BILAG 13. Feltdagbog over vores ture til Lolland

Transkript

1 BILAG 13 Feltdagbog over vores ture til Lolland Tirsdag 2.sep - ons 3.sep 2014: Vores første møde med Lolland Vi kørte tirsdag eftermiddag mod Lolland efter vores første og veloverståede vejledermøde med Jonas Egmose. Den første tur til Lolland indebærer en overnatning og består af hhv. et møde onsdag eftermiddag i Nakskov og to møder den følgende dag i hhv. Maribo og et stop på vej hjem i Nykøbing Falster. Vi har forud for møderne udarbejdet en række spørgsmål og på forhånd udsendt en lille baggrundsbeskrivelse af formålet med vores projekt. Der er en konsensus i gruppen om at vores tilgang skal være explorativ og ikke-styrende men åben for en flydende dialog. Efter en omvej mod Odense og et madpakkestop ved en rasteplads ankom vi ca. kl.17 endelig i Nakskov ved Carsten Andersens hjem på Oksebæksvej. Vejen dertil var på trods af GPS svær at lokalisere da vejene i villakvarteret var under ombygning... Lidt trætte i hovederne efter et informativt vejledermøde og en længere køretur inviteres vi op på Carsten Andersens, aktivt medlem i borgerforeningen Nakskov Nu, udendørs træterrasse. Konen ligger på sofaen. Er de på overførselsindkomst? Carsten taler senere om at han senior-jobber den og han dagen efter skal til rabalder møde derinde. Han er utilfreds over sin løn og den sløve arbejdsgang. Han er vant til at være selvstændig og innovativ. Der refereres flittigt til de gode eksempler i Tjekkiet hvor han har drevet forretning med sin interesse for Skoda biler. Vi har kontaktet ham for at høre om udviklingen på Lolland efter at have fået viden om foreningens engagement ved vores besøg på Embassy Lolland-Falster i København. Efter ca. 30 minutters monolog fra en lettere oprevet og frustreret Carsten slukker vi diktafonen og runder af. Det er den klassiske klagesang over kommunen. Det er både udmattende og informativt at lytte til 1

2 Carstens fortællinger om et Nakskov i forfald og vi får afgjort en række stof til eftertanke som vi vil konfrontere kommunen om den efterfølgende dag. Derefter kører vi mod Maribo hvor vi skal tilbringe natten indtil næste formiddags interview kl.10 på Maribo Rådhus. Efter at have googlet os frem til et par overnatningsmuligheder prøver vi lykken og kører op til en smuk gård lidt øst for Maribo, Skelstrupgård hvor der drives Bed & Bedfast. Vi taler med bestyreren som melder om alt udsolgt. Hun anbefaler et lign sted i nærheden. Efter at have præsenteret os som RUC studerende og vores agenda med at undersøge områdets byudvikling, beretter hun at hun skam ikke kender nogen arbejdsløse. Hvad er dette mon et udtryk for..? Hun er nok selfmade og driver en succesrig forretning. Vi nævner vi har planer om flere besøg i egnen og at hun måske kan fortælle os mere om stedet næste gang. Vi slår os ned for natten på den nærliggende B&B, placeret midt mellem marker og falder også i snak med en yngre medarbejder der ligeledes melder om en travl sommer med turister fra nær og fjern. Hun fortæller stolt at hun er begyndt på sin uddannelse som SOSU assistent og at timerne i døgnet derfor er trange. Hun pendler til naboøen Falster for at tage sin uddannelse. Vi spørger efter et godt spisested og hun anbefaler ubestridt byens bedste beværtning; Cafe Victoria. Efter et nærmere kig på aftenens spiseanbefaling, klassisk provinscafe, jævndårlige burger-, -nachos og pastaretter beretter google os om en thai-restaurant Er vi kørt til Lolland for at spise thaimad? Middagen var frisk og autentisk som hvis vi havde været på Vesterbro. De eneste andre spisende gæster er et par spansktalende herrer der kunne ligne forretningsmænd. Efter en dejlig nattesøvn i de rolige landlige omgivelser er vi klar til at indtage en god morgenbuffet. I spisestuen sidder en håndfuld midaldrende mænd. De taler polsk. Vi går udenom rullepølsen og smækker efter rundstykkerne, en vægavis ud på bordet. Forsøger at brainstorm på emnet endnu engang. Hvor er fokus? Om lidt skal vi have en lynintroduktion til Lolland Udviklingsplan af Camilla Nissen, udviklingskonsulent i Lolland Kommune. Tidl. Plan, By & Proces kollega Simon Post har sat det op for os og efter 2

3 Camillas oplæg vil Simon fortælle om sine erfaringer fra sit nyere kommunale virke. Camilla har stået for et ungeinddragelsesforløb; Go Local. Dette hæfter vi os ved og ønsker at følge nærmere. Desuden udvikles der på en hel ny politik for borgerinddragelse på Lolland (nyt Udvalg for aktivt medborgerskab) også meget relevant for vores problemstilling. Stikord/stemninger: Torvedag. Den gode bager ved torvet. Slentreture rundt om Maribo sø. Ophold ved ruinerne. Flokke af ænder. Gågadetrafik eller mangel på samme. Eftermiddagens møde med planlæggere i Nykøbing Falster var informativt men ikke gennemgribende relevant. Det er som om vi allerede har indkredset fokus omkring Lolland, nærmere bestemt Maribo. Tror vi foretrækker en mere afgrænset geografisk location selvom mange væsentlige paralleller kan drages de to kommuner imellem. Tors d.18.sep 2014 Mødet med de unge i Maribo Det var en dejlig fornemmelse at være på vej ned til der hvor det hele foregår. Alle i gruppen havde optur over det gode vejr og naturen tog sig godt ud i solskinnet. Vi kørte direkte mod Maribo Gymnasium for at observere lokalområdets unge folk. På kontoret er en uddannelsesleder imødekommende og hjælpsom. Selvom Julie havde nævnt hun var hårdt spændt for den pågældende dag griber vi alligevel muligheden for at hilse på hende efter uddannelseslederen har ringet hende op på mobilen. Kort tid efter føres vi os op i et mennesketomt lokale hvor Julie sidder og forbereder en aflevering. Her etablerer vi den indledende relation. Det er svært at vide om folk synes man trænger sig på. Det var dog et held at vi greb chancen da vi havde et super godt spontant møde med Julie. Vi nævner allerede en etableret kontakt til Julie (Go Local om Madfestival) og inden længe sidder vi i et matematiklokale og hører om Julies mange initierede projekter og aktiviteter i lokalområdet. Indtrykket af Julie er en arbejdsom, stræbsom ung kvinde der 3

4 engagerer sig i lokalsamfundet og tager et fælles ansvar. Hun er ikke som os oppe fra København. Hun sætter ikke en dyd i økologi og synes tingene går lidt hurtigt i Kbh. Vi spørger om hun vil flytte væk efter gym. Ja, det vil hun. Sociologi. Men ikke i Kbh. Jylland er mere nede på jorden men som hun siger er det også langt fra familien. Hun har de jordære værdier i god behold. En snebold effekt går i gang og Julie kan tilsyneladende forsyne os med alle de oplysninger Camilla Nissen har haft for travlt med at uddele. Fx hvem der deltog på campen til Made i Musicon og hvordan puljen blev fordelt samt den fremtidige proces for projektet. Kl ringer det ind til eftermiddagspause og de unge samles i kantinen for at forsyne sig med energi. Chokokage med smarties på. Julie skal forberede en aflevering og venter på lillesøsteren i 2.g. De bor på en gård en hel del kilometer fra gym. Planlagt forud for turen er et møde med formand for foreningen Den Gyldne Banan, Marc Christoffersen samt næstformanden for foreningen, Benjamin kl.16 ved Maribo Gymnasium. Walk and talk interview. Den Gyldne Banan fører os fra gymnasiet og hen til det kommende Plantagen spin of af bananplantage der refererer til foreningens navn. På gåturen hen mod Plantagen følges jeg med næstformanden, en ung fyr der blev student tidligere på året og som går på MGK, forberedelse til musikkonservatoriet på Falster. Vi går gennem byen og forbi søen. Drengene viser os et område midt i skoven der huser et amfiteater lignende sceneantræk. De siger at der hvert år bliver afholdt koncerter og optrædener derude. Stedet bringer associationer til Skanderborg festivalernes grønne bøgescener. På vejen hen til Plantagen spørger jeg ind til næstformandens opvækst i Maribo. Han nævner selv at han modsat mange andre jævnaldrende synes godt om at vokse op i Lolland. Han er vokset op på en stor gård med masser plads til udfoldelser som motor-cross og sin interesse for at spille trommer. Jeg hører ham sige at han er træt af at høre så mange klage over at der intet er at foretage sig i området. At hvis man er utilfreds så gør noget ved det selv! Han fortæller om hvilke interne magtkampe der er i det lokale kulturliv i Maribo. Hvordan nogle aktører nærmest har monopol på kultur og teatrets lokaler i byen. Spændende at dykke mere ned i.. Det er da en skam hvis kulturen kun når ud til nogle. 4

5 Det var rigtig fint at se den gamle stationsbygning og rammerne var virkelig fede til et koncertsted. Kunne desuden egne sig godt som location for en konference om ungeiværksætteri. Spændende at følge den udvikling. Vi mødte også dem der sidder med lokal-tv transmittering, LFTV. Det er dem der har givet Den Gyldne Banan tilladelse til at indtage lokalerne. De sidder selv i bygningen hvor de har både, tv, radio studier. Jeg får en idé om at man kan transmitere/ dokumentere vores lille konference og dermed må endnu længere ud i æteren med de gode budskaber om de unge fra Maribo og deres seje initiativer. I lokalet hvor der skal være spillested er der en masse gamle møbler der hurtigt bliver indtaget under rundvisningen. Der skal isoleres for at være egnet til ophold. Stikord: Forældre som frivillige ved arrangementer. Stor opbakning derfra. Alle de søde åbne unge folk vi talte med i løbet af dagen var alle interessede i et samarbejde med os omkring en evt konference om unges muligheder for medindflydelse i Maribo. Tirsdag d.21.oktober 2014 Lær de unge at kende dag m. walk and talk og brainstorm øvelser Formålet med at drage mod Lolland atter engang var at møde de unge som Julie Borre, initiativtager til Madfestivalen i Maribo, havde samlet på Facebook. Vi skulle mødes med de unge kl.15 på Maribo Gymnasium. Med overskriften fokusgruppeinterview på facebookbegivenheden troede de unge måske ikke at vi ville have dem med ud på en lille walk and talk i området inden vi begav os over på Plantagen, det nye kulturhus i Mediestationen. Da vi ankom til Lolland ca. kl.12 (inden mødet med de unge) havde vi en del kage, sodavand og snacks med (vores ungeinformanter skulle nødig gå ned på energi) dette ville vi gerne stille på Plantagen og desuden lige gøre klar til den lille workshop brainstorm efter walk and talk turen. 5

6 Den Gyldne Banan havde taget fejl af dagene så ingen vidste vi kom d.21. og ville låne lokalet den gule café hvor en række park og vej praktikanter som et led i en beskæftigelsesprojekt sad og holdt deres frokostpause i. I øvrigt interessant med sådan et beskæftigelsesprojekt. Nu der er så mange ledige på Lolland. Vi mødte Kaj Verner i døren, ansat hos LFTV (mediestationen) som vi blev introduceret for på vores første møde med Plantagen, tilbage torsdag d.18.sep efter vores første walk and talk med Den Gyldne Banan. Han genkendte os ikke umiddelbart men vi blev hurtigt mødt af Kim Hemmingsen, leder af tv stationen. Kim er ham DGB (Den Gyldne Banan) drengene har kontakt til og en rigtig ildsjæl viste det sig! Han gav os en hel time af sin tid, uden aftale og snakken gik. Herligt at der er tid til de spontane velkomster! Vi fik lov at spise vores medbragte mad i deres lille køkken. Mediestationen er et varmt sted og vi føler os velkommen der. Sekretæren er venlig og siger velbekommen mens vi spiser. Kim var meget begejstret for vores formål med at invitere de unge gymnasie elever til at se Plantagen og tale om fremtidsplaner for området. Vi aftalte desuden at interviewe ham den efterfølgende torsdag hvor Ole og Sasha tager til Maribo for at mødes med Camilla Nissen. Ærgerligt vi ikke fik hans guldkorn på bånd. Forhåbentligt kan vi fange det meste på interviewet. Han kom virkeligt godt omkring mange brugbare temaer der karakteriserer området og mentaliteten. Kl.ca.14.45: Vi ankommer efter en lille spadsértur gennem byen til Maribo Gymnasium. Vi er begyndt at kunne orientere os i byen og genkender steder vi før har passeret. Det virker som et trygt og hyggeligt sted at bo. Det drypper lidt regndråber men holder nogenlunde tørt. Det plejer altid at være strålende sol når vi har været på Lolland. Ud af de unge der har meldt sig til på Facebook (Julie har et stort netværk på gym og har inviteret bredt ud, alle årgange sågar en 8.klasses elev fra en folkeskole i Maribo) har vi kun mødt Benjamin, næstformand i DGB. Vi genkender hurtigt Julie Borres lillesøster Laura, der går i 2.g. I løbet af en 10 minutters tid støder flere fra gruppen til og snart er vi fuldtallig. Det er en blandet flok. Fire drenge og seks piger til at begynde med. Nogle skulle smutte lidt hurtigere end beregnet og andre ringede hjem til deres forældre og fortalte at de kom senere hjem (Simone: Mor jeg skal til et møde der varer et par timer så jeg kommer først hjem senere ). 6

7 Fordi vi var lidt pressede på tid i forhold til at nå tilbage til Plantagen og opsummere øvelsen med at finde steder og tage billeder delte vi os op i to større grupper og fandt steder at tale om på vej hen til mødestedet på Plantagen. Det var en god måde at tale mens man bevægede sig. Vi båndede på vej rundt. Faktisk synes jeg det faldt mig mere naturligt ind at tale frit for leveren frem for at følge de på forhånd formulerede spørgekort. De var meget åbne at tale med. Jeg talte med Selma, fra 8.klasse der havde været på Go Local camp og ønskede mere kunst i byen. Hun er fra en lille by udenfor Maribo men går i 8.klasse i Maribo. Hun var lidt stille men meget informativ når spurgt. Talte også med Benjamin og Emil fra DGB. De virkede til at have et stramt skema fordi de går på MGK i Nykøbing. Raske fyre der åbent talte om deres forhold til Lolland og hvilke fordomme de ofte bliver mødt af. Ca. kl : Da Louise og min lille gruppe vender tilbage er Oles gruppe vendt retur og der er rakket an til kage og vand. Oles kage er virkelig populær. Fordi flere skal gå inden længe gennemgår vi i plenum de forskellige steder der blev udpeget af de unge som vigtige eller specielle. Dernæst begynder øvelsen med at tale om hvad vi ønsker der skal komme ud af dagen og hvad vi kan tage med til næste workshop. Her præsenteres idéen om at afholde et fremtidsværksted. Kun få af de unge har været på Plantagen før og virker overraskede over stedet. Efter tegne/skrive øvelsen med at beskrive sig selv og Lolland samt hvad dagen d.16.november skal rumme, skal folk videre. Bussen går somme tider kun en gang i timen og det er ikke sjovt hvis man misser den. Der er inet toilet ved stationen og intet sted at købe sig en forfriskning. Fire piger bliver tilbage. Helt til kl.17. Benthe; (ridepige, vil gerne til udlandet, træt af at folk bare sidder og glor tv ugen lang, savner mere engagement, Ida; (medstifter af Madfestivalen, avislæser, man optræder jo ofte selv i avisen, går op i at skabe noget for den næste generation, vil gerne selv ind til storbyen men vil slå sig ned på landet, bæredygtighed), Simone; komiker, har kant, politisk engageret, stolthed til jobbet i Netto, foreslår at skralde, spørg om vi kender en fyr fra Lolland, bosiddende i Kbh, han er med i Venstres Ungdom og Selma; folkeskoleelev, kunst i byen, samarbejde med musseet, stille men frisk, den yngste i flokken. En lille kommentar: Det er anden gang at vi oplever at nogen nævner en tilslutning til Venstre Ungdom. Måske er det bare mig men det er som om at vi alle tre lidt fryser når 7

8 nogen nævner det. I københavn og sikkert på RUC i vores omgangskreds generelt, er det ualmindeligt at partiet Venstre betragtes positivt. Vi har ikke på noget tidspunkt gjort de unge opmærksomme om vores politiske ståsted og agter nok ej heller at gøre det. Vi holder den politiske orientering udenfor problemstillingen. Var det socialdemokraterne der sendte alle misbrugerne til Lolland.. Da Selma fortæller om det at vokse op på Lolland fortæller hun skuffende at mange tror det kun er kontanthjælpsmodtagere der bor på Lolland. Hun siger direkte til mig: Er det ikke også sådan du opfatter det her? At der bor mange uden arbejde? De resterende fire og specialegruppen viser dem det store lokale hvor selve kulturhuset skal indrettes med en lille scene og rum for ophold. Det mærkes at de føler sig trygge i vores selvskab. Kemien mellem os alle er legende og vi pjatter mens vi hører på hinandens historier. De har mange gode idéer til hvad Plantagen kan bruges til og vil gerne hjælpe med forskellige praktikaliteter. Fx vil Simone gerne høre Netto om sponsorat til æbleskiver og glögg til fremtidsværkstedet. Torsdag d.22.oktober 2014 Interview med Camilla Nissen og interview med Kim Hemmingsen fra LFTV (Plantagen) Lolland to dage på én uge. Vi var der i tirsdags og så igen i går. Det er mange timer i bil men tiden giver også ro til refleksion og diskussion af turenes fund. Vi var på Rådhuset i Maribo i god tid. Blev lukket ind af en flink før i jakkesæt, da vi namedroppede et møde med Camilla Nissen. Hall en er som et mix af en middelalderborg og Randers Regnskov. Store træer indendørs. Folk venter i kø til at komme til hos Borgerservice. De viser film på skærme om Digital Post. Digitalisering er også et krav på Lolland. Rundt i hjørnerne hænger flotte plancher og roll-ups om Femernforbindelsen. Hvilke fordele dens komme vil bringe. En hel ny Femernregion vil opstå. Der hænger en del interessant kunst. Adskillige værker af en dansk kunstner med motiver af skrottede biler. Bag glas og rude står over en meter høj Bjørn Wiinblad figur. Doneret i 1976 til en indvielse hos en tidligere kommune på Lolland. Den står som et klenodie på kommunesammenlægningen. Da klokken har rundet 10 vimser vi rundt på gangen for at finde Camilla Nissen. Vi stikker hovedet ind på hendes kontor og hun siger hun lige straks 8

9 skal være der. Vi sætter os ind i det mødelokale vi før har været med Camilla og Simon Post. Ham skal vi mødes med efter interviewet og spise i rådhuskantinen. Camilla kommer ind og begynder interviewet. Vi vil gerne høre mere om de unge processer hun har været inddraget i. Hun svarer åbent og ærligt om det vi spørger hende om. Vi skal dog have fat i Tina, der arbejder med kultur - og fritid for at stille de mere overordnede spørgsmål om ungeinddragelse, da hun har en mere daglig kontakt til området. Efter interview drikker vi te med Simon på hans kontor. Han fortæller om sin stilling og hvilke udfordringer der ligger i at være et nyt sted. Han nævner LAG midler og hvordan de skaber konflikt (bjørnetjeneste-goodwill forklædt nærighed). Jeg forstår ikke helt det han fortæller. Ellers fortæller han at den nedlagte biograf er ved at blive revet ned så en mere direkte adgang til Maribo Domkirke og søen bliver tilgængelig. Desuden er de glade over at have vundet Stedet Tæller, Real Danias konkurrence. Så skal der rigtig bygges prestige for alle pengene. En arkitektkonkurrence med 1 mill. til rådighed. Det er træls hvis ikke By, Rum & Lighed bliver inddraget i det efterfølgende proces.. Hvordan sikres at de nye forslag til omdannelse af Domkirkeområdet tilgodeser den lokale historie og den anvendelse af området så mange er tilfredse med? Under frokosten hører vi mere om hvordan det er at bo på Fejø. Skolen er lukningstruet og kun to børn går i børnehaven. Alligevel holder man gang i bygninger der ikke bliver brugt overhovedet. De flytter tilbage til januar. Så må der pendles mellem Kbh og Maribo. Simon taler om at befolkningen på øerne skal være bedre til at tænke nye anvendelsesmuligheder i de forskellige tilbud. Fx at børnehaven lukker fordi der ingen børn er på øen.. Hvad med at flytte børn fra fastlandet og ud på øen, som en slag ø- børnehave i stil med udflytterbørnehave. Klokken nærmer sig ét, hvor vi har en aftale med Kim på den anden side af vejen tæt på Maribo Rådhus. Alt i Maribo ligger så tæt. Vi møder op på Mediestationen. Det føles nu som et velkendt sted. Altid lunt og rare mennesker. Man kan mærke at Kim synes vi er interessante. Den før så snakke saglige Kaj Verner siger ikke så meget mere. Nu har Kim overtaget kommunikationen. Forventningsafstemning.. Lever vi op til det de forventer? Vores roller i felten. Tror de vi kan løse noget for dem? Kim har inviteret sin ven/kollega Erhardt Tonnesen der var med at opstarte tv-produktionen i Han er en ældre herre og har styr på sine fakta. De to 9

10 herrer taler i godt og vel to timer. Vi kommer rundt om spørgeguiden og lidt til. De er engagerede i de unges sag men fungerer de mere som et mellemled. Er det bottom-up når de ejer bygningen? Hele bygningen blev købt for en 1 mill. Erhardt er enige om at vi skal tænke på formålet inden vi melder ud til pressen omkring d.16.november. Hvem er afsender og hvad er formålet med at inddrage de unge på en så politisk ladet beliggenhed som Plantagen. Det er stadig i sin idé-opstartsfase. Kun to eller tre møder er afholdt hvor de forskellige samarbejdspartnere har været der. Det er et økonomisk og organisatorisk spørgsmål. Hvem skal drifte stedet. En daglig leder? Ikke alle brugere kan bare få en nøgle.. Da jeg spørger hvordan de vil løse problemet. Svarer Erhardt: Nogle fra Roskilde Universitet! Jeg forstår ikke svaret og de andre griner i munden på hinanden. Bare de ikke regner med at vi kan løse deres problemer?.. Jeg har forbehold for at inddrage for mange aktører i processen omkring et fremtidsværksted med de unge. Handler det om opmærksomhed eller om at give en stemme til en gruppe der ikke så let bliver hørt. Hvordan vil de unge høres? Er det i lige så høj grad ureflekteret at trække en metode som fremtidsværksted ned over hovedet på de unge? Det bliver spændende når Julie får oprettet en ny gruppe omkring d.16.november. Hvad skriver de unge? Og hvordan kan vi indfrie deres ønsker? På vej hen til bilen nærmer klokken sig Jeg har droppet Torsdags Taler på RUC. Mit hovedet rummer ikke mere. Efter at have lyttet til på Kim og Erhardt fortælle om Maribos Kulturværket og Nørregade Teatret går vi tilfældigvis forbi hvad der ligner en reception. Levende lys, snacks på høje caféborde og en spændt stemning. Kim og Erhardt samt deres samarbejdspartnere omkring Plantagen har ikke gode erfaringer med stedet og oplever ikke deres kulturtilbud som folkelige og særligt ikke for de unge. Mere om det i transskriberingen. Det virker så skørt, og måske typisk landsby agtigt, at to institutioner der ligger klods op af hinanden ikke taler det samme sprog. Mediestationen taler tydeligvis de unges sprog og Kulturværket taler, elitens sprog. Eller? Vi tager chancen og træder indenfor de åbne døre og bliver budt overraskende positivt velkomment. Det føles lidt som at træde ind på the enemy s ground. Man sympatiserer jo med de unge (både på baggrund af Den Gyldne Banans fortællinger men også det Kim og Erhardt fortæller). Vi bliver budt positivt velkommen, der skal være en prisuddeling; Lollandsfonden (skrevet med samme tekst fond som Danske Bank) deler sine midler ud til almennyttige formål. Det er Almar Møller, med i Kulturværkets bestyrelse, der viser os stolt 10

11 rundt. Det er imponerende lokaler og man kan godt forestille sig den gamle bygning må have været omfattende at renovere. Vi ser hele huset. Teatersalen der kan transformere sig til en stor balsal, (han nævner desuden de har egen lydmand var det ikke det Den Gyldne Banan var så kede af de skulle betale et latterligt højt beløb til?!) Dansesal (der bruges til både yoga, aof, øvelokale etc. Sminkerum, toilet og badefaciliteter til skuespillerne (Flemming Luffe Jensen kommer på mandag og spiller en uge) fully equiped backstage område, en kælder med state of the art lys - og lydudstyr. Almar nævner flere gange høje beløbsummer skænket af A.P Møller, vi nænner ikke at spørge hvor meget kommunen støtter med om året.. men på hjemmesiden nævnes tre partnere: A.P. Møller Fonden, Lolland Kommune og før omtalte LAG midlerne, Simon Post har udfordringer med. Da vi har set stedet spørger Almar lidt ind til hvad vi laver i området. Vi fortæller ikke at vi lige har været ovre hos konkurrenten på Mediestationen. Vi fortæller vi skriver speciale om udviklingen på Lolland med kulturelle tiltag for øje. Han nævner sin kone der arbejder med Femern og desuden at han selv gerne vil hjælpe med information. Vi får hans kort. Bliver lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle have fortalt vi arbejder med unge som målgruppe og hvordan de ikke føler sig inkluderet i det elitære kulturtilbud de står for Der ligger en økonomisk klemme i at kommunen gerne vil støtte et kulturhus men ikke et andet. Hvem er kulturen for? Er kommunen i lommen på A.P Møller Fonden? Der tegner sig et lille magtspil.. Formålet med at føre en feltdagbog Formålet med at vi fører en samlet eller hver for sig fører (hvad der giver mest mening) feltdagbog fra vores besøg i felten; Lolland, Maribo er at vi kontinuerligt før, under og efter vores besøg i felten noterer vores overvejelser, indtryk og forventninger om vores møde med området. Det er en god idé at føre feltdagbog så vi husker de indtryk og detaljer der former vores vej gennem emnet. Hvad der interesserede os dengang og hvad der blev styrende for det fremadrettede arbejde. 11

12 Vi kan notere alt lige fra praktiske detaljer: Dato, tid og sted til mere bløde umiddelbare intuitive indtryk, stemninger, samtaler, åbenbaringer. Da vores geografiske genstandsfelt er langt væk fra vores hverdagsliv i København giver det desuden god mening at anvende dette etnografiske værktøj fordi vi træder ind i felten som udefrakommende. Køreturen til Lolland på ca. halvanden time hver vej er med til at vi føler os langt væk og at vi er på opdagelse. Derfor kan vi gøre det til et redskab at vi grundigt dokumentere de ture vi sætter tid af til. Desuden talte vi idag på første specialeskriverkursusgang om de gode effekter af at føre en feltdagbog. Det er ret almindeligt på vores fag og et godt strategisk værktøj for den fremadrettede proces og fx. analyse da man tidlig i processen gør sine fordomme og løbende refleksioner synlige. Andrea og Tommy der skriver om ungeinddragelse i Birkerød (Rudersdal Kommune) har anvendt Reflexive Methology til at meta-reflektere over deres transskriberinger. Pointen er at det usagte sættes i spil og at uopdagede temaer kan drukne hvis ikke tankerne bagom træder synligt frem eller neglisieres. Man kan både anvende det som et metoderedskab i metodeafsnittet men også i analyseafsnittet som tematiseringer som Camilla (der arbejder med Hedehusene projektet). Lyng brugte det i sin tid i Spanien samt i sit projekt. Hun anbefaler bøgerne John Van der Man (etnografisk metode) samt Anne Line Dalsgård; Kunsten at fortælle. Emmy brugte ligeledes feltdagbøger i sit Bogota speciale. 12