Linjen til én der lytter

Transkript

1 Nyt #1 / 2016 Linjen til én der lytter På BørneTelefonen mødte Mathias voksne, der gad at lytte. Side 8-10 Sexmobning Sådan hjælper du dit barn med at færdes på nettet. Side #DEVOKSNESANSVAR Mobning er mit værste mareridt Jimmy Jørgensen blev kaldt rødhudet som barn. Nu kæmper han for at stoppe mobning.

2 LEDER Børn er vores fælles ansvar Rigtig mange børn i Danmark kæmper med ensomhed, mobning, overgreb og andre svigt. Problemer, som de som de står alene med. Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes. Det har vi gjort siden 1977 sammen med støtter, samarbejdspartnere og medlemmer. Som dig. På BørneTelefonen har vi tusindvis af samtaler med børn, hvor de fortæller os det, de ikke kan tale med andre om. Læs eksempelvis interviewet i dette blad med Mathias, der har savnet nærhed fra voksne gennem hele sit liv og adskillige gange og på afgørende tidspunkter i livet har brugt Børne- Telefonen som en linje til én voksen, der lytter. Vi sikrer, at alle børn som Mathias har i hvert fald én, som lytter. De tusindvis af samtaler med børn på BørneTelefonen giver en unik indsigt i børns tanker og problemer, Rasmus Kjeldahl som vi handler på. Artiklen med frivillig rådgiver på BørneTelefonen, Jakob Ringstrømm Nielsen, viser, hvordan han gennem en enkelt samtale hjalp en voldsramt dreng og hans søster med at få den støtte og omsorg, de havde brug for. Jakob, hans rådgiverkollegaer på BørneTelefonen og alle ansatte i Børns Vilkår er der for børnene hver dag. Altid. Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes, hverken af barnets nærmeste voksne eller af samfundet. Det har vi gjort siden 1977 sammen med støtter, samarbejdspartnere og medlemmer. Som dig. Børn er det vigtigste, vi har, og de er vores fælles ansvar. Tak fordi du med din støtte og dit engagement bakker op. Sammen stopper vi svigt. Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør Nyt er Børns Vilkårs magasin, der hvert halve år udkommer til medlemmer og støtter i et oplag på stk. Udgiver: Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon Ansvarshavende: Henriette Von Essen-Leise Redaktør: Marianne With Bindslev Tekst: Marianne With Bindslev, Jannie Schjødt Kold og Josefine Fischer Hüttel Layout: Brand Movers Forsidefoto: Henrik Groth Tryk: PrinfoTrekroner

3 Kort nyt TAK for indsatsen ved Børns Vilkårs første YOU RUN 273 løbere og i alt kr. Det er resultatet af Børns Vilkårs deltagelse i velgørenhedsløbet YOU RUN. Tak til alle løbere, indsamlere og støtter for en fantastisk indsats og super god stemning til YOU RUN! Takket være jer, kan Børns Vilkår nu hjælpe og rådgive flere børn på BørneTelefonen, som har brug for at tale med en voksen, når livet er svært. Nu kan børnene også få hjælp om natten BørneTelefonen har nu åbnet en nattelinje, hvor børn kan ringe på natten til fredag og natten til lørdag i tidsrummet mellem klokken Vores vision er, at BørneTelefonen altid skal være åben, så intet barn på noget tidspunkt skal stå uden den støtte, de kan få på Børne- Telefonen. Vi ved fra andre lande, at der om natten kan være særlige behov. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu har fået mulighed for at gennemføre et pilotprojekt, hvor vi løbende kan have åbnet til klokken på flere og flere dage. Fra november har vi åbent alle ugens dage, fortæller leder af BørneTelefonen, Mikkel Balslev. Børnenes stemmer var med til Folkemødet Igen i år var Børns Vilkår til Folkemøde på Bornholm i dagene den juni. På Folkemødet talte Børns Vilkår børnenes sag, da vi debatterede med politikere, organisationer og andre myndigheder om, hvordan vi stopper svigt af børn i Danmark. Børns Vilkår var medarrangør af tre debatter. En debat om barnets tarv i skilsmisser, en debat om myndighedssvigt og en tredje debat om trivsel i skolerne. 2 ud af 5 samtaler på ForældreTelefonen handlede om skilsmisse ForældreTelefonen hos Børns Vilkår havde sidste år 3000 samtaler med forældre og pårørende, og skilsmisse var det emne, flest ringede ind om. Når forældre står i en svær situation efter skilsmisse, kan det nogle gange være vanskeligt også at skulle holde fokus på barnets perspektiv og det er helt naturligt at blive i tvivl om, hvad der lige er det bedste for børnene. Det er netop det, vi har fokus på i rådgivningen, siger Anette Olofsen, der er frivillig rådgiver på ForældreTelefon. ForældreTelefonen kan kontaktes på tlf: alle ugens dage undtagen lørdag. 3

4 Hvem? Jimmy Jørgensen, 51 år, sanger og skuespiller. Hvad? Er ambassadør for Børns Vilkår og TrygFondens antimobbekampagne #DeVoksnesAnsvar Hvorfor? Jimmy Jørgensen har selv prøvet at blive mobbet, og som far til to døtre og en søn på vej, er han meget optaget af at sikre alle børns trivsel. Tekst Jannie Schjødt Kold Foto Henrik Groth

5 Skuespiller og sanger Jimmy Jørgensen er ambassadør for antimobbekampagnen #Devoksnesansvar, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag. Han er født i 1964 og bor i København med sin kæreste, og har to døtre samt en dreng på vej. Når jeg kom i skole, var det afgørende, om læreren var mødt ind eller ej. Kom læreren bare fem minutter for sent, kunne det være nogle djævelske øjeblikke. Jeg var et let offer med mit store modermærke. Rødhud, råbte de efter mig på vej op af trappen i den høje, røde kommuneskole i Vanløse. Så var det om at smide tasken og løbe efter dem. Jeg har været heldig, for drillerierne holdt op, men alene det, at jeg husker det så tydeligt, får mig til at tænke på, hvordan det må være for dem, hvor det bliver ved i længere tid. Det siger noget om, hvad mobning er for en størrelse. Mobning er mit værste mareridt. Det er helt oppe i nærheden af frygten for, at mine børn skulle blive ramt af trafikulykker. Som far til døtrene Sally på 24 år og Billie Jo på fire år og med en lille dreng på vej har jeg indtil videre været forskånet for det, der er min største frygt. Men jeg kan huske, at nogle gange når jeg afleverede min store pige i børnehaven, så var de andre piger allerede i gang med en leg. Så kiggede de op og sagde Du må ikke være med. Jeg havde lyst til at råbe ad dem, men nøjedes med at sende dem et strengt blik og sørge for at aflevere min datter lidt tidligere de næste par dage. Det er læreren og pædagogerne, der sætter tonen i klassen, men vi andre kan også gøre meget bare ved at have fokus på, hvad der sker i hverdagen. Mobning er alles ansvar, vil jeg sige, og derfor holder jeg øje med dem, der leger alene. Oplever jeg, at den samme pige eller dreng går for sig selv gentagende gange, taler jeg med min kæreste om det. Har hun en anden oplevelse, holder vi begge øje et stykke tid, og så bliver bekymringen måske afviklet. Ellers taler vi med pædagogerne eller lærerne. Det handler ikke kun om mit eget barn, men om alle børns trivsel. I mit eget tilfælde løste jeg problemet med drillerierne ved at gå hjem og sige det til min mor. Hun arbejdede på et bryggeri, og jeg var nøglebarn, til hun kom hjem klokken 16. Det var nok ikke den pædagogiske hat, der trykkede hende dengang, men det hjalp mig at fortælle om det, kan jeg huske. Jeg var også selv med til at mobbe andre, og det var næsten lige så slemt. Jeg kan huske følelsen i maven, når dem, det gik udover, begyndte at græde. Jeg stoppede, fordi jeg godt vidste, det var forkert. Men som elev i en klasse, hvor der foregår drillerier, kom det hurtigt til at handle om at undgå at være nederst i hierarkiet. Jeg ville bare være som de andre, og var godt træt af mit modermærke. Det sjove er, at da jeg begyndte at spille punkmusik, blev jeg kaldt storbyindianeren og fik hele tiden at vide, at det var sejt, at jeg så anderledes ud. I dag er der et helt andet fokus på børns sociale trivsel, og det er kun godt. Skulle det ske, at min egen datter kommer i problemer, når hun starter i skole om et par år, håber jeg, hun selv eller nogle andre kommer og fortæller mig det. Så bliver det min opgave at tøjle min rædsel, så vi kan have en stille og rolig snak om det. Alene det at sige det, tror jeg, kan give luft for den knugende følelse af at være forkert. #Devoksnesansvar Børns Vilkår og TrygFondens antimobbekampagne sætter fokus på, hvad man som forælder kan gøre for at forhindre og forebygge mobning. På børnsvilkår.dk/devoksnesansvar kan du bl.a. tage et trivselstjek og finde ud af, hvordan står det til med trivslen i dit barns klasse. I hver skoleklasse er der i gennemsnit 1 til 2 elever, der mobbes. Fra undersøgelser ved vi, at mobning på den korte bane er forbundet med ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På den lange bane går mobning ud over barnets læring og kan påvirke mobbeofret negativt helt op i voksenlivet. 5

6 Hjælp, jeg har fortrudt Hej. Jeg gik igennem en masse, da jeg mistede min mor, så jeg havde brug for at komme ud med nogle følelser. Så jeg skrev noget dumt til en anden på insta, men jeg fortryder det inderligt. Han har sagt det var ok, men jeg har det stadig dårligt. Hjælp. Depression? Hej. Jeg er en pige på 12, der har problemer. Jeg er ked hele tiden (vil græde ALL THE TIME!!). Jeg har søgt på Netdoktor.dk om, hvad det kunne være. Jeg har alle symptomerne på, at det er en depression. Og jeg skal søge læge. Men jeg tør ikke snakke med andre end mine veninder og min ene ven om det. Hvordan kan jeg sige det til mine forældre? Eller til min farmor? Og hvad, hvis jeg har en depression?! Håber I kan hjælpe...kh. den 12-årige pige, der måske har en depression.. Børn hjælper børn via BørneTelefonen.dk Tak for alle de gode råd fra jer :-) Efterskole eller 10.klasse? Hej:) Jeg går i 8. Klasse og skal snart på en idrætsefterskole. Det skal jeg, da jeg trænger til noget andet end bare at være i skole, plus jeg har 2.5 time til og fra skole. Men er jeg klar? Jeg er lidt stille, og umoden når det kommer til drenge og andre sociale ting... Hjælp mig! Aner virkelig ikke, hvad jeg skal gøre efter sommerferien?! Vil så gerne på efterskole! Men kan det gå? Vil gerne bo hos min far Hej alle sammen. Jeg er en pige på 14 år med et stort problem. Mine forældre blev skilt for cirka 2 år siden, og det har påvirket mig meget. Jeg valgte at bo hos min mor dengang, det lige var sket, men det har jeg fortrudt. Min mor og jeg skændes hele tiden, og jeg har det bare generelt bedre med min far. Men hvordan skal jeg fortælle min mor det? Selvskade Hvordan får jeg fortalt, at jeg er begyndt at selvskade, når alle går og tror, at jeg har det godt og er glad? Jeg er mega genert og hader at tale om mine følelser, men vil gerne have talt om det. Håber i vil komme med nogle råd til, hvordan jeg kan få det sagt! Mobbeoffer Jeg er i 7 år blevet mobbet. Jeg har prøvet at søge ind på andre skoler, men er ikke kommet ind. Er det dumt at tænke, at der kun er 3 år tilbage? Jeg bliver kaldt indelukket, pessimist, lærerens kæledægge. Jeg elsker skolen, men de andre ødelægger det. Hvad gør jeg??? Nu kan børn hjælpe hinanden via BørneTelefonen.dk. Tilbuddet er en succes hos børnene, der skriver indlevende og kloge svar til hinanden. Tekst Josefine Fischer Hüttel Hej igen:) Tak for alle de gode råd fra jer:) Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv nu, og jeg vil 100% komme på efterskole i 9. klasse. I gav mig lige det boost, som jeg har haft brug for hele året! <3 Så ja, tusind tak for det: Kh. Efterskole-klar pige. Pigen her er en af de mange børn, der gør brug af Børn hjælper børn på BørneTelefonen.dk. Rådgivningstilbuddet har eksisteret siden februar 2015 og er på kort tid blevet populært blandt børnene. Siden har knap 900 besøgende om måneden. Det er fantastisk at se hvor stor glæde, børnene har af at hjælpe og rådgive hinanden. De gør sig enormt umage, når de rådgiver, og mange skriver efterfølgende, at hjælpen var brugbar, siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Charlotte Smerup, der til daglig 6 er moderator på Børn hjælper børn. Hun fortæller, at Børn hjælper børn blev skabt, fordi brugerne af Børnetelefonen.dk, altså børnene selv, efterspurgte et sted, hvor de kunne få hjælp fra andre børn og selv videregive deres erfaringer. Vi kan se på børnenes tilbagemeldinger, at de finder det befriende at få rådgivning af børn frem for af voksne. Børn har jo en unik forståelse for de udfordringer, som børn kan have. De kan trække på deres egne erfaringer og rådgive ud fra det, fortæller Charlotte Smerup. Eksamensangst og mobning På Børn hjælper børn skriver børn breve ind til redaktionen, der består af børnefaglige medarbejdere fra Børns Vilkår. Hver uge udvælger de fem breve, som offentliggøres på websitet. I løbet af ugen kan andre børn og unge gå ind og give gode råd eller læse med på de udvalgte breve og de råd, der knytter sig til dem: Brevene handler om alt fra eksamensangst, brug af sociale medier til mobning og konflikter med forældre eller venner. Det er ofte emner, som mange børn kan relatere til, og derfor er der også mange, der byder ind med svar, fortæller Smerup. For at sikre at websitet er et trygt sted for børnene at opholde sig, modereres alle breve og kommentarer af redaktionen, inden de offentliggøres: Redaktionens rolle er ikke at ændre i rådene. Det er udelukkende at sikre børnenes anonymitet og slette spam. Siden skal være et realistisk og troværdigt sted for børnene at være - også selvom forældre måske sommetider havde rådet til noget andet, siger Smerup og tilføjer med et smil på læben: Som et barn formulerer det i en evaluering: Børn ved jo bedst, hvordan børn har det.

7 Ingen skal frygte, hvornår næste slag falder Jakob Ringstrømm Nielsen vil altid huske samtalen med en dreng, der ringede, fordi han og søsteren fik tæsk. Samtalen blev et vendepunkt. Tekst og foto Josefine Fischer Hüttel Som frivillig har jeg haft mange hundrede samtaler med børn og unge. Særligt én samtale glemmer jeg aldrig. Den blev begyndelsen på et nyt liv uden vold for en 17-årig dreng og hans søster på 12 år. Faren slog dem med bælter og med knytnæver, og det havde han gjort lige så længe, drengen kunne huske. Drengen sagde, at han godt kunne forstå, at faren slog dem, når de havde lavet ballade. Men nu var han begyndt at slå dem, selvom de intet havde gjort forkert. Ville ikke svigte søsteren Drengen ville gerne væk fra faren. Han kunne ikke længere holde ud at blive slået, og han var konstant angst for, hvornår det ville ske igen. Jeg sagde til ham, at det aldrig kan retfærdiggøres at slå børn, og at det er forbudt. Drengen var meget fortvivlet og følte sig i klemme. Han var bange for, hvad lillesøsteren skulle udsættes for, hvis hun blev alene med den voldelige far. Han ville ikke svigte hende, som han sagde. Jeg fortalte drengen, at Børns Vilkårs bisiddere kunne hjælpe både ham og hans søster med at komme væk hjemmefra og i sikkerhed. Det ville dog kræve, at han opgav sin anonymitet, og det gjorde ham utryg. Han var bange for forældrenes reaktion. Jeg fortalte ham, at bisidderen kunne hjælpe dem til at komme i sikkerhed på et sted, hvor der ville være voksne, der ville beskytte Jakob Ringstrømm Nielsen er 30 år, uddannet pædagog og har netop færdiggjort sin kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi. Jakob har været frivillig rådgiver på BørneTelefonen i tre år. og passe på dem. Det kunne også betyde, at deres far kunne få noget hjælp. Sammen fik vi vejet mulighederne op mod konsekvenserne. Fik nyt mod og håb I løbet af samtalen kunne jeg mærke, at han begyndte at øjne et lys for enden af tunnelen, da han sagde: Jeg behøver ikke tænke mere over det. Jeg vil gerne opgive min anonymitet, så min søster og jeg kan få en bisidder. Det var en meget rørende samtale, fordi drengen fik et nyt mod og håb. Det er i sådanne tilfælde, at jeg som frivillig rådgiver mærker, hvordan Børne- Telefonen gør en forskel for børn. Drengen var både ansvarsfuld over for sin søster og loyal over for sin familie. Men han havde brug for en voksen, der kunne fortælle ham om hans rettigheder og hjælpe ham, så de kunne kontakte kommunen og komme til at bo et sted, hvor de ikke skulle frygte for, hvornår næste slag falder. #stopvold Hver sjette barn i Danmark udsættes for vold derhjemme. Hjælp os med at gøre listen kortere: SMS stopvold til 1220 og doner 20 kr. + alm. sms takst til BørneTelefonen. 7

8 Mathias linje til én der lytter Som ganske ung drev Mathias alene rundt i gaderne og røg hash. På BørneTelefonen mødte han det, han altid har manglet: Voksne, der gad lytte. Tekst Marianne With Bindslev Foto Jeppe Carlsen Da Mathias ringede til BørneTelefonen for første gang, var det for at lave telefonfis. Han befandt sig i en skaterhal sammen med en gruppe drenge, som han på det tidspunkt hang ud med i Glamsbjergs gader og stræder. Vi sagde, at vi aldrig havde haft sex 8 og gerne ville vide, hvordan man gør. Det var mest for sjov, og rådgiveren i den anden ende var lidt forvirret over, om vi mon lavede fis. Men jeg kan huske, at hun tog os seriøst, selvom vi var useriøse, fortæller Mathias Bast, der i dag er 18 år. Han kan se tilbage på en svær barndom, som han stadig kæmper med. Hvorfor? Det har flere lærere, pædagoger, psykologer og andre specialister forsøgt at besvare op gennem årene. I hvert fald voksede Mathias op med både misbrug og manglende nærvær. Passede sig selv I en tidlig alder klarede Mathias sig selv og drev rundt med nogle ældre drenge, der lokkede med joints og smøger. Vores forældre holdt ikke så meget

9 Jeg kunne ikke snakke med min mor om problemerne, og jeg talte heller ikke med nogen voksne i skolen. Mathias Bast blev anbragt som 12-årig, men trivedes ikke hos sin plejefamilie. Et opkald til BørneTelefonen blev afgørende for, at han kom væk. den. Jeg endte med at kaste en dvdfilm hårdt i hovedet på min mor og flygtede ind på mit værelse for at få ro. Efter en halv time forlod jeg huset og gik ud i skoven tæt på, hvor vi boede. Der gik jeg rundt alene. Jeg kunne ikke snakke med min mor om problemerne, og jeg talte heller ikke med nogen voksen i skolen. Der holdt jeg mig for mig selv og havde ingen venner. Jeg var helt øje med os. Vi passede os selv, som Mathias formulerer det. Et års tid efter han havde lavet fis med BørneTelefonen, fik han brug for at ringe igen. Denne gang var anledningen alvorlig. Jeg havde svært ved at styre mit temperament, og en dag kom jeg op at slås med min søster. Min mor brød ind, og vi råbte ad og rev og flåede i hinanalene. fortæller Mathias, der derfor tog mobilen frem og tastede Jeg vil høre, hvad man skal gøre, når man kommer op og slås med sine forældre?, spurgte den dengang 9-årige Mathias. Rådgiveren i den anden ende var lyttende og forstående. Hun tog ikke parti. Men jeg kunne godt se, jeg skulle forsøge at tale med min mor. Så jeg drejede om på hælen og gik hjem igen - modsat andre gange, hvor jeg har holdt mig væk fra min mor i længere perioder, fortæller Mathias. Mange skoleskift Nogen lykkelig tid var det dog ikke. Mathias blev igen overladt til sig selv. Han blev smidt ud af den ene skole efter den anden. Ingen kunne nå ind til ham på trods af psykologsamtaler og diverse specialindsatser. Mathias var en af dem, de andre ikke måtte lege med. Jeg truede en lærer, stak en blyant i øjet på en elev, sparkede en tredje lærer i skridtet, slog en sagsbehandler faktisk har jeg gået på på otte skoler i alt, fortæller Mathias, der blev anbragt som 12-årig. Nogenlunde samtidig startede han på en skole i Tommerup. Det var en god klasse, og jeg fik nye venner og havde lyst til at passe skolen og lave mine lektier. Jeg havde det virkelig godt, fortæller Mathias, der desværre ikke fik lov til at blive på skolen. Ikke fordi han lavede ballade. Men fordi Mathias plejefar ønskede at flytte Mathias til en skole tættere på plejefamilien i Haarby. Så begyndte balladen igen. Mathias trivedes ikke hos plejefamilien, og han kom ofte på kant med sin plejefar. Jeg kunne ikke acceptere, at han råbte ad de andre plejebørn, hvis de smaskede. Han kunne ikke klare, at jeg 9

10 sagde ham imod og vores sammenstød blev meget voldsomme og fysiske. Vi kørte på hinanden. Nogle gange, når jeg sagde hej, svarede han ikke og sådan noget. Sammenstød med plejefar Det hele kulminerede en dag, da plejefaren fandt ud af, at Mathias ven, Patrick, solgte smøger sort. Patrick var også anbragt i pleje, og Mathias og han var blevet tætte. For første gang havde Mathias en ven. Min plejefar eksploderede, da han fandt ud af, hvad Patrick havde gang i, og at jeg også røg smøger. Du finder kun dårlige venner, sagde han. Jeg sagde, at det var bedre at have dårlige venner end ingen venner at have ligesom ham. Jeg skubbede til ham. Han ville fastholde mig, men jeg sparkede ham i skridtet og spyttede ham i ansigtet. Han forbød mig at se Patrick. Mathias stak af og løb over til Patricks plejefamilie. Lige pludselig, da de to venner sad og drak kakao, brasede plejefaren ind. Han råbte og truede med at melde Mathias til politiet, hvis han ikke fulgte med. Mathias gik alligevel sin vej og satte sig i et nærtliggende busskur. Han var igen alene i verden. Efter noget tid fiskede han mobilen op af lommen 10 og ringede til BørneTelefonen. Jeg fortalte rådgiveren alt om, hvordan jeg havde det med at bo hos plejefamilien. Udadtil virkede de perfekte, og hverken min forældre eller sagsbehandler troede på mig, når jeg fortalte om plejefaren. Vi talte i lang tid, og det hjalp at tale ud. Den samtale fik mig til at indse, at mine oplevelser ikke var ok, og at jeg måtte væk fra plejefamilien. Jeg fik også et overblik over mine muligheder. Mist ikke troen på dig selv Via en akutinstitution blev Mathias anbragt på et opholdssted. Her blomstrede han op. Der var hjælp til at kvitte hashrygningen, og døgnrytmen blev normal igen. Han havde endnu et par skoleskift - men fik en afgangseksamen fra 9. klasse. Mathias er i dag 18 år og bor i sin egen ungdomsbolig med en støttekontaktperson. Mathias er fodboldtræner i OB og har engageret sig i en masse frivilligt arbejde for flygtninge, blandt andet er han kontaktperson for en dreng. Planen er at starte på VUC til sommer og tage 10. klasse. Når han forestiller sig fremtiden, drømmer han om at blive pædagog for adfærdsvanskelige unge. Jeg vil gerne hjælpe andre børn og unge med at tro på sig selv. De skal vide, at selv om man bliver smidt ud, og folk vender ryggen til en, så kan man godt klare den. Men det er afgørende, at man ikke mister troen på sig selv, siger Mathias, der er glad for den hjælp, han har fået på BørneTelefonen gennem årene. Især er han glad for det skub, han fik i ryggen til at komme væk fra plejefamilien. Det var rart, at der var en, der gad lytte når andre ikke gjorde det samtaler på BørneTelefonen I 2015 havde rådgiverne på BørneTelefonen mere end samtaler med børn og unge samtaler handlede om omsorgssvigt som fx vold og seksuelle overgreb. BørneTelefonen betjenes af mere end 400 frivillige rådgivere, der alle har en børnefaglig uddannelse og er blevet undervist særligt i at lytte til børn og hjælpe dem.

11 Stadig flere børn udsættes for sexmobning Over de seneste to år har BørneTelefonen oplevet en fordobling i antallet af børn og unge, der ringer om seksuelle krænkelser på nettet. De mange samtaler viser, at der er brug for mere oplysning om fænomenet og bedre hjælp til børnene, når skaden er sket. Tekst Jannie Schjødt Kold Foto Victor_Sounds/Flickr og Colourbox Stadig flere børn og unge får delt billeder mod deres vilje. På BørneTelefonen hos Børns Vilkår er antallet af henvendelser om seksuelle krænkelser på nettet næsten fordoblet på to år. I 2015 fik BørneTelefonen således op mod 100 af den slags. En tendens der vokser i takt med, at flere børn får mobiltelefoner og ipads med kamera i. Til at starte med var jeg imod det, men så syntes jeg, det var sjovt nok, skriver en pige på 13 år til Brevkassen. Men så skrev en mand på 44 år. Han skrev, at han var 14 år, og at han bare var ude på at skrive lidt for sjov. Men efter en uge eller to ville han mere. Desværre er pigen ikke alene om at have mødt et uærligt menneske på internettet. På BørneTelefonen hos Børns Vilkår hører vi alt for ofte om, noget der skulle være sjovt, men som er endt i chikane, trusler og afpresning. Vi ved fra BørneTelefonen, at ofrene ofte er skamfulde og går helt i sort, når de udsættes for sexmobning. Der er derfor brug for en massiv oplysningskampagne og bedre akut hjælp til børnene og de unge, når skaden er sket. Eksempelvis skal det være nemmere for børn at anmelde sexmobning til politiet, og børnene skal have hjælp til at få nøgenbillederne fjernet fra diverse hjemmesider igen, siger børnefaglig 11

12 For noget tid siden filmede jeg mig selv på en app kaldet videostar, hvor jeg langsomt smed tøjet og til sidst var helt nøgen. Jeg slettede den med det samme, men nu er jeg så bange for, at videostar stadig har min video, og kan bruge den mod mig. Sådan hjælper Børns Vilkår På BørneTelefonen har de digitale krænkelser stor bevågenhed, og vi uddanner løbende vores frivillige rådgivere til den nye digitale virkelighed. BørneTelefonen har desuden etableret et samarbejde med Facebook, der gør at Børns Vilkår kontakter Facebook direkte i sager om chikane og afpresning efter deling af et billede på det sociale medie. SkoleTjenesten i Børns Vilkår tager rundt på skoler i hele landet med oplægget Børn og unges digitale liv, der ruster børn og unge til at begå sig på nettet. Det er SkoleTjenestens mest populære oplæg, der i 2015 blev holdt 436 gange. Pige, 11 år Jeg kom via Snapchat til at sende et lettere erotisk billede af mig selv og lagde det ud på MyStory, hvor alle kan se det i 24 timer. Tre venner tog et screenshot af det og gemte billedet på deres telefoner. Nu frygter jeg, at billederne kan ødelægge mit liv. Jeg er bange. Dreng, 15 år konsulent i Børns Vilkår, Charlotte Smerup. Lokker med point og præmier De seksuelle krænkelser på nettet kan være mange ting. Måske har barnet chattet med én, der begynder at onanere. Andre blotter sig eller fanger børnene ind via såkaldt grooming. Her lokkes børnene i spil med point og virtuelle gaver og kommer i kontakt 12 med én, der udgiver sig for at være jævnaldrende. Groomers ved, hvilke steder børnene har profiler, og de sikrer sig noget, de kan bruge mod barnet, som billeder eller chatlogs, og derfor tør børnene ikke fortælle det til nogen. Angsten for, hvad der så kan ske, får dem til at gå med problemerne alene. Jeg er sindssygt bange, for jeg vil ikke miste mine forældre, og jeg ved, de vil hade mig for det her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hjælp mig! som en pige skriver til BørneTelefonens brevkasse. De fleste, der ringer om seksuelle krænkelser på nettet, er mellem 13 og 15 år. Men der er også børn i 9-10 års alderen, der henvender sig, ligesom der er unge mellem 16 og 19 år og derover. Bed om hjælp fra en voksen Uanset om det drejer sig om hævnporno eller grooming, så forvolder

13 Han plagede mig i lang tid om, at jeg skulle vise mig nøgen for ham og onanere på skærmen via Skype. Dreng, 13 år Jeg vidste godt, at det var forkert. Men jeg følte, at jeg var vigtig. Jeg vil ikke længere skrive med ham. Men jeg kan ikke sige det til min mor, for jeg endte med at sende ham et billede. Pige, 12 år krænkelserne børnene stor skade. Når børnene ringer, er de dybt fortvivlede og modløse, fordi det er løbet løbsk, og de slet ikke kan overskue konsekvenserne, siger Charlotte Smerup. Ofte ringer de, fordi de ikke tør sige det til deres forældre. De frygter for eksempel, at forældrene bliver sure og tager deres mobiltelefon fra dem. Men det er vigtigt at søge hjælp hos en voksen: Citaterne fra BørneTelefonen er anonymiserede. Vi råder de unge til at fortælle det til forældrene eller til en anden voksen, der kan hjælpe dem. Vi taler med dem om, hvor alvorligt det er, og opfordrer dem altid til at politianmelde det. Vi kan stoppe den digitale vold, men kun hvis vi bryder tabuet, siger Charlotte Smerup, og understreger: Ingen børn skal gå alene med det, og der er hjælp at hente. Hjælp dit barn på nettet Involvér dig i dit barns digitale liv. Stil spørgsmål til, hvor dit barn færdes på nettet. Tal om hvad der er OK at chatte om. Hold en åben tone, så barnet tør fortælle det, også hvis han eller hun har været med til at sprede billeder af andre. Tal om mobilens og internettets positive og negative sider. Lav en aftale om, at dit barn altid kan komme til dig, hvis han eller hun oplever noget ubehageligt. Fortæl barnet, at digitale spor, i form af billeder eller tekst, kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende, også selv om man ikke bryder sig om det. Lav aftaler om, at barnet aldrig må dele andres private billeder eller sende billeder af sig selv til fremmede personer. At man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Børn er ikke beskyttet, bare fordi de sidder på børneværelset. Gør det klart, at barnet ikke må mødes med personer, det har mødt på nettet uden at fortælle dig om det først. Husk at du selv er et forbillede for dine børns adfærd på nettet. Husker du for eksempel at spørge dem, inden du deler et billede af dem på Facebook?

14 Ingen skilsmisser skal rive børn i stykker Der er brug for et system, der i højere grad har fokus på at løse de følelsesmæssige konflikter i familien. Sådan lyder det fra direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i kølvandet på ny undersøgelse, der viser, at hver 10. skilsmisse er særlig konfliktfyldt. Tekst Jannie Schjødt Kold Foto Jeppe Carlsen Hvert år oplever børn, at mor og far går fra hinanden. Ud af dem ender cirka 10 procent af skilsmisserne med at være højkonfliktsager. Det vil sige skilsmissesager, hvor mor og far gentagende gange tørner sammen i Statsforvaltningen, byretten, landsret- 14 ten eller fogedretten. Det viser en forskningsgennemgang af statistikker over familieretlige konflikter, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har gennemført. En barndom med tovtrækkeri At leve i en højkonfliktzone er lige så forfærdelig og ødelæggende, som det lyder. Der kan gå en hel barndom med tovtrækkeri mellem mor og far, og for børnene er den langvarige højkonfliktsituation ganske alvorlig. Beskyldninger om misbrug og svigt ryger gennem luften. Vi har mødt børn, der har udviklet deciderede traumer, uden at nogen griber ind, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. På trods af at man i 2007 indførte forældreansvarsloven, der skulle mindske

15 Forældrenes kamp lå som et koldt tæppe over familien Min mor siger, at jeg som 5-årig kunne finde ud af at sige statsforvaltningen, fortæller Anna, hvis forældre blev skilt, da hun var et par år gammel. Skilsmissen udviklede sig til en kamp om samvær, der resulterede i 13 retssager. Forældrenes konflikt lå, ifølge Anna, som et koldt tæppe over hele familien. Jeg tænkte hele tiden på, hvad mor eller far ville synes om tingene. Jeg tænkte ikke på mig selv overhovedet. Jeg synes, det er vildt, at ens forældre skal tage det fra en, at man kan finde sig selv, siger Anna, der i dag er 17 år. Begge forældre sagde til Anna, at hun skulle sige, hvad hun ville, når hun var til børnesamtale i Statsforvaltningen. Men man kan jo godt mærke undertonerne, fortæller Anna, der rent faktisk ikke vidste, hvad hun ville. Det har altid handlet mere om, hvad alle andre gerne ville, som hun formulerer det. konflikterne mellem forældrene, har antallet af højkonfliktsager ligget nogenlunde stabilt i en lang årrække, viser undersøgelsen. Vi er slet ikke gode nok til at få stoppet de meget belastende konflikter. Systemet, som det er i dag, er primært fokuseret på juridiske afgørelser om samvær og økonomi. Men afgørelserne ændrer på den følelsesmæssige konflikt mellem forældrene den som skader børnene, siger Rasmus Kjeldahl. Systemet skal laves om Han peger på, at der er brug for at retænke systemet, hvis vi som samfund skal hjælpe børnene i meget konfliktfyldte skilsmisser bedre. Forældre har brug for hjælp til at holde fokus på børnene. I de familier, Der kan gå en hel barndom med tovtrækkeri mellem mor og far, og for børnene er den langvarige højkonflikt-situation ganske alvorlig. Vi har mødt børn, der har udviklet deciderede traumer, siger diretør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. hvor der er gensidige beskyldninger og mistanke om misbrug og overgreb, bør vi have et udrykningshold, som kan gå i aktion, straks et samvær bryder sammen. Holdet skal gribe konflikten i sin vorden og udrede, hvad der er på spil i familien og beslutte, hvad der skal gøres. Indsatsen bør være skræddersyet til den enkelte families behov og bygge bro mellem de forskellige myndigheder, siger Rasmus Kjeldahl og tilføjer: Vi kan ikke se passivt til, mens flere og flere skilsmissekonflikter river børnene følelsesmæssigt i stykker. Få gode råd til, hvordan du gør din skilsmisse så børnevenlig som muligt på bornsvilkar.dk/fokus/skilsmisse/ Anna mener, at det kunne være en god idé at lade børn, hvis forældre er i højkonflikt, bo ét sted permanent. Og så kan barnet tage frem og tilbage, som han eller hun vil. Jeg tror, det er vigtigt at finde ro ét sted. Det fandt jeg ikke selv i de forskellige deleordninger. Jeg havde også svært ved at sove, fordi tankerne kørte rundt. Anna mener, forældre skal have mere hjælp til at få det til at fungere, når de bliver skilt. Hvis man allerede, når forældrene siger, de vil skilles, kunne give dem en form for psykologisk eller terapeutisk hjælp, ville det være godt. Det vigtigste er at få den der tankegang i gang prøv lige at overveje, hvad en skilsmisse gør ved dine børn. Der burde være en coach, der har styr på familiens situation, som kan hjælpe. På den måde bliver det ikke retten og juridisk og alt muligt. Så kan vi tale mere roligt om tingene. Anna er anonymiseret. 15

16 1742 børn har fået en bisidder siden bisidderkorpsets start i Lidt over halvdelen er kommet via BørneTelefonen. Foto: istock Meriam fik hjælp til at slippe væk fra vold Da Meriams far finder en pakke med p-piller i hendes taske, går han amok. Han slår hende, og hele familien er rasende. De mener, at Meriam bør undersøges for, om hun stadig er jomfru. De truer hende også med at sende hende hjem til en onkel i landsbyen. Mødes med kommunen Da Meriam ringer til BørneTelefonen hos Børn Vilkår, er hun blevet akut anbragt på en døgninstitution. Hun skal mødes med forældrene og sagsbehandleren på kommunen, men er bange. Hun er blevet slået af sin far og sine brødre gennem hele barndommen. Rådgiveren hos BørneTelefonen foreslår, at Meriam får en bisidder fra Børns Vilkår, der kan tage med hende til mødet på kommunen. To dage efter samtalen, mødes bisidderen med Meriam. Hvad ønsker du, der skal ske? spørger hun Meriam. Sammen laver de en dagsorden, som sikrer, at de ting, Meriam vil sige og spørge om, kommer frem på mødet. På mødet er især faren vred, og Meriam bliver meget ked af det. Forældrene indvilger dog i, at Meriam bliver på institutionen, indtil den børnefaglige undersøgelse er færdig. De går også med til, at der laves aftaler om, hvordan og hvor meget lillesøsteren og Meriam kan se hinanden. En voksen der lytter Da det nye skoleår begynder, er Meriam fortsat på institutionen. Med bisidderens hjælp er der lavet en plan for, hvordan og hvornår Meriam kan besøge sin lillesøster og forældre. Hun ved ikke, om hun skal hjem igen, hun håber det ikke. Det er en svær periode for Meriam derfor gør hun brug af sin bisidder ved alle møder med sagsbehandleren. Det er trygt at have en voksen ved sin side, som både lytter og kender alt til loven. Meriams historie er anonymiseret. TAK! Sammen stopper vi svigt Tusind tak fordi du involverer dig i Børns Vilkårs arbejde, så vi sammen hjælper et barn som Meriam med at få en tryg barndom.