Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2015"

Transkript

1 Ydelseskatalog for familie og forebyggelse

2 Indhold: Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag Konsulentbistand, familieplanlægning og andre forebyggende indsatser Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste /84 Aflastning/afløsning Ledsagerordning Børnefaglig undersøgelse Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Familiehuset dagbehandling Familiebehandling i døgnophold Aflastning Fritidsfamilier Ildsjæl Kontaktperson Socialpædagogisk støtte i Ungecentret Rusmiddelbehandling i U-turn Anbringelse i en netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Anbringelse udenfor hjemmet på et godkendt socialpædagogisk opholdssted Anbringelse på ekstern døgninstitution Anbringelse på kost- eller efterskole Anbringelse i Hybel Anbringelse på Eget værelse a Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger (trangsbestemt) a Økonomisk støtte a Økonomisk støtte til efterskoleophold (trangsbestemt) Støtteperson til forældremyndighedens indehaver(e) i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet a Ungdomssanktionskoordinator Støttet samvær Overvåget samvær Efterværn (tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år) Hjælpemidler Forbrugsgoder Handicapbil Boligændringer...78 Adoption uden samtykke jf. Adoptionsloven

3 Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet for børn og unge i Horsens Kommune, er der udfærdiget et ydelseskatalog. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 18 år samt disses familier. Når visse betingelser er opfyldt kan hjælpen strække sig frem, til den unge bliver 23 år. Familie og Forebyggelses formål og vision Familie og Forebyggelse arbejder ud fra Servicelovens bestemmelser. I formålsparagraffen står det anført: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Familie og Forebyggelse har i forlængelse af Servicelovens formål derfor formuleret en vision for alle udsatte børn og unge. Vision: At udsatte børn og unge på lige fod med andre unge kan mestre eget liv, hvilket ses ved, at de som voksne enten er i uddannelse eller beskæftigelse. Familie og Forebyggelses bevæggrunde for netop denne vision er, at gruppen af udsatte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Til eksempel er det færre end 1 ud af 4, tidligere anbragte, der har en erhvervsgivende uddannelse og kun lidt over halvdelen af unge over 21 år er i beskæftigelse. (Rockwool Fondens forskningsenhed 2010) Uddannelse og beskæftigelse er væsentlig for den enkeltes livskvalitet, da det er kilde til identitet, tilhørsforhold og mulighed for livslang læring, og det at blive værdsat i det sociale fællesskab fører til følelsen af værdi. Familie og Forebyggelse har et stort kendskab til udsatte børn og unge, og hvilken støtte der kan iværksættes og mål der kan opstilles, så de tilegner sig færdigheder der gør, at de som voksne, enten er i uddannelse eller beskæftigelse. Familie og Forebyggelse finder det derfor væsentligt i forhold til indsatsen overfor udsatte børn og unge, at have et uddannelses og beskæftigelsesfokus, da det bidrager til højere livskvalitet. Det ses som en stor værdi, at forældre er i beskæftigelse eller i uddannelse, da beskæftigelse og uddannelse anses som en beskyttelsesfaktor i forhold til børns trivsel og udvikling. En forældre der er i uddannelse og/eller beskæftigelse er en god rollemodel for barnet eller den unge. Tilknytning til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet giver mere selvværd, selvtillid og et større netværk. I de efterfølgende ydelser, er der lagt vægt på, at der skal arbejdes med forældres beskæftigelse og uddannelse, eller de skal understøttes i deres muligheder for samme. Familieafdelingen skal samarbejde med Jobcentret i de sammenhænge, hvor det er relevant. Familie og Forebyggelse 4 principper I dette katalog omsættes desuden 4 principper: Horsens kommune tager altid udgangspunkt i barnets/den unges netværk, når der er behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Såfremt der ikke ses nogen mulighed for en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed og 3

4 kontinuitet i lokale tilbud i eget regi. Derved sikres muligheden for at anbragte børn og unge kan bibeholde tilknytningen til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Horsens kommune arbejder ud fra et princip om mindste indgriben, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Horsens, fordi der på anbringelsestidspunktet ikke findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Horsens og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Der tages udgangspunkt i LEON-princippet Lavest Effektive Omkostnings Niveau, hvilket indebærer at en balance mellem faglige og økonomiske hensyn skal anskueliggøres. Det betyder, at der ved anbringelse skal være fokus på, at denne foranstaltning er en effektiv måde, hvorpå barnets/den unges vanskeligheder håndteres. Der skal være en begrundet formodning om, at målet med anbringelsen rent faktisk kan nås. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der findes alternative løsninger i form af forebyggende foranstaltninger og en håndtering inden for normalsystemets rammer. Anbringelsen sætter dermed fokus på, at denne foranstaltning er til for at afhjælpe vanskelighederne hos barnet og den unge og ikke fordi hensynet til omgivelserne taler for det. Området er styrbart, og styrbarheden håndteres ved at der er synlige serviceniveauer, som medvirker til at borgerne har kendskab til, hvorledes støtten gives indenfor anbringelsesområdet i Horsens Kommune. Familie og Forebyggelse har den overordnede ledelse for, at de 4 principper overholdes. Som udgangspunkt iværksættes den foranstaltning, der kan imødekomme det fulde behov for støtte, hvorfor dobbeltforanstaltning, som hovedregel ikke etableres. I kataloget beskrives alle dag og døgnforanstaltninger med udgangspunkt i det lovgivningsmæssige grundlag. Der beskrives det overordnede formål med tilbuddet samt det faglige indhold og omfanget heraf. Derudover beskrives kompetencefordelingen og visitationsprocedurerne, ligesom der beskrives forventninger til de forskellige funktioner i BUM-modellen. Alle ydelser beskrevet i kataloget er som hovedregel ydelser, man skal visiteres til. De tilbud, der løses direkte via Myndighedsafdelingen, er ikke beskrevet i kataloget. Herunder findes eksempelvis den familieorienteret rådgivningsforpligtelse jf. 11, familievejlederordning jf samt vejledning til kvinder på Krisecentre jf På nuværende tidspunkt løses råd og vejledning til flygtningefamilier også af Myndighedsafdelingen, på trods af at denne bevilges efter Det forventes, at denne integrationsopgave på sigt bliver isoleret fra Modtagelsen, da der grundet ændring i Integrationsloven i 2013 er sket en stigning af disse opgaver. Forebyggelsesstrategi I Horsens kommune er der vedtaget en samlet forebyggelsesstrategi, der involverer alle afdelinger i Familie og Forebyggelse. Forebyggelsesstrategien indeholder en række indsatsområder, hvortil der er knyttet en række målparametre, der er de vedtagende kriterier for succesopfyldelse. Der er følgende hovedspor i forebyggelsesstrategien: Forebyggelse og Tidlig Indsats i forhold til udsatte børn og unge. o Skole og dagtilbud styrkes med skoledistriktsrådgivere o Indførelse af Horsensmodel" i Børnerådgivningen 0-11 år, efter svensk forbillede Styrkelse af myndighedsarbejdet Kvalificering af de forebyggende foranstaltninger - øget anvendelse af evidensbaserede metoder Fokus på overgangen til voksenlivet 4 Innovationsstrategi.

5 Indsatstrappen 0 18 år Indsatser overfor udsatte børn og unge i Horsens Kommune starter ved de forebyggende foranstaltninger og bevæger sig derfra til det mere indgribende og specialierede foranstaltninger, som de færreste har behov for. Dette kan illustreres således: Man kan vise forskellige indsatstyper på en indsatstrappe, som starter ved forebyggelse og slutter ved institutionsanbringelser. Kort sagt markerer trappen en fremgangsmåde i valget af indsatser, i det det skal afspejle at man vidt muligt, skal benytte første trin, og hvis det ikke er muligt, så overveje næste trin og så videre. Indsatstrappen er et udtryk for en holdning til, at Familie og Forebyggelse skal sætte ind med mindst mulig indgribende indsats, altså være på det lavest mulige trin. Dette ud fra den forståelse i Familie og Forebyggelse at: forebyggelse er bedre end anbringelse foranstaltninger skal iværksættes så tæt på barnet/den unge som muligt støtten skal iværksættes med udgangspunkt i familiens ressourcer og det nære miljø barnet/den unge og deres familier skal sikres indflydelse ved tilrettelæggelse af tilbuddet om støtte Der skal til stadighed udvikles nye tilbud lokalt, som gør det muligt at vælge den mindst indgribende foranstaltning i relation til barnets, den unges eller familiens vanskeligheder. Valget skal altid træffes under hensyntagen til, hvad der ud fra en helhedsbetragtning tjener barnet eller den unge bedst, og hvor der skabes de bedste betingelser for udvikling og mestring af livsvilkår. 5

6 Forebyggelse og tidlig indsats For at øge fokus på den tidlige indsats overfor børn og unge og for at styrke myndighedsarbejdet omlægges indsatser fra foranstaltningsdelen til tidlig rådgivning og styrket tværfagligt samarbejde med skoler og dagtilbud. Der sker herved en styrkelse af rådgivningsfunktionen i modtagelsen (skoledistriktsrådgivere) samt i børnerådgivningen ("svenskermodel"). Formålet med at styrke rådgivningen er, at det forventes, at en tidligere og mere omfattende rådgivning kan hindre, at barnets og familiens problemer bliver så omfattende, at det bliver nødvendigt at sætte egentlige foranstaltninger i værk. Erfaringer fra Sverige (den såkaldte 'Svenskermodel') peger på, at en tidlig rådgivningsbaseret indsats kan gøre de udsatte familier mere velfungerende, og at børnene derved får en bedre trivsel og dermed en bedre skolegang og opvækst i det hele taget. I Sundhedsplejen omlægges arbejdet inspireret af de positive erfaringer, der har været med gruppebaserede indsatser i Sverige og også inspireret af, hvordan Holstebro Kommune har arbejdet med de svenske erfaringer. Horsens modellen er ikke en metode, det er en struktur, dvs. en ramme der lægges for på tværs af fag, sektorer og offentlige og private aktører at facilitere en proces, hvor der dels opbygges stærke netværk blandt forældre og gives det faglige input, der kan ruste forældre til at påtage sig forældreansvar. De netværk der skabes, skal medvirke til, at forældrene kan tage hånd om sig selv og hinanden, når de professionelle er ude af billedet, og de skal styrke inklusion, når barnet kommer i daginstitution og siden i skole. Inklusion er medvirkende til at mindske social ulighed i sundhed. Styrkelse af myndighedsarbejdet En afledt effekt af øget fokus på den tidlige rådgivning er, at kvaliteten i myndighedsarbejdet forbedres. I dag har hver rådgiver gennemsnitligt ansvaret for børnesager. Erfaringerne fra Sverige er, at sager pr. medarbejder giver en højere kvalitet i sagsbehandlingen og rådgivningen. Rådgivningen oplever i disse år et stigende pres på grund af en stor stigning i antallet af modtagne underretninger. Baggrunden for denne stigning skal sandsynligvis findes i det forhold, at der er meget stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på, om børn og unge bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Der 6

