Høringssvar vedr. forslag til lov om Metroselskabet I/S og Arealudvindingsselskabet I/S.

Transkript

1 Transportministeriet Selskabscenteret 17. februar 2011 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Att: Hans Christian Schmidt Astrid Kragh Møller Kristina Lochmann Høringssvar vedr. forslag til lov om Metroselskabet I/S og Arealudvindingsselskabet I/S. FOGUS arbejde med sagen om Nordhavnens udvidelsesplaner FOGUS har været inviteret til og deltaget i orienteringsmøder vedrørende Borgerrepræsentationens forslag til lokalplan Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal, både på Københavns Rådhus og i Charlottehaven, Hjørringgade 12C. Det var meget vel tilrettelagte og informative møder, med klart udarbejdet materiale, kort og plancher, som viste, hvorledes udvidelsesplanerne på Nordhavnsområdet ville se ud ved en gennemførelse. Både den udvidelse, som er indeholdt i lokalplanforslag nr. 443 og den udvidelse, som tænkes fortsat i vinderforslaget, projektet Nordholmene Urban Delta. FOGUS har indsendt to høringssvar til Københavns Kommune vedr. Nordhavn skal Udvides af 20. august 2009 og vedr. Vindmøller i København af 31. januar FOGUS har efterfølgende, sammen med Grundejerforeningen Hellerup-Maglegaard, arrangeret to meget velbesøgte borgermøder. Det første den 2. november 2010, hvor Gentoftes borgmester Hans Toft og viceborgmester Eyvind Vesselbo deltog. Det andet afholdtes den 27. januar 2011, hvor transportminister Hans Christian Schmidt var inviteret og orienterede om lovforslaget. Eyvind Vesselbo deltog også i dette møde. Hensigten med borgermøderne var at orientere Gentoftes borgere, som ikke tidligere var blevet indkaldt til orienteringsmøder om sagen. Det var alene Gentofte Kommunes forvaltning, foreninger og Københavns egne borgere. FOGUS og grundejerforeningen blev efter det første borgermøde inviteret af Københavns Kommunes forvaltning til et møde den 22. november 2010 på Københavns Rådhus. Her fik vi besvaret en række spørgsmål og fik illustrationer vedr. udviklingsplanerne og tidsrammerne for udbygningen i Nordhavnen. Lovforslaget Det er meget tilfredsstillende, at Transportministeriet har udarbejdet et lovforslag, som betyder, at lokalplan nr. 443 ikke bliver afgjort ved en administrativ afgørelse, men ophøjet til beslutning ved lov i folketinget. Derved bliver der mulighed for offentlighedens indsigt og debat på folketingsniveau. FOGUS har i hele forløbet haft den holdning, at dette ikke alene kan være et kommunalt anliggende, heller ikke mellem to nabokommuner, selv om de to kommuner har indlysende interesser i sagen. Denne sag handler i lige så høj grad om, hvorledes vi forvalter vores fælles kulturelle og landskabsmæssige værdier for fremtiden. 1

2 Sagen allerede afgjort På høringsmøderne, borgermøderne og i pressen er det adskillige gange blevet sagt, at sagen allerede var afgjort, også af et enigt folketing. F.eks. skulle den nu foreslåede opfyldning ud i Øresund være en konsekvens af tidlige love / vedtagelser om Metro Cityringen og udviklingen af Indre Nordhavn. Lovforslaget omhandler: Opfyldning ud i Øresund i en lang tange på 100 ha mod øst. På dette opfyldningsområde foreslås etablering af en containerterminal på 50 ha længst ude (I), et område for adgangsveje til containerterminalen m.v. (II), og etablering af et område med rekreative formål (III). Krydstogtterminalen (lokalplan 443) skulle ligeledes ligge på det opfyldte areal. Tankegangen har været, at der skulle være en fordelagtig mulighed for at komme af med metrojord og undergrund ved at kunne anbringe det ude i Øresund på et opfyldningsområde, som efterhånden kunne udvikles til en ny bydel. Imidlertid ses det hverken af Aftale om Metro Cityring af 2. december 2005 eller Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S af 2. februar 2006, at der skulle have været overvejelser eller beslutninger om opfyldning med metrojord og undergrund ud i Øresund. Heller ikke senere publikationer har konkrete oplysninger om anbringelse af metrojord på et opfyldningsområde ude i Øresund. Således omtales det i en VVM-redegørelse (maj 2008), at Opgravet materiale fra udboring af tunneller forventes anvendt til opfyldning i Nordhavn (afsnit 9.1.1), og i Fingerplan 2007 (i kraft 1. juli 2007) anføres, at det i forhold til byudviklingspotentialet i Nordhavn overvejes, hvilken arealmæssig placering erhvervshavnen senere skal have i Nordhavn, og at det af den grund overvejes at flytte containerterminalen samt etablere en ny krydstogtterminal på opfyldte arealer ved Nordhavnens nordøstkyst (se bl.a. side 40-41). Der er således alene tale om overvejelser, og ordene opfyldning i Nordhavn og opfyldte arealer ved Nordhavnens nordøstkyst er ikke præcist formulerede aftale- eller lovgrundlag. På grundejerforeningen og FOGUS møde på Københavns Rådhus den 22. november 2010 blev vi orienterede om, at metrocityjorden ikke skulle ud i det planlage opfyldningsområde, men anbringes i det indre Nordhavn (anvist med grønne og røde felter på en udviklingsplanskitse). Derimod skulle opgravning fra sejlrenden, samt affalds- og overskudsjord fra andre byggepladser i København anbringes ude i opfyldningsområdet i Øresund, idet jorddepoterne i København var fyldt op. Dette blev senere bekræftet på borgermødet den 27. januar Tillige kunne også andre kommuner få tilladelse til, mod betaling, at aflæsse deres affaldsjord ude på opfyldningsområdet i Øresund. Konklusionen er, at der formentlig ikke er en præcis aftale (som på forhånd binder folketinget) om opfyldningen ude i Øresund, og at der i hvert fald nu ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem metrocityjorden og den forslåede opfyldning på 100 ha. Containerdrift og Containerterminal I øjeblikket forgår der en vis containerdrift i det Ydre Nordhavn. Alle containerne er mindre, dvs. 20 fods containere i alle regnbuens farver, lidt rodet, men ikke ucharmerende, endsige voldsomt larmende. De små containere kan fragtes med feederbåde (fodringsbåde) til alle danske havne. Den foreslåede Containerterminal på 50 ha skal have kraner på 120 meter i højden (20 meter højere end Svanemølleværket). Der skal være høje lysmaster og drift døgnet rundt. Der lægges muligvis op til storcentraldrift med store containere på 40 fod. Store containere kræver lagt større fragtskibe, som ikke umiddelbart kan lægge an ved danske havne, men derimod ved de store centrale 2

3 havnebyer i Europa. Danmark kan næppe konkurrere med disse. De seneste år viser en tendens mod, at containerdriften er aftagende. Det forekommer meget uklart, om der virkelig skulle være en sikker økonomisk gevinst ved at etablere en stor containerterminal. Samtidig forekommer det også uklart, om containerterminalen blot skal være midlertidig, hvis Københavns Kommune ikke har opgivet planerne om den store bæredygtige bydel Urban Delta ude i Øresund (jfr. Københavns Kommunes egen hjemmeside om Nordhavnen og muligvis udtalelser i Jyllands-Posten den 1. februar 2011). Det anføres, at mulighed for flytningen af containerterminalen vil bidrage til en positiv værdiskabelse, fastholde indtægter fra udlejning af containerterminal og øge provenuet fra salg af arealer til byformål i Indre Nordhavn. Derved kan man afvikle den betydelige gæld, som er overført fra Ørestadsselskabet I/S. Det kan der vel ikke siges noget sikkert om. Det var oprindelig også tanken, ligesom med den planlagte byudvikling i Nordhavn, at Ørestadsbyggeriet ikke skulle være en underskudsforretning. Konklusionen er, at det forekommer meget økonomisk usikkert at opbygge en stor containerterminal, når den nuværende containerdrift formentlig godt kunne fortsætte nogle år i Ydre Nordhavn og derefter eventuelt flytte til en anden placering, efterhånden som udbygningen af Indre Nordhavn skrider frem. Erosion af Øresundskysten. Mole / høfde ved Hellerup Havn VVM-undersøgelser og tekniske notater peger sikkert på en fremtidig og varig erosion af Øresundskysten ved Hellerup Havn og nord på i retning mod Charlottenlund, hvis den foreslåede landtange med spunsvægge og opfyldning af affaldsjord på tværs ud i Øresund foretages. Man går mere eller mindre ud fra, at der ikke er nævneværdig sandstrand langs kysten nordligere end ved Hellerup Strand. Men det betyder jo ikke, at kysten ikke kan nedbrydes ved den fastslåede ændrede bølgepåvirkning. Tidligere var der en konstant sandprofil langs det meste af Hellerups kyst. Men efter bygningen af Skudehavnen og udbygningen af Ydre Nordhavn i 1995 ændrede forholdene sig. Sandet forsvandt mere eller mindre. Den gang blev der ikke foretaget VVM-undersøgelser, selv om de lige netop var trådt i kraft i I øjeblikket (februar 2011) er der dog atter opbygget en længere sandstrand langs kysten. I lovforslaget foreslås en mole / høfde på 50 meter ved Hellerup Strand og Havn. Høfden skal (efter lovforslaget) sikre mod nedbrydning af kysten på den nordlige del af Hellerup Strand, og dermed forhindre de skadevirkninger en sådan nedbrydning kan medføre. Dette er direkte forkert. Høfden sikrer på ingen måde mod nedbrydning af kysten; men alene mod, at den nedbrudte sandstrand lægger sig foran indsejlingen til Hellerup Havn. Den samme fejlslutning kan læses i Teknisk notat 018 fra Carl Bro af 24. januar I Indledning, 1. afsnit, sidste sætning: Høfden anlægges således som afværgeforanstaltning for at undgå fremtidig erosion af Hellerup Strand. Der burde rettelig stå noget i retning af: Høfden anlægges således som afværgeforanstaltning for at undgå tilsanding af indsejlingen til Hellerup Havn grundet fremtidig erosion af Hellerup Strand. Høfden vil naturligt nok kunne opfange sandet, men på et eller andet tidspunkt rækker høfden ikke længere. Konklusionen er, at Øresundskysten vil blive udsat for en endnu kraftigere erosion og nedbrydning, hvis den foreslåede opfyldning bliver gennemført. 3

4 Oversvømmelsesrisiko Gentoftes Kyster har gennem mange år, med mellemrum, været udsat for ret voldsomme oversvømmelser under storm og orkan, mest når vindretningen kommer fra nord og nordøst. Sidste gang var i november En udvidelse af Nordhavnen ud i Øresund på tværs af strømretningen vil skabe en kunstig tragt, endnu dybere end den, som allerede er skabt i Svanemøllebugten. Og det vil blive endnu mere udtalt, hvis man senere fortsætter med opfyldningen til Urban Delta. En smal kanal til roere og mindre både vil ikke kunne tage større vandmasser, som presses ned i Svanemøllebugten under en storm med uheldig vindretning. Danmark har for nylig implementeret EU's oversvømmelsesdirektiv. Alligevel er dette spørgsmål ikke berørt eller undersøgt. Konklusion. Spørgsmålet om oversvømmelsesrisiko blev rejst af en af tilhørerne ved borgermødet den 27. januar Transportminister Hans Christian Schmidt lovede en redegørelse. Anbefaling FOGUS anbefaler på denne baggrund, at man som et minimum udsætter lovforslagets fremsættelse til de rejste spørgsmål er undersøgt. I og for sig kan man sige, at da metrojorden skal lægges inde i Indre Nordhavn, så er der vel intet til hinder for, at man fortsætter planlægningen og udbygningen af de første etaper af byudviklingen der. Containerdriften kan fortsætte nogle år endnu. Krydstogtterminalen kunne vel også anlægges, enten trukket længere ind i havneløbet, eller forkortet. Hvis man fastholder krydstogtterminalen som foreslået, kunne man også trække en ny kystlinje fra nordspidsen af Skudehavnen og til nordenden af krydstogtterminalen. Det ville nok være en dyr løsning. Men, under alle omstændigheder kunne man afvente de forskellige overvejelser og undersøgelser. Der er næppe ret mange, som ikke synes, at en udbygning af metroen ikke er en særdeles god idé og meget tiltrængt. De fleste ville også synes, at finansieringen eller en del af denne kunne ske ved pålæggelse af en ekstra billetafgift, som det også blev foreslået i Aftale om Metro Cityring af 2. december Også andre finansieringsmuligheder blev nævnt. Men, ingen af de foreslåede oprindelige finansieringsforslag var usædvanlige eller til gene for naboer eller naturværdier. Sat meget på spidsen kan man sige, at man står over for et svært valg, enten eller: Vil man undlade at gribe ind i århundreders skønhed på Øresund eller støtte en finansiel idé med stor containerdrift, som, hvis det giver overskud, skal være med til at dække underskuddet på et kommunalt boligudviklingsprojekt. Med venlig hilsen ved formanden Gerda Rump Christensen A.N. Hansens Allé 12, 2900 Hellerup PS.: Det er blevet diskuteret, om det foreslåede opfyldningsareal på 100 ha er 10 %, 20 % eller 30 % af det oprindelige, hvad det så er? Går man ud fra hele Nordhavnsprojektet medregnet det nuværende Nordhavsareal, eller går man ud fra en sammenligning mellem udbygningen til Urban Delta og udbygningen til Containerterminal m.v. (lovforslaget). Med hensyn til erosions- og oversvømmelsesgener er det nok det vigtigste, at man placerer en mur (nok så smal, men lang) ud i Øresund på tværs af den naturlige strømretning. Det vil være som en slusevæg ud i en bred flod. 4

5 Bilagsliste: 1. Høringssvar vedr. Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal af 20. august Ydre Nordhavn, skitse for udviklingsperspektiver (lovforslaget) 3. Ydre Nordhavn (lovforslaget) identisk med lokalplan 443s opfyldningsområde 4. Skitse over udviklingen af Nordhavn, grønne og røde felter (metrojord) 5. Containerdrift i Nordhavn februar Luftfoto Nordhavn. Skudehavnen bygget Luftfoto Geodætisk Institut 8. Sandprofil ud for A.N. Hansens Allé februar Matrikelkort for enden af A.N. Hansens Allé med opmålt sandstrand 10. Mole / høfde foreslået ved Hellerup Havn 11. VVM-undersøgelse viser erosion af Hellerup Strand 12. Teknisk Notat 018, Carl Bro, 24. januar Hellerup Strand 14. Oversvømmelse november Grundejerforeningens blad 15. Vinderprojekt Urban Delta. Tragt i Svanemøllebugten 16. Udsig fra Charlottenlund Fort, visualisering af horisont efter opfyldning (lovforslag) 17. Forholdet i arealstørrelse mellem Urban Delta, lovforslaget og det eksisterende Nordhavn 5