Regnskab & årsberetning. Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6

Transkript

1 Regnskab & Kapitel 1 årsberetning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6

2 INDHOLD Side Borgmesterens forord 4 Ledelsens påtegning 5 Kommunens årsberetning Serviceniveau og rammevilkår 6 Budget og regnskab 6 Økonomiske målsætninger 8 Effektiv økonomistyring 9 Befolkningsudvikling 10 Udviklingsstrategi 10 Brugertilfredshed 11 Løn og personale 11 Trivsel og fremmøde 12 Mellemlederuddannelse 12 Selvforsikring 13 Borgerservice 13 Undervisning 14 Dagtilbud børn 21 Plan og kultur 24 Beskæftigelse og arbejdsmarked 29 Det specialiserede socialområde 30 Børne- og Ungerådgivningen 30 Sundhed og handicap 33 Pleje og Omsorg 36 Teknik 40 Nyt koncernløsningssystem 41 Driftsregnskab på aftaleniveau 43 Driftsregnskab på udvalgsniveau 44 Balance Aktiver 45 Balance Passiver 46 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Skatter, tilskud og udligning 47 Note 2 Pleje og omsorg 47 Note 3 Social og arbejdsmarked 48 Note 4 Børn Dagtilbud 48 Note 5 Børn Undervisning 49 Note 6 Børn og Unge Rådgivning 49 Note 7 Plan og Kultur 50 Note 8 Teknik 51 Note 9 Borgerservice 52 Note 10 Sundhed og Handicap 52 Note 11 HR & Innovation 53 Note 12 Økonomistaben 53 Note 13 - Fællessekretariatet 53 Note 14 Personaleoversigt 54 Note 15 Anlægsudgifter 54 Note 16 Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. 55 Note 17 Jordforsyning 57 Note 18 Overførte bevillinger og rådighedsbeløb 58 Note 19 Anlægsoversigt 59 Note 20 Aktier, andelsbeviser og ejerandele 60 Årsberetning Side 2

3 Note 21 Langfristede tilgodehavender 60 Note 22 Kortfristede tilgodehavender 61 Note 23 Finansieringsoversigt 61 Note 24 Udvikling i egenkapital 62 Note 25 Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger 62 Note 26 Langfristede gæld 63 Note 27 Kortfristet gæld 63 Note 28 Kautions- og garantiforpligtigelser 64 Note 29 SWAP-aftaler 65 Anvendt regnskabspraksis Generelt 66 Driftsregnskabet 66 Balancen 67 Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand samt madservice 70 Opgaver udført for andre myndigheder 71 Billedet på forsiden viser Gardehusarerne i forbindelse med regentparrets besøg i Faaborg den 6. og 7. juni. Årsberetning Side 3

4 Et flot år er endnu et skridt på rette vej var på mange måder et godt år i Faaborg- Midtfyn Kommune. Vi leverede endnu et flot regnskab, som kom i hus efter en stor indsats fra både politikere, ledere og medarbejdere ikke mindst fordi vores strategi for omstilling, effektivisering og innovation blev gennemført et år for planlagt. Det solide grundlag for regnskab blev skabt gennem en effektiv drift med fokus på stram økonomistyring. Resultatet blev et overskud på den ordinære drift på 174 mio. kr. Medregnes udgifter til anlæg og jordforsyning samt indtægter fra ny låneoptagelse fås et overskud på 45 mio. kr. Resultatet har haft en positiv indvirkning på kommunens likviditet. Samtidig overføres uforbrugte midler for i alt 96 mio. kr. til Denne årsberetning giver mulighed for at studere regnskab samt vores serviceniveau, rammevilkår, udvalgte anlægsinvesteringer og befolkningsudviklingen i det forgangne år mere udførligt. Årsberetningen beskriver desuden udviklingen inden for de enkelte fagområder og tegner et bredt billede af den samlede opgaveportefølje, som varetages af kommunens mere end ansatte. Opgaverne spænder vidt lige fra aktiviteter under Ungdomsskolen over indsatser på klimaområdet til indførelse af ny velfærdsteknologi. En væsentlig milepæl i var kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget Med dette budget i hus nåede organisationen de økonomiske målsætninger i strategien for omstilling, effektivisering og innovation, som over tre år har frigjort 150 mio. kr. eller ca. 5 pct. af kommunens samlede nettodriftsbudget. Målet blev realiseret et år før planlagt, hvilket er et stærkt billede på den økonomiske ansvarlighed, der præger organisationen. Med fokus på effektiviseringer og omstillinger er det lykkes at gennemføre strategien på en måde, så det kun i begrænset omfang har påvirket kommunens serviceniveau. Det gælder eksempelvis de seneste strukturelle ændringer på dagtilbudsområdet eller indførelsen af et nyt administrativt koncernløsningssystem. Det har ikke været muligt at foretage en så stor omstillingsproces uden at påvirke det oplevede serviceniveau, men vi har mødt meget stor forståelse blandt borgerne for de beslutninger, som vi har været nød til at træffe. Borgerne er således i høj grad med til at tage ansvar for at vi som kommune kan skabe grobund for en bæredygtig udvikling. Også ledere og medarbejdere fortjener en stor tak for deres utrættelige indsats. En indsats, der også bliver hårdt brug for i de kommende år. Udfordringerne er til at få øje på. Vi skal i fællesskab have vendt de seneste års udvikling med et faldende indbyggertal og lavere skatter. Vi skal samtidig skabe finansiering til et demografisk udgiftspres, som en følge af en væsentlig stigning i antallet af ældre medborgere. Det er min vurdering, at vi i de kommende år skal arbejde os frem mod en helt ny model for vores velfærd, som bl.a. vil bygge på langt større inddragelse af borgerne, private virksomheder og civilsamfundet. Men også på en fortsat stram økonomisk styring og svære prioriteringer. Det er vigtigt, at Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de bedste og hurtigste til at forstå, tilpasse sig og være på forkant med denne udvikling. Kun sådan kan vi sikre os de bedste muligheder for at forstærke kvaliteterne ved at leve og arbejde i vores kommune, bevare et godt og tidssvarende velfærdsniveau og skabe udvikling i vores kommune. En solid økonomi skal gøre os i stand til at investere massivt i at skabe en positiv udvikling for vores kommune. Dette skal bl.a. ske ved en fortsat satsning på bosætning, digitalisering, ny velfærdsteknologi og en grøn og bæredygtig drift. Projekterne i vores udviklingsstrategi og en fortsat gennemførelse af masterplanerne for Faaborg, Ringe og Årslev skal ligeledes være med til at gøre vores kommune mere attraktiv. Derudover har vi foretaget en række erhvervsvenlige tiltag i, som skal fremme en positiv udvikling i beskæftigelsen og det lokale erhvervsliv. Denne indsats vil fortsætte i de kommende år. Mine kolleger i kommunalbestyrelsen fortjener ros for det grundlag de har skabt for denne udvikling bl.a. via en bred politisk opbakning til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Ligeledes fortjener ledere og medarbejdere en stor ros for deres vilje og evne til at realisere vores politiske ønsker. Og endelig en tak til vores borgere, som i høj grad er medspillere i den udviklingsproces vi er i gang med. Vi har brug for jeres støtte - og I vil få en stadig større rolle i og indflydelse på den udvikling, som vi skal igennem i de kommende år. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 22. maj 2013 Borgmester Hans Jørgensen Årsberetning Side 4

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den aflagt årsregnskab for for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Faaborg-Midtfyn Kommune, den Borgmester Kommunaldirektør Årsberetning Side 5

6 SERVICENIVEAU OG RAMMEVILKÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger og et udgiftsbehov pr. indbygger lige over landsgennemsnittet. Kr. pr. indbygger Udskrivningsgrundlag Faaborg- Midtfyn Region SydDK Hele landet Udgiftsbehov Kilde: ECO-nøgletal 2013 Kommunernes og Regionernes Evaluerings Institut opgør hvert år den økonomiske basisbalance som udtryk for kommunernes rammevilkår. Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske basisbalance er opgjort til kr. pr. borger i 2010, hvilket er den fjerde laveste blandt landets 98 kommuner. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune tilbød et gennemsnitligt serviceniveau, var gennemsnitlig effektiv og opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent svarer det til, at kommunen har ca. 200 mio. kr. mindre til kommunal service end en gennemsnitskommune. Faaborg-Midtfyn Kommune har budgetteret med et lavt udgiftsniveau på områderne børnepasning, folkeskole, ældre og handicap samt vejvæsen og administration. Omvendt har kommunen budgetteret med et højt udgiftsniveau på områderne voksne med særlige behov, sygedagpenge og førtidspensioner, som delvist modsvares af mindreudgifter til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. BUDGET OG REGNSKAB Faaborg-Midtfyn Kommune har i budgetteret med et positivt driftsresultat på kr. pr. indbygger. Der var samtidig vedtaget et omfattende anlægsprogram, ligesom der var afsat midler til køb af jord til bolig- og erhvervsformål. En del af forklaringen på de vanskelige rammevilkår er, at det kommunale udligningssystem ikke kompenserer kommunerne tilstrækkeligt for forskelle i de sociale udgifter. Som en konsekvens af vanskelige rammevilkår har Faaborg-Midtfyn Kommune et beskatningsniveau på 26,1 pct. mod 24,9 pct. på landsplan. Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune et lavt udgiftsniveau inden for de store serviceområder. Udgiftsniveau på 12 udvalgte områder, budget (hele landet = indeks 100) Kilde: Nøgletal for kommunernes styring, KORA Det samlede resultat inkl. jordforsyning var budgetteret til et underskud på kr. pr. indbygger, svarende til et samlet underskud på 71 mio. kr. Regnskabet viser et underskud på 41 mio. kr. Medtages låneoptagelse og øvrige finansforskydninger var der budgetteret med et samlet overskud på 20 mio. kr. Det endelige regnskab viser et overskud på 45 mio. kr. Det positive resultat skyldes primært færre udgifter til drift. På næste side vises det faktiske forbrug fordelt på de politiske udvalg. Kilde: ECO-nøgletal. Årsberetning side 6

7 Nettodriftsudgifternes fordeling på udvalg Kilde: Egen fremstilling Socialudvalget og Børn- og Undervisningsudvalget tegner sig for 71 pct. af det samlede forbrug. Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er opgjort til mio. kr. i. Til sammenligning viser regnskabet et forbrug på mio. kr., svarende til et mindre forbrug på 73 mio. kr. eller 3,3 pct. Ifølge tal fra KL forventes kommunerne under ét at komme ud af med et samlet mindreforbrug til service på 5,1 mia. kr. Til trods for et betydeligt mindreforbrug er der områder, som har overskredet budgettet. Her vises de procentvise budgetoverskridelser i Faaborg-Midtfyn Kommune på de 10 største driftsområder i forhold til de oprindelige og de korrigerede budgetter. Procentvise budgetoverskridelser på de ti største driftsområder i Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Egen fremstilling Det bemærkes, at inddelingen på driftsområder ikke umiddelbart kan sammenlignes med ECO s inddeling på omstående side. I det følgende kommenteres regnskabsresultatet for de områder, hvor der kan konstateres større afvigelser mellem regnskab og budget. Det drejer sig om områderne Teknik, Social- og arbejdsmarked, Børn- og Ungerådgivning, Plan og Kultur samt Direktion og Stabe. For en mere detaljeret beskrivelse af afvigelserne inkl. afvigelser inden for øvrige områder henvises til bemærkningerne i regnskabet. På det tekniske område har der været et merforbrug på 17,3 mio. kr. eller 20,9 pct. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes bl.a. overførsel af et større underskud fra 2011 til under vintertjenesten, efterbetaling af vejafvandingsbidrag til FFV samt en overførsel af budgettet vedrørende Ø-færgen fra Fællessekretariatet til Faaborg Havn. Det oprindelige budget er i løbet af året forhøjet med i alt 20,4 mio. kr. Korrigeret for tillægsbevillinger fås et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Social- og arbejdsmarkedsområdet har haft et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. eller 2,8 pct. i forhold til det oprindelige budget. Området har fået tilført en samlet tillægsbevilling på 21,0 mio. kr. Herefter udgør det samlede mindreforbrug 34,2 mio. kr. Heraf vedrører 19,0 mio. kr. udgifter til dagpenge og aktivering til gruppen af forsikrede ledige. Mindreudgiften vil helt eller delvist blive modsvaret af en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for medio Den resterende del af mindreforbruget vedrører en række større og mindre afvigelser inden for områderne sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, aktivering, personlige tillæg mv. På Børne- og Ungerådgivningens område har der været et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til en forbrugsprocent på 85,4 pct. Af det samlede mindreforbrug vedrører 1,7 mio. kr. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Den øvrige del vedrører Børne-/ungerådgivningen og skyldes et fald i antallet af anbragte børn og unge. Bl.a. som følge af tre velfungerende børnehuse og en øget kvalitet i det forebyggende arbejde. På Plan- og Kulturområdet har der været et samlet mindreforbrug på 9,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Til sammenligning overførte Plan og Kultur 9,4 mio. kr. fra 2011 til. Det forholdsvise store overførselsbeløb skyldes primært tidsforskydning af en række udviklingsprojekter. Størstedelen af det opsparede overskud forventes afholdt inden for de næste 2-3 år. Årsberetning side 7

8 Direktionens og stabenes mindreforbrug udgør 16,3 mio. kr., svarende til 10 pct. af det korrigerede budget. Det samlede mindreforbrug vedrører primært direktionens udviklingspulje, midler til tværgående initiativer under HR og Innovation samt et væsentligt mindreforbrug under den interne forsikringspulje. Til gengæld har der været afholdt merudgifter til it-systemer i forbindelse med implementering af et nyt løn-, debitor- og økonomisystem (koncernløsningssystem). Det korrigerede anlægsbudget ekskl. jordforsyning udgør 231,3 mio. kr. Der er til sammenligning afholdt anlægsudgifter for 206,8 mio. kr., svarende til et mindre forbrug på 24,4 mio. kr. og en forbrugsprocent på 89,4 pct. Oversigt over de ti største anlæg i Ny færge og nye færgelejer til Lyø-Avernakøruten: 19,5 mio. kr. (se billede) Renovering af rådhus og administrationsbygninger: 11,8 mio. kr. Ny indskolingsfløj til Nordagerskolen: 11,5 mio. kr. Nyt slidlag på veje: 10,1 mio. kr. Central tandklinik i Ringe: 10,0 mio. kr. Byggemodning af Møllehøjvej i Sdr. Nærå: 8,2 mio. kr. Afslutning af renovering af Broskolen, afd. Bøgehøj: 7,4 mio. kr. Renovering af Helios i Faaborg: 7,0 mio. kr. Udvikling af Faaborg Havn: 6,6 mio. kr. Ombygning af Nr. Broby Skole: 6,5 mio. kr. Der er tale om en pæn gennemførselsprocent sammenlignet med andre kommuner. En væsentlig årsag hertil er, at Kommunalbestyrelsen i løbet af året har valgt at fremrykke en række anlæg som erstatning for de anlæg, der af forskellige årsager er blevet forsinket eller udskudt. Jordpuljen finansierer køb af arealer til byggemodning og erhverv. Jordpuljen skal finansiere sig selv over tid ved salg af byggegrunde. Siden finanskrisen har der været et begrænset salg. I indbragte salg af jord 1,9 mio. kr. Der blev samtidig anvendt 10,3 mio. kr. til byggemodning og køb af jord. Der er tale om et samlet udlæg på netto 8,4 mio. kr. mod budgetteret 7,4 mio. kr. Hertil kommer udgifter til renter og afdrag på lån, der har finansieret tidligere års jordkøb. Blandt de anlægsprojekter som blev overført til 2013 er dele af Masterplanen Faaborg, ændring af busterminal samt en delvis udsættelse af ombygningen af Pontoppidanskolen og lystbådehavnen. De overførte anlægsprojekter skabte bl.a. mulighed for erhvervelse af de gamle sygehusbygninger i Ringe, ligesom der blev afholdt ekstra udgifter til renovering af Faaborg klokketårn. ØKONOMISKE MÅLSÆTNINGER Kommunalbestyrelsen har vedtaget fem økonomiske målsætninger for årene : Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen skal være minimum 175 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo året skal udgøre 75 mio. kr. Kommunens langfristede gæld må maksimalt udgøre 500 mio. kr. Der skal afsættes en brutto anlægsramme på max 140 mio. kr. pr. år i 2010 priser (ekskl. overførsler og jordpulje Driften skal reduceres med 150 mio. kr. inden udgangen af 2014 Årsberetning side 8

9 Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret mellem 203 og 217 mio. kr. hen over året. Målsætningen om en ultimo beholdning på 75 mio. kr. er ligeledes opfyldt ved årets udgang. Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning Da Kommunalbestyrelsen i oktober vedtog budget 2013 var det lykkedes at finde 150 mio. kr. via omstilling, effektivisering og innovation et år før oprindelig planlagt. Som en del af arbejdet i var der lagt særlig stor vægt på inddragelse af MED-systemet ved udarbejdelsen af de enkelte forslag. En idé, der var fostret af kommunaldirektør og formand for Hovedudvalget, Benny Balsgaard, og næstformand i Hovedudvalget Flemming Jensen (se billede nederst på siden). I sidste del af nedsatte direktionen en arbejdsgruppe, som i foråret 2013 skal fremlægge forslag til en ny økonomisk politik og en ny økonomisk strategi, som afløser for strategien for omstilling, effektivisering og innovation. Det skal ses i lyset af, at kommunerne de næste mange år står foran store økonomiske udfordringer som følge af et demografisk udgiftspres og faldende skatteindtægter. Kommunens langfristede gæld ultimo (ekskl. ældreboliger og lån til byfornyelse) er opgjort til 424 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning om en langfristet gæld på max 500 mio. kr. Medregnes lån til ældreboliger og byfornyelse fås en langfristet gæld på 468 mio. kr. eller ca kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca kr. pr. indbygger. EFFEKTIV ØKONOMISTYRING Kommunalbestyrelsen har siden januar 2007 haft fokus på en effektiv økonomistyring. Der udarbejdes månedlige økonomioversigter og der gennemføres kvartalsvise budgetopfølgninger. Formålet er at registrere et forventet merforbrug tilpas tidligt, så der kan gives de nødvendige tillægsbevillinger finansieret via kompenserende besparelser. Det er lykkedes for sjette år i træk. Årsberetning side 9

10 Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleområder, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre et merforbrug ml. årene på op til 4 pct., ligesom der kan overføres et ubegrænset overskud. Enkelte aftaleområder er kommet ud af med et merforbrug på over 4 pct. Ca. 2/3 dele af aftaleholderne har haft en positiv opsparing i. Oversigt over aftaleholdernes forbrugsprocenter For udgifter uden overførselsadgang, primært overførselsudgifter, er der i et overskud på 24 mio. kr. BEFOLKNINGSUDVIKLING Indbyggertallet ved indgangen til var Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose for de kommende år. Samtidig følges den faktiske befolkningsudvikling uge for uge. Prognosen for var bl.a. vanskelig at udarbejde på grund af en ekstraordinær nedgang i antal fødsler i 2011 og en fastlåst situation på boligmarkedet. Der var forventet en negativ befolkningsudvikling i på 0,4 pct. eller 196 indbyggere. Det faktiske antal indbyggere pr udgjorde , svarende til et fald på 229 indbyggere. Faldet har dermed været lidt større end ventet. Faktisk og prognosticeret befolkningsudvikling Kilde: Egen fremstilling Note: Aftaleholdere som har anvendt mindre end budgettet er markeret med grønt. Aftaleholdere med en forbrugsprocent mellem 100 og 104 pct. er markeret med gult. Aftaleholdere med en forbrugsprocent over 104 pct. er markeret med rødt. Der overføres netto 96 mio. kr. til 2013, svarende til 4,3 pct. af de oprindelige budgetter omfattet af overførselsadgang. Til sammenligning blev der overført henholdsvis 86, 40 og 58 mio. kr. de tre foregående år. Udviklingen i over- og underskud Kilde: Egen fremstilling Kilde: egen fremstilling Det samlede fald fordeler sig på en fødselsbalance på -110 indbyggere og en flyttebalance på -100 indbyggere. Hertil kommer en teknisk korrektion på 19 borgere fra tidligere år. Der blev konkret født 423 børn i mod forventet 428. Til sammenligning er 533 indbyggere afgået ved døden mod forventet 564. I alt borgere flyttede til kommunen mens borgere flyttede fra kommunen. Bag disse tal gemmer der sig en markant lavere tilflytning til nye boliger. Der var i alt forudsat tilflytning til 93 nye boliger. Der blev alene opført og færdigmeldt 20 nye boliger. Omvendt var udflytningen fra den Årsberetning side 10

11 eksisterende boligmasse den såkaldte udtynding - væsentlig mindre end forudsat. Herunder ses flyttebalancen fordelt på kommuner og ind- og udland. Til- og fraflyttere i Tilflyttere Fraflyttere Netto Assens Kerteminde København Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Århus Øvrige kommuner Subtotal Ind- og udland I alt Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose Den indenlandske flyttebalance har været -315 i. Til sammenligning har den indenlandske flyttebalance i årene i gennemsnit været En del af udviklingen kan forklares ved, at der sker en naturlig fraflytning af unge som påbegynder en uddannelse i Odense, Århus og Kbh. De seneste år er samtidig karakteriseret ved, at der ikke har været den samme tilgang af børnefamilier fra især Odense. Herudover har Faaborg- Midtfyn haft en netto fraflytning til flere omegnskommuner. Fraflytningen til andre kommuner opvejes delvist ved en positiv nettoindvandring fra udlandet. over en treårig periode inden for følgende områder: : Folkeskoler, SFO og botilbud 2013: Dagtilbud, klubber, sårbare børn og unge 2014: Hjemmehjælp og plejeboliger Tidsangivelserne er vejledende. Alle områder skal dog have gennemført undersøgelserne ved udgangen af Der er i gennemført undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet inden for områderne folkeskoler og SFO. Resultaterne heraf er beskrevet i afsnittet folkeskoler. Det gælder generelt, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en målsætning om at levere en brugeroplevet kvalitet, som svarer til den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau, og som lever op til kommunens egne kvalitetsstandarder. LØN OG PERSONALE Det fremgår af personaleoversigten, at Faaborg- Midtfyn Kommune i har ansatte inkl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der er tale om et fald på 87 fuldtidsstillinger eller 2,4 pct. i forhold til året før. Hvis der alene fokuseres på de ordinært ansatte fås et fald på 2,5 pct. fra 2011 til. Udviklingen skal sammenholdes med et fald året før på 3,7 pct. Herunder vises lønudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune og i hele landet. Lønudviklingen for ordinært ansatte BRUGERTILFREDSHED Undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet bygger på en grundlæggende præmis om, at dokumentation af indsatsen er en forudsætning for at kunne styre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Regeringen og KL anbefaler, at kommunerne hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet på de store serviceområder. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføreres brugertilfredshedsundersøgelser Årsberetning side 11

12 Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor Note 1. Ved ordinært ansatte forstås tjenestemænd og overenskomstansatte ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Note 2. Cirklernes centrum viser den gennemsnitlige bruttoløn i 2011 aflæst på x-aksen, og den gennemsnitlige bruttoløn i aflæst på y- aksen. Cirklernes diameter viser lønstigningen i kr. Faaborg-Midtfyn Kommune har i perioden 2011 til haft en lønstigning på 2,7 pct. mod 2,4 pct. blandt kommunerne i hele landet. Omvendt er lønniveauet marginalt lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune end landsgennemsnittet. De kvindelige ansattes gennemsnitsløn er generelt lavere end mændenes gennemsnitsløn, hvilket bl.a. kan forklares ved kønnenes forskellige uddannelsesmæssige baggrund og overenskomstmæssige indplacering. dagtilbud til 2 pct. blandt medarbejderne inden for Plan og Kultur. På det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside er det muligt at se kommunernes årlige fraværsprocent. Den senest aktuelle opgørelse er fra Her havde Faaborg-Midtfyn Kommune et fravær på 12,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget, svarende til en fraværsprocent på 5,4 pct. I øvrigt identisk med kommunens fraværsprocent i Til sammenligning havde kommunerne under ét et gennemsnitligt antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget på 12,6, svarende til en fraværsprocent på 5,5 pct. Generelt er sygefraværet i det offentlige højere end i det private. Det skyldes bl.a. kønssammensætningen i kommunerne, jobfunktionerne, alderssammensætningen samt andelen af medarbejdere i fleks- og skånejob. TRIVSEL OG FREMMØDE Faaborg-Midtfyn Kommune er en videnstung arbejdsplads, hvor medarbejderne udgør den vigtigste ressource og hvor de samlede lønudgifter udgør ca. 2/3-dele af det samlede budget. Det er derfor naturligt, at der er stor fokus på trivsel og fremmøde blandt de ansatte. En vigtig forudsætning for et højt fremmøde er et lavt fravær. Et lavt fravær er samtidig en god indikator for god trivsel. I 2009 og 2010 udgjorde det samlede fravær henholdsvis 6,9 pct. og 6,4 pct. I 2011 lykkedes det at reducere det samlede fravær yderligere til 5,8 pct. Dette niveau er fastholdt i. Trivsel og fremmøde som koncernmål Kommunalbestyrelsen har vedtaget en fælles målsætning for institutionernes arbejde med trivsel og fremmøde. Målsætningen er bl.a. motiveret af, at kommunens ledere og medarbejderne i stadig højere grad skal håndtere borgernes øgede efterspørgsel efter differentierede ydelser. Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at der bliver færre hænder til at kunne levere den ønskede service til den ønskede kvalitet. Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere og ledere. Der skal derfor være fokus på trivsel og fremmøde på arbejdspladserne. Der er stor forskel på udviklingen i det samlede fravær på de enkelte områder. I varierer det opgjorte fravær fra 7,1 pct. på området Børn - MELLEMLEDERUDDANNELSE 145 mellemledere havde ved udgangen af december gennemført Faaborg-Midtfyn Kommunes mellemlederuddannelse, specifikt udviklet og tilrettelagt i samarbejde med International Business College, Fredericia. Siden sommeren 2011 har 6 hold, på tværs af organisationen og fagområder deltaget i et 3 måneders internt forløb med fagene udvikling, forandring og innovation, det personlige lederskab samt organisation og styring. Direktionen har løbende deltaget aktivt i uddannelsen, hvor innovation, økonomi, servicestrategi og organisationens styreform er blevet ivrigt diskuteret. Årsberetning side 12

13 Fælles for kommunens leder- og mellemlederuddannelse i årene har været: At begge uddannelser har været internt tilrettelagt, specifikt udviklet og sammensat til Faaborg-Midtfyn Kommune. At sætte fokus på ledernes individuelle udfordringer og fastholde den enkelte leder i en fortsat videreudvikling. At tage fat på de særlige ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, der er specielle for Faaborg-Midtfyn Kommune. At skabe et fælles sprog og et stærkt ledelsesfællesskab, der spiller mere sammen og deler viden - både horisontalt og vertikalt i organisationen. At begge uddannelser har været kompetencegivende enten til akademiuddannelse i ledelse eller diplomlederuddannelse. Med alle ledere og mellemledere i mål på 2 interne uddannelser er der sået frø for nye innovative veje og spændende netværksrelationer i Faaborg- Midtfyn Kommune. SELVFORSIKRING Faaborg-Midtfyn Kommune har i 6 år været selvforsikret, og det har indtil videre vist sig at være en rigtig beslutning. En forsigtig vurdering er, at kommunen har sparet mio. kr. i gennemsnit om året. Selvforsikringsordningen har ikke kun givet en klar økonomisk gevinst, men givet også en positiv indvirkning på sygefraværet, og mere tilfredse medarbejdere. Forsikringskontoret har arbejdet målrettet på at få arbejdsskaderne meldt ind hurtigst muligt. Mange skader kan nemlig tages i opløbet, når der sættes ind med en hurtig behandling. Der tilbydes behandling hos f.eks. fysioterapeut, kiropraktor og psykolog, så snart skaden er sket. Der følges desuden op med tilbud om rygtræning og genoptræning hos fysioterapeut eller på motionscenter. Det giver færre gener for den skadelidte og dermed færre sygedage. En forudsætning i kommunens selvforsikringsprogram er en proaktiv risikostyring. Institutionerne bliver sikret mod indbrud og hærværk med tyverialarmer og videoovervågning, og sikret mod brand med ABA-anlæg. Som et nyt tiltag i bliver institutioner med fjernvarme nu særligt sikret mod vandskader. Mange forebyggende tiltag inden for arbejdsskadeområdet er rigtig svære at måle effekten af. På Forsikringskontoret er holdningen den, at en trænet krop får færre skader og mindre slid i den daglige belastning. Derfor tilbydes træning og fysioterapi, som er målrettet forebyggelse af arbejdsskader. Desuden koordinerer Forsikringskontoret undervisning i forflytning, hvor personalet lærer at passe på sig selv ved hjælp af forflytningsteknikker og hjælpemidler. Der er indkøbt flytbare lifte, som hjemmeplejen kan have med i bilen rundt til borgerne og der er indgået aftale med Falck om at stille en XXL lift til rådighed til hjælp ved forflytning af svært overvægtige borgere. For institutioner med psykisk syge beboere laves særligt tilrettelagte forløb for hele medarbejdergruppen, så de får nogle værktøjer til at håndtere beboerne og forebygge psykiske arbejdsskader. BORGERSERVICE Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at betjene kommunens borgere effektivt og korrekt gennem Borgerservice. Borgerservice er placeret i Faaborg og Ringe. Der arbejdes kontinuerligt på at betjene en stadig større andel af borgerne digitalt via selvbetjeningsløsninger mv. Borgerservice har i indgået i arbejdet om udarbejdelse af en ny kanalstrategi og der arbejdes løbende på at fremme borgernes brug af selvbetjeningsløsninger. I april 2011 blev der installeret en ny pasløsning. Det er nu muligt at optage foto og oversende dette elektronisk til producenten. Fra januar optages der også fingeraftryk til pasudstedelsen. Der blev tilbage i 2009 etableret en midlertidig kontrolgruppe til indsats mod misbrug af sociale ydelser. Gruppen er i efteråret 2011 gjort permanent. Årsberetning side 13

14 Resultaterne af gruppens arbejde har for betydet en samlet besparelse på 3,8 mio. kr. Heraf udgør den kommunale andel 1,5 mio. kr. Efter fradrag for personaleomkostninger mv. fås et samlet overskud på 0,6 mio. kr. Ud over det økonomiske resultat bidrager gruppens arbejde generelt til imødegåelse af misbrug af offentlige ydelser. Der er udarbejdet en særskilt årsberetning og et særskilt regnskab for Kontrolgruppen. Den tidligere regering og KL aftalte tilbage i 2010, at administrationen vedrørende boligstøtte, udbetaling af førtids- og folkepension, barselsdagpenge og børnefamilieydelser skal samles under ATP i en ny enhed - Udbetaling Danmark. Følgende områder overgår til Udbetaling Danmark i perioden oktober til marts 2013: Børnefamilieydelser Oktober Barselsdagpenge December Pension Marts 2013 Boligstøtte Marts 2013 Personale overdrages efter lov om virksomhedsoverdragelse UNDERVISNING Der er i skoleåret indskrevet elever på årgang fordelt på 13 skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 20,1 elever. Kommunen har herudover 2 heldagsklasser normeret med hver 20 elever samt flere specialklasser med i alt 107 elever. Hertil kommer elever i regionale specialundervisningstilbud og andre kommuners specialskoler. Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune en væsentlig andel af elever, som går i friskoler/privatskoler. Der er i skoleåret indmeldt elever i friskoler, svarende til ca. 31 pct. af det samlede elevtal. Aftalerne og kvalitetskontrakten for Flest mulige unge er uddannelsesparate samarbejdet med ungdomsuddannelser Brugeroplevet kvalitet Flest mulige undervisningstimer gennemføres for at nå målene i fagene Overgange fra dagtilbud til skole Sproglig opmærksomhed og faglig læsning Implementering af LP-modellen, sidste uddannelsesår Udvikling af almen- og specialundervisning Udvikling af pædagogiske læringscentre Studie- og inspirationstur til Ontario Skolestruktur Faaborg-området et innovationsprojekt. Interaktive tavler Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, så alle faglokaler og undervisningslokaler i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Indtil videre er man foran tidsplanen. Projektet ventes færdiggjort i Dog gælder det for 2 skoler, at de skal renoveres, og derfor færdiggøres de interaktive tavler på disse skoler i august I er der opsat 78 smartboards, og i 2013 bliver der opsat yderligere 178. Der er lavet en serviceaftale til registrering og vedligeholdelse af udstyret, hvilket sikrer, at tavlerne er klar til undervisningen. Arbejdet med at integrere tavlerne i undervisningen er i fuld gang med kurser og workshops samt i det daglige arbejde på skolerne. Indsatsen skal være med til at understøtte visionen om den digitale kommune til gavn for elever og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten i undervisningen for både fagligt stærke og svage elever. De store fokusområder har været præget af mange forskelligartede initiativer på undervisningsområdet. De områder, der har været særlig fokus på er følgende: Interaktive tavler Årsberetning side 14

15 Skolestruktur i Faaborg-området en innovationsproces Medio 2011 tilkendegav skolelederne og flere skolebestyrelsesmedlemmer, at der i Faaborgområdet var behov for at forholde sig til det samlede læringsmiljø, idet elevtallet var faldende, ikke mindst på de fire landsbyskoler. Kommunalbestyrelsen ville ikke tage initiativ til yderligere ændringer i skolestrukturen i valgperioden, men synes, at det var i orden, at der i skoleledergruppen og i skolebestyrelserne arbejdes med, hvordan udfordringerne kan tackles. Derfor gav kommunalbestyrelsen rum til, at der kunne finde en grundig og involverende dialog sted, som skulle sikre, at der findes en løsning, som har bred opbakning blandt forældre i området og som matcher fremtidens udfordringer. Processen blev tilrettelagt sammen med ledergruppen fra Faaborg-områdets skoler, således at der var fokus på samskabelse af en vision og handlingsanvisninger for fremtidens skole i området. En opgave, som var stillet af borgerne og brugerne selv, hvor resultatet ikke var kendt på forhånd. En opgave, hvor der skulle arbejdes med at skabe en vision i et innovativt rum, hvor kaos og forvirring var tilladt. En opgave, som skulle munde ud i konkrete forslag til politikerne i form af eventuelle ændringer i struktur, ledelsesformer, organisering af undervisningen eller? Processen blev delt op i følgende fem faser: Udarbejdelse af procesplan i ledergruppen for Faaborg-områdets seks skoler. Første visionsmøde for alle interessenter - idégenerering for skolebestyrelserne fra de seks skoler. Visionsarbejde i arbejdsgruppen, hvor der blev inddraget brugere. Fx elever og ledere fra ungdomsuddannelserne. Politiker for en dag, hvor arbejdsgruppen og de resterende ledere fra skolerne i Faaborgområdet skulle designe fremtidens skole på baggrund af visionen, det faldende elevtal, fordomme omkring den enkelte skole mv. Andet visionsmøde for alle interessenter - afprøvning af arbejdsgruppens ideer. Redegørelse for arbejdet over for politikerne og borgerne. Denne måde at lave proces på har fået mange positive tilkendegivelser fra de deltagne personer, Årsberetning side 15

16 både fra forældre, medarbejdere og ledere, og resultatet var mere vidtgående, end nogen havde forestillet sig, inden processen blev iværksat. Studie- og inspirationstur til Ontario I efteråret deltog en delegation bestående af 3 politikere, 3 skoleledere og 3 repræsentanter fra Fagsekretariat Undervisning i et studiebesøg i provinsen Ontario i Canada. Baggrunden for besøget var de seneste års erfaringer i Canada, der i 2003 iværksatte en omfattende reform af skolesystemet; en reform, hvor man allierede sig med førende uddannelsesforskere i landet og inddrog dem i at reformere uddannelsessystemet. I dag ligger Canada blandt top 5 i PISA, og har topplaceringer i andre internationale undersøgelser. Uddannelsesreformen havde 3 mål, som også er målene i den kommende folkeskolereform: Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af skolen-for-alle. Inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommunes skolevæsen Inden for den almene specialundervisning er fokus stadig rettet mod øget inklusion af elever med særlige behov. De konkrete erfaringer og talopgørelser viser, at de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling og udlægning af økonomiske ressourcer, giver positive resultater. Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området er der løbende blevet udlagt ressourcer til skolerne for netop at give skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle niveauer. Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende overvejelser: At øge præstationsniveauet for alle elever At reducere forskelle i elevernes præstationer At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem Resultatet er interessant for Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor forældrenes uddannelses- og indkomstniveau ligger under landsgennemsnittet. Kommunen har en interesse i at opnå kendskab til, hvorledes man er lykkedes med at eliminere/minimere elevernes socioøkonomiske baggrund som en væsentlig faktor i elevernes præstationer. Konkrete temaer for det videre samarbejde bliver følgende: Lederen som pædagogisk leder Øget anvendelse af data i evalueringen og udviklingen af elevernes præstationer Pædagogisk støtte til skolerne Konsensus om færre, men tydelige mål, som er rettet mod elevernes læring Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige mål Høje mål som motivationsfaktor for elever og ansatte Skolernes mulighed for inklusion øges Skolerne fastholder ansvaret for eleven Skolerne kender eleverne bedst og ved, hvilke tiltag den enkelte elev har brug for Skolerne kan yde en hurtigere og mere fleksibel indsats Skolerne kan udvikle solide inkluderende strukturer (ressourcecentre/specialafd) Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling af personalet. Såvel de pædagogiske indsatser som udlægning af ressourcer har betydet en gradvis forbedring af skolernes evne til at inkludere elever som en del af fællesskabet, så der i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag er segregeret 275 elever mod 310 i skoleåret (totalt for alle elever i specialklasser og specialskoler i og udenfor kommunen). Antallet af elever i specialtilbud i andre kommuner er faldet fra 163 elever i til 128 i Segregeringsprocenten er i dag gennemsnitlig 4,3 pct., fordelt på 6,0 pct. for elever på klassetrin og 3,6 pct. for elever i klasse. Årsberetning side 16

17 Læringsmiljø og Pædagogisk analyse - sidste uddannelsesår for LP-modellen Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LP-modellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle- og forståelsesmuligheder, der kan være. Skolerne har i haft fokus på at anvende LP-modellen i praksis. Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. Skolerne giver udtryk for, at modellen har været med til at kvalificere det daglige arbejde. Derfor fortsætter arbejdet med LP-modellen i de kommende skoleår. Der er etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne, de to gymnasier i kommunen samt Svendborg Erhvervsskole, og fra de involverede parter opleves en langt højere grad af kendskab og videndeling mellem de to skoleformer end tidligere. I dag findes således et unikt samarbejde på en lang række områder og fag: Science, naturfag, matematik, sprog og samfundsfag, som har betydet, at eleverne får et langt bedre indblik i og interesse for ungdomsuddannelserne og deres muligheder. De involverede parter udtrykker alle stor tilfredshed med samarbejdet og udbyttet heraf. Elevoptaget på Faaborg Gymnasium er fra 1998 til steget fra 87 til 120 og på Midtfyns Gymnasium fra 122 til 214, selvom elevtallet i målgruppen er faldet i samme periode. Udvikling af pædagogisk læringscentre på skolerne I har skoleområdet haft særlig fokus på at udvikle skolernes biblioteker til læringscentre. Derfor har der været afholdt en proces, hvor der først er blevet udarbejdet en vision for fremtidens læringscenter, og på baggrund af denne er udarbejdet anbefalinger til den fremtidige organisering skal bruges på at implementere planen for læringscentrene, som handler om, at læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Desuden skal den være med til at skabe passende forstyrrelser, der kan være med til at udfordre den enkelte. Flest mulige unge er uddannelsesparate Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. En af strategierne er at bringe folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen. Overgange fra dagtilbud til skole I daginstitutionernes og skolernes aftaler for og 2013, er der fokus på overgang fra daginstitution til skole. Det er målet at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole, som Årsberetning side 17

18 sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte barn. Der skal tillige skabes rammer for, at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne under og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud til skole for alle børn. Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skole lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles planlægning af de lokale processer for overgange. De enkelte aftaler skal lægges på daginstitutionernes og skolernes hjemmesider. Det opleves, at de involverede har taget opgaven på sig. Dog kan resultaterne af arbejdet ikke måles endnu. Brugertilfredsundersøgelse på folkeskoleområdet Der arbejdes hele tiden på at skabe den bedst mulige skole for vore elever. For at kvalificere dette arbejde er der afholdt en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene, hvor der spørges ind til tilfredsheden med folkeskolerne. Sproglig opmærksomhed og faglig læsning Fagsekretariat Undervisning har sammen med skolerne ekstra fokus på læsning. Der er iværksat udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af en kommunal læsestrategi og projektet faglig læsning. Arbejdet med en kommunal læsestrategi er snart færdig. Den indeholder en strategi for læsning på overordnet niveau samt beskrivelse af forventninger til skolernes arbejde med området. Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen samt sætte fokus på deres motivation for at læse, ved: At fremme elevernes læseforståelse i fagene gennem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt At udvikle lærernes undervisningspraksis - i praksis At have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring At have fokus på samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse. Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget positive. De oplever, at de får konkrete redskaber til at gøre læseindsatsen bedre. Kilde: Fagsekretariatet Undervisning Antal besvarelser var Besvarelsen viser at forældrene generelt er tilfredshed med deres barns skole. Undersøgelsen vil blive brugt til at gå ind i en konstruktiv dialog med den enkelte skole omkring de punkter, hvor skolen gør det rigtig godt og der, hvor der er udfordringer. Ungdomsskolen Undervisning og aktiviteter i tal Der er i skoleåret indskrevet unge i Ungdomsskolen fordelt på 228 forskellige aktiviteter. Der var pr. 1. januar unge i målgruppen. Almenundervisningens mest søgte hold Natur og sundhed: elever Sociale områder: 819 elever Knallert: 283 elever Kunst: 243 elever 10 klasse indsats: 231 elever Prøveforberedende fag: 115 elever Årsberetning side 18

19 Der har herudover været tilmeldt 733 unge i ungdomsklubber og 396 i juniorklubber. 2-sprogsundervisningen havde 9 elever. Heltidsundervisningen inkl. eneundervisningen og de ikke uddannelsesparate havde 29 elever. SSP har haft kontakt med alle unge i 6., 7. og 8. klasse ca elever. Der har været afholdt 85 forældremøder, og SSP har derved været i kontakt med næsten alle forældre i pågældende klasser. Herudover har SSP undervist mange 9. og 10. klasser samt elever på Produktionsskolen. Generelt deltager Ungdomsskolen i de indsatsområder folkeskolerne arbejder med. Dertil kommer ungdomsskolens eget udviklingsarbejde. De store fokusområder i dagundervisningen Udvikling af heltidsundervisningen Gennem det seneste skoleår har fokus været rettet på dokumentation, elevplaner og handleplaner. Både i forhold til at finde en metode og et niveau, som er anvendeligt i dagligdagen og et system, som den unge selv kan se nytten af. Der har herudover været lagt en stor ressource i arbejdet med LP-modellen, uddannelse af læsevejleder samt særlig opmærksomhed på autismespektret sammen med AKT-problematikker. Samtidig med disse indsatsområder har der været arbejdet mere i retning af, at de to heltids-undervisninger samarbejder. Dels for bedre at udnytte hinandens ressourcer og ekspertiser, dels for at hjemtage best practice fra hinanden. Tiltag for de unge, som ikke kunne erklæres uddannelsesparate Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Trods dette var der sidste år 8 unge i kommunen, som af UUvejlederne måtte erklæres ikke uddannelsesparat. Det er fra sidste skoleår overgivet Ungdomsskolen at finde frem til det helt rigtige tilbud til hver enkelt i denne gruppe. I den forbindelse har Ungdomsskolen benyttet forskellige tilbud, som er allerede eksisterende efterskole, produktionsskole med ekstra undervisning i dansk og matematik, uddannelse med mentorhjælp mm. Implementering af LP-modellen Ungdomsskolen har siden skoleåret på linje med de øvrige skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdet med LPmodellen. Også klubberne og SSP deltog i udviklingsarbejdet. Medarbejderne i Ungdomsskolen giver udtryk for, at modellen har kvalificeret det daglige arbejde. LP-modellen vil fremover være den platform alle ansatte i Ungdomsskolens dagundervisning/klubber vil arbejde ud fra. Samarbejde med PPR Gennem de sidste par år er samarbejdet med PPR udviklet betydeligt. Den elevgruppe der modtages nu kræver et rigtig godt samarbejde med fagfolk fra PPR og også tit med den unges sagsbehandler. Dette samarbejde er forbedret væsentlig bl.a. gennem mere konsultativ tid sammen med PPR-konsulenten. Det har samtidig betydet, at der i langt færre tilfælde skrives indstillinger til PPV. HB-børn-samarbejde Tingagerskolen har i samarbejde med Ungdomsskolen, Tre Egeskolen, Nordagerskolen, Espeskole og Fagsekretariatet Undervisning oprettet et nyt tilbud til højt begavede børn. Her betaler Ungdomsskolen en lærerkraft. Det er Tingagerskolen, der er primus motor i projektet. De store fokusområder hos SSP Faglig udvikling af SSP SSP har i løbet af året deltaget i en række kurser og konferencer bl.a. for at udvikle arbejdet med Sociale overdrivelser, som er en forskningsunderbygget forebyggelsesmetode, der har været anvendt i nogle år. Denne satsning på uddannelse gør, at SSP pt. er med helt fremme i brugen af de nyeste metoder i forebyggelse i Danmark. Den nyeste statistik over kriminalitetsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune viser da også et markant fald fra 2006/2007 til. I gruppen af årige er antallet af kriminelle unge faldet med 82 pct., og i gruppen af årige er faldet på 45 pct. (Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, marts 2013). Årsberetning side 19

20 SSP-indsatser I 2011/12 har SSP arbejdet ud fra SSPlæsevejledningen. Nogle af de gennemgåede temaer på besøg i klasserne har været: Sikker chat, alkohol, forældreansvar, rusmidler, sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. GAVN Herudover deltager SSP i alle afhøringer af unge under 18, og har samtaler med de unge og deres forældre. Se i øvrigt SSP s statusrapport Ungdomsskolen har sammen med politiet deltaget i en tryghedsundersøgelse forestået af de kriminalpræventive råd. Resultaterne forligger ikke endnu. Der har været brugt en del medarbejderressourcer på projektet. De store fokusområder i eftermiddags-/aften undervisningen/aktiviteterne Juniorklubber Der er i kalenderåret oprettet 8 Juniorklubber i Ungdomsskoleregi. Klubberne er nu i sikker drift og på vej ind i fase 2: udvikling af diverse aktiviteter og udveksling af ressourcer. De store fokusområder i weekends og ferier Ferietilbud Ungdomsskolens ferietilbud spænder vidt. I påskeferien gik Actionturen til Tjekkiet. Der deltog 18 elever. Første uge af sommerferien afvikles SommerSportSjov på Idrætsefterskolen i Nr. Broby. Her deltog 146 elever. Vilde Vulkaner i Vordingborg for juniorbørn finder også sted i den første uge. 40 børn deltog. I sidste uge af sommerferien er der kanotur til Ry. 10 elever deltog. Efterårsferietilbuddet bestod af 2 aktiviteter: Oslotur med 42 elever og Drøngod Efterårsferie som var et dagtilbud på Ellestedbanen om trafiksikkerhed. 42 elever var med. Der er udviklet ferieaktiviteter som baserer sig på interessefællesskab og netværk. Disse kommer først i gang i 2014, og etableres i samarbejde med efterskolerne. Børnekultur festivals Der blev brugt mange ressourcer på de to børnekulturfestivals i Faaborg og Nr. Lyndelse. Især Faaborgarrangementet var godt besøgt. Udvikling af netværkspædagogik Ungdomsskolen har arbejdet med udviklingen af en ny pædagogik, der sammenkører det bedste fra undervisningen, klubformen med etablering af lokalt netværk og samarbejde. Tanken er, at etablere de unge i et lokalt interessenetværk i Faaborg, der rækker ud over skoletiden. Det forventes, at netværk og undervisning holder de unge ude af dårlige netværk og understøtter lysten til at tage en uddannelse. Projektet har 44 deltagere. Det er dog for tidligt, at drage nogle konklusioner. Ny knallertkørekort lovgivning Der kom ny lovgivning på knallertkørekortområdet, som betød flere timer til den enkelte elev samt omlægning af undervisning over flere dage. Der medfulgte ikke ekstrabevilling, hvilket betyder, at midlerne hentes ud af almendelen. Årsberetning side 20