KROPSSPROG. -for mellemledere i anlægsgartnerfaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROPSSPROG. -for mellemledere i anlægsgartnerfaget"

Transkript

1 KROPSSPROG -for mellemledere i anlægsgartnerfaget Som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed skal man dagligt kommunikerer med mange forskellige mennesker. Medarbejderne, kunderne, leverandørerne, andre entreprenører og sin egen leder. Hvor vigtig er det, i disse sammenhænge, at være bevidst om sit kropssprog? Kan man aktivt bruge kroppen til at understøtte skabet? Denne rapport givet en grundlæggende forståelse for kropssprogets betydning og vigtighed. Et godt udgangspunkt for den der ønsker, at blive bedre til personlig kommunikation. Casper Rohde Christensen JU-Beder, Tl4a-09 Fag: Formidling og Pædagogik

2 FORORD Ved uddannelsen til Jordbrugsteknolog ved JU-Beder , skal man udarbejde 3 specialer. Denne rapport relaterer til den 3. og sidste speciale. Ved dette speciale kunne man vælge mellem følgende fag: Start og drift af egen virksomhed, form og farve, formidling og pædagogik, love og regler, natursyn og køb og salg. Fagene blev tilbudt alle linjer på uddannelsen, som derved samarbejde under specialeforløbet. Den enkelte studerende udarbejdede selv sin problemformulering under det valgte fag. Formålet var at give den studerende mulighed for, at kvalificere studie- og erhvervskompetence gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til jordbrugsområdet. Jævnfør undervisningsplanen for Denne rapport er udarbejdet under faget, formidling og pædagogik, i tidsrummet, d til d Der var i alt afsat 72 lektioner, inklusiv fremlæggelse og tilbagemelding. Den omhandler kropssprog for mellemledere i anlægsgartnerfaget. Arbejdsformen var enkelmand. Baggrunden for at arbejde med dette emne var, at jeg går på linjen Landskab og anlæg og har et ønske om at få arbejde som mellemleder, efter endt uddannelse. Specialet skulle bruges til, at forberede og opkvalificerer mig til opgaven. Målet var et ønske om aktivt, at kunne bruge kropssproget, til at understøtte budskabet i de forskellige situationer, man kommer ud for som mellemleder. Det er alment kendt, at kropssproget betyder meget, når man kommunikerer. Faget var en udbygning og perspektivering af emnet kommunikation. Vejleder til specialeopgaven var: Lotte Skjærbæk Dato: Underskrift: Casper Rohde Christensen CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Grundlæggende om kropssproget... 5 Menneskets udvikling... 5 Medfødt eller tillærdt... 5 En spejling af vores emotionelle tilstand... 6 Skal læses i klynger... 6 Hvor vigtig er kropssproget?... 7 Albert Mehrabians undersøgelser... 7 Kvinder er bedre end mænd... 7 Ray Birdwhistells udregninger... 8 Hvordan bruges kropssproget?... 8 Mikrosignaler... 8 Med til kropssproget hører også Årsag og virkning Situationer hvor du skal være bevidst om kropssproget Åbenhed Hænderne op Et åbent sind, et åbent kropssprog Vær afslappet Lukket og afvisende Armene som barriere Hændernes betydning Hænderne til hovedet Hvor peger fødderne hen? Vrede og aggression Samarbejdsvillig og klar til at gå i gang Igen det åbne kropssprog Kroppens holdning Hvad gør hænderne Smilet CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 2

4 håndtrykket Fysisk kontakt Dominans eller underkastelse Fast eller løst En eller to hænder Øjenkontakt Øjenbrynene blikket Uærlighed Hånden til munden Hånden til næsen Hånden til øret Hånden til øjnene Kløen på halsen Skabelse af rapport Spejling Nikket Hovedet på skrå Bliv forstået Konklusion Kildeliste Bøger Internet adresser CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 3

5 INDLEDNING Som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed skal man dagligt kommunikerer med medarbejderne, kunderne, leverandørerne og sin egen leder. Man skal tage beslutningerne, være autoritær, være respekteret, være et forbillede og medarbejderne skal have tillid til dig. Kunderne kan fra tid til anden brokke sig, man skal forhandle den rigtige pris hjem fra leverandørerne og stå til ansvar for sine handlinger overfor sin egen leder. Hvor vigtig er det, i disse sammenhænge, at være bevidst om sit kropssprog? Kan man aktivt bruge kroppen til at understøtte budskabet? Dette var udgangspunktet for at udarbejde denne rapport. Virker kropssproget, hvorfor? Skal man være bevidst om det og kan man bruge det aktivt i sin daglige omgang med de mange mennesker man møder? Rapporten giver først et indblik i, hvad kropssprog er. Hvorfor bruges kropssprog, hvorfor virker det/ hvorfor virker det ikke, hvor meget betyder det osv.? Derefter er der en gennemgang af, hvilket kropssprog man skal være bevidst om. Der er taget udgangspunkt i rollen som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed og det relevante kropssprog i denne sammenhæng er fremhævet. Kropssproget er universelt og det ville formentligt være det samme kropssprog der skulle fremhæves i en tømrevirksomhed. Men da rapporten er skrevet i relation til en jordbrugsteknologuddannelse, ved linjen Landskab og Anlæg, er der taget udgangspunkt i anlægsgartneren. Rapporten handler altså om kropssprog. Dvs. når der i denne rapport tales om kommunikation, menes der direkte kommunikation mellem mennesker der står overfor hinanden. Altså ikke kommunikation via. Telefon, , breve osv. Rapporten er skrevet til andre anlægsgartnere med en lederrolle og skal give et grundlæggende billede af hvad kropssprog er. Samtidigt giver den et grundlæggende kendskab til de vigtigste signaler fra kropssproget, set i relation til rollen. Rapporten giver altså ikke en fyldestgørende beskrivelse af kropssproget, men er en god start og et godt udgangspunkt. Rapporten kan stå alene eller inspirerer og motiverer til yderlig involvering i kropssprogets mange nuancer og finurligheder. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 4

