w w w.dyrlaegemagasinet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "w w w.dyrlaegemagasinet.dk"

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagasinet.dk N r. 3 maj 2011 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R Find Kanylen i midten 8. årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Resistente bakterier AF Specialdyrlæge PH.D. Lene Boysen Kigger mennesker og dyr dybt i øjnene af journalist (DJ) Charlotte Rafn Elefanter i Afrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik Tuberkulose hos de vilde dyr i Sydafrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik

2 Denne side er reserveret Orion Pharma A/S Se

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 3/11 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Ingen salmonella i dansk kyllingekød af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier AF Specialdyrlæge PH.D. Lene Boysen 6 Kigger mennesker og dyr dybt i øjnene af journalist (DJ) Charlotte Rafn 12 Elefanter i Afrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik 16 Tuberkulose hos de vilde dyr i Sydafrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik 20 Hospital for familiedyr er taget i brug af journalist (DJ) Charlotte Rafn 24 Hvad er det hundene kan? af merete kabel 27 Stråleterapi til hunde AF dyrlæge, PhD studerende Kamilla Westarp Zornhagen og læge, PhD studerende Malene Martini Clausen 29 Ekspression af serum amyloid A Af Dyrlæge Søren Ladefoged 32 Gode gener gemt i sædbanken af journalist (DJ) Charlotte Rafn 36 Nyt it-samarbejde på dyrlægemarkedet Af cand.ling.merc. Anne Gram-Skjoldager 38 Kontrolleret oplag: 2968 I perioden 1. januar 30. juni 2010 dyrlæge magasinet 3 3

4 Ingen salmonella i dansk kyllingekød af journalist (DJ) Charlotte Rafn Salmonella er tilsyneladende et overstået problem i dansk kyllingekød. Hverken i 2009 eller i 2010 blev der i Fødevarestyrelsens stikprøver fundet salmonella i dansk kyllingekød. De nye tal viser også, at forekomsten i udenlandsk kyllingekød er faldende Danske kyllinger var salmonellafri i Det viser Fødevarestyrelsens kontrol, der samtidig fandt salmonella i udenlandsk kyllingekød. Fødevarestyrelsen tog i 2010 prøver fra 97 partier dansk fjerkrækød. I ingen af dem blev der fundet salmonella. Det viser den netop offentliggjort rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød. De danske fjerkræproducenter, myndighederne og andre involverede parter har de seneste år gjort en stor indsats for at få salmonellaforekomsten ned. Der er i arbejdsgrupper blevet diskuteret forskellige løsninger, og det er det arbejde, vi nu ser resultatet af, siger Annette Perge, dyrlæge og specialkonsulent, Fødevarestyrelsen. Hun mener i øvrigt, at samarbejdet mellem producenter og myndigheder, der i mange tilfælde har modsatrettede interesser, er udtryk for en særlig dansk måde at gribe tingene an på. Her bliver der arbejdet på alle fronter for at få problemet løst, og det får tingene til at flytte sig, siger Annette Perge. Krav til leverandører I det udenlandske fjerkrækød blev der fundet salmonella i 114 af de 1081 kontrollerede partier, hvilket svarer til 10,5 procent. Det er en stigning i forhold til 2009, hvor der blev fundet salmonella i 8,5 procent af partierne. Ser man over en længere årrække er tendensen dog også faldende for det udenlandske kyllingekød, idet salmonellaforekomsten i 2008 og 2007 var på henholdsvis 15 og 14,5 procent. De danske importører vil nødigt stå i en situation, hvor et parti kød skal trækkes tilbage, derfor stiller de større krav til deres udenlandske leverandører, siger Annette Perge. I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der er ansvarlig for den danske salmonella bekæmpelse, er der stor tilfredshed med den udvikling, som Fødevarestyrelsens tal afslører. Resultatet bekræfter os i, at vores indsat imod salmonella i det danske kyllingekød virker. Vi har også, set over de seneste år, oplevet et fald af salmonella i importeret fjerkrækød. Begge dele er godt nyt for fødevaresikkerheden, og de seneste EU-tal viser da også, at stadig færre forbrugere bliver smittet med salmonella både Danmark og i EU-landene generelt, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). Stadig campylobacter Mens salmonella efterhånden er fjernet fra dansk kyllingekød, så blev der fundet campylobacter i 22 af 301 kontrollerede partier kød. Det svarer til, at der var campylobacter i 7,3 procent af kødet. Campylobakter er lidt vanskeligere at have med at gøre, da det er sværere at undgå at få bakterien ind i flokken. Der er dog lavet en handlingsplan for at nedbringe forekomsten af campylobacter, siger Annette Perge. Udviklingen går da også i den rigtige retning. I 2007 blev der fundet campylobacter i 15,1 procent af prøverne fra dansk kyllingekød. I det udenlandske kød var der i 2007 campylobacter i 27,7 procent af kødet. Det tal er nu nede på 13,4 procent. De nye tal for salmonella og campylobacter i danske og udenlandsk kød stammer fra Fødevarestyrelsens såkaldte case-by-case kontrol. Fødevarestyrelsen udtager hvert år stikprøver, og kontrollen er altså ikke udtryk for, at alt kød bliver undersøgt. Der bliver taget flest prøver ar importeret fjerkrækød, da erfaringer fra 2007, 2008 og 2009 viser, at det især er importeret fjerkræ, der indeholder salmonella og campylobacter.

5 Denne side er reserveret Bayer A/S, Animal Health Se

6 AF Specialdyrl æge PH.D. Lene Boysen Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier Hunden smitter r Erhverv Kultur Opinion Sport Blitz Forbrug Viden Aarhus TV Foto Radio Mobil Guide Arkiv ag 4. maj jp.dk epn.dk Startside Mobil Nyhedsbrev RSS Kontakt JP Pro Om fpn.dk Find artikel ge orsikring estering ension undhed nge ing Interiør ked rnæring test sikkerhed nter r ller brugt bil gheder & Klagesager øring sperterne uren går til rgsmål inden for dalsvej 3 0 Viby J Trend & Interiør Cirkelstolen - snor i succesen Lyd Mikroanlæg lader musikken strømme 25 pct. af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier. Foto: Colourbox Pas på: Hunden smitter Af HENRIK GRØNVALD Offentliggjort kl. 09:04 Hver fjerde raske hund er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Læs, hvordan du undgår smitte. Det er ægte kærlighed, når hunden logrende render sine mennesker i møde og overslikker dem i ansigtet. Men det kan TIP PRINT RSS DEL Relaterede artikler Parasitterne kan tage ophold i dig Guld gør godt i syge hunde Danskere vil have fede Fido fjernet Se alle >> være farligt. 25 pct. af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotikaresistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Det viser en undersøgelse foretaget af Det Biovidenskabelige Institut på Københavns Universitet. Problem med antibiotika»det er os dyrlæger, der i første omgang er med til at skabe den resistens ved med alt for løs hånd og i alt for mange tilfælde at ordinere antibiotika til dyrene. I næste omgang er det klienterne, fordi de ikke kan forstå, at de kommer hjem fra en dyrlæge uden antibiotika, hvis deres hund f.eks. har betændelse,«siger dyrlæge Ingeborg Mølbak. Sygdomme, som kan blive overført, er rabies og stivkrampe via bid fra en hund med sygdommen. Desuden kan man få svampesygdommen ringorm ved at klappe en hund eller spole- og bændelorm ved berøring med hundens afføring. Ingen grund til hysteri Men ifølge dyrlæge Ingeborg Mølbak er der ingen grund til at blive hysterisk. Blot skal man være opmærsom og holde en god hygiejne.»til gengæld skal man heller ikke negligere, at der findes bakterier, som kan påvirke vores sundhed. Men at vaske hænder hver gang vi har klappet en sund hund, er ikke nødvendigt,«siger hun. Gode råd For at undgå smitte med bakterier har magasinet Vi med Hund lavet følgende Annonce: Mest læste lige nu Studerende doper hjernen før eksamen Hold maven flad og hovedet frisk Mavedellerne fortæller mere end BMI Annonce: Du er nok i dagspressen stødt på artikler om farlige bakterier, som mennesker kan få ved hospitalsindlæggelse (figur 1). Farlige fordi ingen medicin virker mod dem og nogle mennesker er døde som følge heraf. At det forholder sig på samme måde for dit kæledyr er nok ukendt for de fleste. Hidtil har antallet af syge dyr da også været så lavt, at ingen har taget notits heraf. De sidste par år er der dog set en dramatisk stigning i antallet af hunde med såkaldte multiresistente bakterier på huden. Bakterier som er meget vanskelige eller umulige at behandle. Kan disse bakterier overføres til Restauranter Århus mennesker? Udgør De leger med de maden en reel fare for hunden? Hvorfra får hunden disse bak- Page 1 of 4 terier? Det er nogle af de spørgsmål, man kan stille og som forskere verden over forsøger at finde svar på. Danmark er førende indenfor forskning i netop dette felt. Hvordan kan vi bremse udviklingen af multiresistente bakterier? I det følgende kan du læse en beskrivelse af problemstillingen omkring multiresistente bakterier og høre eksempler på, hvordan du kan gøre en forskel. Der indledes med et sygdomstilfælde fra klinikken. Nikki har hudbetændelse Nikki er en 6-årig Dogo Argentino med et hudproblem. Han har gennem de sidste 4 måneder været i antibiotikabehandling for en hudbetændelse, der ikke vil hele. Infektionen er opstået, fordi NIkki klør sig, da han har allergi. Klinisk findes mange sår og knopper på hundens bug og lår. Nikkis hud er generelt varm og rød (figur 2, se næste side). Ved dyrkning og bestemmelse af hvilke bakterier, der findes på Nikkis hud, findes såkaldte methiciliin resistente stafylokokker (MRSP). Dette er bakterier, som er resistente overfor stort set alle antibiotika. Et enkelt antibiotikum, TMP/sulfa, er virksomt, og Nikki sættes i behandling hermed. Efter 3 ugers behandling er sårene væk og huden væsentligt pænere. Nikki klør sig stadig pga. sin allergi, og denne holdes under kontrol med kløestillende medicin, binyrebarkhormon. En måned senere kommer Nikkis ejer med en anden Dogo Argentino, Taurus, som har fået et bidsår på ryggen, der ikke vil læge (figur 3). Dyrkning og resistens-bestemmelse på Lifeku mikrobiologi viser samme type multiresistente bakterier som på Nikki (MRSP). Igen er Figur 1. I dagspressen er der flere og flere artikler som denne om overførsel af bakterier fra kæledyr til mennesker. Bliver dyrere at få sin ægtefælle til Danmark Om to måneder stiger prisen på familiesammenføring markantlæs mere

7 der følsomhed for TMP/sulfa, og Taurus sår bliver behandlet med god effekt. Nikki har dog igen fået sår på sin krop og ved dyrkning findes påny resistente bakterier. Disse behandles, men effekten holder sig kun kortvarigt. Efter 4 behandlinger besluttes det at lade Nikki aflive. Ovenstående er blot et blandt flere sygdomstilfælde med multiresistente bakterier, som vi har set de seneste år. Multiresistente stafylokokker Stafylokokker er normale bakterier på huden hos såvel dyr som mennesker. I de tilfælde hvor bakterien for-årsager infektion sker det, fordi forholdene på huden ændrer sig, så bakterien kan gro frem i stort antal og udløse et inflammatorisk respons. Forholdene ændres f.eks. hvis hunden har allergi. Hos de fleste hunde kan infektion med Stafylokokker klares med badning i shampoo eller ved behandling med antibiotika. Men i nogle tilfælde er bakterien ikke følsom for medicinen, og vil overleve behandling. Den er resistent. Er den resistent overfor en gruppe af antibiotika, som meget ofte bruges i praksis, såkaldte beta-lactamer, taler vi om en methicillin-resistent stafylokok. Hos hunden hedder den næsten altid Stafylokokkus pseudintermedius (MRSP) og hos menneske Stafylokokkus aureus (MRSA). Hunden kan dog også have MRSA 1 og tilsvarende kan mennesker have MRSP 2-6. Stafylokokkens resistens har hos hund vist sig at være en arvelig egenskab hos bakterien, som kan gives videre til andre bakterier. I praksis betyder det, at hunden får den resistente bakterie på sig, som en hvilken som helst anden smitte, som den så kan give videre til andre hunde. Man skal i daglig tale være op mærksom på, at der ikke udvikles resistens på den enkelte hund i løbet af en behandling. Hunden har oftest fået bakterien ved smitte. Dog kan resistente bakterier f.eks. i tarmen hos hunden opformeres (dvs. efter smitte) eller udvikles under behandlingen. Studier har vist, at der i Europa i de fleste tilfælde af infektion med MRSP er tale om den samme bakterie, som har spredt sig fra land til land ved såkaldt klonal deling 7. Det vil sige, at det er en enkelt klon/stamme der har spredt sig til forskellige lande. Hyppigheden af MRSP i den danske hundepopulation kendes ikke med sikkerhed, men antallet af indsendte prøver har været kraftigt stigende fra 0% i 2008 til 7% i Dette er i fin overensstemmelse med tal fra udlandet 9. I Sydeuropa er tallene endnu højere f.eks. 20% i Italien 10. Der er indtil videre ikke registreret tilfælde af MRSA hos hund på Institut for veterinær sygdomsbiologi og mikrobiologi på Lifeku. Men dyrlægerne i Danmark bruger også andre laboratorier, og det kan ikke udelukkes, at der hos disse er isoleret MRSA fra hund. Der er netop isoleret MRSA hos en kat. Figur 3. Nikkis legekammerat, Taurus, med sår på ryggen efter leg. I disse sår fandtes samme multiresistente bakterier som på Nikki, og Taurus er formentlig blevet smittet af Nikki. Figur 2. Dogo Argentino, Nikki, med hudbetændelse på indersiden af låret sfa. infektion med multiresistente stafylokokker. Der er en del usikkerhed med hensyn til MRSP og MRSA statistik. Rent teknisk kræver det særlige analysemetoder at skelne mellem MRSA og MRSP, og det gøres ikke rutinemæssigt på laboratorierne 11. Derfor kan tallene om infektionernes hyppighed være fejlvurderede og i værste fald underestimerede. dyrlæge magasinet 3 7

