Oversigter over centrale bidrag til videngrundlaget for fag og fagområder i læreruddannelsen

Transkript

1 1 Udarbejdet af Jens Aarby og Line Møller Daugaard Tekststatus: Redigeret og vedtaget ved LLN s møde Oversigter over centrale bidrag til videngrundlaget for fag og fagområder i læreruddannelsen I det følgende præsenteres en skabelon til litteraturoversigter, der angiver centrale bidrag til videngrundlaget for fag og fagområder i læreruddannelsen. Skabelonen er udarbejdet på baggrund af input fra såvel de nationale faggrupper som LLN og med afsæt i en tværlæsning af de eksisterende litteraturlister. Med skabelonen lægges der op til en fælles tilgang til arbejdet med oversigter, som naturligt tager afsæt i de eksisterende litteraturlister, men samtidig kan medføre væsentlige ændringer og justeringer. De opdaterede oversigter udarbejdes af de nationale faggrupper for de enkelte fag og fagområder i læreruddannelsen. Oversigterne kan for nogle fags vedkommende udarbejdes helt eller delvist i fællesskab med beslægtede fag (fx natur- og sprogfag), mens der inden for andre fagområder i stedet kan finde en opdeling sted (fx lærerens grundfaglighed). Oversigterne omfatter de tekster, som de nationale faggrupper i samarbejde med tilknyttede forskere vurderer som centrale bidrag til videngrundlaget for det pågældende fag/fagområde i læreruddannelsen. Oversigterne henvender sig primært til studerende og undervisere i læreruddannelsen og sigter mod at give indblik i centrale dele af faget/fagområdets videngrundlag. Oversigterne er vejledende; de angiver tekster, som studerende kan forvente at møde i undervisningen eller selv kan opsøge, og de kan fungere som inspiration for undervisere i planlægningen af undervisningen, men der er ikke tale om pensumlister. Oversigterne er dynamiske, og det anbefales derfor, at de løbende revurderes for at sikre et opdateret videngrundlag. Et opdateret videngrundlag udelukker ikke ældre tekster der peges på de tekster, der skønnes centrale for faget/fagområdet uanset udgivelsestidspunkt.

2 Oversigterne kan indeholde forskellige typer tekster, fx forskningsartikler, faglige artikler, grundbøger, evalueringer og udredninger. Herudover kan oversigterne angive andre centrale ressourcer, som kan kvalificere studieprocessen, eksempelvis nationale og internationale videncentre og relevante tidsskrifter. Teksterne er fortrinsvis på dansk eller andre nordiske sprog, men kan også være på engelsk (eller tysk/fransk). Skabelonen for oversigterne tager udgangspunkt i, at de nationale faggrupper udpeger et antal centrale faglige områder, som de peger på centrale tekster indenfor. Der angives desuden 3-5 faglige nøgleord for hvert fagligt område. Teksterne listes i henhold til almene standarder for referencehåndtering gerne med et link, hvis der findes en open access-udgave af den pågældende tekst. Først i skabelonen er der mulighed for, at de nationale faggrupper i en kort læsevejledning redegør for udvælgelseskriterier eller andre væsentlige overvejelser. Herefter følger de faglige områder, hvorefter der er plads til at angive tekster, der er relevante for faget/fagområdet inden for de fire nationalt fastsatte tværgående indsatsområder. Sidst i skabelonen er der mulighed for at angive øvrige vidensressourcer, der går på tværs af de faglige områder og ikke har form af enkelte tekster. Ud over at fungere som organiserende princip i udarbejdelsen af oversigten kan udpegningen af centrale faglige områder være et redskab til at følge den faglige udvikling inden for faget/fagområdet. Her og nu er skabelonens primære funktion at fungere som afsæt for udarbejdelse af opdaterede oversigter for de enkelte fag og fagområder. På længere sigt kunne oversigterne samtidig fungere som udgangspunkt for en løbende faglig diskussion internt i fag og fagområder i et bloglignende forum, hvor underviserne i fagene/fagområderne løbende kan udveksle erfaringer med tekster, måder at anvende tekster på og komme med nye tekstforslag. Et sådant blog-lignende forum ville understøtte den løbende faglige dialog om udvikling af videngrundlaget og desuden fungere som et værdifuldt afsæt for den næste opdatering af oversigterne og som grundlag for identificering af behov for at iværksætte af nye forsknings- og udviklingsinitiativer. 2

3 Skabelon: Oversigt over centrale bidrag til videngrundlaget for fag/fagområde x (indsæt navn) Faglige udvælgelseskriterier (5-10 linjer) Den udvalgte litteratur omhandler centrale områder relateret til fagets kompetenceområder. Litteraturen indenfor hvert område kan omfatte forskningsbaserede tekster tekster som belyser aktuelle fagdidaktiske områder eller problemstillinger tekster som behandler relevante faglige områder eller problemstillinger faglige eller fagdidaktiske tidsskrifter, artikelsamlinger el. lign. anden relevant breddelitteratur læringsportaler, fagportaler eller anden relevant online materiale Fagligt område 1 (Anders) Naturfagsdidaktik med fokus på læring, sprog og begrebsudvikling Fagligt område 2 (Annette) Naturfagsdidaktik med fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, herunder læringsressourcer Dialogens betydning for elevernes læring. Hvordan man kan arbejde med faglig læsning og skrivning Muligheder, erfaringer og principper for arbejdet med den sproglige dimension Om at undervise med fokus på hverdagsforestillinger Bl.a. om konstruktivisme, hverdagsforestillinger og naturvidenskabens sprog At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation - en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Der gives eksempler på, hvordan undervisning kan gribes an, for at elevers læring bliver effektiv. Endvidere sættes nogle moderne undervisningsteorier og metoder med 3 Webantologi 17: Schnell (2014) Webantologi 16: Petersen (2014) Ahrenfeldt (2014) Webantologi 15: Nielsen (2014) Sjøberg, (2012) kap. 9 Tougaard, (2014) kap. 5 Tougaard, (2014) kap. 6 Webantologi 2: Wahlgreen (2014)

4 naturfagligt indhold i spil for at vise, hvad god praksis kan være Fagligt område 3 (Lars S. J.) Naturfaglige kompetencer Denne artikel handler om vigtigheden af at overveje, hvilke evalueringsformer der anvendes til hvilke former for målsætninger. Del 6 handler om testning og vurdering. Der startes med gennemgang af formativ og summativ vurdering. Derefter ses der på internationale undersøgelser og til sidst ses der på, hvordan man laver en god test eller prøve Hvad er naturfaglige kompetencer? Hvorfor er kompetencetænkningen kommet ind i nye Forenklede Fælles Mål? Hvordan kan læreren undervise kompetenceorienteret, og hvordan evalueres kompetencer? Kapitlet gennemgår kompetencebegrebets udvikling inden for naturfagene og forsøger at opbygge en forståelse for, hvordan kompetencebegrebet i Forenklede Fælles Mål kan gøres operationelt. Artiklen undersøger hvor kompetencebegrebet kommer fra og hvordan det har udviklet sig og præsenterer en række argumenter for og imod dets implementering i naturfagsundervisningen. Vigtigheden af at gøre begrebet operationelt - bl.a. at klargøre dets relationer til andre mål - fremhæves. Kapitlet fokuserer på hvordan undersøgelseskompetence kan udvikles gennem udforskende arbejdsmåder. Udforskende arbejdsmåder er ifl. forfatterne (som bl.a. inddrager Hattie) ikke effektive, 4 Webantologi 2: Andersen (2014) Angell (2011) del 6 s Tougaard (2014) kap. 4 s Daugbjerg (2015)kap. 10 Elmose, S. (2007): Naturfaglige kompetencer til gavn for hvem?. MONA (4) Klik her ( ) Angell (2011) kap. 13

5 når det drejer sig om fagligt udbytte, men kan styrke elevernes læring af naturvidenskab som proces og metode samt kritisk tænkning. En række støttestrukturer for dets implementering i undervisningen beskrives. Fagligt område 4 (Martin) Anvendelser af fysik og kemi i hverdag og samfund før og nu samt fysik/kemis bidrag til elevernes almene dannelse, herunder handlekompetence Fagligt område 5 (Nina) Tværfaglige perspektiver, herunder bæredygtighed, sundhed og levevilkår Kapitlet giver gennem eksempler på konkrete opgaver et bud på hvordan naturvidenskabelig modellering kan formidles i klasserummet. Der fokuseres på matematisk modellering, men en række pædagogiske modeller og analogier til at forklare abstrakte begreber udvikles ligeledes. Naturfag som almendannelse, Teknologi og naturvidenskab, Anvendt naturvidenskab, Interesse og naturvidenskab, Motivation, tværfaglighed, projektarbejde, didaktisering af motivation Natursyn, naturopfattelser, bæredygtighed Vejr og klima Bæredygtighed Sundhed Angell (2011) kap. 12 Sjøberg (2009) Nielsen (2005) Jorde (2005) Andersen (2006): Tværfaglighed og projektarbejde som veje til motivation. I: Bering (2006) Sjøberg (2009) kap. 11. Vad (2009): Natursyn og naturopfattelse. I: Andersen (2009) Andersen (2003): Jordens vejr og klima. I: Dolin (2007) Nielsen (2008) Blegaa, (2006) Jeppesen (2006) 5

6 Fagligt område 6 (Per Michael) Fysik- og kemifaglige kerneområder Undervisningsbøger i kemi og fysik til gymnasialt niveau b og c. Webportaler til folkeskole/lærerniveau De røde er helt centrale. Kaufmann (2005) Bruun, Kim m.fl. ISIS C, Systime Bruun, Kim m.fl. ISIS B, Systime Classen m.fl. Spektrum, fysik I, Gyldendal Classen m.fl. Spektrum, fysik II, Gyldendal Peter Hald, ShowKemi, Systime (kun som e-bog) fysikkemifaget Ahorn Science Univers Litteratur om tværgående indsatsområder med relevans for faget/fagområdet: (Lars) It og medier Mangler Innovation og entreprenørskab NN: Innovation i fysikundervisningen: Klik her Tanggaard (2015) Dahl U. (2014): Innovation, science, integration. Tidsskriftet Fysik/kemi (2), Faglig læsning og skrivning Maagerø (2010) Inklusion og differentieret undervisning Radomirsdottir S. H. (2014): Inklusion i fysik/kemi-undervisningen i folkeskolen. Tidsskriftet Fysik/kemi (1), Øvrige vidensressourcer (her angives øvrige vidensressourcer, som kan understøtte den løbende studieproces videncentre, relevante tidsskrifter, webantologier etc) MONA - Tidsskrift for matematik- og naturfags-didaktik ( Naturfagenes webantologi ( - se også online ressourcer Tidsskriftet Fysik/kemi Tidsskriftet Geografisk Orientering Tidsskriftet Kaskelot Aktuel Naturvidenskab Kvant 6

7 Alfabetisk litteraturliste Andersen E. et al. (2009): Naturfagslærerens håndbog. Dafolo Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Angell, C. et al (2011): Fysikk-didaktikk, Høyskoleforlaget. Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Ahrenfeldt, B. et al. (2014): Løft læringen - brug sproget - Erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft. Naturfag. Link til bestillingsside: Klik her ( ) Bering L., Dolin J., Krogh L. B., Sølberg J., Sørensen H. & Troelsen R. (2006): Naturfagsdidaktikkens mange facetter. Danmarks Pædagogiske Universitet Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Blegaa, S., Christensen C. H. & Hansen G. (2006): Bæredygtig udvikling - det økologiske fodspor. Fysikforlaget Link til hæftet: Klik her ( ) Dolin, Jens (red.) et al. (2003): Geografiske verdensbilleder. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A7S, København Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Dolin, Jens (red.) et al. (2007): Geografiske verdensbilleder. Gyldendal Uddannelse Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Jeppesen, B. & Olesen, E. B. (2006): Menneskekroppen som motor. Fysikforlaget Link til hæftet: Klik her ( ) Jorde, D. og Bungum, B. (red.) (2003): Naturfagsdidaktikk - Perspektiver, forskning, utvikling. Gyldendal Akademisk, Oslo. Link mangler Kaufmann, I. & Keiding, S. (red) (2005): Viden om vand, Aarhus Universitetsforlag Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) 7

8 Maagerø E. & Skjeldbred D. (2010): De mangfoldige realfagstekstene - Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag. Fagbokforlaget Link til hæftet: Klik her ( ) Nielsen, K., Nielsen, H. & Jensen, H. S. (2005): Skruen uden ende - den vestlige teknologis historie. 3. udg. Erhvervsskolernes forlag. Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Nielsen, R. H. (2008): Jordens klima, fortid og fremtid, Fysikforlaget Link til hæftet: Klik her ( ) Anmeldt (af...) Sjøberg, S. (2009): Naturfag som almendannelse - en kritisk fagdidaktik. Aarhus: Klim Link til bogen på forlagets hjemmeside: Klik her ( ) Tanggaard L., Johannesen R. & Skov K. (2015): Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen - eksempler fra undervisningspraksis. Læreruddannelsesnet Link til artiklen: Klik her ( ) Tougaard, S. & Kofod, L. H. (red.) (2014): Metoder i naturfag - en antologi (2. udgave). Experimentarium. Link til bogen som pdf: Klik her ( ) 8

9 Online ressourcer Ahorn Science Univers: Klik her ( ) Clio Online: Klik her ( ) - Uni-login Naturfagenes webantologi: (Oversigt: Klik her) 1. Andersen P. U. & Johansen B. L. (2016): Undervisning i bæredygtighed i folkeskolen (Klik her) 2. Andersen T. B. L. (2014): Evaluering for læring i naturfagene (Klik her) 3. Brandt H. & Johansen B. L. (2014): Modeller i naturfagsundervisningen (Klik her) 4. Breiting S. (2016): Tag fat i fremtiden - med uddannelse for bæredygtig udvikling (Klik her) 5. Conradsen K. (2014): Naturvidenskabens væsen (Klik her) 6. Dohn N. B. (2014): Motiverende og interesseskabende naturfagsundervisning (Klik her) 7. Elmose S. (2014): Naturfaglig kompetence (Klik her) 8. Harlen W. (2015): Inquiry i naturfagsundervisningen (Klik her) 9. Jakobsen L. S. & Hansen P. M. B. (2014): Praktisk arbejde i natur/teknologi-undervisningen (Klik her) 10. Kastrup H. & Mallow J. V. (2014): Kønsroller i naturfag (Klik her) 11. Kronwald O. (2016): Min økologiske gårdbutik (Klik her) 12. Linderoth U. H. & Andersen P. U. (2014): Eksterne læringsmiljøer og naturfagsundervisning (Klik her) 13. Mogensen A., Bendsen M. & Hald T. S. (2016): Lektionsstudier i fagteamet (Klik her) 14. Negendahl K. & Daugbjerg P. S. (2014): Undervisningsdifferentiering i naturfag (Klik her) 15. Nielsen B. L. (2014): Hverdagsforestillinger (Klik her) 16. Petersen J. H. & Christiansen R. B. (2014): Anvendelser af faglig læsning i naturfag (Klik her) 17. Schnell S. (2014): Dialogen i naturfagene (Klik her) 18. Sillasen M. K. & Linderoth U. H. (2016): ISBE i fagteamet (Klik her) 19. Smedemark K. (2014): Naturfag er kulturfag (Klik her) 20. Stougaard B. (2016): Bæredygtig udvikling - et anliggende for det almene gymnasium (Klik her) 21. Wahlgreen G. (2014): Læring i skolens naturfag (Klik her) Anden litteratur Bruun, Kim m.fl. ISIS C, Systime, nyeste udgave Bruun, Kim m.fl. ISIS B, Systime, nyeste udgave Classen m.fl. Spektrum, fysik I, Gyldendal, nyeste udgave Classen m.fl. Spektrum, fysik II, Gyldendal, nyeste udgave Hald P.: ShowKemi. Systime (kun som e-bog) 9

10 Bilag 1: Redegørelse for videngrundlag som kriterium for institutionsakkreditering Definition af uddannelsernes videngrundlag som ét af fem kriterier for institutionsakkreditering (Danmarks Akkrediteringsinstitut 2013:11): Danmarks Akkrediteringsinstitution (2013): Vejledning til institutionsakkreditering ( 10