6 GRUNDLÆGGENDE OM KROPSSPROGET Kropssproget er vores nonverbale adfærd med kroppen. Altså vores armbevægelser, mimik, gestikulering, benplacering mv. Det er alment kendt, at kropssprog betyder utrolig meget når man kommunikerer. Meget af kropssproget er ubevidst og kommer som et følge af menneskets evolutionære udvikling. MENNESKETS UDVIKLING Biologisk set er vi mennesker jo stadig dyr. Vi er en primatart, en hårløs abe der har lært at gå på to ben og som har en kvik hjerne. Men ligesom alle andre dyrearter, er vi underlagt nogle biologiske regler, der styrer vores reaktioner, kropssprog og handlinger. Charles Darwin skrev bogen, The Expression of the Emotions in Man and Animals (følelsesudtryk hos dyr og mennesker), som udkom i Denne bog har været det mest indflydelsesrige værk fra dette århundrede og er efterfølgende underbygget af moderne forskning fra hele verden. F.eks. gnider mange sig i nakken, hvis de føler sig frustreret eller bange. Det er de små erector pili muskler, som er forbundet til hver enkel hårsæk, der trækker sig DET DU ER, RÅBER SÅ HØJT, samme i nakke og giver en kriblende fornemmelse. AT JEG IKKE KAN HØRE Det er det samme der sker, når rasende hunde rejser pelsen i nakke, for at se mere fjendtlig ud. Det HVAD DU SIGER! Citat: Emerson er ikke en kriblen vi mærker umiddelbart, men underbevidstheden gør. I evolutionssammenhæng har talen kun været en del af vores kommunikation, i nyere tid. Den blev formentligt udvikler for mellem til år siden. Indtil da var kropssprog og strubelyde vores vigtigste kommunikationsmidler. Hvornår mennesket første gang gik på jorden er svært at sige. Men den abe, som man mener mennesket har udviklet sig fra, gik på jorden for omkring millioner år siden. MEDFØDT ELLER TILLÆRDT Videnskabsmanden Eibl Eibesfeldt, f i Østrig, fandt frem til, at smilet fra børn der var født døve og blinde, fremkom uafhængigt af indlæringen eller efterligning. Dette tyder på, at det må være en medfødt gestus. Men ikke alle gestus er medfødt, andre gestus er noget vi lærer. Bl.a. hovedrysten, som over det meste af verden betyder nej, læres af alle primater i diesituationen. Når et spædbarn har fået mælk nok, drejer det hovedet fra side til side, for at afvise moderens bryst. Det samme gælder for skemadning. Så noget af kropssproget er biologiske reaktioner i underbevidstheden, som følge af menneskets udvikling. Andet kropssprog er noget vi lærer under vores opvækst. Derfor kan der være forskel på hvordan og hvor meget vi bruger vores kropssprog. I Bulgarien betyder hovedrysten ja! Omvendt er smilet, noget positivt over hele verden. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 5

7 EN SPEJLING AF VORES EMOTIONELLE TILSTAND Kroppen er altså en vigtig del af vores sprog, men i vores moderne tid, er der utrolig stor fokus på talen. Vi har simpelthen glemt vores modersmål. Men vi bruger den stadig, bare ubevidst. Kropssproget er en ydre afspejling af vores emotionelle tilstand. En mand der har det dårligt over, at have taget nogle ekstra kilo på, kan f.eks. trække i hudfolden under hagen. Kropssproget fortæller altså, hvordan vi har det. Ligesom, at kropssproget er ubevidst, aflæses den også ubevidst. Især kvinder er gode til, at aflæse andres kropssprog. Selv om vi ikke har studeret kropssprogets betydning, eller i det hele taget er bevidst om kropssprog, ligger det alligevel i underbevidstheden. Vi taler og forstår dette utalte sprog med vores underbevidsthed. Dog læser vi ikke altid korrekt, hvilket beskrives senere. Kropssproget kan både bidrage til at understøtter det talte ord, men det kan også afsløre, om man taler usandt, hvis kropssproget modsiger hvad der bliver sagt med ord. Det er ofte det man refererer til, når man siger, at man har en fornemmelse af, at en anden har løjet. Det talte ord og kropssproget stemte ikke overens. Måske har vi ikke lyst til, at fortælle hvordan vi har det, i en given situation, men kroppen fortæller det ubevidst og reagerer på omverdenen. Overgangen er dog flydende og nogle er bedre til, at undertrykke deres følelser en andre. Derfor er det vigtigt at læse kropssproget i klynger, som beskrevet nedenfor. SKAL LÆSES I KLYNGER Når man skal læse andres kropssprog er det vigtig, at læse det rigtigt. Man skal læse signalerne i klynger. Hvis en person f.eks. kløer sig i hovedbunde, kan det betyde usikkerhed, men det kan også betyde skæl. Hvis personen derimod også udviser andre signaler på usikkerhed, såsom tager sig til nakken, rører sig ved munden eller begynder at svede, kan man begynde at drage en konklusion. Alle har hørt devisen om, at korslagte arme, signalerer indelukkethed og negativitet. Men der skal være flere signaler der understøtter påstanden. Det kan være, at personen bare slapper bedst af med korslagte arme. Dette kan dog modargumenteres med, at personen slapper bedst af med korslagte arme, netop fordi personen ønsker en barriere imod situationen. Omvendt kan det være fordi personen fryser! Derfor er Lukket, eller bare forfrossen Fra bogen Kropssprog af Allan det vigtigt at se kropssproget i det store billede. Både med og Barbare Pease hensyn til det øvrige kropssprog, men også den pågældende situation. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 6

8 KROPSSPROG FOR MELLEMLEDERE I ANLÆGSGARTNERFAGETT HVOR VIGTIG ER KROPSSPROGET? ALBERT MEHRABIANS UNDERSØGELSER Det er alment kendt at kropssproget betyder meget. Professor Albert Mehrabian fra UCLA i USA, var en af pionerforskerne på kropssprogområdet. Han foretog i 1967 en un- dersøgelse, der netop viser hvor meget kropssproget betyder. Han fandt frem til, at kun 7 % af troværdigheden eller værdien af hvad vi siger, afhænger af ordene vi bruger. 38 % afhænger af tonefaldet, hvilket inkluderer volumen, hastigheden, fremhævelse og tryk. Hele 55 % afhænger af kropssproget. Påstanden har dog været midtpunkt for en del kritik. Måden undersøgelsen blev udarbejdet på betyder, at påstanden kun holder stik, hvis man kommunikerer holdninger til modtageren, på en modstridende måde. Altså hvis man f.eks. siger til sine tilhøre, at man kan lide dem, samtidig med, at kropssproget udtrykker det modsatte. Alligevel er det denne undersøgelse der hyppigst refere- om res til, når man snakker Albert Mehrabians undersøgelsee af kommunikation kropssprogets betydning. Man kan da også konkluderee ud fra undersøgelsen, at kropssprog og tonefald betyder utrolig meget når vi kommunikerer holdninger og følelser. Ligeledes er det vigtigt, når en anden person vurderer, om vi taler sandt. Kropssproget er altså helt fundamentalt når vi enten frem- lægger et forslag for en kunde, har en samtale med medarbejderne eller forhandler med samarbejdspartnere, leverandører eller lignende. Man stoler på det nonverbale budskab og navnlig kvinder ser helt bort fra det verbalee budskab, hvis disse er i uoverensstemmelse. Man bruger primært ord til, at formidle in- formation. Kropssproget bruges til at formidle holdninger og følelser og i nogle tilfælde erstatter kropssproget verbale budskaber. En kvinde kan fx sende en mand et dræbendee blik, og giver dermed et meget klart budskab, uden overhovedet at åbne munden. KVINDER ER BEDRE END MÆND Generelt er kvinder bedre til at læse kropssprog end mænd. Psykologer på Harvard Uni- versity har lavet undersøgelser der viser, at kvinder aflæser kropssproget præcis 87 % af tiden. Hvorimod mænd kun aflæser præcis 42 % af tiden. Mænd indenfor bløde erhverv, såsom kunstnere, skuespillere eller sygeplejere, klarer sig dog ligeså godt som kvinderne. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 7

9 De bedste kvinder til at læse kropssprog, er kvinder med børn. For dem har det været nødvendigt, at aflæse barnet kropssprog, da det var lille. Så aflæsning af kropssprog er altså noget man kan lære. Undersøgelsen betyder også, at mænd ofte aflæser kropssproget forkert. De aflæser det altså kun korrekt 42 % af tiden og er meget dårlige til at opfange mikrosignalerne end kvinder. Mikrosignaler er små muskeltrækninger, pupiludvidelser osv., omtales senere. Det kan derfor være en fordel, at forstærke sit kropssprog, især overfor mænd, hvis man vil være sikker på, at få det rigtige budskab igennem. Man kan altså ikke regne med, at menneskets underbevidsthed (som det jo tidligere er nævnt kan læse kropssprog) altid MEN MÅDEN AT DU SI R DET PÅ. DET ER IKKE DET DU SIGER! læser det korrekt. Men underbevidstheden Citat: sangtekst af C. V. Jørgensen kan skabe tvivl eller fornemmelser. F.eks. for, om den pågældende person er i godt humør eller har en dårlig dag. RAY BIRDWHISTELLS UDREGNINGER Den amerikanske antropolog Ray Birdwhistell ( ) var forgangsmand i de oprindelige studier af nonverbal kommunikation. I 1970 regnede han sig frem til, at en gennemsnitsperson reelt sammenlagt frembringer ord, ca min. om dagen. En gennemsnitssætning varer i ca. 2,5 sek. Han udregnede også, at vi kan frembringe og genkende ansigtsudtryk. Dog anvender vi kun omkring forskellige ansigtsudtryk. Altså kan man konkluderer, at kropssproget betyder meget for vores kommunikation. Da stumfilmene kørte i biograferne, blev skuespillere som Charles Chaplin målt på, hvor gode de var til nonverbalt, at kommunikerer budskabet. Efter talefilm blev introduceret på lærredet, er disse skuespillere forsvundet. Kun de, der både var stærke verbalt, som nonverbalt, overlevede. I vores moderne tid, er der lagt stor vægt på ordene vi bruger. Både ordene, men også måden vi siger dem på og kropssproget er vigtige. Det handler om, at skabe kongruens mellem disse, for at udsende det budskab vi ønsker. HVORDAN BRUGES KROPSSPROGET? MIKROSIGNALER Som tidligere nævnt kan mennesket frembringe og genkende ansigtsudtryk. Disse kaldtes mikrosignaler og disse har mennesket mange af. Ikke bare i form af ansigtsudtryk, men mikrosignaler udsendes af hele kroppen. Signalerne er så mange og så små, at man ikke kan kontrollerer dem eller bruge dem bevidst. Også ting som rødmen, pupiludvidelser, svedeture, gåsehud osv. kan ikke kontrolleres. Derfor kan man ikke snyde med CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 8

10 kropssproget. I hvert fald ikke i længden. Hvis du prøver at lyve, vil der være uoverensstemmelse mellem dine mikrosignaler, dine primære gestus og det der bliver sagt. Før eller siden vil en person, der er god til at læse kropssprog, få en fornemmelse af, at du ikke taler sandt. Måske ikke fordi personen kender til kroppens sprog og symbolik, men simpelthen en fornemmelse eller per intuition. Selvfølgelig er der mennesker der er bedre til at lyve end andre, men det er ikke dette emne denne rapport omhandler. Hvad kan man så bruge viden om kropssproget til? Hvis kroppen altid afspejler vores sindstilstand og vi ikke kan lyve pga. vores mikrosignaler, hvorfor skal vi så beskæftige os med kropssprog? Det handler som tidligere nævnt om at skabe kongruens. Vi kan forstærke vores meninger og blive bedre til, at forstå andre. Hvorfor reagerer han som han VIDENSKABEN HAR PÅVIST, gør, og hvordan har han det egentligt? Ydermere viser undersøgelser, at hvis du anvender AT JO MERE VI SMILER, et positivt kropssprog, bliver du også mere JO FLERE POSITIVE REAKTIONER positiv. Ligeledes bliver dine medmennesker FÅR VI FRA ANDRE! også mere positive overfor dig. Dette hedder Citat: Allan og Babara Pease reglen om årsag og virkning og uddybes senere. Et par eksempler Som tidligere nævnt skal kropssprog læses i en sammenhæng. Fordi en person, som vi snakker med, hele tiden kigger væk, er ikke ensbetydende med, at personen ikke er interesseret i samtalen. Måske er personen bare generet. Det kan også være, at man er træt i hele kroppen efter, at man dagen igennem har sat kantsten. På andre kan den trætte krop virke dvask og dogen, når man sætter sig ved skrivebordet. Det handler altså i stedet om, at være bevidst om sit kropssprog. Måske står du og fryser og har derfor armene over kors, men andre læser dig som indelukket og afvisende. Et andet eksempel. Du er ved, at instruerer en medarbejder. Du mener instruktionen er meget vigtig og du har fået strenge anvisninger fra arkitekten om hvordan, det præcis skal gøres. Derfor løfter du helt ubevidst pegefingeren for, at slå fast, hvordan det skal gøres. Den lukkede hånd med strittende pegefinger er en knytnæve, hvor pegefingeren symbolsk bruges, som en truende kølle. Medarbejderen opfatter i stedet denne gestus, som dikterende og føler, at du ikke har tiltro til, at han gør hans arbejde ordentligt eller ikke hører efter. I stedet kunne du knibe din tommelfinger og din pegefinger sammen. Denne gestus signalerer udsagnet, præcis. Det skal være præcis Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease sådan her. Du får pointeret vigtigheden af, at arbejdet bliver udført præcis efter anvisningerne, uden at støde eller gøre medarbejderen usikker. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 9

11 Du kan også bruge kropssproget til, at understrege din pointe. Hvis du vil være sikker på, at få det rigtige budskab igennem, kan du forstærke dit kropssprog. Kropssproget og mikrosignaler kommer ikke i uoverensstemmelse fordi du grundlæggende bare forstærker en følelse eller holdning som du allerede føler. Især vigtigt overfor mænd, der er dårlige til at aflæse kropssprog. MED TIL KROPSSPROGET HØRER OGSÅ Kropssproget er din visuelle fremtræden. Grundlæggende er det hvad du gør med kroppen og det er også det, denne rapport beskæftiger sig med. Men alt afhængig af, hvordan man definerer ordet kropssprog, hører der mere til den visuelle fremtræden. Dette nævnes kun i denne rapport så man bliver opmærksom på, at det også har betydning. Tøj Kosmetik Frisure Fyldord (æh, øh, osv.) Tilbehør, såsom kuglepenne, smykker, ure osv. At give plads Det personlige rum (den fysiske afstand mellem mennesker) Lugt Vejrtrækning Briller Tatoveringer Bil, avis, osv. REGLEN OM ÅRSAG OG VIRKNING Hvis du benytter dig af positivt kropssprog, bliver din sindstilstand automatisk også mere positiv. Du får positive tanker og kommer i godt humør. Jo mere du viser dine håndflader, jo mindre bliver tendensen til, at du fortæller usandheder. Gestus og følelser er direkte forbundet med hinanden. Også dine medmennesker påvirkes af dit kropssprog. Jo mere du viser dine håndflader, jo svære får de ved at fortælle usandheder. Det samme gælder for det negative kropssprog. Og det gælder ikke bare brugen af håndflader, det gælder alt dit kropssprog. Prøv så vidt muligt at bruge det åbne og afslappede kropssprog, så bliver ikke bare du, men også dine medmennesker mere åbne og positive. Smil til verden og den smiler igen. Det åbne kropssprog behandles senere. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 10

12 SITUATIONER HVOR DU SKAL VÆRE BEVIDST OM KROPSSPROGET Mellemledere i et anlægsgartnerfirma kommer ud for mange situationer i sin dagligdag, hvor han/hun interagerer med andre mennesker. Der er medarbejderne, som man skal lede og være et forbillede for. Der er kunderne, hvis ønsker man skal opfylde og tjene penge på. Der er virksomhedens ejer, som man skal stå til ansvar overfor. Der er projekterende og andre entreprenører man skal samarbejde med og der er leverandører man skal forhandle med. En masse situationer hvor det kan være nødvendigt at være bevidst om sit kropssprog. Som tidligere nævnt handler det ikke om at spille skuespil eller lyve med kropssproget, men være bevidst om det, så andre ikke mistolker dig. Eller hvis du vil understrege din pointe eller skabe et positivt miljø (reglen og årsag og virkning). Der er utrolig mange nuancer i kropssproget og de er ikke alle beskrevet i denne rapport. Derfor skal man være forsigtig med, at drage konklusioner udelukkende på baggrund af kropssproget, nævnt i denne rapport. Rapporten fremhæver de vigtigste ting, der er relevante at vide noget om, som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed. Den beskæftiger sig altså ikke med dele af kropssproget, som kun der vigtig i andre sammenhæng. Efterfølgende er en gennemgang af kropssproget. Først beskrives kropssproget generelt, åbenhed, lukkethed. Derefter beskrives nogle mere specifikke emner som kan være gode at kende til som mellemleder. ÅBENHED Kundebesøg er et vigtigt tidspunkt for lederen. Man skal gøre et godt indtryk. Kunderne skal finde dig troværdig, kompetent, venlig og indstillet på, at kunden får den bedste løsning til en fornuftig pris. Det er også vigtigt, at du benytter dig af et åbent kropssprog overfor dine medarbejdere. De skal føle, at du er åben og at de kan komme til dig, hvis der er problemer. At vise åbenhed er noget af det vigtigste, i forbindelse med brugen af det gode kropssprog og skabelse af rapport. (rapport = gode vibrationer mellem mennesker) HÆNDERNE OP Hænderne er et af dine vigtigste redskaber når du møder nye mennesker. Set i evolutions sammenhæng, er hænderne et af menneskets vigtigste redskaber. Ikke mindst i forbindelse med våbenføring. I gamle dage blottede man sine håndflader for, at vise at man ikke bar våben. Også i nyere tid bruges denne gestus. Tænk bare på film, hvor helten råber hænderne op. At blotte sine håndflader signalerer ærlighed og imødekommenhed. Det CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 11

13 værste du kan gøre er, at putte hænderne i lommen. Løgnere har en tildens til at putte hænderne i lommen, holde dem tæt på kroppen, knytte dem eller lægge armene over kors med håndfladerne gemt ind til kroppen. Så når du komme ud til kunden skal du så at sige, tage imod med åbne arme. Vis dine håndflader så meget som muligt. Så vil kunden opfatte dig som imødekommende og ærlig. Dog skal du så vidt muligt prøve at holde dem under hage niveau. Det får dig til at fremstå rolig og fattet. Et åbent kropssprog Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease Et eksempel Du beder en person samle noget op du har tabt. Mens du spørger, blotter du dine håndflader. På den måde fremstår du spørgende og ikke truende. Næste gang spørger du på samme måde, men denne gang viser du kun din håndryg. Denne gang fremstår du mere autoritær og befalende. Det er ikke sikkert personen denne gang vælger, at hjælpe og samle genstanden op. Tredje gang spørger du med knyttede hænder. Denne gang virker du truende og befalende. Helt skidt går det hvis du samtidigt med de knyttede hænder løfter pegefingeren. ET ÅBENT SIND, ET ÅBENT KROPSSPROG Smilet er en vigtig del, når man vil vise åbenhed. Men der er mange flere aspekter når man vil vise åbenhed. Under en senere overskrift beskrives hvordan armene bruges som en slags barrierer, f.eks. ved at lægge dem over kors. Dette kropssprog er negativ ladet og man skal gerne gøre det omvendte. Åbentstående jakke, åbne hænder (som beskrevet ovenfor), favnende bevægelser og spredte ben i siddende stilling er med til at signalerer, at du er åben for samarbejde og idéer. VÆR AFSLAPPET Når du har læst dette kapitel vil du forhåbentligt blive mere bevidst om at have et åbent kropssprog. Det lyder let, men det kræver træning. Din fremtoning og dine bevægelser må ikke blive unaturlige. Du skal være afslappet og især være opmærksom på spændinger i dine skuldre. De skal være afslappede og rolige. Som billedet til højre. Selv det mest åbne kropssprog kan virke forkrampet og nervøst, hvis du sidder og spænder med skuldrene oppe ved ørene. Samtidigt skal du tillægge dig en god og rank holdning. Det signalerer autoritet og interesse. Anspændte skuldre Fra bogen kommunikativ kompetence CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 12

14 LUKKET OG AFVISENDE At være bevidst om hvilket kropssprog der signalerer negative holdning kan være et meget vigtigt redskab. Dels fordi at du kan spotte modpartens negative holdning og derfor prøve at gøre noget ved det i en fart. Dels fordi du undgå, selv at udsende disse signaler. Måske har du en dårlig dag og benytter dig af et lukket kropssprog. Hvis du gør dette, vil du få en endnu mere negativ holdning. Reglen om årsag og virkning. Og denne negative holdning vil smitte af på dine medarbejdere. Ydermere kender medarbejderne jo ikke grunden til at du benytter dette lukkede kropssprog. De tror måske det er rettet mod dem. ARMENE SOM BARRIERE Som børn gemmer vi os bag genstande, hvis vi bliver bange. Det kan være bag bordet eller bag vores mor. Efterhånden som vi bliver ældre, er det lidt mærkeligt, at gemme sig bag genstande. I stedet bruger vi vores arme som en slags barrierer. Vi lægger vores arme over kors og beskytter derved vores lunger og hjerte. Andre primater såsom chimpansen gør det også for, at undgå frontalangreb, så det er sandsynligvis medfødt. Efterhånden som vi bliver ældre og kommer op i teenageårene, lærer vi at kombinerer denne gestus med korslagte ben. Efterhånden som vi bliver endnu ældre lærer vi at nedtone denne gestus. De fleste ved at armene over kors signalerer noget negativt, så vi prøver at nedtone det. Måske kan det være, at kun den ene arm dækker for brystet og tager fat i den modsatte albue. Det kan også være, at f.eks. højre hånd piller ved vores venstre ærme, for på den måde, at barrierer kroppen. Under alle omstændigheder vil en person, der bruger arme og ben som barriere, virke nervøs, negativ eller defensiv, afhængig af situationen. Mindsker indlæringsevnen Arme som barriere Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease Barrierer signaler skal du undgå i alle situationer. Hvis du bruger den ude hos kunden, mindskes din troværdighed drastisk. Også når du får instrukser fra din leder, en bygherre eller hans rådgiver skal du undgå barrierer signaler. Undersøgelser viser at studerende ved en forelæsning, gennemsnitligt husker 38 % mindre hvis de gennem hele forelæsningen sidder med korslagte arme, end hvis de havde et åbent kropssprog. Ydermere viste undersøgelsen, at de med det lukkede kropssprog også fik en mere kritisk mening om forelæsningen og foredragsholderen. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 13

15 At holde mappen eller noget papir foran kroppen, f.eks. ved projektaflevering, er også et signal om usikkerhed. Eller hvis en person placerer sig omvendt på en stol og derved bruger stolens ryglæn som skjold for kroppen. Hvis du er på kundebesøg og observere at kunden benytter sig af et meget lukket kropssprog, betyder det, at de er negative overfor dig eller dine forslag. Så gælder det om at bryde isen eller få nogle bedre tilbud på bordet. Samme forhold gælder når du f.eks. gennemfører MUS- samtaler med dine medarbejdere. Fysisk barriere Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease HÆNDERNES BETYDNING Hænderne afslører meget omkring en persons holdning og meget af det er ubevidst. Sidder du f.eks. i en forhandlingssituation og modparten fejer støv, eller imaginær støv af bordet med den ene arm, fejer han/hun egentligt ubevidst, dine argumenter af bordet. Der er tidlige nævnt, at åbne håndflader er tegn på åbenhed og velvillighed. Men bruges håndfladen som et spejl foran kroppen er det et klart signal om at personen har hørt nok og du ikke skal sige mere. Hvis kunden efterfølgende benytter sig af et håndkantslag i den modsatte håndflade et såkaldt karatehug eller benytter sig af en løftet pegefinger. Den løftede pegefinger kan også komme i form af en kuglepind. Personen bruger kuglepinden som en kølle til at slå meninger og holdninger fast. Hænderne på ryggen Hvis hænderne føres om på rygge, er de godt nok gemt af vejen, men man blotter også hele sin krop og viser selvsikkerhed. Gestussen bruges ofte af magtfulde personer og folk med autoritet. Ofte skyder disse personer også brystet frem og løfter hagen, for på den måde at blotlægge struben. Et urgammelt signal om, at de ikke er bange for nogen. Gestussen får personen til at virke overlegen. HÆNDERNE TIL HOVEDET Gnider kunden sig i øjnene, kløer sig på øret, næsen eller munden mens du taler, er det signaler om, at de enten ikke bryder sig om hvad de hører, eller vil skjule irritation. Let berøring af næsen kan dog også betyde eftertænksomhed, hvilket både kan være godt eller skidt, men i langt de fleste tilfælde berøres næsen for at skjule følelser. Tegn på, at personen er utryg Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease Hviler hovedet i hænderne betyder det, at kunden ikke er imponeret og har hørt nok. Jo mere hovedet hviler i hænderne, jo mere signalerer det kedsomhed. Signaler du også CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 14

16 skal være bevidst om hos dig selv. Rører hænderne dog kun let hovedet, så hovedet egentligt holder sig selv, betyder det at den pågældende er interesseret og vurderer situationen. Briller Hvis kunden bærer briller og pludselig ligger dem på bordet foran sig. Omvendt med glasset imod dig, er det også et signal om, at kunden ikke køber dine argumenter og at der skal noget bedre på bordet til at overbevise ham/hende. Endnu værre det, hvis brillestængerne er lukkede. Samme princip som det lukkede og det åbne kropssprog. HVOR PEGER FØDDERNE HEN? Det beskrives senere hvordan du kan se på en anden persons flakkende øjne, at personen leder efter en flugtvej. Det kan være fordi personen finder dig kedelig eller er utryg ved situationen. Det samme kan du se på kroppen og fødderne. Det kan godt være, at personen kigger på dig, nikker og smiler, men hvis fødderne peger på døren eller en anden person, betyder det, at samtalepartneren helle vil bevæge sig derhen. Kroppen og især fødderne peger på, hvad hjernen finder interessant eller hvor hjernen gerne vil hen. VREDE OG AGGRESSION Signaler på vrede og især aggression er nogle du skal undgå. Du skal båre undgå selv at bruge dem, men du skal også afværge situationen hvis nogle bruger dem overfor dig. Typiske tegn på vrede og aggression er hurtige kropsbevægelser og tale, tæt lukket mund, krydsende arme og ben, stiv position, knyttede næver. Hænderne i siden, med fødderne godt plantet i jorden er også sikre tegn på aggression. Personen planter fødderne, gerne i en lidt bredstående stilling, for at stå fast på sit territorium og sine argumenter. Hænderne placeres på hofterne og gerne med albuerne ud til siden, for på den måde at virke større og mere faretruende. Dette kropssprog kan også komme i en mere konfronterende udgave. Fødderne er stadig placeret godt i jorden i Aggression Fra bogen kommunikativ kompetence en bredstående stilling. Det virker nærmest som om personen gør sig klar til fysisk kamp. I stedet for, at sætte armene i siden, lægges de over kors. Om du vil bruge disse signaler i forbindelse med forhandlinger eller lignende, må afhænge af situationen. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 15

17 Hovedets position Når hagen er sænket, signalerer det, at der er en negativ eller fordømmende holdning til stede. Måske endda aggressiv. Denne gestus forstærkes af panderynkning eller sammenknibning af øjnene. I takt med, at du får overbevidst modparten om din ide, vil han/hun formentligt løfte hagen mere og mere. Hvis modparten er uenig med dig, holder personen gerne dit blik lidt længere end normalt. Sænket hoved, et dårligt tegn Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease SAMARBEJDSVILLIG OG KLAR TIL AT GÅ I GANG Følgende beskriver en klynge af gestussen det kan være godt at kigge efter når du er på kundebesøg. Det viser at kunden er glad for hvad han/hun hører og glæder sig til, at komme i gang. Signalerne kan også være vigtige, når du snakker med en bygherre eller dens rådgiver og vil virke samarbejdsvillig. IGEN DET ÅBNE KROPSSPROG Grundlæggende skal du selvsagt kigge efter det åbne kropssprog som beskrevet under overskriften åbenhed. Hvis personen sidder, holder han/hun hænderne yderst på lånere. Fødderne er fladt på gulvet og personen sidder kun på det yderste af stolen. Måske endda med fødderne let bagud, hvilket viser, at kunden er i en klarstilling og klar til, at komme i gang med hvad samtalen handler om. Fødderne vil ofte være placeret i en bredstående stilling. Det åbne kropssprog kan også vise sig ved, at kunden sidder og favner bredt om bordet ved, at holde ved bordets kant, i en bredstående stilling. Parat til handling Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease KROPPENS HOLDNING Når du fremlægger dit oplæg eller holdning er det et godt tegn, hvis kunden læner sig fremover med kroppen. Det viser, at kunden er koncentreret om hvad du siger. At kunden pludseligt læner sig tilbage betyder ikke, at han/hun ikke længere hører efter eller bliver defensiv mod dit forslag. Det kan betyde, at han/hun overvejer noget af det du har sagt. Her kan det være nødvendigt, at give kunden lidt luft til, at tænke eller spørge ind. Generelt er det bedst, jo mere kunden læner sig frem. Hvis denne gestus oven i købet er kombineret med, at kunden lægger hovedet lidt på skrå. Betyder det at han/hun koncentrerer sig endnu mere om, at hører efter hvad du siger. CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 16

18 De fleste mennesker hører nemlig bedst med det ene øre, uden at være bevidst om det. HVAD GØR HÆNDERNE Hænderne er, som tidligere beskrevet, en god indikator for hvad kunden tænker. Hvis kunden begynder at gnide sig i hænderne med håndfladerne imod hinanden, er det et tegn på gode forventninger. Jo hurtigere kunden gnider sig i hænderne, jo større glæde føler han/hun ved, at komme i gang. Positiv forventning. Hvis en person gnider sig langsomt i hænderne, signalerer det at fordelen kun kommer personen selv til gode. Det kan virke lusket. Vær derfor agtpågivende overfor langsom håndgnidning. Det kan også være et tegn på nervøsitet, hvis en person gnider sig umotiveret i hænder. f.eks. når personen går ind ad døren til et møde. En ubevidst måde, at fører armene ind foran kroppen og barrierer sig. Igen skal det understreges, at kropssprog ikke kan læses isoleret, men skal læses i en sammenhæng. Gode forventninger Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease En positiv person som ivrigt ønsker at komme i gang, klør sig ofte på issen med hurtige bevægelser. SMILET Smilet er et godt eksempel på brugen af positivt kropssprog. Når du smiler til et andet menneske, får du et smil tilbage. Modpartens underbevidsthed vil automatisk påvirke ansigtsmusklerne, hvad enden personen vil det eller ej. Måske komme smilet ikke umildbart til syne, men musklerne påvirkes og personen og hans/hendes indstilling til dig bliver mere positiv. Personen selv bliver også mere positiv generelt. Set med de evolutionære briller, er smilet et underkastelses symbol. Du fortæller modparten, at du er ufarlig. Latter er også vigtig. DEN KORTESTE AFSTAND MELLEM MENNESKER Undersøgelser viser, at kun 15 % af vores latter har med selve vittigheden at gøre. Resten har at gøre med ER SMILET opbygning af menneskelige relationer. Derfor ler vi Citat: Victor Borge mere når vi er sammen med andre, end når vi er alene. Dine medmennesker afspejler altså dit kropssprog og din indstilling. Fordi de ubevidst afspejler dit kropssprog og på grund af reglen om årsag og virkning, vil dine medmennesker også få en mere positiv indstilling. Dette kan være meget vigtigt, at være opmærksom på, i din daglige omgang med dine medarbejdere. Du skal være en indånder. Et for- CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 17

19 billede. Især smilet vil også være en stor fordel at benytte hyppigt, når du er på kundebesøg. Undersøgelser viser, at møder forløber glattere, varer og længere, giver mere positiv resultater hvis der bliver smilet og leet meget. HÅNDTRYKKET Som mellemleder i et anlægsgartnerfirma kommer man ud og møder mange nye mennesker. Nye kunder, nye leverandører og samarbejdspartnere. Man vil gerne gøre et godt indtryk fra starten og undersøgelser viser, at man danner sig % af ens førstehåndsindtryk, på mindre end 4 minutter. Derfor kan det være godt at være bevidst om, hvordan man præsenterer sig og hvad man signalerer. Håndtrykket er i den forbindelse vigtig. FYSISK KONTAKT Fysisk kontakt med en anden person er generelt et meget kraftigt værktøj i forbindelse med kropssproget. Ofte har det med kærlighed, glæde, oprigtighed eller tillid at gøre. Altså positive følelser. Men bruges det i de forkerte sammenhæng, kan det virke slesk, lumsk eller mistænksomt. Det er ikke noget man bør praktiserer, i en arbejdssituation. Det eneste tidspunkt du rører ved andre mennesker, er når du hilser med et håndtryg. DOMINANS ELLER UNDERKASTELSE Håndtrykket kan principielt signalere tre ting, dominans, underkastelse eller jævnbyrdighed. Budskabet både afsendes og modtages ubevidst. En undersøgelse med succesfulde forretningsmænd har vist, at 88 % af dem bruger et dominerende håndtryk. Om du vælger, at anvende det ene håndtryk frem for det andet, er individuelt. Det kan for eksempel være en fordel, at bruge underkastelseshåndtrykket, hvis du skal give en undskyldning. Dominans - underkastelse - jævnbyrdighed Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease Hvad håndtrykket signalere, afhænger af hvem der har hånden øverst. Din hånd kan enten være øverst, nederst eller jeres hænder kan være jævnbyrdige. Hvis du placere din hånd øverst, så din håndryg vender mest op ad, signalerer du til modparten, at du har overtaget og ønsker at dominerer. Hvis du derimod har håndryggen ned ad, signalerer du underdanighed. Kun vis begge parters håndrygge CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 18

20 er jævnbyrdige lodrette, signaleres jævnbyrdighed og der opbygges rapport. Håndtrykket skal være varmt, venligt og positivt. FAST ELLER LØST Ikke kun håndryggen placering er vigtig, også hvor hårdt du klemmer modpartens hånd. Hvis håndtrykket er for blødt, signalerer det underkastelse. Altså at det er i orden, at modparten dominerer. Håndtrykket bør være fast, men ikke hårdt. Hvis du satser på, at signalerer jævnbyrdighed, skal du klemme lige så hårdt som modparten. Kvinder giver ofte et løsere håndtryk hvilket gør dem feminine, men i en arbejdsmæssig situation er det en fordel hvis også kvinder giver et fast håndtryk. Det får mændene til at tage hende mere seriøs. EN ELLER TO HÆNDER Nogle bruger gerne begge hænder når de giver et håndtryk. Det virker næsten som et miniature knus. Man ser ofte dette når politikere møder hinanden på tv. Det virker oprigtigt og kærligt. Men det er ikke noget man skal benytte sig af når man møder nye mennesker. Det kan virke mistænksomt og få modtageren til, at være mistænksom overfor initiativtagerens hensigter. Det er samme princip som beskrevet under overskriften, fysisk kontakt. ØJENKONTAKT Når man direkte kommunikerer med andre, ser man mest på deres ansigt. Det er da også fra ansigtet der udsendes flest signaler, hvad angår følelser og holdningen. Der er tidligere nævnt, at vi jævnligt bruger ca forskellige ansigtsudtryk. At gennemgå ansigtsudtryk i denne rapport, ville ikke kun blive meget omstændeligt, det vil nok også være umuligt, da der næppe er beskrivelse og optegnelser af dem alle. Så der tages kun fat på de vigtigste og tydeligste. Smilet er allerede omtalt under overskriften, smilet, og er da også ansigtets vigtigste gestus. ØJENBRYNENE Øjenbrynene enten sænkes eller hæves når du hilser på en person, der kommer ind i lokalet. Hvis man hæver øjenbrynene, altså spærre øjnene op, signalerer man ubevidst, at man anerkender den andens persons tilstedeværelse. Det er Øjenbrynsvippet Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease formentligt genetisk betinget, da også aber benytter sig af denne gestus. For dem signalerer det, jer er overrasket og bange for dig, eller oversat til mennesker, Jeg anerkender din tilstedeværelse og truer dig ikke. Nyttig information, når du f.eks. træder ind i skurvognen CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 19

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed Tommy Sørensen Indhold Kort fortalt... 3 Forskel rundt i verden... 3 Hoved... 4 Arme... 5 Hænderne... 6 Hænder-ansigt... 6 Håndtryk... 7 Ben & Fødder... 8 Andre signaler... 9 Den lille forskel... 10 2

Læs mere

Har du et kropssprog som en vinder?

Har du et kropssprog som en vinder? Har du et kropssprog som en vinder?, mja@erhvervsbladet.dk Tirsdag den 26. februar 2008, 0:01 Ønsker du at blive taget alvorligt, så ret din ryg og se folk i øjnene. Se billederne og få succes på jobbet.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Pointer fra Adfærd i forhandlingen

Pointer fra Adfærd i forhandlingen Pointer fra Adfærd i forhandlingen Hvem er mennesket? Vi er produkter af evolutionen, og har urhjerner Vi er irrationelle Vi higer efter fællesskab/nærvær (være en del af flokken fodboldfans, familier,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi 44 I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi forestiller os og måske også end de selv forestiller

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Energi-øvelser andet sæt.

Energi-øvelser andet sæt. 1 Energiøvelser - Doris Beltoft 2014 Energi-øvelser andet sæt. Dette sæt indeholder især øvelser, der hjælper de to hjernehalvdele med at arbejde sammen, og beroliger amygdala. Sagt på en anden måde, det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ræk højre hånd i vejret når du har fundet feljen Hvorfor lyver man? Lyver til egen fordel Lyver til andres fordel Lyver for at beskytte privatliv

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker Coach eksempel 6 Coachsamtale I de 2 følgende coacheksempler kan du dels følge et udpluk af en samtale og dels læse i kolonnerne til højre, hvilke spørgedimensioner og teknikker, der er anvendt. Vi er

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Guns and Roses Brain Break

Guns and Roses Brain Break FANGET!! Formål: At prøve at fange en anden persons finger på den ene side, imens man på samme tid forsøger at undgår at ens finger bliver fanget af personen på den anden side. 1. Stå i rundkreds i mindre

Læs mere

Kommandoer i klikkertræning

Kommandoer i klikkertræning Kommandoer i klikkertræning Klikkertræning af din hvalp Klikkertræning blev udviklet tilbage i 1940 erne af trænere af havpattedyr, idet de blev klar over, at de kunne kommunikere med delfiner og hvaler

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Kom-i-gang-lege. Jorden Rundt. Variation: Flere i midten. Husk at tage et tilsvarende antal stole ud.

Kom-i-gang-lege. Jorden Rundt. Variation: Flere i midten. Husk at tage et tilsvarende antal stole ud. Kom-i-gang-lege Frugtsalat 5-10 minutter stole Alle elever står på en stol i en rundkreds. Der er en stol mindre end antallet af elever, den sidste elev står derfor i midten. Alle får nu tildelt navnet

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere