Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard

Transkript

1 Kvalitetsstandard 11 Generelt om 11 Servicelovens 11 spænder over en bred vifte af forebyggende indsatser over for børn/unge og deres familier lige fra åben og anonym rådgivning til en konkret indsats målrettet konkrete situationer, jf. 11, stk Der skal gribes ind tidligt, så vi hurtigt kan hjælpe familier med mindre støttebehov, uden først at skulle iværksætte en undersøgelse efter 50.

2 Indhold Familieorienteret rådgivning, 11, stk Netværks- og samtalegrupper... 3 Forebyggende indsats til børn, unge og familier, 11, stk Hvornår er det 11, stk. 3, og hvornår skal støtten gives efter 52?... 4 Visitationsprocedurer... 5 Økonomisk støtte til konsulentbistand... 5 Når et 11.3 forløb ikke er tilstrækkelig... 6 Rådgivning om familieplanlægning... 6 Økonomisk støtte til prævention... 6 Økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, 11, stk Adfærdsvanskeligheder eller nedsat funktionsevne, 11, stk Målgruppen... 6 Formålet... 7 Visitation... 7 Familievejlerordningen, 11, stk Målgruppen... 7 Formålet med familievejlederordningen... 8 Familievejlederordningens indhold og varighed

3 Familieorienteret rådgivning, 11, stk. 2 Børn og Familie tilbyder familieorienteret rådgivning til børn, unge og forældre, der søger hjælp til løsning af vanskeligheder i familien. Der er adgang til familieorienteret rådgivning for både enkeltmedlemmer og hele familien, også uden at der i øvrigt er iværksat eller skal iværksættes andre former for støtte. Ved familieorienteret rådgivning forstås, at der kan rådgives om mange forskellige aspekter, der har betydning for børn, unge og deres familier. Rådgivningen skal tilbydes tidligt, så det undgås, at problemerne udvikler sig. Rådgivningen skal have karakter af et åbent tilbud, hvor det står enhver frit for at henvende sig og der kræves ikke samtykke fra forældrene. Rådgivningen skal være gratis og skal kunne gives anonymt. Rådgivningen kan bestå i en enkeltstående oplysning, i samtaler, i hjælp til løsning af praktiske problemer eller i formidling af kontakt til andre myndigheder. Der kan være tale om en enkeltstående eller en løbende kontakt afhængigt af behovet. Viser det sig i forbindelse med rådgivningen, at barnet, den unge eller familien har behov for anden form for støtte, finder servicelovens kap. 11 anvendelse. Rådgivning jf. 11, stk. 2 omfatter ikke behandling. I Aabenraa Kommune ydes denne rådgivning bl.a. af Familiecentret (Åben Anonym Rådgivning), streetworkere, distriktsvejledere m.fl. Netværks- og samtalegrupper Netværks- og samtalegrupper er en del af den forebyggende indsats i Børn og Familie. Familiecentret opretter og justerer løbende grupperne. Lige nu har vi følgende grupper: Klar til Barn: Mødregruppe: Fler familiegruppe: Forældrekurser Pigegruppe Børnegruppe Gravide forældre. Gruppen mødes tre gange i graviditeten og en gang efter fødslen. Unge mødre under 25. Gruppen mødes en gang om ugen. Forældre til børn i 0-1 års alderen, hvor forældrene har brug for mere viden om det at være forældre og udveksle erfaringer med andre forældre. Forældre, som modtager 10 gange undervisning omkring forskellige emner. Ensomme piger på år. Pigerne mødes ca. en gang om ugen. Børn af psykisk syge forældre. Gruppen mødes ca. en gang om ugen. 3

4 Forebyggende indsats til børn, unge og familier, 11, stk. 3 Efter 11, stk. 3 har kommunen pligt til at tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at barnet/den unge har behov for særlig støtte, og det samtidig vurderes at støtte efter bestemmelsen kan imødekomme barnets/den unges behov. Konsulentbistanden ydes af Myndighedsafdelingens familievejledere til forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkret rådgivningstilbud, end hvad der kan ydes som rådgivning efter 11, stk. 2. Støtten foregår som udgangspunkt i familiens hjem. Rådgivningen kan således i højere grad målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor. Konsulentbistanden forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og kan tilbydes i det tilfælde, hvor det antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge. Der skal ikke iværksættes undersøgelse jf. 50 eller udfærdiges handleplan jf Det er udelukkende en betingelse, at barnet/den unge har behov for støtten og det samtidig vurderes, at denne vil imødekomme barnets/den unges behov. Konsulentbistand vil kunne ydes som opfølgning på en afsluttet børnefaglig undersøgelse, selv om undersøgelsen viser, at der ikke er grundlag for at iværksætte særlig støtte efter 52. Konsulentbistand vil i særlige tilfælde kunne ydes, mens der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Der træffes ikke afgørelse om konsulentbistand efter 11, stk. 3, og dermed er der heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. Hvornår er det 11, stk. 3, og hvornår skal støtten gives efter 52? Målgruppen for konsulentbistand efter 11, stk. 3, er de børn, unge og familier, der har sociale vanskeligheder, der ikke er så omfattende, at der bliver tale om foranstaltninger efter lovens kapitel 11. Vurderingen af, om der skal iværksættes en indsats efter 11, stk. 3, eller efter 52, stk. 3, beror på en konkret vurdering af sagens kompleksitet, tyngde, forældrenes forudsætninger og indsatsens intensitet. Til brug i vurderingen inddrages børnelinealen fra Fællesskabets Børn. Rådgivningen målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor. Konsulentbistand forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for et barns/en ungs særlige behov for støtte, og kan tilbydes i det tilfælde, hvor det antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge. Konkrete og afgrænsede problemstillinger kan være 4

5 Samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, dårlig kommunikation i familien, problemstilling, der er affødt af at være en sammenbragt familie, skilsmissebørn, hvor forældrenes uenighed påvirker børnene. De nævnte problemstillinger er af vanskeligheder, der kræver mere intensiv vejledning og bistand, end den ydelse der kan fås på Familie- og Ungecentret efter servicelovens 11, stk. 1, 2 og 4 Teenager i huset - forældrene føler sig magtesløse og har brug for et råd- og vejledningsforløb, der strækker sig udover et almindelig familieorienteret råd og vejledningsforløb efter 11.1 og 2. Barnet/den unges kriminalitet, og hvor der skal mere omfattende støtte til, end det forløb som streetworker/ssp giver familien (familieorienteret råd og vejledningsforløb efter 11.2 og 2). Krise i forhold til nydiagnotiseret børn Når vi tilbyder en indsats, jf. SEL 11, stk. 3, skal vi være opmærksomme på, at barnets/den unges behov eller forholdene i familien muligvis ændrer sig så meget undervejs, at det efterfølgende bliver nødvendigt, at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Visitationsprocedurer Når socialrådgiveren - efter indsamlet faktuelle oplysninger i sagen og efter første kontakt med familien - vurderer, at barnets/familiens vanskeligheder kan løses ved hjælp af et kortvarig konsulentforløb efter SEL 11.3, visiteres sagen til familievejlederen. Socialrådgiveren udfylder skemaet Henvisningsskemaet til familievejleder. Der afsættes tid hver 14. dag til visitering af nye sager. I visiteringen sidder en familievejleder, henvisende rådgiver og afdelingsleder/socialfaglig konsulent. Når en sag er visiteret tager familievejleder kontakt til familien og familievejlederen aftaler opstartsmøde, hvor socialrådgiveren også deltager. Socialrådgiveren afslutter herefter sagen i DUBU. Der foretages status af forløbet, første gang senest efter 3 måneder. Her vurderes bl.a. om forløbet er det rette tilbud til familien, det forventede timetal for den kommende periode, ophørsdato m.m. Familievejleder sørger for at indkalde afdelingsleder til statusmødet. Da et familievejlederforløb er en kortvarig indsats stopper forløbet som hovedregel efter 6-9 måneder. Vurderer familievejlederen under et råd- og vejledningsforløb, at nogle af vanskelighederne kan løses ved hjælp af en bestemt aktivitet/tilbud/ophold, som familien ikke selv har midler til at betale inddrages rådgiveren, der opretter en sag i DUBU og vurderer, om familien vil være berettiget til at få ydelsen dækket efter Servicelovens bestemmelser. Økonomisk støtte til konsulentbistand Kommunen kan, jf. 11, stk. 4, nr. 1, yde støtte til udgifter i forbindelse med konsulentbistand. Det er en betingelse, at udgiften imødekommer barnets/den unges behov for særlig støtte. Der kan fx være tale om transportudgifter i forbindelse med familiens deltagelse i et rådgivningsforløb. Det er endvidere en betingelse, jf. 11, stk. 5, at forældrene ikke selv har råd til at afholde udgiften (tidligere 52 a, stk. 1, nr. 1). Det er afgørende for vurderingen af, om forældrene selv kan afholde udgiften eller ikke, vil være om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance. 5

6 Når et 11.3 forløb ikke er tilstrækkelig Viser det sig, at råd- og vejledningsforløbet ikke er tilstrækkelig og at problemerne er mere omfattende end først antaget, skal familievejlederen foreslå/aftale med familien, at sagen overgives til henvisende socialrådgiver. Henvisende rådgiver vil herefter indkalde familien og familievejlederen, og vil vurdere sagen og evt. påbegynde/visitere til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Familievejlederen kan bevare kontakten til familien, imens undersøgelsen udfærdiges. Afslår familien skal familievejlederen sende en skriftlig underretning. Rådgivning om familieplanlægning Rådgivning om familieplanlægning, jf. 11, stk. 3, nr. 3, kan fx være aktuel i forbindelse med anden rådgivning af enlige eller sårbare unge mødre eller i de tilfælde, hvor familiens/den enlige forælders situation er af en sådan karakter, at familien/den enlige forælder med fordel kunne overveje at vente med at få endnu et barn indtil der er det fornødne overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på barnet. Der er tale om rådgivning og dialog, og det er en forudsætning, at den pågældende forælder er indforstået med rådgivningen. Familiecentret kan tilrettelægge individuelle forløb f.eks. med brug af babysimulator. Disse forløb visiteres via stedfortræder i Familiecentret. Økonomisk støtte til prævention Der kan ydes økonomisk støtte til prævention, jf. 11, stk. 4, nr. 2. Der er ikke andre betingelser, f.eks. om trangsvurdering. Økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, 11, stk. 6 Aabenraa Kommune giver fritidspas til børn fra klasse og unge med tilknytning til SSP. Målgruppen er børn, som har økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige udfordringer. Forældre og børn/unge kan søge ved at udfylde ansøgningsskema, som ligger på Aabenraa Kommunes hjemmeside. Adfærdsvanskeligheder eller nedsat funktionsevne, 11, stk. 7 Målgruppen Målgruppen for rådgivning, undersøgelse og behandling efter 11, stk. 7, er for de børn, unge og familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der bliver tale om foranstaltninger efter Servicelovens kapitel 11, samt børn og unge med handicap, der ikke har behov for foranstaltninger, men for andre former for støtte. Der kan f.eks. være tale om børn med handicap, der skal have dækket merudgifter, hvor der i den forbindelse er behov for en vurdering af behovet eller børn med mindre adfærdsmæssige vanskeligheder, f.eks. på grund af et konkret traume, der kan håndteres ved nogle få psykologsamtaler. 6

7 Formålet Formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter 11, stk. 7, er: Dels at afhjælpe de problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, fordi de f.eks. er opstået i forbindelse med en ulykke Dels at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for at tage mere alvorlige foranstaltninger i anvendelse. Visitation Det er besluttet, at alle 11, stk. 7, henvisninger/visiteringer til Familie- og Ungecentret skal medtages på visitationsmøderne om torsdagen. Der vil efter hvert visitationsmøde (uanset om det er dag- eller døgnvisitation) blive afsat ½ time i alt til drøftelse af de henvendelser, som rådgiveren har modtaget. Har man et emne til drøftelse, kontaktes administrativ medarbejder, som vil give dig et tidspunkt for sagens fremlæggelse. Formålet er at få en ensartet visitering. Når sagen efterfølgende, af Tilbudsafdelingen, visiteres til Familie- og Ungecentret, vil disse påbegynde et samtale-/behandlingsforløb. Det er Familie- og Ungecentret, der tager kontakt til familien. Et samtale-/behandlingsforløb er max. et halvt år. Viser det sig inden for det halve år, at problemerne er mere omfattende end først antaget, vil Familie- og Ungecentret opfordre familien til at rette henvendelse til Myndighedsafdelingen, for at få foretaget en 50 undersøgelse, således at der kan iværksættes egentlige foranstaltninger efter Servicelovens 52, stk. 3. Er forældrene ikke indstillet herpå, henlægges sagen i Familie- og Ungecentret, med mindre sagens omfang er af en sådan bekymrende og alvorlig karakter, at der skal indgives en underretning til forvaltningen. Familie- og Ungecentret udarbejder statistik på 11, stk. 7, forløbene. Vær opmærksom på at der i forhold til 11, stk. 7 og 8, skal træffes en afgørelse, som forældremyndighedsindehaver har mulighed for at klage over. Familievejlerordningen, 11, stk. 8 Målgruppen Målgruppen er familier med børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvor funktionsnedsættelsen er konstateret indenfor de seneste 3 måneder. Ved funktionsnedsættelse forstås det begreb, som bruges ved tildeling af ydelser i Serviceloven. Der er tale om en situation, hvor funktionsnedsættelsen har indgribende følger i den daglige tilværelse, og hvor der i lang tid fremover vil være brug for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Se pkt. 135 i vejl. nr af 7/

8 Det er uden betydning om barnet er nyfødt eller der er tale om et ældre barn, det afgørende er tidspunktet for kommunens kendskab til at funktionsnedsættelsen, se bek. nr. 583 af 23/6-09, 2. Formålet med familievejlederordningen Formålet med familievejlederordningen er at sikre, at familier med børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning fra kommunen i den indledende fase, hvor funktionsnedsættelsen lige er konstateret. Familievejlederordningen skal: Sikre, at familierne får tilbudt indgående rådgivning og vejledning om muligheden for iværksættelse af social indsats for at styrke barnet og familiens videre udvikling og trivsel. Sikre, at familierne får kendskab til de tilbud om offentlig hjælp, der er på tværs af sektorerne. Tilbydes indenfor 3 måneder efter at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Familievejlederordningen er en form for brobygning mellem familierne og det offentlige i den indledende fase, og er ikke et stående tilbud til familien i et længere forløb. Familievejlederordningen udføres af Posekær. Familievejlederordningens indhold og varighed Ud over den første familievejledersamtale kan tilbydes flere samtaler, hvis det ud fra en konkret vurdering skønnes nødvendigt for, at formålet med familievejledningen kan opfyldes. Familievejledningen skal tilbyde introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne og oplyse om, hvad der findes af bl.a. videnscentre og handicaporganisationer på området, se familievejlederbekendtgørelsen, 3. Familievejledningen skal ikke tilbyde den specialiserede rådgivning og vejledning, som f.eks. VISO tilbyder, men skal kunne henvise til den specialiserede indsats, når det er relevant. I den forbindelse kan det være relevant at gå ind på Socialstyrelsens hjemmeside om VISO. Familievejledningen skal endelig indeholde et tilbud om at formidle kontakt til andre familier med handicappede børn med henblik på netværksdannelse, se familievejlederbekendtgørelsen 5. Familievejledningen skal så vidt muligt gives ved besøg i hjemmet, bl.a. fordi familievejlederen på den måde får mulighed for at få et bedre indtryk af forældrenes, barnets og eventuelle søskendes behov og af de hjemlige forhold generelt, hvilket kan have relevans for vejledningen. Familievejlederen har ikke kompetence til at træffe afgørelser om hjælpen, men skal kunne formidle kontakten med og viden om familien til socialforvaltningen, se familievejlederbekendtgørelsen 4. Denne formidling skal være i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler. 8