7 har været en række sager fremstillet i dagspressen, som har sat fokus på, at der ikke er blevet handlet korrekt på underretninger. Der er ligeledes stort fokus på, at alle sagsbehandlingsskridt i børnesagerne overholdes. Ankestyrelsen udarbejder løbende undersøgelser, som viser, at kommunerne har vanskeligt ved at overholde de lovpligtige sagsbehandlingsskridt. I Horsens Kommune udføres løbende et ledelsestilsyn for at kvalitetssikre sagsbehandlingen. Ledelsestilsynet viser, at der på trods af løbende opmærksomhed på lovmedholdelig sagsbehandling er udfordringer i forhold til dette. Kvalificering af de forebyggende foranstaltninger øget brug af evidensbaserede metoder. I Danmark er der en lang tradition for at arbejde forebyggende overfor udsatte familier og deres børn. Dette gælder også i Horsens Kommune. Mange af de forebyggende foranstaltninger har erfaringsmæssigt vist sig at have rigtig god effekt overfor familier og børn. Helt generelt kan det på den anden side konstateres, at nogle familier og børn ikke har tilstrækkelig gavn af de foranstaltninger, de bliver tilbud. Som en del af forebyggelsesstrategien tages derfor 2 initiativer: 1. Ibrugtagning af flere evidensbaserede programmer ud over de programmer, der allerede er i brug. Konkret implementeres Parent Management Training Oregon (PMTO). Metoden er målrettet forældre med børn i alderen ca. 4 ca. 12 år, der har udadrettet problemadfærd. Metoden er en af de metoder Socialstyrelsen understøtter og vil hos os supplere DUÅ (De Utrolige År), som er en gruppebaseret metode. MST (Multisystemisk Terapi) implementeres. MST er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 år, der er i alvorlige adfærdsproblemer. MST inddrager både den unges forældre og øvrige netværk. Forældrene hjælpes til at finde forældrerollen igen og herefter fastholde den. Forældrene har derfor en central rolle i behandlingen, som foregår i den unges eget hjem. MST forløb forventes at blive købt af ekstern leverandør. MST-forløb kan enten anvendes som en erstatning for eller et supplement til en anbringelse. 2. Beskrive de metoder vi allerede anvender og som kan siges at være erfaringsbaserede. Metoderne beskrives med hensyn til indsats, varighed og forventet udbytte. Der knyttes resultatdokumentation på alle forløb. Dette for at kunne kvalitetssikre indsatsen og om nødvendigt justere den i forhold til opnåelse af de opstillede mål. Øget fokus på overgangen fra ung til voksen Der etableres et formaliseret samarbejde mellem Ungecenteret og kommunens nye ungeenhed med henblik på at sikre, at alle de unge, som er visiteret til Ungecenteret, får udarbejdet en uddannelsesplan. Unge, som har været indskrevet i Ungecenteret, får i forbindelse med udslusning tilbudt gruppeforløb, hvor der er fokus på økonomi, uddannelse, job og bolig som en del af overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Arbejdet i 17-års udvalg fortsætter. Her behandles alle sager, som ikke umiddelbart kan afsluttes. Generelt vil ungeindsatsen have fokus på uddannelse, job og et aktivt liv. Øvrige indsatser Netværksarbejde og herunder familierådslagning udbredes systematisk på handicapområdet. Familier og øvrigt netværk har en vigtig rolle i det handicappede barns liv også i de situationer, hvor aflastning eller anbringelse kommer på tale som kommunal indsats. Der vil blive arbejdet systematisk med afklaring af roller og snitflader mellem familie, netværk og kommunal indsats med henblik på at fastholde barnets relationer til familie og netværk i størst muligt omfang. Horsens Kommune har indledt et samarbejde med KORA og en række andre kommuner om udvikling og afprøvning af ny teknologi til teledialog med anbragte børn. Formålet er at styrke dialogen mellem barn og rådgiver for at understøtte kvaliteten i indsatsen. 7

8 To andre udviklingsprojekter ligger i forlængelse af budgetaftalen for 2013, hvor det hedder, at der ønskes et bud på en kvalitetsudvikling i tilbuddet for de børn, der i dag anbringes i plejefamilie. Som en del af forebyggelsesstrategien sættes et udviklingsarbejde i gang i forhold til styrkelse af familieplejere, som har teenagere i pleje. Udviklingsprojektet har to formål. Et formål er at afdække, hvorledes der kan skabes mulighed for at nyanbringe teenagere i plejefamilier frem for på institution. Et andet formål er at afdække, hvilke støtteforanstaltninger der skal til for at hindre sammenbrud i plejefamilieanbringelsen og sikre kvalitet i tilbuddet. Endelig igangsættes udvikling af nyt familieplejebaseret aflastningstilbud til børn og unge med handicap. Tilbud i familiepleje efterspørges, men det er vanskeligt at få løst opgaven. Udviklingsopgaven vil bl.a. bestå i via dialog med potentielle aflastningsfamilier at afdække, hvilken støtte der vil være behov for i forbindelse med løsning af opgaven. Anbringelser I Horsens Kommune vægtes anbringelse i plejefamilie højt. I disse rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base med de samme primære voksne. Dette tillægges en stor betydning for børnene og de unges udviklingsmuligheder. Det er kendetegnende for en del af de børn og unge som anbringes, at de har været udsat for mange skift i relationer dette vil vi, som kommune, gerne medvirke til at mindske. Vi ser plejefamilier som en god løsning, når barnet kan rummes der. Inden der træffes beslutning om en anbringelse skal familie og netværk kortlægges for at bringe nye ressourcer i spil. I Horsens kommune bruges netværksmøde og familierådslagning som metoder til kortlægning og for at skabe et stillads til at understøtte et positivt anbringelsesforløb. Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal overvejelse omkring anbringelsessted ske i følgende rækkefølge: Netværksanbringelse Plejefamilieanbringelse Hybelanbringelse (16 17 årige) Lokale døgninstitutionstilbud herunder Borgmesterbakken og Ternevej Socialpædagogisk opholdssted som udgangspunkt med fastboende leder. Dette gør sig især gældende for yngre børn Døgninstitutionsanbringelse. Der vil som regel være tale om to typer af institutionsanbringelser: o o Akutte anbringelser oftest af kortere varighed indtil forholdene i hjemmet er stabiliseret eller indtil der finder en varig anbringelse sted i plejefamilie eller på socialpædagogisk opholdssted. Specialinstitutioner, som er gearet til børn og unge med komplekse problemstillinger eller indgribende funktionsnedsættelser. Der vil løbende være opmærksomhed på, at principperne er styrende for den måde der arbejdes med anbringelser på. Det betyder at: anbringelsen kan ophøre og der sker hjemgivelse: når formålet i handleplanen er opfyldt når målet ikke kan nås gennem anbringelse Den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige anbringelsesformer kan anvendes, når det er til barnets eller den unges bedste. Eksempelvis vil der undertiden være forløb hvor barnet kan rummes i netværket i en periode af barnets liv men senere har behov for en anden anbringelsesform idet netværket kan have vanskeligheder med at håndtere de mål der er med anbringelsen. Ophold på en efterskole kan finde sted samtidigt med, at barnet er anbragt i en plejefamilie. 8

9 Når den unge er i stand til at profitere af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet efter at have været anbragt på eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution uden for kommunen - genskabes den unges tilknytning til det lokale miljø. 9

10 11.3 Konsulentbistand, familieplanlægning og andre forebyggende indsatser Lovgrundlag Lov om social service 11 stk. 3 nr. 1-4 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Op til kr om året familierådgiveren Over kr om året afdelingslederen Nej Der skal i alle tilfælde foretages en trangsberegning jf. 52a stk. 1 nr. 1 En indsats efter 11 forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for barnet eller den unges særlige behov for støtte. Ydelsen kan dermed tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge. Der kan være tale om f.eks. samlivsproblemer, hvor barnet er i klemme, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer, kriminalitet m.m. Målgruppen kan opdeles i to: Målgruppe 1: Børn, unge og familier med problemer, som ikke er så store, at der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger efter lovens kapitel 11, og som kan håndteres med få samtaler. Målgruppe 2: Familier med børn/unge med varig og/eller indgribende funktionsnedsættelse med behov for rådgivning og behandling, der ikke dækkes efter anden lovgivning. Formål Formålet er, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling, samt at støtte familien til at ændre på de vanskeligheder, som ligger til grund for henvisningen. Ved målgruppe 1 er formålet endvidere at afhjælpe problemer af forbigående karakter. Det kan for eksempel være problemer opstået i forbindelse med en ulykke. Det kan også være at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for mere indgribende foranstaltninger. Tilbuddet er kortvarigt og afgrænset. Ved målgruppe 2 er formålet endvidere at yde behandling eksempelvis i form af fysio- eller ergoterapeutisk behandling. Det kan dreje sig om genoptræning til børn og unge, hvis genoptræning ikke kan gives efter anden lovgivning Fagligt indhold Specialiseret rådgivning, undersøgelse og behandling ud fra en afgrænset problemstilling. Kortere rådgivningsforløb eller psykologsamtaler målrettet både forældre og børn. Det faglige indhold kan finde sted i form af et særligt tilrettelagt forløb. Eksempelvis: Individuelle samtaler ved. f. eks. psykolog Inddragelse af særlig ekspertviden f.eks. fra videnscentre Konkret tilrettelagt vejledning og rådgivning Familierådslagning Særligt for målgruppe 2: Rådgivningsforløbet er målrettet både forældre, børn og søskende med henblik på at håndtere/rumme en handicapproblematik hos forældre, barnet 10

11 11.3 Konsulentbistand, familieplanlægning og andre forebyggende indsatser eller søskende. Behandling: Fysio- eller ergoterapeutbehandlinger. Der kan blandt andet ydes genoptræning til børn og unge. Behandlingerne leveres af TEFL (Tværgående Enhed For Læring) i Horsens Kommune. Tilbuddets omfang Kortvarige forløb som beror på en individuel, konkret vurdering. Behovet for hjælp rækker ud over den almindelige familieorienterede rådgivning, men retter sig ikke i udgangspunktet mod problemer, der er så store, at der er behov for særlige foranstaltninger. I forhold til målgruppe 2 behandles der indtil formålet er opfyldt. Forventninger til leverandør Leverandør: Eksterne og interne leverandører kan benyttes. Horsens Kommune anvender primært interne leverandører og benytter sig i forhold til målgruppe 1 af Familiebehandlingen, der forventes at give en kortfattet tilbagemelding om målene er nået samt om ophør af forløb. I forhold til målgruppe 2 benyttes Familiebehandlingen samt eksterne leverandører i form af fysioterapeut og ergoterapeut fra TEFL (Tværgående Enhed For Læring). Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiver og Specialrådgiver. Familierådgiveren skal på baggrund af forældrenes egen problembeskrivelse formulere opgaven præcist. Familierådgiveren kan, hvis det vurderes relevant, deltage i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. Ved ophør af forløbet vurderer familierådgiveren om der er grundlag for at iværksætte en 50 undersøgelse. I forhold til målgruppe 2 skal familierådgiver på baggrund af forældrene eller sygehusets henvendelse formulere opgaven præcist og få den bragt til visitationsudvalget. Efter visitation beskrives opgaven præcist og fremsendes til leverandøren pr. mail, eller der sendes erindring via SBSys, hvis leverandøren benytter systemet. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, rådgiveren og leverandøren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Horsens Kommune anvender primært egne leverandører. Ved henvisning til familiebehandling henviser familierådgiver ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til Fællesprofil - Familiebehandling. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. I forhold til målgruppe 2 fremlægges sagen for Visitationsudvalget mhp. behandling og træning. Økonomi Ved køb af ydelse fra ekstern leverandør aftales den økonomiske ramme før aftale indgås. 11

12 41 Merudgifter Lovgrundlag Servicelovens 41 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Formål Fagligt/økonomisk indhold Specialrådgiveren op til kr./årligt, herefter afdelingsleder Nej Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Forældre med handicappede børn kan få dækket de merudgifter, som man har ved at forsørge et barn med handicap i hjemmet. Formålet er, at det ikke skal være en ekstra økonomisk byrde at have et handicappet barn. Derfor er det muligt at få dækket nogle af disse ekstraudgifter - såkaldte merudgifter. Denne hjælp er ikke afhængig af indkomst, og den er ikke skattepligtig. Forældrene skal dokumentere/sandsynliggøre, at merudgifterne til forsørgelsen overstiger en minimumsgrænse. Minimumsgrænsen reguleres hvert år; kr. for Hvis beløbet overstiger minimumsbeløbet, vil hele beløbet blive dækket - ikke kun det beløb, som overstiger minimumsbeløbet. Merudgiftsydelsen skal udgøre mindst 1/8 af et standardbeløb som for 2015 er kr. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Betingelserne for at få økonomisk hjælp er: at merudgifterne er nødvendige, og de er dokumenterede eller sandsynliggjorte at barnet forsørges i hjemmet (bor hos forældrene) at barnet er under 18 år at barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Bevillingens omfang Der findes ikke en nøjagtig liste over hvilke merudgifter forældre kan få dækket, da der skal tages individuelle hensyn. I lovgivningen er der givet en række eksempler, men der er flere muligheder end disse. Eksempler på udgifter, hvor der erfaringsmæssigt ofte kan ydes hjælp: medicinudgifter særlig diæt kost relevante kurser kørsel til behandling under 50 km. SFO ud over 3. klasse aflastning i eget hjem (se 44/84) 12

13 42 Tabt arbejdsfortjeneste Lovgrundlag Servicelovens 42 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Formål Specialrådgiveren Nej Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Formålet med at kunne søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er at tilgodese de børn, hvor det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer det i hjemmet. Her tænkes f.eks. på situationer, hvor det er lægeligt dokumenteret, at barnet ikke kan tåle at være i dagtilbud på fuld tid, og hvor det er bedst for barnet at mor eller far kommer tidligt hjem for at passe det. Fagligt/økonomisk indhold Den pågældende forælder skal have et indtægtstab ved at passe barnet og være i stand til at dokumentere dette. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende. Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Der kan også ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, ligesom forældrene kan dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på kr./mdr. (2015). Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der skal derudover tages stilling til ferie, pension, ATP-bidrag samt eventuelle sparede udgifter. Betingelserne for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er: Forsørger har helt eller delvist indtægtstab At barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse, at barnet passes i hjemmet, og det er det mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer det i hjemmet Hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til det handicappede barn. Der kan også ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til relevante kurser. Bevillingens omfang Ved en afgørelse om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, skal der foretages en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for den enkelte og familiens tilværelse samt sikre forældrene så høj tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt. Det vil altid være på baggrund af en individuel vurdering og beregning, at bevillingens omfang udregnes. 13

14 44/84 Aflastning/afløsning Lovgrundlag Servicelovens 84, stk. 1 jf. 44 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Specialrådgiveren op til 7 t./uge, herefter afdelingslederen Nej, men bevillingsskema Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Formålet med aflastningen/hjemmepasningen er at aflaste forældrene for den belastning psykisk som fysisk det kan være at passe et plejekrævende barn eller ung i hjemmet, således at den samlede familie kan fungere så normalt som muligt med de ekstraordinære belastninger, der følger af et familiemedlems handicap. Det skal vurderes om behovet for aflastning skyldes hensynet til den øvrige familie eller om aflastningen skyldes barnets særlige behov for støtte. Hvis behovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie, skal aflastning tilbydes efter 84 jf. 44. Aflastning gives uden for hjemmet, mens afløsning gives i hjemmet. Fx aflastning i plejefamilie/ternevej af hensyn til at forældrene kan bruge tid på familiens øvrige børn eller afløsning i hjemmet af hensyn til at forældrene sammen med familiens øvrige børn fx kan gå i biografen. Afløsning kan fx også omfatte overvågning af barnet, bl.a. om natten således at den øvrige familie kan sove. Tilbuddets omfang Afhænger af behovet for aflastning/afløsning. Ved vurderingen af aflastnings/afløsningsbehovets omfang tages udgangspunkt i: Barnets handicap (den nedsatte fysisk eller psykisk funktionsevne) Familiens behov I familier, hvor der er flere børn med handicap, skal der udfærdiges en bevilling til hvert barn. Forventninger til leverandører Leverandøren: Koordinator Ulla Ertmann Leverandøren skal sikre, at den bevilligede støtte lever op til det definerede formål med bevillingen. Det er leverandøren, der forestår den medfølgende administration af ordningen: Ansættelse Lønindberetning Afskedigelse og ophør af den enkeltes ansættelsesforhold Kontrol af forbrug af indberettede timer og vederlag i forhold til bevilling Overholdelse af arbejdstidsregler Lovpligtig forsikring 14

15 44/84 Aflastning/afløsning Forventninger til bestiller Bestiller: Specialrådgiveren Vurderingen af behovet for denne form for aflastning/afløsning foretages af specialrådgiveren i samarbejde med forældrene efter en konkret vurdering af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, forældrenes ressourcer og forpligtelser. Bevillingen følges op af specialrådgiveren minimum en gang om året. Hvis der sker ændringer i bevillingen skal leverandøren have besked. Stopdato anvendes i de tilfælde, hvor grundlaget for bevillingen på forhånd er vurderet til en afgrænset periode eller grundlaget for bevillingen ophører. Samarbejdsrelationer Den ansatte og forældrene skal samarbejde omkring den praktiske planlægning af aflastningen. Der må ikke være økonomisk mellemværende mellem den ansatte og barnets forældre udover i særlige tilfælde, fx hvis den ansatte kører med barnet i egen bil, så skal den ansatte have benzinpenge af forældrene. Leverandør og forældrene informerer hinanden om relevante forhold hos barnet som har betydning i hverdagen eller i forbindelse med aflastningen. Leverandør skal deltage i samarbejdsmøder, hvor specialrådgiveren vurderer det relevant. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Specialrådgiver henviser ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til koordinatoren. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. Aflønningen svarer til løntrin for uuddannede på området. 15

