Protesten fra Park Hotel

Transkript

1 AF PERNILLE STENSGAARD Protesten fra Park Hotel Ingen skænkede Gentoftes kontinentalsokkel en tanke i de lykkelige dage i begyndelsen af 2009, hvor København fejrede tilblivelsen af en ny stor bydel lagt ud i Øresund. Gamle, rå og blæsende Nordhavn skulle forvandles til et friskt, grønt sølandskab det største byudviklingsområde i Norden med nye beboere (svarende til hele indre Østerbro) og arbejdspladser over de næste 50 år.»der bliver tale om en skandinavisk version af Venedig!«jublede vinderholdet fra tegnestuen COBE.»Det bliver simpelthen en by på vandet.«på tegningerne ligger byen på holme, adskilt af kanaler og vådområder, og indbyggerne svømmer, sejler og danser med hejrer. De er en del af naturen, ikke uden for den. Menneske, flora og fauna flyder sammen i en levende zone, kaldet urban delta af arkitekterne. Helt ude på spidsen anlægges strande og en vindmøllepark, for den nye by skal være state of art inden for bæredygtig udvikling. Her skulle byen København møde stormen og havet på en blødere og rigtigere måde end inde på forstenede og kiksede Kalvebod Brygge.»Vi får meget mere by ved meget mere vand,«sagde Jens Kramer Mikkelsen, direktør for udviklingsselskabet By & Havn og forhenværende overborgmester. På grund af en tidshorisont på et halvt århundrede var han glad for, at arkitekterne stræbte efter at skabe noget robust, der kunne tåle forandringer og stød. Intet tyder på, at han her tænkte på modstand fra naboen, den konservative Gentofte Kommune lidt længere oppe ad kysten. Tværtimod stillede Kramer sig op på et Rotarymøde i Skovshoved Sejlklub og sagde:»nyd udsigten! Den forsvinder snart.«der går også et rygte i kommunen om, at Ritt Bjerregaard skulle have sagt,»nu pakker vi Gentofte ind.«mens københavnske toppolitikere og embedsmænd over for pressen og borgerne pædagogisk omregnede den nye udvidelse i fodboldbaner og fik det til 3-400, og mens projektet blev nomineret til verdens bedste masterplan ved verdensarkitekturfestivalen i Barcelona, begyndte Gentoftes stærkt sejlende, svømmende og æstetisk bevidste borgere

2 at vågne. De så en københavnsk landtange komme snigende ind fra højre og dække deres åbne udsigt over Sundet. De så en»stærkt eksproprierende opførsel«. De så ændrede strømforhold, der ville umuliggøre kapsejlads i Øresund. De så ødelæggelse af alt det, de kunne lide. En krigserklæring. Selv Arne Würgler, protestsangeren fra den store socialistiske højtid i 1970erne, blev nervøs over den københavnske trussel.»det er tydeligvis for sent for alle os i Gentofte at gøre noget. Vores politikere har snorksovet i timen,«skriver han i et læserbrev.»tænk hvis alle gjorde det!«viceborgmester Eyvind Vesselbo stiger ud af sin bil i Hellerup Havn, helt henne ved Sejlklubben, hvor fotografier af Elvstrøm og flere andre verdensmestre hænger på væggene. Han er klar over, at det ikke er let at få nogen til at holde med Gentofte, for»de er bare så forkælede«og ingen gider rigtig høre klynk fra formuende hold. På en eller anden måde har gentofteborgere ikke ret til at protestere mod noget og slet ikke den række af 150 meter høje vindmøller, der skulle stå yderst på Nordhavn og levere bæredygtig energi til hovedstaden.»det er fint med vedvarende energi, men så rejs dem inde på jeres eget område. Hvorfor skal København have strømmen, mens vi skal have ulemperne?«spørger han og viser, hvordan Flakfortet ville forsvinde bag»kæmpeknolden«derude, som vil strække sig langt ind over kysten helt til Hellerup Havn og dække for det åbne blik fra Danmarks riviera ud over Sundet.»Tænk hvis alle gjorde det! Tænk hvis man begyndte at bygge møllerne inde på hinandens grund. Hvor går grænsen? Næsten alle kommuner i landet bliver bedt om at udpege et sted til placering af vindmøller. Alle steder er der ballade og borgerhøringer, for folk vil ikke have dem. De skal ud på havet efter min mening. Det er ikke en champagneholdning, vi har i Gentofte, men en helt almindelig natur- og miljøbevarende holdning.«vesselbo kom ind i kommunalbestyrelsen for Venstre i foråret 2010 og læste kort efter et brev fra Kystdirektoratet med spørgsmål om Gentoftes syn på udvidelsen. Planerne forekom store, og det kom bag på ham, at de overhovedet fandtes. Han henvendte sig til transportminister Hans Christian Schmidt, der sagde, at den slags aldrig var gået ved Vestkysten. Ministeren har i denne uge fremsat en anlægslov, der vil blive vedtaget af

3 regeringen og Liberal Alliance. Den definerer, hvad der må lægges til halvøen Nordhavn, og det er kun en ny krydstogtterminal og en containerterminal, der oven i købet skal gemmes bag en skov for at sløre synet fra Hellerups kyst.»det fylder kun en tiendedel af den oprindelige kæmpeknold,«siger Vesselbo.»Hvis der skal laves mere, kræver det en ny regering og en ny anlægslov.«vesselbo er tilfreds med udfaldet, selvom han også gerne så den mindre opfyldning sløjfet. Væk er vindmøllerne, holmene og strandene, men i Gentofte er der stadig borgere, der slet ikke vil have noget nyt derude i Sundet. Protestmøde på Park Hotel I Gentofte ses det banebrydende, bæredygtige, københavnske»state of the art«projekt som»generne fra Nordhavn«. De skal barberes ned til et absolut minimum. Hvor København først for nylig har fundet ud af, at vand er dejligt, har Hellerup altid vidst det og nydt det. Nu frygter kystbyen for sin historiske herlighedsværdi og for, at Nordhavns kunstige kyst og fjord vil skabe fare for oversvømmelser ved stormflod fra nord. Roere og sejlere vil skulle sejle uden om opfyldningen, og en stor del af horisonten vil forsvinde bag den københavnske lido. På et borgermøde sidst i januar sidder 160 mennesker med benene over kors og et glas vin under lysekronerne på Park Hotel i hjertet af Hellerup. Nogle har mapper med, andre papirark i plasticcharteques. De er frygtindgydende velforberedte og velformulerede. Invitationen til mødet lyder som noget fra et andet sted. Et vredt rødt sted: Men den er fra to energiske stridskvinder fra henholdsvis Hellerup og Maglegaard Grundejerforening og Foreningen til Gentofte Kommunes Udvikling og Forskønnelse, FOGUS.»Skal Øresund ofres, fordi København mangler plads til jordopfyldning og kalkulerer med fremtidige indtægter fra 14 etager høje krydstogtskibe og salg af dyre boliger på Nordhavnen til betaling af metrobyggeriet og evt. den ny Havnetunnel?«De har indkaldt transportminister Hans Christian Schmidt og viceborgmester Eyvind Vesselbo. Ministeren forsikrer, at det store projekt med kæmpemøller og holme langt nordpå aldrig bliver til noget.

4 Salen vil vide alt om strømforhold, lastbiltrafik og det visuelle udtryk af den smule, der er tilbage af den oprindelige plan.»man kunne have konsulteret personer i Udenrigsministeriet. De har forstand på afgrænsning af land og søterritorier,«siger en gentofteborger. En advokat er ordstyrer og en anden repræsenterer badelauget. En kvinde spørger, hvorfor Københavns Kommune får lov til at ødelægge herlighedsværdien ude i Gentofte Kommune?»Hvis Gentofte Kommune bygger noget nyt, må vi så lægge det inde ved Søerne eller hvordan?«en anden undrer sig over, at man ikke må dumpe sne i Øresund, men man må gerne dumpe jord? Hvordan hænger det sammen? De sommer- og vinterbadende er stærkt repræsenteret:»nu er vi så heldige det er derfor, vi sidder her at vi bor ved vandet.«en ingeniør siger:»nu er vi nogle, der har den vanvittige idé at hoppe i Øresund året rundt, hver dag. Vores erfaring er, at netop når vinden står i nordøst, kommer de største vandmængder ned gennem Øresund. Se på planchen, den danner en tragt! Vandet er oppe ved kanten, oversvømmer Rosenhaven og Staudehaven og sundvejene. Enhver husmor ved, at når man hælder vand i en tragt, hvor der ikke er hul i bunden, så flyder vandet over. Man kan jo ikke stå og nyde udsigten over Øresund, hvis man skal stå nede i kælderen og pumpe vand. Vi er mange, der er bekymrede over dette. Vi risikerer stigende forsikringspræmier.«en simpel naboklage På den anden side af grænsen, i København, er arkitekterne bag Nordholmene skuffede over, at så få skal ødelægge det for så mange, mens Bo Asmus Kjeldgaard, SFs teknikog miljøborgmester på Rådhuset, ifølge Politiken finder forløbet»grotesk«, fordi en viceborgmester i Gentofte får så meget indflydelse på Københavns og Danmarks energipolitik. En simpel naboklage blokerer byens planer om at blive CO2-neutral i Hos By & Havn, der ejer området og udpegede vinderforslaget med de lange nordgående holme, der for to tredjedeles vedkommende ville lappe ind over Gentofte, siger man nu, at det aldrig har været meningen, at det hele skulle blive til noget. At Nordholmene urban delta kun er et idékatalog. Og at man kan gå i gang med at bygge boliger på det indre Nordhavn, når den støjende containerterminal kan flyttes længere ud. Alt er som det skal

5 være. De vilde ideer var bare en skitse med visioner, og kampen mellem den konservative og den socialdemokratiske kommune et helt almindeligt spørgsmål om fortolkning. Ingen i kommunen eller hos By & Havn ønsker, at det skal se ud, som om Gentofte har vundet noget som helst. Men faktisk har den landskendte Strandvej hevet det meste af sin udsigt tilbage fra visionernes rige.