Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv.

Transkript

1

2 KOLOFON OM DENNE PUBLIKATION De danske hoteller 360º er Dansk Erhvervs gennemgang og analyse af den danske overnatningsbranche i almindelighed og de danske hoteller i særdeleshed. Analysen er udarbejdet sommeren Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne publikation er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående publikationen og dens indhold kan ske til Chef for Turisme og Oplevelsesøkonomi Susanne Nordenbæk på sno@danskerhverv.dk eller tlf eller til: Dansk Erhverv Børsen Slotsholmsgade 1b 1217 København K REDAKTION Politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. (red.); analysemedarbejder Anne Sofie Lind, stud. merc.; chef for turisme og oplevelsesøkonomi Susanne Nordenbæk, cand. scient. pol.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; analysemedarbejder Jonas Spendrup Meyer, stud. polit. og grafisk designer Tine Larsen. DANSK ERHVERV 2

3 FORORD Denne brancheanalyse er udgivet af Dansk Erhverv. Analysen præsenterer den danske hotelbranche og giver et omfattende billede af den danske hotelbranche og dens bidrag til dansk økonomi. Turisme er et afgørende væksterhverv for Danmark, og har en betydelige samfundsøkonomisk betydning. Turismesektorens andel af Danmarks bruttonationalprodukt er 2,1 pct. I 2012 stod turisterne for en omsætning på 87,2 mia. kr. og skabte 122,500 arbejdspladser i Danmark. Der var i alt 44,4 mio. overnatninger i 2013 heraf 22,9 mio. danske og 21,8 mio. udenlandske. Hotelbranchen fylder meget i dansk turisme. De danske hoteller arbejder hver dag på den internationale scene for at tiltrække et stigende antal turister forretnings- såvel som ferierejsende. I 2013 var der 12,9 mio. overnatninger på de danske hoteller, og omsætningen udgjorde en tredjedel af den samlede omsætning. De sidste 10 år er antallet af overnatninger steget med 40 pct., så det er set over tid en branche i vækst. Det stigende antal gæster har været medvirkende til udvidelse af kapaciteten særligt i hovedstadsområdet, men desværre har væksten ikke været medvirkende til at forbedre hotellernes overskudsgrad i samme omfang. Dette skyldes blandt andet den finansielle og økonomiske krise, men også et højt afgifts- og skatteniveau i Danmark. I denne hotelanalyse belyser vi hotelbranchen som helhed, hvor vi kigger på vigtige parametre herunder turismens samfundsøkonomiske betydning, beskæftigelsen i branchen, gæsternes nationalitet og hotellerne som forretning. Vi fremlægger også vores bud på, hvad der bør gøres for dette vigtige erhverv, såfremt der skal skabes mere vækst og flere arbejdspladser. Vi håber, at analysen vil være interessant læsning for interesserede i og uden for branchen. God læselyst! DANSK ERHVERV 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 6 Om denne rapport... 6 Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger... 7 Turismens samfundsøkonomiske betydning Turismen betydning for dansk og europæisk økonomi Turisme er eksport! De danske hoteller Hvor mange hoteller er der i Danmark Værelserne De ansatte Beskæftigelsen i branchen generelt Beskæftigelsen gennem krisen Hvad tjener de ansatte? Hvem er de ansatte køn, alder og uddannelse Gæsterne Det store billede Hvor kommer gæsterne fra? Forretningsrejsen eller feriegæst? Potentialet i dansk turisme Hotellet som forretning Omsætningen i overnatningsbranchen Priser Overskudsgraden De danske hoteller i dag og i fremtiden Konklusion: to hovedpointer Turismen skal tages seriøst! Metodisk appendiks DANSK ERHVERV 4

5 INDLEDNING

6 INDLEDNING Turismen har stor betydning for dansk økonomi og dansk beskæftigelse. For det første er der tale om et eksporterhverv, og for det andet er der tale om et erhverv, der udfylder en kritisk rolle for beskæftigelsen mange steder i Danmark. Virksomheder, der lever af turismen, er virksomheder, der i den grad bidrager til Danmarks økonomiske velbefindende. De danske hoteller er gode eksempler på slige virksomheder. Hotellerne har en central og uomgængelig rolle i dansk turisme både i dag og i fremtiden. Derfor kigger denne rapport nærmere på, hvad de danske hoteller faktisk er for en størrelse. Dette indledende kapitel består af to mindre afsnit: Om denne rapport: Dette afsnit opsummerer rapportens struktur og indhold ganske kort. Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger: En gennemgang af den danske hotelbranche fordrer selvsagt, at man er helt med på, hvad man taler om. I dette afsnit defineres en række centrale begreber, der anvendes i resten af rapporten. Om denne rapport Denne rapport består udover dette indledende kapitel af seks kapitler, og i dette afsnit opsummeres disse seks kapitler. Hvert af rapportens seks kapitler belyser de danske hoteller ud fra ét tema. Kapitlerne består hver især af flere afsnit, der inden for det tema, som kapitlet belyser går i dybden med en enkelt vinkel på dette tema. Hvert kapitel indledes med et kort resumé af de afsnit, som indgår i kapitlet. Det første kapitel omhandler den danske turismeøkonomi i almindelighed. Turismen har nemlig stor betydning i Danmark, og det er ingenlunde usandsynligt, at turismen kommer til at få endnu større betydning over tid. Turisme er også et eksporterhverv, idet udenlandske turisters forbrug i Danmark jo er en direkte indsprøjtning af udenlandsk kapital til dansk økonomi. Derfor bør turismen anskues og behandles med samme samfundsøkonomiske vigtighed som den almindelige eksport. Det andet kapitel fokuserer overordnet på hotellerne. Nøgleordene her er erhvervsdemografi dvs. udviklingen i nye og ophørte firmaer og udviklingen i værelseskapaciteten. Konklusionen er, at den erhvervsdemografiske udvikling har været negativ i en lang periode (med undtagelse af tiden under det økonomiske boom, der gik forud for krisen), men at antallet af hotelværelser omvendt har været stigende over de seneste 20 år og at det særligt er i København, at der er kommet nye værelser til. DANSK ERHVERV 6

7 Det tredje kapitel drejer sig om hotellernes ansatte. Den manuelle service og dermed de ansatte betyder alverden i turismesektoren og på hotellerne. Beskæftigelsen på de danske hoteller har været kraftigt ramt af krisen, og ligeledes har lønsummen. Udviklingen var dog særlig negativ i de første kriseår, men har siden rettet sig en del. I den danske overnatningssektor er der i øvrigt en overvægt af unge og kvinder, og det formelle uddannelsesniveau er lavere end i det omgivende samfund. Det fjerde kapitel har gæsterne som omdrejningspunkt. Især de udenlandske turister har betydning; dette skyldes, at udenlandske turister i gennemsnit har et langt højere døgnforbrug end indenlandske turister. Ikke desto mindre har udviklingen gået mod færre udenlandske turister. De danske hoteller er dog undtagelsen, idet man på hotellerne modsat resten af den danske overnatningsbranche faktisk har formået at følge trop med den internationale vækst. Dette gør sig ikke mindst gældende i hovedstadsområdet. Det femte kapitel kigger nærmere på hotellernes erhvervsøkonomiske situation. Denne er i sagens natur meget afhængig af gæsterne, hvorfor konklusionen her er meget lig den ovenstående: Overnatningsbranchen som helhed har visse udfordringer, men der er meget, der tyder på, at hotellerne specifikt klarer sig bedre. Det sjette kapitel opsummerer rapportens konklusioner og ser på hvad, der skal til, hvis dansk turisme skal kunne indfri det potentiale, der er for vækst og videre udvikling. Det er målet, at disse seks kapitler tilsammen kan give et 360-graders billede af den danske overnatningsbranche i almindelighed og de danske hoteller i særdeleshed. Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger Denne brancheanalyse bygger i overvejende grad på materiale fra Danmarks Statistik. I dette afsnit opridses en række centrale begreber fra dette materiale. Materialet fra Danmarks Statistik stammer fra virksomhedernes egne indberetninger. Dette betyder dog, at analysen i store træk er afhængig af Danmarks Statistiks metodologi, f.eks. hvad angår brancheinddeling. Det har en række lavpraktiske konsekvenser. DANSK ERHVERV 7

8 Figur 1 Kommentarer til brug af data fra Danmarks Statistik Da langt fra alt datamateriale findes i tilstrækkelig detaljeret grad, skelnes der i det følgende mellem den danske overnatningsbranche og de danske hoteller. Den danske overnatningsbranche svarer til branchegruppen Hoteller m.v., der også omfatter campingpladser, feriehuse og deslige. De danske hoteller svarer til enkeltbranchen Hoteller, der alene omfatter ordinære hoteller. Skelnen mellem overnatningsbranchen og hotellerne Der tages i videst mulige omfang udgangspunkt i enkeltbranchen, men hvor dette ikke har været muligt, anvendes branchegruppen; enkelte steder anvendes gruppen I Hoteller og restauranter. Når en bredere gruppe end enkeltbranchen Hoteller anvendes, er dette anført. Det skal dog bemærkes, at hotellerne udgør langt størstedelen af den danske overnatningsbranche (dvs. branchegruppen Hoteller m.v. ). Sammenlignelighed på tværs af datakilder Fuldtidsbeskæftigede Selvom de samme branchereferencer (dvs. branchegruppen Hoteller m.v. eller enkeltbranchen Hoteller ) anvendes gennem hele rapporten, kan der godt opstå problemer med sammenligneligheder på tværs af tabeller fra Danmarks Statistik. Det betyder, at steder, hvor flere datakilder anvendes, kan resultaterne være behæftet med mindre unøjagtigheder. Mange steder anvendes kilden Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel), der bygger på virksomhedernes indberetninger til e-indkomst. I dette datamateriale er antallet af beskæftigede omregnet til det tilsvarende antal fuldtidsbeskæftigede, og det er denne parameter antal fuldtidsbeskæftigede der generelt anvendes i rapporten. Kilde: Dansk Erhverv og Danmarks Statistik. Nærmere bemærkninger til metode og de enkelte datakilder kan findes som noter under de relevante tabeller og figurer samt i det metodiske appendiks. DANSK ERHVERV 8

9 TURISMENS SAMFUNDS- ØKONOMISKE BETYDNING

10 TURISMENS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING Det er svært at opgøre turismens samlede samfundsøkonomiske præcist: Skal man kun kigge på hoteller, restauranter og forlystelser? Skal man skelne mellem indenlandske og udenlandske turister? Hvordan skelner man mellem turister og lokale gæster? Hvad med alt det, turister køber i f.eks. detailhandlen? Ikke desto mindre er der udbredt enighed om, at turismens betydning for den danske indtjening og beskæftigelse er stor. Ikke mindst de udenlandske turister har stor betydning, da deres forbrug jo udgør en direkte kapitalindsprøjtning til dansk samfundsøkonomi. De danske hoteller betyder selvsagt meget for netop turismen i Danmark. En velfungerende hotelbranche er på sæt og vis tæt knyttet til en velfungerende turismeøkonomi. Dette kapitel fokuserer på turismens samfundsøkonomiske betydning helt overordnet; kapitlet består af to afsnit: Turismens betydning for dansk økonomi: Turister har både direkte og indirekte betydning for den hjemlige økonomi. Direkte køber turisten en række turismerelaterede ydelser som f.eks. et hotelophold, men indirekte har turismen også betydning for f.eks. detailhandlen, idet turister jo også er kunder her. Turismen står for ca. 2,1 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Turisme er eksport: Salg til udenlandske turister uanset om der er tale om salg af direkte turistydelser eller om f.eks. salg til turister i detailhandlen er at betragte som en direkte indsprøjtning af udenlandsk kapital til Danmark. Turismen er derved et stort og for Danmark vigtigt eksporterhverv. Turismens betydning for dansk og europæisk økonomi Turismen har både direkte og indirekte betydning for dansk økonomi. I dette afsnit vises, hvor stor en direkte betydning turismen har for samfundsøkonomien i Danmark og Europa, og den indirekte betydning diskuteres kort. Direkte har turismen betydning, da en lang række virksomheder herunder naturligvis mange hoteller lever direkte af turisternes forbrug; det afføder et direkte samfundsøkonomisk afkast i form af indtjening, skatter og andet. Indirekte har turismen betydning, da turisterne naturligvis også har et forbrug andre steder end i de rent turistorienterede virksomheder herunder f.eks. i den almindelige detailhandel og transportsektoren. Ser man på den overordnede samfundsøkonomiske betydning af turismen, kan man let konstatere, at erhvervet har stor betydning både i Danmark og i Europa. I EU som helhed kunne ca. 3,7 pct. af det samlede bruttonationalprodukt i 2010 tilskrives turismesektoren. DANSK ERHVERV 10

11 Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland EU Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ungarn Østrig Figur 2 Turismesektorens andel af BNP, % 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: EY (2013): The Hospitality Sector in Europe An Assesment of the Economic Contribution of the Hospitality Sector Across 31 Countries, p. 2. I Danmark er andelen en smule mindre (2,1 pct. i 2010), men det skyldes ikke mindst, at der i den samlede EU-opgørelse også indgår en række meget store, traditionelle turistdestinationer. Således udgjorde turismesektoren over 5 pct. af det samlede bruttonationalprodukt i syv af de 28 EU-lande (Cypern, Grækenland, Kroatien, Malta, Portugal, Spanien og Østrig). Turismen har med andre ord stor betydning for den europæiske økonomi, hvis velbefindende igen har stor betydning for dansk økonomi også i andre brancher end inden for turismeerhvervene. Direkte kan dette aflæses i f.eks. beskæftigelsen; i 2013 var der i den danske overnatningsbranche hoteller, feriehuse, feriecentre, campingpladser m.m. således over fuldtidsbeskæftigede. Dertil kommer den afledte beskæftigelse i f.eks. restaurationsbranchen, oplevelsesøkonomien generelt (forlystelsesparker, museer m.m.) og i detailhandlen. DANSK ERHVERV 11

12 Turisme er eksport! Når de fleste folk hører ordet eksport, så tænker man på en virksomhed, der fabrikerer en vare, der bliver solgt i udlandet. I dette afsnit vises det, hvordan turisme kan betragtes som eksport på lige fod med den traditionelle vareeksport. Det er nemlig desværre en forsimplet opfattelse udelukkende at se eksport som en vare, der krydser en grænse. Eksport handler jo helt generelt om at hive udenlandsk valuta hjem til Danmark. Eksport af tjenesteydelser er også eksport i denne relevante forstand, og eksport af tjenesteydelser opdeler man i fire forskellige typer. Figur 3 Oversigt over forskellige typer af serviceeksport Type Type 1: Grænseoverskridende levering Type 2: Forbrug i udlandet Type 3: Handelsmæssig tilstedeværelse Type 4: Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse Beskrivelse En bruger i andet et land modtager en service fra Danmark via telekommunikation eller post, f.eks. analyserapporter, software, arkitekturtegninger eller rådgivning, telemedicin eller distanceundervisning Borgere fra et land kommer (midlertidigt) til Danmark som eksempelvis turist, studerende eller patient for at modtage de respektive tjenesteydelser En given tjenesteydelse leveres gennem et i udlandet etableret, men dansk styret kontor eller afdeling f.eks. en bankfilial eller et hotel En dansk borger leverer en midlertidig tjenesteydelse i et andet land f.eks. som konsulent Kilde: World Trade Organisation: Definition of Services Trade and Modes of Supply. I WTO: GATS Training Module, senest lokaliseret 20. marts 2014 via: samt Dansk Erhverv (2010): Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs. Dansk Erhvervs Perspektiv nr , p. 3. Turismen falder ind under type 2. Når udenlandske borgere således kommer til Danmark som turister og derved forbruger som turister overnatning, restaurantbesøg, attraktionsbesøg, forbrug i detailhandlen m.m. er det således udenlandsk valuta til dansk økonomi. Når udenlandsk valuta flyder til Danmark på den måde, er det eksport, og den eksport er stor: VisitDenmark har eksempelvis anslået, at turisterne i Danmark købte for i alt 87,2 mia. kr. i De udenlandske turister stod 41 pct. af dette forbrug; det svarer til, at de turismeerhvervet eksporterede for 35,7 mia. kr. i DANSK ERHVERV 12

13 Figur 4 Turisternes samlede forbrug (mia. kr.), 2012 Udenlandske turisters forbrug = eksport, type 2 35,7 51,5 Kilde: VisitDenmark (2014): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (revideret udgave), s. 5. Ifølge VisitDenmark stod turismen således for 3,6 pct. af den samlede, danske eksport i Hotellernes andel af det samlede turismeforbrug i Danmark er ganske betydelig. Hotelgæsterne står alene for 26,3 mia. kr. svarende til knap 30 pct. af det samlede turismeforbrug. To tredjedele af hotelforbruget kan tilskrives erhvervsturister, mens dens sidste tredjedel kan tilskrives ferieturister. Til sammenligning skaber gæster i lejede feriehuse det næstestørste forbrug på 10,6 mia. kr. DANSK ERHVERV 13

14 DE DANSKE HOTELLER DANSK ERHVERV 14

15 DE DANSKE HOTELLER Turismen fylder godt i dansk økonomi, og en ekstremt vigtigt del af turismeøkonomien er selvsagt den danske overnatningsbranche. De danske hoteller udgør langt størstedelen af denne branche hotellerne udgør f.eks. næsten 70 pct. af både lønsum og beskæftigelse inden for den danske overnatningsbranche og derfor er de danske hoteller en fundamental del af den danske turismeøkonomi. Dette kapitel fokuserer på hotellerne som sådan; hotellernes ansatte, gæster og økonomiske formåen behandles i de følgende kapitler. Dette kapitel består af to afsnit: Hvor mange hoteller er der i Danmark: I dette afsnit fokuseres på den almindelige erhvervsdemografi i den danske overnatningsbranche dvs. antallet af hoteller m.m. samt udviklingen i antal nye og ophørte firmaer i branchen. Værelserne: Dette afsnit opgør antallet af hotelværelser i Danmark både overordnet og i gennemsnit pr. hotel. I afsnittet vises også fordelingen af værelser geografisk. Hvor mange hoteller er der i Danmark? For at kunne opretholde en eksport på et tocifret milliardbeløb, skal turisterne i Danmark have tilstrækkelig med adgang til overnatningsmuligheder. I dette afsnit gives et kort overblik over størrelsen på den danske overnatningsbranche i almindelighed, og den danske hotelbranche i særdeleshed. Der er ca hoteller i Danmark. Dertil skal lægges en række nært beslægtede overnatningsfaciliteter som f.eks. konferencecentre og kursusejendomme. Inden for gruppen hoteller m.m. er der således ca fysiske arbejdssteder i Danmark. Disse ca arbejdssteder er fordelt på lidt færre virksomheder. Det overordnede billede af hotelvirksomhederne i Danmark er således, at de fleste hotelvirksomheder kun driver ét hotel, og at hotelkæderne er mindre (under 10 hoteller). DANSK ERHVERV 15

16 Overnatningsbranchen (Hoteller m.v.) Figur 5 Oversigt over overnatningsarbejdssteder i Danmark, Andre overnatningsfaciliteter Campingpladser Ferieboliger m.m. Konferencecentre og kursusejendomme Hoteller Antal Kilde: Danmarks Statistik: ERH20. Note: Figuren viser antal arbejdssteder inden for branchegruppen Hoteller m.v. ; for ferieboligernes m.m. vedkommende betyder det, at figuren ikke angiver antallet af ferieboliger, men antallet af ferieboligudlejningsarbejdssteder. Dette antal overnatningsfirmaer har været faldende over en årrække. Dette skyldes, at antallet af ophørte firmaer inden for hoteller m.m. overstiger antallet af nye firmaer ikke, at der ikke kommer nye firmaer til. Figur 6 Flere ophørte end nye firmaer i den danske overnatningsbranche, Samlet antal nye firmaer Samlet antal ophørte firmaer Nettoudvikling Kilde: Danmarks Statistik: DEMO1 og egne beregninger. Note: Figuren viser udviklingen i nye og ophørte firmaer inden for branchegruppen Hoteller m.v., der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m.. Denne udvikling har fundet sted over en årrække, og nedgangen i antallet af firmaer inden for hoteller m.m., har således været stabil over de seneste 10 år. Årene 2005, 2006 og 2007 er undtagelserne; i disse tre år var antallet af nye firmaer større end antallet af ophørte firmaer. DANSK ERHVERV 16

17 Figur 7 Nettoudviklingen i antallet af firmaer i den danske overnatningsbranche, Økonomisk boom Økonomisk krise Kilde: Danmarks Statistik: DEMO1 og egne beregninger. Note: Figuren viser antal nye firmaer fratrukket antallet af ophørte firmaer inden for branchegruppen Hoteller m.v., der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m.. Dette billede kan skyldes to ting: At hoteller m.m. følger den generelle udvikling i økonomien, og at branchen oplever en større konsolidering. Begge dele er sandsynligvis faktorer, der spiller ind i den faktiske udvikling: Branchen følger den generelle udvikling i økonomien: Det er ingen overraskelse, at krisen fra 2008/2009 og frem var særdeles hård; dette afspejler sig i det store fald i At faldet i 2010 stadig var højere end i f.eks. årene , tyder på, at krisen stadig ikke havde sluppet sig tag, og at kriseeffekten da var større end konsolideringseffekten på udviklingen i antallet af firmaer. Dette ses med modsat fortegn i årene Større konsolidering i branchen: Branchen oplever en bevægelse mod færre og større spillere på markedet. Værelserne At der er over 700 hoteller i Danmark siger dog ikke så meget om den samlede kapacitet, idet hotellerne jo har svingende størrelser. Dette afsnit fokuserer derfor nærmere på værelseskapaciteten i Danmark. I Danmark var der i 2012 ca hotelværelser. Det giver stort set et hotelværelse pr. kvadratkilometer i hele landet. Antallet af hotelværelser i Danmark har været kraftigt stigende over de seneste 20 år. I perioden 1993 til 2012 steg antallet af hotelværelser i Danmark således med 42,3 pct. det svarer til, at der hvert år siden 1993 er kommet næsten 2 pct. flere hotelværelser i Danmark. Og det skal tilføjes, at der i denne opgørelse kun indgår hoteller med mindst 40 gæstesenge; den reelle stigning er således derfor sandsynligvis større endnu. DANSK ERHVERV 17

18 At værelseskapaciteten har været konstant stigende, selvom den erhvervsdemografiske udvikling har været negativ, understreger i øvrigt blot, at branchen har oplevet en større konsolidering mod færre og større spillere på markedet. Figur 8 Udvikling i antal hotelværelser i Danmark, Samlet Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL6. Note: Figuren angiver kun udviklingen i antal hotelværelser på hoteller med mindst 40 gæstesenge. Udviklingen i antallet af hotelværelser har dog ikke været ligeligt fordelt over hele landet. Der er således sket en større stigning i antal hotelværelser i hovedstadsområdet end i resten af landet. I 2012 udgjorde hotelværelserne i Region Hovedstaden således ca. 47 pct. af det samlede antal hotelværelser i hele Danmark (på hoteller med mindst 40 gæstesenge vel at mærke). DANSK ERHVERV 18

19 Figur 9 Fordeling af hotelværelser i Danmark, 2012 Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL6 og egne beregninger. Note: Bemærk, at kun hoteller med mindst 40 gæstesenge indgår i opgørelsen. Overvægten af hotelværelser i Region Hovedstaden er kun blevet mere udtalt gennem de sidste 20 år. Hvor hotelværelserne i Region Hovedstaden i 1993 udgjorde ca. 41 pct. af det samlede antal hotelværelser i Danmark, udgjorde de altså over 47 pct. i Det svarer til, at antallet af hotelværelser i Region Hovedstaden steg med hele 63 pct. fra 1993 til I Region Nordjylland hvor udviklingen har været den langsomste er antallet af hotelværelser kun steget med lige under 9 pct. i samme periode. DANSK ERHVERV 19

20 Figur 10 Udvikling i antal hotelværelser i de danske regioner, Region Hovedstaden Hele landet Region Syddanmark Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL6 og egne beregninger. Note: Bemærk, at kun hoteller med mindst 40 gæstesenge indgår i opgørelsen. Værelseskapaciteten i Region Storkøbenhavn har gennem de seneste 20 år oplevet to boom : Det første i perioden 1999/2000 og til 2003, og det andet siden Udbygningen af hotelværelser har også taget til i fart i Region Midtjylland siden Værelseskapaciteten i Region Syddanmark har været stort set stabilt stigende i hele perioden fra 1993 til 2012; fra 2011 til 2012 oplevede man dog et mindre fald. Omvendt har antallet af værelser kun ændret sig i mindre grad i Region Sjælland, mens man i Region Nordjylland har oplevet betydelige op- og nedgange i hotelværelseskapaciteten i regionen over de seneste 20 år. Det er værd at bemærke, at den økonomiske krise stort set ikke kan aflæses direkte i udviklingen i værelseskapaciteten. Det er derfor nærliggende at konkludere, at udbygningen i værelseskapaciteten er et udslag af en generelt større efterspørgsel, som transcenderer krisen; dog er det ikke usandsynligt, at værelseskapaciteten var blevet udbygget endnu mere, dersom krisen ikke havde ramt Danmark så hårdt, som tilfældet var. DANSK ERHVERV 20

21 DE ANSATTE

22 DE ANSATTE For ethvert hotel er de ansatte alfa og omega, idet den service, som hotellerne lever af, i høj grad leveres af de ansatte. Selv hvis de fysiske rammer er fuldkommen fejlfri, kan en gæst sagtens få en negativ oplevelse af det enkelte hotel, hvis den service, som medarbejderne leverer, ikke lever op til gæstens forventninger. Dette kapitel fokuserer derfor på hotellernes ansatte. Kapitlet består af fire afsnit: Beskæftigelsen i branchen generelt: Dette afsnit fokuserer på de overordnede beskæftigelsestal både i den danske overnatningsbranche (hoteller m.m.) og på hotellerne specifikt. Beskæftigelsen gennem krisen: I dette afsnit kortlægges den beskæftigelsesmæssige betydning af den økonomiske krise, der ramte Danmark fra 2008/2009. Det vises, at størstedelen af beskæftigelsesfaldet i den danske overnatningsbranche fandt sted allerførst i krisen, og at faldet siden er aftaget og det seneste år vendt til en svag stigning. Hvad tjener de ansatte: Dette afsnit fokuserer på branchens samlede lønsum og den gennemsnitlige lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget samt de sæsonudsving, der er i både lønsum og beskæftigelse. Både lønsum og beskæftigelse faldt under krisen, men bevægelsen er igen opadgående. Hvem er de ansatte køn, alder og uddannelse: Dette afsnit viser, at beskæftigelsen i den danske overnatningsbranche og på de danske hoteller er præget af yngre medarbejdere med kortere uddannelser end resten af befolkningen, og at kvindelige ansatte fylder mere på hotellerne, end de gør i almindelighed. Beskæftigelsen i branchen generelt Den danske overnatningsbranche hoteller m.m., campingpladser, feriehuse m.m. havde i 2013 det, der svarer til ca fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, hvilket er ca. 160 flere end i I dette afsnit undersøges beskæftigelsen i den danske overnatningsbranche helt overordnet. Hotellerne udgør langt størstedelen af denne gruppe, og næsten 7 ud af 10 af overnatningsbranchens medarbejdere finder man derfor på hotellerne. I den danske hotelbranche var der i 2013 således det, der svarer til ca fuldtidsbeskæftigede. Da der i Danmark var ca. 720 hoteller i 2013, svarer det til, at hvert fysisk hotel i gennemsnit havde ca. 12 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. DANSK ERHVERV 22

23 Figur 11 Fuldtidsbeskæftigelse i den danske overnatningsbranche i almindelighed og på de danske hoteller i særdeleshed, 2013 Arbejdssteder Fuldtidsbeskæftigelse Fuldtidsbeskæftigede pr. arbejdssted (gns.) Hoteller specifikt Ca. 12 Hoteller m.m. (overnatningsbranchen som helhed) Ca. 8 Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel) og Danmarks Statistik: ERH20 samt egne beregninger. Anlægger man et lidt længere perspektiv, ses det tydeligt, at tallene ovenfor er udtryk for en beskæftigelsesudvikling, der har været positiv i en længere årrække. Umiddelbart før krisen dvs. i 2008 beskæftigede den danske overnatningsbranche således ca. 48 pct. flere danskere end i 1966, hvorfra de ældste tal i Danmarks Statistiks statistikbank stammer. Til sammenligning var det samlede antal beskæftigede i Danmark kun steget med ca. 26 pct. i samme periode. Figur 12 Udvikling i antal beskæftigede, (1966 = 100) Overnatningsbranchen Samlet beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N egne beregninger. Note: 1966 er anvendt som basisår, da den anvendte tabel fra nationalregnskabet i Danmarks Statistiks statistikbank går tilbage til netop Bemærk, at udregningen er sket på baggrund af antal beskæftigede, dvs. ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Hvor den samlede beskæftigelse led et større tilbageslag i løbet af 1980 erne var den danske overnatningsbranche herunder de danske hoteller slet ikke ramt på samme hårde måde. Og siden omkring 1990 er beskæftigelsesudviklingen i den danske overnatningsbranche i den grad løbet fra den samlede beskæftigelsesudvikling. DANSK ERHVERV 23

24 Beskæftigelsen gennem krisen Beskæftigelsen på de danske hoteller og i resten af den danske overnatningsbranche blev dog hårdt ramt af krisen, og i dette afsnit søges krisens beskæftigelsesmæssige konsekvenser kortlagt. I 2008 før krisen for alvor satte ind beskæftigede den danske overnatningsbranche det, der svarer til ca fuldtidsbeskæftigede; fuldtidsbeskæftigelsen i 2013 lå ca. 13 pct. under dette niveau. Ser man alene på de danske hoteller, faldt fuldtidsbeskæftigelsen fra 2008 til 2013 med næsten 12 pct.; til sammenligning faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede i den danske økonomi som helhed kun med 6,8 pct. fra 2008 til Figur 13 Udvikling i antal fuldtidsansatte på de danske hoteller Hoteller 12,0 pct. 2,9 pct. 1,0 pct. Hoteller m.m. 13,6 pct. 4,8 pct. 1,1 pct. Dansk økonomi som helhed 6,4 pct. 2,9 pct. 0,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel) og egne beregninger. Note: Beregningerne er foretaget på baggrund af det gennemsnitlige antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte i løbet af årets fire kvartaler. Det er dog tydeligt, at størstedelen af det beskæftigelsesfald, som krisen afstedkom, fandt sted fra 2008 til 2009; for hotellernes vedkommende udgør faldet fra 2008 til 2009 næsten 80 pct. af det samlede beskæftigelsesfald, der fandt sted i hele perioden fra 2008 til Ydermere har både overnatningsbranchen som helhed og hoteller specifikt oplevet en moderat beskæftigelsesfremgang fra 2012 til DANSK ERHVERV 24