Kan Land Grabbing etisk forsvares? En vurdering af større land opkøb i Afrika

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan Land Grabbing etisk forsvares? En vurdering af større land opkøb i Afrika"

Transkript

1 Kan Land Grabbing etisk forsvares? En vurdering af større land opkøb i Afrika Frederikke Buch Antonsen Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Abstract Opkøb af land, specielt i Afrika, har været stigende over de sidste par år. I medierne bliver denne større opkøb af land(large-scale land acquisitions eller LaSLA) ofte henvist til, som land grabbing, da der er en overvejende tendens til at betragte dette fænomen som tyveri af jord. Fortalere af LaSLA argumentere for, at det kan sikre fødevareforsyningen, og hjælpe i kampen mod underernæring. Denne artikel undersøger nødvendigheden for sikring af fødevareforsyning, hvordan LaSLA kan bidrage hertil og problematikkerne omkring LaSLA. Afslutningsvis argumenterer den for, at LaSLA eller land grabbing, i sin nuværende form, ikke etisk kan accepteres, men at det kan accepteres under ændrede omstændigheder. Keywords: Land Grabbing, LaSLA, fødevaresikkerhed, utilitarisme, bæredygtighed, miljø. Introduktion: opkøb af afrikansk land til sikring af fødevareforsyning På verdensplan er opkøb eller investeringer i større landområder (large-scale land acquisitions eller LaSLA) vokset fra omkring 4 millioner hektar land, før 2008, til omkring 56 millioner hektar land inden udgangen af 2009, 70 procent af dette i Afrika (Verdensbanken 2011, xv). Denne land er som oftest opkøbt eller lejet af udenlandske investorer, da der grundlæggende er den formodning, at størstedelen af jorden i Afrika er uudnyttet eller urørt (Matondi, Havnevik og Beyene 2011). Som følge af et stigende befolkningstal og fødevarekriser, er behovet for fødevaresikring højt prioriteret i mange lande. Med formodningen om at Afrikas jord kan udnyttes bedre, følger også formodningen om, at LaSLA kan være en måde at sikre fødevareforsyningen qua effektivisering af landbrugsdyrkning. I Danmark har tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach delt denne opfattelse ved at udtale, at en effektivisering af landbrugsdyrkningen i Afrika, kunne gøre Afrika til ( )verdens kornkammer. (Politiken 2013, 9. juni). Formålet med denne artikel er at fastslå, om LaSLA, også kaldet land grabbing, under nogen omstændigheder kan accepteres, på baggrund af potentialet for sikring af fødevareforsyning. Denne 1

2 artikel vil først og fremmest komme omkring grundlaget for nødvendigheden af sikker fødevareforsyning, herunder specielt 3 faktorer, der bidrager til fødevareusikkerhed: fødevare- og finanskrise, klimaforandringer og en stigende verdens befolkning. Anden del af artiklen vil behandle fænomenet LaSLA, samt hvordan det kan sikre fødevareforsyning, og endvidere problematikkerne omkring dette fænomen. Særligt følgende 3 problematiske områder behandles: de lokale bønder og regeringer, hvor stor en andel af LaSLA, der reelt bruges på fødevareproduktion, og den miljømæssige belastning. Sidste del er en vurdering af, hvorvidt LaSLA kan forsvares med et utilitaristisk argument, på baggrund af princippet om størst mulig lykke. Nødvendigheden for fødevareforsyning Fødevaresikkerhed defineres af FAO (2009b), som værende når alle, altid, har fysisk, social og økonomisk adgang til sikre, nærende og nødvendige fødevare, der endvidere møder de nødvendige kost-mål for at kunne have et sundt og aktivt liv. På nuværende tidspunkt, er der en stor andel af verdens befolkning, der ikke har denne fødevaresikkerhed. Ifølge FAO (2009b), var der i ,02 milliarder af verdens befolkningen, der var underernærede. Matondi, Havnevik og Beyene (2011) henviser til, at der på nuværende tid, overordnet set, er fødevare nok til at brødføde verdenens underernærede, men først og fremmest er det, hvordan man fordeler fødevarerne, der er problematikken, da der ikke findes en rimelig fordeling på nuværende tidspunkt. Mens der globalt set oplevedes et fald, oplevedes der i subtropisk Sahara en stigning på 20 procent i den underernærede del af befolkningen fra (ibid.). På trods heraf er faktum fortsat, at en milliard mennesker er underernærede. Endvidere peges der generelt på specielt 3 faktorer, der yderligere bidrager til nødvendigheden for sikring af fødevareforsyning: 1. Fødevare- og finanskrise 2. Klimaforandringer 3. Stigende verdens befolkning Fødevare- og finanskrise De senere år har antallet af underernærede været stigende. Med en brændstofs- og fødevare krise omkring og den senere finanskrise, har specielt befolkningen i udviklingslandene lidt under store problemer med sikring af fødevare. Inden disse to kriser, der betydeligt forværrede situationen, viste undersøgelser dog at antallet af underernærede på verdensplan allerede var 2

3 stigende (FAO 2009b). Ovenpå fødevarekrisen mod slutningen af 2008, oplevedes der faldende fødevarepriser, der kunne vidne om en tilbagegang i de mange hundrede millioner underernærede, men tilbagegangen kom aldrig, da finanskrisen mødte verdenen i Over en lang årrække, har udviklingslandenes integration i verdensøkonomien været stigende, og dermed har finanskrisen også været af betydning i disse lande, der med integrationen har været mere eksponeret for ændringer i verdensøkonomien. Denne faktor fik FAO til, i 2009, at vurdere at udbuddet af jobs ville falde, hvilket ville medføre en migration fra bebyggede områder tilbage til landområderne. I landområderne vil arbejdsmængden så skulle deles mellem flere, og dette vil betyde et fald i indtægt for de i forvejen fattige bønder. Disse fattige bønder i landområderne vil i forvejen være belastede ovenpå fødevarekrisen, hvor de høje priser har betydet, at bønderne, specielt i familier med et kvindelig overhoved, har opbrugt deres resurser (FAO 2009b). Disse kriser har altså i høj grad gjort de fattige fattigere, og derfor forværret muligheden for fødevaresikring, for den befolkningsgruppe, der muligvis i højeste grad har brug for den. Nyere undersøgelser indikerer, at antallet af folk der sulter, faldt en smule efter finanskrisen. Dog nåede det ikke samme niveau som før krisen (Matondi, Havnevik og Beyene 2013). Endvidere steg fødevarepriser igen i 2010, hvilket betød en stigning på 11 procent i prisen på fødevarer importeret til Afrika (ibid.). Klimaforandringer De forventede klimaforandringer, vurderes at have mange forskellige konsekvenser verden over. En af de konsekvenser klimaforandringerne på længere sigt, formodentlig, kommer til at have, bliver for landbruget og derigennem fødevareproduktionen. Eksempelvis i subtropisk Sahara, hvor det forventes at klimaforandringerne negativt vil påvirke produktionen af afgrøder (Rufino, Thornton og Ng ang a 2013). På trods af, at der hersker usikkerhed omkring klimaforandringernes påvirkning af landbruget, mener Rufino, Thornton og Ng ang a alligevel, at der er videnskabelige beviser for den negative påvirkning af subtropisk Sahara. Én af disse negative påvirkninger er mangel på regnfald, og undersøgelser viser at i de områder med mindst samlet regnfald, er der stor fødevare usikkerhed. Generelt modtages der i disse områder i højere grad fødevarehjælp flere gange årligt (ibid.). 3

