Kan Land Grabbing etisk forsvares? En vurdering af større land opkøb i Afrika

Transkript

1 Kan Land Grabbing etisk forsvares? En vurdering af større land opkøb i Afrika Frederikke Buch Antonsen Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Abstract Opkøb af land, specielt i Afrika, har været stigende over de sidste par år. I medierne bliver denne større opkøb af land(large-scale land acquisitions eller LaSLA) ofte henvist til, som land grabbing, da der er en overvejende tendens til at betragte dette fænomen som tyveri af jord. Fortalere af LaSLA argumentere for, at det kan sikre fødevareforsyningen, og hjælpe i kampen mod underernæring. Denne artikel undersøger nødvendigheden for sikring af fødevareforsyning, hvordan LaSLA kan bidrage hertil og problematikkerne omkring LaSLA. Afslutningsvis argumenterer den for, at LaSLA eller land grabbing, i sin nuværende form, ikke etisk kan accepteres, men at det kan accepteres under ændrede omstændigheder. Keywords: Land Grabbing, LaSLA, fødevaresikkerhed, utilitarisme, bæredygtighed, miljø. Introduktion: opkøb af afrikansk land til sikring af fødevareforsyning På verdensplan er opkøb eller investeringer i større landområder (large-scale land acquisitions eller LaSLA) vokset fra omkring 4 millioner hektar land, før 2008, til omkring 56 millioner hektar land inden udgangen af 2009, 70 procent af dette i Afrika (Verdensbanken 2011, xv). Denne land er som oftest opkøbt eller lejet af udenlandske investorer, da der grundlæggende er den formodning, at størstedelen af jorden i Afrika er uudnyttet eller urørt (Matondi, Havnevik og Beyene 2011). Som følge af et stigende befolkningstal og fødevarekriser, er behovet for fødevaresikring højt prioriteret i mange lande. Med formodningen om at Afrikas jord kan udnyttes bedre, følger også formodningen om, at LaSLA kan være en måde at sikre fødevareforsyningen qua effektivisering af landbrugsdyrkning. I Danmark har tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach delt denne opfattelse ved at udtale, at en effektivisering af landbrugsdyrkningen i Afrika, kunne gøre Afrika til ( )verdens kornkammer. (Politiken 2013, 9. juni). Formålet med denne artikel er at fastslå, om LaSLA, også kaldet land grabbing, under nogen omstændigheder kan accepteres, på baggrund af potentialet for sikring af fødevareforsyning. Denne 1

2 artikel vil først og fremmest komme omkring grundlaget for nødvendigheden af sikker fødevareforsyning, herunder specielt 3 faktorer, der bidrager til fødevareusikkerhed: fødevare- og finanskrise, klimaforandringer og en stigende verdens befolkning. Anden del af artiklen vil behandle fænomenet LaSLA, samt hvordan det kan sikre fødevareforsyning, og endvidere problematikkerne omkring dette fænomen. Særligt følgende 3 problematiske områder behandles: de lokale bønder og regeringer, hvor stor en andel af LaSLA, der reelt bruges på fødevareproduktion, og den miljømæssige belastning. Sidste del er en vurdering af, hvorvidt LaSLA kan forsvares med et utilitaristisk argument, på baggrund af princippet om størst mulig lykke. Nødvendigheden for fødevareforsyning Fødevaresikkerhed defineres af FAO (2009b), som værende når alle, altid, har fysisk, social og økonomisk adgang til sikre, nærende og nødvendige fødevare, der endvidere møder de nødvendige kost-mål for at kunne have et sundt og aktivt liv. På nuværende tidspunkt, er der en stor andel af verdens befolkning, der ikke har denne fødevaresikkerhed. Ifølge FAO (2009b), var der i ,02 milliarder af verdens befolkningen, der var underernærede. Matondi, Havnevik og Beyene (2011) henviser til, at der på nuværende tid, overordnet set, er fødevare nok til at brødføde verdenens underernærede, men først og fremmest er det, hvordan man fordeler fødevarerne, der er problematikken, da der ikke findes en rimelig fordeling på nuværende tidspunkt. Mens der globalt set oplevedes et fald, oplevedes der i subtropisk Sahara en stigning på 20 procent i den underernærede del af befolkningen fra (ibid.). På trods heraf er faktum fortsat, at en milliard mennesker er underernærede. Endvidere peges der generelt på specielt 3 faktorer, der yderligere bidrager til nødvendigheden for sikring af fødevareforsyning: 1. Fødevare- og finanskrise 2. Klimaforandringer 3. Stigende verdens befolkning Fødevare- og finanskrise De senere år har antallet af underernærede været stigende. Med en brændstofs- og fødevare krise omkring og den senere finanskrise, har specielt befolkningen i udviklingslandene lidt under store problemer med sikring af fødevare. Inden disse to kriser, der betydeligt forværrede situationen, viste undersøgelser dog at antallet af underernærede på verdensplan allerede var 2

3 stigende (FAO 2009b). Ovenpå fødevarekrisen mod slutningen af 2008, oplevedes der faldende fødevarepriser, der kunne vidne om en tilbagegang i de mange hundrede millioner underernærede, men tilbagegangen kom aldrig, da finanskrisen mødte verdenen i Over en lang årrække, har udviklingslandenes integration i verdensøkonomien været stigende, og dermed har finanskrisen også været af betydning i disse lande, der med integrationen har været mere eksponeret for ændringer i verdensøkonomien. Denne faktor fik FAO til, i 2009, at vurdere at udbuddet af jobs ville falde, hvilket ville medføre en migration fra bebyggede områder tilbage til landområderne. I landområderne vil arbejdsmængden så skulle deles mellem flere, og dette vil betyde et fald i indtægt for de i forvejen fattige bønder. Disse fattige bønder i landområderne vil i forvejen være belastede ovenpå fødevarekrisen, hvor de høje priser har betydet, at bønderne, specielt i familier med et kvindelig overhoved, har opbrugt deres resurser (FAO 2009b). Disse kriser har altså i høj grad gjort de fattige fattigere, og derfor forværret muligheden for fødevaresikring, for den befolkningsgruppe, der muligvis i højeste grad har brug for den. Nyere undersøgelser indikerer, at antallet af folk der sulter, faldt en smule efter finanskrisen. Dog nåede det ikke samme niveau som før krisen (Matondi, Havnevik og Beyene 2013). Endvidere steg fødevarepriser igen i 2010, hvilket betød en stigning på 11 procent i prisen på fødevarer importeret til Afrika (ibid.). Klimaforandringer De forventede klimaforandringer, vurderes at have mange forskellige konsekvenser verden over. En af de konsekvenser klimaforandringerne på længere sigt, formodentlig, kommer til at have, bliver for landbruget og derigennem fødevareproduktionen. Eksempelvis i subtropisk Sahara, hvor det forventes at klimaforandringerne negativt vil påvirke produktionen af afgrøder (Rufino, Thornton og Ng ang a 2013). På trods af, at der hersker usikkerhed omkring klimaforandringernes påvirkning af landbruget, mener Rufino, Thornton og Ng ang a alligevel, at der er videnskabelige beviser for den negative påvirkning af subtropisk Sahara. Én af disse negative påvirkninger er mangel på regnfald, og undersøgelser viser at i de områder med mindst samlet regnfald, er der stor fødevare usikkerhed. Generelt modtages der i disse områder i højere grad fødevarehjælp flere gange årligt (ibid.). 3

4 Stigende verdens befolkning Der er som sagt et stort behov for at sikre fødevareforsyningen, da omkring 1 milliard mennesker er underernærede. Der skal dog ikke udelukkende findes en måde hvorpå, man kan sikre denne enorme gruppe mennesker fødevare, hvilket allerede er en kæmpe opgave at løfte. Opgaven vokser nemlig konstant i takt med at befolkningstallet stiger. Et stigende befolkningsantal, på verdensplan, implicere yderligere opgaven med sikringen af fødevare, da der konstant er flere, der skal sikres fødevare for. Vurderinger lyder, at befolkningsantallet på verdensplan vil være omkring 9 milliarder i 2050 (Charles, Godfray og Beddington 2010). Et tveægget sværd: De forskellige sider af større landopkøb i Afrika Grabbed land has potential to feed millions lyder titlen på en artikel udgivet i Nature (Nature 27. juni 2014). I artiklen forklares det, at bønder i udviklingslande benytter forældede praksisser i forbindelse med dyrkningen af jorden, og derfor ville udenlandske investorer kunne bidrage til produktivitet med nyere teknologi. På trods af at undersøgelser peger på, at af sukkerrørs og oliepalme afgrøderne går kun 50 procent til fødevare, anslås det, at der ved opkøbet af et landområde på 22 millioner hektar, kan brødfødes mellem 300 og 550 millioner mennesker, 1 mod de millioner, der vil kunne brødfødes, fortsætter fødevareproduktion uden ændring (ibid.). Endvidere, baseret på udregninger af afkast ved traditionelle landbrugspraksiser og industrialiserede landbrugsmetoder, vurderes det, at produktionen på majs og ris, ville tredoble, og hvede ville kunne mere end fordobles i forhold til afkastet i 2000, skulle landbrugsjorden blive fuldt udnyttet (ibid.). Opfattelsen af, at dyrkningen af jord i Afrika kan forbedres, med andre ord at landbrugsjordens fulde potentiale for afkast af afgrøder ikke udnyttes, understøttes af, at den der typisk dyrker jorden i Afrika, er en kvinde med få midler. Af denne grund, er der ikke midler til eksempelvis at benytte gødningsmiddel, der kunne forbedre afkastet af afgrøder, eller midler til at forsøge med dyrkningen af afgrøder, der i højere grad tåler tørke. Altså forbliver dyrkningen af jorden i Afrika uudviklet og simpel (se Matondi, Havnevik og Beyene 2011, s. 10, og Rufino, Thornton og Ng ang a 2013). Til fænomenet LaSLA er ikke blot potentialet for sikringen af fødevareforsyning i de afrikanske lande, men også bl.a. i de arabiske lande 2, der selv ikke har så meget land, der kan 1 Disse tal er afhængige af afkasts effektivitet og kost. 2 Kina er den største invester eller lejer i forbindelse med LaSLA (se The Economist, 5. maj 2011). 4

5 anvendes til landbrugsjord. Disse lande har interesse i at opkøbe land i eksempelvis Afrika, da de ellers i høj grad er afhængige af fødevare import (Matondi, Havnevik og Beyene 2011). Et opkøb af afrikansk landbrugsjord vil kunne være en sikring af fødevareforsyningen til disse lande, som ville betyde, at de ikke i samme høje grad vil være afhængige. Problematikkerne omkring LaSLA De større opkøb af land, beskrives af bl.a. Verdensbanken(2011) og FAO (2009a), som en mulighed for at udenlandske investeringer kan forbedre landbrugssystemer og forhold i udviklingslande: They [LaSLA ed.] also promise several opportunities, including a technology transfer to stimulate innovation and productivity increases; quality improvements; employment creation; backward and forward linkages and multiplier effects through local sourcing of labour and other inputs. Even an increase in food supplies for the domestic market and for export is possible. (FAO 2009a, s. 2) Med dette sagt, erkender fortalere dog også, at viden omkring LaSLA indikerer, at der kan være problematikker i forbindelse med dette fænomen, f.eks. når det slår fejl, og lokale bønder mister deres levebrød. Alt i alt implicerer LaSLA arbejde for de involverede parter, men standpunktet for verdensbanken og FAO er, at det kan blive en win-win situation gennem samarbejde (ibid.). Specielt da Afrikas landbrug har brug for at blive effektiviseret og moderniseret for at kunne afhjælp fattigdommen (verdensbanken 2011, xiv). Dette positive syn på LaSLA deles dog ikke af alle. Specielt i medierne omtales dette i stedet som land grabbing, bl.a. i en artikel fra The Economist (5. maj 2011). I denne artikel understreges der, hvordan LaSLA egentlig stjæler fra de fattige, bl.a. bliver der lovet jobs, som der så efter indgået aftale ikke kommer. Endvidere er langt de fleste aftaler om opkøb af land i stor grad mørklagt, generelt er der kun få kontrakter vedrørende aftaler om LaSLA, der ser dagens lys og altså mangler LaSLA eller land grabbing gennemsigtighed. På baggrund af denne ugennemsigtighed er mange data herom usikre. Dog kan der i alligevel i høj grad peges på flere problematiske områder. I denne artikel vil jeg fokusere på følgende 3 områder: 1. Lokalbefolkningen og regeringerne 5

6 2. Fødevare vs. biobrændsel og foder til dyreproduktion 3. Belastningen på miljøet Lokalbefolkningen og regeringerne Et stort spørgsmål i forbindelse med LaSLA er spørgsmålet om, hvem der ejer den jord der sælges. I mange afrikanske lande, ejer de bønder, der dyrker jorden den nemlig ikke. Den pågældende regering kan derfor sælge landet til højestbydende køber, skulle regeringen ønske dette. Omkring 10 procent af afrikansk jord er underlagt ejendomsrettigheder, og størstedelen af den jord er i bymæssige områder (Matondi, Havnevik og Beyene 2011). Et eksempel på denne problematik om afrikanske regeringer, der sælger ud af land, kan illustreres da Kenya solgte en større mænge land til Qatar, samme år som selv samme regering måtte erklære national fødevaremangel (ibid.). Dette understreger de fattige bønders usikre situation i forbindelse med opkøb af land. Det er den fattige bonde, der i forbindelse med opkøbet, potentielt mister, ikke blot levebrød, men i virkeligheden livsgrundlaget. Dette pga. manglende rettigheder til den jord, disse bønder har dyrket sammen med manglende støtte fra regeringerne. Endvidere viser undersøgelser at disse bønder heller ikke bliver erstattet i tilfredsstillende grad (ibid.). I forbindelse med mange af disse handler, og i høj grad et argumentet for at lade disse enorme opkøb af land finde sted, var forsikringen om, at handlerne ville skaffe job, specielt til de i landområderne, men dette er som sagt heller ikke sket. Fødevare i kampen mod biobrændsel og foder til dyreproduktion I forbindelse med opkøbet af afrikansk land, er det ikke blot sikring af fødevareforsyning, der er i spil, om noget bliver sikring af fødevareforsyning nedprioriteret. En stor del af den land, der opkøbes, bruges nemlig til dyrkning af biobrændsel. Fordelt på hektar blev der brugt 1,1 million hektar på biobrændsel, og sammenlagt hektar på fødevareproduktion til eksport og det indenlandske marked, i henholdsvis Ghana, Madagaska, Mali og Etiopien (ibid., s. 27). Det kan dermed fastslås, at der i forbindelse med LaSLA er overvejende tendens til produktion af biobrændsel frem for fødevare. Endvidere bliver størstedelen af den fødevareproduktion der opkøbes land til, eksporteret frem for at gå til det pågældende lands indenlandske fødevaremarked, hvilket er til stor skade for lokalbefolkningens fødevaresikkerhed (Miljøsk, december 2011). Kostvaner ændrer sig i takt med en fremspirende økonomi, nærmere bestemt betyder det at der i højere grad end tidligere spises kød. Kaloriemæssigt betyder det et fald, da der under fødevareomdannelsen går mange kalorier tabt, og ifølge Matondi, Havnevik og Beyene (2011, s. 6

7 22) går 40 procent af korn produktionen, på verdensplan til husdyrbesætninger i stedet for til befolkningen direkte. Dermed må også en del af det korn der dyrkes på opkøbt land gå til dyreproduktion frem for til fødevareproduktion. Miljøbelastning I forbindelse med landbrug, bliver miljøet belastet, specielt vedrørende brugen af gødning. En omlægning af den jord der benyttes i forbindelse med landbrug i Afrika, til mere moderne produktion, med nyere teknologi og højere brug af gødning, vil dermed også i højere grad påvirke miljøet omkring de påvirkede landområder i Afrika. I forbindelse med konceptet om bæredygtig udvikling, står der i den natur- og miljøpolitiske redegørelse fra 1995 om dette at ( )den mængde naturresurser( ), der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet (Miljø- og Energiministeriet 1995, s. 27). Altså skal der i forbindelse med LaSLA sikres at fremtidige generationer ikke mister deres naturresurser til sikring af fødevareforsyning, på baggrund af en sikring af fødevareforsyning i dag. En sikring af fødevareforsyningen må søge at være bæredygtig, da en ubæredygtig sikring af fødevareforsyning, ikke kan syntes at være en reel sikring. I forbindelse med miljøproblematikken vedrørende LaSLA, må inkluderes konsekvenserne af at omvende så meget uudnyttet og muligvis uberørt jord og skovområder til landbrugsjord. Først og fremmest vil rydning af skovområder være yderst problematisk i forbindelse med CO2 problematikken. Endvidere er dog ikke blot miljøbelastning og CO2 problematikken, der er problematisk ved LaSLA, men også i højeste grad den påvirkning for biodiversiteten i specielt de uberørte områder, det kan have. Den uberørte del af Afrikas jord ørkener, såvel som skoveområder, der potentielt kan blive omdannet til landbrugsjord, har en biodiversitet, der ikke kan forventes at forblive den samme, skulle dette ske. Dette ville være til stor skade for økosystemer, fødekæder og potentielt kunne dette også medføre udryddelse af forskellige dyre- og plantearter. Princippet om størst mulig lykke Artiklen vil nu beskæftige sig med den etiske og principielle del, da denne del vil være en vurdering af, hvorvidt LaSLA eller land grabbing, etisk kan forsvares. Til denne diskussion vil Jeremy Benthams utilitaristiske teori benyttes. Ifølge princippet om størst mulig lykke, skal LaSLA for at kunne etisk forsvares, generere en større mængde lykke end ulykke som konsekvens. Umiddelbart kan det syntes som det etisk rigtige at tillade LaSLA, under den forudsætning, at LaSLA kan redde 7

8 flere millioner underernærede mennesker, fra at dø. Flere hundrede millioner menneskers overlevelse, er med andre ord til flere hundrede millioner menneskes lykke, således forstået at underernæring, og som følge heraf død, er ulykke, eller til skade for hvert af disse individer, og deres overlevelse resulterer i lykke for hvert individ. Altså, i denne opstilling, hvor mængden af ulykke eller skade LaSLA forsager, ikke er inkluderet, i første omgang, ville det der skaber den største mængde af lykke være at tillade LaSLA. LaSLA ville dermed etisk have et forsvar. Større landopkøb har dog, som beskrevet, mange sider, blandt andet overfor de fattige bønder, der lider stor skade under disse opkøb. Disse fattige bønders mængde af ulykke på baggrund af den skade opkøbene forvolder dem, skal vejes imod den mængde af lykke, opkøbene kan give de mange hundrede millioner mennesker, der kan reddes ud af deres underernæring. Endvidere skal de andre problematiske sider af land grabbing også medregnes, eksempelvis belastningen land grabbing kan have på miljøet, herigennem også, hvordan land grabbing potentielt kan efterlade kommende generationer dårligere stillet jf. naturresurser. Omvendt kan land grabbing også potentielt sikre fødevareforsyning for kommende generationer, som også må medregnes. Mange af disse konsekvenser LaSLA kan have, både lykkelige og ulykkelige, er uvisse, hvilket besværliggør udregningen af konsekvenser, såvel gode som dårlige. Der er som sagt mangel på data omkring fænomenet i forbindelse med ugennemsigtigheden vedrørende kontrakterne, og mange af konsekvenserne er gisninger. Det er eksempelvis ikke sikkert, at de fødevarer der produceres via land grabbing faktisk går til de, der er underernærede, dette er blot et potentiale. Endvidere er konsekvenserne vedrørende fremtidige generationer også gisninger og potentialer, der ikke har et endeligt facit. Et sidste punkt der besværliggør disse udregninger, er hvad der vejer tungest af de forskellige konsekvenser; er det død på baggrund af underernæring, eller er det et mistet livsgrundlag, er det nutidens befolkning eller fremtidens generationer. I et forsøg på, på trods af uvished, at løse dette etiske regnestykke, kunne der benyttes den lykkekalkule, der kan udledes på baggrund af Benthams teori. Dette ville være en ideal udregning, til bestemmelse af, hvorvidt LaSLA kan accepteres, etisk. Af de mulige positive konsekvenser af LaSLA er: flere kan hjælpes ud af underernæring, nutidige og fremtidige generationer kan sikres fødevareforsyning, det genererer jobs og velstand i landområderne. Af de negative konsekvenser af LaSLA er: ubæredygtig produktion, der frarøver kommende generationer, miljøbelastende, ødelægger fattige bønders livsgrundlag og skaber fødevareusikkerhed i afrikanske lande. Denne udregning er dog umiddelbart ikke besværlig at lave, som følge af Benthams punkt om sikkerhed vedrørende konsekvenserne (Bentham 2000). Dette 8

9 skyldes, at størstedelen af de positive udfald er potentialer eller usikkerheder, og størstedelen af de negative konsekvenser er sikkerheder, der empirisk kan bekræftes faktisk at finde sted, eksempelvis den fattige bonde, der mister land uden at modtage passende erstatning, og at de aftalte jobs, der loves, ikke skabes. Dette sætter bønderne i en situation, hvor de kan blive endnu én af de 1 milliard mennesker, der er underernæret. Da LaSLA i sin nuværende form ikke bidrager til den største samlede mængde lykke og derfor ikke utilitaristisk kan forsvares, vil artiklen nu diskutere under hvilke omstændigheder LaSLA eller land grabbing principielt kan accepteres. Forbedring af LaSLA De omstændigheder der forhindre at LaSLA ikke utilitaristisk kan forsvares er i høj grad skaden på de fattige bønder, sammen med manglende sikkerhed omkring de positive konsekvenser af LaSLA. Ifølge både verdensbanken og FAO, havde LaSLA potentialet til at blive en fordelagtig situation for begge parter, og skulle dette faktisk være muligt, ville det betyde, at de negative konsekvenser af LaSLA bliver formindsket. Dette kunne muligvis være den ændrede form, der kan bidrage til at LaSLA etisk kan forsvares. Til at sikre at handlen med jord er fordelagtig for begge parter, har verdensbanken foreslået et regelsæt, der indeholder 7 punkter. Disse 7 punkter skal sikre en ansvarlig handel med jord og består af (Verdensbanken 2011, s. xxvi): 1 respekt for landrettigheder 2 sikring af fødevaresikkerhed 3 gennemsigtighed 4 samråd og deltagelse 5 ansvarlige landbrugsinvesteringer 6 social bæredygtighed 7 miljømæssig bæredygtighed På trods af at verdensbanken om dette regelsæt skriver, at involverede burde følge dem, er det ikke noget, der pålægges at skulle følges. Af denne grund opfordres der til forbedringer, men disse forbedringer kan ignoreres, og derfor er der ingen garanti for forandring. Skulle dette regelsæt påkræves, eksempelvis ved lov, af alle der involverer sig i LaSLA, kan det i høj grad forventes at påvirke omstændighederne og formen for LaSLA, da de lokale bønders situation forbedres. Den 9

10 investerende part skal bl.a. søge samråd med de påvirkede parter, og endvidere sikre sig at investeringen ikke er ødelæggende for lokalbefolkningen. Dette kunne bl.a. ske, ved at sikre sig at investeringen faktisk genererer jobs til den lokale befolkning, og som følge af gennemsigtighed i investeringen kan det sikres, at de investerende parter overholder regelsættet. I et sådant tilfælde at dette regelsæt påkræves og derfor følges, er det forventeligt at de negative konsekvenser af LaSLA ville formindskes, og de positive konsekvenser ville stige. Under disse forhold ville LaSLA eller land grabbing, altså principielt og utilitaristisk kunne accepteres. Dette også på trods af, at nogle af problematikkerne omkring LaSLA muligvis ikke løses, eksempelvis hvor meget der faktisk går til fødevareproduktion. Konklusion LaSLA er som et tveægget sværd; på den ene side kan det være den nødvendige investering i Afrikas landbrug, som landet i høj grad har brug for, og på den anden side er der store problematikker i forbindelse med fænomenet. Det står dog klart, at sådan som LaSLA forekommer i dag, ikke etisk ville kunne accepteres, grundet den forholdsvis store sikkerhed i forbindelse med skaden på bønderne, og usikkerheden omkring det positive omfang af LaSLA. Problematikker i forbindelse med LaSLA inkluderede bl.a. skade for de lokale bønder og de miljømæssige belastninger. I forbindelse med et påkrav af verdensbankens regelsæt omkring ansvarlig landbrugsinvestering, vil omstændigheder for LaSLA ændres, og de negative konsekvenser mindskes. Dette vil alt i alt medføre et overtal af positive konsekvenser og utilitaristisk, altså i forhold til størst mulig lykke, vil LaSLA eller land grabbing etisk kunne forsvares. Reference Bentham, J. (2000/1781). An Introduction to the Principles of Morals and Legislation. Kitchener: Batoche Books. Bostrup, J. (2013). Friis Bach går til kamp mod Afrikas høvdinge. Politiken, Beset 29. april Charles, H., Godfray, J., Beddington, J.R. et al. (2010). Food Security: The Challenge of Feeding 9 Billion People. Science, 327, FAO. (2009a). From land grab to win-win: Seizing the opportunities of international investment in agriculture. Policy Brief 4, juni. FAO. (2009b). The State of Food Insecurity In the World. Economic crisis impacts and lessons learned. Rome. ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/012/i0876e/i0876e.pdf. Beset 29. april Matondi, P. B., Havnevik, K., Beyene, A. (2011). Biofuels, Land Grabbing and Food Security in Africa. Zed Books. 10

11 Miljø- og Energiministeriet. (1995). Natur- og miljøpolitisk redegørelse København: Miljøministeriet NOAH. (2011). LANDGRABBING En kamp om jord og ressourcer. Miljøsk, 62, december. Rufino, M.C., Thornton, P.K., Ng ang a, S.K. et al. (2013). Transistions in agro-pastoralist systems of East-Africa: Impacts on food security and poverty. Agriculture, Ecosystems and Enviroment, 179, Schiermeier, Q. (2014). Grabbed land has potential to feed millions. Nature International weekly Journal of Science Beset 29 April The Economist. (2011). When others are grabbing your land. 398(8932): The World Bank. (2011). Rising global interest in farmland. Washington: World Bank. 11