Generel beredskabsplan for Rudersdal Kommune

Transkript

1 Generel beredskabsplan for Rudersdal Kommune

2 Forord Denne beredskabsplan er udarbejdet efter Beredskabsstyrelsens vejledning samt de særlige forhold der gælder i Rudersdal Kommune. Yderligere omfatter planen også sundhedsberedskabet i den primære sektor i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning herom. Beredskabsplanen fremtræder således som et koordineret samlet plankompleks for hele kommunen. Planen tager sit udgangspunkt i kommunens daglige ressourcer og organisation, som tilpasses de beredskabsmæssige forhold som er nødvendige for at yde en forsvarlig afhjælpende indsats ved såvel små som store varslede og uvarslede hændelser, herunder særlige vejrforhold, svigt fra forsyningsvirksomhederne, forceret udskrivning fra hospital m.m. Hensigten med planen er, at give et let og overskueligt beredskabsmæssigt opslagsværk, der ikke stiller spørgsmål, men giver svar og anvisninger samt formulerer en beredskabsstruktur, hvor ressourcer og indsats hurtigt og effektivt kan tildeles et behovsområde. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har koordineret udarbejdelsen af planen på baggrund af bidrag fra relevante områder i Rudersdal Kommune. I planen indgår ikke navne eller telefonnumre på personer, men derimod på funktioner og personelgrupper. Der henvises til delplanmappen med navne og telefonnumre. Sluttelig skal bemærkes, at selv den bedste plan ikke erstatter sund fornuft og kreativ tænkning, men den kan give grundlag og incitament til denne proces. Planen er godkendt af Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune XX-XX-XXXX Rudersdal Kommune December

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning Beredskabsledelsen Formålet med Rudersdal Kommunes beredskabsledelse Modtagelse af varsler, alarmer m.v Aktivering af Rudersdal Kommunes beredskabsledelse Støttefunktioner Rudersdal Kommunes alternative mødested Håndtering af informationer om krisen Målet med håndtering af informationer Tilgang af informationer om krisen Beredskabsledelsens behandling af informationer om krisen Koordinering af handlinger og ressourcer Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Typiske samarbejdspartnere under kriser Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Overblik over Rudersdal Kommunes ressourcer Modtagelse af anmodninger om Rudersdal Kommunes bistand Ændringer i situationen Opstilling af forslag vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Beslutninger vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Opfølgning på iværksatte tiltag Koordinering med øvrige krisestyringsorganer Krisekommunikation Målet med krisekommunikation Krisekommunikationsteamet (KKT) Indledende kommunikationsopgaver Det videre kommunikationsarbejde Afslutning af KKT s arbejde Beredskab/planlægning Sundhedsberedskab Den primære sundhedstjeneste Ældreområdet Psykiatri og Handicap

4 5.1.4 Ekstraordinær udskrivning fra hospitaler Håndtering af pandemi og smitsomme sygdomme CBRNE-beredskab Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab Øvelser og uddannelse Børneområdet Skole og Familie Ekstraordinær pasning af børn Teknik og Miljø området Kulturområdet Administrative funktioner Store lokaler og haller til brug ved evakuering Brandvæsen (Redningsberedskabet) Brandvæsenets opgaver Operativ indsats Indsatsledelse ved terroraktion Udrykningsstyrken Materiel Evakuering Kørselstjeneste/Sundhedsberedskab Vagtcentral/Sundhedsberedskab Vandforsyning Actioncards Bilag

5 Indledning Formålet med Rudersdal Kommunes generelle beredskabsplan Beredskabsplanen skal sikre en effektiv varetagelse af Rudersdal Kommunes ansvar og opgaver med at styrke kommunen til at forebygge hændelser, hvor det er muligt og håndtere dem, når det er nødvendigt. Yderligere er beredskabsplanen for sundhedsberedskabet i primærsektoren integreret i denne plan, således at der er samhørighed i kommunens beredskabsplanlægning. Sundhedsberedskabet skal kunne løse beredskabsmæssige opgaver ved såvel små som større varslede og uvarslede hændelser. Planen skal skabe grundlag for en koordinerende løsning af de opgaver, der kan opstå i en beredskabssituation. Nogle opgaver skal løses i samarbejde med, eller under indflydelse af øvrige kommuner i det storkøbenhavnske område. Planens gyldighedsområde Beredskabsplanen gælder for Rudersdal Kommune, herunder kommunens virksomheder og institutioner, og baserer sig på: Beredskabsloven, med supplerende bekendtgørelser. Lov om beskyttelsesrum, samt Sundhedsloven. Beredskabets organisation (Den civile sektor) I Rudersdal Kommune er planlagt en beredskabsorganisation med henblik på, at udnytte de samlede ressourcer optimalt set ud fra et beredskabsmæssigt helhedssyn. Ledelse af beredskabet I erkendelse af, at dette kræver en koordinering samt iværksættelse af foranstaltninger her og nu, er etableret en koordinerende beredskabsledelse. Beredskabsledelsen er sammensat således: - Kommunaldirektøren, som er chef for beredskabet - 1 repræsentant fra den administrative søjle, som varetager økonomi og personel - 2 repræsentant fra sundhedssøjlen, som varetager sundhedsberedskabet - 1 repræsentant fra den tekniske søjle, som varetager teknik, miljø og forsyning, - IT-chefen, - Kommunikationsmedarbejdere og - Beredskabschefen. Efter behov kan der ad-hoc tilknyttes andre repræsentanter til beredskabsledelsen (politi, læger m.m.) Kommunaldirektøren har den umiddelbare ledelse og kompetence og kan disponere over alle kommunens ressourcer. Kommunaldirektøren er ansvarlig for at holde kommunalbestyrelsen orienteret om beredskabssituationen. 5

6 Da kommunen også i ekstraordinære situationer, herunder uvarslede hændelser, skal kunne fungere så normalt som muligt må denne kompetence dog udøves i tæt samarbejde mellem Direktion og stabs/driftsområderne. Kommunens beredskab kan aktiveres med forskellige hastigheder samt i delelementer af beredskabsorganisationen afpasset efter den aktuelle situation og risikovurdering. Dette fremgår blandt andet af aktionskortene for indsats ved forskellige ekstraordinære hændelser. Kommunens beredskabsorganisation er således: Beredskabsledelse Administrativt Beredskab Sundhedsberedskab Teknisk Beredskab Beskæftigelse Ældreområdet Teknik og Miljø Borgerservice og Digitalisering Økonomi Børneområdet Skole og Familie Byplan Kultur Personale Dagtilbud til børn Sekretariat Psykiatri og Handicap Beredskabsledelsen har kompetence til at foretage alle beredskabsadministrative og taktiske beslutninger for kommunens civile sektors beredskab samt sundhedsberedskab. Planens centrale præmisser Denne generelle beredskabsplan bygger på, at det i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Planen er bygget op over de fem kerneopgaver i krisestyringen: 1. Aktivering og drift af Beredskabsledelsen 2. Håndtering af informationer om krisen 3. Koordinering af handlinger og ressourcer 4. Krisekommunikation 6

7 5. Operativ indsats Planen bygger på Rudersdal Kommunes almindelige organisation (basisorganisationen) suppleret med etablering af tilhørende støttefunktioner. Beredskabsledelsen er omdrejningspunktet for Rudersdal Kommunes samlede krisestyring. Beredskabsledelsen ledes, organiseres og bemandes efter den konkrete krise, og ved 1. Møde fastlægges hvilke støttefunktioner der skal etableres. Afhængigt af den konkrete krise løser Rudersdal Kommunes basisorganisation de normale opgaver, selv om der er afgivet ressourcer til etablering af Beredskabsledelsens støttefunktioner. Planen bygger endvidere på, at informationer er en forudsætning for effektiv krisestyring. Et højt informationsniveau er dog krævende - både for udfærdiger og for modtager. Planen bygger derfor på, at mest mulig information udarbejdes skriftligt, og at møderne i beredskabsledelsen ikke anvendes til orienteringer, men til koordination og beslutning. Det er derfor vigtigt at der indsamles informationer, der kan danne rammen om det samlede situationsbillede i Rudersdal Kommune. Beredskabsplanen er derudover baseret på, at det er et chefansvar at sikre en forsvarlig og effektiv løsning af pålagte opgaver og at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål med direktionen. Berørte enheder skal - også uden for arbejdstid - efter behov smidigt kunne bemandes og efter behov styrkes med ressourcer fra andre enheder. Beredskabsplanen er opbygget med den nationale beredskabsplan som referenceramme. Beslutter regeringens krisestyringsorganisation at forøge beredskabet, eller aktiveres den nationale operative stab, beslutter beredskabsledelsen, hvilke beredskabsforanstaltninger Rudersdal Kommune skal sætte i værk. Visse foranstaltninger kan dog først iværksættes efter Rudersdal Kommune har indhentet politisk godkendelse. Uanset om der er fastsat et nationalt beredskabsniveau, kan Rudersdal Kommune normalt efter forudgående drøftelse med Indenrigsministeriet iværksætte en række beredskabsforanstaltninger for at opretholde et forsvarligt beredskab i en lokal, national eller international beredskabssituation. Planens ajourføring og afprøvning Planen justeres og ajourføres løbende efter behov, dog mindst en gang hvert fjerde år. 7

8 1. Beredskabsledelsen 1.1. Formålet med Rudersdal Kommunes beredskabsledelse Formålet med Rudersdal Kommunes beredskabsledelse er at sikre en effektiv ramme for opgaveløsningen i forbindelse med en krise Krav til beredskabsledelsen Rudersdal Kommune skal kunne iværksætte krisestyringen med kort varsel. Beredskabsledelsen eller dele af denne skal kunne etableres indenfor 3 timer afhængig af situationen Modtagelse af varsler, alarmer m.v. Varsler, alarmer m.v. modtages enten af basisorganisationen eller af vagthavende medarbejder i Vagtcentralen (uden for normal arbejdstid). De typiske varsler, alarmer m.v. består af: Vejrvarsler Aktivering af sundhedsberedskabet via AMK-vagtcentralen (regionen) Trusselsvurderinger vedrørende sikkerhedsmæssige trusler Aktivering af den lokale beredskabsstab og/eller den nationale operative stab/dcok Varsler og alarmer fra internationale organisationer Informationer fra medierne 1.3. Aktivering af Rudersdal Kommunes beredskabsledelse Beslutning om aktivering Hvis modtageren af et varsel, en alarm eller lignende vurderer, at en hændelse ikke vil kunne håndteres effektivt af Rudersdal Kommunes daglige beredskab skal vedkommende kontakte følgende (i nævnte rækkefølge indtil der opnås kontakt): Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder Beredskabschefen eller dennes stedfortræder Oplysninger om telefonnumre og adresser findes i beredskabstelefonlisten (til tjenestebrug) Herefter beslutter den pågældende: om beredskabsledelsen skal aktiveres på hvilket aktiveringsniveau (jf. tabel nedenfor) med hvilke medlemmer og støttefunktioner 8

9 Aktiveringsniveau Varsling af chefer og nøglepersoner (informationsberedskab/forhøjet beredskab) Indkaldelse af chefer og nøglepersoner (delberedskab/markant forhøjet beredskab) Indkaldelse af den samlede beredskabsledelse (fuldt etableret beredskab) Beskrivelse Varsling af chefer og nøglepersoner anvendes i en situation, hvor der ikke vurderes at være behov for at aktivere og etablere beredskabsledelsen, men hvor chefer og nøglepersoner bør være orienteret om situationen. Vagtcentralen kontakter efter aftale chefer eller souschefer (jf.pkt ), som derefter kontakter egne medarbejdere. Indkaldelse af chefer og nøglepersoner anvendes i en situation, hvor der vurderes at være behov for cheftilstedeværelse m.v. i Rudersdal Kommune for umiddelbart at kunne mødes og koordinere Rudersdal Kommunes opgaver. Indkaldelse af den samlede beredskabsledelse anvendes i en situation, hvor der er behov for at Rudersdal Kommunes ledelse og organisation kan varetage samtlige krisestyringsrelevante opgaver med det samme og i længere tid Sammensætningen af Rudersdal Kommunes beredskabsledelse Rudersdal Kommunes beredskabsledelse bemandes med relevante personer med udgangspunkt i den konkrete krise. Herudover kan der - efter konkret vurdering - indkaldes ad hoc medlemmer fra Rudersdal Kommunes øvrige enheder. Alle enheder i organisationen skal derfor planlægge for at kunne indgå i krisestaben jf. kravene i pkt Indledende opgaver vedrørende aktivering Inden for normal arbejdstid varetager Sekretariatet de praktiske opgaver i forbindelse med aktivering af beredskabsledelsen. Uden for normal arbejdstid varetager Vagtcentralen disse opgaver. De indledende opgaver omfatter: o o o o o Varsling/indkaldelse af relevante medlemmer og støttefunktioner Relevante medlemmer og støttefunktioner varsles/indkaldes via telefon, sms og mail. Sekretariatet eller vagtcentralen skal føre en liste, hvor det fremgår hvilke personer, man har været i kontakt med, og hvornår de kan møde frem i staben. Hvis der indkaldes til møde i beredskabsledelsen skal indkaldelsen indeholde oplysninger om deltagere, tid, sted og dagsorden Beredskabsledelsen anvender egnet mødelokale på rådhuset, Holte, med nødvendige faciliteter. Etablering af beredskabslog som føres af sekretariatet. I loggen indføres relevante oplysninger for den pågældende situation samt de dispositioner der i den forbindelse er taget. 9

10 o o Overvågning af telefon og mail. Rådhusinformationen/Borgerservice orienteres om forpligtelser til skærpet overvågning samt meldepligt til beredskabsledelsens sekretariat. Orientering af Rudersdal Kommunes medarbejdere om situationen(mail, intranet, via leder mv.). Orienteringens form og kanaler skal tage højde for, at ikke alle medarbejdere kan nås via elektroniske medier. Kommunikationsafdelingen inddrages i denne orientering Gennemførelse af 1. møde i beredskabsledelsen På 1.møde træffes beslutning om en række forhold i forbindelse med den konkrete krise. Mødet ledes af kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. På møde drøftes: Hvad er situationen (situationsbillede) Hvordan kan den udvikle sig Hvad kan gøres for at imødegå situationen Identifikation af samarbejdspartnere Beslutning om nedsættelse af støttefunktioner (sekretariat, situationsbillede mv.) Beslutning om forstærket overvågning af udvalgte telefonnumre, mailadresser mv. Beslutning om oprettelse af hotline Kommunikation til pressen/borgerne Kommunikation internt Gennemførelse af efterfølgende møder Mødet ledes normalt af kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. På mødes drøftes bl.a.: Status (situation, effekt af beredskabsmæssige tiltag samt nye tiltag) Kommunikation til pressen/borgerne Kommunikation internt 1.4. Støttefunktioner Beredskabsledelsen kan efter behov få støtte fra nedenstående funktioner Sekretariatsbistand Sekretariatet har det overordnede ansvar for at yde sekretariatsbistand, herunder især medvirke til at sikre, at alle væsentlige informationer og beslutninger, herunder mødereferater, bliver dokumenteret og journaliseret Udarbejdelse af Rudersdal Kommunes situationsbillede Beredskabsledelsen har det overordnede ansvar for at udarbejde Rudersdal Kommunes situationsbillede. De nærmere procedurer vedrørende håndtering af informationer om krisen fremgår af kapitel Rudersdal Kommunes krisekommunikation Kommunikationsafdelingen har det overordnede ansvar for formidling af Rudersdal Kommunes informationer til borgere og medier om krisen, for overvågningen af mediernes dækning af situationen m.v. De nærmere forhold vedrørende Rudersdal Kommunes krisekommunikation fremgår af kapitel 4. 10

11 Logistik (forplejning, hvilefaciliteter og kørsel m.v.) Borgerservice og Sekretariat, Intern Service, har det overordnede ansvaret for Rudersdal Kommunes interne logistik (forplejning, hvilefaciliteter, kørsel m.v.). I tilfælde af en langvarig krise kan der træffes en beslutning om etablering af egentlige hvilefaciliteter for beredskabsledelsen. Intern Service sikrer, at der er tjenestekøretøjer til rådighed for beredskabsledelsen efter nærmere aftale IT Rudersdal IT har det overordnede ansvar for at beredskabsledelsens IT fungerer, og for at yde øjeblikkelig støtte, hvis der opstår IT-mæssige problemer GIS Byplan har det overordnede ansvar for at betjene Rudersdal Kommunes geografiske informationssystem (GIS) i krisestaben Sikrede kommunikationsmidler Ved anvendelse af beredskabskommunikationssystemet (SINE) vil det være muligt at etablere sikrede kommunikationssystemer. På Rudersdal Hørsholm Brandvæsens vagtcentral rådes over et antal ekstra SINE-terminaler. Desuden rådes over et antal sikrede telefonlinier Andre støttefunktioner Psykologisk beredskab (under Skole og Familie) Jurister (under Borgerservice og Digitalisering, samt Sekretariat) Bygningsafdelingen (under Teknik og Miljø, Bygninger) Administrative medarbejdere (under Økonomi, Borgerservice, Personaleområdet) Logistik, kørsel, praktiske opgaver i området, praktiske forhold der kræver mandskab og organisering (Teknik og Miljø, Drift) 1.5. Rudersdal Kommunes alternative mødested Såfremt beredskabsledelsen ikke kan anvende Rudersdal Kommunes normale lokaler og faciliteter på Rådhuset anvendes lokaler i administrationscentret i Birkerød. 11

12 2. Håndtering af informationer om krisen 2.1. Målet med håndtering af informationer Målet med håndtering af informationer om krisen er at sikre, at Rudersdal Kommunes beredskabsledelse til stadighed har et overblik over den samlede situation, som kan indgå i grundlaget for at træffe beslutninger samt indgå i grundlaget for at varetage en effektiv krisekommunikation Krav til håndteringen af informationer 1. udgave af Rudersdal Kommunes situationsbillede bør foreligge snarest efter af beredskabsledelsen er aktiveret situationsbillede kan også være årsagen til aktiveringen. Alle relevante informationer og beslutninger vedrørende krisen skal løbende og hurtigst muligt registreres i Rudersdal Kommunes log Tilgang af informationer om krisen Under krisen/hændelsen vil beredskabsledelsen modtage informationer fra forskellige kilder, herunder: Rudersdal Kommunes decentrale enheder Rudersdal Kommunes basisorganisation, områderne Nationale og internationale samarbejdspartnere Tværgående stabe (direkte eller via egne forbindelsesofficerer) Nationale og internationale medier Befolkningen Informationer udefra vil typisk tilgå Rudersdal Kommune via: Telefon (hovednummer, enhedernes numre, personlige numre) Mail (hovedpostkasse, enhedernes postkasser, personlige mailadresser) Forstærket overvågning I forbindelse med 1. møde træffer beredskabsledelsen beslutning om hvilke telefonnumre, mailadresser og andre kommunikationssystemer, der skal indføres forstærket overvågning/bemanding af Iværksættelse af medieovervågning Kommunikationsafdelingen skal hurtigst muligt efter aktiveringen af beredskabsledelsen iværksætte systematisk overvågning af udvalgte medier (tv, radio/net-radio og hjemmesider), se kapitel Iværksættelse af rapportering fra decentrale enheder m.fl. Rapportering fra områderne og de decentrale enheder kan iværksættes, såfremt beredskabsledelsen finder behov for dette. 12

13 2.2.4 Hastemeldinger fra decentrale enheder m.fl. Rudersdal Kommunes decentrale enheder m.fl. har mulighed for at sende en hastemelding til beredskabsledelsen, hvis der er indtruffen begivenhed, som ikke kan afvente regelmæssig rapportering Videre sendelse af informationer til beredskabsledelsen Under krisen/hændelsen skal alle relevante informationer umiddelbart sendes videre til stabsrummet uanset hvor og hvordan informationerne modtages. Ved etablering af beredskabsledelsen vil det blive meddelt hele organisationen i Rudersdal Kommune, hvordan der kan skabes kontakt til beredskabsledelsen via telefon og mail Beredskabsledelsens behandling af informationer om krisen Dokumentation af informationer, beslutninger m.v. Væsentlige informationer og beslutninger skal fastholdes på skrift, så der er enighed om, og klarhed over, hvad der er oplyst til og besluttet af beredskabsledelsen. Det er lederen af Sekretariatets ansvar at sikre en korrekt, effektiv og rettidig dokumentation af alle væsentlige informationer, møder, beslutninger m.v., sekretariatsbistand til beredskabsledelsen, jf. pkt Det indebærer bl.a.: Vurdering af informationer om krisen Beredskabsledelsen skal - i videst muligt omfang - systematisk vurdere alle relevante informationer om krisen, så der skabes grundlag for effektiv koordination af handlinger og ressourcer (internt og eksternt) samt rettidig og målrettet krisekommunikation. I forbindelse med vurderingen skal beredskabsledelsen i særlig grad være opmærksom på informationer, som indikerer ændringer i den erkendte situation eller den forventede udvikling, herunder: Ændringer, som kan påvirke allerede iværksatte tiltag. Ændringer, som kan skabe behov for nye tiltag. Øvrige informationer sendes til støttefunktionen, som udarbejder Rudersdal Kommunes samlede situationsbillede, så disse informationer kan indgå i den samlede situationsbeskrivelse Opstilling af Rudersdal Kommunes samlede situationsbillede Kommunikationsafdelingen skal varetage opgaven med at sammensætte det aktuelle situationsbillede ud fra de informationer der er tilgængelige. Ved udarbejdelsen af det samlede situationsbillede skal støttefunktionen være opmærksom på følgende: Det samlede situationsbillede kan tage udgangspunkt i de informationer, som Rudersdal Kommune har modtaget fra interne og eksterne kilder, jf. pkt Det samlede situationsbillede skal udarbejdes så kortfattet som muligt (1-2 sider), fokusere på den konkrete krise/hændelse og være umiddelbart forståeligt, også for samarbejdsparter. Beskrivelserne af situationen skal i videst muligt omfang suppleres med kort (geodata) og andre relevante former for illustrationer. 13

14 Informationerne sammenfattes og præsenteres i skabelonen for Rudersdal Kommunes samlede situationsbillede. Ændringer i forhold til tidligere situationsbillede skal fremgå tydeligt. Af hensyn til krisekommunikationen skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af situationsbilledet, der ikke må offentliggøres. Klassificerede informationer må ikke fremgå af det samlede situationsbillede. Rudersdal Kommunes samlede situationsbillede skal opdateres, når der sker væsentlige ændringer. SE SKABELON FOR DET SAMLEDE SITUATIONSBILLEDE eller sag om Beredskab og krise i Acadre 14

15 3. Koordinering af handlinger og ressourcer 3.1. Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Målet med beredskabsledelses koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå den bedst mulige udnyttelse af Rudersdal Kommunes kapaciteter, så konsekvenserne af krisen/hændelsen kan begrænses og situationen kan normaliseres hurtigst muligt Krav til koordinationen af handlinger og ressourcer Ved anmodninger om bistand fra Rudersdal Kommunes decentrale enheder eller eksterne aktører skal beredskabsledelsen hurtigst muligt og i videst muligt omfang søge at imødekomme behovet; enten ved at omdisponere egne ledige ressourcer eller ved at videreformidle anmodningen til andre aktører. Ved ændringer i den erkendte situation eller den forventede udvikling skal staben hurtigst muligt opstille alternative forslag og træffe beslutning om handlinger og ressourceanvendelse Typiske samarbejdspartnere under kriser Under kriser/hændelsen vil Rudersdal Kommune typisk samarbejde med en række forskellige aktører. Konkrete samarbejdspartnere identificeres afhængig af hændelsen på det første møde i beredskabsledelsen 3.3. Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Rudersdal Kommunes decentrale enheder kan iværksætte handlinger og disponere over egne ressourcer indtil beredskabsledelsen beslutter andet. Beredskabsledelsen har bemyndigelse til at centralisere beslutninger vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Overblik over Rudersdal Kommunes ressourcer Beredskabsledelsen skal løbende have et overblik over Rudersdal Kommunes disponerede og ikke-aktiverede ressourcer, herunder de kritiske ressourcer, samt have overblik over, hvilke ressourcer der kan frigøres eller omdisponeres uden at svække den samlede indsats. Opgaven varetages med udgangspunkt i indrapporteringer fra Rudersdal Kommunes decentrale enheder, og opdeles i følgende kategorier: Aktuelle ressourcer (mandskab/materiel) til umiddelbar indsættelse Disponerede ressourcer (mandskab/materiel) Ikke-aktiverede ressourcer (reserve) (mandskab/materiel) Ressourcer, der i situationen betragtes som kritiske skal være markeret tydeligt på den samlede oversigt. 15

16 3.5. Modtagelse af anmodninger om Rudersdal Kommunes bistand Anmodninger om Rudersdal Kommunes bistand kan komme fra borgere, stat, regioner eller private organisationer. Alle anmodninger behandles af beredskabsledelsen, såfremt denne ikke har delegeret dette ansvar Ændringer i situationen Informationer om krisen, herunder det samlede situationsbillede kan pege på, at den erkendte situation/hændelse eller den forventede udvikling har ændret sig. Det kan skyldes, at der er indtruffet nye hændelser, at samarbejdspartnere har iværksæt nye tiltag m.v. Informationer der modtages om sådanne ændringer behandles af beredskabsledelsen 3.7. Opstilling af forslag vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Ved anmodninger om Rudersdal Kommunes bistand eller ved ændringer i situationen skal beredskabsledelsen opstille og drøfte nye forslag vedrørende handlinger og ressourceanvendelse. Beredskabsledelsen beslutter hvilke enheder, der skal bidrage til at udarbejde nye forslag vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Beslutninger vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Beredskabsledelsen har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende Rudersdal Kommunes handlinger og ressourceanvendelse. Visse tiltag kan dog først iværksættes efter at Rudersdal Kommune har indhentet politisk godkendelse. Beredskabsledelsen (kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder) holder løbende det politiske niveau orienteret om situationen. Alle beslutninger indføres i den log der er etableret i den pågældende beredskabssituation Opfølgning på iværksatte tiltag Beredskabsledelsen følger løbende udviklingen af de iværksatte tiltag Koordinering med øvrige krisestyringsorganer Beredskabsledelsen træffer beslutning om hvem der eventuelt skal deltage som forbindelsespersoner i andre krisestyringsorganer, og hvad deres mandat er. 16

17 4. Krisekommunikation 4.1. Målet med krisekommunikation Målet med krisekommunikationen er at få direkte berørte/truede befolkningsgrupper til at tage ansvar for deres egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at imødekomme behovet for dialog med og informationer til pårørende, befolkningen, medier, Rudersdal Kommunes ansatte m.fl. For at nå disse mål skal kommunikationsarbejdet være en integreret del af krisestyringen Krav til krisekommunikationen Kommunikationsarbejdet skal tage afsæt i modtagernes situation og baseres på løbende analyser af mediebilledet, målgrupper og det aktuelle situationsbillede. Kommunikationen skal ske gennem både dialog, massekommunikation og elektroniske selvbetjeningsløsninger. Varsler og andre handlingsanvisende budskaber til direkte berørte/truede befolkningsgrupper skal være troværdige og målrettede. Derfor skal Rudersdal Kommune kommunikere: åbent og ud fra en reel vurdering af risici og usikkerhedsmomenter, rettidigt, let forståeligt og via flere kommunikationskanaler. Kommunikationsarbejdet skal tilrettelægges så: befolkningen og eksterne medier har nem adgang til at komme i dialog med Rudersdal Kommune. pårørende, befolkningen, medier, Rudersdal Kommunes ansatte m.fl. tidligt og løbende bliver orienteret om situationen samt Rudersdal Kommunes handlinger, vurderinger og anbefalinger fejl i eksterne mediers dækning af hændelsen bliver korrigeret 4.2. Krisekommunikationsteamet (KKT) Kommunikationsafdelingen opstiller og leder Rudersdal Kommunes krisekommunikationsteam (KKT), som er en forstærket udgave af Rudersdal Kommunes daglige kommunikationsenhed. KKT s opgave er at rådgive beredskabsledelsen og varetage Rudersdal Kommunes kommunikationsopgaver under krisen/hændelsen Aktivering af KKT Kommunikationsafdelingen indkaldes som fast medlem ved aktivering af Rudersdal Kommunes beredskabsledelse jf. pkt Chefen for Kommunikationsafdelingen eller dennes stedfortræder indkalder snarest herefter KKT. KKT skal så vidt muligt mødes inden første møde i beredskabsledelsen. På mødet orienteres om situationen, og den planlagte ansvars- og opgavefordeling for KKT justeres i forhold til den aktuelle hændelse og bemanding i KKT. 17

18 4.3 Indledende kommunikationsopgaver En lang række initiativer kan med fordel sættes i gang hurtigst muligt og i tæt samarbejde med beredskabsledelsen. De bør derfor ikke afvente det første møde i beredskabsledelsen Iværksættelse af medieovervågning og medieanalyse KKT iværksætter systematisk overvågning af eksterne medier og andre aktørers hjemmesider umiddelbart efter aktiveringen af KKT. Overvågning og analyse af mediebillede skal bidrage til Rudersdal Kommunes samlede situationsbillede, den skal danne grundlag for Rudersdal Kommunes presse- og kommunikationsstrategier samt sikre, at fejlagtige oplysninger kan blive korrigeret. Overvågningen bør analyseres og dokumenteres inden første møde i beredskabsledelsen Foreløbig pressestrategi I forbindelse med kriser/hændelser vil medierne hurtigt henvende sig for at få udtalelser fra Rudersdal Kommune. KKT skal derfor hurtigt få fastlagt og godkendt en første pressestrategi, som distribueres til alle dele af organisationen. Strategien bør som minimum omfatte følgende: Hvem udtaler sig på Rudersdal Kommunes vegne (talsmandshierarki). Foreløbige budskaber (kan være af afventende karakter). Eventuelle ændringer af faste procedurer for håndtering af henvendelser fra pressen Forberedelse af det videre kommunikationsarbejde For at sikre fremdriften i det videre kommunikationsarbejde kan KKT umiddelbart: Opdatere kontaktinfo for kommunikations-/presseansvarlige hos samarbejdspartnere. Opdatere kontaktinfo for kommunikations-/presseansvarlige i egen organisation. Tilpasse/klargøre distributionslister til pressemeddelelser (e-post). Tilpasse/klargøre distributionslister til kommunikationsbriefinger (e-post). Varsle it-ansvarlige om behovet for opdateringer af hjemmesiden. Udarbejde/ajourføre scenariebaserede fakta ark og baggrundsmateriale. Hvis der er tale om en hændelse, hvor ekstraordinært mange borgere og medier vil henvende sig direkte til Rudersdal Kommune, kan KKT desuden: Aktivere kø-systemet og nødforsiden på hjemmesiden, så vi dels kan målrette og forenkle kommunikationen, dels kan sætte borgerne i kø til hjemmesiden, så den ikke lægges ned på grund af overbelastning. Forberede aktivering af standardsvar på e-posthenvendelser. I tilfælde af sundhedsberedskabshændelser kan kommunens borgere evt. henvises til akuttelefonen 1813 for information om hændelsens påvirkning på borgerne Første orientering til af medierne Straks efter at den foreløbige pressestrategi er fastlagt og godkendt af beredskabsledelsen kan der udsendes en kort orientering til udvalgte eksterne medier. Orienteringen sendes som en e-post til Ritzau, DR, TV2 Nyhederne, og lokalmedierne og bør som minimum indeholde: En kort orientering om hændelsen og Rudersdal Kommunes involvering i håndteringen. 18

19 Oplysninger om Rudersdal Kommunes talsmand, og hvordan pressen bør kontakte Rudersdal Kommune. Tidspunkt for hvornår Rudersdal Kommune forventer at kunne offentliggøre yderligere information Første nyhed på hjemmesiden og intranet For at synliggøre over for offentligheden og medarbejdere, at Rudersdal Kommune er i færd med at håndtere konsekvenserne af den indtrufne hændelse, skal der offentliggøres en kort nyhed på Rudersdal Kommunes hjemmeside og intranet. Nyheden skal som minimum indeholde følgende informationer: En kort orientering om hændelsen og Rudersdal Kommunes involvering i håndteringen En foreløbig vurdering af konsekvenserne Fakta ark om Rudersdal Kommunes beredskab Kø-systemet og nødforsiden på hjemmesiden bør aktiveres, så det undgås at hjemmesiden lægges ned på grund af overbelastning. Hvis Facebook-profil og/eller Twitter-profil er oprettet kan disse også anvendes som kanaler. Nyheden udarbejdes på dansk og engelsk og godkendes af beredskabsledelsen inden offentliggørelse Første kontakt til relevante samarbejdsparter De enkelte sektorer udtaler sig for egne ansvarsområder. Hvor relevant bør information til pressen koordineres mellem sektorerne. For at sikre koordination af kommunikations- og pressearbejdet skal l KKT tage kontakt til de presseansvarlige hos relevante samarbejdsparter for at aftale: Hvem der er lead på forventede presse-issues. Særlige strategiske eller sikkerhedsmæssige hensyn. Procedure for gensidige orienteringer, fx tidspunkter for næste telefonmøde Forberedelse/deltagelse i beredskabsledelsens møder Den presseansvarlige repræsenterer KKT under møderne i beredskabsledelsen. Andre af KKT s ressourcepersoner kan efter behov deltage som observatører, så at de ikke efterfølgende skal opdateres om situationsbilledet, beslutninger m.v. Inden mødet skal KKT sende en kortfattet analyse af mediebilledet til beredskabsledelsen, jf. pkt KKT forbereder følgende oplæg inden mødet Hidtidige strategier og initiativer. KKT s behov for ressourcepersoner og anden støtte fra basisorganisationen. Samarbejde med Rudersdal Kommunes decentrale enheder, eksterne aktører, den nationale krisestab (NOST)samt beredskabsstaben ved Nordsjællands politi. Beslutning af kommende kommunikationsinitiativer og -strategier Det videre kommunikationsarbejde Indkaldelse af ekstra personel til udvidet bemanding og afløsning Hvis beredskabsledelsen har besluttet, at KKT kan styrke bemandingen med ressourcepersoner fra den øvrige del af organisationen, skal KKT vurdere behovet for yderligere personale, både umiddelbart og senere som led i en afløsning. 19

20 I vurderingen skal der blandt andet tages hensyn til: Forventede antal henvendelser fra eksterne medier og borgere. Krisens forventede varighed Kommunikationsstrategi og -plan Som grundlag for det videre kommunikationsarbejde udarbejder KKT en strategi og plan for den videre indsats. Strategien og planen ajourføres efter behov og distribueres til beredskabsledelsen, og relevante dele af Rudersdal Kommunes organisation, jf. punktet Kommunikationsbriefinger nedenfor Aktivering af telefonsluse og e-post-standardsvar Hvis beredskabsledelsen beslutter at aktivere den særlige telefonsluse og de forberedte standardsvar på e-posthenvendelser til hhv. Rudersdal Kommunes hovedtelefonnummer og hovedpostkasse påhviler det KKT at: Igangsætte klargøring af lokaler og tekniske faciliteter, jf. planen herfor. Briefe og instruere operatører Produktion af tekster og grafik KKT skal hurtigst muligt tilpasse forberedte (scenariebaserede) tekster til den aktuelle hændelse. Herudover skal KKT producere de redaktionelle produkter, der er omtalt i kommunikationsstrategiog planen. Det omfatter blandt andet tekster, billeder og grafik til: Intranet og hjemmeside (nyheder og eventuelt temaside). Faktaark og andet baggrundsmateriale. Infobreve til pårørende Koordination med interne og eksterne talsmænd / kommunikationsansvarlige For at sikre løbende koordination og gensidig orientering om strategier og kommunikationsinitiativer skal KKT løbende holde kontakt med presseansvarlige og talsmænd i og uden for egen organisation; enten forud eller lige efter stabsmøder og pressemøder eller i forbindelse med aktuelle pressehenvendelser. Koordinationen kan med fordel gennemføres som telefonmøder med flere deltagere Kommunikationsbriefinger På baggrund af bidrag fra KKT orienteres relevante dele af Rudersdal Kommunes egen organisation løbende om pressehenvendelser, kommunikationsstrategi, mediebillede, intern og ekstern kommunikation samt svarberedskaber Åbning af pressecenter Hvis beredskabsledelsen beslutter at åbne et pressecenter for medierne, skal KKT igangsætte klargøring af lokaler, tekniske faciliteter og adgangskontrol, jf. planen herfor Afholdelse af pressemøde Hvis beredskabsledelsen beslutter at afholde et pressemøde, påhviler det KKT, at: Indkalde til pressemødet. Igangsætte klargøring af lokaler, tekniske faciliteter og adgangskontrol, jf. planen herfor. Der bliver fremstillet et pressekit til uddeling og præsentationsmaterialer Afslutning af KKT s arbejde Beredskabsledelsen beslutter hvornår KKT afslutter sit arbejde, og hvordan opgaver, der bør fortsætte overdrages til relevante enheder i Rudersdal Kommunes basisorganisation. 20

