Inspira onskatalog for Thisted Kystlinje Fra Silstrup l Eshøj. September 2014

Transkript

1 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Fra Silstrup l Eshøj September 2014

2 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje INDHOLD Hotel Limorden 11 Beredskabsstyrelsen 15 Thisted Roklub 19 Thisted Kystvej - fra Thisted Roklub l Søbadet 23 Søbadet 27 Thisted Kystvej - fra Søbadet l Sydhavnen 31 Havnen Vest 35 Havnen Øst 41 Campingpladsen 45 Synopalhavnen 49 Fårto 53 Eshøj Plantage 57 Foto: Mole, Synopalhavnen 3

3 THISTED BY SILSTRUP OVERSIGTSKORT OVER THISTED BY -FRA SILSTRUP TIL ESHØJ

4 ESHØJ Lufoto over Thisted by, 2013

5 Foto: Sydhavnsområdet

6 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje BAGGRUND FOR INSPIRATIONSKATALOGET Betegnelsen inspiraonskatalog Thisted kystlinie dækker over en samlet redegørelse for strækningen Hotel Lim- orden Eshøj Plantage; en redegørelse for bl.a. de planlægningsmæssige forhold, for kommunale arealer og en registrering af områderne, historisk som nudig. Inspiraonen kommer med en oplistning af de forslag, der er indkommet gennem workshoppen, der blev aoldt i august 2013 og gennem høringsprocessen for lokalplanforslag nr for Sydhavnsområdet. Kataloget indeholder en gennemgang af nedslagspunkter fra Hotel Limorden i syd l Eshøj Plantage i øst. En strækning i fugleflugts linje på ca. 6,5 km. Der er tale om en usorteret oplistning af de indkomne forslag, som er tænkt l inspiraon for alle, ikke kun med kommunen som igangsæer og invester, men også som et inspiraonskatalog for private iniaver. De mange indkomne forslag peger dog alle i en retning af benyelse af Thisted Kystlinie l forskellige rekreave formål, flere steder suppleret med forskellige former for bebyggelser. Inspiraonskataloget må bestemt ikke ses som et endegyldigt svar på, hvad der kan ske på Thisteds kyststrækning. Der er tale om de idéer, der er fremkommet indl nu men al erfaring viser, at gode idéer oest avler flere og nye idéer. Tanken med kataloget er netop også at generere nye idéer og visioner, som ingen af os endnu har tænkt på. Realiseringen af idéer, inspireret af kataloget her, vil kunne ske på vidt forskellige måder, men fælles for dem alle er, at de planlægningsmæssige forhold skal være lstede - enten i form af eksisterende lokalplaner eller som nye, der muliggør den ønskede anvendelse. Derfor bliver Thisted Kommune aktør i realiseringsfasen, men ikke nødvendigvis som igangsæer. Borgerinddragelsen har været en stor del af den hiddige proces, hvor man fra kommunalt hold gerne inviterer l fortsat inddragelse. Derfor god læselyst l inspiraon og fornyelse. Plan- og miljøafdeling, Teknisk Forvaltning, Thisted Kommune. Der kan med udviklingen af kystlinjen i Thisted opnås et stort sammenhængende rekreavt område som perler på en snor, som kan bidrage l at forbedre borgernes og turisternes adgang l kysten. Samdig vil byens fantasske beliggenhed får den opmærksomhed som den fortjener som en af Danmarks floest beliggende købstæder og samdig øge arakonsværdien for byen og området som helhed. 7

7 SØBADET LJŬŬĞƌŬůƵďďĞŶ sŝŷƚğƌďăěğƌĩăđŝůŝƚğƚğƌ &ũžƌěďăě ROKLUBBEN DRAGSBÆK ĂďůĞ ƉĂƌŬ ŽůŝŐĞƌ ďljőőğƚ ŝŷě ŝ ƐŬƌčŶƚĞŶ ŵžě ďăŷğăƌğăůğƚ Billeder fra workshoppen i august 2013 SILSTRUP

8 SYDHAVNEN SEJLKLUBBEN SYNOPAL ƌž ESHØJ ŽůŝŐĞƌ UDDRAG FRA WORKSHOPPEN I AUGUST 2013 Vision: 'ĞŶŶĞŵŐĊĞŶĚĞ ƌğŭƌğăɵǀ ƐƟĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ^ŝůɛƚƌƶɖ Ͳ ƐŚƆũͿ sŝɛƶğůůğ ŽŐ ƌğŭƌğăɵǀğ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞƌ ŵğůůğŵ ďljğŷ ŽŐ łžƌěğŷ ^ƚljƌŭğůɛğ ĂĨ ĚĞŶ ƐĞƌŝĞůůĞ ŽƉůĞǀĞůƐĞ ůăŷőɛ łžƌěğŷ ǀŝĂ,ŽƚƐƉŽƚƐ Dragsbæk ^ƚljƌŭğůɛğ ŽŐ ƵĚǀŝĚĞůƐĞ ĂĨ ǀĂŶĚĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ ZŽŬůƵďďĞŶ <ĂũĂŬŬůƵďďĞŶ ĂďůĞ ƉĂƌŬ Søbadet KƉŐƌĂĚĞƌŝŶŐ ŽŐ ƵĚǀŝĚĞůƐĞ ĂĨ ^ƆďĂĚĞƚƐ ĨĂĐŝůŝƚĞƚĞƌ &ũžƌěďăě KŵŬůčĚŶŝŶŐƐĨĂĐŝůŝƚĞƚĞƌ sŝŷƚğƌďăěğƌĩăđŝůŝƚğƚğƌ /ƐͲŬŝŽƐŬ Sydhavnen KƉŐƌĂĚĞƌŝŶŐ ŽŐ ŇLJƚŶŝŶŐ ƵĚǀŝĚĞůƐĞ ĂĨ ^ƆďĂĚĞƚƐ ĨĂĐŝůŝƚĞƚĞƌ ŽůŝŐĞƌ WĂƌŬĞƌŝŶŐ ^ĞũůŬůƵď ^ƚljƌŭğůɛğ ĂĨ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ Ğǀƚ ĨŽƌƐůĂŐ ĨƌĂ ŚƆƌŝŶŐƐƉĞƌŝŽĚĞͿ Synopal KƉŐƌĂĚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞŶ ŬLJƐƚŶčƌĞ ĚĞů ƐŽŵ ƌğŭƌğăɵǀƚ ĂƌĞĂů Eksempler på Hotspots ^ĞůǀƐƚčŶĚŝŐĞ ƌğŭƌğăɵǀğ ĨŽŬƵƐƉƵŶŬƚĞƌ WĂƵƐĞƐƚĞĚĞƌ hěŭŝőɛɖƶŷŭƚğƌ săŷěăŭɵǀŝƚğƚğƌ ĂĚĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ н ŵăŷőğ ĂŶĚƌĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ

9 Foto: Adgangsforhold l orden fra Hotel Limorden

10 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje HOTEL LIMFJORDEN Hotel Limorden Simons Bakke 39, 7700 Thisted Historie Oprindeligt hed Hotel Limorden Strandhotellet. Den nuværende ældste del af huset blev bygget under 2. verdenskrig af tyskerne som officersbarak ca Stedet overgår l at blive hotel i årene eer krigen. Navnet Strandhotellet fastholdes frem l 1980 erne. Omkring 1990 bliver hotellet udvidet med en fløj mod syd og navnet ændres l Hotel Limorden. Beskrivelse af området Topografisk er området omkring Hotel Limorden præget af høje skrænter mod Limorden. Der er en niveauforskel på ca. 17 m fra vandlinje l overkant skrænt, mens der op l hotellet er ca. 20 m. Terrænet falder drassk og det er kun lgængeligt for folk med gode, raske ben. Serne er grusede eller slået græs, enkelte steder er der lavet trapper, som dog trænger l reparaon eller opretning. Det er ikke muligt for kørestolsbrugere at komme l vandet her. Standhotellet, der i dag kaldes Hotel Limorden, ca Stranden er hovedsaglig smal bliver bredere henad mod Beredskabscentret, hvorfor ophold på stranden ikke er op- malt. Som badestrand er stranden mindre egnet grundet manglende opholdsarealer. Der forefindes enkelte plateauer på skrænten hvor ophold er muligt, men hvor den tæe beplantning skygger. Området fremstår de fleste steder som vildtvoksende natur med enkelte slåede arealer og ser. Der trænger generelt l oprydning af væltede/udgåede træer og andet samt en klarere definion af områdets muligheder. I en afstand af ca. 2 km syd for Hotel Limorden ligger Silstrup Hoved et naonalt geologisk interesseområde bestående af en kystklint med en højde på ca. 16 m o.h med profiler i foldet moler og glimmerler. Udgangspunktet for en gåtur langs stranden herl er en oplagt mulighed med udgangspunkt fra området ved hotellet. Her forefindes en større offentlig parkeringsplads. Lufoto over området omkring hotellet,

11 Redegørelse InspiraƟon Ɵl fremɵdig brug af området For beboerne i Dragsbæk/Tilstedområdet er stranden ved Hotel Lim orden den nærmeste adgang l vandet. Det kan ikke umiddelbart afgøres hvorvidt stedet anvendes som badestrand, derimod bar stedet præg af at blive benyttet som hundelu ningssted. Ligeledes fungerer skrænten som rekrea vt område i lknytning l hotellet. Umiddelbart nord for Hotel Lim orden ligger et areal matr. nr. 14aa Tilsted by, Tilsted på ca. 4,2 ha. lhørende Thisted Kommune. Arealet ligger mellem Dragsbækcentret og Beredskabsstyrelsens arealer og henligger i græs og er stort set ubenyttet. Ved Workshoppen i august 2013 pegede borgerne på muligheden for at indarbejde mo onsredskaber og musiklegeredskaber for børn og lignende ak viteter i lknytning l forbedrede muligheder for adgang l orden. Skræntarealet ejes af Thisted Kommune. Hele arealet er omfa et af strandbesky elseslinien og kan ikke bebygges, men der kunne arbejdes med her at skabe forbedret adgang l stranden, evt. suppleret med p-arealer, nedgangsrampe for kørestole og evt. toile orhold. Adgangsforholdet fra Hotel Lim orden l stranden Thisted Kommunes arealer nord for Hotel Lim orden Thisted Kommunes arealer nord for Hotel Lim orden 12

12 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 341 O-2, Udvidelse af Dragsbækcentret i Tilsted med ældreboliger. Vedtaget maj 2001: Lokalplanen åbner mulighed for at opføre et nyt bygningsafsnit med 32 pladser l Dragsbækcentret. Tilbygningen sker på den vestlige del af matrilken ud mod Simons Bakke. Området må kun anvendes l offentlige formål, herunder ældrecenter og kollekvboliger. A B B: Lokalplan nr. 1-32, Hotel Limorden. Vedtaget juli 1987: Lokalplanen udarbejdes med det formål at fastsæe nærmere bestemmelser for områdets anvendelse l hotel- og restauraonsformål. Lokalplaner for området Området må kun anvendes l hotel- og restauraonsbebyggelse. C: Kommuneplanramme 1.O.93, Dragsbækcentret: Området er udlagt l offentlige formål, nærmere bestemt sociale instuoner. D: Kommuneplanramme 1.E.94, Hotel: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt kontor og serviceerhverv. E: Kommuneplanramme 1.R.92, Grønt område, Tilsted: Området er udlagt l rekreavt område. Der er strandbeskyelse på de ubebyggede arealer rundt om hotellet og Dragsbækscentret. Skræntarealet og arealet mellem stranden og Simons Bakke, nord for hotellet og Dragsbækscentret, ejes af Thisted Kommune. C Kommuneplanrammer for området D E Strandbeskyelse for området Kommunale arealer i området 13

13 Foto: Stranden ved Beredskabsstyrelsen

14 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje BEREDSKABSSTYRELSEN Thisted Ro- og Kajakklub Simons Bakke 21-23, 7700 Thisted Beredsskabsstyrelsen Simons Bakke 25, 7700 Thisted Historie Oprindeligt lå der på området, som i dag udgør Beredskabsstyrelsen, en landejendom, kaldet Simons Gård. Ejendommen blev erhvervet af Thisted Kommune i 1930 med henblik på at udnye området l rekreave formål. Mindesmærke fra de litauiske flygtninge På arealet indreedes senere Dragsbæklejren som under 2. verdenskrig blev overtaget af tyskerne, der opreede en base for vandflyvere, under navnet Seefliegerhorst Thisted. Eer krigen blev Dragsbæklejren omdannet l flygtningelejr; for det meste for baltere, polakker og hviderussere, men også jugoslaver, ukrainere, italienere og franskmænd. Da der ikke længere var brug for den l flygtninge, overtog Civilforsvaret lejren i I skødet nævnes at: Saafremt Civilforsvarsstyrelsen maae ønske at aænde Ejendommen, har Thisted Kjøbstad Kommune eller den l hvem Kommunens Ret maae blive overdrager Forkøbsret på Ejendommen. Ved afrejsen eerlod de litauiske flygtninge et 3-delt mindesmærke, som stadig kan ses på lejrens område. Fra 1951 var den således hjemsted for Nordjyske CF-Kolonne, senere Beredskabscenter Nordjylland, der i 2002 tog navneændring l Beredskabsstyrelsen Nordjylland. I dag er stort set alle bygninger i området fornyede og flere er kommet l. Lufoto over området omkring Beredskabsstyrelsen,

15 Redegørelse Beskrivelse af området Beredskabscenter Nordjylland dækker et areal på ca. 8 ha heraf de ca. 2,3 ha ligger indenfor strandbeskyelseslinien. Der er i forbindelse med lokalplanlægning af området i 2012 ansøgt Naturstyrelsen om ophævelse af strandbeskyteselseslinjen i området. Der forligger i øjeblikket ingen alaring heraf. Området er forholdsvis tæt bebygget med henholdsvis bygninger l beboelse og administraon, som er holdt i hvide facader og sort tag, mens arbejdsbygninger garager, værksteder etc fremtræder med facader i gråblå stålplader og lyst tag en linje som Beredskabscentret fortsat følger i udviklingen af området. Desuden kendetegnes området også af megen beplantning især på de høje skrænter mod orden, også her er der for den sydlige halvdel et niveauspring fra strandarealerne op på m. mens niveauet flader ud mod nord mod Roklubben, hvor der kun er et par meter mellem vandlinjen og Beredskabscentrets garagebygninger. Inspiraon l fremdig brug af området Hiddig anvendelse søges fastholdt. Beredskabscentret har gennem lokalplanlægningen åbnet for mulighed for offentlig adgang langs stranden, hvilket har åbnet for muligheden for et sammenhængende rekreavt forløb langs Limordskysten i Thisted. Der har gennem den seneste d verseret rygter omkring flytning af Beredskabscenter Nordjylland fra Thisted. Beredskabscentret repræsenterer en ganske stor arbejdsplads med ca. 100 ansae og værnepligge, hvorfor der fra polisk hold vil blive arbejdet intenst på at fastholde instuonen i Thisted. Såfremt dee ikke lykkes, bør der ses på mulighederne for en anden udnyelse af området og på kommunens fortrinsret som førstebyder jf. skøde fra Ønsket sforløb mellem stranden ved Hotel Limorden mod Thisted Roklub, via stranden ved Beredsskabsstyrelsen Strandens forløb fra Hotel Limorden mod Beredskabsstyrelsen Strandens forløb fra Thisted Roklub mod Beredskabsstyrelsen 16

16 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 341 BU-6, Dagligvareforretning på Simons Bakke. Vedtaget september 2007: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et aktuelt projektønske om opførelse af dagligvarebukker i området omkring Simons Bakke, Tilstedvej og Engtoen. Lokalplanen skal samdig åbne mulighed for evt. etablering af en specialbuk og frisør/solcenter m.m. A B I området kan etableres detailhandel, samt udvalgsbukker, liberalt erhverv/serviceerhverv samt boliger. Kommunalbestyrelsen kan give lladelse l etablering af serviceog mindre virksomheder i lknytning l bukkerne, når disse kan indpasses i området uden at medføre ulempe for de omkringboende. B: Lokalplan nr. 356 E-15, For Dragsbæk Margarinefabrik og Dragsbæk Malabrik. Vedtaget august 1998: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Dragsbæk Maltfabrik A/S ønske det planmæssige grundlag fastlagt med baggrund i ønsket om at sikre bygningsmæssige udvidelse. Lokalplaner for området C F G Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for lokale erhverv samt et fællesareal for boligområdet v/bakkedraget. D E C: Kommuneplanramme 1.B.90, nord og syd for Tilstedvej: Området er udlagt l åben/lav boligområde. D: Kommuneplanramme 1.C.95, Simons Bakke: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt Bydelscenter. -herunder liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.O.91, Beredskabscenter/Roklub: Området er udlagt l område l offentlige formål. F: Kommuneplanramme 1.E.75, Dragsbæk: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. G: Kommuneplanramme 1.E.76, Dragsbæk: Området er udlagt l Erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. Strandbeskyelse for området Kommunale arealer i området 17

17 Foto: Thisted Roklubs klubhus

18 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje THISTED ROKLUB Roklubben Simons Bakke 21-23, 7700 Thisted Historie Thisted Roklub er en gammel roklub fra Klubben lå dengang på Dragsbækvej. Bådhuset var dengang et skur, klubben havde fået af havneudvalget i Thisted. Bådhuset blev udvidet i 1922 med tårnet, der i dag er placeret ved roklubbens sommerhus i Skyum Bjerge. I 1935 blev der bygget et bådhus af sten (i dag Skyehuset). I 1949 blev det besluet, at det skulle gå en vej fra Dragsbæk og l havnen. Det ville skabe store problemer for Thisted Roklub med hensyn l at få bådene ud i vandet. Der blev forhandlet med kommunen om løsninger, hvilken førte l, at man flyede roklubben derl, hvor den ligger i dag. Beskrivelse af området Roklubbens grundareal er på ca m 2 og henligger i græsbevoksning mellem klubbens klubhus mod syd og bådhallen mod nord. Terrænet er forholdsvis fladt. Der er offentlig adgang l stranden. Nord for Roklubbens areal henligger et mindre græsareal ca. 900 m 2. Arealet er matrikuleret som vejareal. Det smalle areal mellem den befærdede Simons Bakke og orden gør ikke arealet anvendeligt for ophold, men kan fint benyes som adgang l stranden. I så fald skal der ses på lgængeligheden. Tilsted Bæk løber rørlagt under Simons Bakke og det grønne areal og har udløb l orden her. I 1988 foretages den seneste udvidelse. Thisted Roklub køber af Civilforsvarstyrelsen den dligere kolonnecheolig. Den får navnet Guvernørboligen. Den bliver i dag brugt af Thisted Roklub og TR-Klubben. Klubben kunne d. 22. juni 2014 fejre sin 110 års fødselsdag. Lufoto over området omkring Roklubben,

19 Redegørelse Inspiraon l fremdig brug af området Roklubben har ha denne placering i halvdelen af klubbens leved og indgår som en bynær akvitetsmulighed, der bør fastholdes. Imidlerd skal man ikke afskrive muligheden for at ro- og kajakklub kan indgå i et større samlet marimt miljø omkring Synopalhavnen. I så fald bør Roklubbens areal gentænkes, som en del af det ordnære rekreave område i Thisted, med fastholdelse af området som offentligt lgængeligt og som en del af helhedstankegangen om en offentlig lgængelig vandfront i Thisted fra Hotel Limorden l Eshøj. Adgangen mellem Thisted Roklub og stranden Thisted Roklubs bro l søsætning af klubbens både Thisted Roklubs bro l søsætning af klubbens både 20

20 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 356 B-36, Boligområde ved Landlyst. Vedtaget oktober 2004: A C Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af at planlægge for et boligområde i forbindelse med Landlyst Alles forlængelse mod vest. B I området kan kun etableres detailhandel. B: Lokalplan nr. 356 E-15, For Dragsbæk Margarinefabrik og Dragsbæk Malabrik. Vedtaget august 1998: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Dragsbæk Maltfabrik A/S s ønske det planmæssige grundlag fastlagt med baggrund i ønsket om at sikre bygningsmæssige udvidelse. Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for lokale erhverv samt et fællesareal for boligområdet v/bakkedraget. Lokalplaner for området F G I H I C: Lokalplan nr. 356 O-1, Lokalplan for et område l offentligt formål samt boliger ved Kappelstensvej/Simons Bakke Vedtaget juni 1994: D E Baggrunden for lokalplanen er at det gamle stadionområde ved Kappelstensvej er i forbindelse med udformning af kommuneplan blevet delt i to dele. Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for offentlige formål og boliger D: Kommuneplanramme 1.E.75, Dragsbæk: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.E.76, Dragsbæk: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. F: Kommuneplanramme 1.B.74, Åbakkevej: Området er udlagt l åben/lav boligområde. G: Kommuneplanramme 1.O.72, Dragskilde: Området er udlagt l område l offentlige formål, nærmere bestemt sociale instuoner. Strandbeskyelse for området H: Kommuneplanramme 1.C.70, Dragsbækvej Vest: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt Bydelscenter. I: Kommuneplanramme 1.B.71, Degnevangen: Området er udlagt l åben/lav boligområde. Kommunale arealer i området 21

21 Foto: Thisted Kystvej set fra Thisted Roklub

22 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje THISTED KYSTVEJ - ROKLUBBEN TIL SØBADET Malabrikken Simons Bakke 42, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Roklubben Simons Bakke 21-23, 7700 Thisted Historie Simons Bakke og Thisted Kystvej optræder for denne stræknings vedkommende på gamle kort langt lbage. Det er byens indgang fra sydvest, der eer at Thisted blev en købstad i 1524 benyedes af oplandets befolkning, når de skulle l byen for at handle. Men hvor Thisted Kystvej i dag fortsæer langs orden, så drejede den oprindelige indfaldsvej l byen op ad bakken ad den nuværende Dragsbækvej. Det besluedes i 1949 at forlænge Dragsbækvej l havnen og Thisted Kystvej, som den dengang blev kaldt - blev anlagt , med bl.a. lskyndelse fra landboforeningerne, da der skulle være Ungskue, hvorl der jo kom mange ca gæster, Anlægget gennemførtes som et beskæigelses projekt. vej, som blev l hovedvej 11, fortsae så igennem Thisted og videre mod Aalborg. Det var naturligvis uheldigt at have hovedvejstrafik igennem byens smalle gader, og det blev så eer mange og lange debaer vedtaget at føre hovedvejen delvis uden om byen langs kysten. Resultatet blev den smukke kystvej. Staten betalte 75 pct. af alle udgier, også l ekspropriaoner, og det var så heldigt, at jorden l den nødvendige opfyldning kunne hentes fra udgravningerne ved udvidelsen af stadion, der fandt sted på samme d mellem 1950 og Ungdommen sukkede ganske vist ved tabet af den idylliske gamle strands, og nogle pæne kolonihaver forsvandt, men plusserne var så langt større end minusserne. Ved samme lejlighed fik man plads l anlægget af et meget smukt beliggende Søbad, hvor der rører sig et myldrende badeliv på varme sommerdage. (Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1974, side ). Thisted Kystvej Om Thisted Kystvej skriver Marius Jørgensen i Den Smukke By således: I den eer krigen regulerede amtet Oddesundvejen og lavede en meget smuk indkørsel l byen vesra. Denne Lufoto over området omkring Thisted Kystvej,

23 Redegørelse Beskrivelse af området. Simons Bakke/Thisted Kystvej er en af de mest strafikkerede strækninger i Thisted med biler i døgnet. Selve vejprofilet er ca. 20 m bredt inkl. fortove og cykelser. Til forskel fra Simons Bakkes forløb længere mod syd, indsnævres kørebanen fra omkring Dragsbæk Margarinefabrik, sådan at græsrabaen mellem kørebane og cykels/ fortov forsvinder. Det betyder tæere kontakt mellem alle trafikformer, hvorfor det for mange forekommer som en ganske urolig oplevelse at bevæge sig langs den smukke kystvej. Der forefindes i dag kun to fodgængerovergange på strækningen mellem Roklubben og Søbadet, nemlig ved sen fra Tilsted, umiddelbart syd for Malabrikken, og ved krydset Kappelstensvej/Simons Bakke/Thisted Kystvej. Det betyder, at der er lange strækninger hvor fodgængere bare krydser over. Især ud for Søbadet eerlyses der på workshoppen en fodgængerovergang, gerne med mulighed for akvering af Toronto-blink for fodgængere, der ønsker at krydse vejen. På strækningen findes kun få muligheder for at gøre ophold, sæe sig eller lignende og der er ingen nedgange l orden. Mellem en lav betonmur og vandet er der stensætninger som igen vanskeliggør den direkte kontakt l vandet. Inspiraon l fremdig brug af området Simons Bakke og Thisted Kystvej ligger 1,5 2 m over ordens normale vandspejl, hvilket giver oversvømmelsesrisiko ved forhøjet vandstand, storme osv. Som et led i Thisted Kommunes klimalpasningsindsats kunne der indtænkes foranstaltninger langs Thisted Kystvej, som både kan modvirke oversvømmelse og samdig øge den rekrea- ve benyelse og forbedre lgængeligheden l vandet på strækningen f.eks. med mulighed for at komme helt ned og røre ved vandet. Workshoppen gav også indikaoner om at den øgede trafik på Simons Bakke/Thisted Kystvej gør promenader på strækningen mindre arakv. Derfor kunne en mulighed for større afstand mellem den gående og kørende trafik være ideelt. Thisted Kystvej, set fra Søbadet Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 356 B-36, Boligområde ved Landlyst. Vedtaget oktober 2004: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af at planlægge for et boligområde i forbindelse med Landlyst Alles forlængelse mod vest. I området kan kun etableres detailhandel. B: Lokalplan nr. 356 E-15, For Dragsbæk Margarinefabrik og Dragsbæk Malabrik. Vedtaget august 1998: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Dragsbæk Maltfabrik A/S s ønske det planmæssige grundlag fastlagt med baggrund i ønsket om at sikre bygningsmæssige udvidelse. Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for lokale erhverv samt et fællesareal for boligområdet v/bakkedraget. C: Lokalplan nr. 356 O-1, Lokalplan for et område l offentligt formål samt boliger ved Kappelstensvej/Simons Bakke Vedtaget juni 1994: Baggrunden for lokalplanen er, at det gamle stadionområde ved Kappelstensvej i forbindelse med udformning af kommuneplan , er blevet delt i to dele. Inspiraonsbillede: Direkte adgang l vandet på små trædæk langs vejen, Malmø havnefront. Foto: Joakim Lloyd Raboff Lokalplanområdet er opdelt i flere delområder, der giver mulighed for offentlige formål og boliger. 24

24 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje D: Lokalplan nr. 352 E-43, for et område l erhvervsformål i Thisted - A/S Thisted Bryghus. Vedtaget august 2006: Baggrunden for lokalplanen er at skabe de planlægningsmæssige rammer for en udbygning af Thisted Bryghus. Områdets anvendelse fastlægges l lokalt erhvervsareal med mulighed for produkon, lager og parkering. E: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Staon og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: A B C D E Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted staon. Områdets anvendelse fastlægges l lokalt erhvervsareal med mulighed for produkon, lager og parkering. Lokalplaner for området Der er kun mulighed for frids- og centerformål i lokalplansområdet. F: Kommuneplanramme 1.E.75, Dragsbæk: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. G: Kommuneplanramme 1.B.74, Åbakkevej: Området er udlagt l åben/lav boligområde. F G H I J K L M H: Kommuneplanramme 1.E.76, Dragsbæk: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. Kommuneplanrammer for området I: Kommuneplanramme 1.O.72, Dragskilde: Området er udlagt l område l offentlige formål, nærmere bestemt sociale instuoner. J: Kommuneplanramme 1.C.70, Dragsbækvej Vest: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt Bydelscenter. K: Kommuneplanramme 1.B.71, Degnevangen: Området er udlagt l åben/lav boligområde. L: Kommuneplanramme 1.C.48, Dragsbækvej/Hundborgvej: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt bycenter, -herunder liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Der kan gives lladelse l service- og fremsllingsvirksomhed i lknytning l bukker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. Strandbeskyelse for området M: Kommuneplanramme 1.E.43, Thisted Bryghus: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri. - herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i lknytning l det pågældende erhverv. Der er ingen strandbeskyelse på strækningen. Kommunale arealer i området 25

25 Foto: Badebro ved Søbadet

26 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje SØBADET Rådhuset Asylgade 30, 7700 Thisted Togstaonen Jernbanegade 29, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Strandparken Thisted Kystvej 8, 7700 Thisted Kirkegården Kirkegårdsvej 13, 7700 Thisted Historie Området, hvor Søbadet i dag er placeret, har ald været et yndet udflugtsmål for Thisteds borgere, når de ville l orden og bade. Allerede før anlæggelsen af Thisted Kystvej var her et yndet badested, med navnet Thykiers Have. Badeanstalten Søbadet, som det ser ud i dag, blev anlagt i forbindelse med Kystvejens anlæggelse, dvs. i begyndelsen af 1950 erne. Det passer også fint med dens større fokus på borgernes rekreaon og anlæg af sportsfaciliteter i byerne. På ældre kort ser det dog ud l, at der også dligere har været et anlæg ud i orden og endnu dligere står der opført Kalkovne på stedet. Billedet l højre er fra 1950 erne og viser bygningerne på Søbadet. Der er flere lighedstræk l de nuværende bygninger på stedet, hvilket er karakterissk, fordi stedet i sin helhed ikke har forandret sig væsentligt fra oprindelsen. Thykiers Have, før anlæggelsen af Thisted Kystvej. Lufoto over området omkring Søbadet,

27 Redegørelse Beskrivelse af området Adgangen l Thisted Søbad sker fra Thisted Kystvej. Der er ca. 40 m fra parkeringspladsen, placeret på landsiden af Thisted Kystvej, umiddelbart overfor Søbadet. Søbadets nuværende badefaciliteter Søbadet er et afgrænset, indhegnet areal på knap 6000 m 2, bestående af et sammenhængende græsareal med 2 lknyede badebroer. Græsarealet er ca. 120 m bredt og der findes et hjørne med sand øst for græsarealet. Vandet bliver hurgt dybt, specielt hvis man vælger broen syd for græsarealet. Hvis man i stedet vælger broen øst for græsarealet er vandet lavere og mere børnevenligt. Der findes foruden badebroerne, handicapvenligt toilet, borde og bænke, redningskrans og skraldespande. I den vestlige del af området endvidere en lille lund med frugttræer. Badevandet ved Thisted Søbad er klassificeret som udmærket kvalitet, hvilket er den bedste kvalitet, et badested kan have. Klassificeringen er foretaget på baggrund af data fra de sidste 4 års badevandsanalyser. Udover at lbyde badefacilteter er Søbadet også hjemsted for Thisted Sportsdykkerklub. Inspiraon l fremdig brug af området I forbindelse med workshoppen blev der påpeget flere forhold omkring Søbadet. Generelt er der et stort ønske om en generel opdatering af badet, der ikke har ændret udseende eller har fået lført yderligere faciliteter siden det blev anlagt. En af søbadets to badebroer Der er også blevet påpeget uheldige anvendelser af Søbadet, med hærværk l følge eller hvor området flyder med eerladt affald eer natlige fester på stedet. Fra vinterbaderne er der ønske om forbedrede omklædnings- og badefaciliteter, herunder meget gerne saunamuligheder. Søbadets nuværende facade, set fra Thisted Kystvej Inspiraonsbillede: Vinterbadning på Helgoland Søbadet har ikke en decideret sæson, men står åbent for benyelse hele året. I Aalborg er man i øjeblikket undervejs med en storslet renovering af Aalborg Frilusbad med intenonen om at badet skal kunne benyes året rundt l forskel fra den hid- dige sæson på kun 3 sommermåneder. I forbindelse med opgradering af Søbadet kunne Aalborg Frilusbads forvandling ses som inspiraonskilde. Inspiraonsbillede: Havnebadet i Hasle. Foto: Realdania.dk Der er ingen tvivl om, at der med de mange havnebade, der er etableret gennem de sidste år, er et markant større fokus på muligheden for bynære bademuligheder og at sådanne faciliteter tæller med i en bys arakonsniveau. Et opgraderet og moderne Søbad vil således alt andet lige vægte posivt for byens muligheder for ltrækning af nye borgere og turister. 28

28 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 352 E-43, for et område l erhvervsformål i Thisted - A/S Thisted Bryghus. Vedtaget august 2006: Baggrunden for lokalplanen er at skabe de planlægningsmæssige rammer for en udbygning af Thisted Bryghus. Områdets anvendelse fastlægges l lokalt erhvervsareal med mulighed for produkon, lager og parkering. A B C B: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Staon og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted staon. Lokalplaner for området Områdets anvendelse fastlægges l lokalt erhvervsareal med mulighed for produkon, lager og parkering. Der er kun mulighed for frids- og centerformål i lokalplansområdet. C: Lokalplan nr , Thisted Trafikterminal. Vedtagetmaj 2011: Baggrunden for lokalplanen er at, terminalområdet for den kollekve trafik i Thisted, beliggende i umiddelbar forlængelse af staonen i Thisted og langs Dr. Louise Gade, fremstår nedslidt og trænger l fornyelse. D E F H G I Området er udlagt l trafikterminal. D: Kommuneplanramme 1.B.71, Degnevangen: Området er udlagt l åben/lav boligområde. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.E.43, Thisted Bryghus: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri, -herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i lknytning l det pågældende erhverv. F: Kommuneplanramme 1.E.42, Bryghus og P-plads: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri -herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i lknytning l det pågældende erhverv. G: Kommuneplanramme 1.E.49, Baneareal/Dr. Louise Gade: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt kontor og serviceerhverv, -herunder liberale erhverv og boliger. Strandbeskyelse for området H: Kommuneplanramme 1.R.23, Thisted Kystvej: Området er udlagt l rekreavt område. I områdets vestlige del er der udlagt arealer l parkering. I: Kommuneplanramme 1.R.24, Gl. baneareal: Området er udlagt l rekreavt område. Søbadet er ikke omfaet af stranbeskyelse og ejes af Thisted Kommune. Kommunale arealer i området 29

29 Foto: Thisted Kystvejen fra Søbadet mod Sydhavnen

30 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje THISTED KYSTVEJ - SØBADET TIL SYDHAVNEN Rådhuset Asylgade 30, 7700 Thisted Togstaonen Jernbanegade 29, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Strandparken Thisted Kystvej 8, 7700 Thisted Kirkegården Kirkegårdsvej 13, 7700 Thisted Historie På denne strækning var den stejle kystskråning på Thisted Kystvejs landside hjemsted for et større kolonihaveområde. Dee afvikledes op gennem 1960 erne og strækningen omdannedes l det grønne parklignende område, sådan som det fremtræder i dag. Området grænser mod byen dels op mod Kærlighedssen og den gamle kirkegård. Området mod Thisted Kystvej består af en række lommer med mulighed for ophold. I en af lommerne står Henning Wienbergs Jensens skulptur Thisted-pigen fra Beskrivelse af stedet Thisted Kystvej udgør også her en tosporet vejbane, flankeret af cykels og fortov i begge sider. Rekreavtområde ved Søbadets parkeringsplads ved Thisted Kystvej Der er langs den lave betonmur, der adskiller kystsikringen fra vejen opsllet enkelte bænke, ligesom der i lommerne i beplantningen på vejens nordside er bænke med mulighed for ophold. Umiddelbart i forbindelse men parkeringspladsen, overfor Søbadet er et offentligt toilet. Der er heller ikke her mulighed for at komme helt ned l vandet, grundet stensætningen. Især en fodgængerovergang ved Søbadet er ønsket. Parkeringsforholdene l Søbadet ved Thisted Kystvej Lufoto over området omkring Strandparken,

31 Redegørelse Inspiraon l fremdig brug af området Hvis Søbadet opgraderes må der forventes øget trafik og behov for mere parkering i området. på hele eller dele af strækningen, ville der samdig åbnes for en promenademulighed, der ligger endnu mere beskyet i forhold l den kørende trafik. Tillige bør der kigges på mulighederne for at fodgængere kan krydse Thisted Kystvej på en sikker og hensigtsmæssig måde. Inspiraonsbillede: Boardwalk langs vej. Foto Der blev på workshoppen ligeledes forespurgt l mulighederne for at udnye det grønne areal l andet f.eks. at flye boligerne, ltænkt Sydhavnen, hen på en del af dee areal. Området er i dag lokalplanlagt l rekreavt grønt område uden mulighed for bebyggelse, men området er ikke omfaet af strandbeskyelse. Inspiraonsbillede: Gangbro over kanal i Amsterdam Behovet for ekstra klimasikring i form af højere murværk mod vandet er knapt så påkrævet langs denne strækning, da vejen her ligger en smule højere end omkring krydset ved Kappelstensvej. Alligevel kunne arakonen øges ganske væsentligt, hvis der på strækningen etableredes muligheder for at komme tæere på vandet. Inspiraonsbillede: Nærhed l kysten i forskellige niveauer, Malmø havnefront. Foto Joakim Lloyd Raboff Ligeledes kom det frem på workshoppen, at trafikintensiteten på vejen gør strækningen mindre arakv som promenade. Kunne der etableres en promenade på ydersiden af det eksisterende fortov, som samdig fik vandkontakt Opdelingen mellem cykels og vej fremstår meget utydelig under de nuværende forhold på Thisted Kystvej 32

32 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Staon og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted Staon. Områdets anvendelse fastlægges l lokalt erhvervsareal med mulighed for produkon, lager og parkering. Der er kun mulighed for frids- og centerformål i lokalplansområdet. A B B: Lokalplan nr. 1-54, administraonsbygning ved Oddesundvej for Told- og Skaeregionen, Thisted. Vedtaget september 1991: Lokalplaner for området Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønsker om opførelse af en ca m 2 stor administraonsbygning for Told- og Skaeregion Thisted. I området må kun etableres bebyggelse for liberale erhverv eller offentlige instuoner og anlæg. C: Kommuneplanramme 1.E.42, Bryghus og P-Plads: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt leere industri, -herunder håndværk, lager, kontor samt salgsvirksomhed i lknytning l det pågældende erhverv. C D E F G D: Kommuneplanramme 1.R.23, Thisted Kystvej: Området er udlagt l rekreavt område. I områdets vestlige del er der udlagt arealer l parkering. Kommuneplanrammer for området E: Kommuneplanramme 1.E.49, Baneareal/Dr. Louise Gade: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt kontor og serviceerhverv, -herunder liberale erhverv og boliger. F: Kommuneplanramme 1.R.24, Gl. baneareal: Området er udlagt l rekreavt område. G: Kommuneplanramme 1.C.21, Bowlingbane: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt bycenter, -herunder liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Der kan gives lladelse l service- og fremsllingsvirksomhed i lknytning l bukker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. Strandbeskyelse for området Området nord for Thisted Kystvej ejes af Thisted Kommune og er i dag udlagt l rekreavt grønt område. Der er ingen strandbeskyelse. Kommunale arealer i området 33

33 Foto: Parkeringspladsen på Sydhavnen

34 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje HAVNEN VEST Rådhuset Asylgade 30, 7700 Thisted Tican Slagteri Strandvejen 6, 7700 Thisted Søbadet Thisted Kystvej 17, 7700 Thisted Spildevandsanlægget Strandvejen 16, 7700 Thisted Sejlklubben Thisted Havn, 7700 Thisted Historie for området omkring sejlklubben Ser man på gamle kort eller fotos fra før 1970, så findes det område, vi i dag kender under betegnelsen Sydhavnen, slet ikke. Der er tale om et større opfyldt areal; et større opfyldningsarbejde, der tager sin begyndelse i forbindelse med de større saneringer omkring Toldbodgade i begyndelsen af 1960 erne. Der er tale om en gradvis landudvidelser, men omkring 1975 viser lufoto, at området har fået sin nuværende udformning og udstrækning. Ligesom havnene i andre danske byer op gennem 80 erne og 90 erne oplevede en vigende interesse for transport ad søvejen, blev også ønsket om at se på mulighederne for en omdannelse af havne i Thisted relevant. Med ønsket om en gradvis omdannelse af havneområdet i Thisted, blev der i 1998 aoldt en arkitektkonkurrence, hvis resultat vi ser i dag, for så vidt angår Havnetorvet og den mellemste del af havneområdet, hvor der bl.a. opførtes behandlerhuset Dokken og bygningskomplekset, der rummer bl.a. Neo og Thisted Dagblad. Kun den sydlige del, omhandlende arealet omkring Thisted Sejlkub og arealet syd for adgangsvejen Dokken, er aldrig fuldt ud blevet realiseret. Kun bebyggelsen omkring Sejlklubben er udnyet fuldt ud. Netop Sejlklubbens manglende udvidelsesmuligheder for så vidt angår halkapacitet l bådopbevaring, er den direkte årsag l det igangsae planlægningsarbejde omkring Sydhavnen. Lufoto over området omkring Sydhavnen, 1954 Lufoto over området omkring Sydhavnen, 1981 Lufoto over området omkring Sydhavnen,

35 Redegørelse Lokalplan nr. 351 B-31 er stadigt gældende for området og muliggør bebyggelse med boliger i form af 6 punkthuse i 3 etager på arealerne fra Sejlklubben og ind mod byen. Lokalplanen har været gældende siden 2001 og beskrives under afsniet planlægningsmæssige forhold. Thisted Sejlklub Halvøen er omkranset af en stensætning mod vandet og her er græsset klippet l stensætningen. På arealet mod vest mellem parkeringspladsen og halvøen findes en del læbeplantning og åbne græsarealer mellem disse. Længst mod orden med stedlig, naturlig bevoksning. Området bærer stadig præg af at være et opfyldt areal, beliggende i samme højdekote for hele området, dvs. kote ca. 2,25. Sydhavnen Thisted Sejlklubs klubhus Den første gang man hører om en sejlklub i Thisted er i 1891, og det er således en af de ældst kendte sejlklubber i Danmark. Da der ikke findes protokoller lbage l den d, er det meget begrænset hvad man ved om klubben, men det har sikkert været en kombineret sejlklub og bådelaug. Det næste skrilige, der dukker op om klubben, er protokoller fra 1921, der vidner om sejlklubbens eksistens. Klubben har ført en omskielig lværelse og er adskillige gange blevet flyet fra et område l et andet. Men fælles for alle omskielser har været, at klubben hver gang er flyet l noget bedre, således at man i dag råder over alle nødvendige faciliteter for at drive en moderne sejlklub. Thisted Sejlklub er en af Limordens store klubber med ca. 300 medlemmer og 160 fartøjer. Klubben råder over klubhus. Nord for dee er der en parkeringsplads l ca. 100 biler, og på sydsiden er der et stort græsareal, hvor gæster kan campere i forbindelse med kapsejladsstævner. Sejlklubben Fysiske og visuelle forbindelser Offentlig lgængeligt strandstrækning Mulige lokalplansafgrænsninger Diagram, der viser muligheden for fremdige lokalplanlægning i området ved parkeringspladsen og Thisted Sejlklub Inspiraon l fremdig brug af området omkring seljklubben Der er stort fokus på Sydhavnsområdet, og der er mange interesser omkring områdets udnyelse. Nærheden l bymidten gør området arakvt på mange måder, ligesom nærheden l det marime miljø. Beskrivelse af området omkring sejlklubben På nær matr. nr. 1220b Thisted Bygrunde, hvor der ligger en pumpestaon og som ejes af Thisted Vand, ejes hele Sydhavns arealet af Thisted kommune. Heraf udgør den del, der i dag benyes af Thisted sejlklub, ca. 1,4 ha og den resterende del ca. 2,3 ha. Området, tæes på Thisted Kystvej, er et fladt ubenyttet areal, der henligger delvis gruset, delvist asfalteret og benyes som parkeringsplads. Denne matrikel, nr. 1220a Thisted Bygrunde, er på godt 7500 m 2 og benyes stort set udelukkende l parkering, bortset fra en mindre del af matriklen, der udgøres af naturligt bevoksede strandarealer, grænsende ned l orden. På nabomatriklen, nr. 1220b Thisted Bygrunde, (den eneste, der ikke ejes af Thisted Kommune i området) ligger en af Thisted Vands pumpestaoner. Området er på 772 m 2 og indgår som en del af parkeringsarealet uden skelmarkering. Inspiraonsbillede: Akvt bymiljø på havnefronten i Aalborg. Foto: Ole Mikael Sørensen. Workshoppen bød på mange forslag lige fra at området skulle udlægges l et ubebygget grønt område, uden bebyggelse l en bebyggelse med boliger, forretninger, arbejdende værksteder, kulturfaciliteter eller fridsboliger a la Ribe Byferie. Matr. nr. 1256, Thisted Bygrunde er på godt 5000 m 2 og henligger med naturlig bevoksning på halvdelen af arealet som vender mod orden, mens den anden halvdel mod Sydhavnsvej ligger i grus og benyes l parkering. Den yderste matrikel mod orden udgør den sydlige del af halvøen, hvor Sejlklubbens klubhus ligger. Arealet her, som i dag ikke benyes af Sejlklubben, udgør ca m 2. Inspiraonsbillede: Rekreavt bymiljø på havnefronten i Aalborg. Foto: 36

36 N m 1 b ORSL 1 b Parkering Sejlklub Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje Diagram for lokalplansforslaget i 2012, der viser muligheden for fremdige lokalplanlægning i området ved parkeringspladsen og Thisted Sejlklub Inspiraonsbillede: Middelfart havnefront, hvor vandet er lgængeligt for alle. Foto: Inspiraonsbillede: Middelfart havnefront, hvor boligerne er placeret, således at visuelle forbindelser l vandet bevares. Foto: 37 Den gældende lokalplan åbner ikke for yderligere udvidelser af sejlklubben. Eersom den eksisterende lokalplan ikke har medført det foreskrevne og muliggjorte boligbyggeri, kan det være hensigtsmæssigt at se på andre muligheder for byggeri andre anvendelsesmuligheder i kombinaon med boligbyggeri eller helt uden boligbyggeri. I forbindelse med høringsprocessen for lokalplanforslag i 2013 kom der rigg mange lkendegivelser fra byens borgere om at man frygter at området, hvis der bebygges tæt med boliger, ikke længere vil være lgængeligt for offentligheden. Der findes mange fine eksempler på bynære havneområder med boliger i kombinaon med offentligt lgængelige, rekreave arealer, bukker og kulturelle ltag f.eks. i Middelfart, Bogense og i Malmø. Meget taler for, at områdets mangfoldighed i lbud er med l at skabe den dynamik, som et sådant område behøver, for at blive det nye arakve lbud for byen.

37 Redegørelse Inspiraon l fremdig brug af havneindsejlingen Indsejlingen l havnen må nødvendigvis være åben for sejlads det er havnens primære funkon. Imidlerd ville det være ideelt for turforbindelsen, hvis den kunne gå ubrudt igennem og at det vil være muligt at skabe gangforbindelser fodgængerpassager, der vel at mærke kan være der uden genevirkninger for havnens dri. Selve havneindsejlingen har en bredde mellem molehovederne på ca. 35 m. Thisted havneindsejling med Thisted Sejlklub i baggrunden Historie for området omkring havneindsejlingen Thisted kendes lbage l tallet og har ald været en vigg handelsby for området, men først i midten af 1800-tallet blev havnen, som vi kender den i dag, anlagt. Det var havnen, der var den egentlige årsag l Thisteds vækst i anden halvdel af forrige århundrede. Ikke alene ordfiskeriet, men især Thisteds placering som handelsknudepunkt med forbindelse både l de danske købstæder gennem Limorden og l de nye eksportmarkeder i Norge og England, skabte erhvervsmuligheder. Der kom også en del ny industri, som var mere eller mindre knyttet l havnen: skibsbygning, jernstøberi, kalkbrænderi og spinderi. Stærkt gik byudviklingen især, eer at Thisted 28. april 1882 også blev»staonsby«med anlæggelsen af Thisted-Oddesundbanen, der skabte forbindelse l det øvrige land via Struer. Det trak mange folk l byen. Der var Thisted-borgere i 1850, i 1880 og i (Jyske Samlinger Bind 18). Thisted Havn består i dag af en erhvervshavn for coastere og anden kommerciel trafik, samt en lystbådehavn l rekreav sejllads. Thisted er i dag en by med ca indbyggere og havnen er en vigg del af kulturlivet med Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 352 F-10, Lokalplan for et grønt område imellem Thisted Staon og Thisted Kystvej. Vedtaget juni 1998: Baggrunden for lokalplanen er at skabe et offentlig grønt område imellem Thisted Kystvej og Thisted staon. Områdets anvendelse fastlægges l lokalt erhvervsareal med mulighed for produkon, lager og parkering. Der er kun mulighed for frids- og centerformål i lokalplansområdet. B: Lokalplan nr. 1-54, administraonsbygning ved Oddesundvej for Told- og Skaeregionen, Thisted. Vedtaget september 1991: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønsket om opførelse af en ca m 2 stor administraonsbygning for Told- og Skaeregion Thisted. I området må kun etableres bebyggelse for liberale erhverv eller offentlige instuoner og anlæg. C: Lokalplan nr. 351 B-31, Thisted Havn - Syd. Vedtaget april 2003: Baggrunden for lokalplanen er at fremme den gradvise omdannelse af havnearealerne l mere bymæssig anvendelse. Lokalplanområdets anvendelse er offentlige-, buks- og boligformål. Formålsparagraffen siger: At sikre at området anvendes l offentlige formål, bu- ksformål samt boligformål. Nyhavn er et lille samfund ved siden af lystbådehavnen, bestående af små fiskehuse, på Thisted Havn fiskehandlere og cafeer på havnen. (Thisted Kommunes oplandsanalyse, 2011). Beskrivelse af ideer og området omkring havneindsejlingen Når selve havneindsejlingen er interessant i denne sammenhæng, er det fordi ideen med en udbrudt forbindelse langs Thisteds vandfont på dee ene sted ikke er mulig for nuværende. At ny bebyggelse opføres i høj arkitektonisk kvalitet. At fastlægge bestemmelser omkring veje, ser og parkeringsforhold. At begrænse bebyggelsens omfang og placering i form af byggefelter. At sikre områdets grønne præg og offentlighedens adgang l området. 38

38 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje D: Lokalplan nr. 351 BU-42, Thisted Havn, midt. Vedtaget marts 2006: Baggrunden for lokalplanen er at fremme en bymæssig anvendelse af den midterste del af havneområdet og lføre området flere akviteter for herved at sammenbinde byen og havnen. Det er lokalplanens formål at fastholde den midterste del af havnen som dels et område, hvor der kan indrees bymæssige akviteter såsom bukker, samt et område for havnerelaterede akviteter. A B C D Lokalplansområdets anvendelsen er buksformål og havnerelaterede formål. E: Kommuneplanramme 1.R.18, Thisted: Området er udlagt l rekreavt område. Lokalplaner for området F: Kommuneplanramme 1.O.20, Rådhuset: Området er udlagt l offentlige formål, nærmere bestemt administraon. - Rådhus. J K G: Kommuneplanramme 1.O.12, Thisted, syd: Området er udlagt l offentlige formål, nærmere bestemt lystbådehavn og lignende formål. H: Kommuneplanramme 1.C.11, Thisted Havn, syd: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt bycenter. -herunder liberale erhverv og servicevirksomhed. Der kan gives lladelse l service- og fremsllingsvirksomhed i lknytning l bukker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. F E H G Kommuneplanrammer for området I I I: Kommuneplanramme 1.B.10, Havnen syd: Området er udlagt l etageboligområde. J: Kommuneplanramme 1.C.4, Thisted Havn: Området er udlagt l centerområde, nærmere bestemt bycenter. -herunder liberale erhverv og servicevirksomhed. Der kan gives lladelse l service- og fremsllingsvirksomhed i lknytning l bukker, hvis disse kan indpasses uden at medføre ulempe for de omboende. K: Kommuneplanramme 1.E.9, Thisted Havn, midt: Området er udlagt l erhvervsområde, nærmere bestemt havneerhverv -herunder handels-, oplags-, produkonsvirksomhed og lignende, som har en drismæssig lknytning l havnen. Strandbeskyelse for området Der er ingen strandbeskyelse i området. Størstedelen af arealerne på sydhavnen ejes af Thisted Kommune. Kommunale arealer i området 39

39 Foto: Den østlige del af havnen med Tican i baggrunden

40 Inspiraonskatalog for Thisted Kystlinje HAVNEN ØST Tican Slagteri Strandvejen 6, 7700 Thisted Cimbria Manufactoring Fårtovej 22, 7700 Thisted Spildevandsanlægget Strandvejen 16, 7700 Thisted Sejlklubben Thisted Havn, 7700 Thisted Sen rundt om renseanlægget Historie Står man på molen ved Sejlklubben og kigger over mod molehovedet på Tican-siden føles indsejlingen ganske smal, men der er 35 m, som skal forceres, hvis man vil forsøge sig med at hoppe! Lige ovre på den anden side af indsejlingen ligger henholdsvis slagteriet Tican og Thisted Renseanlæg. Omkring sidstnævnte løber en s langs kanten af den opfyldte halvø, der udgør renseanlæggets område. Historie om Thisted Renseanlæg Thisted Renseanlæg blev opført her i begyndelsen af 1980 erne. Indl midten af 1950 erne var der vand, hvor renseanlægget ligger i dag og i perioden frem l omkring 1970 opfyldes område lidt eer lidt. Thisted Renseanlæg Sen omkring Thisted Renseanlæg Lufoto over området omkring den vestlige del af havnen,

41 Redegørelse Beskrivelse af stedet Sen rundt om renseanlægget blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af renseanlægget. Adgangen l sen sker via et større parkeringsanlæg mellem Tican og Thisted Renseanlæg, hvilket bevirker at man nemt får det indtryk at der ikke er noget at komme eer på den anden side p-pladsen eller at pladsen er privat. En langt bedre markering af sen ved p-arealets indkørsel ud l Strandvejen, ville synliggøre denne adgangsmulighed l sen ganske betragteligt. Inspiraon l fremdig brug af området Sen er med l at fuldende den (næsten) ubrudte sforbindelse langs hele vandfronten i Thisted. Sens forløb langs vandkanten kan i blæsevejr være en udfordring, da bølgerne står l der højt ind mod sen. Slagteriet Tican Nærheden fra sen omkring renseanlægget l kysten Forløbet på det smalle areal langs vandet med en beplantet jordvold og højt trådhegn mod renseanlægget giver sen et lidt kedeligt bagsideudtryk, ligesom lidt flere opholdsmuligheder langs sen kunne øge den rekreave værdi. Der er andre steder på strækningen langs vandet, eerspurgt moonsredskaber. Måske kunne netop denne type akvitet medvirke l en større helhed og sforløbet vil også gøres mere arakvt med ltag i den retning? Slagteriet Ticans plads l lastbiler Planlægningsmæssige forhold A: Lokalplan nr. 351 BU-42, Thisted Havn, midt. Vedtaget marts 2006: Baggrunden for lokalplanen er at fremme en bymæssig anvendelse af den midterste del af havneområdet og lføre området flere akviteter for herved at sammenbinde byen og havnen. Det er lokalplanens formål at fastholde den midterste del af havnen som dels et område, hvor der kan indrees bymæssige akviteter såsom bukker, samt et område for havnerelaterede akviteter. Lokalplansområdets anvendelsen er buksformål og havnerelaterede formål. B: Lokalplan nr. 351 C/H-24, for et område l center- og havneformål. Vedtaget oktober 2000: Baggrunden for lokalplanen er udviklingen på havnen. Inspiraonsbillede: Eksempel på udendørs fitness Området må kun anvendes l centerformål og havnerelaterede formål. C: Lokalplan nr , Slagteriet Tican. Vedtaget december 2012: Baggruden for lokalplanen er et konkret ønske fra Slagteriet TICAN fresh meat A/S ved Strandvejen i Thisted, om 42