Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2015

Transkript

1 Ydelseskatalog for familie og forebyggelse

2 Indhold: Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag Konsulentbistand, familieplanlægning og andre forebyggende indsatser Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste /84 Aflastning/afløsning Ledsagerordning Børnefaglig undersøgelse Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Familiehuset dagbehandling Familiebehandling i døgnophold Aflastning Fritidsfamilier Ildsjæl Kontaktperson Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Rusmiddelbehandling i U-turn Anbringelse i en netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Anbringelse udenfor hjemmet på et godkendt socialpædagogisk opholdssted Anbringelse på ekstern døgninstitution Anbringelse på kost- eller efterskole Anbringelse i Hybel Anbringelse på Eget værelse a Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger (trangsbestemt) a Økonomisk støtte a Økonomisk støtte til efterskoleophold (trangsbestemt) Støtteperson til forældremyndighedens indehaver(e) i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet a Ungdomssanktionskoordinator Støttet samvær Overvåget samvær Efterværn (tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år) Hjælpemidler Forbrugsgoder Handicapbil Boligændringer...78 Adoption uden samtykke jf. Adoptionsloven

3 Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet for børn og unge i Horsens Kommune, er der udfærdiget et ydelseskatalog. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 18 år samt disses familier. Når visse betingelser er opfyldt kan hjælpen strække sig frem, til den unge bliver 23 år. Familie og Forebyggelses formål og vision Familie og Forebyggelse arbejder ud fra Servicelovens bestemmelser. I formålsparagraffen står det anført: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Familie og Forebyggelse har i forlængelse af Servicelovens formål derfor formuleret en vision for alle udsatte børn og unge. Vision: At udsatte børn og unge på lige fod med andre unge kan mestre eget liv, hvilket ses ved, at de som voksne enten er i uddannelse eller beskæftigelse. Familie og Forebyggelses bevæggrunde for netop denne vision er, at gruppen af udsatte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Til eksempel er det færre end 1 ud af 4, tidligere anbragte, der har en erhvervsgivende uddannelse og kun lidt over halvdelen af unge over 21 år er i beskæftigelse. (Rockwool Fondens forskningsenhed 2010) Uddannelse og beskæftigelse er væsentlig for den enkeltes livskvalitet, da det er kilde til identitet, tilhørsforhold og mulighed for livslang læring, og det at blive værdsat i det sociale fællesskab fører til følelsen af værdi. Familie og Forebyggelse har et stort kendskab til udsatte børn og unge, og hvilken støtte der kan iværksættes og mål der kan opstilles, så de tilegner sig færdigheder der gør, at de som voksne, enten er i uddannelse eller beskæftigelse. Familie og Forebyggelse finder det derfor væsentligt i forhold til indsatsen overfor udsatte børn og unge, at have et uddannelses og beskæftigelsesfokus, da det bidrager til højere livskvalitet. Det ses som en stor værdi, at forældre er i beskæftigelse eller i uddannelse, da beskæftigelse og uddannelse anses som en beskyttelsesfaktor i forhold til børns trivsel og udvikling. En forældre der er i uddannelse og/eller beskæftigelse er en god rollemodel for barnet eller den unge. Tilknytning til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet giver mere selvværd, selvtillid og et større netværk. I de efterfølgende ydelser, er der lagt vægt på, at der skal arbejdes med forældres beskæftigelse og uddannelse, eller de skal understøttes i deres muligheder for samme. Familieafdelingen skal samarbejde med Jobcentret i de sammenhænge, hvor det er relevant. Familie og Forebyggelse 4 principper I dette katalog omsættes desuden 4 principper: Horsens kommune tager altid udgangspunkt i barnets/den unges netværk, når der er behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Såfremt der ikke ses nogen mulighed for en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed og 3

4 kontinuitet i lokale tilbud i eget regi. Derved sikres muligheden for at anbragte børn og unge kan bibeholde tilknytningen til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Horsens kommune arbejder ud fra et princip om mindste indgriben, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Horsens, fordi der på anbringelsestidspunktet ikke findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Horsens og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Der tages udgangspunkt i LEON-princippet Lavest Effektive Omkostnings Niveau, hvilket indebærer at en balance mellem faglige og økonomiske hensyn skal anskueliggøres. Det betyder, at der ved anbringelse skal være fokus på, at denne foranstaltning er en effektiv måde, hvorpå barnets/den unges vanskeligheder håndteres. Der skal være en begrundet formodning om, at målet med anbringelsen rent faktisk kan nås. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der findes alternative løsninger i form af forebyggende foranstaltninger og en håndtering inden for normalsystemets rammer. Anbringelsen sætter dermed fokus på, at denne foranstaltning er til for at afhjælpe vanskelighederne hos barnet og den unge og ikke fordi hensynet til omgivelserne taler for det. Området er styrbart, og styrbarheden håndteres ved at der er synlige serviceniveauer, som medvirker til at borgerne har kendskab til, hvorledes støtten gives indenfor anbringelsesområdet i Horsens Kommune. Familie og Forebyggelse har den overordnede ledelse for, at de 4 principper overholdes. Som udgangspunkt iværksættes den foranstaltning, der kan imødekomme det fulde behov for støtte, hvorfor dobbeltforanstaltning, som hovedregel ikke etableres. I kataloget beskrives alle dag og døgnforanstaltninger med udgangspunkt i det lovgivningsmæssige grundlag. Der beskrives det overordnede formål med tilbuddet samt det faglige indhold og omfanget heraf. Derudover beskrives kompetencefordelingen og visitationsprocedurerne, ligesom der beskrives forventninger til de forskellige funktioner i BUM-modellen. Alle ydelser beskrevet i kataloget er som hovedregel ydelser, man skal visiteres til. De tilbud, der løses direkte via Myndighedsafdelingen, er ikke beskrevet i kataloget. Herunder findes eksempelvis den familieorienteret rådgivningsforpligtelse jf. 11, familievejlederordning jf samt vejledning til kvinder på Krisecentre jf På nuværende tidspunkt løses råd og vejledning til flygtningefamilier også af Myndighedsafdelingen, på trods af at denne bevilges efter Det forventes, at denne integrationsopgave på sigt bliver isoleret fra Modtagelsen, da der grundet ændring i Integrationsloven i 2013 er sket en stigning af disse opgaver. Forebyggelsesstrategi I Horsens kommune er der vedtaget en samlet forebyggelsesstrategi, der involverer alle afdelinger i Familie og Forebyggelse. Forebyggelsesstrategien indeholder en række indsatsområder, hvortil der er knyttet en række målparametre, der er de vedtagende kriterier for succesopfyldelse. Der er følgende hovedspor i forebyggelsesstrategien: Forebyggelse og Tidlig Indsats i forhold til udsatte børn og unge. o Skole og dagtilbud styrkes med skoledistriktsrådgivere o Indførelse af Horsensmodel" i Børnerådgivningen 0-11 år, efter svensk forbillede Styrkelse af myndighedsarbejdet Kvalificering af de forebyggende foranstaltninger - øget anvendelse af evidensbaserede metoder Fokus på overgangen til voksenlivet 4 Innovationsstrategi.

5 Indsatstrappen 0 18 år Indsatser overfor udsatte børn og unge i Horsens Kommune starter ved de forebyggende foranstaltninger og bevæger sig derfra til det mere indgribende og specialierede foranstaltninger, som de færreste har behov for. Dette kan illustreres således: Man kan vise forskellige indsatstyper på en indsatstrappe, som starter ved forebyggelse og slutter ved institutionsanbringelser. Kort sagt markerer trappen en fremgangsmåde i valget af indsatser, i det det skal afspejle at man vidt muligt, skal benytte første trin, og hvis det ikke er muligt, så overveje næste trin og så videre. Indsatstrappen er et udtryk for en holdning til, at Familie og Forebyggelse skal sætte ind med mindst mulig indgribende indsats, altså være på det lavest mulige trin. Dette ud fra den forståelse i Familie og Forebyggelse at: forebyggelse er bedre end anbringelse foranstaltninger skal iværksættes så tæt på barnet/den unge som muligt støtten skal iværksættes med udgangspunkt i familiens ressourcer og det nære miljø barnet/den unge og deres familier skal sikres indflydelse ved tilrettelæggelse af tilbuddet om støtte Der skal til stadighed udvikles nye tilbud lokalt, som gør det muligt at vælge den mindst indgribende foranstaltning i relation til barnets, den unges eller familiens vanskeligheder. Valget skal altid træffes under hensyntagen til, hvad der ud fra en helhedsbetragtning tjener barnet eller den unge bedst, og hvor der skabes de bedste betingelser for udvikling og mestring af livsvilkår. 5

6 Forebyggelse og tidlig indsats For at øge fokus på den tidlige indsats overfor børn og unge og for at styrke myndighedsarbejdet omlægges indsatser fra foranstaltningsdelen til tidlig rådgivning og styrket tværfagligt samarbejde med skoler og dagtilbud. Der sker herved en styrkelse af rådgivningsfunktionen i modtagelsen (skoledistriktsrådgivere) samt i børnerådgivningen ("svenskermodel"). Formålet med at styrke rådgivningen er, at det forventes, at en tidligere og mere omfattende rådgivning kan hindre, at barnets og familiens problemer bliver så omfattende, at det bliver nødvendigt at sætte egentlige foranstaltninger i værk. Erfaringer fra Sverige (den såkaldte 'Svenskermodel') peger på, at en tidlig rådgivningsbaseret indsats kan gøre de udsatte familier mere velfungerende, og at børnene derved får en bedre trivsel og dermed en bedre skolegang og opvækst i det hele taget. I Sundhedsplejen omlægges arbejdet inspireret af de positive erfaringer, der har været med gruppebaserede indsatser i Sverige og også inspireret af, hvordan Holstebro Kommune har arbejdet med de svenske erfaringer. Horsens modellen er ikke en metode, det er en struktur, dvs. en ramme der lægges for på tværs af fag, sektorer og offentlige og private aktører at facilitere en proces, hvor der dels opbygges stærke netværk blandt forældre og gives det faglige input, der kan ruste forældre til at påtage sig forældreansvar. De netværk der skabes, skal medvirke til, at forældrene kan tage hånd om sig selv og hinanden, når de professionelle er ude af billedet, og de skal styrke inklusion, når barnet kommer i daginstitution og siden i skole. Inklusion er medvirkende til at mindske social ulighed i sundhed. Styrkelse af myndighedsarbejdet En afledt effekt af øget fokus på den tidlige rådgivning er, at kvaliteten i myndighedsarbejdet forbedres. I dag har hver rådgiver gennemsnitligt ansvaret for børnesager. Erfaringerne fra Sverige er, at sager pr. medarbejder giver en højere kvalitet i sagsbehandlingen og rådgivningen. Rådgivningen oplever i disse år et stigende pres på grund af en stor stigning i antallet af modtagne underretninger. Baggrunden for denne stigning skal sandsynligvis findes i det forhold, at der er meget stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på, om børn og unge bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Der 6

7 har været en række sager fremstillet i dagspressen, som har sat fokus på, at der ikke er blevet handlet korrekt på underretninger. Der er ligeledes stort fokus på, at alle sagsbehandlingsskridt i børnesagerne overholdes. Ankestyrelsen udarbejder løbende undersøgelser, som viser, at kommunerne har vanskeligt ved at overholde de lovpligtige sagsbehandlingsskridt. I Horsens Kommune udføres løbende et ledelsestilsyn for at kvalitetssikre sagsbehandlingen. Ledelsestilsynet viser, at der på trods af løbende opmærksomhed på lovmedholdelig sagsbehandling er udfordringer i forhold til dette. Kvalificering af de forebyggende foranstaltninger øget brug af evidensbaserede metoder. I Danmark er der en lang tradition for at arbejde forebyggende overfor udsatte familier og deres børn. Dette gælder også i Horsens Kommune. Mange af de forebyggende foranstaltninger har erfaringsmæssigt vist sig at have rigtig god effekt overfor familier og børn. Helt generelt kan det på den anden side konstateres, at nogle familier og børn ikke har tilstrækkelig gavn af de foranstaltninger, de bliver tilbud. Som en del af forebyggelsesstrategien tages derfor 2 initiativer: 1. Ibrugtagning af flere evidensbaserede programmer ud over de programmer, der allerede er i brug. Konkret implementeres Parent Management Training Oregon (PMTO). Metoden er målrettet forældre med børn i alderen ca. 4 ca. 12 år, der har udadrettet problemadfærd. Metoden er en af de metoder Socialstyrelsen understøtter og vil hos os supplere DUÅ (De Utrolige År), som er en gruppebaseret metode. MST (Multisystemisk Terapi) implementeres. MST er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 år, der er i alvorlige adfærdsproblemer. MST inddrager både den unges forældre og øvrige netværk. Forældrene hjælpes til at finde forældrerollen igen og herefter fastholde den. Forældrene har derfor en central rolle i behandlingen, som foregår i den unges eget hjem. MST forløb forventes at blive købt af ekstern leverandør. MST-forløb kan enten anvendes som en erstatning for eller et supplement til en anbringelse. 2. Beskrive de metoder vi allerede anvender og som kan siges at være erfaringsbaserede. Metoderne beskrives med hensyn til indsats, varighed og forventet udbytte. Der knyttes resultatdokumentation på alle forløb. Dette for at kunne kvalitetssikre indsatsen og om nødvendigt justere den i forhold til opnåelse af de opstillede mål. Øget fokus på overgangen fra ung til voksen Der etableres et formaliseret samarbejde mellem Ungecenteret og kommunens nye ungeenhed med henblik på at sikre, at alle de unge, som er visiteret til Ungecenteret, får udarbejdet en uddannelsesplan. Unge, som har været indskrevet i Ungecenteret, får i forbindelse med udslusning tilbudt gruppeforløb, hvor der er fokus på økonomi, uddannelse, job og bolig som en del af overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Arbejdet i 17-års udvalg fortsætter. Her behandles alle sager, som ikke umiddelbart kan afsluttes. Generelt vil ungeindsatsen have fokus på uddannelse, job og et aktivt liv. Øvrige indsatser Netværksarbejde og herunder familierådslagning udbredes systematisk på handicapområdet. Familier og øvrigt netværk har en vigtig rolle i det handicappede barns liv også i de situationer, hvor aflastning eller anbringelse kommer på tale som kommunal indsats. Der vil blive arbejdet systematisk med afklaring af roller og snitflader mellem familie, netværk og kommunal indsats med henblik på at fastholde barnets relationer til familie og netværk i størst muligt omfang. Horsens Kommune har indledt et samarbejde med KORA og en række andre kommuner om udvikling og afprøvning af ny teknologi til teledialog med anbragte børn. Formålet er at styrke dialogen mellem barn og rådgiver for at understøtte kvaliteten i indsatsen. 7

8 To andre udviklingsprojekter ligger i forlængelse af budgetaftalen for 2013, hvor det hedder, at der ønskes et bud på en kvalitetsudvikling i tilbuddet for de børn, der i dag anbringes i plejefamilie. Som en del af forebyggelsesstrategien sættes et udviklingsarbejde i gang i forhold til styrkelse af familieplejere, som har teenagere i pleje. Udviklingsprojektet har to formål. Et formål er at afdække, hvorledes der kan skabes mulighed for at nyanbringe teenagere i plejefamilier frem for på institution. Et andet formål er at afdække, hvilke støtteforanstaltninger der skal til for at hindre sammenbrud i plejefamilieanbringelsen og sikre kvalitet i tilbuddet. Endelig igangsættes udvikling af nyt familieplejebaseret aflastningstilbud til børn og unge med handicap. Tilbud i familiepleje efterspørges, men det er vanskeligt at få løst opgaven. Udviklingsopgaven vil bl.a. bestå i via dialog med potentielle aflastningsfamilier at afdække, hvilken støtte der vil være behov for i forbindelse med løsning af opgaven. Anbringelser I Horsens Kommune vægtes anbringelse i plejefamilie højt. I disse rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base med de samme primære voksne. Dette tillægges en stor betydning for børnene og de unges udviklingsmuligheder. Det er kendetegnende for en del af de børn og unge som anbringes, at de har været udsat for mange skift i relationer dette vil vi, som kommune, gerne medvirke til at mindske. Vi ser plejefamilier som en god løsning, når barnet kan rummes der. Inden der træffes beslutning om en anbringelse skal familie og netværk kortlægges for at bringe nye ressourcer i spil. I Horsens kommune bruges netværksmøde og familierådslagning som metoder til kortlægning og for at skabe et stillads til at understøtte et positivt anbringelsesforløb. Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal overvejelse omkring anbringelsessted ske i følgende rækkefølge: Netværksanbringelse Plejefamilieanbringelse Hybelanbringelse (16 17 årige) Lokale døgninstitutionstilbud herunder Borgmesterbakken og Ternevej Socialpædagogisk opholdssted som udgangspunkt med fastboende leder. Dette gør sig især gældende for yngre børn Døgninstitutionsanbringelse. Der vil som regel være tale om to typer af institutionsanbringelser: o o Akutte anbringelser oftest af kortere varighed indtil forholdene i hjemmet er stabiliseret eller indtil der finder en varig anbringelse sted i plejefamilie eller på socialpædagogisk opholdssted. Specialinstitutioner, som er gearet til børn og unge med komplekse problemstillinger eller indgribende funktionsnedsættelser. Der vil løbende være opmærksomhed på, at principperne er styrende for den måde der arbejdes med anbringelser på. Det betyder at: anbringelsen kan ophøre og der sker hjemgivelse: når formålet i handleplanen er opfyldt når målet ikke kan nås gennem anbringelse Den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige anbringelsesformer kan anvendes, når det er til barnets eller den unges bedste. Eksempelvis vil der undertiden være forløb hvor barnet kan rummes i netværket i en periode af barnets liv men senere har behov for en anden anbringelsesform idet netværket kan have vanskeligheder med at håndtere de mål der er med anbringelsen. Ophold på en efterskole kan finde sted samtidigt med, at barnet er anbragt i en plejefamilie. 8

9 Når den unge er i stand til at profitere af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet efter at have været anbragt på eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution uden for kommunen - genskabes den unges tilknytning til det lokale miljø. 9

10 11.3 Konsulentbistand, familieplanlægning og andre forebyggende indsatser Lovgrundlag Lov om social service 11 stk. 3 nr. 1-4 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Op til kr om året familierådgiveren Over kr om året afdelingslederen Nej Der skal i alle tilfælde foretages en trangsberegning jf. 52a stk. 1 nr. 1 En indsats efter 11 forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for barnet eller den unges særlige behov for støtte. Ydelsen kan dermed tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge. Der kan være tale om f.eks. samlivsproblemer, hvor barnet er i klemme, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer, kriminalitet m.m. Målgruppen kan opdeles i to: Målgruppe 1: Børn, unge og familier med problemer, som ikke er så store, at der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger efter lovens kapitel 11, og som kan håndteres med få samtaler. Målgruppe 2: Familier med børn/unge med varig og/eller indgribende funktionsnedsættelse med behov for rådgivning og behandling, der ikke dækkes efter anden lovgivning. Formål Formålet er, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling, samt at støtte familien til at ændre på de vanskeligheder, som ligger til grund for henvisningen. Ved målgruppe 1 er formålet endvidere at afhjælpe problemer af forbigående karakter. Det kan for eksempel være problemer opstået i forbindelse med en ulykke. Det kan også være at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for mere indgribende foranstaltninger. Tilbuddet er kortvarigt og afgrænset. Ved målgruppe 2 er formålet endvidere at yde behandling eksempelvis i form af fysio- eller ergoterapeutisk behandling. Det kan dreje sig om genoptræning til børn og unge, hvis genoptræning ikke kan gives efter anden lovgivning Fagligt indhold Specialiseret rådgivning, undersøgelse og behandling ud fra en afgrænset problemstilling. Kortere rådgivningsforløb eller psykologsamtaler målrettet både forældre og børn. Det faglige indhold kan finde sted i form af et særligt tilrettelagt forløb. Eksempelvis: Individuelle samtaler ved. f. eks. psykolog Inddragelse af særlig ekspertviden f.eks. fra videnscentre Konkret tilrettelagt vejledning og rådgivning Familierådslagning Særligt for målgruppe 2: Rådgivningsforløbet er målrettet både forældre, børn og søskende med henblik på at håndtere/rumme en handicapproblematik hos forældre, barnet 10

11 11.3 Konsulentbistand, familieplanlægning og andre forebyggende indsatser eller søskende. Behandling: Fysio- eller ergoterapeutbehandlinger. Der kan blandt andet ydes genoptræning til børn og unge. Behandlingerne leveres af TEFL (Tværgående Enhed For Læring) i Horsens Kommune. Tilbuddets omfang Kortvarige forløb som beror på en individuel, konkret vurdering. Behovet for hjælp rækker ud over den almindelige familieorienterede rådgivning, men retter sig ikke i udgangspunktet mod problemer, der er så store, at der er behov for særlige foranstaltninger. I forhold til målgruppe 2 behandles der indtil formålet er opfyldt. Forventninger til leverandør Leverandør: Eksterne og interne leverandører kan benyttes. Horsens Kommune anvender primært interne leverandører og benytter sig i forhold til målgruppe 1 af Familiebehandlingen, der forventes at give en kortfattet tilbagemelding om målene er nået samt om ophør af forløb. I forhold til målgruppe 2 benyttes Familiebehandlingen samt eksterne leverandører i form af fysioterapeut og ergoterapeut fra TEFL (Tværgående Enhed For Læring). Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiver og Specialrådgiver. Familierådgiveren skal på baggrund af forældrenes egen problembeskrivelse formulere opgaven præcist. Familierådgiveren kan, hvis det vurderes relevant, deltage i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. Ved ophør af forløbet vurderer familierådgiveren om der er grundlag for at iværksætte en 50 undersøgelse. I forhold til målgruppe 2 skal familierådgiver på baggrund af forældrene eller sygehusets henvendelse formulere opgaven præcist og få den bragt til visitationsudvalget. Efter visitation beskrives opgaven præcist og fremsendes til leverandøren pr. mail, eller der sendes erindring via SBSys, hvis leverandøren benytter systemet. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, rådgiveren og leverandøren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Horsens Kommune anvender primært egne leverandører. Ved henvisning til familiebehandling henviser familierådgiver ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til Fællesprofil - Familiebehandling. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. I forhold til målgruppe 2 fremlægges sagen for Visitationsudvalget mhp. behandling og træning. Økonomi Ved køb af ydelse fra ekstern leverandør aftales den økonomiske ramme før aftale indgås. 11

12 41 Merudgifter Lovgrundlag Servicelovens 41 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Formål Fagligt/økonomisk indhold Specialrådgiveren op til kr./årligt, herefter afdelingsleder Nej Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Forældre med handicappede børn kan få dækket de merudgifter, som man har ved at forsørge et barn med handicap i hjemmet. Formålet er, at det ikke skal være en ekstra økonomisk byrde at have et handicappet barn. Derfor er det muligt at få dækket nogle af disse ekstraudgifter - såkaldte merudgifter. Denne hjælp er ikke afhængig af indkomst, og den er ikke skattepligtig. Forældrene skal dokumentere/sandsynliggøre, at merudgifterne til forsørgelsen overstiger en minimumsgrænse. Minimumsgrænsen reguleres hvert år; kr. for Hvis beløbet overstiger minimumsbeløbet, vil hele beløbet blive dækket - ikke kun det beløb, som overstiger minimumsbeløbet. Merudgiftsydelsen skal udgøre mindst 1/8 af et standardbeløb som for 2015 er kr. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Betingelserne for at få økonomisk hjælp er: at merudgifterne er nødvendige, og de er dokumenterede eller sandsynliggjorte at barnet forsørges i hjemmet (bor hos forældrene) at barnet er under 18 år at barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Bevillingens omfang Der findes ikke en nøjagtig liste over hvilke merudgifter forældre kan få dækket, da der skal tages individuelle hensyn. I lovgivningen er der givet en række eksempler, men der er flere muligheder end disse. Eksempler på udgifter, hvor der erfaringsmæssigt ofte kan ydes hjælp: medicinudgifter særlig diæt kost relevante kurser kørsel til behandling under 50 km. SFO ud over 3. klasse aflastning i eget hjem (se 44/84) 12

13 42 Tabt arbejdsfortjeneste Lovgrundlag Servicelovens 42 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Formål Specialrådgiveren Nej Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Formålet med at kunne søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er at tilgodese de børn, hvor det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer det i hjemmet. Her tænkes f.eks. på situationer, hvor det er lægeligt dokumenteret, at barnet ikke kan tåle at være i dagtilbud på fuld tid, og hvor det er bedst for barnet at mor eller far kommer tidligt hjem for at passe det. Fagligt/økonomisk indhold Den pågældende forælder skal have et indtægtstab ved at passe barnet og være i stand til at dokumentere dette. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende. Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Der kan også ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, ligesom forældrene kan dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på kr./mdr. (2015). Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der skal derudover tages stilling til ferie, pension, ATP-bidrag samt eventuelle sparede udgifter. Betingelserne for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er: Forsørger har helt eller delvist indtægtstab At barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse, at barnet passes i hjemmet, og det er det mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer det i hjemmet Hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til det handicappede barn. Der kan også ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til relevante kurser. Bevillingens omfang Ved en afgørelse om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, skal der foretages en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for den enkelte og familiens tilværelse samt sikre forældrene så høj tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt. Det vil altid være på baggrund af en individuel vurdering og beregning, at bevillingens omfang udregnes. 13

14 44/84 Aflastning/afløsning Lovgrundlag Servicelovens 84, stk. 1 jf. 44 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Specialrådgiveren op til 7 t./uge, herefter afdelingslederen Nej, men bevillingsskema Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Formålet med aflastningen/hjemmepasningen er at aflaste forældrene for den belastning psykisk som fysisk det kan være at passe et plejekrævende barn eller ung i hjemmet, således at den samlede familie kan fungere så normalt som muligt med de ekstraordinære belastninger, der følger af et familiemedlems handicap. Det skal vurderes om behovet for aflastning skyldes hensynet til den øvrige familie eller om aflastningen skyldes barnets særlige behov for støtte. Hvis behovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie, skal aflastning tilbydes efter 84 jf. 44. Aflastning gives uden for hjemmet, mens afløsning gives i hjemmet. Fx aflastning i plejefamilie/ternevej af hensyn til at forældrene kan bruge tid på familiens øvrige børn eller afløsning i hjemmet af hensyn til at forældrene sammen med familiens øvrige børn fx kan gå i biografen. Afløsning kan fx også omfatte overvågning af barnet, bl.a. om natten således at den øvrige familie kan sove. Tilbuddets omfang Afhænger af behovet for aflastning/afløsning. Ved vurderingen af aflastnings/afløsningsbehovets omfang tages udgangspunkt i: Barnets handicap (den nedsatte fysisk eller psykisk funktionsevne) Familiens behov I familier, hvor der er flere børn med handicap, skal der udfærdiges en bevilling til hvert barn. Forventninger til leverandører Leverandøren: Koordinator Ulla Ertmann Leverandøren skal sikre, at den bevilligede støtte lever op til det definerede formål med bevillingen. Det er leverandøren, der forestår den medfølgende administration af ordningen: Ansættelse Lønindberetning Afskedigelse og ophør af den enkeltes ansættelsesforhold Kontrol af forbrug af indberettede timer og vederlag i forhold til bevilling Overholdelse af arbejdstidsregler Lovpligtig forsikring 14

15 44/84 Aflastning/afløsning Forventninger til bestiller Bestiller: Specialrådgiveren Vurderingen af behovet for denne form for aflastning/afløsning foretages af specialrådgiveren i samarbejde med forældrene efter en konkret vurdering af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, forældrenes ressourcer og forpligtelser. Bevillingen følges op af specialrådgiveren minimum en gang om året. Hvis der sker ændringer i bevillingen skal leverandøren have besked. Stopdato anvendes i de tilfælde, hvor grundlaget for bevillingen på forhånd er vurderet til en afgrænset periode eller grundlaget for bevillingen ophører. Samarbejdsrelationer Den ansatte og forældrene skal samarbejde omkring den praktiske planlægning af aflastningen. Der må ikke være økonomisk mellemværende mellem den ansatte og barnets forældre udover i særlige tilfælde, fx hvis den ansatte kører med barnet i egen bil, så skal den ansatte have benzinpenge af forældrene. Leverandør og forældrene informerer hinanden om relevante forhold hos barnet som har betydning i hverdagen eller i forbindelse med aflastningen. Leverandør skal deltage i samarbejdsmøder, hvor specialrådgiveren vurderer det relevant. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Specialrådgiver henviser ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til koordinatoren. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. Aflønningen svarer til løntrin for uuddannede på området. 15

16 45 Ledsagerordning Lovgrundlag Servicelovens 45 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Specialrådgiveren op til 15 t./mdr., herefter afdelingslederen Nej Børn og unge mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Omfatter ikke børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Omfatter ikke børn og unge i døgnophold efter 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7. Formål Fagligt indhold Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Formålet med ledsagerordningen er at medvirke til selvstændiggørelse og integration i samfundet. Formålet er at den unge kan komme hjemmefra, gøre indkøb, og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. De unge kan ligeledes have et behov for, at det ikke er forældrene der ledsager dem. Der kan også være tale om ledsagelse til og fra undersøgelser og behandling. Ordningen tilbydes 15 timer pr. måned, hvis barnet eller den unge tilhører personkredsen. Afgørelsen er uafhængig af hvad ledsagelsen ønskes brugt til. Ordningens formål må dog ikke være at fungere som kontakt- og støtteperson eller besøgsven. Tilbuddet er 15 timer pr. måned. Barnet eller den unge kan efter aftale med kommunen opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Ordningen tilbydes som en naturalydelse af kommunen. Barnet eller den unge har selv ret til at udpege en person som kommunen skal godkende og ansætte. Ledsageren må normalt ikke være en med meget nær tilknytning til barnet eller den unge. Hvis ledsageren udpeges af barnet/den unge skal kommunen give ledsageren en instruktion i opgaven. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Der skal indhentes børneattest på ledsageren. Administrationen varetager denne opgave, hvorfor de skal kontaktes, når ledsageren er fundet. Aflønningen svarer til løntrin for uuddannede på området. Forbrug af ledsagetimer svarer til den tid, der medgår til den enkelte ledsageopgave. Ledsagerens befordringstid mellem de enkelte opgaver medregnes ikke. Dog medregnes rejsetid udover lokalområdet og nødvendig ventetid/overnatning som ledsagetimer. Kommunen afholder ledsagerens udgifter til befordring mellem de enkelte ledsageopgaver i lokalområdet. Barnet/den unge afholder udgifter i forbindelse med aktiviteter, befordring mv. Barnet/den unge kan søge om tilskud til befordring og andre aktiviteter. Der kan ydes op til 825 kr. årligt (2014 priser). Beløbet udbetales én gang årligt. Kommunen kan efter en konkret vurdering afholde udgiften til ledsagerens lokalbefordring og hvis ledsagerens tilstedeværelse er nødvendig under aktiviteter kan kommunen ligeledes afholde ledsagerens udgifter hertil. 16

17 50 Børnefaglig undersøgelse Lovgrundlag Servicelovens 50 Kompetencefordeling Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Familierådgiver Børn eller unge hvor det antages at de trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med at iværksætte en børnefaglig undersøgelse er at afdække barnets/den unges forhold for herefter at kunne tage stilling til, om der skal iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter Serviceloven. En børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Når der træffes en afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, skal denne afgørelse begrundes, og det er muligt for forældremyndighedsindehaver og den unge over 15 år at påklage afgørelsen. I alle sager, hvor forældre har været tilknyttet Jobcentret i mere end 3 måneder, skal der, med samtykke fra forældre, koordineres i forhold til jobog handleplaner for forbedring af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Familieafdelingen har initiativforpligtelsen. I en børnefaglig undersøgelse skal der afdækkes ressourcer og problemer hos barnet/den unge, familien og netværket. Man skal anlægge en helhedsbetragtning, der, med mindre et af forholdene ikke er relevante, omfatter barnets/den unges: Udvikling og adfærd Familieforhold, herunder familiens og netværkets sammensætning, sociale og økonomiske forhold og forældrenes omsorgsevne. Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold Hvis et af ovenstående forhold ikke er relevant at beskrive, skal der gives en kort begrundelse, hvorfor dette ikke vurderes relevant. I forbindelse med udfærdigelse af undersøgelsen, skal der inddrages fagfolk som allerede har viden om barnet/den unges forhold. Dette kan foregå både via mundtlige og skriftlige overleveringer. Det er væsentligt, at barnets/den unges egen mening kommer til udtryk gennem en samtale. Samtalen skal være så skånsom som muligt overfor barnet/den unge, ligesom der skal tages stilling til, om barnets alder og modenhed muliggør en sådan samtale. For unge der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen desuden afdække de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til denne aldersgruppe. Herunder skal der være et særligt fokus på den unges forhold til sit nærmiljø samt betydningen af dette. 17

18 50 Børnefaglig undersøgelse Undersøgelsens omfang En børnefaglig undersøgelse skal afdækkes barnets/den unges forhold, men skal ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Undersøgelsen skal afsluttes senest fire måneder efter, at afgørelsen om iværksættelse af undersøgelse er truffet. I forbindelse med undersøgelsen, skal der vurderes, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. I så fald kan undersøgelsen gennemføres som én samlet undersøgelse, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. 18

19 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 2 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Gruppen Ja Familier, som af hensyn til barnets eller den unges særlige behov har brug for en støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter. Indsatsen kan være af kompenserende karakter. Familier i målgruppen har typisk problemer med at opretholde struktur og rytme i dagligdagen, kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre, i et omfang der truer børnenes trivsel og udvikling. Formål Fagligt indhold Formålet med tilbuddet er, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. I det faglige indhold vil der konkret være en flydende grænse mellem praktisk/pædagogisk/anden støtte i hjemmet iht og familiebehandling iht Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold i foranstaltningen blandt andet være: Støtte til at få struktureret hverdagen Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet. Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børenes behov. Støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole el. daginstitution. Støtte barnet/den unge i deres udvikling. Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes af Familiebehandlingen med udgangspunkt i handleplanens mål. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller familiebehandling ikke længere er formålstjenligt. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der udarbejdes som hovedregel en skriftlig aftale mellem familien og familiebehandlingen ud fra handleplanen og forsamtalerne. Evalueringer kan udformes på forskellige måder, oftest i interviewform eller med udgangspunkt i statusbeskrivelser og måleredskaberne i handleplanen. Familiebehandlingen har ansvar for, at der ved alle evalueringer ved ophør af foranstaltning foreligger et grundlag for at indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med det øvrige relevante netværk med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats, når det skønnes relevant. Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen, er 19

20 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet det familiebehandlingens ansvar at inddrage henvisende familierådgiver, så handleplanen kan drøftes med familien og evt. justeres. Familiebehandlingen kan indstille til ophør. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Den henvisende familierådgiver laver en handleplan. Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde. Foranstaltningen ophører, når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen, eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Familierådgiveren træffer den endelige beslutning om ophør. Forløbet evalueres sammen med familien og familierådgiveren efter 3 måneder og derefter hver 6. mdr. som minimum. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og familiebehandleren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Familierådgiver henviser ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til Fællesprofil - Familiebehandling. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. Henvisningerne behandles på ugentlige forvisitationsmøder i Familiebehandlingen, hvor hver henvisning drøftes med det formål at visitere til den metode/tilgang, der må antages at være mest effektivt at opnå målene og opfylde formålet med indsatsen. Henvisende familierådgiver får skriftligt besked (erindring eller mail med følgeskema) om visitation og forventet opstart, og hver gang der sker ændringer. Økonomi Se prisoversigt på de enkelte ydelser på kompetenceplanen. 20

21 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Familierådgiveren Ja Familier, som har behov for en familieorienteret støtte af hensyn til barnets eller den unges særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. F.eks. at familien i nogen grad kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til praktiske forandringer i hverdagen via samtaler. Familiebehandling kan også tilbydes i tilknytning til at barnet eller den unge er anbragt udenfor hjemmet, f. eks. ved hjemgivelse. Formål Fagligt indhold Formålet med tilbuddet er, at barnet / den unge inkluderes i familien, så familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. Familiebehandling er overordnet set et tilbud, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges særlige behov. Der arbejdes i forløb med hele eller dele af en familie eller med familiegrupper, forældregrupper eller grupper for børn og unge. Der anvendes mange forskellige metoder og tilgange. Eksempler på metoder og tilgange: Forældrekurser, f. eks. forældre til teenagere forældre til børn med ADHD forældre til udadreagerende børn 3-8 år (De Utrolige År) parkommunikation Flerfamiliebehandling, f. eks. babygruppen teenagegruppen Grupper for børn og unge, f. eks børn af psykisk syge forældre seksuelt krænkede piger søskende til handicappede børn børn i familier præget af vold Individuel familiebehandling består af samtaler, aktiviteter og familieøvelser. Der lægges vægt på gennem dialog at bringe familierne videre i deres forståelse af egen situation og mulighed for udvikling. I den konkrete situation vælges den metode, der må antages mest effektivt at lede til målene og opfylde formålet med indsatsen. Inddragelse af metoder/tilgange, og dannelse af nye grupper, kurser mv., sker løbende og fleksibelt afhængig af behovene hos de henviste familier. Familiebehandlingen kan foregå på Familiecenter Fuglevang, Brædstrup Borgercenter eller i hjemmet hos familien. Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes af Familiebehandlingen med udgangspunkt i handleplanens mål. 21

22 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Forløbet ophører, når formålet er opnået eller familiebehandling ikke længere er formålstjenligt. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der udarbejdes som hovedregel en skriftlig aftale mellem familien og familiebehandlingen ud fra handleplanen og forsamtalerne. Evalueringer kan udformes på forskellige måder, oftest i interviewform eller med udgangspunkt i statusbeskrivelser. Familiebehandlingen har ansvar for at der ved alle evalueringer ved ophør af foranstaltning foreligger et grundlag for at indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med det øvrige relevante netværk med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats, herunder understøtte forældrene i beskæftigelse / uddannelse, når det skønnes relevant. Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen, er det familiebehandlingens ansvar at inddrage henvisende familierådgiver, så handleplanen kan drøftes med familien og evt. justeres. Familiebehandlingen kan indstille til ophør. Forventninger til Bestiller Bestiller: Familierådgiveren Den henvisende familierådgiver laver en handleplan. Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde. Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Familierådgiveren træffer den endelige beslutning. Forløbet evalueres sammen med familien og familierådgiveren efter 3 måneder og derefter hver 6. mdr. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og familiebehandleren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Familierådgiver henviser ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til Fællesprofil - Familiebehandling. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. Henvisningerne behandles på ugentlige forvisitationsmøder i Familiebehandlingen, hvor hver henvisning drøftes med det formål at visitere til den metode/tilgang, der må antages at være mest effektivt at opnå målene og opfylde formålet med indsatsen. Henvisende familierådgiver får skriftligt besked (erindring eller mail med følgeskema) om visitation og forventet opstart, og hver gang der sker ændringer. Økonomi Se prisoversigt på de enkelte ydelser på kompetenceplanen. 22

23 Familiehuset dagbehandling Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Familierådgiveren Ja Målgruppen er Familier med spædbørn mellem 0-2 år, hvor børnenes udvikling er truet, samt gravide kvinder, der har brug for støtte af hensyn til det kommende barns særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes til at kunne profitere af et behandlingsforløb. F.eks. at familien, i nogen grad, kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til forandringer i familiens hverdag, via samtaler. Formål Formålet med behandlingen er, at forældrene udvikler egne ressourcer til at drage omsorg for børnenes og eget liv på en udviklingsfremmende og ansvarlig måde. Tilbuddet skal støtte familien i at forbedre dens handlemuligheder i forhold til børnenes udvikling, støtte udviklingen af forældrenes forældrekompetencer. Formålet er desuden at klæde forældrene på til at være tovholdere i eget liv, eksempelvis at kunne samarbejde med forskellige instanser omkring familien. Fagligt indhold Familiehuset er et dagbehandlingstilbud, hvor hele familien tilbydes et intensivt behandlingsforløb. Den intensive behandling består af: Individuel psykoterapi 1 x ugentligt Gruppeterapi 2 x ugentligt Intervenering i eget hjem 1-2 x ugentligt Vejledning Marte Meo (Videooptagelser af relationen mellem forældre og børn) I behandlingen kan indgå: Spædbarnsterapi Samtaleforløb med større børn (søskende) Sandplay Parsamtaler Samtaler med netværk Yde støtte og opbakning til videre forløb, i forbindelse med kontakt til uddannelse og arbejdsmarkedet Der arbejdes ud fra forskellige metodiske tilgange med inspiration fra bl.a. den psykodynamiske, systemiske, kognitive, eksistentialistiske og narrative referenceramme. Familiehuset har ansvaret for og kompetencen til valg af metode. Tilbuddets omfang Behandlingen i Familiehuset er intensiv. Familien er i kontakt med Familiehuset 4 dage om ugen. Det er med afsæt i den udarbejdede handleplan, at familierådgiveren efter minimum 3, 6 og 12 mdr. tager stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte. Foranstaltningen ophører, når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen 23