DELRAPPORT 2. Analysefase. August 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DELRAPPORT 2. Analysefase. August 2016"

Transkript

1 DELRAPPORT 2 Analysefase August 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Anvendelse Risikoanalyse Forebyggende indsats Forebyggende myndighedsopgaver Scenarieanalyse og kapacitetsanalyse Dækningsområdet Analyse af dækningsområde Brandstationer bemanding og køretøjer Udrykningssammensætninger Analyse af udrykningsstørrelse Ledelse Forskellige lederniveauer Øvelse og uddannelse Manuelt niveau Lederniveau Øvrige områder Vandforsyning Specialeberedskaber Ø Beredskab Frivillige Indkvartering og forplejning Vejrlig og klimatilpasning Vagtcentral Oversigt over tilhørende bilag

3 2.1 Analysefase Formål Formålet med analysefasen er at afdække hvordan de enkelte beredskaber allerede nu håndterer deres opgaver. I analysefasen forsøges forskellige løsningsmuligheder belyst, indenfor de rammer som er sat for arbejdet. Delrapporten er bygget op efter samme overskrifter som der vil blive konkluderet på i delrapport Anvendelse Analysens resultater kommer til at blive anvendt som baggrundsmateriale for de endelige beslutninger som kommer til at fremgå i delrapport 3. Der er i analysen lavet begrebsdefinitioner hvor det er nødvendigt, men ellers indeholder rapporten alene forskellige resultater på de mulige løsninger. Datagrundlaget til rapporten kommer primært fra de enkelte bilag, samt fra delrapport 1. 3

4 2.2 Risikoanalyse Formålet med risikoanalyse er at analysere de identificerede risici. En risikoanalyse består af scenarie-og kapacitetsanalyse, som kan illustrere hvilket omfang de identificerede risici har og hvordan de kan håndteres. De identificerede risici ses i bilag 1.1. Risikoanalysen har til formål at prioriterer og evt. frasortere identificerede risici. Denne proces redegøres der for i følgende afsnit Forebyggende indsats Begge kommuner har gennem de seneste planer haft et fokus rettet mod det forebyggende område, dog uden at resultatet af indsatsen har været målt og vejet. Værdien af indsatsen står derfor heller ikke så tydeligt som ønsket. For det fremtidige arbejde i Sydøstjyllands Brandvæsen vil der være fokus på en stærk forebyggende indsats, med det formål at nedbringe de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved hændelser som involverer redningsberedskabet. Inspireret af blandt andre West Midlands Fire Service skal det operative beredskab og det forebyggende arbejde knyttes tættere sammen ved blandt andet ved anvendelse af brandfolk i det forebyggende arbejde. Den forebyggende indsats, indenfor redningsberedskabets område, vil med fordel kunne målrettes i forhold til de risici, som risikoidentifikationen har kortlagt. Det kan eksempelvis være aktiviteter målrettet risikokategorier, som har et højt risikoniveau (dvs. enten hyppige hændelser eller stor konsekvens ved hændelser, eller hvor hyppighed og konsekvens i kombinationen medfører en høj risiko). En styrket indsats på det brandforebyggende område vil alt andet lige kunne være medvirkende til, at antallet af hændelser og/eller konsekvensen af hændelser påvirkes i positiv retning Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for borgere og samfund. På nuværende tidspunkt sker brandforebyggelsen primært gennem lovpligtige aktiviteter som f.eks. brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og lejlighedstilladelser til sæsonbetingede aktiviteter (arrangementer, overnatninger, fyrværkeri etc.). Der vil således med fordel kunne ske en styrkelse af de forebyggende aktiviteter, herunder bibringelse af øget fokus på befolkningens selvhjulpethed, dvs. ting befolkning selv kan gøre for at opnå en større sikkerhed og tryghed. 4

5 Risikobaserede forebyggelsestiltag Den forebyggende indsats, indenfor redningsberedskabets område, vil med fordel kunne målrettes i forhold til de risici, som risikoidentifikationen har kortlagt. Det kan eksempelvis være aktiviteter målrettet risikokategorier, som har et højt risikoniveau (dvs. enten hyppige hændelser eller stor konsekvens ved hændelser, eller hvor hyppighed og konsekvens i kombinationen medfører en høj risiko). En styrket indsats på det brandforebyggende område vil alt andet lige kunne være medvirkende til, at antallet af hændelser og/eller konsekvensen af hændelser påvirkes i positiv retning. Listen over mulige forebyggelsestiltag indenfor de enkelte kategorier er lang, og det vil derfor være nødvendigt at prioritere indsatsen. Denne prioritering kan som før nævnt ske på baggrund af den risiko, som den pågældende kategori udgør, som følge af store konsekvenser. Det kan også være relevant at fokusere på kategorier, hvor antallet af hændelser er højt. En reduktion i antallet af hændelser vil bl.a. medføre samfundsmæssige besparelser, herunder kunne frigøre ressourcer indenfor det afhjælpende beredskab. Et indsatsområde kunne eksempelvis findes i risikokategori 1, som relaterer sig til privat beboelse. Omfanget af hændelser i denne kategori udgør 13,5 % af den samlede opgaveportefølje, og vil således være et oplagt fokusområde. Samtidigt er det også indenfor denne kategori at overvægten af branddøde findes. Set over en 10-årig periode har 6 ud af 7 branddøde i Sydøstjyllands Brandvæsens område således været lokaliseret i enfamiliehuse eller etagebyggeri. Den sidste af de 7 branddøde kan lokaliseres til en pleje-/ældrebolig. Det er endvidere et faktum at alt for mange private hjem fortsat ikke har opsat virksomme røgalarmer. Det angives i Brandsikkert Danmark at der findes røgalarmer i ca. 70 % af danske hjem. Næsten en tredjedel af alle danske boliger har således ikke en eller flere røgalarmer. Endnu værre står det til i de hjem, hvor borgere omkommer i forbindelse med brand. Statistikkerne viser således, at 85 % af de branddøde i Danmark ikke havde røgalarmer installeret i boligen. Hvilke metoder og midler, der med fordel kan anvendes til at forbedre risikoniveauet, bør baseres på en nærmere analyse af bl.a. årsager og sammenhænge. Et andet oplagt fokus- og indsatsområde kunne være blinde alarmer fra de automatiske brandsikringsanlæg, dvs. alarmer som ikke kræver en afhjælpende indsats fra brandvæsenet. Andelen af hændelser relateret til automatiske brandsikringsanlæg udgør næsten 35 %, hvoraf ca. 90 % er blinde alarmer. Langt hovedparten af brandsikringsanlæggene aktiverer udover brandvæsenet også en eller anden form for varsling i den enkelte institution/virksomhed. De blinde alarmer er med andre ord et forstyrrende element for både virksomhed og brandvæsen, og er set i et samfundsperspektiv spild af ressourcer. Det er derfor relevant at vi i endnu højere grad følger op hver 5

6 enkelt alarm. Hvad var årsagen, og hvad kan anlægsejer gøre for at undgå at det sker igen? En udbredt årsag til blinde alarmer er, at anlæggene ikke er installeret med tilstrækkelig høj robusthed i forhold til det miljø, som anlæggene skal sidde i. I boliger kan det eksempelvis være detektorer, som er placeret tæt på køkkenzoner, hvorved damp og os fra madlavning aktiverer anlægget. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med projektering af brandsikringsanlæg stilles anlægsejer de gode spørgsmål bl.a. med henblik på at højne anlæggenes robusthed. En ambitiøs, men formodentlig realistisk, målsætning kunne være en reduktion af de blinde alarmer på 10 % over den næste planperiode Scenarieanalyse og kapacitetsanalyse Scenarieanalysen har til formål at arbejde videre med udgangspunktet fra risikoidentifikationen for at fastlægge hvilke hændelser, som kan indtræffe i området. Hvor kapacitetsanalysen har til formål at fastlægge hvad Sydøstjyllands Brandvæsen kan gøre både forebyggende og afhjælpende. Udvælgelse af scenarier og indsatskapacitetsanalyser Processen mod at udvælge scenarier har båret præg af en åben proces hvor det ønskes at inddrage medarbejdere, både deltids-og fuldstidsansatte. Der er taget udgangspunkt i eksisterende scenarier med tilhørende risikomatricer, som tidligere er udarbejdet af Horsens og Hedensted Beredskaber. Se bilag 2.3. Processen forløb således, at efter risikoidentifikationen blev eksisterende scenarier udsendt til områdets stationer, som valgte enkelte scenarier at udarbejde indsatskapaciteter på. Se udvalgte scenarier med indsatskapaciteter i bilag 2.2. Tilbagemeldingerne fra stationerne blev bearbejdet af administrationen, som deraf fastlagde scenarier og deraf også hvilke indsatskapaciteter udelukkende ud fra stationernes tilbagemeldinger og anvendte disse i den videre proces. Vurdering af scenarie og kapacitetsanalyse Det blev tydeligt igennem scenarie og kapacitetsanalyserne at stationerne vurderer vidt forskelligt. Dette kan skyldes forskellige udgangspunkt, eksempelvis kompetenceniveau og bestykning på hver station. Samlet set blev det tydeligt at der fra de nuværende brandstationers side er en fælles forståelse af at stationerne skal hjælpe hinanden og ikke alene skal kunne klare alle typer af hændelser. Tilbagemeldingerne fra stationerne viser også at der er åbenhed overfor nytænkning, både i arbejdsredskaber og arbejdstilgange. Eksempelvis er der i mange besvarelser henvist til nye funktionelle køretøjer, som Hurtige Sluknings- og RedningsEnheder (HSRE) og Cobra Skæreslukker. Denne innovative tilgang er ligeledes blevet anvendt i arbejdet. 6

7 Samtidig illustrerer tilbagemeldingerne også at der er behov for en fælles indsatstaktisk tilgang, da der i nogle scenarier er stor forskel på vurderingen af mandskabets kompetencer og indsatsmuligheder. Der ses eksempelvis scenarier hvor en station foreslår en reduktion til 2 mand i udrykningen hvorimod det fra en anden station foreslås at der anvendes 8 mand. 2.3 Dækningsområdet Analyse af dækningsområde Der er foretaget en analyse af dækningsområdet for at sikre at områdets kapaciteter har den bedste dækningsgrad. Se bilag 2.4 for yderligere uddybning af analysen. Et af de bærende elementer i dækningsområdet er fastsættelse af udrykningstider. Ved fastsættelse af udrykningstider bør de nuværende køretider som minimum fastholdes, hvis ikke disse kan forbedres. Det betyder at udrykningstiderne fastsættes som minimum til: Max. 20 minutters udrykningstid til det meste af området Max. 15 minutter til øvrig spredt bebyggelse Max. 10 minutter i de byer hvor der er placeret en brandstation (primært byer med tæt bebyggelse) Dertil er der foretaget en analyse af hver stations dækningsområde for at vurdere om kapaciteterne enten kan udelades eller optimeres. På nuværende tidspunkt er stationerne geografisk placeret så der dækkes bedst mulig på området, men der er enkelte stationer, som overlapper hinandens dækningsområder. Bilag 2.4 indeholder en uddybning af de forskellige tilpasningsmuligheder Brandstationer bemanding og køretøjer Som det har været hidtil, kan Sydøstjyllands Brandvæsen også i fremtiden benytte sig af flere forskellige personelgrupper i det operative beredskab. Der kan således stadig være både fastansatte, deltidsansatte og frivillige. Fuldtidsansatte brandfolk er brandfolk som bor og arbejder på brandstationen i døgnvagt. Det forventes af disse brandfolk at de, når alarmen lyder, afgår fra brandstationen højst 1 minut efter at alarmen er modtaget i vagtcentralen. Ved anvendelse af døgnvagter, opnås stor forsyningssikkerhed. Dog er udgifterne til døgnbrandvæsener højere, end de er for de øvrige personelgrupper. Brandstationen i Horsens er i dag bemandet med fire fuldtidsansatte, en holdleder og tre brandmænd. Afhængig af hvilken udrykningsstørrelse som skal afsendes, suppleres udrykningerne med deltidsansatte, som således afgår med supplementskøretøjer 4 minutter efter døgnstyrken. 7

8 Deltidsansatte bor og arbejder i lokalområdet tæt rundt om brandstationen. Afhængig af hvem der varetager driften af stationen, findes forskellige vagtformer på de enkelte brandstationer. Kravet er at mandskabet er afgået fra brandstationen, seneste fem minutter efter alarmen er modtaget. Ved anvendelse af deltidsansatte, opnås en økonomisk fordel, da mandskabet kun aflønnes for øvelser, vagt og udkald. For de brandstationer som primært benytter sig af deltidsansatte bliver rekruttering og fastholdelse af mandskab desværre mere og mere udfordrende. Særligt udrykninger i dagtimerne udfordrer beredskabet, da mange brandfolk enten arbejder udenfor dækningsområdet eller varetager vitale funktioner hos deres arbejdsgivere, som derfor ikke kan frigive dem. Frivillige brandfolk anvendes allerede i det operative beredskab på station Horsens. Ved tilkald af 2. udrykningsenhed, tilkaldes også to frivillige brandmænd. Flere steder i landet baseres brandslukning fuldt ud på anvendelsen af frivillige. Der er således ikke mange udgifter til løn, hverken i forbindelse med udkald eller vagt. Derimod er driftsikkerheden udfordret, da frivillige ikke er underlagt samme bopælskrav og vagtforpligtelse som de øvrige personelgrupper. Der har hidtil været og vil fortsat være stort fokus på problematikken fra Sydøstjyllands Brandvæsens side, ligesom den fremtidige struktur og opgavevaretagelse kommer til at afspejle udfordringerne. Det betyder konkret at der fortsat vil være lokale brandstationer, bemandet med lokalt deltidsansat personale, men at der kan være konkrete udrykninger som varetages af fastansat personale frem for det deltidsansatte personale. Ligeledes kan der forekomme udrykninger som sammensættes afhængig af døgntime m.v. Således vil de akutte opgaver stadig blive varetaget af det lokale brandvæsen, mens de mindre akutte opgaver, vil blive varetaget af enten indsatsleder, fastansat personale eller lokale entreprenører, frem for det lokale brandvæsen. Udfordringerne med rekruttering betyder også at Sydøstjyllands Brandvæsen, fremadrettet, vil være i endnu tættere dialog med begge ejerkommuner, om muligheden for at kombinere lokale kommunale arbejdspladser med et job som brandmand. Motivation Selvom der i perioder kan være store udfordringer med at sikre tilstrækkeligt fremmøde på de deltidsbemandede brandstationer, er det vigtigt også at fokusere på de lokale brandfolks motivation. Motivationen kommer blandt andet fra at have muligheden for at deltage på udrykninger og gøre 8

9 en forskel. Samtidig kan det også virke demotiverende for brandmanden, hvis denne er tilgængelig, men ikke tilkaldes fordi andre styrker varetager opgaven. Der vil derfor være tale om en tæt dialog med brandvæsenets leverandører, således at ressourcerne i beredskabet udnyttes bedst muligt. Med samling af vagtcentralløsning ved en vagtcentral, bliver det muligt at understøtte en større fleksibilitet på tværs af brandstationernes dækningsområder. Er en brandmand f.eks. bosiddende i by A, men arbejder i by B og der er en brandstation i begge byer, skal det være muligt for brandmanden at være en del af beredskabet begge steder. Ved at foretage tilkald på denne måde, sikres en større grad af dækningssikkerhed i de enkelte lokalområder. Udrykningens størrelse Udrykningernes størrelse afspejler det antal brandmænd som afsendes til de konkrete udrykninger. Hidtil har udrykningens størrelse på områdets deltidsstationer afspejlet det antal brandfolk som er mødt frem til den enkelte udrykning, med en minimum bemanding, fastsat af beredskaberne. Det vil sige, at selvom beredskabet i Hedensted eller Horsens har fastsat at der skal afgå én holdleder og tre brandmænd i ét brandkøretøj, så er der ofte afgået både to og tre køretøjer, med op til 10 brandmænd. Denne form for overbemanding giver, i et samfundsøkonomisk perspektiv, nogle udfordringer. Dels betyder det at mange arbejdspladser i lokalområdet har afgivet mandskab i større grad end nødvendigt, dels at der har været flere brandfolk på skadestedet end det har været nødvendigt for at løse opgaven. Dog skal denne type tilkald ses i lyset af motivationsfaktoren hos den enkelte brandmand. 9

10 Grundlæggende arbejder begge beredskaber allerede nu med forskellige udrykningsstørrelser: Større udrykning, med én indsatsleder, én holdleder og op til ni brandmænd Normal udrykning, med én indsatsleder, én holdleder og fem brandmænd Reduceret udrykning, med én indsatsleder, én holdleder og tre brandmænd Reduceret udrykning, uden indsatsleder, men med én holdleder og tre brandmænd Disse begreber kan også anvendes fremadrettet i Sydøstjyllands Brandvæsen. Ved denne inddeling er det en forudsætning, at der er taget stilling til det konkrete indhold i alle de forskellige pickliste-meldinger som kan afsendes. Der skal samtidig overvejes om udrykningsstørrelsen er den samme på alle brandstationer, eller om stationernes kompetenceniveau, bestykning eller andet kan have indflydelse. Som udgangspunkt bør opgaverne blive løst ens, med udgangspunkt i ensartet uddannelse for brandfolk i hele området. Omvendt kan der være specifikke, lokale forhold, som betyder at udrykninger bemandes med forskelligt antal brandfolk. Det kunne være udrykningstiden eller virksomhedens anvendelse, som betyder en større udrykning ved ABA end normalt, eller at en melding om kemikalieudslip på særligt farlige virksomheder medfører større udrykninger end ved standard virksomheder Udrykningssammensætninger Udrykningsenheder definition Udrykningsenhedens sammensætning afspejler kombinationen af antallet og typen af brandkøretøjer som afsendes til de enkelte udrykninger. Der arbejdes med forskellige typer af enheder: Udrykningsenheden som består af: Basisenheden, som er det lokale brandkøretøj, der ankommer først på skadestedet Supplementsenheder, som er de køretøjer der afhængig af meldingen afsendes samtidig med basisenheden og ankommer kort tid efter denne. Assistanceenheder; som er de enheder der kaldes af enten holdleder eller indsatsleder, som assistance til den udrykningsenhed som blev afsendt på meldingen. Ved basisenheder forstås enten en Hurtig Slukningsenhed (HSE) / Hurtig Sluknings- og Redningsenhed (HSRE), en tanksprøjte eller en autosprøjte, såfremt køretøjet skal afgå som det første køretøj fra brandstationen. Basisenheden fungerer som base under indsatsen. 10

11 Ved supplementsenheder forstås alle øvrige former for brandkøretøjer, såsom tankvogn, redningslift, drejestige, redningsvogn eller lignende, men også en tanksprøjte, såfremt den ikke afsendes som det første køretøj fra brandstationen. Dermed kan det samme køretøj, afhængig af meldingens ordlyd, få forskellig anvendelse. Udnyttelsesmulighederne bliver derfor større, da køretøjet kan komme oftere i anvendelse. Udrykningens sammensætning Grundlaget for arbejdet med udrykningens størrelse, har været med udgangspunkt i de to beredskabers udrykningssammensætninger. Når politiet afsender en picklistemelding til redningsberedskabet, udløser det automatisk en standard udrykningssammensætning. Udrykningssammensætningen afspejler den udrykningsenhed og den udrykningsstørrelse som skal afsendes til meldingen. Udrykningen sammensættes efter opgavens karakter. De enkelte enheder sammensættes og dimensioneres med udgangspunkt i, at de til enhver skal kunne arbejde alene på skadestedet indtil supplements- eller assistanceenhed er fremme på skadestedet. Hvis en udrykning kræver det, kan sammensætningen foregå på tværs af flere stationer. Kommer der en melding om Bygningsbrand Etageejendom, kan det eksempelvis udløse automatisk alarmering af den nærmeste drejestige eller redningslift på meldingen. En forudsætning for fastlæggelse af udrykningens sammensætning, er at der alene er tale om den styrke som afsendes i første bølge. Der har historisk set været udrykninger, som har krævet mere mandskab og udstyr end picklisten har udløst. Det er altid muligt for den tekniske leder (holdleder/indsatsleder) at ændre i bemandingen på udrykningen, ud fra de meldinger der efterfølgende modtages. Som udgangspunkt er holdlederen på udrykningen altid placeret på basisenheden, hvorfor denne altid bør møde på første køretøj på skadestedet. Indsatsleder vil altid blive tilkaldt på udrykninger hvor der afsendes normale og større udrykninger. Hvis ikke indsatsleder er tilkaldt på meldingen, vil denne senest blive tilkaldt ved tilkald af assistance, hvorfor indsatsleder som udgangspunkt aldrig møder senere end første assistanceenhed. 11

12 2.3.4 Analyse af udrykningsstørrelse Oplæg til udrykningssammensætninger er en sammenstykning af de kapacitetsanalyser, der er beskrevet i de 83 senarier i bilag 2.2 og 2.3. Indsatskapacitetsniveauerne må ikke forveksles med udrykningssammensætningerne. Kapacitetsniveauer er det niveau, som kapacitetsanalyserne peger på, er det relevante niveau og som danner baggrund for oplæg til serviceniveau, som kommunernes politikere beslutter serviceniveauet ud fra. Udrykningssammensætningerne derimod kan først fastlægges præcist, når serviceniveauet er fastlagt af kommunernes politikere, for det er først der, redningsberedskabets konkrete operative ressourcer (mandskab, køretøjer og materiel) ligger fast. I dag råder Sydøstjyllands Brandvæsen tilsammen over følgende vagtsatte ressourcer: 2 indsatsledere 7 holdledere 33 brandmænd 2 frivillige brandmænd I alt Hertil kommer ikke vagtsat personale, som kan kaldes ved større hændelser. 8 indsatsledere 29 holdledere 70 brandmænd 12 frivillige brandmænd 12 frivillige indkvartering og forplejning I alt Eksisterende scenarie 12 beskriver en vurderet maksimal indsatskapacitet på og scenarie 33 beskriver en vurderet maksimal indsatskapacitet på begge ses i bilag 2.3. Alle scenarier vurderes derfor at kunne håndteres nuværende ressourcer samt eventuel assistance fra naboberedskaber, specialeberedskaber og/eller Beredskabsstyrelsen. 12

13 Sydøstjyllands Brandvæsen råder herudover nedenstående køretøjer Hurtig Sluknings og Redningsenhed 1 Autosprøjter 6 Tanksprøjte / kabinetankvogn 2 Tankvogne 7 Slangetender 4 Lifte 3 Påhængsstige 1 Redningsvogne 2 Båd 3 13

14 2.4 Ledelse Forskellige lederniveauer Sydøstjyllands Brandvæsen deltager på mange forskellige ledelsesniveauer. Det er pt. forventningen, at der kan stilles med ledelseskapacitet på forskellige niveauer: Lokal Beredskabs Stab (LBS) ved Sydøstjyllands Politi Kommunal krisestyringsstab ved Hedensted og Horsens kommuner Indsatsledervagt ved det operative beredskab Indsatsledervagt ved større arrangementer, koncerter m.v. Skadestedsledelse ved større hændelser Teknisk leder ved det operative beredskab LBS For så vidt angår deltagelsen i LBS, afhænger denne deltagelse af, hvor hændelsen er sket. Er hændelsen sket indenfor Sydøstjyllands Brandvæsens slukningsområde, deltager i stedet et af de øvrige beredskaber som er en del af Sydøstjyllands Politikreds. Dette vil samtidig også øge samarbejdsrelationerne til naboberedskaber og øge mulighederne for vidensdeling. Kommunal krisestyringsstab Deltagelse i de enkelte kommuners krisestyringsstabe kræver lokal viden og kendskab, hvorfor det altid vil være en repræsentant fra Sydøstjyllands Brandvæsen som varetager funktionen. Det forudsættes at der aldrig afviges fra dette. Indsatsledervagt ved det operative beredskab Indsatsledervagt ved det operative beredskab kan, hvis tilfældet kræver det, løses af naboberedskabers indsatsledervagt. Det samme gør sig gældende ved skadestedsledelse ved større hændelser, hvor også Beredskabsstyrelsens vagthavender kan blive anvendt. En mulighed er at lade indsatsledervagten i Sydøstjyllands Brandvæsen varetage én vagt i hele området. I så fald skal vagten varetages med udgangspunkt fra administrationens adresse. Derudover skal det overvejes at etablere fast bag-vagt indenfor normal arbejdstid, samt tilkaldeordning udenfor normal arbejdstid. Derudover bør der udarbejdes en formel aftale om indsatslederdækning fra Trekantområdets og Østjyllands Brandvæsen. Med etablering af én indsatsledervagt i hele området, vil størstedelen af slukningsområdet være dækket på 15 minutter, mens hele området er dækket på max. 20 minutter. Der vil som udgangs- 14

15 punkt ikke være situationer hvor indsatsleder ikke er mødt, senest samtidig med assisterende beredskaber. I slukningsområdet omkring Tørring, vil udrykningstiden være noget af det længste for indsatslederen. Udrykningstiden er formentlig en anelse konservativ, Sydøstjyllands Brandvæsen vil derfor følge op på udrykningstider løbende. Indsatslederen vil dog stadig være fremme før assisterende styrker. Den længere udrykningstid vil blive afspejlet i den ekstra uddannelse, som holdlederne skal gennemgå. Figur 1) Udrykningstider for indsatsledervagt fra Endelavevej Fastansatte, som også varetager indsatsledervagten, varetager primært myndighedsopgaver indenfor brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, operativ planlægning og sagsbehandling, samt beredskabsplanlægning ved Sydøstjyllands Brandvæsen. Dette er med til at sikre vidensdeling mellem den forebyggende indsats og den operative opgave, hvorved begge områder styrkes. Ydermere sikres en rød tråd mellem planlægningsarbejdet og det operative beredskab. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås viden og kendskab til risikoobjekter samt hændelser i kommunen, som er vigtig og nyttig viden for såvel planlægningsarbejdet og det opera- 15

16 tive beredskab, som i forhold til varetagelse af de forebyggende opgaver, herunder brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. På tilsvarende vis opbygges der vigtig operativ viden om risikoobjekter i kommunerne, byggemetoder etc. gennem varetagelsen af den lovpligtige brandsynsvirksomhed, brandteknisk byggesagsbehandling og planarbejde i almindelighed. Indsatslederfunktion ved større arrangementer Indsatsledervagt ved større arrangementer vil primært være en repræsentant fra Sydøstjyllands Brandvæsen, men kan med forudgående instruktion og kendskab til arrangementet være en indsatslederuddannet, fra et andet redningsberedskab. Oversigt over varetagelse af lederfunktioner X = Kan og skal indgå (X) = Kan i helt særlige situationer varetage funktionen Indsatsleder Skadestedsleder Indsatsledervagt Kommunal ved særlige LBS krisestab arrangementer SOJBV Ledelse X X (X) X X Egne indsatsledere X X X (X) (X) Nabo indsatsledere X X (X) Beredskabsstyrelsen X X Tabel 1) Varetagelse af lederfunktioner i Sydøstjyllands Brandvæsen Holdleder I begge beredskaber har det indtil nu været et bærende princip at holdledere på alle brandstationer er været uddannet til at varetage opgaven som teknisk leder på skadestedet. På enkelte stationer har der ligeledes været et fast program, hvor der med jævne mellemrum er blevet øvet teknisk ledelse for holdledere. Alle holdledere skal også fremover være uddannet til at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet. Dette hænger meget tæt sammen med muligheden for, at indsatslederen får et større dækningsområde og derved er der større sandsynlighed for samtidige hændelser. Dette aspekt vil øge holdlederens kompetenceniveau, men forudsætter også andre krav til vedligehold og optimering. Se oversigt indsatsleders dækningsområde i figur 1. 16

17 2.5 Øvelse og uddannelse Manuelt niveau Lige nu foregår planlægning og gennemførelse af øvelser og lokal uddannelse på de enkelte stationer. Der er en række uformelle samarbejder, hvor enkelte stationer har hjulpet hinanden. Fremadrettet kan Sydøstjyllands Brandvæsen vælge at være tovholder på, i tæt samarbejde med entreprenørerne, at tilrettelægge øvelsesaktiviteterne på tværs af alle brandstationer. Det vil stadig være op til den lokale brandstation at gennemføre øvelsesaktiviteten, men for at sikre et ensartet kompetenceniveau og give en bedre mulighed for tværgående samarbejde, kan dette forankres hos administrationen. For den del af funktionsuddannelsen som omhandler lokale forhold kan Sydøstjyllands Brandvæsen ligeledes være med i tilrettelæggelsen af forløbet. Grund-, funktions- og holdlederuddannelse varetager leverandører selv. Udover gennemførelse af de årlige øvelser, skal det overvejes at planlægge årlige ekstra uddannelse til de stationer, som har specialeberedskaber og materiel. Samtidig kan specialeberedskaber også deltage på stationer som ikke har kompetencen, således at alle stationer opnår kendskab til materiel og udstyr Lederniveau På lederniveau kan der med fordel laves et udvidet undervisningsforløb. Forløbet kan tilrettelægges med øvelser af mere end to timers varighed, evt. flere dage om året. For ikke at kompromittere de lovpligtige årlige øvelser, kan det overvejes at udvide det antal timers uddannelse, som holdledere forventes at skulle gennemføre. Uddannelsesforløbene bør blive gennemført sammen og på tværs af alle brandstationer, således at ledelsesniveauerne trænes og udvikles sammen. Øvelserne kan gennemføres på mange forskellige måder, fra seminarer og til korte møder og workshops. Uddannelsesplanen for holdleder/indsatsleder kan med fordel udarbejdes i tæt samarbejde med kommende leverandører, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole og civile uddannelsesinstitutioner og indeholde både elementer af civil lederuddannelse og planspil / efteruddannelse af faglig karakter. Udover de mange forskellige leverandører af uddannelse og træning, findes der også mange forskellige måder at gennemføre træning og uddannelse. Der bør fremover kigges på hvordan træ- 17

18 ningen tilrettelægges og gennemføres. Det kunne være ved anvendelse af nyt/ukendt materiel, men også træning ved anvendelse af nye teknologiske virkemidler såsom Virtuel Reality træning, videotræning eller andet. 2.6 Øvrige områder Vandforsyning Generelt er der i begge kommuner et stort behov for at få gennemgået hele brandhanenettet. Horsens kommune har gennem de senere år været i gang med en oprydningsproces, hvor fokus har været på færre, men større og mere driftsikre brandhaner. I Hedensted har der ikke været taget fat om opgaven i en større helhed, her har snarere været tale om fornødne reparationer og få tilpasninger. I 2017 vil der derfor blive udarbejdet en dybdegående analyse af tilstanden på brandhanenettet i hele Sydøstjyllands Brandvæsens dækningsområde. Til denne plan er der i øvrigt udarbejdet en selvstændig plan for vandforsyning, som findes i bilag 3.1 til delrapport Specialeberedskaber Det skal overvejes at samle områdets specialeberedskaber på få stationer. En samling af kompetencer vil betyde en større erfaring hos mandskabet, samt en bedre mulighed for udvikling og udskiftning af materiel. Etableres specialeberedskaber, med udgangspunkt i kun én station, kan det betyde en større risiko for samtidige hændelser hvor materiellet skal anvendes. Dog vil det ligne den løsning som kommunerne har i dag, hvor Horsens og Vejle bruges om specialestationer. For at sikre robustheden, skal der også for dette område udarbejdes aftaler med naboberedskaber, således at frigørelse TUNG og kemikalieberedskab kan tilkaldes, som supplement til eget materiel. Således vil det altid være nærmeste relevante ressource som tilkaldes. 18

19 2.6.3 Ø Beredskab Der er to større øer i brandvæsenets slukningsområde, hhv. Hjarnø og Endelave. På begge øer er der etableret et egentlig beredskab, hvor Hjarnø er bemandet med 6-8 frivillige, som er uddannet på niveau med en grunduddannet brandmand. På samme måde er der på Endelave uddannet 6-8 brandfolk, som ligeledes har uddannelse på niveau med grunduddannelse indsats. Herudover har ca. 36 frivillige på øen uddannelse i almene brandslukningsopgaver. På både Endelave og Hjarnø er de frivillige uddannet til at anvende røgdykkerapparat, hvorfor en udvendig indsats i røgmiljø, stadig kan iværksættes indtil assisterende styrker når frem. På materielsiden er der på Hjarnø placeret forskelligt brandmateriel og en pumpe, mens der på Endelave er lavet en mere udvidet pakke, bestående af brandmateriel, røgdykkerudstyr, pumpe og en vandtank på 1000 liter. På Endelave er der indbyggere og grundlag nok til at arbejde på en løsning, hvor der fremadrettet indsættes et køretøj med brandmateriel og vandtank, således materiellet bliver mere mobilt og nemmere at fremføre. Derudover vil Sydøstjyllands Brandvæsen fremadrettet arbejde på en løsning, hvor der skal etableres et mere borgernært beredskab. Et eksempel kunne være at civilbefolkningen på begge øer uddannes i en større grad af brandforebyggelse og slukning, samt en ordning hvor der i videst mulig omfang etableres røgalarmer i alle private boliger på øen, samt placeres brandslukningsmateriel på relevante steder Frivillige Anvendelse af frivillige er mest udbredt i Horsens kommune. Hedensted har ikke frivillige tilknyttet beredskabet, hvilket naturligt har begrænset anvendelsen. Frivillige vil fremadrettet være et element for det operative beredskab i Sydøstjyllands Brandvæsen. Dog skal der kigges på hvilke opgaver de frivillige skal varetage. Et af de elementer som skal afsøges nærmere, er anvendelsen af frivillige til ledelsesstøtte. Med ledelsesstøtte menes de funktioner og opgaver som knytter sig til indsatslederens opgaver. Det kunne være som ordinans/radiomand/logfører på større skadesteder eller medlemmer i en operativ stab, i forhold til kommunikationstjeneste eller på anden lignende vis. Derudover har frivillige også en stor andel i Sydøstjyllands Brandvæsens varetagelse af opgaver omkring indkvartering og forplejning i både Hedensted og Horsens kommune. 19

20 2.6.5 Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Horsens Kommune kan indkvartere og forpleje nødstedte togpassagerer og bilister f.eks. i forbindelse med snestorm. Udgangspunktet er at kunne håndtere nødstedte personer. Indkvartering og forplejning varetages af redningsberedskabets frivillige bestående af ca. 15 frivillige i samarbejde med centralkøkkener på plejecentre i Horsens Kommune. De frivillige har herudover feltkomfur og nødvendigt udstyr til rådighed. Der er på forhånd udpeget egnede faciliteter og Horsens Kommune råder over fornødent indkvarteringsmateriel. Oversigt over indkvarteringssteder er vedlagt som bilag 3.2 til delrapport 3. Herudover arbejder indkvarterings- og forplejningstjenesten i skrivende stund på en decideret indkvarterings- og forplejningsplan som forventes udfærdiget primo Vejrlig og klimatilpasning Der har i Sydøstjyllands Brandvæsens dækningsområde været en række eksempler på indsatser som relaterer sig til vejrligshændelser. Senest i december 2015, hvor Hedensted kommune var kraftigt ramt af oversvømmelser på Juelsminde-halvøen og i juni 2016, hvor dele af Horsens midtby blev ramt af oversvømmelser. Begge kommuner arbejder med klimatilpasningsudfordringerne i de respektive forvaltningsområder og redningsberedskabet deltager, når efterspurgt, med input og løsningsforslag til processerne. Herudover indgår Sydøstjyllands Brandvæsen i begge kommuners beredskabsplaner, således at der er sikret en sammenhæng mellem den kommunale drift og redningsberedskabet. En nærmere beskrivelse af samarbejdet og sammenhængen mellem driften og redningsberedskabet vil i løbet af 2017 blive beskrevet i en samarbejdsaftale mellem kommunerne og Sydøstjyllands Brandvæsen. 20

21 2.6.7 Vagtcentral Sydøstjyllands Brandvæsen betjenes lige nu af vagtcentralerne ved Trekantområdets Brandvæsen (Fredericia) og Service og Beredskab (Horsens). Trekantområdets Brandvæsen varetager alt vedr. udrykninger i Hedensted kommune, mens Service og Beredskab varetager udrykninger, nøglebokse, GIS-informationer m.v. i Horsens kommune. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af områdets ressourcer bør vagtcentralernes ydelser samles på én vagtcentral. Dermed sikres det bedst mulige overblik over operative ressourcer og hændelser, men også en fælles tilgang til Sydøstjyllands Brandvæsens anvendelse af GIS-data, SINEmateriel og krisestyring i begge kommuner. Vagtcentralen i Horsens varetager også opgaver for Horsens kommune, såsom telefonbetjening, nødkald, videoovervågning m.v. Det kan overvejes at kigge på mulighederne for at udvide servicepakken, således at denne også dækker relevante opgaver i Hedensted kommune. Der foregår pt. et nationalt arbejde med en analyse af mulighederne for at effektivisere og sammenlægge vagtcentralerne i beredskabet. Udfaldet af dette arbejde kendes ikke endnu, men vil blive fulgt nøje. 2.7 Oversigt over tilhørende bilag 2.1: Udvalgte scenarier 2.2: Uvalgte scenarier med risikomatricre og input fra stationer 2.3: Scenarie- og kapacitetsanalyser som ikke ændres 2.4: Analyse af dækningsområde 2.5: Oplæg til forebyggelsestiltag 21

OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016

OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016 OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016 Indholdsfortegnelse 3.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 3.1.1 OPBYGNING... 3 3.1.2 ANVENDELSE... 3 3.2 BEREDSKABET... 4 3.2.1 KONKRETE

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016

Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016 Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016 Indholdsfortegnelse ANALYSE AF DÆKNINGSOMRÅDERNE... 3 UDRYKNINGSTIDSZONER... 3 Forudsætninger... 3 Fastsatte hastigheder... 4 Indsatsleder Endelavevej,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Bilag 3.1. Plan for vandslukning til brandslukning. Oktober 2016

Bilag 3.1. Plan for vandslukning til brandslukning. Oktober 2016 Bilag 3.1 Plan for vandslukning til brandslukning Oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for vandforsyningsplanen... 3 2. Oplæg til serviceniveau for vandforsyning til brandslukning... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet Bornholms Regionskommune Dato: 18. februar 2009 Sagsnr.: 2008/009028 Sagsbeh.: IAR Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune

Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune Oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF HORSENS

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til Mariagerfjord Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til 27. oktober 2010 revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Mariagerfjord

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune December 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NÆSTVED KOMMUNE...

Læs mere

Delrapport 2: Risikoanalyse. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune

Delrapport 2: Risikoanalyse. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Delrapport 2: Risikoanalyse Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Juli 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN... 3 3. UDVÆLGEL AF SCENARIER...

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Nordsjællands Brandvæsen

Nordsjællands Brandvæsen Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen 14. oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NORDSJÆLLANDS

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF FAXE KOMMUNE... 4 2.1

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 1 /var/www/ringsted/ringsted/sites/default/files/acadre/mm/files_1634_1462840/bilag_2_-_oplaeg_til_serviceniveau_2011.docindholdsforteg

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Hvidovre Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 9. juli 2012 Hvidovre Kommune indsendte

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Mødet mandag den 30. januar 2012 kl. 09:30 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Afbud fra Hanne Agersnap Endvidere var til stede:

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Endelig udgave 12. september 2012 Revideret udgave af 12. marts 2013 NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN 1 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF RUDERSDAL

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. OPBYGNING

Læs mere

Delrapport 2 Risikoanalyse

Delrapport 2 Risikoanalyse Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 2 Risikoanalyse Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2.4: Oplæg til kapacitetsniveauer. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Risikobaseret dimensionering 2016

Bilag 2.4: Oplæg til kapacitetsniveauer. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Risikobaseret dimensionering 2016 Bilag 2.4: Oplæg til kapacitetsniveauer Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Risikobaseret dimensionering 2016 1 Indledning Oplæg til udrykningssammensætninger (bilag 3.1) er en sammenstykning af de kapacitetsanalyser,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

Høringssvar 2016 Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen

Høringssvar 2016 Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen Høringssvar 2016 Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen HØRINGSSVAR Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 2016 Kokkedal Industripark 14 2980 Kokkedal

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Orientering oktober 2013... 2 3. Kommunens generelle beredskabsplan 2013...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Københavns Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 14. november 2011 Københavns Kommune

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Delrapport 2: Risikoanalyse

Delrapport 2: Risikoanalyse Delrapport 2: Risikoanalyse Faxe Kommune marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN... 2 3. UDVÆLGEL AF SCENARIER... 2 4. BESKRIVEL OG KAPACITETSANALY

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering (19-04-2012) Jane Borchersen Hansen - Afs 04.doc Side 1 Side : 1 Med baggrund i den gennemførte beskrivelse af kommunens risici og den udarbejdede risikoprofil, er der dannet et grundlag for at dimensionere

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at hver af de 5 kommuner har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. I Ryslinge kommune

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Risikobaseret dimensionering for. Helsingør Kommunes Beredskab Udkast

Risikobaseret dimensionering for. Helsingør Kommunes Beredskab Udkast Risikobaseret dimensionering for Helsingør Kommunes Beredskab Udkast 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 1.1 OPBYGNING AF RISIKOBASERET DIMENSIONERING...3 2. RISIKOPROFIL AF HELSINGØR

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering (1-0-2012) Jane Borchersen Hansen - Afs 01.doc Side 1 Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Notat om indsatsledelse

Notat om indsatsledelse Vestsjællands Brandvæsen Notat om indsatsledelse Indsatslederes opgaver - og indsatsledelsens organisering i de 6 kommuner der indgår i Vestsjællands Brandvæsen, herunder oplæg til proces for at finde

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i. Nordsjællands Brandvæsen. 13. august 2015

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i. Nordsjællands Brandvæsen. 13. august 2015 Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen 13. august 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2 FORLØB FOR ARBEJDET...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Notat. Der bliver ikke kapacitet til personredning inden for den i RBD

Notat. Der bliver ikke kapacitet til personredning inden for den i RBD Notat Notat vedr. ændringer i plan for risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Egedal Kommune Nærværende notat redegør for de fremsatte ændringer til den gældende plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning Varde Kommune 6. Serviceniveau for indsatskapacitet Sag 12/14138 Dok 1021335/12 vapl/sufa Varde den 01.02.2013 Indholdsfortegnelse Kapitel 6 Serviceniveau for indsatskapacitet Afsnit 6.1 Afsnit 6.2 Afsnit

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Østsjællands Beredskab. Risikobaseret dimensionering for Østsjællands Beredskab

Østsjællands Beredskab. Risikobaseret dimensionering for Østsjællands Beredskab Østsjællands Beredskab Risikobaseret dimensionering for Østsjællands Beredskab Serviceniveau Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for udarbejdelse af planen 2. Forløb for det videre arbejde 3. Konklusion

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering Bilag 1.2 Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Udrykningsstatistik 2010-2014 Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 1 Fremgangsmåde

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune Version 4, marts 2015 1. Formål og baggrund 1. september 2005 trådte bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Bilag 6. Aftale om brandslukning mv. mellem. Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab

Bilag 6. Aftale om brandslukning mv. mellem. Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab Bilag 6 Aftale om brandslukning mv. mellem Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab Denne aftale er gældende for perioden: 1. januar 2016 31. december 2017 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 1 Beskrivelse af Redningsberedskaberne Det samordnede beredskab i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, fungerer på nuværende tidspunkt som separate beredskaber,

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for Roskilde Brandvæsen Roskilde Kommune

Oplæg til serviceniveau for Roskilde Brandvæsen Roskilde Kommune Oplæg til serviceniveau for Roskilde Brandvæsen Roskilde Kommune Version 4, januar 2015 Oplæg til serviceniveau for Roskilde Brandvæsen 1. Dimensionerende faktorer Det kommunale redningsberedskab skal

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T. 55 37 27 40 brandstationen@vordin gborg.dk www.vordingborg.dk Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Læs mere