16 45 Ledsagerordning Lovgrundlag Servicelovens 45 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Specialrådgiveren op til 15 t./mdr., herefter afdelingslederen Nej Børn og unge mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Omfatter ikke børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Omfatter ikke børn og unge i døgnophold efter 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7. Formål Fagligt indhold Tilbuddets omfang Forventninger til leverandører Formålet med ledsagerordningen er at medvirke til selvstændiggørelse og integration i samfundet. Formålet er at den unge kan komme hjemmefra, gøre indkøb, og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. De unge kan ligeledes have et behov for, at det ikke er forældrene der ledsager dem. Der kan også være tale om ledsagelse til og fra undersøgelser og behandling. Ordningen tilbydes 15 timer pr. måned, hvis barnet eller den unge tilhører personkredsen. Afgørelsen er uafhængig af hvad ledsagelsen ønskes brugt til. Ordningens formål må dog ikke være at fungere som kontakt- og støtteperson eller besøgsven. Tilbuddet er 15 timer pr. måned. Barnet eller den unge kan efter aftale med kommunen opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Ordningen tilbydes som en naturalydelse af kommunen. Barnet eller den unge har selv ret til at udpege en person som kommunen skal godkende og ansætte. Ledsageren må normalt ikke være en med meget nær tilknytning til barnet eller den unge. Hvis ledsageren udpeges af barnet/den unge skal kommunen give ledsageren en instruktion i opgaven. Visitation og visitationsprocedurer Økonomi Der skal indhentes børneattest på ledsageren. Administrationen varetager denne opgave, hvorfor de skal kontaktes, når ledsageren er fundet. Aflønningen svarer til løntrin for uuddannede på området. Forbrug af ledsagetimer svarer til den tid, der medgår til den enkelte ledsageopgave. Ledsagerens befordringstid mellem de enkelte opgaver medregnes ikke. Dog medregnes rejsetid udover lokalområdet og nødvendig ventetid/overnatning som ledsagetimer. Kommunen afholder ledsagerens udgifter til befordring mellem de enkelte ledsageopgaver i lokalområdet. Barnet/den unge afholder udgifter i forbindelse med aktiviteter, befordring mv. Barnet/den unge kan søge om tilskud til befordring og andre aktiviteter. Der kan ydes op til 825 kr. årligt (2014 priser). Beløbet udbetales én gang årligt. Kommunen kan efter en konkret vurdering afholde udgiften til ledsagerens lokalbefordring og hvis ledsagerens tilstedeværelse er nødvendig under aktiviteter kan kommunen ligeledes afholde ledsagerens udgifter hertil. 16

17 50 Børnefaglig undersøgelse Lovgrundlag Servicelovens 50 Kompetencefordeling Målgruppe(r) Formål Fagligt indhold Familierådgiver Børn eller unge hvor det antages at de trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med at iværksætte en børnefaglig undersøgelse er at afdække barnets/den unges forhold for herefter at kunne tage stilling til, om der skal iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter Serviceloven. En børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Når der træffes en afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, skal denne afgørelse begrundes, og det er muligt for forældremyndighedsindehaver og den unge over 15 år at påklage afgørelsen. I alle sager, hvor forældre har været tilknyttet Jobcentret i mere end 3 måneder, skal der, med samtykke fra forældre, koordineres i forhold til jobog handleplaner for forbedring af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Familieafdelingen har initiativforpligtelsen. I en børnefaglig undersøgelse skal der afdækkes ressourcer og problemer hos barnet/den unge, familien og netværket. Man skal anlægge en helhedsbetragtning, der, med mindre et af forholdene ikke er relevante, omfatter barnets/den unges: Udvikling og adfærd Familieforhold, herunder familiens og netværkets sammensætning, sociale og økonomiske forhold og forældrenes omsorgsevne. Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold Hvis et af ovenstående forhold ikke er relevant at beskrive, skal der gives en kort begrundelse, hvorfor dette ikke vurderes relevant. I forbindelse med udfærdigelse af undersøgelsen, skal der inddrages fagfolk som allerede har viden om barnet/den unges forhold. Dette kan foregå både via mundtlige og skriftlige overleveringer. Det er væsentligt, at barnets/den unges egen mening kommer til udtryk gennem en samtale. Samtalen skal være så skånsom som muligt overfor barnet/den unge, ligesom der skal tages stilling til, om barnets alder og modenhed muliggør en sådan samtale. For unge der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen desuden afdække de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til denne aldersgruppe. Herunder skal der være et særligt fokus på den unges forhold til sit nærmiljø samt betydningen af dette. 17

18 50 Børnefaglig undersøgelse Undersøgelsens omfang En børnefaglig undersøgelse skal afdækkes barnets/den unges forhold, men skal ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Undersøgelsen skal afsluttes senest fire måneder efter, at afgørelsen om iværksættelse af undersøgelse er truffet. I forbindelse med undersøgelsen, skal der vurderes, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. I så fald kan undersøgelsen gennemføres som én samlet undersøgelse, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. 18

19 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 2 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Gruppen Ja Familier, som af hensyn til barnets eller den unges særlige behov har brug for en støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter. Indsatsen kan være af kompenserende karakter. Familier i målgruppen har typisk problemer med at opretholde struktur og rytme i dagligdagen, kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre, i et omfang der truer børnenes trivsel og udvikling. Formål Fagligt indhold Formålet med tilbuddet er, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. I det faglige indhold vil der konkret være en flydende grænse mellem praktisk/pædagogisk/anden støtte i hjemmet iht og familiebehandling iht Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold i foranstaltningen blandt andet være: Støtte til at få struktureret hverdagen Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet. Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børenes behov. Støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole el. daginstitution. Støtte barnet/den unge i deres udvikling. Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes af Familiebehandlingen med udgangspunkt i handleplanens mål. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller familiebehandling ikke længere er formålstjenligt. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der udarbejdes som hovedregel en skriftlig aftale mellem familien og familiebehandlingen ud fra handleplanen og forsamtalerne. Evalueringer kan udformes på forskellige måder, oftest i interviewform eller med udgangspunkt i statusbeskrivelser og måleredskaberne i handleplanen. Familiebehandlingen har ansvar for, at der ved alle evalueringer ved ophør af foranstaltning foreligger et grundlag for at indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med det øvrige relevante netværk med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats, når det skønnes relevant. Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen, er 19

20 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet det familiebehandlingens ansvar at inddrage henvisende familierådgiver, så handleplanen kan drøftes med familien og evt. justeres. Familiebehandlingen kan indstille til ophør. Forventninger til bestiller Bestiller: Familierådgiveren Den henvisende familierådgiver laver en handleplan. Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde. Foranstaltningen ophører, når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen, eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Familierådgiveren træffer den endelige beslutning om ophør. Forløbet evalueres sammen med familien og familierådgiveren efter 3 måneder og derefter hver 6. mdr. som minimum. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og familiebehandleren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Familierådgiver henviser ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til Fællesprofil - Familiebehandling. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. Henvisningerne behandles på ugentlige forvisitationsmøder i Familiebehandlingen, hvor hver henvisning drøftes med det formål at visitere til den metode/tilgang, der må antages at være mest effektivt at opnå målene og opfylde formålet med indsatsen. Henvisende familierådgiver får skriftligt besked (erindring eller mail med følgeskema) om visitation og forventet opstart, og hver gang der sker ændringer. Økonomi Se prisoversigt på de enkelte ydelser på kompetenceplanen. 20

21 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Familierådgiveren Ja Familier, som har behov for en familieorienteret støtte af hensyn til barnets eller den unges særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. F.eks. at familien i nogen grad kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til praktiske forandringer i hverdagen via samtaler. Familiebehandling kan også tilbydes i tilknytning til at barnet eller den unge er anbragt udenfor hjemmet, f. eks. ved hjemgivelse. Formål Fagligt indhold Formålet med tilbuddet er, at barnet / den unge inkluderes i familien, så familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. Familiebehandling er overordnet set et tilbud, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges særlige behov. Der arbejdes i forløb med hele eller dele af en familie eller med familiegrupper, forældregrupper eller grupper for børn og unge. Der anvendes mange forskellige metoder og tilgange. Eksempler på metoder og tilgange: Forældrekurser, f. eks. forældre til teenagere forældre til børn med ADHD forældre til udadreagerende børn 3-8 år (De Utrolige År) parkommunikation Flerfamiliebehandling, f. eks. babygruppen teenagegruppen Grupper for børn og unge, f. eks børn af psykisk syge forældre seksuelt krænkede piger søskende til handicappede børn børn i familier præget af vold Individuel familiebehandling består af samtaler, aktiviteter og familieøvelser. Der lægges vægt på gennem dialog at bringe familierne videre i deres forståelse af egen situation og mulighed for udvikling. I den konkrete situation vælges den metode, der må antages mest effektivt at lede til målene og opfylde formålet med indsatsen. Inddragelse af metoder/tilgange, og dannelse af nye grupper, kurser mv., sker løbende og fleksibelt afhængig af behovene hos de henviste familier. Familiebehandlingen kan foregå på Familiecenter Fuglevang, Brædstrup Borgercenter eller i hjemmet hos familien. Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes af Familiebehandlingen med udgangspunkt i handleplanens mål. 21

22 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Forløbet ophører, når formålet er opnået eller familiebehandling ikke længere er formålstjenligt. Forventninger til leverandører Leverandør: Familiebehandlingen i Horsens Kommune Der udarbejdes som hovedregel en skriftlig aftale mellem familien og familiebehandlingen ud fra handleplanen og forsamtalerne. Evalueringer kan udformes på forskellige måder, oftest i interviewform eller med udgangspunkt i statusbeskrivelser. Familiebehandlingen har ansvar for at der ved alle evalueringer ved ophør af foranstaltning foreligger et grundlag for at indsatsen evalueres ud fra handleplanens punkter. Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med det øvrige relevante netværk med henblik på at etablere en helhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og støttende indsats, herunder understøtte forældrene i beskæftigelse / uddannelse, når det skønnes relevant. Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen, er det familiebehandlingens ansvar at inddrage henvisende familierådgiver, så handleplanen kan drøftes med familien og evt. justeres. Familiebehandlingen kan indstille til ophør. Forventninger til Bestiller Bestiller: Familierådgiveren Den henvisende familierådgiver laver en handleplan. Familierådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde. Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål. Familierådgiveren træffer den endelige beslutning. Forløbet evalueres sammen med familien og familierådgiveren efter 3 måneder og derefter hver 6. mdr. Samarbejdsrelationer Visitation og visitationsprocedurer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem børnenes forældre, familierådgiveren og familiebehandleren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet. Familierådgiver henviser ved at lægge bevillingsskema samt andet relevant materiale på fællessag i SBSys og sende en erindring til Fællesprofil - Familiebehandling. Derudover skal der laves en erindring på bevillingen til Administrationen. Henvisningerne behandles på ugentlige forvisitationsmøder i Familiebehandlingen, hvor hver henvisning drøftes med det formål at visitere til den metode/tilgang, der må antages at være mest effektivt at opnå målene og opfylde formålet med indsatsen. Henvisende familierådgiver får skriftligt besked (erindring eller mail med følgeskema) om visitation og forventet opstart, og hver gang der sker ændringer. Økonomi Se prisoversigt på de enkelte ydelser på kompetenceplanen. 22

23 Familiehuset dagbehandling Lovgrundlag Lov om social service 52 stk. 3 nr. 3 Kompetencefordeling 50 undersøgelse og 140 handleplan Målgruppe(r) Familierådgiveren Ja Målgruppen er Familier med spædbørn mellem 0-2 år, hvor børnenes udvikling er truet, samt gravide kvinder, der har brug for støtte af hensyn til det kommende barns særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes til at kunne profitere af et behandlingsforløb. F.eks. at familien, i nogen grad, kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til forandringer i familiens hverdag, via samtaler. Formål Formålet med behandlingen er, at forældrene udvikler egne ressourcer til at drage omsorg for børnenes og eget liv på en udviklingsfremmende og ansvarlig måde. Tilbuddet skal støtte familien i at forbedre dens handlemuligheder i forhold til børnenes udvikling, støtte udviklingen af forældrenes forældrekompetencer. Formålet er desuden at klæde forældrene på til at være tovholdere i eget liv, eksempelvis at kunne samarbejde med forskellige instanser omkring familien. Fagligt indhold Familiehuset er et dagbehandlingstilbud, hvor hele familien tilbydes et intensivt behandlingsforløb. Den intensive behandling består af: Individuel psykoterapi 1 x ugentligt Gruppeterapi 2 x ugentligt Intervenering i eget hjem 1-2 x ugentligt Vejledning Marte Meo (Videooptagelser af relationen mellem forældre og børn) I behandlingen kan indgå: Spædbarnsterapi Samtaleforløb med større børn (søskende) Sandplay Parsamtaler Samtaler med netværk Yde støtte og opbakning til videre forløb, i forbindelse med kontakt til uddannelse og arbejdsmarkedet Der arbejdes ud fra forskellige metodiske tilgange med inspiration fra bl.a. den psykodynamiske, systemiske, kognitive, eksistentialistiske og narrative referenceramme. Familiehuset har ansvaret for og kompetencen til valg af metode. Tilbuddets omfang Behandlingen i Familiehuset er intensiv. Familien er i kontakt med Familiehuset 4 dage om ugen. Det er med afsæt i den udarbejdede handleplan, at familierådgiveren efter minimum 3, 6 og 12 mdr. tager stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte. Foranstaltningen ophører, når formålet er opfyldt i henhold til handleplanen 23

Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010

Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010 Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010 1 Indhold: Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag... 4 Forebyggende foranstaltninger... 5 Anbringelser... 5 Aflastning... 7 Aflastning i eget hjem (hjemmepasning)...

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet 1 Principper for indsatsen overfor sårbare børn og unge Serviceniveauet udmønter Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik og sigter på at skabe de bedst mulige

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Velfærd og

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse C 2015 VELFÆRD OG SUNDHED Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie

Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie 1 Center for Børn, Unge og Familie Serviceniveauer 22. februar 2011 Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie Baggrund og formål Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet 1 Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune... 1 1. Forord... 4 2. PRINCIPPER FOR INDSATSEN OVER FOR BØRN OG UNGE... 5 3. SERVICENIVEAU...

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service

Støttemuligheder efter Lov om social service Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Børneudvalget har i efteråret 2015 vedtaget en række serviceniveauer på det socialfaglige område Hvorfor serviceniveauer? Det konkrete formål

Læs mere

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte

Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte - Oversigt over ydelser, målgrupper og kvalitetsstandarder Politisk besluttet: Version 1 Indledning Med henblik

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Sekretariatet sikrer, at der til hvert møde foreligger en opdateret løbende oversigt over til- og afgang af ungesager som behandles på U-KO.

Sekretariatet sikrer, at der til hvert møde foreligger en opdateret løbende oversigt over til- og afgang af ungesager som behandles på U-KO. Bilag til samarbejdsaftale om Ungekoordinationsudvalg (U-KO) Procedurebeskrivelse Aftalens opbygning Samarbejdsaftalen beskriver arbejdsgange og ansvarsfordeling i forhold til de unge, som når de fylder

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Notat. Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15. december Servicestandarder - Kvalitetsstandarder på Familieområdet. Administrativ konsulent

Notat. Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15. december Servicestandarder - Kvalitetsstandarder på Familieområdet. Administrativ konsulent Notat Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15. december 2011 Sag: Sagsbehandler: Servicestandarder - Kvalitetsstandarder på Familieområdet Trine Kappelhøj Administrativ konsulent Halsnæs Kommune vægter helhed, trivsel

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009 Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand

Læs mere

Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Vordingborg Kommune

Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Vordingborg Kommune 1 Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Udgivet af Revideret maj Udarbejdet af: Børne- og Familiesekretariatet Valdemarsgade 43

Læs mere

Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte

Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte - Oversigt over ydelser, målgrupper og kvalitetsstandarder Politisk besluttet: 13. juni 2013 Version 1 Indledning

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Kompetenceplan for børn og unge

Kompetenceplan for børn og unge plan for børn og unge 11(Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien) Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien Rådgiver - ved bevilling

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Støttemuligheder til børn.

Støttemuligheder til børn. Støttemuligheder til børn. Kreds Østjylland 30.11.2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 01 December 2016 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens

Læs mere

Støttemuligheder til børn.

Støttemuligheder til børn. Støttemuligheder til børn. Kreds Trekanten 26.9.2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Tuesday, 27 September 2016 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område. Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap

Vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område. Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap Vejledende serviceniveau indenfor servicelovens område Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap Børn og Familie februar 2016 Indhold Forord...4 Principper for indsatsen over for udsatte og handicappede

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015 17 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Til Politisk behandling den 22. april 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Center for Social Service Kvalitetsstandarder. Udsatte børn, unge og familier

Center for Social Service Kvalitetsstandarder. Udsatte børn, unge og familier Center for Social Service Kvalitetsstandarder Udsatte børn, unge og familier 0 Hvad er kvalitetsstandarderne? Hvis du er bekymret for dit barns trivsel, eller har du bekymring for et andet barns trivsel,

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr. 01.07.16: Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Stk. 1 Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden,

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017

Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017 Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017 Sagsnummer: 480-2013-58842 Dokumentnummer: 480-2013-276898 Afdeling: Børn og Familieafdelingen Udarbejdet af: Cer/Kmo og Hej Indledning. For at give det nye

Læs mere

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde. 1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Lov om social service

Lov om social service ørne- og kulturforvaltningen, Frederikshavn Kommune Kompetenceplan Lov om social service I: indstilling, O: orientering, : bevilling, beslutning Fam.: Familieafd., Afdeling Sagsbehandler Funktionsleder

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

Nulpunktsanalyse. 1. tidlig indsats skole og dagtilbudsrådgivere

Nulpunktsanalyse. 1. tidlig indsats skole og dagtilbudsrådgivere Velfærd og Sundhed Administrationen Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: Nulpunktsanalyse 1. tidlig indsats skole og dagtilbudsrådgivere Der

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov Handicap.

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov Handicap. Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov Handicap. 1 Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov - Handicap Den samlede kvalitetsstandard

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Ledsagelse 2016 Brug for ledsagelse? Hvis du eller en pårørende har behov for ledsagelse, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere