænere til stede vil større indgreb kræve at elefanten bliver beroliget inden undersøgelsen. Elefanter kan få kolik ligesom heste. Kolik hos elefanter dækker over tilstanden ondt i maven, og det kan der være mange årsager til. Foderskifte, for meget frisk græs, forstoppelse og kulde er bare nogle af årsagerne. En elefant med ondt i maven kan være vanskelig at komme i nærheden af, men den kan beroliges med de samme præparater som benyttes til heste. Kolik hos elefanter behandles også på samme måde som hos heste med smertestillende medicin i passende doser. Forstoppelse behandles med store mængder paraffinolie suppleret med store portioner afføringsmiddel fra det lokale apotek. Tak En stor tak til Intervets Fond for efteruddannelse af praktiserende dyrlæger for støtte til uddannelsesophold i Kruger National Park i Sydafrika. Tak til Radiologisk afdeling på Kalundborg sygehus for god behandling i forbindelse med min visumansøgning. Håndtering i fangenskab I Danmark er der elefanter i zoologiske haver og i cirkus. Det er elefanter der er født i fangenskab da det ikke længere er tilladt at indfange vildtlevende elefanter. Cirkus Arena i Danmark har afrikanske elefanter der bruges til forestillinger og vises frem i deres vinterkvarter ved Slagelse. Håndtering af elefanter kan være en udfordring. De er ikke tamme dyr, og de skal behandles med respekt. Modsat andre dyr vi omgiver For at undgå at plantevæksten og dermed fødegrundlaget for planteæderne bliver ødelagt af for store elefantbestande har man i de senere år nedlagt mange af de kunstige vandhuller der blev anlagt for at fototuristerne skulle få gode muligheder for at se dyrene på nært hold.

19 Pelle, snu som han er, har valgt sin helt egen skræddersyede forsikring. Som specialister inden for dyreforsikringer ved vi, at din bedste ven ikke er som alle andre katte. Du kan læse mere på og tegne en forsikringsløsning, der er skræddersyet til netop din kat. Vores kunder går på fire ben Ring på telefon eller gå ind på

20 Tuberkulose hos de vilde dyr i Sydafrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik Bøflerne i Kruger Nationalpark kan i tørkeperioden vandre frit ud og ind af nationalparken ved at krydse den flod der udgør parkens sydlige grænse. Udenfor nationalparken kan de komme i kontakt med tamkvæg der går frit rundt. Kvægtuberkulose er vidt udbredt blandt tamkvæget i Sydafrika, og det kan smitte andre drøvtyggere. Smittede bøfler bærer sygdommen med tilbage i nationalparken, hvor den spredes videre til andre dyr Sydafrika er et land med et spændende dyreliv og mange nationalparker. Den nok mest kendte er Kruger National Park. Den første del af parken blev oprettet allerede i I 1926 blev den udvidet til det nuværende område på mere end km 2 eller næsten halvdelen af Danmarks areal. Nationalparken måler cirka 380 km fra nord til syd med en gennemsnitlig bredde på 60 km og den indeholder 20 forskellige økozoner. Den ligger i den nordøstlige del af Sydafrika langs grænsen til Mozambique. Målsætningen med Kruger National Park i dag er at arbejde for at bevare det afrikanske dyreliv på en måde der kan forenes med områdets lokale beboeres interesser og samtidigt give besøgende mulighed for at se dyrelivet. Tuberkulose I alle områder hvor der er mange dyr vil der også være sygdomme. Sundheden hos de vilde dyr i Kruger Nationalpark bliver derfor overvåget konstant som en del af bevarelsen af dyrelivet. Ved denne rutineovervågning blev der fundet kvægtuberkulose i bøffelbestanden i den sydlige del af Kruger i En grundigere undersøgelse af forekomsten viste at mange bøfler allerede var bærere af sygdommen, hvilket tydede på at smitten havde været i bestanden i lang tid. Der blev derfor gennemført en rutinemæssig undersøgelse for tuberkulose blandt dyrene i parken, og den viste at flere andre dyrearter også var smittet. Byttedyrene i Kruger var hårdt

Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier

Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier Dyrlæge Boysen, Hudklinik for hund og kat Vol 17 April 2011, kvart-årlig: Figur 1. I dagspressen er der flere og flere artikler som denne om overførsel af bakterier fra kæledyr til mennesker. Kraftig stigning

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Resistente stafylokokker blandt kvægfolk

Resistente stafylokokker blandt kvægfolk KvægInfo nr.: 1750 Dato: 26-06-2007 Forfatter: Luca Guardabassi, Arshnee Moodley, Søren Saxmose Nielsen Arshnee Moodley 1, Søren Saxmose Nielsen 2, Luca Guardabassi 1 1 Institut for Veterinær Patobiologi,

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen Stabiliserar tarmfloran ATTAPECTIN Bromsar Ved lette lös mage mavetarmforstyrrelser NUTRISAL Genopretter væske- og Vätskeersättning elektrolytbalancen MAVE & TARM Ved

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr. Dermatologi

SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr. Dermatologi SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr Dermatologi Nanna Enemark Dven(Dansk veterinærdermatologisk netværk) Antibiotika-vejledning overordnede aspekter! Anvende mindst muligt antibiotika, jo mere antibiotika

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn

FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en linseudskiftning (RLE). Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at

Læs mere