8 Figur 4. Fusidinsyre-holdige lægemidler kan bruges til lokal-behandling af lettere hudbetændelse. Det er at foretrække fremfor tabletbehandling med antibiotika med resistens-problematikken for øje. Antibiotika selekterer for MRSP Problemet med antibiotikabehandling er, at der kan selekteres for resistente bakterier. Har hunden eksem pelvis 10 resistente og 1000 følsomme bakterier på sig (lavt sat), vil en antibiotikakur dræbe de følsomme, så de resistente er tilbage. De kan så uhindret formere sig videre. De spredes i langt højere grad fra behandlede hunde, end fra hunde der ikke er behandlet med antibiotika. Valget af antibiotikum har betydning for udbredelsen af resistente bakterier. Antibiotika inddeles traditionelt i bredspektret og smalspektret, hvor der ved det første menes antibiotika, som tager mange forskellige bakterier, og hvor smalspektret antibiotika kun tager en mindre gruppe bakterier f.eks. kokker. For at mindske selektion af resistente bakterier er det vigtigt at vælge så smalspektret et antibiotikum som muligt. Der er ingen grund til at ramme bakterier, der ikke er med i infektionen f.eks. de tarmbakterier, som er til gavn for fordøjelsen. De fleste antibiotika kender ikke til vævsgrænser, og vil ramme bakterier i hele kroppen. De kan således også selektere for resistente bakterier i hele kroppen. Hermed kan der også selekteres for multiresistente tarmbakterier, som i realiteten kan være langt værre for patienten end MRSP. Der er således nu også konstateret hunde i Danmark med urinvejsinfektioner med multiresistente, såkaldte extended spectrum betalactamase producerende colibakterier (ESBL). Det er ydermere vigtigt at vælge et antibiotikum, der ikke selekterer for methicillin-resistens. Af de smalspektrede er clindamycin og fusidinsyre ofte fornuftige valg (figur 4). Derimod er cefalosporiner som f.eks. cefalexin og cefadroxil ikke velegnede, da de netop selekterer for MRSP. Eksempler på disse er produkter som Cefaseptin og Cefacure. Ligeledes vil midler der indeholder amoxicillin med klavulansyre (Synulox og Clavubactin ) eller fluoroquinoloner (Baytril og Marbocyl ) selektere for MRSP, fordi, blandt stafylokokker, kan kun MRSP overleve disse antibiotika. Hvornår ses multiresistente stafylokokker Der bør falde mistanke om tilstedeværelsen af multire sistente stafylokokker i følgende tilfælde: Antibiotika virker ikke Hos hunde med gentagne antibiotika behandlinger Postoperative infektioner Hospitalsinfektioner Ikke helende sår Det har vist sig, at de fleste hunde smittes med bakterierne ved hospitalsindlæggelse. Smitten sker fra omgivelserne, men kan i princippet også ske fra personalet selv. I en undersøgelse af praktiserende dyrlæger i Danmark fandtes, at 4% var bærere af resistente stafylokokker, MRSA, på næseslimhinden, hvilket er meget langt over forekomsten i den almin delige befolkning 12. Dette tyder på at dyrlægerne er i øget risiko pga. smitte fra dyre-patienterne, og de kan som bærere smitte tilbage til andre dyr. Er bakterierne farlige for hunden? I sig selv er de multiresistente stafylokokker ikke mere sundhedsfarlige for hunden end de følsomme bakterier. Problemet er blot at de ofte ikke kan behandles med gængse lægemidler. Så kan infektionen tage til i styrke og give hunden problemer. Hudbetændelse med bakterier kan sprede sig, såvel arealmæssigt, som i dybden, og i sjældne tilfælde gå i blodbanen, såkaldt blodforgiftning. Bakteriel hudbetændelse viser sig hos nogle hunde uden særlige symptomer, men hos mange ses forandringer i form af rødme og varme. Papler og pustler er almindelige fund ved især overfladiske hudbetændelser (figur 5). Infektionen er oftest kløende og kan afstedkomme, at hunden kommer ind i en ond spiral, hvor den vil kradse sig til flere og dybere hudinfektioner. Dybe hudbetændelser kan også opstå af andre årsager, og dybe infektioner kan være uhyre vanskelige eller umulige at behandle uden antibiotika (figur 6). Dybe infektioner er smertefulde i de fleste tilfælde. Er bakterierne farlige for mennesker? Det er endnu ikke afklaret, hvor mange mennesker der smittes med MRSA fra deres kæledyr. Indtil videre er der ikke registreret tilfælde i Danmark. Men man ved fra udlandet, at smitteoverførsel kan ske 3,4. Et er at man får MRSA på huden, noget andet er om der opstår infektion. Det hænger sammen med individets evne til selv at bekæmpe bakterierne, men formentlig også forskelle imellem de enkelte bakteriers evne til at forårsage infektion. Hvis en persons immunforsvar er svækket f.eks. som følge af kemoterapi, så er der risiko for infektion. Tilsvarende hvis en person skal opereres, kan der være risiko for, at bakterierne går i såret og giver infektion. MRSA infektion hos mennesker er en alvorlig lidelse, som kræver helt særlige behandlingsregimer og hygie j- neforanstaltninger. Infektion med MRSP hos menneske er umiddelbart mindre risikabelt, da

9 Figur 5. Papler og pustler på huden af hund med overfladisk hudbetændelse. Behandling med en desinficerende shampoo er ofte nok til sådanne infektioner. denne bakterie er en hunde-bakterie og ikke har samme affinitet for mennesker. På dette område er der dog meget forskerne ikke ved, og tiden vise i hvilken grad MRSP kan være patogen for mennesker. Det man er nervøs for er, om hunden kan udgøre et reservoir med MRSA og smitte mennesker. Ligeledes om hundens MRSP på menneske kan overføre det resistente arvemateriale til menneskets stafylokokker resulterende i MRSA. Indtil videre synes denne risiko dog minimal. Hvad vil der ske i fremtiden? I Sverige har man indført en antibiotikapolitik for behandling af kæledyr med antibiotika generelt. Den inkluderer hudpatienterne, hvor dyrlægerne skal bruge bestemte typer antibiotika til infektioner. Der er tale om en anbefaling, ikke en lov, og svenskerne synes generelt gode til at følge sådanne anbefalinger. I Danmark har vi endnu ikke sådan en national guide-line, men den vil højst sandsynligt komme på et tidspunkt. Dansk veterinærdermatologisk netværk har udarbejdet en anbefaling, som dyrlægerne opfordres til at følge, når det gælder hudpatienter (www.dven.dk). Det kan dog i Danmark være svært at få en anbefaling udmøntet i praksis. Måske hvis der samtidig sættes massivt ind med efteruddannelse af dyrlægerne, vil der kunne ses en effekt. Det kan dog ikke udelukkes, at der fra myndigheds side vil komme regler, som dyrlægerne tvinges til at følge, som det er set indenfor produktionsdyrs-praksis. Det vil for klienten kunne betyde, at dyrlægen så ikke må bruge et middel, måske det eneste, der kunne kurere hunden for en infektion. Den må skulle klares på anden vis f.eks. med shampoo behandling. I Sverige taler man om, at en hund med MRSP aldrig mere skal have antibiotika i livet, fordi der sker en kraftig opformering når hunden behandles, og dermed opstår en stor risiko forspredning. Så skulle den f.eks. få en blærebetændelse eller en sårinfektion, må den behandles med andre midler. Da må man som ejer indstille sig på at skulle behandle med f.eks. desinficerende midler og afvente, at kroppens eget immun forsvar klarer infektionen. Hvad kan dyrlægerne gøre for at begrænse resistensudvikling? Dyrlægerne har et stort ansvar for udviklingen af resistente bakterier, da det er dem, som udskriver antibiotika. For at begrænse resistensudviklingen er det bl.a. vigtigt at: Bruge mindst muligt antibiotika og vælge alternative behandlinger Udvælge på baggrund af podninger og resistens bestemmelser Bruge internationalt anerkendte laboratorier med udstyr til at bestemme MRSP/MRSA Figur 6. Ruhåret gravhund med dyb hudbetændelse på bagpartiet efter at den har bidt sig pga. loppeallergi. Dyb hudbetændelse kræver som regel systemisk antibiotikabehandling. Følge udstukne antibiotikaanbefalinger Bruge smalspektret antibiotika f.eks. clindamycin Bruge antibiotika der ikke selekterer for MRSP f.eks. clindamycin eller TMP/sulfa vælge topikal behandling ved overfladiske hudbetændelser (shampoo, geler mv.) opretholde en høj hygiejne Kvalitetssikre hygiejnen med skriftlige protokoller og kontrol Noget af det væsentligste dyrlægen kan gøre er at reducere hyppigheden af bakterielle hudinfektioner ved at finde årsagen til disse. De er stort set aldrig selv primære. Det er altafgørende at finde den primære årsag, for at kunne målrette behandlingen og undgå tilbagevendede behandlinger med antibiotika. Allergi er en af de sygdomme, som meget hyppigt er primær årsag til en tilbagevendende hudbetændelse. Hormonelle lidelser og parasitære infektioner er også ofte årsag til hudbetændelse. En dermatologisk udredning skal til for at finde den primære lidelse, og det kan være nødvendigt at henvise til en hudspecialist. dyrlæge magasinet 3 9

10 Endvidere er valg af laboratorie af stor betydning for den fremtidige monitorering af MRSP/MRSA tilfælde. Laboratoriet skal have den fornødne teknik og know-how til at isolere MRSP/MRSA og derudover føre offentligt tilgængelig statistik over antalllet af fundne tilfælde. Som det er nu bruger danske dyrlæger i vid udstrækning udenlandske laboratorier, hvis data ikke offentliggøres. Hvad kan man som hundeejer gøre? Det er vigtigt, at også hundeejerne tager del i arbejdet med at begrænse resistensudvikling. Uden deres med virken kommer vi ikke langt, da det er dem som står med den syge hund til daglig og skal følge de råd og behandlingsvejledninger, der gives. For at begrænse resistensudviklingen er det bl.a. vigtigt at: Holde en høj hygiejne hjemme (f.eks. vaske hænder ved kontakt med hund med hudbetændelse) Undlade at lade hunden slikke dig i ansigtet lade hunden sygeforsikre så hudproblemet kan blive udredt uden økonomiske begrænsninger være åben og modtagelig for dyrlægens anbefalinger, gerne med konstruktive spørgsmål og dialog være opmærksom på symptomer på hudsygdom hos hunden. Opmærksom på effekt af igangsat behan dling. Opmærksom på bivirkninger. Booke kontrolbesøg. Kontakte dyrlægen hvis spørgsmål Deltage i debatten omkring antibiotikaresistens og f.eks. komme med forslag til, hvordan vi kan behandle med shampooes og andre såkaldte topikale læge-midler Undgå at købe hvalpe hvis forældre har hud-problemer Hvad kan vi gøre i fællesskab? Kun ved en fælles indsats kan udviklingen af resistente bakterier påvirkes. Et samarbejde mellem hundeejere, dyrlæger, mikrobiologer og andre faggrupper er nød vendigt. For at vi være på forkant med udviklingen af antibiotika-resistens er det vigtigt med financiel støtte til forskning. Gruppen af verdens ledende forskere indenfor MRSP på Lifeku kæmper en hård kamp for at skaffe ressourser. For eksempelvis at kunne udvikle og afprøve alterna tiver til antibiotika, skal der flere penge på bordet. Offentlige instanser, medicinalindustrien, private fonde og foreninger opfordres hermed til at investere i sådanne projekter. En forståelse for det, som med et fint ord kaldes compliance er vigtigt, dvs. at det dyrlægen ordinerer, i praksis også kan lade sig gøre og blive gennemført. For eksempel skal shampoobadning af en lang hårsrace nok overvejes en ekstra gang og vendes med klienten, førend det ordineres. En tæt dialog mellem dyrlæge og ejer er således essentiel. Gennem udarbejdelsen af skriftelige anbefalinger, efter-uddannelse og anden vidensformidling kan budskabet nå ud til alle, det være sig de professionelle som dyreejere. Vil du være med til at gøre en forskel og deltage aktivt i et samarbejde omkring antibiotikaresistens, så kontakt Dyrlæge Lene Boysen på dyrlaegeboysen.dk Referencer 1. loeffler A, Pfeiffer DU, Lloyd DH, Smith H, Soares-Magalhaes R, Lindsay JA. Meticillin-resistant Staphylococcus aureus carriage in UK veterinary staff and owners of infected pets: new risk groups. J Hosp Infect Mar;74(3): Guardabassi L., Loeber M.E., Jacobson A. Transmission of multiple antimicrobial-resistant Staphylococcus intermedius between dogs affected by deep pyoderma and their owners. Vet Microbiol. 2004,98 (1): Frank LA, Kania SA, Kirzeder EM, Eberlein LC, Bemis DA. Risk of colonization or gene transfer to owners of dogs with meticillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius. Vet Dermatol Oct;20(5-6): Morris DO, Boston RC, O Shea K, Rankin SC. The prevalence of carriage of meticillin-resistant staphylococci by veterinary dermatology practice staff and their respective pets. Vet Dermatol. 2010, Apr Stegmann,R., Burnens,A., Maranta,C.A., Perreten,V. Human infection associated with methicillin-resistant Staphylo coccus pseudintermedius ST71 Journal of Antimicrobial Chemotherapy, 2010, 9: van Duijkeren E, Kamphuis M, van der Mije IC, Laarhoven LM, Duim B, Wagenaar JA, Houwers DJ. Transmission of methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius between infected dogs and cats and contact pets, humans and the environment in households and veterinary clinics. Vet Microbiol Feb Perreten,V.; Kadlec,K.; Schwarz,S.; Andersson,U.G.; Finn,M.; Greko,C.; Moodley,A.; Kania,S.A.; Frank,L.A.; Bemis,D.A.; Franco,A.; Iurescia,M.; Battisti,A.; Duim,B.; Wagenaar,J.A.; Van Duijkeren,E.; Weese,S.J.; Fitzgerald, J.R.; Rossano,A and Guardabassi,L.. Clonal spread of methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius in Europe and North America: an international multicentre study. J Antimicrob Chemother Jun;65(6): Guardabassi L Personlig kommunikation. 9. Nienhoff U, Kadlec K, Chaberny IF, Verspohl J, Gerlach GF, Kreienbrock L, Schwarz S, Simon D, Nolte I. Methicillin-resistant Staphylococcus pseudintermedius among dogs admitted to a small animal hospital. Vet Microbiol Dec De Lucia M, Moodley A, Latronico F, Giordano A, Caldin M, Fondati A, Guardabassi L. Prevalence of canine methicillin resistant Staphylococcuspseudintermedius in a veterinary diagnostic laboratory in Italy.Res Vet Sci Oct Talan DA, Goldstein EJ, Staatz D, Overturf GDStaphylococcus intermedius: clinical presentation of a new human dog bite pathogen. Annals of Emergency Medicine 1989, 4: Moodley A, Nightingale EC, Stegger M, Nielsen SS, Skov RL, Guardabassi L. High risk of nasal carriage of methicillin resistant Staphylococcus aureus among Danish veterinary practitioners. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health : Yderligere læsning: GB/document_library/Scientific_guideline/2011/02/WC pdf Tak til Docent Luca Guardabassi fra Institut for sygdomsbiologi og mikrobiologi Lifeku for velvillig besvarelse af veterinærfaglige spørgsmål.

11 SPECIFIC Allergi Koncept En diæt til ethvert allergiproblem SPECIFIC CDD-HY Food Allergy Management En hydrolyseret proteindiæt til diætetisk behandling af foderallergi. Velegnet til både hvalpe og voksne hunde. SPECIFIC CΩD-HY Allergy Management Plus En hydrolyseret proteindiæt, der er rig på omega-3 og omega-6 fedtsyrer til diætetisk behandling af kombinationer af atopi og foderallergi/-intolerance. OPTIMALE DIÆTER TIL HUD OG PELS Velegnet til både hvalpe og voksne hunde. SPECIFIC CDD / CDW Food Allergy Management En diæt med et begrænset antal ingredienser til diætetisk behandling af foderallergi. SPECIFIC CΩD Omega Plus Support En diæt med et højt indhold af omega-3 og omega-6 fedtsyrer til hunde med atopi eller hudproblemer generelt. OPTIMALE DIÆTER TIL HUD OG PELS ForHanDles kun Hos DYrlægen SALMONELLA - EN DAGLIG TRUSSEL I SVINEPRODUKTIONEN Standarden for beskyttelse mod Salmonella i Europa er for nylig strammet op med mere skærpet lovgivning med hensyn til kontrol af Salmonella indenfor fødevareproduktionen. Anvender du et desinfektionsmiddel testet uafhængigt effektivt til opgaven? Virkon S OFTE FORSØGT EFTERLIGNET - MEN HAR ALDRIG MØDT SIN MAGE VirkonS er uafhængig testet særdeles effektiv mod mere end 10 Salmonella stammer inkl. S. typhimurium, S. enteritidis og S. hardar. Ring for spørgsmål til Pharmaxim Pig world ad salmonella pågående.indd :47:09

12 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Kigger mennesker og dyr dybt i øjnene Både hunde og mennesker kan få modermærkekræft i øjet. For mennesker er det en meget alvorlig sygdom, hvor der næsten altid sker spredning til leveren. Behandlingsmulighederne er ringe, og kun ganske få er i live efter fem år. Hunde, der bliver ramt af samme kræfttype, kan også udvikle metastaser i leveren, men de bliver næsten aldrig livstruende. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det er hunde kan, som vi ikke kan? Det forsøger vi at finde ud af, for svaret vil kunne give os indsigt i, hvordan vi skal behandle sygdommen hos mennesker, siger Steffen Heegaard, dr.med., Øjenpatologisk Sektion, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Sender prøver ind Modermærkekræft i øjet et kun et eksempel på det komparative arbejde, som Steffen Heegaard og hans kolleger udfører. Et andet eksempel er arbejdet med katte, som har lymfomer i øjet. Denne kræftsygdom skyldes formentlig en virus og teorien er, at en beslægtet virus kan være den udløsende faktor hos mennesker, der rammes af samme sygdom. Et tredje eksempel handler om heste og kvæg, hvor der er særligt fokus på cancer i slimhinden i øjet. Det er en sygdom, som hos dyrene kan have en dødelig udgang, mens vi mennesker er bedre til at bekæmpe tilsvarende sygdom. Arbejdet med at sammenligne kræftsygdomme og behandlingsmuligheder hos dyr og mennesker er blevet aktuelt inden for de seneste år, hvor det er blevet muligt at behandle kræftramte dyr med kirurgi, kemo- eller strålebehandling på samme måde, som det foregår i den humane verden. Tidligere blev kræftramte dyr ofte aflivet uden yderligere undersøgelser eller behandlinger. Der var desværre ikke andre muligheder. Det er der i dag, og derfor har vi en aftale med øjendyrlægerne om, at de altid sender vævsprøver ind til os, når de har et dyr med cancer i øjet. Det kan give os en viden, som kan komme både mennesker og dyr til gavn, siger Steffen Heegaard. Cancer i øjnene hos mennesker og dyr fylder meget i det arbejde, som Steffen Heegaard udfører på Øjenpatologisk Sektion på Københavns Universitet.

13 Mennesker og dyr kan blive ramt af de samme sygdomme i øjnene, men ofte udvikler sygdommene sig vidt forskelligt. Viden om, hvorfor forskellene opstår, kan være med til at give bedre behandlingsmuligheder i både den humane og veterinære verden Nye behandlingsmuligheder af kræft hos hunde, gør det relevant at sammenligne sygdommene og deres forløb hos mennesker og dyr. (Privatfoto) 2. En virus menes at være årsagen til lymfocytisk leukæmi hos katte. En beslægtet virus udløser sandsynligvis sygdommen hos mennesker. (Privatfoto) 3. Den øverste røde bue, er den ekstra hinde uden på hornhinden, som slanger har. Den skal undersøges nærmere i et nyt ph.d.-projekt, som måske kan give bedre kontaktlinser til os mennesker. 4. Mange øjensygdomme hos mennesker og dyr ligner hinanden, selv om øjnene er opbygget vidt forskelligt. (Privatfoto) Generne er afgørende I arbejdet med kræftramte dyr og mennesker er fokus rette mod generne. DNA-profilerne bliver kortlagt i tumorerne hos dyr og mennesker. Det gælder også, når der bliver kigget efter en forklaring på, hvorfor hunde er bedre end mennesker til at bekæmpe modermærkekræft i øjet og de medfølgende metastaser i leveren. Noget tyder på, at hundens immunsystem er konstrueret på en måde, som gør den i stand til at bekæmpe og destruere kræftcellerne. Modermærkekræft opstår populært sagt, når en pigmentcelle går amok. Det vil immunforsvaret forsøge at rette op på, så pigmentcellen kommer tilbage til normal cyklus. Hundens immunforsvar kan tilsyneladende genkende cancercellerne og destruere dem, så sygdommen bremses, mens vi mennesker ikke er i stand til at få samme kontrol over de pigmentceller, der opfører sig uhensigtsmæssigt, forklarer Steffen Heegaard. Den store udfordring er at finde ud af helt præcist, hvad der foregår, når kræftcellerne bliver nedkæmpet. Ved at finde og isolere den mekanisme håber Steffen Heegaard at kunne udvikle en behandlingsmetode, hvor de gode egenskaber fra hundene kan overføres til mennesker. Jeg tror på, at vi om 25 år kan give antistoffer, som gør det humane immunforsvar i stand til at bekæmpe sygdommen, på samme måde som hunde kan fra naturens side, siger Steffen Heegaard. Mikrober som årsag Mens hundene har et forspring, når det gælder modermærkekræft i øjet, er det lige omvendt, når det kommer til cancer i slimhinden i øjet. Den sygdom bliver vi mennesker kun sjældent ramt af, og sker det, er vi gode til at bekæmpe den. Kvæg og heste rammes langt oftere og sygdommen kan have en dødelig udgang. Her bliver der tilsvarende modermærkekræften arbejdet på at finde forklaringen på forskellen i immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdommen. Når det gælder katte er der i den øjenpatologiske sektion fokus på lymfomer. Her menes en mikrobe at være den udløsende faktor. Katte, der bærer mikroben, bliver meget syge, og de er kun i meget ringe omfang i stand til at bekæmpe sygdommen. Den virus, der udløser lymfotisk leukæmi hos katte, er allerede fundet. Det er den ikke hos mennesker. Vi ved, at det ikke samme virus, der udløser sygdommen hos mennesker dyrlæge magasinet 3 13

14 og katte, men da sygdom og sygdomsforløb ligner hinanden, er der grund til at tro, at det også er virus, der udløser sygdommen hos mennesker. Derfor giver det god mening at kigge på kattenes lymfomer for på den måde at komme nærmere en forklaring på, hvorfor og hvordan sygdommen opstår i den humane verden, siger Steffen Heegaard. Slangen skrifter briller Forskning og arbejdet med cancersygdommene fylder meget i arbejdet på øjenpatologisk sektion, men der er også andre og mere eksotiske emner i spil. F. eks er man netop ved at sætte et ph.d.-projekt i gang sammen med Københavns ZOO, hvor der skal forskes i slangers evne til at skifte briller i forbindelse med hamskiftet. Slanger har en ekstra hinde uden på hornhinden, som kan minde om den ekstra hinde vi sætter på øjet, når vi tager kontaktlinser på. Projektet handler bl.a. om at forstå funktion, design og svagheder ved slangens ekstra hinde, da den viden vil kunne bruges i udviklingen af nye og bedre kontaktlinser til mennesker, siger Steffen Heegaard. Øjne fra mange forskellige dyr bliver undersøgt på øjenpatologisk sektion. Her er det et øje fra en af de tasmanske djævle i Københavns Zoo, der skal kigges på. Projektet er støttet af Erhvervsfremmestyrelsen og en producent af briller og kontaktlinser og ventes afsluttet i Målet med projektet er at bidrage til at gøre Danmark førende inden for udvikling og produktion af kontaktlinser. Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se

15 Denne side er reserveret Bayer A/S, Animal Health Se

16 Elefanter Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik i Afrika Den afrikanske elefant er større end den indiske elefant og det største landlevende pattedyr. Skulderhøjden er 3-4 m, og vægten kg. Hannerne er større end hunnerne. Den afrikanske elefant kan kendes fra den indiske på at begge køn har veludviklede stødtænder og på at snablen i spidsen har to fingerlignende udvækster, der benyttes når elefanten samler små ting op. Panden er flad, og ørerne er meget store. I Afrika lever elefanterne syd for Sahara såvel på savannen som i tæt skov. Den var tidligere jævnt udbredt over hele Afrika, men mange års jagt pga. de værdifulde stødtænder og bortskydning i forbindelse med opdyrkning af jorden har i dag splittet bestanden op i mange mindre bestande. Familiestruktur De afrikanske elefanter lever i familier anført af den ældste hunelefant. Med i flokken er hendes unge samt hendes voksne døtre med deres unger. Den typiske flokstørrelse er elefanter, men flokke på over 20 er ikke ualmindelige. Kønsmodne hanner tolereres i flokken, men de er der kun i kort tid for at se om en af hunnerne skulle være i brunst. Hun-elefanterne bliver sammen hele livet og hjælper hinanden med at opdrage kalvene. De kommunikerer indbyrdes ved hjælp af duftstoffer, berøringer med snablen, positurer og lyde. Lyde kan både være trompeteren som vi mennesker kan høre, men også lavfrekvente lyde vi ikke kan høre. Hvis flokken bliver for stor, deles den op således at der bryder en ny flok ud med en ny leder. I perioder med fødemangel kan 2 flokke godt finde sammen igen. En floks territorium er op til 50 km 2, men det deles ofte med andre flokke. Hvis en flok bliver truet vil de søge tæt sammen (Foto 1). De danner en ring omkring de yngste familiemedlemmer for at beskytte dem mod faren. Flokkens leder vil smælde med ørerne, trompetere og rulle snabelen sammen. Hvis det ikke er nok til at skræmme fjenden væk, kan en elefant angribe med op til 40 km/t over kort afstand (Foto 2). Han-elefanterne lever alene Han-elefanterne forlader flokken når de bliver kønsmodne omkring års alderen. De finder sammen i små ungkarlegrupper, indtil de bliver gamle nok til at konkurrere om hunnerne. Hannerne lever alene i de perioder, hvor En gruppe elefanter vil rette fronten mod fjenden og dække over de små kalve hvis de føler sig truet. På billedet kan man se en voksen hun med hendes 3 unger den yngste er beskyttet af de 3 ældre elefanter. Kun benene kan skimtes under maven på den mellemste elefant.

17 de opsøger hunnerne for at se, om de er i brunst. En han-elefant kommer i en brunstlignende tilstand (musth) ligesom hunnerne. I denne periode stiger produktionen af det hanlige kønshormon testosteron, og hannen bliver mere aggressiv og mere sexuelt aktiv. Hannen udsender også en parringsrumlen når han er i musth, ligesom han udskiller mere sekret fra kirtler i tindingerne og konstant drypper urin og et grønligt sekret ned ad bagbenene for at imponere hunnerne. Hanner i musth kommer kun i nærheden af hunflokkene, når en eller flere af hunnerne er i brunst. Flere hanner kæmper om parringsretten, og den vindende han følger derefter den brunstige hun i flere dage, indtil hun er klar til parring. Elefantfødsler Elefanthunner er drægtige i 22 måneder og føder en unge, som ved fødslen vejer ca. 100 kg. Den tager det første år ca. 1 kg på om dagen. Ved fødselen hænger snabelen slapt ned. I løbet af de første leveuger udvikles bevægeligheden i snabelen. Den forvandles til et vigtigt redskab, der bruges til fødesøgning, til at drikke med og til stort set alt hvad elefanten gør. Balance i økosystemet En voksen elefant æder omkring 180 kg føde pr dag, og den skal drikke hver 2. døgn. Elefanter lever af græs, grene og buske, som rives af med snablen. De laver vandreruter, rydder krat og træer og laver vandhuller til glæde for andre dyr og kan derfor ikke undværes, men deres indvirkning på den naturlige fauna er stor når bestanden i et begrænset område er høj. I indhegnede reservater er der kun et lille areal til rådighed, og elefanter er meget destruktive i deres ædeadfærd. De hiver træer op med rode og ødelægger en stor del af vegetationen (Foto 3). De æder planter fra jorden og op til 5 meters højde. Før reservaternes tid blev elefanternes skadevirkning på faunaen reguleret ved at de vandrede over store afstande så planterne kunne vokse op på ny inden elefanterne igen vendte tilbage for at søge føde. I det omfang der er afsætningsmuligheder bliver elefantbestanden i naturreservaterne reguleret ved at indfange overskydende dyr med bedøvelsespile og flytte dem til andre levesteder hvor der er underskud af elefanter. For ikke at ødelægge elefanternes familiestruktur flytter man hele familier på en gang, En elefant vil vifte med ørerne og svinge med snabelen hvis den føler sig truet. Hvis det ikke respekteres vil den gå til angreb. Den kan løbe op til 40 km/t over kortere afstande. I Kruger Nationalpark lader elefanterne af og til aggressionerne få frit løb overfor turisterne og deres biler hvis de kommer for tæt på. men afsætningsmulighederne står ikke mål med tilvæksten i elefantbestanden. I reservater hvor elefantbestanden ikke blev reguleret i tide kom en økologisk katastrofe. Den naturlige planteføde forsvandt og både elefanter og mange andre planteædere døde af sult. Prævention I Kruger Nationalpark i Sydafrika har man forsøgt at holde balance i elefantbestanden ved hjælp af prævention. Man har forsøgt at indoperere hormonimplantater i fuld bedøvelse. Men dels var risikabelt at bedøve elefanterne, det viste sig også at hun-elefanterne blev fastholdt i falsk brunst, hvor hannerne permanent blev tiltrukket og forsøgte at parre de ikke-parringsvillige hunner. Det førte til for meget uro i elefantbestanden, og hormonbehandlingerne blev opgivet. En anden mere lovende metode er en vaccination mod drægtighed med et protein, der forhindrer befrugtning. Vaccinen gives med pil uden at bedøve elefanten, og den virker i 12 måneder. Succesraten er %, og der er ikke set bivirkninger hos behandlede dyr. Der er heller ikke rapporteret om problemer ved diegivning, og skulle man komme til at behandle en allerede drægtig hun-elefant er der ikke set aborter. A f r i k a n s k e l e fa n t Verdens største landpattedyr Vægt ved fødsel kg Vægt udvokset han 5-6 ton Vægt udvokset hun 3-5 ton Hudtykkelse 2-3 cm Højde cirka 3 m (op til 4 m) Dagligt fødebehov kg Dagligt vandbehov liter Foderudnyttelse 40% Daglig afføring 100 kg Brunst 3-4 dage Brunstcyklus 2-3 måneder Drægtighedstid 22 måneder Første fødsel års alder Interval mellem fødsler 4-5 år Dieperiode 5 år (optager almindeligt foder fra 2 år) Levetid år dyrlæge magasinet 3 17

18 Bedøvelse af elefanter Hos elefanter er lungerne vokset fast til brystvæggens inderside. Vejrtrækningen afhænger derfor af, at der er fri bevægelighed af brystvæg og mellemgulvet. Hvis en elefant ligger på maven, bliver der et øget tryk på organerne i maveregionen. Dette tryk presser videre på mellemgulvet, og vanskeliggør elefantens vejrtrækning. Derfor bør elefanter ikke ligge ned længere tid af gangen. Hvis en elefant skal bedøves, må den derfor lægges på siden og gerne på et passende blødt underlag (f.eks. en stor vandmadras). Kolik Elefanterne har stor indvirkning på deres omgivelser. De er meget destruktive i deres fødeindtagelse og ødelægger store mængder buske. En stor elefanttæthed på et lille geografisk område går hårdt ud over plantelivet. Vand regulerer elefantbestanden I de seneste år har man fået øjnene op for en mere naturlig regulering af bestanden af vilde dyr i nationalparkerne i Afrika. Da de første parker blev åbnet var de tilpasset de velhavende safarituristers ønsker om en tæt bestand af dyr der let kunne ses fra veje hvor almindelige familiebiler kunne komme frem uden besvær. Derfor blev der anlagt asfalterede veje gennem Kruger Nationalpark og der blev anlagt mange kunstige vandhuller med kort afstand og indenfor fotoafstand af vejen (Foto 4). Den rigelige forekomst af vand førte til at dyretætheden blev så stor at der blev mangel på føde. For at undgå at dyrenes fødegrundlag forsvinder som følge af overgræsning er man derfor i de seneste år begyndt at nedlægge de kunstige vandhuller. Det ser ud til at det virker efter hensigten. Balancen i økosystemet er genoprettet, og bestanden af elefanter har efter en mindre tilbagegang igen stabiliseret sig. os med, bider de ikke. Til gengæld har de en snabel, der kan bruges til at slå med, indfange fjender og trækker dem til sig eller kaste med ting mod fjenden. Stødtænderne kan også bruges til at forsvare sig med, og endelig kan elefanten sparke med bagbenene. Da elefanter også fra naturens hånd er meget nysgerrige, bruger de gerne snabelen flittigt til at undersøge dyrlæger med. Det kan være en udfordring at foretage en klinisk undersøgelse, når man hele tiden skal være opmærksom på at termometer, stetoskop og bilnøgler ikke forsvinder fra lommerne. Små indgreb kan oftest klares uden bedøvelse, men selvom der er dygtige elefanttrænere til stede vil større indgreb kræve at elefanten bliver beroliget inden undersøgelsen. Elefanter kan få kolik ligesom heste. Kolik hos elefanter dækker over tilstanden ondt i maven, og det kan der være mange årsager til. Foderskifte, for meget frisk græs, forstoppelse og kulde er bare nogle af årsagerne. En elefant med ondt i maven kan være vanskelig at komme i nærheden af, men den kan beroliges med de samme præparater som benyttes til heste. Kolik hos elefanter behandles også på samme måde som hos heste med smertestillende medicin i passende doser. Forstoppelse behandles med store mængder paraffinolie suppleret med store portioner afføringsmiddel fra det lokale apotek. Tak En stor tak til Intervets Fond for efteruddannelse af praktiserende dyrlæger for støtte til uddannelsesophold i Kruger National Park i Sydafrika. Tak til Radiologisk afdeling på Kalundborg sygehus for god behandling i forbindelse med min visumansøgning. Håndtering i fangenskab I Danmark er der elefanter i zoologiske haver og i cirkus. Det er elefanter der er født i fangenskab da det ikke længere er tilladt at indfange vildtlevende elefanter. Cirkus Arena i Danmark har afrikanske elefanter der bruges til forestillinger og vises frem i deres vinterkvarter ved Slagelse. Håndtering af elefanter kan være en udfordring. De er ikke tamme dyr, og de skal behandles med respekt. Modsat andre dyr vi omgiver For at undgå at plantevæksten og dermed fødegrundlaget for planteæderne bliver ødelagt af for store elefantbestande har man i de senere år nedlagt mange af de kunstige vandhuller der blev anlagt for at fototuristerne skulle få gode muligheder for at se dyrene på nært hold.

19 Pelle, snu som han er, har valgt sin helt egen skræddersyede forsikring. Som specialister inden for dyreforsikringer ved vi, at din bedste ven ikke er som alle andre katte. Du kan læse mere på og tegne en forsikringsløsning, der er skræddersyet til netop din kat. Vores kunder går på fire ben Ring på telefon eller gå ind på

20 Tuberkulose hos de vilde dyr i Sydafrika Af dyrlæge Henrik Hagbard, Gørlev Dyreklinik Bøflerne i Kruger Nationalpark kan i tørkeperioden vandre frit ud og ind af nationalparken ved at krydse den flod der udgør parkens sydlige grænse. Udenfor nationalparken kan de komme i kontakt med tamkvæg der går frit rundt. Kvægtuberkulose er vidt udbredt blandt tamkvæget i Sydafrika, og det kan smitte andre drøvtyggere. Smittede bøfler bærer sygdommen med tilbage i nationalparken, hvor den spredes videre til andre dyr Sydafrika er et land med et spændende dyreliv og mange nationalparker. Den nok mest kendte er Kruger National Park. Den første del af parken blev oprettet allerede i I 1926 blev den udvidet til det nuværende område på mere end km 2 eller næsten halvdelen af Danmarks areal. Nationalparken måler cirka 380 km fra nord til syd med en gennemsnitlig bredde på 60 km og den indeholder 20 forskellige økozoner. Den ligger i den nordøstlige del af Sydafrika langs grænsen til Mozambique. Målsætningen med Kruger National Park i dag er at arbejde for at bevare det afrikanske dyreliv på en måde der kan forenes med områdets lokale beboeres interesser og samtidigt give besøgende mulighed for at se dyrelivet. Tuberkulose I alle områder hvor der er mange dyr vil der også være sygdomme. Sundheden hos de vilde dyr i Kruger Nationalpark bliver derfor overvåget konstant som en del af bevarelsen af dyrelivet. Ved denne rutineovervågning blev der fundet kvægtuberkulose i bøffelbestanden i den sydlige del af Kruger i En grundigere undersøgelse af forekomsten viste at mange bøfler allerede var bærere af sygdommen, hvilket tydede på at smitten havde været i bestanden i lang tid. Der blev derfor gennemført en rutinemæssig undersøgelse for tuberkulose blandt dyrene i parken, og den viste at flere andre dyrearter også var smittet. Byttedyrene i Kruger var hårdt

Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier

Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier Dyrlæge Boysen, Hudklinik for hund og kat Vol 17 April 2011, kvart-årlig: Figur 1. I dagspressen er der flere og flere artikler som denne om overførsel af bakterier fra kæledyr til mennesker. Kraftig stigning

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA Sådan kommer du af med lusene INDHOLD:

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere