Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau

Transkript

1 Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Rammebetingelser På de 13 folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der den 5. september 2011 indskrevet 4409 elever inkl. special - og heldagsklasser. Når der ses på indskrevne elever over en seksårig periode, er det samlede elevtal faldet fra 5032 i til 4409 i , og der har været et fald hvert år i denne periode. Faldet skyldes først og fremmest lavere børnetal, men friskolerne får også flere elever. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er i på 14,6 elever og antallet af elever pr. lærer ligger fra 11,0 til 15,8 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er steget fra 18,6 elever i til 20,3 i , som følge af skolestrukturændringer. Landsgennemsnittet er på 21,2 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 11,3 elever (Bøgebjergskolen) til 23,7 elever (Tingagerskolen). Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommunes klassekvotient over en femårig periode er faldet fra 19,3 i skoleåret til 18,6 i skoleåret og herefter steget til 20,3. Skolefritidsordning (SFO) Den procentvise andel af elever i SFO er i gennemsnit på 93,28 %. Med 98,68% har Tingagerskolen den største procentvise andel af elever, som går i SFO. Over en femårig periode er andelen af elever i SFO steget fra 88,7 % i 2006/2007 til 93,28 % i , trods en stigende forældrebetaling. Fravær På de enkelte folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,7 dage (Svanninge Skole) og 7,3 dage (Tingagerskolen) om året pr. elev, når alle elever medregnes. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 5,7 dage, hvilket er et fald fra 6,5 dage pr. elev i skoleåret Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 (Broskolen) og 1,8 (Faaborg Sundskolen) dage pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler er på 0,9 dage, hvilket er en lille stigning fra 0,8 dage i skoleåret De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,2 dage (Bøgebjergskolen) og 2,9 dage (Faaborg Sundskolen og Bøgebjergskolen) om året pr. elev i gennemsnit på den enkelte skole, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,4 dage, som er status quo fra skoleåret Værdierne skal tages med forbehold, da ganske få elever kan påvirke statistikken meget på skoler med få elever. Derfor er der også lavet en ny opgørelse fra skoleåret , hvor elever, som har over 25 fraværsdage, er trukket ud af statistikken, da det må formodes, at skolerne følger disse elever tæt. 1

2 Hvis der ses på fraværet, når elever med over 25 fraværsdage er fraregnet, ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,0 dage (Carl Nielsen Skolen) og 5,2 dage (Broskolen) om året pr. elev. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 4,3 dage pr. elev, hvilket er et fald fra 5,2 dage pr. elev i skoleåret Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær for de enkelte skoler mellem 0 (Broskolen) og 0,6 dage (Faaborg Sundskolen) pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler samlet er på 0,2 dage, som er et fald fra 0,4 dage i skoleåret De lovlige forsømmelser ligger imellem 2,4 dage (Brobyskolerne og Faaborg Sundskolen) og 1,2 dage (Bøgebjergskolen) om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 1,9 dage. Når fraværet i skoleåret og sammenlignes, er der en tendens til, at det falder. Undervisningscomputere Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,1 (Bøgebjergskolen) og 4,7 (Nordagerskolen) på skolerne i kommunen. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere over en længere periode, er der færre elever, som skal deles om en computer. Kommunegennemsnittet er på 2 elever pr. pc. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem kr. (Faaborg Sundskolen) og kr. (Bøgebjergskolen) for normal-undervisningen. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen er på kr. pr. elev. Det skal bemærkes, at udgifterne kun indeholder lærer- og lederløn. Der er en sammenhæng mellem optimal klassestørrelse (23 27 elever) og udgiften pr. elev. Jo mindre klassestørrelse, jo dyrere er en elev. Der er anvendt en ny opgørelsesmetode, så en sammenligning over en periode på 3 år er ikke mulig. Undervisningstimetal I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,5 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 37,7 % til 43,7 %. De sidste tre år er lærernes undervisningsandel gået fra 39,1 % i til 39,4 % i til 39,8 % i I Faaborg-Midtfyn Kommune er der et politisk ønske om, at skolerne kan give det vejledende timetal. Derfor har tildelingen af ressourcer til undervisningen varieret efter kommunens økonomi. De sidste år har skolerne fået tildelt minimumstimetallet, men fra skoleåret vendte kommunen igen tilbage til det vejledende timetal for indskolingseleverne og i skoleåret får eleverne i klasse også det vejledende timetal. Omfanget af gennemførte timer er på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune på 99,8 % Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Der er 75 elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcer til efteruddannelse Der anvendes mellem 0 timer (Brahetrolleborg Skole) og 32,6 timer (Tingagerskolen) på efteruddannelse. Tallene kan dog være noget højere, da lærerne i deres arbejdstidsaftale kan disponere over noget tid til kurser, som ikke fremgår i nogen statistik. 2

3 Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker fortsat, at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, og derfor er der igangsat et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, jf. kommunens udviklingsstrategi. I Faaborg-Midtfyn Kommunes efteruddannelsesstrategi er der særlig opmærksomhed på inklusion, herunder AKT. Skolerne kan søge kursusmidler hos Fagsekretariat Undervisning til dækning af udgifter inden for området. Der er et entydigt svar fra skolerne, som går på, at efteruddannelse inden for klasserumsledelse og inklusionsområdet fortsat er højt prioriteret. Desuden er kommunen på andet/tredje år i gang med at uddanne det pædagogiske personale i lp-modellen. Pædagogiske processer Der bliver brugt mange forskellige evalueringsformer på skolerne. Flere af skolerne har arbejdet bevidst med området. Skolerne arbejder for eksempel med test, logbøger, portefølje og evalueringsværktøjer fra lærebøgerne. En del af skolerne arbejder også systematisk med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Skole-hjem-samtaler, klasseforældremøder to gange om året, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler er stadig de mest almindelige måder, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. Skolerne har udviklet egne elevplaner, som er tilpasset skolens kultur. Nogle skoler har for eksempel lavet elevplaner, der er tilpasset det enkelte klassetrin, så kun relevante fag fremtræder. Resultater Prøver og test Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. En almindelig antagelse blandt forældre og andre interesserede er, at skoler med højt karakterniveau er de bedste skoler. Men et højt gennemsnitligt karakterniveau er ikke nødvendigvis udtryk for skolens kvalitet, men kan også være et resultat af elevernes sociale baggrund. Uddannelsesforskningen viser nemlig, at elevernes hjemmebaggrund er en meget vigtig faktor: Elever med veluddannede forældre klarer sig i gennemsnit betydeligt bedre i skolen end elever med ufaglærte forældre. Derfor er karakterniveauet på skoler med mange børn fra veluddannede hjem typisk højere end på skoler med mange børn fra uddannelsessvage miljøer. Det er dog ikke sikkert, at en skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk leverer den bedste undervisning. En nærmere undersøgelse har vist, at nogle skoler, med et højt gennemsnit, ikke udnytter elevernes forudsætninger så godt som andre skoler. Det betyder dog ikke, at der ikke er fokus på, hvordan afgangskaraktererne kan hæves, og de skoler i Faaborg-Midtfyn kommune som scorer lavt, er i gang med at tage initiativer, som kan hæve karaktererne. 3

4 Elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2012 for elever på 9. og 10. klassetrin viser, at der procentvis er flest elever, der er tilmeldt 10. klasse fra Tingagerskolen. 73 % af 9. årgang var tilmeldt, og færrest elever var tilmeldt fra Svanninge Skole, hvor 45 % var tilmeldt 10. klasse. 22 % af eleverne i 9. årgang på Toftegårdsskolen var tilmeldt en erhvervsuddannelse, hvilket er den højeste procentdel blandt folkeskolernes 9. klasser. Der er procentvis flest 9. klasseelever fra Svanninge Skole, som er tilmeldt en gymnasial uddannelse (37 %). Fra Tingagerskolens 10. klasse er 76 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 17 % er tilmeldt en gymnasial uddannelse. Fra Toftegårdskolens 10. klasse er 66 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 32 % er tilmeldt en gymnasial uddannelse. Klager Der er indkommet 2 klager i forhold til kommunen. Udvalgte kommunale indsatsområder LP-modellen Udviklingsprojekt, som skaber et fælles sprog Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LPmodellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle- og forståelsesmuligheder der kan være. Skolerne har i haft fokus på at anvende LP-modellen i praksis. Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. I LP-modellen bliver fokus for indsatsområder: - Arbejdet med skolens klima eller kultur - Refleksioner over egen rolle og praksis - Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser - Relationer mellem lærer-elev, elev-elev, lærer-lærer - Klasse- og læringsledelse - Differentieret undervisning, holddannelse - Elevernes sociale kompetencer - Motiverende og anerkendende praksis. 4

5 Øget digitalisering af folkeskolen Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, således at alle faglokaler og undervisningslokaler i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Det understøtter visionen om den digitale kommune til gavn for elever og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten i undervisningen for både fagligt stærke og svage elever. Ved digitaliseringen af klasseværelset inddrages IT- og medier i den daglige undervisning. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne Skolevæsenet har ligeledes arbejdet videre på, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig fagligt såvel som personligt. Der har været lagt særlig vægt på at ruste elever med svage forudsætninger for uddannelse, da det erfaringsmæssigt er disse elever, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne indsats foregår bl.a. ved LP-arbejdet, ved at skolerne og fagsekretariatet følger op på fravær og sikrer, at alle elever modtager undervisning, samt ved et tværgående samarbejde med PPR og BUR om de særligt udsatte børn. Skolevæsnets tætte samarbejde med vore to gymnasier er i 2011 blevet yderligere styrket. Vi har i dag således et unikt samarbejde med de to gymnasier på en lang række områder og fag: Science, naturfag, sprog og samfundsfag, hvorved vore elever får et langt tættere indblik i og interesse for gymnasiet og dets muligheder. Desuden er der etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne og gymnasierne, således at vi i dag oplever en langt højere grad af vidensdeling mellem de to skoleformer. Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke en erhvervsskole i beliggende i kommunen. Dette er der i 2011 imidlertid blevet rådet delvist bod på, idet der nu er påbegyndt et samarbejde mellem skolevæsnet og Svendborg Erhvervsskole, som er sammenlignelig med gymnasiesamarbejdet. Vore skoler får nu mulighed for at indgå i samarbejdsprojekter inden for hele erhvervsskolespektret, hvor bl.a. de mere praktiske fag, innovation og handel er på skemaet. Læsning Faaborg-Midtfyn kommune har ekstra fokus på læsning. Kommunen har iværksat udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af en kommunal læsestrategi og projektet faglig læsning. Formålet med udviklingsprojektet er: At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Delmål 1 Kommunal læsestrategi Udarbejdelse af en kommunal læsestrategi bestående af: - en overordnet strategi for læsning 5

6 - en skolestrategi for læsning En kommunal strategi for læsning skal danne rammen for en fælles plan for mål og indsatser på læseområdet, og desuden at pege på handlingsanbefalinger. Delmål 2 Projekt Faglig læsning Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen, og sætte fokus på deres motivation for at læse, ved: at fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt at udvikle lærernes undervisningspraksis i praksis at have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring og på samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse. Overgang fra daginstitution til skole I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2012 og 2013, er der fokus på overgang fra daginstitution til skole. Det er målet at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole, som sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte barn. Der skal tillige skabes rammer for at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne støtte under og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov, skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud til skole for alle børn. Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skole, lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles planlægning af de lokale processer for overgange. Handleguiden I skoleåret trådte en ny handleguide i kraft. Handleguiden beskriver, hvilke signaler børn kan sende som tegn på, at der kan være grund til faglig undren eller bekymring. Herudover er der opstillet retningslinjer for, hvordan den enkelte faggruppe agerer, faggruppernes ansvar i forbindelse med skærpet underretningspligt samt støttepunkter til, hvordan en underretning udformes og sagsbehandles. Det beskrives hvornår og hvordan det pædagogiske personale skal handle, når de møder børn og unge, som er i en situation, der kræver hjælp fra omgivelserne. 6

7 1.5 Samlet kvalitetsvurdering I Faaborg-Midtfyn Kommune er den gennemsnitlige klassestørrelse lavere end landsgennemsnittet. Antallet af elever pr. undervisningscomputer falder fortsat Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er iværksat at alle klasselokaler og faglokaler får interaktive tavler. Elever og lærere får således stadigt bedre muligheder for at anvende digitale medier som undervisningsog læringsredskaber. Der er meget få aflyste undervisningstimer. Elevfraværet er svagt faldende. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve varierer fra skole til skole, men der kan ikke drages konklusioner på den baggrund, da elevernes sociale arv har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit. Personalet er veluddannet, og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse, herunder LP-modellen. Desuden efteruddannes der personale inden for AKT- området. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes der målrettet med evaluering, elevplaner og skole-hjem-samarbejde. Der foregår mange spændende udviklingsprojekter, som har til formål at understøtte kvaliteten og fagligheden i undervisningen, f.eks. projektet faglig læsning, og den vedtagne skolestruktur har medført, at der er midler til at eleverne i indskolingen fra skoleåret og mellemtrinnet fra skoleåret har fået vejledende timetal. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på, såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed, er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: 1. Fortsat fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse. 2. Fortsat fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, hvor det ikke kan forklares med det generelt faldende børnetal. 3. Fokus på styrkelse af folkeskolernes faglige niveau målt ud fra karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test. 7

8 Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport 1. Fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse. Der er i perioden givet mulighed for, herunder finansiering, at de personer, som skolerne har ønsket efteruddannet inden for AKT området, har fået efteruddannelse. Der er desuden afholdt et fælles klasserumsledelseskursus for skolerne i Faaborg området. 2. Fokus på styrkelse af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. Fagsekretariat Undervisning er i konstruktiv dialog med de skoler, som ikke har præsteret tilfredsstillende ved folkeskolens afgangsprøver, om hvordan skolens niveau forbedres. 3. Fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, hvor det ikke kan forklares med det generelt faldende børnetal. Fagsekretariat Undervisning er i tæt dialog med de skoler, som er udfordret på området. De skoler, som er udfordret, har angrebet udfordringen på forskellig vis, dog er de fælles om, at de arbejder med at inddrage lokalområdet i arbejdet med at stoppe det faldende elevtal. 8