4 Stigende verdens befolkning Der er som sagt et stort behov for at sikre fødevareforsyningen, da omkring 1 milliard mennesker er underernærede. Der skal dog ikke udelukkende findes en måde hvorpå, man kan sikre denne enorme gruppe mennesker fødevare, hvilket allerede er en kæmpe opgave at løfte. Opgaven vokser nemlig konstant i takt med at befolkningstallet stiger. Et stigende befolkningsantal, på verdensplan, implicere yderligere opgaven med sikringen af fødevare, da der konstant er flere, der skal sikres fødevare for. Vurderinger lyder, at befolkningsantallet på verdensplan vil være omkring 9 milliarder i 2050 (Charles, Godfray og Beddington 2010). Et tveægget sværd: De forskellige sider af større landopkøb i Afrika Grabbed land has potential to feed millions lyder titlen på en artikel udgivet i Nature (Nature 27. juni 2014). I artiklen forklares det, at bønder i udviklingslande benytter forældede praksisser i forbindelse med dyrkningen af jorden, og derfor ville udenlandske investorer kunne bidrage til produktivitet med nyere teknologi. På trods af at undersøgelser peger på, at af sukkerrørs og oliepalme afgrøderne går kun 50 procent til fødevare, anslås det, at der ved opkøbet af et landområde på 22 millioner hektar, kan brødfødes mellem 300 og 550 millioner mennesker, 1 mod de millioner, der vil kunne brødfødes, fortsætter fødevareproduktion uden ændring (ibid.). Endvidere, baseret på udregninger af afkast ved traditionelle landbrugspraksiser og industrialiserede landbrugsmetoder, vurderes det, at produktionen på majs og ris, ville tredoble, og hvede ville kunne mere end fordobles i forhold til afkastet i 2000, skulle landbrugsjorden blive fuldt udnyttet (ibid.). Opfattelsen af, at dyrkningen af jord i Afrika kan forbedres, med andre ord at landbrugsjordens fulde potentiale for afkast af afgrøder ikke udnyttes, understøttes af, at den der typisk dyrker jorden i Afrika, er en kvinde med få midler. Af denne grund, er der ikke midler til eksempelvis at benytte gødningsmiddel, der kunne forbedre afkastet af afgrøder, eller midler til at forsøge med dyrkningen af afgrøder, der i højere grad tåler tørke. Altså forbliver dyrkningen af jorden i Afrika uudviklet og simpel (se Matondi, Havnevik og Beyene 2011, s. 10, og Rufino, Thornton og Ng ang a 2013). Til fænomenet LaSLA er ikke blot potentialet for sikringen af fødevareforsyning i de afrikanske lande, men også bl.a. i de arabiske lande 2, der selv ikke har så meget land, der kan 1 Disse tal er afhængige af afkasts effektivitet og kost. 2 Kina er den største invester eller lejer i forbindelse med LaSLA (se The Economist, 5. maj 2011). 4

5 anvendes til landbrugsjord. Disse lande har interesse i at opkøbe land i eksempelvis Afrika, da de ellers i høj grad er afhængige af fødevare import (Matondi, Havnevik og Beyene 2011). Et opkøb af afrikansk landbrugsjord vil kunne være en sikring af fødevareforsyningen til disse lande, som ville betyde, at de ikke i samme høje grad vil være afhængige. Problematikkerne omkring LaSLA De større opkøb af land, beskrives af bl.a. Verdensbanken(2011) og FAO (2009a), som en mulighed for at udenlandske investeringer kan forbedre landbrugssystemer og forhold i udviklingslande: They [LaSLA ed.] also promise several opportunities, including a technology transfer to stimulate innovation and productivity increases; quality improvements; employment creation; backward and forward linkages and multiplier effects through local sourcing of labour and other inputs. Even an increase in food supplies for the domestic market and for export is possible. (FAO 2009a, s. 2) Med dette sagt, erkender fortalere dog også, at viden omkring LaSLA indikerer, at der kan være problematikker i forbindelse med dette fænomen, f.eks. når det slår fejl, og lokale bønder mister deres levebrød. Alt i alt implicerer LaSLA arbejde for de involverede parter, men standpunktet for verdensbanken og FAO er, at det kan blive en win-win situation gennem samarbejde (ibid.). Specielt da Afrikas landbrug har brug for at blive effektiviseret og moderniseret for at kunne afhjælp fattigdommen (verdensbanken 2011, xiv). Dette positive syn på LaSLA deles dog ikke af alle. Specielt i medierne omtales dette i stedet som land grabbing, bl.a. i en artikel fra The Economist (5. maj 2011). I denne artikel understreges der, hvordan LaSLA egentlig stjæler fra de fattige, bl.a. bliver der lovet jobs, som der så efter indgået aftale ikke kommer. Endvidere er langt de fleste aftaler om opkøb af land i stor grad mørklagt, generelt er der kun få kontrakter vedrørende aftaler om LaSLA, der ser dagens lys og altså mangler LaSLA eller land grabbing gennemsigtighed. På baggrund af denne ugennemsigtighed er mange data herom usikre. Dog kan der i alligevel i høj grad peges på flere problematiske områder. I denne artikel vil jeg fokusere på følgende 3 områder: 1. Lokalbefolkningen og regeringerne 5

6 2. Fødevare vs. biobrændsel og foder til dyreproduktion 3. Belastningen på miljøet Lokalbefolkningen og regeringerne Et stort spørgsmål i forbindelse med LaSLA er spørgsmålet om, hvem der ejer den jord der sælges. I mange afrikanske lande, ejer de bønder, der dyrker jorden den nemlig ikke. Den pågældende regering kan derfor sælge landet til højestbydende køber, skulle regeringen ønske dette. Omkring 10 procent af afrikansk jord er underlagt ejendomsrettigheder, og størstedelen af den jord er i bymæssige områder (Matondi, Havnevik og Beyene 2011). Et eksempel på denne problematik om afrikanske regeringer, der sælger ud af land, kan illustreres da Kenya solgte en større mænge land til Qatar, samme år som selv samme regering måtte erklære national fødevaremangel (ibid.). Dette understreger de fattige bønders usikre situation i forbindelse med opkøb af land. Det er den fattige bonde, der i forbindelse med opkøbet, potentielt mister, ikke blot levebrød, men i virkeligheden livsgrundlaget. Dette pga. manglende rettigheder til den jord, disse bønder har dyrket sammen med manglende støtte fra regeringerne. Endvidere viser undersøgelser at disse bønder heller ikke bliver erstattet i tilfredsstillende grad (ibid.). I forbindelse med mange af disse handler, og i høj grad et argumentet for at lade disse enorme opkøb af land finde sted, var forsikringen om, at handlerne ville skaffe job, specielt til de i landområderne, men dette er som sagt heller ikke sket. Fødevare i kampen mod biobrændsel og foder til dyreproduktion I forbindelse med opkøbet af afrikansk land, er det ikke blot sikring af fødevareforsyning, der er i spil, om noget bliver sikring af fødevareforsyning nedprioriteret. En stor del af den land, der opkøbes, bruges nemlig til dyrkning af biobrændsel. Fordelt på hektar blev der brugt 1,1 million hektar på biobrændsel, og sammenlagt hektar på fødevareproduktion til eksport og det indenlandske marked, i henholdsvis Ghana, Madagaska, Mali og Etiopien (ibid., s. 27). Det kan dermed fastslås, at der i forbindelse med LaSLA er overvejende tendens til produktion af biobrændsel frem for fødevare. Endvidere bliver størstedelen af den fødevareproduktion der opkøbes land til, eksporteret frem for at gå til det pågældende lands indenlandske fødevaremarked, hvilket er til stor skade for lokalbefolkningens fødevaresikkerhed (Miljøsk, december 2011). Kostvaner ændrer sig i takt med en fremspirende økonomi, nærmere bestemt betyder det at der i højere grad end tidligere spises kød. Kaloriemæssigt betyder det et fald, da der under fødevareomdannelsen går mange kalorier tabt, og ifølge Matondi, Havnevik og Beyene (2011, s. 6

7 22) går 40 procent af korn produktionen, på verdensplan til husdyrbesætninger i stedet for til befolkningen direkte. Dermed må også en del af det korn der dyrkes på opkøbt land gå til dyreproduktion frem for til fødevareproduktion. Miljøbelastning I forbindelse med landbrug, bliver miljøet belastet, specielt vedrørende brugen af gødning. En omlægning af den jord der benyttes i forbindelse med landbrug i Afrika, til mere moderne produktion, med nyere teknologi og højere brug af gødning, vil dermed også i højere grad påvirke miljøet omkring de påvirkede landområder i Afrika. I forbindelse med konceptet om bæredygtig udvikling, står der i den natur- og miljøpolitiske redegørelse fra 1995 om dette at ( )den mængde naturresurser( ), der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet (Miljø- og Energiministeriet 1995, s. 27). Altså skal der i forbindelse med LaSLA sikres at fremtidige generationer ikke mister deres naturresurser til sikring af fødevareforsyning, på baggrund af en sikring af fødevareforsyning i dag. En sikring af fødevareforsyningen må søge at være bæredygtig, da en ubæredygtig sikring af fødevareforsyning, ikke kan syntes at være en reel sikring. I forbindelse med miljøproblematikken vedrørende LaSLA, må inkluderes konsekvenserne af at omvende så meget uudnyttet og muligvis uberørt jord og skovområder til landbrugsjord. Først og fremmest vil rydning af skovområder være yderst problematisk i forbindelse med CO2 problematikken. Endvidere er dog ikke blot miljøbelastning og CO2 problematikken, der er problematisk ved LaSLA, men også i højeste grad den påvirkning for biodiversiteten i specielt de uberørte områder, det kan have. Den uberørte del af Afrikas jord ørkener, såvel som skoveområder, der potentielt kan blive omdannet til landbrugsjord, har en biodiversitet, der ikke kan forventes at forblive den samme, skulle dette ske. Dette ville være til stor skade for økosystemer, fødekæder og potentielt kunne dette også medføre udryddelse af forskellige dyre- og plantearter. Princippet om størst mulig lykke Artiklen vil nu beskæftige sig med den etiske og principielle del, da denne del vil være en vurdering af, hvorvidt LaSLA eller land grabbing, etisk kan forsvares. Til denne diskussion vil Jeremy Benthams utilitaristiske teori benyttes. Ifølge princippet om størst mulig lykke, skal LaSLA for at kunne etisk forsvares, generere en større mængde lykke end ulykke som konsekvens. Umiddelbart kan det syntes som det etisk rigtige at tillade LaSLA, under den forudsætning, at LaSLA kan redde 7

8 flere millioner underernærede mennesker, fra at dø. Flere hundrede millioner menneskers overlevelse, er med andre ord til flere hundrede millioner menneskes lykke, således forstået at underernæring, og som følge heraf død, er ulykke, eller til skade for hvert af disse individer, og deres overlevelse resulterer i lykke for hvert individ. Altså, i denne opstilling, hvor mængden af ulykke eller skade LaSLA forsager, ikke er inkluderet, i første omgang, ville det der skaber den største mængde af lykke være at tillade LaSLA. LaSLA ville dermed etisk have et forsvar. Større landopkøb har dog, som beskrevet, mange sider, blandt andet overfor de fattige bønder, der lider stor skade under disse opkøb. Disse fattige bønders mængde af ulykke på baggrund af den skade opkøbene forvolder dem, skal vejes imod den mængde af lykke, opkøbene kan give de mange hundrede millioner mennesker, der kan reddes ud af deres underernæring. Endvidere skal de andre problematiske sider af land grabbing også medregnes, eksempelvis belastningen land grabbing kan have på miljøet, herigennem også, hvordan land grabbing potentielt kan efterlade kommende generationer dårligere stillet jf. naturresurser. Omvendt kan land grabbing også potentielt sikre fødevareforsyning for kommende generationer, som også må medregnes. Mange af disse konsekvenser LaSLA kan have, både lykkelige og ulykkelige, er uvisse, hvilket besværliggør udregningen af konsekvenser, såvel gode som dårlige. Der er som sagt mangel på data omkring fænomenet i forbindelse med ugennemsigtigheden vedrørende kontrakterne, og mange af konsekvenserne er gisninger. Det er eksempelvis ikke sikkert, at de fødevarer der produceres via land grabbing faktisk går til de, der er underernærede, dette er blot et potentiale. Endvidere er konsekvenserne vedrørende fremtidige generationer også gisninger og potentialer, der ikke har et endeligt facit. Et sidste punkt der besværliggør disse udregninger, er hvad der vejer tungest af de forskellige konsekvenser; er det død på baggrund af underernæring, eller er det et mistet livsgrundlag, er det nutidens befolkning eller fremtidens generationer. I et forsøg på, på trods af uvished, at løse dette etiske regnestykke, kunne der benyttes den lykkekalkule, der kan udledes på baggrund af Benthams teori. Dette ville være en ideal udregning, til bestemmelse af, hvorvidt LaSLA kan accepteres, etisk. Af de mulige positive konsekvenser af LaSLA er: flere kan hjælpes ud af underernæring, nutidige og fremtidige generationer kan sikres fødevareforsyning, det genererer jobs og velstand i landområderne. Af de negative konsekvenser af LaSLA er: ubæredygtig produktion, der frarøver kommende generationer, miljøbelastende, ødelægger fattige bønders livsgrundlag og skaber fødevareusikkerhed i afrikanske lande. Denne udregning er dog umiddelbart ikke besværlig at lave, som følge af Benthams punkt om sikkerhed vedrørende konsekvenserne (Bentham 2000). Dette 8

9 skyldes, at størstedelen af de positive udfald er potentialer eller usikkerheder, og størstedelen af de negative konsekvenser er sikkerheder, der empirisk kan bekræftes faktisk at finde sted, eksempelvis den fattige bonde, der mister land uden at modtage passende erstatning, og at de aftalte jobs, der loves, ikke skabes. Dette sætter bønderne i en situation, hvor de kan blive endnu én af de 1 milliard mennesker, der er underernæret. Da LaSLA i sin nuværende form ikke bidrager til den største samlede mængde lykke og derfor ikke utilitaristisk kan forsvares, vil artiklen nu diskutere under hvilke omstændigheder LaSLA eller land grabbing principielt kan accepteres. Forbedring af LaSLA De omstændigheder der forhindre at LaSLA ikke utilitaristisk kan forsvares er i høj grad skaden på de fattige bønder, sammen med manglende sikkerhed omkring de positive konsekvenser af LaSLA. Ifølge både verdensbanken og FAO, havde LaSLA potentialet til at blive en fordelagtig situation for begge parter, og skulle dette faktisk være muligt, ville det betyde, at de negative konsekvenser af LaSLA bliver formindsket. Dette kunne muligvis være den ændrede form, der kan bidrage til at LaSLA etisk kan forsvares. Til at sikre at handlen med jord er fordelagtig for begge parter, har verdensbanken foreslået et regelsæt, der indeholder 7 punkter. Disse 7 punkter skal sikre en ansvarlig handel med jord og består af (Verdensbanken 2011, s. xxvi): 1 respekt for landrettigheder 2 sikring af fødevaresikkerhed 3 gennemsigtighed 4 samråd og deltagelse 5 ansvarlige landbrugsinvesteringer 6 social bæredygtighed 7 miljømæssig bæredygtighed På trods af at verdensbanken om dette regelsæt skriver, at involverede burde følge dem, er det ikke noget, der pålægges at skulle følges. Af denne grund opfordres der til forbedringer, men disse forbedringer kan ignoreres, og derfor er der ingen garanti for forandring. Skulle dette regelsæt påkræves, eksempelvis ved lov, af alle der involverer sig i LaSLA, kan det i høj grad forventes at påvirke omstændighederne og formen for LaSLA, da de lokale bønders situation forbedres. Den 9

10 investerende part skal bl.a. søge samråd med de påvirkede parter, og endvidere sikre sig at investeringen ikke er ødelæggende for lokalbefolkningen. Dette kunne bl.a. ske, ved at sikre sig at investeringen faktisk genererer jobs til den lokale befolkning, og som følge af gennemsigtighed i investeringen kan det sikres, at de investerende parter overholder regelsættet. I et sådant tilfælde at dette regelsæt påkræves og derfor følges, er det forventeligt at de negative konsekvenser af LaSLA ville formindskes, og de positive konsekvenser ville stige. Under disse forhold ville LaSLA eller land grabbing, altså principielt og utilitaristisk kunne accepteres. Dette også på trods af, at nogle af problematikkerne omkring LaSLA muligvis ikke løses, eksempelvis hvor meget der faktisk går til fødevareproduktion. Konklusion LaSLA er som et tveægget sværd; på den ene side kan det være den nødvendige investering i Afrikas landbrug, som landet i høj grad har brug for, og på den anden side er der store problematikker i forbindelse med fænomenet. Det står dog klart, at sådan som LaSLA forekommer i dag, ikke etisk ville kunne accepteres, grundet den forholdsvis store sikkerhed i forbindelse med skaden på bønderne, og usikkerheden omkring det positive omfang af LaSLA. Problematikker i forbindelse med LaSLA inkluderede bl.a. skade for de lokale bønder og de miljømæssige belastninger. I forbindelse med et påkrav af verdensbankens regelsæt omkring ansvarlig landbrugsinvestering, vil omstændigheder for LaSLA ændres, og de negative konsekvenser mindskes. Dette vil alt i alt medføre et overtal af positive konsekvenser og utilitaristisk, altså i forhold til størst mulig lykke, vil LaSLA eller land grabbing etisk kunne forsvares. Reference Bentham, J. (2000/1781). An Introduction to the Principles of Morals and Legislation. Kitchener: Batoche Books. Bostrup, J. (2013). Friis Bach går til kamp mod Afrikas høvdinge. Politiken, Beset 29. april Charles, H., Godfray, J., Beddington, J.R. et al. (2010). Food Security: The Challenge of Feeding 9 Billion People. Science, 327, FAO. (2009a). From land grab to win-win: Seizing the opportunities of international investment in agriculture. Policy Brief 4, juni. FAO. (2009b). The State of Food Insecurity In the World. Economic crisis impacts and lessons learned. Rome. ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/012/i0876e/i0876e.pdf. Beset 29. april Matondi, P. B., Havnevik, K., Beyene, A. (2011). Biofuels, Land Grabbing and Food Security in Africa. Zed Books. 10

11 Miljø- og Energiministeriet. (1995). Natur- og miljøpolitisk redegørelse København: Miljøministeriet NOAH. (2011). LANDGRABBING En kamp om jord og ressourcer. Miljøsk, 62, december. Rufino, M.C., Thornton, P.K., Ng ang a, S.K. et al. (2013). Transistions in agro-pastoralist systems of East-Africa: Impacts on food security and poverty. Agriculture, Ecosystems and Enviroment, 179, Schiermeier, Q. (2014). Grabbed land has potential to feed millions. Nature International weekly Journal of Science Beset 29 April The Economist. (2011). When others are grabbing your land. 398(8932): The World Bank. (2011). Rising global interest in farmland. Washington: World Bank. 11

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER. Om biobrændsel og sult

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER. Om biobrændsel og sult Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER Om biobrændsel og sult Marts 2010 At biobrændsel, der produceres på kommercielt basis og fremstilles af fødevarer (industrielt biobrændstof),

Læs mere

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.8.2011 2011/XXXX(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES

SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES En informationspjece om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis S. 2 S. 3 Indholdsfortegnelse S.4 Hvor bor verdens sultne mennesker? S.5

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU ACP-EU JOINT PARLIAMENTARY ASSEMBLY Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ACP-EU/102.064/B/16 13.10.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING Udfordringerne for familielandbrug

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov MAD KLIMA JORD HANDEL Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck 1 OM CARE DANMARK Fattigdom og klimaforandringer truer hver dag millioner af mennesker og deres

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Landbrugsjord:Global fødevaremangel udløser opkøb af landbrugsjord iafrika Information 06.04.2010

Landbrugsjord:Global fødevaremangel udløser opkøb af landbrugsjord iafrika Information 06.04.2010 Landbrugsjord:Global fødevaremangel udløser opkøb af landbrugsjord iafrika Information 06.04.2010 Mere end 100 år efter de europæiske landes kolonisering af Afrika bliver kontinentet igen tømt for naturressourcer.

Læs mere

Hvor blev verdens fattige lande af?

Hvor blev verdens fattige lande af? Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016 5-7 DECEMBER 2016 LONDON DIGITALISATION SUPPLY 1 INTERNATIONAL INVESTERINGS KONFERENCE FOR LANDBRUG OG FØDEVARER (AGRICULTURE) En netværks og lærings konference for trends og investeringer i landbruget

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Hvert sjette menneske sulter Rapport fra Folkekirkens Nødhjælp

Hvert sjette menneske sulter Rapport fra Folkekirkens Nødhjælp Hvert sjette menneske sulter Rapport fra Folkekirkens Nødhjælp Vi lever i en globaliseret verden, hvor de fattigste rammes hårdt af konsekvenserne af vores levevis. På det seneste er verdens fattigste

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU. Mødedokument. om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU. Mødedokument. om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Mødedokument 19.2.2008 AVS-EU/100.205/B/08 BETÆNKNING om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle Udvalget om Økonomisk Udvikling,

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling?

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Indhold Hvordan fungerer landbrugsmarkederne? Hvad er afgørende for de fremtidige

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0000/2016 4.5.2016 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk.

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere