Angst i barndommen. Forebyggelse og behandling. Barbara Hoff Esbjørn, professor mso.

Transkript

1 Angst i barndommen Forebyggelse og behandling Barbara Hoff Esbjørn, professor mso Leder af Center for Angst Institut for Psykologi Københavns Universitet Barbara.hoff@psy.ku.dk

2 Dagens program Kort om angst Forekomst og naturligt udviklingsforløb Kliniske billeder Risikomekanismer for udvikling og vedligeholdelse Behandling: to projekter ved Center for Angst Metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst Hjælp til Selvhjælp: Forebyggelse og tidlig indsats

3 Hvorfor interessere sig for angst? Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndommen På et tidspunkt i deres liv vil: 12% af 9-11 årige børn have opfyldt diagnostiske kriterier 23% af 26 årige have opfyldt diagnostiske kriterier Førskolebørn har samme symptombillede som ældre børn Nogle studier finder overrepræsentation af piger, andre ikke.

4 Forekomsten varierer Separationsangst og specifik fobi ses ofte hos yngre børn. Social fobi og generaliseret angst stiger fra ungdomsårene til voksenalder. Separationsangst Generaliseret angst Copeland, Angold, Shanahan, & Costello (2014). Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 53, 21-33

5 Komorbiditet Typiske komorbide lidelser blandt børn med angst er: Andre angstlidelser Trodsforstyrrelser Meget typisk Autisme spektrum forstyrrelser ADHD Børn med disse lidelser udvikler ofte angst som sekundær problematik Depression Ses typisk hos ældre børn og unge

6 Man ved for lidt om angst i Danmark Angst er forbundet med en række tabuer Der er risiko for stigmatisering: Personen er særligt sårbar og skal skånes Personen vil altid have problemer Der er ikke samme muligheder for identifikation og behandling som ved fysiske sygdomme og mange andre psykiske lidelser Barnets angst identificeres derfor ofte ikke, angsten forbliver skjult

7 Udviklingsforløb Ubehandlet angst i barndommen øger risikoen for: Social isolation og mobning Skolefaglige vanskeligheder Udvikling af psykopatologi i voksenlivet, herunder angst, depression og misbrug Familier med angste børn koster samfundet 21 gange så meget som familier uden angste børn. Ca. halvdelen er direkte omkostning (sygehus, behandling etc.) (Bodden, Dirksen & Bögels, 2008) Angst er den psykiske lidelse, der hyppigst udløser førtidspension hos voksne Specialister kan relativt let behandle børns angst Men det kræver viden, så man kan genkende mekanismer og mønstre, og sætte ind overfor disse

8 Specifik fobi Frygt for et specifikt fænomen Dyr, mørke, vand, højder, blod, elevatorer Angst udløses af tanker om eller af selve fænomenet Ofte aldersafhængigt Yngre børn: Mørke, dyr Ældre børn: At komme til skade, små lukkede rum Eksempel: Sofie, 12 år, er bange for opkast. Hun får hjertebanken og kvælningsfornemmelser bare nogen siger ordet opkast. Hun er hele tiden opmærksom på de andre i klassen om de ser blege ud, om de virker sløje. Hvis nogen siger, at de har det skidt, løber hun ud af klassen. Hun vil ikke længere sidde ved siden af nogen af frygt for at blive smittet så hun ville ende med at kaste op.

9 Separationsangst Frygt for adskillelse fra omsorgsgiver Kræver at være tæt på forælder Ofte forskel på mor og far Bange for at: 1. Forælder skal forsvinde eller dø 2. For selv at forsvinde f.eks. kidnapning eller dø Ofte psykosomatiske klager: hoved-, mavepine og kvalme Eksempel: Janne, 4 år, vil ikke i børnehave. Når mor forsøger at aflevere hende, græder hun og klynger sig til sin mor. Selv når hendes stue pædagog hjælper hende med at sige farvel, skal mor gøre sig fysisk fri af hende. Janne virker ofte utrøstelig. Hun klynger sig til pædagogerne det meste af dagen. Om aftenen vil hun sove i mors seng, og hun spørger igen og igen om hun ikke kan få en fridag i stedet for at skulle i børnehave

10 Social fobi Frygt for hvad andre tænker og mener om én Bange for negativ evaluering fra andre Tale, læse højt, spørge om noget i klassen Bruge skoletoiletter, hvor andre kan høre/lugte én Ofte forskel på venner-fremmede, børn-voksne Barnet undgår ofte sociale sammenhænge og isolerer sig Eksempel: Charlotte, 15 år, trækker sig fra kontakt med de andre i klassen. Når læreren spørger hende om noget, er det som om hendes tunge låser sig fast. Hun stivner og tør ikke svare, for tænk nu, hvis hun svarede forkert. Hun bruger lang tid hver morgen på at finde det rigtige tøj at tage på, som de andre vil kunne lide. Hun er holdt op med at spise i klassen for at undgå at spilde, for så vil andre syntes hun er ulækker. Hun er bange for prøver fordi hun er sikker på at andre vil syntes hun klarer sig dårligt, og er for dum til at komme i gymnasiet.

11 Generaliseret angst Overdreven bekymringstendens Bekymringerne er flydende og ofte rettet mod fremtiden: At være perfekt, sundhed, ting i verden, økonomi og familie mv. Psykosomatiske symptomer del af diagnostiske kriterier F.eks. muskelspændinger, koncentrationsproblemer, irritabilitet Problemer med at falde i søvn og/eller sove igennem Barnet påtager sig for meget ansvar for at kontrollere angsten Eksempel: Martin, 8 år, er utryg i nye situationer. Forældrene forbereder ham i god tid, men han er stadig bekymret. Han prøver at have overblik over alt. Han spørger hvem der henter lillebror, og om forældrene nu husker at købe økologisk og grøn el? Han vil ikke flyve fordi det er skadeligt for miljøet. Familien er holdt op med at se tv og høre radio, da Martin er utryg ved nyhederne og ikke kan falde i søvn om aftenen.

12 Underliggende mekanismer Tanke- og følelsesmæssige mekanismer Overopmærksomhed på mulige trusler Negativ tolkning af omverden Tvetydige situationer tolkes som truende Overestimering af reel fare i omverden Nedsat tro på egen kompetence og mestring Nedsat forestilling om egen kompetence Manglende erfaring ofte uprøvet Mindre konstruktive former for kognitiv coping tankeundertrykkelse, erstatte negative tanker med positive Sværere ved at regulere negative følelser og bekymring Vælger regulering her og nu på bekostning af effekt over tid.

13 Underliggende mekanismer Adfærdsmæssige mekanismer og reaktionsmønstre: Undgåelse, undgåelse og undgåelse! Forsøg på at kontrollere omgivelserne Sikkerhedsadfærd Klyngende adfærd, gråd og tristhed Vredesudbrud og oppositionel adfærd Mave- og hovedpine, kvalme og evt. opkast

14 Underliggende mekanismer Mekanismer i miljøet Indlæringsmiljø præget af: Ængstelig opmærksomhed Modelindlæring og trusselsfokuserede verbale instruktioner Manglende eksponering og støtte til undgåelse Forældre bidrager med: Genetik - forklarer kun ca. 30%, indlæringsmiljøet resten Forældrestilen er oftere præget af Overbeskyttelse og overinvolvering Manglende støtte til barnets udvikling af selvstændighed At barnet utilsigtet får lov at overtage voksenansvar.

15 To behandlingsprojekter i CfA For at sikre optimal udnyttelse af behandlingsressourcer, kan man anvende en stepped-care tilgang. Formålet med tilgangen er, at de mange får adgang til lidt, mens de få får adgang til meget. Vores to projekter befinder sig på hver deres ende af skalaen. Specialist behandling Standard psykoterapi Folkeoplysning og selvhjælp

16 To behandlingsprojekter i CfA For at sikre optimal udnyttelse af behandlingsressourcer, kan man anvende en stepped-care tilgang. Formålet med tilgangen er, at de mange får adgang til lidt, mens de få får adgang til meget. Vores to projekter befinder sig på hver deres ende af skalaen. MCT-C Specialist behandling Standard psykoterapi Folkeoplysning og selvhjælp

17 Standard behandling af børns angst Eksisterende evidensbaserede behandlinger baserer sig på kognitive terapiformer typisk kognitiv adfærdsterapi (CBT). De fleste behandlinger strækker sig over 3-4 måneder, med mellem timers behandling. Børn og familier accepterer behandlingen og drop-out raten er lille. I et stort effektstudie stoppede kun 4,3% før behandlingen var gennemført (Piancentini et al., 2014) Gennemsnitligt bliver 59% af børnene fri for al angst efter behandling uanset type (James et al., 2013) Der er plads til forbedring

18 Hvordan kan vi forbedre behandling? I Center for Angst kiggede vi til voksen litteraturen. Metakognitiv terapi har vist lovede effekt hos voksne. Metakognitiv teori og terapi til generaliseret angst er udviklet af Prof. Adrian Wells (Wells, 1995). Udgangpunktet er, at vores metakognitioner styrer vores oplevelse af tanker, følelser og adfærd. Metakognitionerne er derfor fokus for terapien i stedet for et fokus på indholdet i tankerne som ved klassisk CBT. Vi undersøgte om der var belæg for denne teori hos børn og om behandlingen kunne tilpasses børn.

19 Den metakognitive model (MCM) Hvad er metakognitioner? Tanker om vores tanker Metakognitioner kontrollerer vores Opmærksomhed Fortolkninger Handlinger Hvad vedligeholder generaliseret angst? Positive and negative metakognitioner Antagelser om, at bekymring holder dig bedre forberedt. Antagelser om, at bekymringer er ukontrollerbare Antagelser om, at bekymringer er farlige Kognitive opmærksomhedssyndrom

20 Kognitive opmærksomhedssyndrom Retter vores opmærksomhed indad og fokuserer på negative aspekter Anvender bekymring og øvrig vedligeholdende adfærd Detached Mindfulness (DM) anvendes til at modvirke dette I vores udviklingsarbejde, oversatte vi det til noget børn forstår: DM

21 Dept. of Psychology MCM og MCT-C Vi fandt empirisk belæg for at anvende metakognitiv teori til børn (e.g. Esbjørn et al., 2014) Derfor udviklede vi en gruppebaseret manual: Metakognitiv terapi til børn med GAD (MCT-C; Esbjørn, Normann & Reinholdt-Dunne, 2015; 2016)

22 MCT til børn Dept. of Psychology Metakognitive teknikker made easy. Tilføjede live opmærksomhedstræning Som et skridt mod at forklare bl.a. DM Visuelle hjælpemidler og spil. Arbejdsark støtter barnets arbejde Brætspil til at træne stop-signal regler Høj grad af øvelse i sessionen Belønningssystem: tjene points for at deltage i øvelser for at øge motivationen. Cue-kort illustrerer DM

23 Effekt af MCT-C i en open trial Projektet blev finansieret af Trygfonden, Helsefonden og Augustinusfonden. Målgruppen for udviklingsprojektet var børn fra 7-13 år med generaliseret angst og deres forældre. 44 børn (22 drenge, 22 piger) og deres forældre deltog Behandlingen blev udført i grupper med 5-6 børn Behandling bestod af 2 timers sessioner 1 forældreworkshop 4 børnesessioner (forældre deltog de sidste 15 min.) 1 forældreworkshop 4 børnesessioner (forældre deltog de sidste 15 min.) 1 familie booster-session (3-5 uger efter endt behandling).

24 Deltagere Dept. of Psychology 50% havde tidligere modtaget psykoterapi eller rådgivning 0% tog medicin Gennemsnitsalder: 9,7 år (SD: 1,6). GAD var primære lidelse ifølge ADIS-C/P. 32% havde én og 52% havde to eller flere komorbide lidelser Komorbiditet (gennemsnit antal diagnoser: 2,6) Separations angst (n=22) Specifik fobi (n=18) Social fobi (n=14) Trodsforstyrrelse (n=4), Dysthymi (n=3) Agoraphobi, ADHD (ns=2), Panikangst, PTSD, depression (ns=1).

25 Deltager flow Dept. of Psychology Mulige deltagere i MCT-C (n=45) Afviste deltagelse (n=1)* Påbegyndte behandling (n=44) Dropout under behandling (n=1) Testet efter behandling (n=43) Testet ved 6-mdr opfølgning (n=39)** Modtog behandling mellem afslutning og follow-up (n=4)*** *Afviste deltagelse fordi behandling lå i arbejdstiden **Årsager for ikke at deltage i opfølgning: 1 forælder var livstruende syg 1 fordi undersøgelsen lå i arbejdstiden 2 børn modtog behandling i børnepsykiatrien *** Yderligere behandling: Blev udført ved Center for Angst 3 børn modtog mellem 3 og 6 MCT booster sessioner 1 barn modtog CBT for en hundefobi

26 Resultater Resultater er baseret på intent-to-treat med last-observationcarried-forward analysemetoden. I dag præsenteres effekt på diagnostisk status Diagnostisk status Fri for GAD Fri for alle angstlidelser Efter behandling 86,4% (n=38) 72,2% (n=32) 6 måneders opfølgning 75% (n=33) 65,9% (n=29)

27 Sonja Breinholst, Center for Angst, Institut for Psykologi Diskussion og konklusion Effekten umiddelbart efter behandling var god. Ca. 72% af børnene var fri for alle angstlidelser sammenlignet med ca. 59% ved CBT (James et al., 2013) Vi kan ikke sammenligne direkte, og forskellen er formodentlig ikke signifikant. Men husk at 50% af børnene i vores studie var non-responders fordi de ikke havde haft gavn af tidligere behandling og rådgivning. I dette lys, er resultaterne MCT-C til børn med generaliseret angst meget lovende.

28 Diskussion og konklusion Vi har dog stadig udfordringer: F.eks. Skal vi undersøge den ikke-signifikante ændring fra efter behandling til 6 mdr. Follow-up (72% til 66% fri for al angst). Vores klinisk oplevelse var, at forældrene ikke fuldt forstod, at de også skulle anvende DM på egne bekymringer. Derfor vedblev de, at rette deres og deres barns opmærksomhed mod bekymringer og negative tanker, hvilket kan have ført til tilbagefald Fremtidige studier bør adressere dette og undersøge effekten af MCT-C til andre lidelser.

29 To behandlingsprojekter i CfA Specialist behandling Standard psykoterapi Hjælp til Selvhjælp Folkeoplysning og selvhjælp

30 Hvad mangler vi for at bekæmpe angst? Vi har fortsat udfordringer med at bekæmpe angst hos børn En af disse er, at standard tilbud er for ressourcekrævende Derfor tilbydes mange angste børn ikke behandling Vi ønskede at udvikle og afprøve et lav-intensivt CBT-baseret behandlingsprogram, der krævede så få ressourcer at det kunne anvendes i en standard PPR hverdag Vi har pilot-afprøvet programmet Hjælp til Selvhjælp i Center for Angst Vi er pt. ved at afprøve det i kommunalt regi med støtte fra Veluxfonden

31 Når forældre er behandlere Man kan gøre behandling tilgængelig ved at inddrage forældre som behandlere. Når forældre bliver behandlere skal de selv varetage behandlingen i hjemmet. Derfor skal terapeuten sikre, at forældrene forstår: Hvordan angst manifesterer sig, hvilke mekanismer der fastholder den. Hvordan de som forældre kommer til at fastholde angsten Hvordan de som forældre kan afhjælpe angsten At det er forældrene ansvar at få barnet til at ændre adfærd, udfordre angsten, og lære teknikker til at magte angsten, indtil den er aflært. Det stiller krav til at forældrene opnår en tro på, at de selv kan mestre opgaven.

32 Selvhjælpsbehandling Der findes kun ganske få studier, der har undersøgt effekt af forældreleveret selvhjælpsbehandling Et af disse er af Rapee gruppen, der også har udviklet Cool Kids (Lyneham & Rapee, 2006) Behandlingen blev leveret i et individualiseret selvhjælpsformat Behandlingen varierede i forhold til grader af terapeut kontakt Studiet sammenlignede effekt i tre aktive grupper og en venteliste kontrol

33 Selvhjælpsbehandling Behandlingen bestod af Cool Kids manual til barnet og en selvhjælpsbog til forældre. Aktive grupper var: 1. Selvhjælp + ugentlig terapeutkontakt i form af telefonsamtale 2. Selvhjælp + ugentlig terapeutkontakt i form af 3. Selvhjælp + hvad forældrene måtte tage initiativ til af kontakt (Lyneham & Rapee, 2006)

34 Selvhjælpsbehandling - resultater Umiddelbart efter behandling Behandlingen har effekt. Hhv. 80, 33 og 30% var fri for al angst efter behandling. Ugentlig telefon-kontakt med terapeut gav bedst resultat

35 Godt - men ikke godt nok. Erfaringerne fra Australien var lovende, men der fortsat udfordringer i forhold til implementering i hverdagen Høj behandlingseffekt krævede en ugentlig session (selvom den var over telefon) Sparede man terapeutresourcer blev behandlings effekten reduceret. Udfordringen blev at booste effekten selvom programmet havde et lavt terapeut ressourceforbrug

36 Introduktion til Hjælp til Selvhjælp Hjælp til Selvhjælp er et lav-intensitets gruppebaseret selvhjælpsprogram til forældre. Det baserer sig på princippet overdragelse af kontrol fra terapeut til forældre, der varetager behandlingen. Det bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper Det varer 12 uger Hjælp til Selvhjælp henvender sig til familier, hvis børn har moderate grader af klinisk angst. Hver gruppe består af forældre (biologiske mødre og fædre) til maximalt 8 børn, dvs. maksimalt 16 forældre Hver gruppe ledes af to terapeuter.

37 Indholdet i Hjælp til Selvhjælp To 2-timers terapeut-baserede workshops for forældrene Behandling starter med første workshop. Anden workshop starter uge 6 Selvhjælps Cool Kids manualer til forældre og børn Hemmelig Facebook gruppe til kontakt mellem workshops Anvendt terapeuttid pr. familie var 1,25 time.

38 Formål og indhold Første workshop består af: Etablering af sammenhold med ligefæller Information om angst og hvordan den behandles Drøftelse af hvad man kan forvente i forløbet Stærkt fokus på at overdrage kontrol til forældre og sikre at de tror på at de kan mestre at overvinde barnets angst. Anden workshop består af: Drøftelse af progression og faldgruber Drøftelse og korrektion af vedligeholdende adfærd Formål med Facebook grupperne Man kan drøfte succeser og udfordringer med hinanden. Giver ugentlig remindere om forventet progression Man kan kontakte terapeuter hvis det er absolut nødvendigt.

39 Deltagere 26 familier Inklusion kriterie: Alder 7-14 år IQ 70 Primære angst (GAD, SAD, SP eller SoP) med en CSR på 7 eller lavere på ADIS-c/p Gennemsnitsalder 10,4 ± 2 år 10 (38,5%) var piger Primære angstlidelse var: GAD 53,8% SAD 23,1% SP 15,4% SoP 7,7% Gennemsnits CSR: 5,7 ± 0,7 57,7% havde ko-morbide angstlidelser

40 Deltagere 21 familier gennemførte behandlingen Afvisningsraten var 3,8% Drop-ud raten af behandling var 15% Der var ingen forskelle mellem dem, der gennemførte og ikkegennemførte på nedenstående variable Barnet Alder Køn IQ Grad af symptomer CSR vurdering Antal diagnoser Forældre Husstandsindkomst Ægteskabelig status Uddannelsesniveau Mentalt helse

41 Resultater Intent-to-treat analyser af effekt efter behandling I dag præsenteres kun diagnostisk status efter endt behandling Diagnostisk status N = 26 Intent-to-treat Fri for primære angstlidelse 61,5% Fri for alle angstlidelser 61,5%

42 Familiernes oplevelser For at få indblik i familiernes oplevelser inviterede vi familierne fra sidste gruppe til at deltage i et interview. Data er ikke systematisk bearbejdet Citationer er kun eksempler. Hvad var din umiddelbare reaktion på at blive tilbudt selvhjælps behandling? Mor: Jeg synes faktisk det er bedst, når man [forælder] gør det selv, fordi så kan man relatere det direkte til en situation barnet kender i stedet for det er en tænkt situation. Mor: Lige da jeg fik tilbudt et selvhjælpsforløb tænkte jeg Åh nej jeg magter det ikke.

43 Familiernes oplevelser Hvordan har du oplevet din rolle i selvhjælpsprogrammet? Mor: Jeg har været motoren i at det skulle ske. Det er mig der har kørt det med [barns navn]. Så det har helt afhængt af at jeg ligesom hele tiden drev processen. Og jeg har virkelig prøvet at have en positiv tilgang til det så det ikke blev negativ lektielæsning. Far: Min rolle har været bare at støtte [mors navn] i det. Det fungerede udmærket synes jeg.

44 Familiernes oplevelser Oplever du at du har været kvalificeret til at modtage denne form for behandling? Mor: Jeg synes, jeg blev klædt meget godt på fra starten i forhold til de workshops. Far: Altså jeg sad ikke sådan og grundstuderede det. Vi gik bare i gang med opgaverne, altså. Det var lige som om; nu har vi målene, så lad os da bare komme i gang. Så behøver vi ikke sidde og tegne alle de her ting og lave alt det her, det er ligesom bare at få det gjort, ik? Men det var også [Barns navn]s egen holdning. Altså; skal vi ikke bare gøre det i stedet for?.

45 Familiernes oplevelser Hvordan har du oplevet terapeuternes rolle i forløbet? Mor: Det har været okay. En introduktion til materialet og lige pointere det der med kom nu stå nu op og være forældre i stedet for at være eftergivende og vis at det er jer der bestemmer Det har været rigtig godt. Mor: De har været rigtig gode til at forklare hvad pokker er det, det her handler om. Altså det der med undgåelse f.eks. det var virkelig sådan Aha! jeg tror nok jeg lige skal hjem og tænke over hvordan jeg tackler tingene. Ville du anbefale denne form for behandling til andre? Far: Ja, i høj grad. Det har jeg allerede gjort.

46 Familiernes oplevelser Hvordan det været for dig at arbejde sammen med dine forældre om at bekæmpe angsten? Barn: Godt. Hver gang jeg gjorde de der mål, fik jeg en belønning. Sodavand og popcorn. Barn: Det har faktisk været ret sjovt. Det har været sjovt på den måde, at så har jeg også været mere sammen med min far. Og så når vi har lavet noget i Cool Kids, så bagefter hopper jeg måske på trampolinen og så er far lidt ude haven, og det er lidt hyggeligt.

47 Familiernes oplevelser Hvis du skulle forklare det til et andet barn, der skulle igennem de samme ting som du har været igennem, hvad ville du så sige? Barn: Så vil jeg helt klart sige, at man skal sørge for at efter man har lavet Cool Kids, at man helt sikkert skal op at have en lur og slappe af. Barn: At man kan regne med at komme af med sin angst, hvis man laver det grundigt. Barn: At det virker.

48 Diskussion 61,5% af alle børn var fri for al angst (ITT analyse) Noget bedre end de ca. 30% der var fri for al angst blandt familier, der ikke fik en ugentlig telefon session i tidligere studie (Lyneham & Rapee, 2006) Resultatet svarer til det man finder: i metaanalyser af terapeutleverede programmer (ca. 59%; James et al., 2013) Ved terapeutleveret Cool Kids i Danmark (48,2%; Arendt, et al. 2015) MEN..

49 Diskussion Der er forskel på hvem der er inkluderet i studierne. Vores studie inkluderede børn med moderate grader af angst De øvrige studier har ikke fravalgt de dårligste børn. Vores studie er første pilotstudie. De har ofte bedre effekt. Forældre henvendte sig selv for at få behandling De var derfor motiverede for at arbejde med at overvinde barnets angst. Det er ikke sikkert, at vi kan finde samme effekt i det virkelige liv. Flere familier droppede ud af end i standard CBT Dette kan skyldes at forældrene oplevede et større pres på dem Forældre var ansvarlige for at gennemføre behandlingen Vi ved ikke hvilke familier, der har gavn af denne type behandling. Vi håber at få flere svar i den igangværende undersøgelse i kommunalt regi

50 Diskussion Vi overdrager kontrol til forældre, så de lærer at være terapeuter for barnet i hverdagen International forskning har vist at dette princip har god effekt på langt sigt (Manassis et al., 2014) Gruppe-formatet med workshops styrker muligvis forældrenes oplevelse af kontrol. Trods udfordringer betyder resultaterne at man må formode, at Hjælp til Selvhjælp vil kunne bruges forebyggende til familier inden barnets angst bliver massiv. Far: Det er jo praktisk at man ikke skulle herind 20 gange

51 Tak for jeres opmærksomhed Tak til: Alle børn og deres familier Trygfonden, Helsefonden og Augustinusfonden for økonomisk støtte til MCT-C Veluxfonden for støtte til afprøvning af HSH i kommunalt regi Center for Angst teamet: Barbara Hoff Esbjørn Marie Louise Reinholdt-Dunne Sonja Breinholst Monika Walczak Nicoline Normann Bianca Munkebo Christiansen Lotte Bukh Andreas Blicher Skandborg Heidi Riiber Mette Agner Pedersen Maria Cabo Dannow Alle studerende og tidligere medarbejdere

52 Se vores hjemmeside for yderligere information: Følg os på Facebook