21 5. Beredskab/planlægning Når Rudersdal Kommune aktiverer sin generelle beredskabsplan vil implementeringen foregå som planlagt i de 4 første kapitler uanset hændelsestype. Den operative indsats vil til gengæld være vidt forskellig fra den ene hændelse til den anden Sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet dækker de foranstaltninger der har med omsorg og sundhed for borgerne at gøre, og omfatter således den mest sårbare del af kommunen. Det berører Ældreområdet Børneområdet Skole og Familie Psykiatri & Handicap. Planen tager sit udgangspunkt i kommunens daglige ressourcer og organisation som tilpasses den aktuelle situation med henblik på at hjælpe og støtte borgerne ved ekstraordinære og komplicerede hændelser, herunder krise og krig. De organisatoriske tilpasninger beskrives i efterfølgende afsnit. Det bemærkes at der defineres dels en sundhedsberedskabsledelse, dels en sundhedsberedskabsgruppe under Ældreområdet, idet Ældreområdet står centralt i opgaveløsninger i sundhedsberedskabet. Personalet på de enkelte Institutioner har derfor en vigtig funktion i at ajourføre områdernes beredskabsforberedelser lagt i beredskabsmapper, instrukser og aktions-kort, således at personalet straks kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger inden redningsberedskabet ankommer. Afhængig af situationen kan planens delelementer iværksættes selektivt. Planen har som forudsætning en risiko- og sårbarhedsvurdering, som forudsætter et samarbejde mellem institutionerne i de involverede områder. Yderligere tager planen også højde for komplementære situationer, der skyldes hændelser i andre kommuner og regioner, herunder forceret udskrivning af borgere fra hospitalerne. Lovgrundlag, definition og formål. Følgende love og bekendtgørelser danner det overordnede grundlag: Sundhedsloven. Beredskabsloven. Epidemiloven. Lægemiddelloven. Bekendtgørelse og planlægning af sundhedsberedskabet m.v. Definitioner. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er sundhedsberedskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for hospitalerne. Kommunens opgaver omfatter ældreområdet med hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentrene, sundhedsplejen for børn og unge samt pleje og omsorg til borgere i botilbud under Psykiatri og Handicap. 21

22 Regionens opgaver omfatter planlægning og inddragelse af praksissektionen på sygesikringsområdet, herunder praktiserende læger, speciallæger, psykologer m.v., samt det præhospitale og det kriseterapeutiske beredskab. Kommunens opgaver. Sundhedsberedskabs opgaver i en beredskabssituation er: Videreførelse af daglige opgaver i nødvendigt omfang. Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler samt andre syge og smittede fra eget hjem. Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisestøtte. Aktivering af sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabet kan aktiveres af kommunens egen beredskabsledelse, AMK-vagtcentralen eller embedslægen. Se bilag 8.2. Organisation. Beredskabet planlægges og ledes af beredskabsledelsen. Beredskabsledelsen kan aktivere kommunens sundhedsberedskab via Ledelsen af sundhedsberedskabet som er sammensat således: - 1 kontorchef fra ældreområdet, med sundhedsfaglig kompetence - 1 ledende medarbejder fra Børneområdet - 1 afdelingschef fra Psykiatri og Handicap - 1 skoleinspektør eller ledende medarbejder fra Skole og Familie - 1 halinspektør eller ledende medarbejder fra Kulturområdet - 1 koordinerende sygeplejerske Administrativt personale fra Ældreområdet. Sundhedsberedskabet må forventes, hurtigt at blive belastet i en given situation, og områderne vil således modtage informationer fra KBL, når der skal ændringer i de daglige rutiner. Da sundhedsberedskabet er forankret i både et regionalt og i et kommunalt regi, forudsættes en planlægning og koordination mellem region og kommune via AMK-vagtcentralen. Afsnit som indgår i sundhedsberedskabet: Den primære sundhedstjeneste Ældreområdet Psykiatri og Handicap Ekstraordinær udskrivning fra sygehuse Håndtering af pandemi og smitsomme sygdomme CBRNE-beredskab Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab Øvelser og uddannelse Desuden kan indholdet i flg. afsnit være relevante i forhold til sundhedsberedskabet: 5.2. Børneområdet 5.3. Skole og Familie 5.4. Ekstraordinær pasning af børn 22

23 5.5. Kulturområdet 5.8. Store lokaler og haller til brug ved evakuering Udgangspunktet er kommunens daglige ressourcer og organisation som tilpasses den aktuelle situation med henblik på at hjælpe og støtte borgerne ved ekstraordinære og komplicerede hændelser, herunder krise og krig. Yderligere tager planen også højde for komplementære situationer, der skyldes hændelser i andre kommuner og regioner, herunder forceret udskrivning af borgere fra hospitalerne Den primære sundhedstjeneste Planlægningen af beredskabet omfatter 2 hovedelementer: Planlægning for videreførelse af de daglige opgaver, og Tilpasset de ændrede krav, der følger en given situation. Ansvaret for planlægningen af de daglige opgaver gennemføres ved de relevante driftsområder. Hertil kommer så de opgaver som pålægges fra Beredskabsledelsen. Personkredsen. Den primære sundhedstjenestes personale omfatter alt sundhedspersonalet uden for sygehusene. Det sundhedsfaglige personale, suppleres med områdernes administrative personale Videreførelse af daglige opgaver Hjemmeplejen For at løse de særlige pålagt beredskabsmæssige opgaver i ekstraordinære situationer, vil medarbejderne generelt blive udsat for et forøget arbejdspres. Det vil derfor være nødvendigt med en omprioritering, således at kun de absolut nødvendige opgaver udføres med mindst muligt tidsforbrug. Hjemmeplejen yder hjælp til ca klienter der fordeler sig indenfor kategorierne: Hjemmepleje Hjemmesygepleje Nødkald En ændret prioritering kan betyde, at meget plejekrævende borgere kan indkvarteres på plejecentre på kommunens arealer for midlertidige pladser. For borgerne gælder, at der i den særlige situation ikke ydes praktisk bistand. I stedet skal disse timer anvendes til at: At borgerne får mad og drikke, medicin og toiletbesøg. Akut sygepleje fortrinsvis til borgere i terminalfasen, i morfikabehandling, i dialysebehandling, borgere med behov for IV-medicin og daglige insulininjektioner samt borgere med andre komplekse sygeplejeopgaver, der ikke kan undvære hjælp. Sundhedstjenesten Den ledende sundhedsplejerske er ansvarlig for en planlægning, der sikrer, at de nødvendige daglige opgaver videreføres i sundhedsplejen. 23

24 Der er behov for 5 fuldtidsbeskæftigede sundhedsplejersker for at opretholde indsatsen overfor nyfødte og børn med akutte behov. Den kommunale ansatte læges daglige opgaver kan bortfalde. Dette bevirker, at den kommunale læge samt de resterende sundhedsplejersker kan varetage andre sundheds- og omsorgs opgaver Supplerende opgaver i en beredskabssituation I en beredskabssituation vil det være nødvendigt at prioritere de supplerende opgaver ud fra retningslinier, der fastlægges af ledelsen af sundhedsberedskabet på baggrund af de indtrufne hændelsers karakter og omfang. Nedenfor angives de opgaver, der efter konkret vurdering kan pålægges hjemmeplejen og sundhedsplejen. Hjemmeplejen Vejledning til befolkningen om sundhedsforhold Frivillig vejledning i hygiejne til personale i institutioner og indkvarteringssteder m.m. Vejledning i forebyggelse i behandling af almindelige infektions- og epidemiske sygdomme i samarbejde med embedslægen. Krisestøtte og omsorg. Personale: Primære sygeplejersker Terapeuter Basispersonale Sundhedstjenesten Vejledning til befolkningen om sundhedsforhold. Vejledning i hygiejne til personale i daginstitutioner og indkvarteringssteder m.m. Vejledning i forebyggelse og behandling af almindelige infektions- og epidemiske sygdomme i samarbejde med embedslægen. Krisestøtte og omsorg til skolebørn Den ledende sundhedsplejerske er kommunens faglige rådgiver for Natur, Park og Miljøafdeling eller forsyningsvirksomheden ifm. hændelser relateret til: Drikkevand Renovation Energiforsyning Hjælpemidler Større hjælpemidler kan kun i noget omfang udbringes. Imidlertid må der oprettes mindre depoter, for absolut nødvendige hjælpemidler. (sygeplejeartikler m.m.). Der er i det daglige mindre, depoter med sygeplejeartikler og hjælpemidler til akutte behov. Udbringning af materiale til nøddepoterne udføres/koordineres af brandvæsenet. Mad-service Den kommunale Mad-service til pensionister skal opretholdes, og der må være mulighed for kapacitetsudvidelse. Kvaliteten tilpasses de givne muligheder. Visitation til mad service må ske efter forholdene efter retningslinier givet af beredskabsledelsen. 24

25 Ældreområdet Hændelser Efterfølgende er beskrevet hvilke hændelser der kan påvirke Ældreområdets kerneydelser. Ældreområdet vil blive påvirket af følgende hændelser: Øget sygefravær pga. f.eks. en pandemi, hvor 50 % af medarbejderne ikke er på arbejde i hjemmepleje, plejecentre, aktivitetscentre, visitation m.fl. og administration. Øget sygelighed blandt borgerne pga. f.eks. pandemi. Bygningerne kan ikke anvendes som arbejdsplads eller bolig for borger pga. f.eks. brand, manglende varme eller el i længere tid. Katastrofer i det omkringliggende samfund som øger henvendelserne og anmodninger om hjælp og f.eks. madudbringning. Opgaver Følgende opgaver skal løses: Indkaldelse af personale på afspadsering, fri- eller feriedage, hvis > 50% sygefravær, eller hvis der er en stor oversygelighed blandt borgerne. Personale der ikke er sundhedsuddannet kan indkaldes til omsorgsopgaver der støtter sundhedspersonalet. Se afsnit 5.4 vedr. evt. nødpasning af børn af personale. Der varetages kun livsvigtigt arbejde, som er defineret til: Borgerne skal have mad, drikke, medicin, toiletbesøg. Borgere med særligt behov herfor skal have akut sygepleje. Omlægning af produktion af mad i plejecentrenes køkkener hvis der ikke kan bringes varer eller hvis portionsantallet stiger som følge af hændelsen, eller hvis der ikke er kostfagligt personale til stede. Særlige forholdsregler ved epidemiske sygdomme iværksættes og der sikres tilstrækkeligt særlige værnemidler. Der informeres om kommunikations- og kommandoveje Der skal sikres kommunikation til, og ændret samarbejdsgang med eksterne leverandører (medicin, sygeplejeartikler, vask, indkøb, leverancer til køkkener) Ledelse Pleje- og aktivitetschefen leder den operative indsats og har kompetence til at træffe de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger, i samarbejde med ældreområdets sundhedsberedskabsgruppe (se sammensætning af sundhedsberedskabsgruppen nedenfor). Organisation 25

26 Med henblik på at koordinere opgaverne er etableret en sundhedsberedskabsgruppe bestående af: Pleje- og Aktivitetschefen Den Koordinerende sygeplejerske Lederen af pleje- og genoptræningscenter Skovbrynet Lederen af Hjemmeplejen Gruppen definerer overgang fra normal drift til nøddrift og beredskabets ikrafttræden. Gruppen modtager dagligt informationer fra de forskellige driftsenheder og prioriterer og koordinerer arbejdet, samt sikrer kommunikation. Beredskabsgruppen refererer til ledelsen af sundhedsberedskabet og koordinerer sine tiltag med denne. Gruppen benævnes Ældreområdets sundhedsberedskabsgruppe. Relevante medarbejdere i ældreområdet inddrages efter behov. Bemanding og materiel Afhængig af omfanget af forfald blandt medarbejdere og sygelighed blandt borger, skal der indkaldes ekstra mandskab. Der skal indkaldes, hvis der er forfald på mere end 50% Det er sundhedsberedskabsgruppen der delegerer beslutning herom til de enkelte institutioners beredskabsledere. Der kan opstå behov for værnemidler mod infektioner Der kan opstå behov for ekstra kommunikationsudstyr(walkie-talkie) hvis mobil- og telefonnet er ude af funktion. Der henvises til afsnit vedr. særligt kommunikationsudstyr. Der kan opstå behov for alternative transportmidler, hvis tjenestebiler ikke kan benyttes. Procedurer Det er Ældreområdets sundhedsberedskabsgruppe, der beslutter at denne plan træder i kraft. Hver morgen kl mødes beredskabsgruppen, modtager information fra institutionerne, gennemgår dagens behov for planlægning, omorganisering, mødeaktivitet og -form etc Psykiatri og Handicap Hændelser Administrationen i Psykiatri og Handicap vil blive påvirket af følgende hændelser: - Øget sygefravær på grund af f.eks. en pandemi, hvor 50 % af medarbejderne ikke er på arbejde i administrationen. Det vil betyde, at borgerne ikke kan bevilliges hjælp i henhold til lovgivningen og de fastsatte tidsrammer. Det kan endvidere betyde, at regninger som f.eks. husleje, el og varme ikke kan betales for de borgere, der er under administration. - Bygningerne kan ikke anvendes som arbejdsplads på grund af f.eks. brand. - Katastrofer i det omkringliggende samfund som øger henvendelserne og anmodninger om hjælp og f.eks. genhusning. Dag- og botilbud under Psykiatri og Handicap vil blive påvirket af følgende hændelser: 26

27 Øget sygefravær pga. f.eks. en pandemi, hvor 50 % af medarbejderne ikke er på arbejde i dag- og botilbud. Øget sygelighed blandt beboerne pga. f.eks. pandemi. Bygningerne kan ikke anvendes som arbejdsplads eller bolig for borger pga. f.eks. brand, manglende varme eller el i længere tid. Katastrofer i det omkringliggende samfund som bevirker anmodninger om hjælp til fx lokaler til genhusning. Opgaver Følgende administrative opgaver skal løses: - Bevilling af hjælp til betaling af nødvendige og fundamentale regninger som f.eks. husleje. - Bevilling af akut krisehjælp / psykologhjælp. - Genhusning. Følgende opgaver skal løses i dag- og botilbud: Indkaldelse af medarbejdere på afspadsering, fri- eller feriedage, hvis sygefraværet er mere end 50 %, eller hvis der er en stor oversygelighed blandt borgerne. Der varetages kun livsvigtigt arbejde, som er defineret til: Borgerne skal have mad, drikke, medicin, toiletbesøg. Borgere med særligt behov herfor skal have akut sygepleje, som ydes af sygeplejerskerne i området eller i samarbejde med hjemmeplejen. Særlige forholdsregler ved epidemiske sygdomme iværksættes, og der sikres tilstrækkeligt særlige værnemidler. Der informeres om kommunikations- og kommandoveje Der skal sikres kommunikation til, og ændret samarbejdsgang med eksterne leverandører (medicin, sygeplejeartikler, vask, indkøb) Ledelse Områdechefen og afdelingschefen for område 1 leder den operative indsats i samarbejde med afdelingschefen for område 2 og myndighedschefen. De har begge mandat til at træffe de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger. Hvis områdechef og eller afdelingschefen for område 1 ikke kan lede den operative indsats, ledes denne af områdechef for område 2 samt myndighedschefen. Organisation Administrativ organisation Sagsbehandlerne og de administrative medarbejdere der varetager udbetaling af økonomiske tilskud indgår i opgaveløsningen omkring bevillinger. De akutte opgaver fordeles mellem de 27

28 tilstedeværende medarbejdere. Disse medarbejdere er den første gruppe af medarbejdere, der skal genhuses efter f.eks. en brand. De øvrige administrative medarbejdere skal løfte opgaven med at finde egnede lokaler/ inventar ved en nødvendig genhusning af forvaltningen. De øvrige administrative medarbejdere skal ligeledes løfte opgaven med genhusning af borgere efter katastrofer i det omgivende samfund. De IT ansvarlige medarbejdere i afdelingen skal løfte opgaven med at skaffe det nødvendige IT, hvis det eksisterende ikke er anvendeligt efter f.eks. en brand. Bemandingens størrelse vil afgøre antallet af sager, der kan afgøres. Organisation vedr. dag og botilbud Det er den decentrale ledelse, der i samarbejde med afdelingschefen for område 1, beslutter, hvordan den interne organisation skal tilpasses for at kunne løse de livsvigtige opgaver. Hvis afdelingschefen for område 1 ikke er i stand til at varetage opgaven, er det afdelingschefen for område 2, som samarbejder med den decentrale ledelse. Bemanding og materiel Administrativt Der er ikke behov for tilførsel af mandskab ved de nævnte hændelser. Opgaverne vil blive tilpasset antallet af medarbejdere i organisationen og eventuelt ydre omstændigheder. Dag og botilbud Afhængig af omfanget af forfald blandt medarbejdere og sygelighed blandt borgere, skal der indkaldes ekstra medarbejdere. Der skal indkaldes, hvis der er forfald på mere end 50 % blandt medarbejderne. Det er områdechefen eller afdelingschefen for område 1, der delegerer beslutning herom til de enkelte dag- og botilbuds beredskabsledere. Der kan opstå behov for værnemidler mod infektioner Der kan opstå behov for ekstra kommunikationsudstyr (walkie-talkie) hvis mobil- og telefonnet er ude af funktion Procedurer Områdechef og afdelingschef for område 1 mødes dagligt klokken og klokken for at drøfte udviklingen og iværksatte tiltag i beredskabssituationen. Administrativt De administrative opgaver som er prioriteret som værende opgaver, der skal løses, vil blive løst i henhold til gældende lovgivning og interne administrative retningslinjer. Opgaverne kan løses uden koordinering med andre områder. Dag- og botilbud 28

29 Psykiatri og Handicap har 5 dag og botilbud, som har udarbejdet egen beredskabsplan. I en situation hvor 50 % af medarbejderne er sygemeldte, og det nødvendige antal afløsere og vikarer ikke kan skaffes, vil dagtilbuddene lukke. Medarbejderne fra dagtilbuddene, vil blive fordelt mellem de tre botilbud, hvor de skal være med til at sikre den basale pleje af beboerne. Hvis dette tiltag ikke er tilstrækkeligt, vil forvaltningens medarbejdere efter et kort introduktionsforløb, som varetages af afdelingschefen for område 1, blive inddraget i løsningen af følgende basale plejeopgaver: Indkøb, madlavning, rengøring, hjælpe beboerne med at spise og drikke, aktiviteter. Livsvigtige sygeplejeopgaver kan evt. løses i samarbejde med hjemmeplejen Ekstraordinær udskrivning fra hospitaler Hændelser I en beredskabssituation påregner hospitalerne at udskrive patienter før normal tid, med henblik på at skaffe det maksimale antal ledige sengepladser til tilskadekomne og akut syge. Det vil dreje sig om patienter, der ikke er akut pleje- og behandlingskrævende, men som måske nok har behov for anden hjælp og pleje. Opgaver Det er kommunens opgave at kunne modtage ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne og sikre den nødvendige pleje og lægetilsyn. Det kan forventes at ca. 20 % af alle indlagte kan udskrives. De udskrevne vil fordele sig i flg. grupper: De udskrevne fordeler sig i tre grupper (OBS: Forventet fordeling i de 3 grupper er fjernet): Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Udskrives til eget hjem med/uden hjælpemidler og med/uden medicin, men uden hjemmepleje. Udskrives til eget hjem med hjemmepleje. Udskrives til plejeinstitution. Gruppe 1 patienterne vil ved visitering til eget hjem, have behov for hjælpemidler og transport til hjemmet. Leder af de sagsbehandlende ergoterapeuter kontaktes mhp en vurdering af borgernes behov for hjælpemidler. Gruppe 2 patienterne vil belaste hjemmeplejen i udpræget grad. Det vil kun i begrænset omfang være muligt at modtage disse borgere på plejehjemmene. Hjemmeplejelederen kontakter distriktslederne i de berørte distrikter. Distriktslederen i distriktet vurderer og indkalder om nødvendigt ekstra personale. 29

30 Lederteamet i hjemmeplejen bestående af hjemmeplejeleder og distriktsledere vurderer samlet, om der er behov for at medarbejdere skal hjælpe på tværs i distrikterne. Vagtcentralen orienteres hvis der er behov for transport til indkaldte medarbejdere. Leder af de sagsbehandlende ergoterapeuter kontaktes mhp. en vurdering af borgernes behov for hjælpemidler. Gruppe 3 patienterne kan kun placeres på egentlige døgnplejeinstitutioner. Den koordinerende sygeplejerske vurderer antallet af ledig sengekapacitet og kontakter lederen af genoptræningscenter Skovbrynet, hvis der er behov for ekstra pladser. Leder af genoptræningscenter Skovbrynet vurderer i samarbejde med afdelingsleder for genoptræningsafdelingen, hvilke indlagte borgere, der skal sendes hjem og adviserer hjemmeplejen, hvis der er behov for hjemmepleje. Hvis der ikke er plads til alle borgere på Genoptræningscenter Skovbrynet, inddrages de midlertidige pladser i følgende rækkefølge: Plejecentret Hegnsgården, Plejecentret Margrethelund og Lions Park Søllerød. Lederne på Skovbrynet og på andre involverede institutioner vurderer om der er behov for indkaldelse af medarbejdere. Da det forudsættes, at borgere, der skal indlægges på et plejecenter, har behov for grundlæggende og kompleks sygepleje, vil der være tale om sygeplejersker og assistenter. Vagtcentralen orienteres hvis der er behov for transport af borgere, eller hvis der er behov for transport til indkaldte medarbejdere. Lederne på de involverede institutioner vurderer om der er behov for indkaldelse af medarbejdere. Da det forudsættes, at borgere, der skal indlægges på et plejecenter, har behov for grundlæggende og kompleks sygepleje, vil der være tale om sygeplejersker og assistenter. Ifald der kan skaffes materiel: senge mm. kan der indrettes ekstra pladser i vagtrum, træningsrum osv. Beredskabsledelsen følger udviklingen løbende og vurderer om, der udelukkende skal varetages livsnødvendigt arbejde, som er defineret til: At borgerne får mad og drikke, medicin, og toiletbesøg. Akut sygepleje fortrinsvis til borgere i terminalfasen, i morfikabehandling, i dialysebehandling, borgere med behov for IV-medicin og daglig insulininjektioner samt borgere med andre komplekse sygeplejeopgaver, der ikke kan undvære hjælp. Ledelse og organisation 30

31 En sådan ekstraordinær udskrivning kræver en koordineret planlægning mellem hospitalerne og kommunen. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet der for kommunen koordinerer planlægningen med hospitalerne. Bemanding og materiel Plejen af egne beboere, samt af de forceret udskrevne borgere, vil udføres i det omfang, at den ydes som lazaret pleje til begge grupper. Plejen kan kun udøves i begrænset periode, hvis der ikke tilføres yderligere personale. Det bemærkes, at der planlægges med flg. i Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan vedrørende ekstraordinær udskrivning: At regionen medgiver patienten medicin til tre døgn som ved en almindelig udskrivning. Herefter har kommunen ansvar for medicinering af de udskrevne borgere. At kommunerne har ansvar for efter behov at fremskaffe hjælpemidler, forbrugsgoder og lignende på samme måde som efter en almindelig udskrivning. Regionen vil tilstræbe at medgive midlertidige hjælpemidler ved ekstraordinær udskrivning. At regionen har ansvar for at koordinere og afholde transport af patienter fra hospital til aftalt lokalitet i kommunen via AMK-Vagtcentralen. At kommune og region har ansvar for forsyning af værnemidler og at inddrage egen hygiejneorganisation i håndteringen. Der henvises til afsnit for så vidt angår lægemidler, værnemidler m.v. Procedurer Følgende actioncards kan være relevante: Ekstraordinær udskrivning af patienter Lægemiddelberedskab Håndtering af pandemi og smitsomme sygdomme Hændelser En pandemi er spredning af en smitsom infektionssygdom over et større geografisk område. En pandemi vil lægge pres på sundhedssystemet generelt, og kan medføre større fravær blandt kommunens egne medarbejdere. Opgaver I løbet af en pandemi og i den forudgående varslingsperiode, vil der være behov for præcis og kontinuerlig kommunikation samt information til medarbejderne. 31

32 Sundhedsstyrelsen, som er overordnet ansvarlig for at sende information om sundhedsforhold, herunder vedrørende smitsomme sygdomme, vil under pandemiens faser udmelde retningslinjer og informationer, som bør følges. Det bør bemærkes at der selektivt kan forekomme smitsomme sygdomme på kommunens institutioner, hvor man ud fra egne instrukser skal forholde sig til situationen. Det skal bemærkes, at embedslægen har et særligt ansvar og rolle i forbindelse med smitsomme sygdomme og derfor skal kontaktes i sådanne tilfælde. Ledelse og organisation Ledelsen af sundhedsberedskabet koordinerer indsatsen internt og eksternt, herunder samarbejdet med embedslægen. Bemanding og materiel Indsats ved pandemi og smitsomme sygdomme kan involvere såvel hjemmeplejen som personalet på kommunens institutioner. Der er etableret akutdepoter på institutioner og ved hjemmeplejen med værnemidler til personalet. På kommunens hjælpemiddelcentral er etableret et større depot af værnemidler, masker, kitler, engangsdragter, briller, ansigtsskærme m.m. Depotet kan betjenes udenfor normal arbejdstid via brandvæsenets vagtcentral Procedurer Følgende actioncard kan være relevant: Håndtering af pandemisk influenza CBRNE-beredskab Hændelser Kommunen skal kunne medvirke ved afhjælpning af konsekvenser af hændelser vedrørende: Kemiske stoffer og produkter (C) Biologiske stoffer (B) Radiologiske stoffer (R) Nukleare anlæg m.v. (N) Eksplosive stoffer (E) 32

33 Opgaver De opgaver der kan være behov for løsning af kan være: Direkte skadesafhjælpende og/eller begrænsende indsats på et skadested. Behov for indkvartering af et større antal evakuerede personer. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital. Ledelse og organisation På et evt. skadested og i det omkringliggende indsatsområde følges almindelige principper for indsatsledelse. Udenfor indsatsområdet har beredskabsledelsen ansvaret for kommunens aktiviteter. Ved planlægningen af indsatsen kan det være relevant at indhente rådgivning fra et eller flere af følgende ekspertberedskaber: Kemisk beredskab, Beredskabsstyrelsen Center for Biosikring og Beredskab, Statens Serum Institut Radiologisk beredskab, Statens Institut for Strålebeskyttelse Nukleart beredskab, Beredskabsstyrelsen Ammunitionsrydningstjenesten, Forsvaret. Desuden kan embedslægen rådgive i relation til eventuelt eksponerede personer. Kontaktdata fremgår af beredskabstelefonliste. Det er vigtigt at organisationerne indenfor og udenfor indsatsområdet koordinerer den samlede indsats. Indsatsledelsen på et skadested skal derfor sikre, at informationer som er nødvendige for planlægningen af indsatsen udenfor indsatsområdet tilgår beredskabsledelsen. Bemanding og materiel Til den akutte indsats på skadestedet anvendes redningsberedskabets mandskab og materiel (se afsnit 6). Til den øvrige indsats anvendes personel og materiel afhængigt af opgaven. Procedurer Følgende actioncards kan være relevante: Håndtering af pandemisk influenza (ved B-hændelser) Deltagelse i massevaccination (ved B-hændelser) Drikkevandsforurening 33

34 Ekstraordinær udskrivning af patienter Krisestøttende beredskab Hændelser Enhver ekstraordinær hændelse, hvor mennesker er eller har været presset fysisk eller psykisk, enten fordi de selv eller deres pårørende har været impliceret i eller påvirket af hændelsen, kan medføre et behov for krisestøtte og omsorg. Opgaver Kommunens hovedopgave er at yde krisestøtte og omsorg, men ikke kriseterapi, som er Region Hovedstadens ansvarsområde. Herunder skal følgende opgaver løses: Vurdering af behov for ressourcer Koordinering med Region Hovedstaden via AMK-vagtcentralen Oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter Allokering af personel og krisestøttemateriel efter behov Ledelse og organisation Indenfor indsatsområdet er det Regionens repræsentant i indsatsområdet (KOOL), der vurderer behov for aktivering af krisestøtteberedskabet og drøfter det med den øvrige indsatsledelse, herunder redningsberedskabets indsatsleder. Udenfor indsatsområdet har beredskabsledelsen ansvaret for kommunens aktiviteter. Det er vigtigt at organisationerne indenfor og udenfor indsatsområdet koordinerer den samlede indsats. Indsatsledelsen på et skadested skal derfor sikre, at informationer som er nødvendige for planlægningen af indsatsen udenfor indsatsområdet tilgår beredskabsledelsen. Bemanding og materiel Følgende personalegrupper kan indgå i opgaveløsningen: Sundhedspersonale Psykologer (PPR) Pædagoger Lærere Lokaliteter der kan anvendes som evakuerings- og pårørendecenter fremgår af afsnit 5.8. Procedurer 34

35 Følgende actioncards kan være relevante: Krisestøtteberedskab Lægemiddelberedskab Hændelser Såvel konventionelle som CBRNE-hændelser kan medføre et behov for adgang til supplerende medicinsk udstyr. Opgaver Kommunens opgave er primært at sikre, at der kan tilvejebringes det nødvendige medicinske udstyr til den fortsatte drift af hjemmepleje, plejecentre, døgninstitutioner, tandpleje m.v. I den akutte fase skal følgende opgaver løses: Vurdering af behov Fremskaffelse af nødvendigt udstyr Distribution Det nødvendige udstyr kan omfatte: Utensiler Personlige værnemidler Forbindsstoffer Hjælpemidler Ledelse og organisation Det er ledelsen af sundhedsberedskabet der koordinerer kommunens indsats og holder kontakt til samarbejdspartnere. Bemanding og materiel Der er etableret beredskabsdepot ved kommunens hjælpemiddelcentral. Udenfor arbejdstid kan denne tilgås via kontakt til brandvæsenets vagtcentral. Bemærk at regionen medgiver medicin og hjælpemidler i begrænset omfang ved ekstraordinær udskrivning af patienter, se afsnit Personale fra ældreområdet indgår i opgaveløsningen for så vidt angår klarlæggelse af behovet og bestilling af supplerende udstyr. Redningsberedskabet kan indgå som ressource i forbindelse med distributionen af udstyr. 35

36 Procedurer Følgende actioncards kan være relevante: Lægemiddelberedskab Øvelser og uddannelse Uddannelse og øvelser er et led i kvalitetssikring og evaluering og/eller kvalitetsforbedring af kommunens sundhedsberedskab. Uddannelse Ledelsen på de enkelte institutioner har ansvaret for at opdatere beredskabsmapper gældende for egen institution. Herved vedligeholdes også kendskabet til sundhedsberedskabet, idet grænseflader hertil indgår i beredskabsmapperne i relevant omfang. Kursus i førstehjælp udbydes jævnligt for kommunens ansatte herunder de ansatte i ældreområdet. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne er en løbende indsats til kommunens ansatte i ældreplejen. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. Alt personale på kommunens institutioner instrueres endvidere om forholdsregler under brand. Målet er, at alle ansatte på institutionerne samt det ansvarlige personale er fortrolige med de korrekte handlinger under en brand Øvelser Det tilstræbes, at der regelmæssigt afholdes øvelser til afprøvning af sundhedsberedskabsplanen eller dele heraf. Regionen inviteres til at deltage i øvelserne, hvor det er relevant og muligt. Øvelserne planlægges ud fra overvejelser omkring: Hvad vil kommunen øve? Hvem i kommunen skal øve? Hvordan og hvornår vil kommunen øve? Øvelserne planlægges evt. på baggrund af vejledning og anbefalinger på 36

37 5.2. Børneområdet Børneområdets opgaver er bl.a. drift af: Dagtilbud til børn Støtte-/Specialkorpset Sundhedstjenesten Specialbørnehaven Rudegårds Allé Hændelser der kan påvirke områdets kerneydelser Pandemi eller anden reduktion af medarbejderstaben Hændelser der medfører behov for evakuering Opgaver Det kan være nødvendigt, at der etableres nødpasning af børn, evt. af flere børn end normal normering, eller uden for normal åbningstid. Se afsnit 5.4 vedr. ekstraordinær pasning af børn. Oversigt over børneinstitutioner og børnetal fremgår af bilag 8.3. Er situationen kritisk over en længere periode, skal der etableres mulighed for opretholdelse af akutfunktion i spædbørnssundhedsplejen (instruks i afdelingen) Ledelse Områdechefen eller en stedfortræder for denne leder og koordinerer indsatsen. Organisering De akutte opgaver fordeles mellem de tilstedeværende medarbejdere. Ledelsen kan træffe beslutning om indkaldelse af ekstra personel. Bemanding og materiel. I spædbørnssundhedsplejen vil en stab på 30 % af den normale medarbejderstab kunne opretholde det akutte beredskab. Procedurer Der koordineres efter behov med øvrige områder og afdelinger via områdechef-gruppen Skole og Familie Skole og Families opgave er bl.a. drift af Rudersdal Kommunes skoler, pasning efter skoletid, yde hjælp til børn med særlige behov med de arbejdsopgaver, der følger af lov om social service, yde rådgivning og vejledning i forhold til børn fra 0 til 18 år med behov for specialpædagogisk bistand eller undervisning, samt udføre behandling og forebyggende tandpleje for børn fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune. Administration Skole og Families administration er i Administrationscentret, Stationsvej 36, 3460 Birkerød. Administrationen er placeret i Administrationscentrets 1. sal. 37

38 Personalet i Skole og Families administration har dels funktioner på kommunens institutioner, skoler og borgernes hjem, dels administrative opgaver på administrationscentret. Administrationen i Skole og Familie består af 5 afdelinger og en række institutioner. Administrationen Tandplejen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Familieafdelingen Til området er der tilknyttet en række dag- og døgntilbud til børn med særlige behov. Institutioner i Skole og Familie Børn og Unge Centret Villaen 8 døgnpladser inkl. 1 udslusning Egebækskolen/ Egevang 72 dagpladser 16 døgnpladser 6 dag Skolehjemmet Skovly 16 døgnpladser 8 dag og 4 efterværn Strandridergården 17 døgnpladser Efterværn ad hoc Mindre integrerede grupper i Skole og Familie og Børneområdet. Derudover, er der en række mindre grupper integreret i kommunens institutioner og skoler: Brumbasserne i Børnehuset Mariehøj Pluspladser i Børnehuset Sjælsø Zebragruppen i Børnehuset Sjælsø Dronninggårdklasserne på Dronninggårdsskolen Antal pladser 6 dag Børn med kommunikations- og kontaktvanskeligheder 6 dag Forebyggende tilbud 8 dag Tilbud til barn og familie 21 dag Autister Specialklasserne på Skovlyskolen 45 dag Sent udviklede Specialklassen på Kajerødskolen Udskolingsklassen på Sjælsøskolen 10 dag Børn med generelle indlæringsvanskeligheder 10 dag Unge med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder Hændelser der kan påvirke områdets kerneydelser Pandemi eller anden reduktion af medarbejderstaben 38

39 Hændelser der medfører behov for evakuering Kantinedriften på skoler kan ophøre, hvilket efterlader et bespisningproblem for ca. halvdelen af eleverne. Nedbrud af IT-systemet og telefoner vil medføre, at vores kommunikation med pårørende/forældre vil være hindret. Mangel på el, vand og varme vil kræve ekstern hjælp. Hændelser der medfører behov for krisehjælp. Opgaver Skoler/Institutioner I situationer hvor opretholdelse af skolens/institutionens drift, på grund af ovenstående hændelser, ikke er mulig, er der følgende forhold at tage i betragtning: For børn og unge i kommunens døgntilbud gælder at de enten er frivilligt anbragt eller tvangsanbragt. I samråd med institutionens ledelse besluttes det: o hvilke børn, der kan sendes hjem til forældrene o hvem der skal indkvarteres andet steds Genoptagelse af døgninstitutionens drift skal sikres hurtigst muligt. Børn og unge i integrerede ordninger sendes hjem til deres forældre Børnenes forældre skal holdes orienteret Opgaver - Administrationen Situationer hvor opretholdelse af administrationens drift, på grund af ovenstående hændelser, ikke er mulig, skal følgende opgaver løses: Opretholdelse af den sociale vagtordning Ligesom den enkelte afdelingsleder prioritere og fordele akutte arbejdsopgaver. Ledelse Områdechef, afdelings-, skole- og institutionsledere/forstandere leder indsatsen og har beslutningskompetence. Organisering De akutte opgaver fordeles mellem de tilstedeværende medarbejdere. De administrative medarbejdere skal løfte opgaven med at finde egnede lokaler/ inventar ved en nødvendig genhusning af forvaltningen. Opgaven med at skaffe det nødvendige IT, skal løftes, hvis det eksisterende ikke er anvendeligt efter f.eks. en brand. Antallet af uopsættelige sager vil afgøre bemandingens størrelse. Bemanding og materiel Der er behov for tilførsel af mandskab i tilfælde af genhusning af døgninstitutioner, til såvel opgaven med at genhuse som opgaven med at sikre institutionens drift. Der er ikke behov for tilførsel af mandskab til administrationen. Opgaverne vil blive tilpasset antallet af medarbejdere. Procedurer Der koordineres efter behov med øvrige områder og afdelinger via beredskabsledelse og/eller områdechef-gruppen. 39

40 5.4. Ekstraordinær pasning af børn For at beredskabsorganisation skal kunne fungere, kan det være nødvendigt at udbygge kommunens daglige tilbud om pasning af børn i daginstitutioner, SFO m.v. Det er et væsentligt led i beredskabet, at de personer, der skal indgå i beredskabet kan være i forvisning om, at der er nogen der tager sig af deres børn. Mange grupper kan få et ekstraordinært pasningsbehov, ikke alene indenfor de normale åbningstider for børneinstitutioner, men på alle tider af døgnet. Der kan endvidere være behov for pasning af børn af forældre der ikke har bopæl i kommunen, men som indgår i kommunens beredskab. Eksempelvis kan følgende grupper nævnes: Kommunalt ansatte (civilt beredskab) Ansatte i redningsberedskabet (brandvæsenet) Ansatte i forsvaret Frivillige i redningsberedskabet eller Hjemmeværnet. Planlægning Der er ikke udarbejdet konkrete planer for, hvordan den ekstraordinære børnepasning skal fungere, da det ikke på forhånd er muligt at fastslå, hvor mange det drejer sig om, på hvilke tider af døgnet der er behov og hvor store ressourcer det er muligt at anvende på opgaven. Løsningsmuligheder - De almindelige arbejdstidsregler suspenderes. - Personalet pålægges pligt til at arbejde længere tid og på forskellige tidspunkter af døgnet. - Eksisterende institutioner holdes åbne hele døgnet. - Pasningskapaciteten udvides ved, at der optages flere børn end normalt på døgn- og daginstitutionerne, SFO erne og i dagplejeordningerne. - Børn, der ikke har aktuelt pasningsbehov, udskrives af pasningsordningerne. - Der kan oprettes nød-institutioner i større lokaliteter, f.eks. forsamlingslokaler. Planlægning i en beredskabssituation Når en beredskabssituation opstår, må der foretages mere konkret planlægning i takt med, at pasningsbehovet afklares. Der skal indhentes oplysninger om i hvilket omfang, der er pasningsbehov. Der skal i denne forbindelse informeres om muligheden for, at børnene passes af bedsteforældre, familie, venner, naboer m.v. Der skal herefter planlægges for fordeling af børnene på institutioner, dagplejeordninger m.v. I bilag 8.3 og 8.4 er en oversigt over eksisterende børneinstitutioner samt SFO/SFK er inkl. det antal børn der under normale forhold kan passes i disse 40

41 5.5. Teknik og Miljø området ELFORSYNING. Ansvar for planlægning af elforsyningen. Planlægningen af elforsyningsberedskabet er af energiministeren overdraget til elforsyningsvirksomhederne, hvilket vil sige at det er DONG Energy, efter nærmere bestemmelser fra ministeriet, der har ansvaret for planlægningen af beredskabet. Elforsyningen vil blive søgt opretholdt i videst muligt omfang, men skader på produktions- og fordelingsanlæg må forudses. Sådanne skader kan resultere i forsyningsafbrydelser af kortere eller længere varighed. Elforsyningen i kommunen Rudersdal Kommune er forsynet fra 1 hovedtransformerstation med forbindelse til kraftværkerne samt et stort antal 10 kv stationer (152). Når der er driftsproblemer med forsyning fra det primære net, vil det ved hjælp af omlægninger være muligt at forsyne området i en vis udstrækning, selvom der skulle forekomme udfald/sabotage mod enkelte stationer Nødstrømsanlæg Der er nødstrømsanlæg i administrationscentret i Birkerød. Brandvæsenet råder over tre transportable generatorer på hver 3,5 kw. Disse anlæg anvendes fortrinsvis ved indsatssituationer. (brand/redning/miljø) VEJ OG PARK Hovedopgaverne i området Drift og vedligeholdelse er følgende: Rengøring af kommunale bygninger Offentlige veje 213 km Offentlige stier 114 km Offentlige parkeringspladser 18.6 ha Grønne områder 580 ha Institutioner og skoler m.v. 115 stk. Kirkegårde 6 stk. Vintertjeneste (snerydning og glatføre bekæmpelse) Herudover er der 137 km private fællesveje, hvor det er grundejernes pligt at snerydde og glatføre bekæmpe fortov og kørebane. Ca. 50 km af de private fællesveje er tilsluttet kommunens serviceordning. I en beredskabs situation kan virksomheden stille følgende ressourcer til rådighed for udførelse af rydnings- og rednings opgaver. Personel i DRIFT Udførende 79 medarbejdere Administrative 13 medarbejdere Den største del af personalet møder på de to materielgårde hhv. på Rundforbivej 176 i Nærum og på Blokken 48 i Birkerød. Der er etableret rådighedsvagt til en særlig vintertjeneste. 41

42 Materiel 5 lastvogne (> 3500 kg) 1 rendegraver 1 læssemaskine 31 mindre ladvogne (< 3500 kg) 17 store traktorer 9 små traktorer 3 fej/suge maskiner Tankanlæg Nærum: Diesel, 1 tank med liter Benzin, 1 tank med liter Birkerød: Diesel, 1 tank med liter Benzin: 1 tank med liter Søllerød Kirkegård: Diesel: 1 tank med liter Benzin: 1 tank med liter Der henvises til bilag: Aktionskort for alarmering af Teknik og Miljø, Drift FJERNVARME FORSYNING Beskrivelse Kommunen forsynes med varme fra følgende regionale selskaber: HNG (naturgas) Holte Fjernvarme A.m.b.a. Nordforbrænding HNG leverer direkte til de enkelte kunder, mens Holte Fjernvarme og Nordforbrænding leverer gennem et lokalt net i Rudersdal Kommune. Alle tre systemer kræver elforsyning for at kunne fungere. En del ejendomme er fortrinsvis enfamiliehuse opvarmet ved egne oliefyr. Disse vil være afhængige af både el og olieleverandør Produktion og forsyning HNG (naturgas) Naturgassen distribueres gennem HNG s rørsystem i kommunen. HNG varetager selv de beredskabsmæssige foranstaltninger. I særlige situationer kan brandvæsenet lukke for dele af distributionsnettet eller specifikke måle/regulatorstationer. Oversigt af forsyningsnet samt måle/regulatorstationer henligger hos brandvæsenets vagtcentral. Fjernvarmen leveres fra distributionscentraler der er placeret i Øverød og Nærum, samt fra hovedledning fra Nordforbrænding via Hørsholm Kongevej til Ebberød, hvorfra fjernvarmen fordeles til Ebberød og sammenkobling til Holte Fjernvarme på centralen i Øverød, samt fra Ebberød føres videre til Eskemosepark og mod syd til Birkerød C. 42

43 Centralerne får leveret fjernvarme fra DTU anlægget I Lyngby via rørledning, samt Øverød også fra Nordforbrænding jfr. ovenstående. Distributionscentralerne kan i særlige tilfælde ændres til spidsbelastningscentraler baseret på naturgas. Daglig drift og beredskab (Fjernvarme) Den daglige drift af distributionscentralerne samt distribution varetages af Holte Fjernvarme, hhv. Nordforbrænding. I en beredskabssituation er det nødvendigt, at værkstedskøretøjer fra fjernvarmeselskabet tildeles køretilladelser, såfremt der sker restriktioner på brændstof m.v VANDFORSYNINGEN Vandværker (leverandører) Allerød Rudersdal Forsyning forsyner Rudersdal Kommune med 4 vandværker beliggende i Søengen 6, 2840 Holte, Egehegnet 170, 2850 Nærum, Rundforbivej 54, 2950Vedbæk, samt Birkerød Vandforsyning, Biskop Svanesvej 16, 3460 Birkerød. På disse indvindes hele kommunens forbrug. Vandforbruget i kommunens sydlige del var i mio. m3. I kommunens nordlige del forsyner Birkerød Vandværk borgerne med ca. 1.3 mio m3. Vandværkerne forsynes med råvand fra boringer i vandværkets omegn. Råvandet pumpes fra boringerne til vandværket ved hjælp af el-pumper. På vandværkerne findes rentvands beholdere (Holte 1000 m3, Nærum 1000m3 samt Trørød 1000 m3 og Birkerød 2000 m3 ). Vandet pumpes fra beholderne ud i forsyningsnettet ved hjælp af el-pumper. Rudersdal Vand er et kommunalt ejet vandsorsyningsanlæg, som i 2010 bliver selskabsgjort, mens Birkerød Vandforsyning er et selvstændigt selskab (amba) Vandtårne Rudersdal Vand har et vandtårn beliggende i Kirkeskoven med en kapacitet på 3500 m3. Vandstanden varierer igennem døgnet afhængig af forbrug. Birkerød Vandforsyning har et tilsvarende vandtårn, der forsyner Birkerødområdet. Vandtårnet kan rumme m 3 og er beliggende på Høbjergstien 1 i Birkerød. Vandtårnene fyldes fra vandværkerne. Forsyningssikkerhed Vandforsyningen er under normale forhold stabil, men ingen af værkerne er nødstrømsforsynede. Der kan ske sprængninger af vandledninger, hvilket vil standse vandforsyningen til et område af kommunen. En ledningssprængning vil ikke umiddelbart kunne påvirke hele kommunen. Der kan dog komme følgevirkninger på grund af det unormalt store vandforbrug (lavere tryk). Strømsvigt forårsaget af tordenvejr kan normalt sætte styringen af pumper m.v. ud af kraft, men det må forventes, at vandforsyningen kan fortsætte på normalt niveau, da forstyrrelserne kun forventes at ramme enkelte pumper. Under normale forhold er der liter vand i tårnet. Denne vandmængde kan ved egen kraft løbe ud i vandledningerne. 43

44 Det er installeret mulighed for tilkobling af dieselgenerator som nødforsyning på Nærum Vandværk, hvorfra vandtårnet kan fyldes. Pt. er produktionsmængden på Nærum reduceret pga. filterrenovering, dog ikke mere end at der vil kunne opretholdes en nødforsyning af kommunens borgere. Vandforsyningen vil være sikret grundet: levering fra fire kilder, der geografisk er spredt (samtidigt strømsvigt forekommer meget sjældent). Vandreserve i vandtårnet til ca. 12 timers normalforbrug. Tilkoblingsmulighed for nødgenerator på Nærum Vandværk RENOVATION Generelt forsøges samtlige ordninger på affalds- og genanvendelses området opretholdt i det omfang det er muligt under hensyntagen til indsamling (mandskab og materiel) og bortskaffelse (modtageanlæg). Såfremt det ikke er muligt at gennemføre serviceordningerne på affaldsområdet som under normale forhold, ophører disse. Det drejer sig om indsamling af storskrald, haveaffald og glas-, papir-, og batteribeholdere. Ligeledes lukkes genbrugspladserne. Dagrenovation Den normale dagrenovation udføres efter aftale med Renoflex A/S. Der afhentes affald en gang ugentligt fra samtlige husstande, institutioner og erhverv i Rudersdal Kommune ( husstande). I tilfælde af en kortvarig situation (f.eks. 1-4 uger), hvor indsamlingen ikke kan opretholdes, vil den almindelige indsamling midlertidigt stoppe. Udlevering af papir- og plastsække til opsamling af affaldet vil kun ske, hvis det er muligt. Opbevaring af dagrenovation skal ske på den enkelte ejendom med henblik på efterfølgende indsamling. Uæstetisk og særligt uhygiejnisk affald, f.eks. fra plejehjem, institutioner o. lign. Fra erhverv forsøges indsamlet i fornødent omfang. Hvis minimal indsamling er mulig meddeles borgere, institutioner og erhverv, at den almindelige dagrenovation skal sorteres, så kun det mest nødvendige affald indsamles. Let fordærveligt affald (animalsk- og vegetabilsk affald) og andet uhygiejnisk affald holdes adskilt fra andet forekommende tørt affald. Det tørre affald kan uden problemer opbevares på den enkelte ejendom. Det let fordærvelige affald kan, hvor det er muligt, beholdes til hjemmekompostering. Det resterende let fordærvelige affald forsøges indsamlet, når det er muligt. I tilfælde af en længerevarende situation prioriteres uæstetisk og særligt uhygiejnisk affald fra f.eks. plejehjem, institutioner o. lign. fra erhverv, om nødvendigt indsamles før almindeligt forekommende dagrenovation fra private husstande. Der meddeles om krav til sortering, som ovenfor nævnt. I situationer, hvor affaldsindsamlingen er uregelmæssig, foretages prioritering af affaldsindsamlingen i samarbejde med embedslægen og Levnedsmiddelkontrollen. Frekvensen for, hvor ofte let fordærveligt affald henholdsvis al dagrenovation indsamles, fastsættes ud fra den konkrete situation. 44

45 Nordforbrænding Såfremt Nordforbrænding for det sydlige Rudersdal og Vestforbrænding for det nordlige Rudersdal Kommune lukkes helt eller delvis og anden anvisning af restaffaldet ikke kan finde sted udenfor Rudersdal Kommune, skal oplagringen af affald foretages på et minimum af steder, der skønnes hensigtsmæssige til formålet, og hvor mindst skade på miljø og omgivelser forvoldes. Ressourcer Rudersdal Kommune har aftale med Renoflex A/S om afhentning af dagrenovation. Firmaets køretøjer er nødvendige for kommunens drift og skal derfor have køretilladelse, såfremt der sker restriktioner på brændstof m.v Miljø Rudersdal Kommune har udarbejdet en miljøberedskabsplan, som en delplan under denne hovedberedskabsplan Kulturområdet Kultursekretariatet (14 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Kultursekretariatet har følgende hovedopgaver: Ledelse (strategi og udvikling). Styring og koordinering af kultur- og fritidsinstitutioner. Sekretariat og betjening af udvalg m.fl. Budget og regnskabsfunktioner. Styring og drift af bygninger. Udlån og benyttelse af kommunens lokaler og udendørs anlæg. Folkeoplysning (tilskud, rådgivning og vejledning). Rådgivning og vejledning om og arrangementer med kultur for og af børn, unge og voksne. Teatervirksomhed for børn og unge og tilskud til teaterforeninger. Tilskud til kulturelle foreninger. Kunst, kunstindkøb og kunstudstillinger. Kultur- og informationsvirksomhed (hjemmeside, foreningsregister m.m.). Tilskud til frivilligt socialt arbejde med reference til Social- og Sundhedsudvalget. Uddeling af priser (idrætsleder-, ungdomsleder-, talent- og kulturpris) og hædring af mestre. Venskabsbyarbejde. Turisme - formidling. Kulturområdets virksomheder I dette afsnit gives en kort beskrivelse af Kulturområdets decentrale virksomheder. Mere specifikke kontaktoplysninger på de enkelte virksomheder og institutioner er vist sidst i sektorvirksomhedsplanen. 45

46 Idrætsanlæggene i Rudersdal (80 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Idrætsinspektøren har det overordnede ansvar overfor kulturchefen for kommunens idrætsanlæg, der består af Birkerød Idrætscenter, Rudegaard Idrætsanlæg, Rundforbi Idrætsanlæg, Vedbæk Idrætsanlæg, Birkerød Badmintonhal og Søndervangshallen. På Birkerød Idrætscenter samt Rudegaard og Rundforbi Idrætsanlæg er der halinspektører med ansvar overfor idrætsinspektøren for den daglige ledelse på anlægget. Halinspektøren på Rundforbi dækker også Vedbæk Idrætsanlæg. På kommunens store idrætsanlæg er der oprettet brugerråd. Endvidere fører idrætsinspektøren et tilsyn med de idrætsanlæg hvor der er indgået driftsaftale, p.t. kun Birkerød Tennis- og Squashanlæg. Endelig har idrætsinspektøren en rådgivende funktion i forhold til kommunens privatejede idrætsanlæg, hvortil der gives tilskud efter Folkeoplysningsloven. Rudersdal Bibliotekerne (58 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Bibliotekschefen har det overordnede ansvar overfor kulturchefen for Rudersdal Bibliotekerne, der består af Hovedbiblioteket i Birkerød, Holte Bibliotek, Nærum Bibliotek og Vedbæk Bibliotekscenter. Bibliotekerne drives efter bibliotekslovgivningen samt Kommunalbestyrelsens retningslinjer Rudersdal Museer (13 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Museumslederen har det overordnede ansvar overfor kulturchefen for det stats-anerkendte Rudersdal Museer, der består af Mothsgården, Vedbækfundene og Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune. Museerne har endvidere magasiner i kældrene under Dronninggårdskolen og Skovlyskolen, hvor museumsgenstandene opbevares, samt Nærum Gymnasium, hvor kommunearkivet opbevares. Museerne drives efter museums- og arkivlovgivningen, retningslinjer fra Kulturarvstyrelsen og Kommunalbestyrelsens bestemmelser. Rudersdal Museerne har et samarbejde med foreningen Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum, hvis aktiviteter udspringer af de faciliteter, der stilles til rådighed på Cathrinelyst i Birkerød. Biografer (Reprise Teatret har 19 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger Birkerød Bio er bortforpagtet) Lederen af Reprise Teatret har ansvaret overfor kulturchefen for driften af Reprise Teatret i Holte. Reprise Teatret er et kulturtilbud for alle borgere i Rudersdal Kommune samt interesserede beboere i omliggende kommuner. Biografen fremviser film for alle aldersgrupper, dog med hovedvægten lagt på børn mellem 3-12 år, samt voksne over 30. Birkerød Bio ejes af kommunen. Birkerød Bio er bortforpagtet. De to biografdirektører har et indbyrdes samarbejde. Rudersdal Musikskole (47 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) 46

47 Rudersdal Musikskole tilbyder musikundervisning for alle borgere i Rudersdal Kommune mellem 0 og 24 år og drives efter lov om musik, retningslinier fra Kunstrådet og Kommunalbestyrelsens bestemmelser. Der er nedsat en Musikskolebestyrelse. Musikskolen har kontor- og undervisningslokaler på Kulturcenter Mariehøj og Kulturcenter Mantziusgården. Undervisningen foregår på Mariehøj, i laboratoriebygningen på Mantziusgården, på kommunens skoler og i kommunens daginstitutioner. Kulturcenter Mariehøj (5 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Foruden Kulturs administration huser Kulturcenter Mariehøj Hjemmeplejen, Rudersdal Musikskole, Ung i Rudersdal, Mariehøj daginstitution m.m. Der er en kultursal, almindelige undervisnings- og mødelokaler, IT-undervisningslokale, værkstedsog aktivitetslokaler m.m., der udlånes til foreninger via lokalefordelingen. Endvidere er der kontorfaciliteter til aftenskoler. Teatermejeriet og mangle flere foreninger holder til og udbyder deres aktiviteter fra Mariehøj. Kulturcenter Mantziusgården (6 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Foruden administration omkring Mantzius huser Mantziusgården en 10. klasseskole, Den Gule Drage, Familierådgivningen, Rudersdal Musikskole og Rudersdal IT. Et område af rektorfløjen er bortforpagtet til Ristorante Boscaini. Mantziussalen er omdrejningspunkt for Mantzius til såvel professionelle som amatørkulturelle arrangementer som koncerter, teater m.m. Mantzius husstandsomdeler sit program i hele Rudersdal to gange årligt. Der er almindelige undervisnings- og mødelokaler, værksteds- og aktivitetslokaler m.m. Teatergruppen Limenas, Rudersdal Teaterforening og mange andre foreninger holder til og udbyder deres aktiviteter fra Mantziusgården. Ung i Rudersdal (117 ansatte i fuldtids- og deltidsstillinger) Ung i Rudersdal er et fællesskab for og med Rudersdals unge, og tilbyder en bred vifte af tilbud, der skaber fritid med mening og gode oplevelser. Ung i Rudersdal samler dermed kommunens tilbud til unge fra 6. klasse til de 25-årige og er at betragter som Rudersdal Kommunes ungeområde. Ung i Rudersdal opfylder den lovmæssige forpligtelse til at drive ungdomsskolevirksomhed, og bestyrelsen for Ung i Rudersdal varetager funktionen som ungdomsskolebestyrelse. Ung i Rudersdal laver derudover en række matrikelløse aktiviteter for unge over hele kommunen. Og arrangerer forskellige kulturelle events/arrangementer for unge. Ung i Rudersdal består af 3 ungecentre og tre klubafdelinger: Birkerød Ungecenter på Stationsvej 46 i Birkerød, Holte Ungecenter på Kongevejen 343 i Holte og Nærum Ungecenter, 47

48 Biblioteksalleen 2 i Nærum. Ung i Rudersdal har ledelsessekretariat på Kulturcenter Mariehøj. Hertil kommer Ungerådgivning, ferieaktiviteter og fritidsundervisning på forskellige lokationer i Rudersdal. Ung i Rudersdal driver desuden en åben og anonym ungerådgivning. Under betegnelsen Tryg i Rudersdal, koordinerer Ung i Rudersdal kommunens SSP-indsats, herunder kriminalpræventive- og forebyggende indsatser. Ungechefen er kontaktperson til samarbejdet med Nordsjællands Politi i Lokalrådssammenhæng. Ung i Rudersdal er centralt placeret i koordination og iværksættelse af kommunens ungdomspolitik Administrative funktioner Rudersdal Kommune har udarbejdet en særlig IT beredskabsplan. Som baggrund for IT beredskabsplanen er der udarbejdet en sårbarhedsanalyse af 8 kritiske systemer. Denne analyse har gennem interview med systemejerne og bearbejdning af data fastlagt tidsgrænser, hvorefter manglende adgang til systemerne vil være så kritisk, at liv stod på spil, at kommunens image vil lide alvorlig skade eller at kommunen vil miste større beløb.. I tilfælde af hændelser, som forårsager nedbrud af kritiske systemer, er der i planen fastlagt retningslinjer og procedurer for nøddrift og retablering af disse systemer, idet det tilstræbes, at kommunen kan opretholde et serviceniveau, så borgerne ikke oplever uacceptable situationer. IT beredskabsplanen foreligger som en selvstændig delplan under den generelle beredskabsplan Store lokaler og haller til brug ved evakuering Indledning Til brug ved indkvartering af mange hjemløse, ved ekstraordinær udskrivning fra hospitalerne eller øget tilgang af flygtninge vil det oftest af praktiske årsager være nødvendigt at benytte skoler eller lignende, der har stor personkapacitet. I bilag 8.5 er oplistet større mulige indkvarteringssteder samt enkelte mindre steder, hvor indkvartering er umiddelbart mulig. Det skal bemærkes, at nogle af indkvarteringsstederne er udpeget til beredskabs øjemed, hvorfor disse ikke kan anvendes i situationer, hvor det er sandsynligt, at deres forud bestemte funktion skal bringes i anvendelse. Indkvarteringsstedernes daglige ledere har udarbejdet indkvarteringsplan. Planen skal ajourføres og skal ligge i kopi ved den koordinerende beredskabsledelse. Planen skal dække de tre situationer, og skal indeholde etableringstid. 48

49 6. Brandvæsen,(Redningsberedskabet) 6.0. Brandvæsenets opgaver Efter Beredskabslovens 1 skal det kommunale redningsberedskab kunne forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Struktur Rudersdal Hørsholm Brandvæsen bygger på et beredskabsmæssigt partnerskab mellem Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune, som har sit fundament i Styrelseslovens 60. Den politiske ledelse består af en fælles Beredskabskommission, som er etableret efter Beredskabslovens 10. Den fælles Beredskabskommission, der samtidig er bestyrelse for partnerskabet består af: De to kommuners borgmestre. To Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Rudersdal Kommune. To Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Hørsholm Kommune. Operativ chef fra Nordsjællands Politi En medarbejderrepræsentant fra brandvæsenet (Observatør). En medarbejderrepræsentant fra de frivillige (Observatør). Beredskabskommissionen arbejder ud fra en godkendt forretningsorden og afholder mindst 2 møder årligt. Administrativ ledelse Den administrative ledelse af Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetages af Beredskabschefen med ansvar overfor den fælles Beredskabskommission. Brandvæsenets organisation Organisationen består af brandvæsenets ledelse samt mandskab, der omfatter såvel fuldtidsansat som deltidsansat brandmestre og brandmænd. Brandvæsenets ledelse består af: Beredskabschefen Viceberedskabschef Chef for Forebyggende Afdeling Stationsleder Brandstation Søllerød Stationsleder Brandstation Birkerød Stationsleder Brandstation Hørsholm Den administrative ledelse varetages af chefgruppen, der består af beredskabschefen, viceberedskabschefen og chefen for Forebyggende afdeling. Brandvæsenets administration er samlet på Station Hørsholm, hvor beredskabschefen, viceberedskabschefen og Forebyggende Afdeling har kontorer. De øvrige ledere har tilholdssted på Station Birkerød og Station Søllerød, hvor også vagtcentralen er placeret. 49

50 6.1. Operativ indsats Alarmering Det fælles beredskab Rudersdal Hørsholm Brandvæsen alarmeres fra alarmcentralen på hovedbrandstationen i København (112). Yderligere modtager alarmcentralen for Storkøbenhavn/112 brandlarmer fra automatiske brandalarmer samt opkald nødtelefonerne ved motorvejene. Ved henvendelse til Vagtcentralen ved Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om hændelser der kræver umiddelbar alarmering videregives meldingen straks til alarmcentralen/112 som gennemfører alarmeringen. Ved henvendelse til Vagtcentralen ved Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, der ikke kræver umiddelbar alarmering (eftersyn, fejl på brand- alarmeringsanlæg), videregives disse til vagthavende indsatsleder. Samarbejde Der er mellem kommunerne i Alarmcentralens (112) dækningsområde indgået aftale om Gensidig vederlagsfri assistance ved sekundær ildløs. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen yder desuden assistance til nabokommunerne. Indsatsledelse på et skadested Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested hvor brandvæsenet er indsat til løsning af opgaver omfattet af beredskabslovens 12 varetages af Indsatsleder Redningsberedskab. (Brandvæsenets vagthavende indsatsleder). Indsatslederen varetager også den tekniske ledelse på skadestedet af assistancestyrker fra såvel andre kommunale beredskaber, det statslige regionale beredskab eller et privat redningsvæsen. Indsatslederen udøver sin kommando gennem holdlederen fra det fremmødte mandskab. Indsatslederen skal tilkalde assistance, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Den samlede indsats ved større fredstidsskader koordineres af politiet. (Indsatsleder Politi) I øvrigt varetages ledelsen og skadestedsafvikling, herunder fareområde, indre - og ydre afspærring efter beredskabsstyrelsens Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL). Funktionen som indsatsleder Redningsberedskab varetages på skift af brandvæsenets 6 indsatsledere. Ved alarmering af brandvæsenet rykker den vagthavende indsatsleder direkte ud til skadestedet. 50

51 6.2. Indsatsledelse ved terroraktion På grund af terroraktioners ofte uforudsigelige karakter og forløb er det vanskeligt at planlægge brandvæsenets indsats til forebyggelse eller afhjælpning af skader i det enkelte tilfælde. Men for brandvæsenets deltagelse i indsats ved terroraktioner o.lign. kan følgende vejledning anvendes: Kommandoforhold Når brandvæsenet indsættes på et skadested til afhjælpning af skader på personer, ejendom eller miljøet varetages den tekniske ledelse af indsatsen af Indsatsleder Redningsberedskab (Vagthavende indsatsleder). Koordineringen af den samlede indsats på skadestedet varetages af politiet. (Indsatsleder Politi). Hvor brandvæsenet deltager i indsatsen ved særlige aktioner (f.eks. brand), går ordre om brandvæsenets indsats fra Indsatsleder Politi til Indsatsleder Rednings-beredskab, der iværksætter indsatsen. For at sikre bedst muligt samarbejde med Indsatsleder Politi, skal der så vidt mulig stilles en vagtfri indsatsleder fra brandvæsenet til rådighed for politiets indsatsledelse. Alarmering, kørsel og ankomst Det mest sandsynlige alarmeringsforløb vil være: Melding om terroraktion vil gå direkte til politiet, oftest via Alarmcentralen. Alarmering/anmodning om stand-by af brandvæsenet vil da ske direkte fra politiet via Vagtcentralen/Alarmcentralen. Politiet vil, om muligt, angive evt. kørevej og et KONTAKTPUNKT. Ved ankomst til indsatsstedet kontakter Indsatsleder Redningsberedskab straks Indsatsleder Politi. Hvis meldingen lyder på terroraktion, og tiden i øvrigt tillader det, skal mandskabet informeres bedst muligt om modtagne oplysninger. Det indskærpes at: - der ikke iværksættes indsats uden ordre eller accept fra Indsatsleder Redningsberedskab. - der køres til KONTAKTPUNKT. - Brandvæsenets køretøjer ikke må forlade KONTAKTPUNKTET uden ordre eller accept fra Indsatsleder Redningsberedskab. - udrykningshorn og blink afbrydes i god tid inden ankomst til mødestedet. Ved indsatssteder, hvor brandvæsenet ikke i forvejen er orienteret om, at det drejer sig om en terroraktion, vil oplysninger om erkendelse heraf straks blive videregivet til brandvæsenet. Erfarer brandvæsenet dette forhold først, underretter Indsatsleder Redningsberedskab uden ophold politiet. Der skal samtidig foretages en vurdering af, hvorvidt brandvæsenets forsat skal deltage i indsatsen eller om man skal trække sig tilbage i dækning. 51

52 Indsats Brandvæsenets deltagelse i indsats ved terroraktioner o.lign. må først iværksættes efter ordre/accept fra Indsatsleder Redningsberedskab. Dette er begrundet i faren for skade på brandmandskabet i tilfælde af anvendelse af skydevåben og eksplosiver eller lignende, samt de efterfølgende muligheder for bevaring af spor. Indsatsen kan dog iværksættes straks, når det efter omstændighederne og modtagne oplysninger fra politiet at dømme må anses for rimeligt sikkert, at der på indsatsstedet ikke vil forekomme risici af ovennævnte art. Ved antiterroraktioner (aktioner, der har til hensigt at bryde terroraktioner), vil Indsatsleder Redningsberedskab vurdere opgavernes art og den aktuelle risiko for indsatsmandskabet. På baggrund heraf besluttes, om den enkelte opgave kan løses af brandvæsenets mandskab og ved anvendelse af brandvæsenets materiel, om materiel evt. kan udlånes til politiet (med instruktion i brugen) eller om brandvæsenet helt skal afstå fra at medvirke. Ved sådanne kombinerede indsatser udfører brandmandskabet principielt kun normale funktioner og kun såfremt risikoniveauet ikke overskrider det normale kendte og accepterede. Efter omstændighederne skal brug af radio begrænses/undgås. Der træffes aftale med politiet herom i hver enkelt situation. Personale Personalet i det fælles beredskab består af henholdsvis heltidsansat og deltidsansat personel. Det fastansatte personale er hovedsagelig beskæftiget til løsning af beredskabets daglige og komplementære opgaver og kan indgå i udrykningstjenesten, mens det deltidsansatte personale primært er beskæftiget med udrykningstjeneste. Uddannelse Alt personel har gennemgået grundkursus for brandmænd samt supplerende uddannelse indenfor de enkelte funktionsområder Udrykningsstyrken Brandvæsenets udrykningsstyrke er sammensat på baggrund af en risikoanalyse, hvor mange års udrykningsrapporter er evalueret og hvor kommunernes geografi, trafikforhold og anden aktivitet sammenholdt med borgerantallet ligger til grund for udrykningsstyrkens sammensætning af personale og materiel. Den fælles beredskabskommission bestående af politikere fra begge kommuner har således godkendt det aktuelle serviceniveau, som brandvæsenet skal levere ved forskellige typer af ulykker. Indenfor normal arbejdstid bemandes udrykningen ofte med brandmænd, som har deres daglige arbejde på brandstationen. Dette betyder, at udrykningstiden ofte kan afkortes med flere minutter. Antallet af brandmænd og brandbiler, der rykker ud til en opgave er fastlagt på baggrund af alarmmeldingens ordlyd. Ved alarm fra afsendes en første udrykning bestående af vagthavende indsatsleder og 4, 6 eller 8 brandmænd. Udrykningsstyrken kan afhængig af behov suppleres med mandskab, køretøjer og specialmateriel fra en eller flere af Rudersdal Hørsholm Brandvæsens tre brandstationer. 52

53 Udrykningsstyrken, der består af ca. 100 brandmænd og ledere, er fordelt på brandstationerne i Hørsholm, Søllerød og Birkerød Materiel Materiellet som det fælles beredskab råder over er placeret på 3 brandstationer, henholdsvis station Søllerød (STSØ), station Hørsholm (STHØ) og station Birkerød (STBI). Nærmeste brandstation alarmeres således, at kørevejen bliver kortest mulig. Søredningsberedskabet for slukningsområdet (båd og redningsdykkere) er etableret på STHØ. Søredningen foregår i samarbejde med Nordsjællands Brandvæsen. Højderedningsberedskabet for slukningsområdet er etableret på STHØ. Det er muligt for vore nabokommuner at rekvirere assistance til såvel højderedning, som til søredning. Udrykningssammensætning Brandvæsenets udrykningsstyrke er sammensat på baggrund af en risikoanalyse, hvor mange års udrykningsrapporter er evalueret og hvor kommunernes geografi, trafikforhold og anden aktivitet sammenholdt med borgerantallet ligger til grund for udrykningsstyrkens sammensætning af personale og materiel. Den fælles beredskabskommission bestående af politikere fra begge kommuner har således godkendt det aktuelle serviceniveau, som brandvæsenet skal levere ved forskellige typer af ulykker Ved evakuering forstås i denne plan, evakuering af mennesker og dyr i forbindelse med ulykker hvor brandvæsenet er indsat til løsning af opgaver omfattet af beredskabslovens 12. Vandforsyning Kommunens vandforsyning til brandslukning er tilvejebragt efter gældende bestemmelser og bygger henholdsvis på brandhanenettet, vandtankvogn samt åbne vandforsynings-steder. Brandhanenet Kommunen har et udbygget Brandhanenet. Brandhanernes placering fremgår af et brandkort, der medbringes i udrykningskøretøjerne. Brandhanerne efterses årligt af brandvæsenet. Vandtankvogne Brandvæsenet råder over: 1 vandtankvogn indeholdende 8000 liter vand på station Birkerød. 1 vandtankvogn indeholdende 8000 liter vand på station Hørsholm. 1 en tanksprøjte med 7000 liter vand på station Hørsholm. 1 en tanksprøjte med 7000 liter vand på station Søllerød. Køretøjerne indgår i standardudrykningen til områder med dårlig vandforsyning. (skovområder m.m.) Åbne vandforsyningssteder Som åbne vandforsyningssteder anvendes havne, søer, vandhuller m.m. Disse vandforsyningssteder kan i nødsituationer anvendes til brandslukning. 53

54 6.5. Evakuering Generelt Ved evakuering af mennesker og dyr kan forekomme to former for evakuering: - kortvarig evakuering - langvarig evakuering Ved kortvarig evakuering forstås evakuering i kortere tid f.eks. naboer til et brandsted, hvor de efter slukningen umiddelbart kan vende tilbage til deres bopæl. I disse tilfælde kan en bus eller nærliggende skoler m.m. anvendes til det midlertidige ophold. Ved langvarig evakuering forstås i realiteten genhusning, f.eks. i tilfælde hvor en beboer efter en brand ikke umiddelbart kan vende tilbage til sin bopæl. Yderligere kan der forekomme evakuering af svage udsatte borgere i forbindelse med manglende forsyning af elektricitet og varmeforsyning. Se sundhedsberedskab. Iværksættelse af evakuering På skadesteder hvor brandvæsenet er indsat til løsning af opgaver omfattet af beredskabslovens 12, er det vagthavende indsatsleder (Indsatsleder Redningsberedskab), der beslutter om der skal foretages evakuering og i hvilket omfang. Beslutningen foretages i samråd med Indsatsleder Politi, der forestår evakueringen. I tilfælde hvor der er tale om genhusning eller en større midlertidige evakuering tilkaldes kommunens socialvagt gennem brandvæsenets vagtcentral eller Nordsjællands Politi Evakuering af skoler. Brand, bombetrusler m.m. i skolens åbningstid kan medføre, at dele af eller en hel skole må evakueres. Yderligere kan der forekomme tilfælde udenfor åbningstiden, brand m.m., hvor skolen eller dele heraf ikke kan anvendes og eleverne må nødplaceres. For hver enkelt skole er der udarbejdede evakueringsplaner og procedurer. Disse planer afprøves med mellemrum. I tilfælde hvor der er tale om en langvarig evakuering kan eleverne over et vist klassetrin sendes hjem. Skoleinspektøren eller dennes stedfortræder beslutter hvor mange der kan sendes hjem. De elever der ikke kan sendes hjem placeres på naboskolerne og transporteres til disse af skolebusserne. Nødplacering Hvis en skole beskadiges udenfor åbningstiden, således at den ikke kan anvendes, vil brandvæsenet hurtigst muligt underrette skoleinspektøren eller denne stedfortræder om skaderne. 54

55 Skoleinspektøren eller dennes stedfortræder beslutter herefter om undervisningen skal aflyses og evt. fra hvilket klassetrin. Eleverne søges underrettet evt. gennem lokalradioen eller Danmarks Radio. De elever der måtte møde på den skadelidte skole fordeles mellem de øvrige skoler og transporteres til disse af skolebusserne. Fordelingen af eleverne sker i koordination med Skole og Familieområdet Evakuering fra daginstitutioner Brand eller andre hændelser i daginstitutionens åbningstid kan medføre, at den må evakueres. Yderligere kan der forekomme tilfælde udenfor daginstitutionens åbningstid (brand, storm- eller vandskade m.m.) der gør, at den ikke umiddelbart kan anvendes og børnene derfor må nødplaceres. For hver enkelt daginstitution skal der i institutionens beredskabsmappe være en evakueringsplan og procedure for et evakueringsforløb. Ved evakuering kan børnene midlertidig placeres i Rundforbihallen eller Holtehallen indtil der evt. kan oprettes en nødplacering. Brandvæsenet/kørselstjenesten kan muligvis være behjælpelig med at transportere børnene til hallerne. Ved den evakuerede daginstitution placeres en medarbejder der kan orientere forældrene om, hvor børnene befinder sig. Nødplacering. Hvis en daginstitution beskadiges udenfor åbningstiden, således at den ikke kan anvendes, vil brandvæsenet hurtigst muligt underrette lederen af institutionen eller dennes stedfortræder. Forældrene søges underrettet om situationen med anmodning om, midlertidig at finde anden pasningsmåde. For de forældre der ikke har mulighed for dette eller som det ikke har været muligt at komme i kontakt med, etableres en nødplacering af børnene. Ved langvarig evakuering må der etableres en midlertidig daginstitution Evakuering af plejeinstitution I tilfælde af brand m.m. kan det blive nødvendigt, at evakuere dele af en plejeinstitution. Hvis en hel institution skal evakueres vil der være tale om en reel nødplacering, idet mange beboere ikke kan opholde sig længere tid i det fri og i øvrigt vil være plejekrævende. 55

56 Der henvises i øvrigt til de enkelte institutioners beredskabsmapper. Evakuering På baggrund af plejehjemmenes bygningsmæssige størrelse, vil det i stor udstrækning være muligt, at foretage evakuering internt mellem hjemmets afdelinger. I dagtimerne vil plejepersonalet kunne foretage denne partielle evakuering, mens der i aften- og nattetimerne må hentes assistance fra hjemmeplejen. Denne assistance rekvireres via vagtcentralen. Yderligere kan det være nødvendigt, at indkalde vagtfrit personale Nødplacering Ved akut nødplacering af beboerne fra et plejehjem fordeles disse mellem de øvrige plejehjem i kommunen. Fordelingen mellem plejehjemmene foregår i koordination mellem de pågældende plejehjemsledere eller deres stedfortrædere. I aften og nattetimerne er det institutionslederen, som altid kontaktes i en sådan situation, der forestår fordelingen. Er denne ikke tilgængelig, er det ansvarshavende sygeplejerske på de pågældende steder. Det vil sige i aften vagt, sygeplejerske på plejecentre og i nattevagt, hjemmesygeplejersken. I den udstrækning det er muligt skal journaler og medicin medtages ved nødplacering Plejepersonalet følger beboerne ved nødplacering. Transporten af beboerne ved nødplacering udføres af brandvæsenet/kørselstjenesten. Eventuelle særlige hjælpemidler m.m. kan udbringes fra hjælpemiddeldepotet. Information Ved evakuering eller nødplacering af beboere på kommunens plejehjem informeres Direktionen samt beboernes pårørende snarest muligt Evakuering ved større hændelser I tilfælde af større uvarslede hændelser, brand eksplosion m.m. kan det blive nødvendigt, at evakuere borgere væk fra de berørte områder. Der kan være tale om en akut evakuering og efterfølgende en genhusning. Planen tager sigte på den akutte evakuering, idet genhusning varetages efter de daglige rutiner i kommunen. Akut evakuering Ved akut evakuering af borgere kan disse midlertidig placeres i: Rundforbihallen, for den østlige del af kommunen, samt Holtehallen eller Birkerød Idrætscenter, for den vestlige del af kommunen Evakueringen besluttes af brandvæsenets vagthavende indsatsleder der informerer socialvagten. 56

57 Vagtcentralen foranlediger: Hallen åbnet samt at der er en erfaren brandmand/behandler til at modtage borgerne. Halinspektøren informeres, der tilkalder fornødent personale. Hvis nødvendigt tilkaldes indkvartering/forplejningstjeneste fra Hørsholm Hvis det er nødvendigt åbnes cafe/restaurant, så borgerne kan forplejes. Kørselstjenesten indkaldt med henblik på transport til hallen. Informerer politiet. Information Det søges hele tiden at holde de evakuerede borgere orienterede om situationen. Er der behov for kriseterapi iværksættes dette via socialvagten Kørselstjeneste/Sundhedsberedskab Kørselstjenesten/hjælpemiddeldepotet indgår i et integreret samarbejde med kommunens vagtcentral og hjemmepleje samt udrykningstjenesten. Dette samarbejde indgår som et primært og væsentlig delelement i kommunens sund-beredskab. Opgaver Kørselstjenesten udfører transport af pensionister (gangbesværede/kørestolsbrugere) mellem hjem og daghjem. Yderligere udføres transport af klienter til aflastning, genoptræning, speciallæge m.m. Denne transport udføres primært for klienter der er immobile eller som har behov for liggende transport. Kørselstjenesten varetager også udbringning af mad til hjemmeboende pensionister. I samspil med hjælpemiddeldepotet udbringes, hjemtages samt rengøres/vedligeholdes hjælpemidler. Efter aftale med Kultur- og fritidsområdet varetages transport af materiale og bøger mellem kommunens biblioteker, skoler og institutioner. Personale Brandvæsenet varetager den daglige drift af kørselstjenesten og hjælpemiddeldepotet. Til udførelse af opgaverne er ansat 28 medarbejdere samt 8 afløsere En del af den faste medarbejderstab i kørselstjeneste/hjælpemiddeldepotet indgår i udrykningstyrken. Materiel Til udførelse af de daglige transportopgaver råder kørselstjenesten over. 20 Busser med lift til transport af immobile 1 Køretøj til liggende transport/ambulance 4 Varevogn til madudbringning (varm) 4 Varevogn til kørsel med hjælpemidler I særlige situationer kan køretøjerne anvendes til kommandopost eller evakuerings-opgaver. 57

58 Beredskabssituation Under normal drift er der planlagt transporter svarende til ca personer om året. I en beredskabssituation vil den samtidige maximale persontransportkapacitet være: Konfiguration Kørestole Siddende Liggende A B C Under normal drift udbringes portioner mad årligt. For at de maksimale transportkapaciteter kan gennemføres kræver det tilgang af yderligere mandskab. På Station Søllerød er stationeret 8 busser, som varetager den daglige transport af borgere mellem hjem og daghjem i Søllerødområdet. På Station Birkerød er stationeret 5 busser, som varetager den daglige transport af borgere mellem hjem og daghjem i Birkerødområdet. På Station Hørsholm er stationeret 6 busser, som varetager den daglige transport af borgere mellem hjem og daghjem i Hørsholm. Kommunikation Kommunikation med køretøjer i kørselstjenesten foregår via hjemmeplejens radio system Vagtcentral/Sundhedsberedskab Rudersdal Hørsholm Brandvæsens vagtcentral fungerer som overvågnings, kommunikations- og serviceorgan for hele den kommunale organisation i døgnets 24 timer. Dette forhold sikrer, at bl. a. borgere med akutte problemer kan komme i kontakt med kommunen udenfor rådhusets normale åbningstider. Samtidig indgår vagtcentralen i et integreret samarbejde med kommunens hjemmepleje, kørselstjenesten, hjælpemiddeldepotet og udrykningstjenesten. Dette samarbejde indgår som et primært og væsentligt delelement i kommunernes sundhedsberedskab. Opgaver Vagtcentralens opgaver er primært modtagelse af nødkald, overvågning, kommunikation, meldingsformidling, samt besvarelse af henvendelser fra borgerne.vagtcentralen kan døgnet rundt formidle kontakt til brandvæsnets vagthavende indsatsleder, teknikervagten eller den kommunale plejeorganisation. 58

59 Personale Brandvæsnet varetager driften af vagtcentralen, som er bemandet med en brandmand i døgnets 24 timer. Til bemanding af centralen er etableret en vagtstyrke på 8 brandmænd under ledelse af vagtcentralchefen på brandstationen i Søllerød. Overvågning og kommunikation Udstyr til overvågning Modtagelse af nødkald (hjemmeplejen) LC-90 med database, IBS system, COM 4500 Modtagelse af brandalarmer IBS system/doa Modtagelse af tyverialarmer IBS system/doa Modtagelse af elevatoralarmer Falckcare/telelinie Modtagelse af tekniske alarmer IBS system Kommunikationsudstyr Kommunikation hjemmeplejen Radiokommunikation 112 Beredskabskommunikation Telefon, hjemmepleje/kørsel/depot Telefon, brandvæsen Telefon, hjemmepleje/brandvæsen Fax Mobiltelefoner VHF direkte radioforbindelse SINE (omstillingsbord) (omstillingsbord) (direkte bylinie) (direkte bylinie) Hørsholm Kommune Modtagelse nødkald H.Mortensen, COM 4500 Modtagelse af tyverialarmer IBS system/doa Telefon, hjemmeplejen Telefon borgerhenvendelser Rudersdal Kommune Modtagelse nødkald IBS system Modtagelse af tyverialarmer IBS system/doa Telefon, hjemmeplejen Telefon borgerhenvendelser Fejl på udstyr For fejl på hjemmeplejens nødkald og telefonlinjer er der indgået aftale med TDC om umiddelbar afhjælpning/reparation. For fejl på hjemmeplejens-/brandvæsenets radiokommunikationssystemer er der indgået aftale med radioværkstedet ved Københavns Brandvæsen om døgnservice. 59

60 Assistance til hjemmeplejen Til assistance for hjemmeplejen er etableret en rådighedsvagt, som er en specialuddannet brandmand, der i den normale arbejdstid rykker ud fra brandstationen, og ellers er på hjemmevagt. Rådighedsvagtens primære opgave er at assistere ved nødkald fra særlig visiterende klienter, nødudbringning af hjælpemidler, løfteassistance, problemer med hjemmeplejebiler m.m. Yderligere tilkaldes rådighedsvagten ved tyverialarmer fra kommunale bygninger og institutioner. Rådighedsvagten kommunikerer direkte med vagtcentralen via mobiltelefon. Assistance fra hjemmeplejen I særlige tilfælde (evakuering, større ulykker m.m.) kan brandvæsenets indsatsleder anmode om assistance fra hjemmeplejen (sygeplejerske). Assistancen rekvireres via vagtcentralen. Beredskabssituation Vagtcentralen behandler årligt ekspeditioner. Ved en beredskabssituation må det forventes, at hændelserne bliver forøget. I sådanne tilfælde iværksættes lokal beredskabsplan for vagtcentralen, hvilket betyder at der indkaldes ekstra mandskab til vagtcentralen, samtidig med at der placeres en vagtfri indsatsleder på vagtcentralen med henblik på at koordinere indsatsen samt skabe overblik Vandforsyning Kommunens vandforsyning til brandslukning er tilvejebragt efter gældende bestemmelser og bygger henholdsvis på brandhanenettet, vandtankvogn samt åbne vandforsyningssteder. 1. Brandhanenet Kommunen har et udbygget brandhanenet. Brandhanernes placering fremgår af et brandkort, der medbringes i udrykningskøretøjerne. Brandhanerne efterses årligt af Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. 2. Vandtankvogne Brandvæsenet råder over: 1 vandtankvogn indeholdende 8000 liter vand på station Birkerød. 1 vandtankvogn indeholdende 8000 liter vand på station Hørsholm. 1 en tanksprøjte med 7000 liter vand på station Hørsholm. 1 en tanksprøjte med 7000 liter vand på station Søllerød. Køretøjerne indgår i standardudrykningen til områder med dårlig vandforsyning. (skovområder m.m.) 3. Åbne vandforsyningssteder 60

61 Som åbne vandforsyningssteder anvendes havne, søer, vandhuller m.m. Disse vandforsyningssteder kan i nødsituationer anvendes til brandslukning. 61

62 7. Action-cards Oversigt over Action-cards 7.1. Teknik og Miljø, DRIFT Forceret udskrivning af borgere fra hospital 7.3. Håndtering af pandemisk influenza 7.4. Krisestøtteberedskab 7.5. Deltagelse i massevaccination 7.6. Lægemiddelberedskab 7.7. Drikkevandsforurening 62

63 8. Bilag Oversigt over bilag 8.1 Aktivering af Beredskabsplan 8.2 Aktivering af Sundhedsberedskabet 8.3 Daginstitutioner m. børnetal 8.4 SFO/SFK med børnetal 8.5 Store lokaler til brug for indkvartering 63

64 7.1. Teknik og Miljø, DRIFT. Henvendelser vedrørende uregelmæssigheder i Teknik og Miljø, Drift I arbejdstiden Udenfor arbejdstiden Drifts administration Vagtcentralen Driftsledere, Driftsassistenter Personale Almindelige driftsforstyrrelser Større driftsforstyrrelser Krisesituationer Eksempelvis: Snerydning Glatførebekæmpelse Trafiksikkerhedsmæssige problemer Stormskader Eksempelvis: Større snestorme Større stormskader Fare for underminering af vej Der tilkaldes fornødent mandskab og skaden afhjælpes Der tilkaldes fornødent mandskab. Der tilkaldes fornødent mandskab Driftsledere, Driftschef, Områdechef. Beredskabschef leder indsats ifølge kommunens beredskabsplan. Der nedsættes en koordinerende

65 7.2. Forceret udskrivning af borgere fra hospital Ansvarlig Opgave Leder Sundhedsberedskabet, Ældreområdet Vurdere hvilke borger der fra midlertidige pladser kan udskrives til hjemmet, samt hvilke hjælpeforanstaltninger de har brug for. Modtager ekstraordinært udskrevne borgere til midlertidige pladser, primært genoptræningscentret Skovbrynet. Pleje- behandlings- og omsorgsforanstaltninger for ekstraordinært udskrevne borgere i en beredskabssituation. Kontakt/informer Hjemmeplejeleverandør og hjemmesygepleje Midlertidige pladser Koordinerende sygeplejersker Praktiserende læger Kommunikationsmedarbejder ældreområdet Kommunikationsafdelingen Kontaktoplysninger fremgår af beredskabstelefonlisten. Checkliste Besked til midlertidige pladser samt hjemmeplejeleverandør og hjemmesygepleje om udskrivelser til hjemmet. Koordinerende sygeplejerske og midlertidige pladser vurderer i fællesskab hvilke borgere der kan udskrives til hjemmet. Koordinerende sygeplejerske og Skovbrynet afklarer fordelingen af beboerne i samarbejde med AMK ud fra en vurdering af det mest hensigtsmæssige i den konkrete situation. Regionen sørger for transporten fra hospital til de ekstraordinært udskrevne patienters opholdssted. Der medsendes medicin til tre døgn medsendes jf. Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan AC nr. 3 Regionen medsender nødvendige midlertidige hjælpemidler ellers rekvireres fra hjælpemiddeldepotet. Information til borgere, pårørende, medarbejder, generel omverden.

66 7.3. Håndtering af pandemisk influenza Ansvarlig Hovedopgave Leder Sundhedsberedskabet i tæt samarbejde med Direktionen.. At iværksætte forholdsregler tilpasset den konkrete situation. Efter behov skal Sundhedsberedskabet. Orientere kommunens beredskabsgruppe Iværksætte rettidig, præcis og kontinuerlig kommunikation til medarbejdere, borgere, leverandører og medier. Orientere relevante ledere i Ældreområdet, Skoleområdet, Børneområdet, Psykiatri og Handicap Skærpe personalets normale hygiejniske forholdsregler og forebyggende foranstaltninger, herunder anvendelsen af personlige værnemidler m.v. i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og embedslægernes anvisninger. Anskaffe tilstrækkelige og korrekte værnemidler. Akutdepot findes på hjælpemiddeldepot Sikre, at kommunens planer for opretholdelse af nødvendig drift og udførelse af nødvendige opgaver ved ekstraordinært stort sygefravær blandt kommunens ansatte og ekstra opgaver som følge af sygdom blandt borgerne, er opdaterede og kendt i hele organisationen. Kontakt Informations- og kommunikationsafdelingen Embedslæge, , vagttelefon Sundhedsstyrelsen, Vagtcentralen, , akut Checkliste Skab overblik over problemets omfang Vurdér ressourcebehov Mandskab Materiel - samarbejde med ekstern leverandør Indsats koordineres med Regionen Forbered information til presse, borgere, institutioner m.v. Kontakt relevante parter, se Kontakt, med henblik på information og/eller rådgivning Lokale instrukser og retningslinjer Der henvises til Sundhedsstyrelsens retningslinjer og ældreområdets instrukser for Smittespredning, affald Smittespredning, håndhygiejne Smittespredning, MRSA (penicillin resistente stafylokokker) Hygiejniske forholdsregler, plejecentre Hygiejniske forholdsregler, hjemmepleje Smittespredning, Influenza A (H1N1)

67 7.4. Krisestøtteberedskab Ansvarlig: Leder af sundhedsberedskab, Ældreområdet Hovedopgaver: Vurdering af behov for ressourcer Koordinering med Region Hovedstaden via AMK-vagtcentralen Oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter Allokering af personel og krisestøttemateriel efter behov Kontakt: Nedenstående kan være relevante at kontakte afhængig af situationsbilledet: Idrætshaller/større lokaliteter mhp. at stille lokaler og faciliteter til rådighed for evakuerings- og pårørendecenter: Skole(r) Øvrige større forsamlingslokaler, jfr. beredskabsplan afsnit 5.8. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen AMK-vagtcentralen Kontaktoplysninger fremgår af beredskabstelefonlisten (appendiks til beredskabsplanen). Checkliste: Vurdér ressourcebehov Mandskab? Materiel? Udpegning af evakuerings- og pårørendecenter, etablér kontakt til lokaliteten. Indkald evt. personel fra øvrig forvaltning til krisestøtte (psykologer fra PPR, pædagoger, lærere, beredskabspersonel) Er der behov for transport/kørsel? koordinér med brandvæsenet. Skal der iværksættes nødpasning af personales børn? kontakt Dagtilbud og Skole. Yd krisestøtte: Sørg for omsorg og ro Skab medmenneskelig og lyttende atmosfære Vær behjælpelig med at skabe kontakt til pårørende Rådgiv om reaktioner, der kan opstå efterfølgende Søg råd og vejledning hos regionen AMK-vagtcentralen Kontakt AMK-vagtcentralen med henblik på evt. kriseterapi. Forbered information til presse, borgere, institutioner m.v. Behov for og tilvejebringelse af forplejning aftales med evakueringsog pårørendecentret. Behov for andet materiel? Velfærdsartikler? Tæpper? Legetøj?

68 7.5. Deltagelse i massevaccination Ansvarlig Hovedopgave Baggrund Checkliste Leder Sundhedsberedskab, Ældreområdet. Oprette vaccinationscentre efter aftale med Region Hovedstaden ved AMK. Tilbyde og gennemføre vaccinationer af medarbejdere efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen underretter Regionen som i samarbejde med kommunen aktiverer krisestyringsberedskab/beredskabsledelsen, Regionen søger i første omgang selv at løse vaccinationsopgaver. Kun i helt ekstraordinære situationer kan det blive aktuelt at oprette vaccinationscentre i kommunen. I så fald tilvejebringer regionen de teams, der skal foretage og registrere vaccinationer. Der udpeges medarbejdere i kommunen, der bistår den regionale planlægning. Det gælder en administrativ medarbejder og en sygeplejerske. Regionen forventer, at kommunen har et overblik over hvilke bygninger, der kan anvendes som mulige karantænesteder. Sundhedsberedskabsledelsen aktiveres ifg. 8.1 procedure Regionen og kommunen opretter i samarbejde vaccinationscentre: Skoler kan benyttes som vaccinationslokaliteter. Aktivere kommunens kommunikationsberedskab Målgruppen kontaktes via radio, tv, aviser, hjemmeside m.v. Derudover vil kommunen benytte personalet på skoler, i daginstitutioner, på plejecentre og i hjemmeplejedistrikter. Kommunens sygeplejersker bemander vaccinationsstederne til at foretage selve vaccinationen. Regionen og kommune samarbejder omkring lægelig bemanding af vaccinationsstederne. Her vil både læger fra sekundær sektor og praksissektor være involveret. Regionen søger for levering af vaccine (fra Statens Serum Institut), sprøjter, kanyler og desinfektionsmateriale. Kontaktoplysninger Embedslæge, , vagttelefon Sundhedsstyrelsen, Region H,

69 7.6. Lægemiddelberedskab Ansvarlig Leder Sundhedsberedskabet. Institutionerne skal inddrages i et tæt samarbejde, idet lægemiddelberedskabet i høj grad findes her. Opgave Lægemiddelberedskab i kommunen består af medicinsk udstyr, så som utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Når en hændelse indtræder, skal ledelsen af sundhedsberedskabet sørge for: Vurdering af behov (forbrug) Fremskaffelse af og/eller produktion af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr (forsyning) Distribution (fordeling) Regionen vil ved ekstraordinære udskrivelser give patienter medicin med til 96 timer, såfremt der er behov for dette. Der kan tages kontakt til apotekerne ift. udbringning af medicin. Kontakt Holte Apotek Svane Apotek, Lyngby , døgnåben Checkliste Hvis der helt ekstraordinært bliver behov for lægemidler, f.eks. i relation til nogle af aktivering af andre aktionskort, er der aftaler med lokale apoteker om, at de kan levere medicin og udstyr. Har apotekerne ikke midlerne tager apoteket kontakt til grossisten. Først tages kontakt til Holte Apotek, - I aften/nat tages kontakt til Svaneapoteket I Lyngby der har døgnåbent.

70 7.7. Drikkevandsforurening Ansvarlig: Leder sundhedsberedskab Hovedopgaver: Kortlægning af problemets omfang Opretholde en nødvandforsyning af specielt drikkevand Evt. evakuering af særligt udsatte Kontakt: Nedenstående kan være relevante at kontakte afhængig af situationsbilledet: Allerød Rudersdal Forsyning Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Embedslægen Beredskabsstyrelsen Politiet Ekspertberedskaberne AMK-vagtcentralen Kontaktoplysninger fremgår af beredskabstelefonlisten (appendiks til beredskabsplanen). Checkliste: Er der behov for akut hjælp ambulance? Henvis da til 112. Skab overblik over problemets omfang geografisk udbredelse? Vurdér ressourcebehov Mandskab? Materiel? Kontakt Allerød Rudersdal Forsyning med henblik på iværksættelse af egne beredskabsforanstaltninger, herunder medvirken til etablering af nødvandforsyning og evt. identifikation af forureningskilde. Indsats koordineres med brandvæsenet og vandforsyningen. Følgende kan være aktuelt: Nødvandsforsyning fra transportable beholdere og tankvogne (brandvæsenet råder over materiel). Nødvandsforsyning via permanente forbindelsesledninger eller tappesteder. Nødvandsforsyning via udlægning af midlertidige ledninger. Forbered information til presse, borgere, institutioner m.v. Kontakt relevante parter, se Kontakt, med henblik på information og/eller rådgivning.

71 8.1. Aktivering af beredskabsplan Beredskabsplanen eller dele af denne kan iværksættes når der opstår ekstraordinær hændelse, som den daglige organisation ikke umiddelbart kan løse med de tilstedeværende ressourcer. Planen eller dele af denne iværksættes normalt af Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder, der straks underretter den politiske ledelse. I akutte tilfælde kan dele af planen (evakuering, forceret udskrivning m.m.) iværksættes af vagthavende indsatsleder ved brandvæsenet, som snarest underretter Kommunaldirektøren Større hændelse der kræver ekstra ressourcer I arbejdstiden Udenfor arbejdstiden Områdechef/stedfortræder erkender hændelsen Vagthavende indsatsleder Iværksætter plan Vagtcentralen Kommunaldirektør/ Direktion Iværksætter plan eller dele af den Etablerer KBL eller dele af denne Underretter det politiske niveau Indsats/ressourcer koordineres Evt. krisestyring

72 8.2. Aktivering af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet kan aktiveres af AMK-vagtcentral, Embedslægen eller beredskabsledelsen i kommunen gennem vagtcentralen eller Indenfor normal arbejdstid. Udenfor normal arbejdstid. Vagtcentralen modtager melding om, at sundhedsberedskabet skal aktiveres Vagtcentralen modtager melding om, at sundhedsberedskabet skal aktiveres Vagtcentralen underretter: Kommunaldirektøren og områdechefen for Ældreområdet eller dennes stedfortræder jfr. beredskabstelefonliste Vagtcentralen underretter: Kommunaldirektøren og chefen for Ældreområdet eller dennes stedfortræder samt ansvarshavende sygeplejeske jfr. beredskabstelefonliste Ældreområdet kontakter AMK-vagtcentral eller embedslægen på vedrørende hvilken aktivitet der skal iværksættes. Ansvarshavende sygeplejerske kontakter AMKvagtcentral eller embedslægen vedrørende hvilken aktivitet der skal iværksættes. Sundhedsberedskabsledelsen etableres efter behov. Ældreområdet iværksætter og koordinerer den ønskede aktivitet Ansvarshavende sygeplejerske underretter ældrechefen eller pleje og omsorgschefen, som indkalder sundhedsberedskabsledelsen efter behov. Ansvarshavende sygeplejeske iværksætter aktiviteten i koordination med Ældreområdet. AKTIVITETEN Ekstraordinær udskrevne fra hospital Håndtering af pandemisk influenza Krisestøtteberedskab Deltagelse i massevaccination Drikkevandsforurening Lægemiddelberedskab AKTIONKORT Ekstraordinær udskrivning AKTIONKORT Pandemisk influenza AKTIONKORT Krisestøtteberedskab AKTIONKORT Massevaccination AKTIONKORT Drikkevandforurening AKTIONKORT Lægemiddelberedskab Chefen/ledelsen af Ældreområdet samt Direktionen kan kontaktes i prioriteret rækkefølge efter beredskabstelefonlisten. Telefonlisten er Til Tjenestebrug

73 8.3. Daginstitutioner Daginstitutioner: Bøgehøjen Henriksholms Allé Vedbæk Forældrekredsens børnehave (Ruderen) Ellesletten Vedbæk Forældrekredsens børnehave Skyttebjerg Nærum Børnehaven Fredsholm Bistrup Byvej Birkerød Gøngehesten Gøngehusvej Hørsholm Gerners Børnehus Abildgårdsparken 8 C 3460 Birkerød Børnehaven Keilstruplund (Ruderen) Mølledamsvej Birkerød Rudolf Steiner Børnehave Sommerfuglen Skovgårdsparken Birkerød Børnehaven Vangebovej Vangebovej Holte Børnehuset Frederik Clausens Vænge Frederik Clausens Vænge Holte Børnehuset Abildgården Vasevej Birkerød Børnehuset Birkemosen Gennemsnits børnetal: 71 BH pladser 31 Vuggepladser 36 BH pladser 12 Småbørn 20 BH pladser 60 BH pladser 28 BH pladser 54 BH pladser 31 Vuggepladser 60 BH pladser 18 BH pladser 8 vuggepladser 61 BH pladser 56 BH pladser 34 Vuggepladser 60 BH pladser 26 Vuggepladser 35 BH pladser

74 Byagervej Birkerød 20 Vuggepladser Børnehuset Sjælsø 41 BH pladser Ravnsnæsvej Vuggepladser 3460 Birkerød 6 SP pladser Børnehuset Skovstjernen Dr Neergaards Vej Hørsholm Børnehuset Honningkrukken Egehegnet Nærum Børnehuset Stenhøjgårdsvej Stenhøjgårdsvej Birkerød Børnehuset Kastaniebakken Biskop Svanes Vej Birkerød Kongebroen Afdeling Frejasvej Frejasvej Birkerød Kongebroen Afdeling Kildedalsvej Kildedalsvej Birkerød Børnehuset Smørhullet Møllevangen Birkerød Tryllefløjten Langebjerg Nærum Elverhøj Vejlesøvej 40 C 2840 Holte Flintehøj Flintemarken Vedbæk Grønærten Trørød Kollegiet Vedbæk Gøngehuset 41 BH pladser 34 Vuggepladser 60 BH pladser 40 Vuggepladser 30 BH pladser 19 Vuggepladser 54 BH pladser 34 Vuggepladser 52 BH pladser 38 Vuggepladser 30 BH pladser 16 Vuggepladser 40 BH pladser 33 BH pladser 11 Vuggepladser 36 BH pladser 25 Vuggepladser 24 BH pladser 22 Vuggepladser 16 BH pladser

75 Gøngehusvej Vedbæk Børnehuset Lyngborghave Midlertidig adresse Nørrevang Birkerød 11 Vuggepladser 88 BH pladser 40 Vuggepladser Dronninggård børnehus 52 BH pladser Rønnebærvej 37 og Vuggepladser 2840 Holte (25 bh pladser i Villaen) Karethen Margrethevej Holte Tusindbenshuset Egebækvej 2 og Holte Kohavehuset Kohavevej Vedbæk Montessori Børnecenter Tornevangsvej 13 B 3460 Birkerød Myretuen Vejlesøparken Holte Mælkebøtten Højbjerggårdsvej Holte Mølleåen Teknikerbyen Virum Natur og Skovbørnehaven Ravnsnæsvej 103 A 3460 Birkerød Børnehuset Egehegnet Egehegnet Nærum Nærum Menighedsbørnehave Biblioteksalleen Nærum Rudolf Steiner Skovbørnehave Rønnebærhuset 31 Skov BH 21 Vuggepladser 62 BH pladser 48 Vuggepladser 62 BH pladser 24 vuggepladser 25 BH pladser 22 BH pladser 14 Vuggepladser 57 BH pladser 34 Vuggepladser 25 BH pladser 22 Vuggepladser 24 Skov BH 51 BH pladser 30 BH pladser 12 Vuggepladser 21 Bh pladser

76 Kongevejen Holte Sct. Georgs Gårdens Vuggestue Vangeboled Holte Skovlyhuset Skovlytoften Holte Skovlytoften (Ruderen) Skovlytoften Holte Skovmærket (Ruderen) Øverødvej Holte Pilegården Bregnerødvej Birkerød Ravneholm Skovbørnehave Vangeboled Holte 40 Vuggepladser 27 BH pladser 23 Vuggepladser 19 BH pladser 19 BH pladser 86 BH pladser 45 Vuggepladser 37 Skov BH Rudegårds Allé ca. 15 dagpladser Rudegårds Allé 39 (børn med varig nedsat funktionsevne 2840 Holte fysisk handicappede/kørestolsbrugere) Søllerød Skovbørnehave Grønnevej 96, 2.tv Virum Søvej 5 Søvej Holte Troldehøj Brillerne Holte Tudsen Biblioteksalleen Nærum Vedbæk Børnehus Gøngehusvej Vedbæk 10 BH pladser 19 BH pladser 11 Vuggepladser 26 BH pladser 24 Vuggepladser 28 Skov BH 21 BH pladser 14 Vuggepladser

77 Vængebo Børnehave Rudersdalsvej 91 A 2840 Holte Børnehuset Mariehøj Øverødvej 246 A 2840 Holte 18 BH pladser 42 Skov BH 36 Vuggepladser Dagplejen vikarhus Grøndalsvej 3 Nærum Vænge (overfor nr. 14) 3460 Birkerød 2850 Nærum (192 børn passes i dagplejeordninger i private hjem).

78 8.4. SFO/SFK Skolefritidsordninger: Antal børn indskrevet i SFO/SFK pr. 1/ Antal elever i skolen på tilsvarende kl. trin. Bistrupskolens SFO, Nordstjernen Nordvanggårdsvej 17B Birkerød Bistrupskolens SFK, Firkløveren Nordvanggårdsvej Birkerød Dronninggårdskolens SFO Rønnebærvej Holte Høsterkøb Skoles SFO/SFK, Fritten Nedenomsvej Hørsholm Kajerødskolens SFO, Kajebo Grøndalsvej Birkerød Kajerødskolens SFK, Bakkevej Bakkevej Birkerød Nærum Skoles SFO Fruerlund Nærum Ny Holte Skoles SFO Rønnebærvej Holte Parkvejskolens SFO og SFK Birkerød Parkvej Birkerød Sjælsøskolens SFO, Fristedet og SFK Regnbuen Ravnsnæsvej Birkerød

79 Skovlyskolens SFO Borgmester Schneiders Vej Holte Toftevangskolens SFO, Myretuen Toftevangskolen Toftevej Birkerød Toftevangskolens SFK, Den Gule Drage Johan Mantzius Vej 5A 3460 Birkerød *Der kan indgå 6.kl.elever i tallet * 146 Trørødskolens SFO Gl. Holtevej Vedbæk Vangeboskolens SFO Vangeboled Holte Vedbæk Skoles SFO Henrikholms Allé Vedbæk Nærum Ungdomsgård Miniklubben/Fritidsklubben Biblioteksalleen Nærum

80 8.5. Store lokaler til brug for indkvartering I kolonnen indkvartering er angivet antal personer i 2 situationer: 1 = Speciel situation i dagligdagen. Alle regler om midlertidig indkvartering overholdes. Der indkvarteres alene i mindre rum, f.eks. klasselokaler eller I rum der i forvejen er indrettet til overnatning. 2 = Der indkvarteres som under 1 samt i store rum. Alle regler om midlertidig indkvartering overholdes. Skoler og haller: Adresse Kontakt Evt. udpeget anvendelse Indkvartering og faciliteter Holtehallen 1 og 2 Tlf: / Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 70 restaurant Rudersgård Idrætsanlæg [email protected] Antal store rum: 2 2. Antal: 490 Kongevejen Holte Rundforbihallen tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 500 restaurant [email protected] Antal store rum: 2 2. Antal: 700 Egebækvej Gode bademuligheder for 2850 Nærum stort antal Birkerød Idrætscenter Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 400 restaurant [email protected] Antal store rum: 5 2. Antal: 1000 Bistrupvej 1 Gode bademuligheder for 3460 Birkerød stort antal Søndervangshallen Tlf: Kulturcenter Mariehøj [email protected] Antal store rum: 2 2. Antal: 250 Søndervangen Birkerød Bademuligheder for stort antal 10. Klasseskolen Tlf: Mindre køkken 1. Antal: 35 Mantziusgården Johan Mantzius Vej 5A [email protected] Birkerød Bistrupskolen Tlf: Antal: 70 Nordvanggårdsvej 17 Fax: Antal: 3460 Birkerød [email protected]

81 Dronninggårdskolen Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 280 skolekøkken Rønnebærvej 33 Fax: Antal store rum: 3 2. Antal: Holte [email protected] Høsterkøb Skole Tlf: Antal: 70 Nedenomsvej 22 Fax: Antal: 2970 Hørsholm [email protected] Kajerødskolen Tlf: Antal: 70 Grøndalsvej 3 Fax: Antal: 3460 Birkerød [email protected] Nærum Skole Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 200 skolekøkken Fruerlund 9 Fax: Antal store rum: 3 2. Antal: Nærum [email protected] Ny Holte Skole Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 364 skolekøkken Grünersvej 6 Fax: Antal store rum: 2 2. Antal: Holte [email protected] Parkvejskolen Tlf: Antal: 70 Birkerød Parkvej 12 Fax: Antal: 3460 Birkerød [email protected] Sjælsøskolen Tlf: Antal: 70 Ravnsnæsvej 120 Fax: Antal: 3460 Birkerød [email protected] Skovlyskolen Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 250 skolekøkken Borgmester Schneiders Vej Fax: Antal store rum: 2 2. Antal: Holte [email protected] Toftevangskolen Tlf: Antal: 70 Teglporten 7-9 Fax: Antal: 3460 Birkerød [email protected]

82 Trørødskolen Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 250 skolekøkken Gl. Holtevej 2 Fax: Antal store rum: 2 2. Antal: Vedbæk [email protected] Vangeboskolen Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 115 skolekøkken Vangeboled 9 Fax: Antal store rum: 2 2. Antal: Holte [email protected] Vedbæk Skole Tlf: Køkkenfaciliteter: Ja, 1. Antal: 200 skolekøkken Henriksholms Alle 2 Fax: Antal store rum: 1 2. Antal: Vedbæk [email protected] Permanente overnatningssteder Adresse Kontakt Evt. udpeget anvendelse Indkvartering og faciliteter Hotel Marina Tlf.: Køkkenfaciliteter: Ja, restaurant 254 sengepladser Vedbæk strandvej 391 [email protected] + opredninger 2950 Vedbæk K008 Comwell Tlf.: Køkkenfaciliteter: Ja, restaurant Kongevejen 195 [email protected] 122 sengepladser 2840 Holte Skodsborg Kurhotel & Spa Tlf.: Køkkenfaciliteter: Ja, restaurant 67 sengepladser Skodsborg Strandvej 123 [email protected] 2942 Skodsborg Birkerød Hotel Tlf.: Køkkenfaciliteter: nej 58 sengepladser Birkerød Kongevej [email protected] 3460 Birkerød