At gøre arkæologi Refleksioner over udgravningen som videnskabelig praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At gøre arkæologi Refleksioner over udgravningen som videnskabelig praksis"

Transkript

1 Torsten Madsen At gøre arkæologi Refleksioner over udgravningen som videnskabelig praksis Publiceret i Arkæologisk Forum Nr :

2 At gøre arkæologi Refleksioner over udgravningen som videnskabelig praksis Arkæologien er i omverdenens billede ofte identisk med udgravningen, og har ofte levet højt på det skær af romantik og eventyr, der er forbundet med denne. Internt i faget er holdningen til udgravninger naturligt nok noget mere jordnær, og med en bred variation i opfattelsen af dens vigtighed og position. I denne artikel, der er den første af to, som vil blive bragt i Arkæologisk Forum, anskuer jeg udgravningen som den centrale videnskabelige praksis i arkæologien, og som en uadskillelig del af den arkæologiske forskningsproces. Hvad dette indebærer - teoretisk og praktisk - forsøger artiklen at uddybe ved at se nærmere på arkæologiens opfattelse af gravningen, det arkæologiske kildebegreb samt den historiske dimension i gravning og forskning. Herværende artikel lægger grunden for en kommende artikel om overgangen fra papirbaseret til digitalbaseret registrering og dokumentation. Men her først til gravningen som videnskabelig praksis. Lad mig starte mine refleksioner over den arkæologiske udgravning med at berette om et besøg, jeg sammen med Jens Andresen aflagde hos et privat udgravningskonsortium i München i midten af halvfemserne. Firmaet, der var ejet og blev drevet af landmålere, kørte efter den mest retliniede positivistiske filosofi, jeg nogensinde har mødt. Der var arkæologer på lønningslisten, mest i form af studerende, men de havde underordnet betydning, for som lederen gav udtryk for: Det drejer sig i første omgang om at afdække kilderne. Det har vi arbejdsmænd til. Derefter bliver der foretaget en objektiv registrering af det, der bliver gravet fri. Det har vi landmålere til. Dokumentationen af udgravningen bliver overgivet til myndighederne. Her kan arkæologerne få adgang til den, og her kan de fortolke kilden. Det er det, de er uddannet til. Der er nogle interessante og diskutable tilkendegivelser her: Kan vi afdække en arkæologisk kilde? Kan vi foretage en objektiv og udtømmende beskrivelse? Kan vi overføre en kilde til et uafhængigt medie og på denne måde redde den? Der ligger også åbenlyst den opfattelse bag, at den arkæologiske udgravning er en rent teknisk foreteelse, der kan holdes adskilt fra den arkæologiske videnskab. For bl.a. at belyse dette aspekt vil jeg ganske kort vende mig mod det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Realisme og konstruktivisme Videnskaben har været karakteriseret ved to hovedtendenser: realisme og konstruktivisme. Realismen ser den ydre verden som virkelig og objektivt eksisterende uden sammenhæng med den menneskelige erkendelse, hvorfor det er muligt at opnå sand viden om denne verden. Konstruktivismen ser viden om den ydre verden som værende socialt konstitueret, uanset hvor virkelig verden end måtte være. Den opfatter også al menneskelig aktivitet og erkendelse som bevidst og målrettet (Laursen 2002:84-5). Vi kan heri nok umiddelbart genkende processuel og postprocessuel arkæologi, men rødderne til denne debat ligger langt tilbage i europæisk filosofi, faktisk helt tilbage til grækerne (Laursen 2002:86-8), så selv om vi måske nok synes at positivismen/processualismen er gammeldags og postprocessualismen er moderne, så er det i et meget begrænset tidsperspektiv. 2

3 Der er næppe nogen, der vil påstå, at den ydre verden ikke er virkelig, eller at menneskets sociale bindinger ikke påvirker vores opfattelse af virkeligheden, men fronterne bliver alligevel ofte trukket skarpt op. Sammenlign f.eks. Malmers objektive univers (1980) med Shanks og Tilleys subjektive univers, hvor data højest gør modstand (1987). Denne dikotomiske opposition mellem realisme og konstruktivisme virker meget ufrugtbar, og ude af trit med videnskabens realiteter. I erkendelse af både det reale og det sociale aspekt kan vi bedre forstå videnskaben som en interaktion mellem menneskelige og ikke-menneskelige agenter (Laursen 2002:93-4). En tilsvarende holdning har Ian Hodder for nyligt givet klart udtryk for (1999:51-52). Mit udgangspunkt er derfor at arkæologien som videnskab er konstitueret af teori og praksis, og at viden skabes i spændingsfeltet mellem disse to poler mellem den sociale konstruktion på den ene side og iagttagelse af den reale virkelighed på den anden. Den teoretiske side udgøres af vores forestillinger om fortiden. De udgør vore forestillinger om den måde mennesker har levet på, den måde deres kultur og historie har været udformet på, og har ændret sig på gennem tid, samt de årsags-virkningsforhold, der har hersket, og som har været med til at betinge den konkrete historiske udvikling. Det er forestillinger som tager udgangspunkt i os selv og den måde vi i bredeste forstand opfatter verden omkring os som konstitueret på, Arkæologiens praksis manifesterer sig gennem udgravningen af lokaliteter, undersøgelsen af lokaliteternes forhold til det omgivende landskab, og gennem behandlingen af det indsamlede oldsagsmateriale. Praksis er styret af den faglige metodik. Metode betyder undersøgelsesmåde, og bruges normalt i betydningen systematisk måde at gøre noget på. Den fortælling, vi skaber om fortiden, er bundet op i vort teoretiske univers. De sociale konstruktioner, vi er en del af, giver fortællingen dens fokus, struktur og stil, men det konkrete indhold af fortællingen skabes ikke på dette grundlag alene. Det skabes i grænsefladen mellem de sociale konstruktioner og virkeligheden, som den fremtræder gennem den arkæologiske praksis. Skabelsesprocessen styres af vores metodik, som udgør bindeleddet mellem teori og praksis, og derfor har stor indflydelse på indholdet af fortællingen om fortiden. Udgravningens rolle i den videnskabelige proces Forskningen er en erkendelsesproces, der hviler på et samspil mellem teori og praksis. Udgravningssituationen er den vigtigste form for praksis i arkæologien, og følgelig sker den vigtigste del af den arkæologiske forskning ikke bag et skrivebord eller i et magasin. Den sker under selve udgravningen, hvor teorien hele den gravende arkæologs teoretiske og vidensmæssige baggrund sættes op og afprøves mod det kildemateriale, vedkommende undersøger (Madsen 1988:21). Dette var mit udgangspunkt for 15 år siden, og det er det stadig. Den arkæologiske udgravning er det centrale udgangspunkt for arkæologisk praksis. Uden udgravningen har oldsagerne ingen kontekstuel baggrund, og uden viden om lokaliteterne bliver analysen af dem i landskabet til en ensidig affære. Jeg har ovenfor gjort rede for den synsvinkel, jeg har på forholdet mellem teori og praksis i arkæologien. Den er, tror jeg, overensstemmende med de fleste arkæologers opfattelse, selv om nogle sikkert vil hælde mere til realisme og andre til konstruktivisme. Et er imidlertid hvilken holdning vi påberåber os omkring udgravningens placering i den videnskabelige proces som udtryk for praksis, noget andet er udfra hvilke præmisser de arkæologiske udgravninger gennemføres. Her tænker jeg primært på de præmisser, der er nedfældet i lovgivningen, og som udmøntes i administrativ praksis omkring udgravningerne. 3

4 Det forekommer ret klart, at den måde de arkæologiske udgravninger officielt anskues på, og den måde dette udmøntes på i den ramme for praksis, der lægges ned over udgravningerne, bunder i en realisme model for forskningen inden for hvilken: det er meningsfyldt at tale om at redde det arkæologiske kildemateriale fra truende destruktion ved en massiv udgravningsindsats. Kildematerialet kan i forlængelse heraf uden videre gemmes på museerne som en forudopsparing for kommende generationers forskning. Selv teknisk dårligt udførte gravninger med ukvalificeret mandskab er at foretrække frem for slet ingen gravninger, for også en dårlig udgravning vil føre til, at en lille smule af kildematerialet bliver reddet. (Madsen 1988:21). Det sidste citat er 15 år gammelt, men er desværre ikke uaktuelt. Det virker paradoksalt, at arkæologer, som i dag ikke vil synes om at blive betegnet positivister, accepterer at gennemføre udgravninger ud fra principper, som har sine rødder i den positivistiske realisme. Jeg skal med det samme tilføje, at denne situation bestemt ikke er speciel for Danmark. Vi finder det samme i andre europæiske lande, og i nogle væsentligt mere markant end her. Det kan også med rette påpeges, at der på mange gravninger, inden for de rammer, der nu engang er udstukket, foregår seriøst og kvalificeret forskningsarbejde efter alt andet end positivistisk tankegang. Mit ærinde er ikke at kritisere nogen overhovedet for det arbejde de udfører, men derimod at få skabt en debat om den arkæologiske udgravning som arkæologiens centrale videnskabelige praksis. Eksisterer objektive og udtømmende beskrivelser? Forestillingen om, at det er muligt at producere en udtømmende beskrivelse kom under beskydning af den processuelle arkæologi. Et af dens kærnepunkter og vel dens største bidrag til arkæologien i almindelighed var, så banalt det måske end lyder, at svar kræver spørgsmål. Intet kan beskrives, uden at man først implicit eller eksplicit har formuleret, hvad det er, der skal beskrives. Mulighederne for hvad er uendelige, og udtømmende beskrivelse eksisterer derfor ikke. Al videnskab, inklusive alle beskrivelser knyttet til den videnskabelige proces, er problemorienteret. Vi kan ikke registrere en gravning, uden at vi på en eller anden måde, om ikke andet i vore hoveder, har formuleret, hvad vi vil registrere (se f.eks. Binford 1964:426). Koblet med den processuelle arkæologis opfattelse af, at formålet med arkæologien var at afdække generelle lovmæssigheder for menneskets kulturelle adfærd, gjorde dette udgravningen til et regulært laboratorium. En gravnings formål var at belyse en bestemt problemstilling gerne af generel karakter. Derfor måtte man på forhånd nøje beslutte hvilke typer af informationer, man havde brug for til at belyse den aktuelle problemstilling, og efterfølgende lade dataindsamling og registrering styre og begrænse af denne problemstilling (se f.eks. Watson et al. 1971: ). Den processuelle arkæologi satte ikke spørgsmålstegn ved, om man kan beskrive objektivt. Det gør til gengæld den postprocessuelle arkæologi. Argumentet er her, at enhver beskrivelse involverer en fortolkning, og at denne fortolkning nødvendigvis må afspejle opfattelsen af det iagttagede hos den, der beskriver. Al beskrivelse er altså subjektiv. Lad os tage det helt banale eksempel, at vi i forbindelse med fyldbeskrivelser ønsker at få farven på fylden angivet, og at vi derfor udstyrer dem, der skal beskrive fylden, med detaljerede farvekort, så beskrivelserne kan blive objektive. Som resultat vil vi opleve, at den samme fyld sjældent beskrives ens af forskellige personer. Dette bunder til dels i, at fyldens farve sjældent er homogen. Det er derfor nødvendigt at vælge en karakteristisk farve i fylden, og det valg vil sjældent falde ens ud. Endvidere opfatter næppe to personer farver ens, så også derfor vil farvebestemmelserne blive forskellige. Helt galt kan det naturligvis gå, hvis decideret farveblindhed er involveret. Dette er selvfølgelig ikke et argument mod at bruge farvekort, men kun mod at vi på den måde kan gøre beskrivelserne objektive. 4

5 Ovenstående eksempel er naturligvis trivielt. Mindre trivielt bliver det, hvis opgaven lyder på at beskrive et jordprofil. Opgaven er enkel: Udskil og tegn/beskriv lagene i et jordprofil. Løsningen er alt andet end enkel, som alle, der har prøvet det, ved. Sæt en nyudklækket arkæologistuderende, en erfaren arkæolog og en geolog på samme opgave, og resultatet vil med garanti ikke blive ens. Den arkæologistuderende vil være den mest objektive. Vedkommende vil naturligvis se mere eller mindre det samme som de to andre, men vil ikke have en viden, der gør det muligt at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Jeg har iagttaget dette gang på gang på seminargravninger med nye studerende. Deres umiddelbare tilgang til problemet er at registrere hvad de ser, hvilket sjældent fører til et brugbart resultat. Arkæologen og geologen vil være mere vidende i deres tilgang til jordprofilet, men heller ikke de vil formodentlig nå til samme resultat. Arkæologen vil fokusere på det, der kan opfattes som et resultat af menneskelige processer, medens geologen vil fokusere på det, der er et resultat af geologiske processer. Kerneproblemet i opgaven er nemlig ikke det at tegne og beskrive lagene i jordprofilet, men derimod at udskille dem. Et lag er ikke en fysisk enhed, som en genstand vi hiver ud af jorden. Det er en abstraheret enhed, som vi på basis af forskellige kriterier udskiller. Præcis hvilke kriterier vi anvender, vil være meget afhængigt af vores forståelse af, hvordan det lag, vi udskiller, er opstået. Vi iagttager nogle træk, som vi har en faglig baggrund for at forstå, og vi lægger derfor vægt på disse træk i udskillelsen. At udskille lag er en ren fortolkning, hvor vi både kan tale om personlig subjektivitet, og det der er endnu vigtigere for resultatet, nemlig den faglige subjektivitet, som jeg vil foretrække at kalde den. Forskelligheden i arkæologens og geologens udskillelse af lag (og efterfølgende beskrivelse) er således primært et resultat af forskellig faglig baggrund og dermed også fokus på, hvad der er væsentligt, og hvad der er uvæsentligt. Det understreger det rigtige i, at svarene afhænger af spørgsmålene al forskning er problemorienteret. At en arkæolog og en geolog når til forskellige resultater ud fra samme virkelighed betyder ikke, at deres resultater er mere eller mindre sande, men derimod, at de belyser forskellige aspekter ved virkeligheden. Denne skelnen er væsentlig, fordi den understreger, at der ikke er nogen universel og entydig måde at forholde sig til iagttagelserne fra en arkæologisk udgravning på, og at et samarbejde mellem to forskere med forskellig faglig indsigt i væsentlig grad kan nuancere det billede, der opbygges. Med andre ord, jo større og jo mere alsidig faglig indsigt jo bedre resultat. Kan vi afdække og redde kilden? - Det arkæologiske kildebegreb til diskussion Kan vi afdække en arkæologisk kilde? Svaret er, at det kan vi ikke, for kilden eksisterer ikke som et entydigt fysisk objekt. De arkæologiske kilder eksisterer ikke i deres egen ret, men udelukkende i kraft af, at vi erkender/udskiller dem som kilder. Det er på gravningen, medens vi graver, at kilden så at sige manifesterer sig for os som en abstraktion fra det fysiske kildegrundlag den reale fysiske virkelighed. Kildens karakter og kvalitet er dels betinget af det fysiske kildegrundlaget, og dels af den viden og faglighed, vi lægger i udgravningen. At skelne mellem kilde og kildegrundlag er ikke almindeligt og kan synes spidsfindigt. Min begrundelse for at gøre det er, at det vi normalt betegner kilderne, altså det der ligger i jorden, udgør en udefineret og uafgrænset del af den globale geologiske matrice. Der er ingen naturlige grænser, og intet steds står der skrevet kilde hen over de fysiske levn. Det er kun igennem vores iagttagelse af og abstraktion fra den globale matrice, at kilden eksisterer. Det samme kildegrundlag kan alt efter iagttagelsessituationen give anledning til vidt forskellige kilder. 5

6 En udgravnings kvalitet hviler, ud over tilstrækkelige økonomiske ressourcer og kildegrundlagets kvalitet, på skolingen af udgraverne. Er deres skoling dårlig, er deres forhåndsviden om den del af fortiden kildegrundlaget relaterer til begrænset, og ved de kun lidt om den metodik, der er rammen omkring den arkæologiske udgravning, så bliver den kilde, der beskrives i dokumentationen fra gravningen, en dårlig og mangelfuld kilde. Den arkæologiske udgravning er, qua det at den udgør praksis, et kernepunkt i den videnskabelige proces. Det er en integreret del af videnskaben arkæologi, og normerne for, hvad der er god praksis er helt og holdent et anliggende for videnskabens udøvere. Alle kan lave en udgravning og alle kan have en mening om fortiden, men i og med at samfundet har institutionaliseret arkæologi som en videnskabelig akademisk disciplin så følger det også, at alt, hvad der fra samfundets side udføres i arkæologiens navn, er underkastet det normsæt, der udvikles i faget. Der er indført et monopol, som må respekteres, også når det gælder fastsættelsen af rammerne for den arkæologiske udgravning. Kan vi gennem udgravning redde en arkæologisk kilde. Svaret på dette spørgsmål er vanskeligt. Hvis vi tænker på kildegrundlaget som en del af den uafgrænsede fysiske virkelighed, så er svaret naturligvis nej. Hvis vi tænker på kilden som en abstraktion fra kildegrundlaget, etableret gennem udgravningsforløbet, så er svaret knap så klart. Vi kan dokumentere vores abstraktion i form af beskrivelser og fortolkninger på papir, film eller i digitalt format, men vi kan ikke påstå, at vi dermed har reddet kilden som sådan. Problemet er, at kilden kun eksisterer i kraft af en dynamisk interaktion med kildegrundlaget. I takt med at udgravningen skrider frem, destruerer vi kildegrundlaget, og dermed dør kilden så at sige også, fordi dens eksistens er betinget af interaktionen. Til gengæld etablerer vi en beskrivelse af kilden. En beskrivelse af, hvad vi så og tænkte, da vi havde en levende kilde, der eksisterede i vore hoveder i spændingsfeltet mellem vores teoretiske viden og vores praktiske håndtering af kildegrundlaget. Det vi får er et dokument, som beskriver en konkret historisk situation omkring en kilde. Udgravningens historiske dimension I den processuelle arkæologi opfattedes udgravningen nærmest som arkæologiens laboratorium, men sammenligningen holder ikke. Karakteristisk for et laboratorium er, at man under kontrollerede forhold kan gennemføre det samme eksperiment igen og igen med samme resultat, hvis alle parametre holdes konstante. Det vil være meget vanskeligt at indrangere en udgravning under naturvidenskabernes opfattelse af begrebet eksperiment. De krav, der stilles til kontrol over alle parametre i iagttagelsessituationen ligger milevidt fra den individualiserede situation, som enhver udgravning udgør. En udgravning kan ikke gentages, og to udgravninger kan aldrig blive ens, fordi de forholder sig til to forskellige historiske situationer. Hver eneste udgravning repræsenterer en unik konfrontation mellem viden og empiri mellem teori og praksis. Kan vi rette i udgravningsdokumentationen Vi kan ikke gøre et udgravningsresultat om, og derfor bliver hver eneste udgravningssituation til en historisk begivenhed med sit eget uafhængige forløb. Den dokumentation vi producerer på gravningen får de facto status af at være et historisk kildemateriale, og historiske kildematerialer kan man naturligvis ikke sådan uden videre rette i eller skrive om. Traditionelt håndterer man dette problem ved i umiddelbar forlængelse af en gravning og den præliminære bearbejdning af denne at skrive en afsluttende beretning, som skal indeholde alle de informationer, beskrivelser og fortolkninger, som blev nedfældet på gravningen. Denne beretning udgør derefter det historiske kildemateriale til gravningen. I dette kan der hverken slettes, rettes eller tilføjes informationer. Det er til evig tid ukrænkeligt som historisk kildemateriale. Alle nye informationer af relevans for forståelse af 6

7 udgravningen og alle nye fortolkninger af den berører ikke dette dokument. Problemet er imidlertid ikke helt så enkelt, som det her udlægges. Der har altid eksisteret en gråzone omkring det, som jeg skal vise i det følgende, men det der nu for alvor giver problemer med denne fremgangsmåde er overgangen fra papirbaseret til digital registrering. Det blev ovenfor betonet, at udgravningen destruerer kildegrundlaget, og at kilden derfor er død, når udgravningen er overstået. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Karakteristisk for en udgravning er jo netop, at vi bringer noget af kildegrundlaget med os hjem. Det kan være genstandsmaterialet, forskellige typer af prøver, eller hele jordsøjler og profilaftræk. Det er alt sammen noget, der kan gøres til genstand for en praksissituation, hvor nye kilder etableres. Disse kilder har deres egen separate udsagnkraft, men de har også direkte implikationer for dokumentationen af gravningen. Alle de ovenfor nævnte ting kan f.eks. sige noget om de udskilte lag i jordprofilerne og deres karakter, hvilket kan få os til at revidere vores opfattelse af disse efter at udgravningen er afsluttet. Det samme kan man for så vidt også sige om fotos fra gravningen. Et godt foto af en jordprofil, der bliver digital billedbehandlet, kan vise aspekter ved jordprofilet, som man ikke var i stand til at se, da man sad foran det. Et sådant billede kan give anledning til revurdering af den dokumentation, der blev lavet på gravningen. Vi er imidlertid i et dilemma her. Det, vi iagttog på gravningen og nedfældede i vores dokumentation, kan vi som ovenfor nævnt ikke efterfølgende rette. Da jeg i 1977 udgravede Rudelanghøjen registrerede jeg et profil gennem højsiden ind til den ene af de to stenkister i højen. Umiddelbart omkring kisten var der omfattende forstyrrelser, men af det, der var bevaret, mente jeg klart at kunne dokumentere, at kisten var primær i højen, og det profil, der blev tegnet, synes at dokumenterer dette, således som det også blev argumenteret i publikationen (Madsen 1980:87). Langhøjens datering som tidligneolitisk ligger fast, men C-14 dateringer af knoglemateriale fra kisten, metal- og stilistiske analyser af en kobberskive i kisten og sammenligninger af kistekonstruktionen med andre kister har vist, at såvel kiste som indhold må stamme fra begyndelsen af Mellemneolitikum B (Klassen 2000: ). Jordprofilet blev således formodentlig fejltolket, da det blev registreret, men det berettiger ikke til, at der laves rettelser i registreringerne. Der er imidlertid andre situationer, hvor det efter almindelig praksis er acceptabelt at rette i det, der blev nedskrevet på gravningen. På større fladegravninger sker det tit, at man først ved sammentegningen af planerne i forbindelse med beretningsarbejdet bliver opmærksom på huse, der tegner sig ud fra deres tagbærende stolper. Det kan være, at nogle af disse stolpehuller på gravningen er blevet betegnet som gruber eller blot fyldskifter. I erkendelsen af, at de indgår i et mønster, der tegner et hus, kan vi helt legalt ændre deres kategorisering til stolpehul. Vi kan med andre ord i denne situation tillade os at genklassificere og dermed genfortolke dem. Argumentet herfor er, at vi med denne ændring ikke rører ved noget, som var en erklæret iagttagelse på gravningen, eller en fortolkning baseret på en konkret kontekstuel sammenhæng i nogle iagttagelser, men derimod en kategoriserende fortolkning baseret på analogi. Disse eksempler kunne pege på en skelnen mellem observation og fortolkning, hvor alt, hvad der er erklæret som observeret på gravningen eller direkte betinget heraf er helligt, medens vi kan ændre det, der står som kategoriserende fortolkninger. Helt så enkelt er det imidlertid ikke, for bag enhver observation ligger der en fortolkning, og bag enhver fortolkning ligger en observation. Det er ikke muligt, vil jeg hævde, at give entydige retningslinier for, hvornår det er acceptabelt at vi retter og hvornår ikke. Det er den individuelle situation koblet med vores fagetik, der afgør det. Lad os se på lidt yderligere eksempler. 7

8 På en gravning registrerer vi lagsammensætningen ud fra en fastlagt norm. For et givet lag har vi observeret, at dette består af fint sand. Vi har samtidig udtaget en prøve af laget, og ved målinger af kornstørrelserne finder vi, at laget i følge normen bestod af groft sand. Vi kan her godt rette den registrerede sammensætning til groft sand. Havde vi ikke haft en jordprøve, kunne vi imidlertid ikke have rettet den registrerede sammensætning, selv om vi var overbeviste om, at der var tale om en fejlobservation, fordi alle omgivende lag var registreret som groft sand. I dette tilfælde kan vi altid rette en erklæret observation, fordi vi har bevaret den del af kildegrundlaget, der har direkte relevans til observationen. Lad os tage et lidt mere kompliceret eksempel, med situationen nævnt ovenfor, hvor jeg tilsyneladende fejlfortolkede et jordprofil. Hvis nu dette profil var blevet fotograferet med farveoptagelser (de eksisterer selvfølgelig men hvad der følger er hypotetisk) Hvis der i profilet var indsat målfaste punkter, så hvert billede digitalt kunne rettes op og gøres målfast. Hvis jeg gennem digital manipulation af billederne fik så meget klarhed, at jeg kunne etablere og tegne en anden og rigtigere fortolkning af jordprofilet. Hvis alt dette var tilfældet, kunne jeg så tage denne nye tegning og gå ned i arkivet og lade den erstatte den gamle tegning? Jeg er overbevist om at alle ville sige højlydt nej. Alle arkæologer ved, at der sker rettelse i udgravningsregistreringerne i bearbejdningsfasen op til afleveringen af beretningen. Omfanget og karakteren af rettelserne bliver ikke dokumenteret, så vi kender det ikke. Meget er selvfølgelig banaliteter som rettelse af sproglige fejl eller rettelser i indmålinger, hvor det er åbenlyst, at den, der har indmålt, er kommet til at bytte om på x og y koordinaterne. Andre rettelser kan derimod udmærket tænkes at være yderst betænkelige. Den endelige grænse for rettelser sættes først i det øjeblik beretningen bliver nedfældet på papir og afleveret. Derefter er ingen rettelser mulige, men hvad der er gået forud fortaber sig i uvisheden. Begivenheden et nøglebegreb i udgravningsdokumentation Et dokument er et dødt medie. Det står, som det var, da det blev skrevet. Vi kan ganske vist rette i det, men vi kan ikke gøre det uden at det kan ses, så rettelsen bliver blot et nyt lag på dokumentet. Hele vores faglige hukommelse er forankret som notater i protokoller, som dokumenter i arkivskabe, og som bøger på biblioteker. Ud over indholdet har hvert notat, dokument eller bog en datering, som giver vores hukommelse en tidsmæssig dybde og vores viden en historisk dimension. Det digitale medie er levende. Vi opbevarer ganske vist digital information i død form, f.eks. på en harddisk eller en CD, men vi kan ikke læse informationen i denne form. Vi er nødt til at genoplive den ved at lægge den ind i et program, der kan præsenterer den for os, og i dette stadie er den levende. Der kan slettes, rettes og tilføjes information uden at det sætter sig det mindste spor. I det omfang, vi opbevarer vores information digitalt, har vi potentielt et meget stort problem med at holde styr på, hvornår informationen er fra, og hvem der er ansvarlig for den. Jeg kan illustrere problemet med et eksempel hentet fra registrering af fortidsminder. I Arkansas blev jeg i 1991 præsenteret for en praksis omkring deres SMR (Sites and Monuments Record), der overraskede mig (Larsen & Madsen 1991:30). Hvis de f.eks. havde en høj registreret i deres database, og ved en besigtigelse fandt, at højen ikke længere eksisterede, fordi der var bygget et hus, hvor den havde ligget, så slettede de den ganske enkelt i databasen. Begrundelsen herfor var, at deres SMR var beregnet til at administrere fortidsminderne, og et fortidsminde, der ikke længere eksisterede, havde ingen interesse i den sammenhæng. Ligeledes, hvis et monument skiftede udseende, fordi det blev 8

9 udsat for beskadigelse eller nedslidning, så erstattede man den eksisterende beskrivelse, med en der passede med de nye forhold. I den danske SMR (Sognebeskrivelsen) gribes sagen helt anderledes an. Her opereres med begivenheder, dvs. registreringer udsprunget af forskellige kildesituationer i forhold til monumentet. En af disse kan være at monumentet ikke eksisterer længere, men som regel er det blot sidestillede observationer af monumentet ved forskellige lejligheder. Ofte er de observationer, som de enkelte begivenheder afspejler, modstridende. F.eks. er det ikke ualmindeligt at det samme monument beskrives så afvigende ved to begivenheder, at mindst en af observationerne må være forkert. Det er klart, at i det øjeblik, man lægger nye dokumenter til en sag, så etablere man nye begivenheder. Dette var situationen, da man tog fat på det over 100 år gamle arkiv, der udgjorde den oprindelige sognebeskrivelse, hvor der til hver lokalitet lå et antal dokumenter med forskellig datering og forskellig baggrund. Det var dette, der skabte ideen om en begivenhedsopdeling i den elektroniske version af sognebeskrivelsen. Den samme erkendelse er hidtil ikke slået klart igennem ved forsøgene på at gøre dokumentationen af udgravningen digital, men der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt. Det er en problemstilling jeg vil uddybe i den næste artikel Vi må nødvendigvis i tilknytning til gravninger indarbejde en praksis, der modsvarer den, vi har ved sognebeskrivelsen, nemlig at man altid opfatter beskrivelse og fortolkning som del af en begivenhed. En begivenhed er altid, som navnet antyder, historisk forankret. Det betyder, at den ud over hvad har egenskaberne hvor, hvornår og hvem. Det udsagn som begivenheden udmønter sig i, bør vi frede som et historisk kildemateriale. Så svaret på spørgsmålet om, hvad vi kan tillade os at ændre, er i den sidste ende intet. Nye observationer og nye fortolkninger skal tilføjes som del af nye begivenheder. De gamle forældede observationer og fortolkninger, skal forblive, fordi de er en del af begivenheder, som er historisk beskyttede. Det historiske dokuments ukrænkelighed Det kan være fristende at opfatte kravet om den skrevne beretning, der skal afleveres i direkte forlængelse af gravningen, som et eksempel på positivistisk tankegang, men man kan også opfatte det som et princip om, at en dokumentation for, hvad der er beskrevet og fortolket på gravningen som en historisk begivenhed, skal afleveres her og nu, inden den bliver udsat for efterrationaliseringer. Man har jo altid kunnet tilføje dokumenter til sagen, med nye observationer og nye fortolkninger. Ingen, tror jeg, har nogen siden hævdet, at beretningen var den endelige sandhed om gravningen, og hvis man sammenligner formelle beretninger med senere publikationer, vil man ofte kunne spore markante forskelle. Samtidig er der grund til at understrege, at blot fordi alt på et eller andet plan er fortolkning, og fortolkning er løbende betinget af vores vurderinger af de forhåndenværende oplysninger, så kan vi ikke, som det har været foreslået (Hodder 1999:87), rette i vores beskrivelser fra en udgravning. Det falder simpelt hen på den historiske dimension af dokumentationen. Vi kan ikke genskrive Saxo, fordi vi ikke tror på det han skrev, og vi kan ikke genskrive dokumentationen fra en gravning, fordi vi ikke tror på det udgraverne har skrevet (heller ikke hvis det er os selv). I begge tilfælde kan vi mistro dem og give udtryk for, hvad vi mener, der burde have stået, men hvad de skrev, det skrev de, og det står. I denne første artikel har jeg fokuseret på udgravningens rolle som videnskabelig praksis i arkæologien. Fokus har ligget på det overordnede holdningsmæssige plan. Det ligger imidlertid i begrebet praksis, at der også er en mere håndgribelig side af videnskabelig praksis. Denne er netop nu 9

10 særdeles relevant at tage op til diskussion. Overgangen fra papirbaseret til digitalbaseret registrering og dokumentation rejser en række spørgsmål og problemer, som arkæologien er nødt til at forholde sig til. Den næste artikel i Arkæologisk Forum vil behandle dette aspekt. Tak til Mads Holst, Henning Høgh Laursen og Jette Rostock for kommentarer til denne artikel. Litteratur Binford, Lewis R A Consideration of Archaeological Research Design. American Antiquity 29, Hodder, Ian 1999 The Archaeological Process. An Introduction. Blackwell Publishers Ltd, Oxford. Klassen, Lutz 2000 Frühes Kupfer im Norden. Untersuchungen zu Chronologie, Herkunft und Bedeutung der Kupferfunde der Nordgruppe der Trichterbecherkultur. Jutland Archaeological Society, Højbjerg. Larsen, Carsten U. & Torsten Madsen 1991 EDB ved amerikanske museer og i amerikansk arkæologi. Kark Nyhedsbrev 1991 Nr. 4: Laursen, Henning Høgh 2002 Reflections on the Philosophy of Science beyond Realism and Constructivism. Sats. Nordic Journal of Philosophy, Vol 3. No. 1: Madsen, Torsten 1980 En tidligneolitisk langhøj ved Rude i Østjylland. Kuml Årbog for Jysk arkæologiske Selskab, Prioritering i arkæologien et diskussionsbidrag. Arkæologiske udgravninger i Danmark Malmer, Mats 1980 Om arkeologiens teori, metod och material. Fornvännen 75: Shanks, Michael & Christopher Tilley Reconstructing Archaeology. Theory and Practice. Cambridge University Press, Cambridge. Watson, Patty Jo, Steven A. LeBlanc & Charles L. Redman 1971 Explanation in Archaeology. An Explicitly Scientific Approach. Columbia University Press, New York. 10

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Digital på gravning en anden etnografi i felten

Digital på gravning en anden etnografi i felten Når arkæologisk viden bliver til af Jette Rostock Københavns Universitet 2009 Digital på gravning en anden etnografi i felten Under min etnografiske undersøgelse i forbindelse med den arkæologiske udgravning

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

- Refleksioner over den nugældende vejledning til udgravningsberetninger

- Refleksioner over den nugældende vejledning til udgravningsberetninger "Materialet viser" - Refleksioner over den nugældende vejledning til udgravningsberetninger Af Jette Rostock, stud. mag. i forhistorisk arkæologi For nogle år siden sad jeg i et auditorium på Københavns

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Forundersøgelses Rapportering

Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Af mag.art. Torsten Madsen, lektor v. afdeling for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet

Af mag.art. Torsten Madsen, lektor v. afdeling for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet Arkæologisk Forum nr.9, November 2003 At gøre arkæologi Arkæologiske udgravninger og digital information et forskningsmæssigt problem Af mag.art. Torsten Madsen, lektor v. afdeling for Forhistorisk Arkæologi,

Læs mere

Refleksiv feltpraksis praktisk talt!

Refleksiv feltpraksis praktisk talt! Arkæologisk Forum nr.14, Maj 2006 Refleksiv feltpraksis praktisk talt! Af Trine Borake og Anna Beck, Københavns Universitet Diskussioner af den teoretiske og metodiske baggrund for den gældende udgravningspraksis

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere