At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til."

Transkript

1 Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Videnssøgning: At eleverne har kendskab til indsamling af viden. Bibliotek, fagbøger/blade, leksikon, spørgeskema, interview og internettet. Eleverne skal lære at udtrække de vigtigste informationer fra en tekst, og samle denne viden i forhold til de spørgsmål, de har stillet i problemformuleringen. Målet er her at de udvikler og får en begyndende fornemmelse af forskellige læsestrategier. - Nærlæse - Skimmelæse - Læse i forhold til at finde bestemt viden. Formidling: At eleverne har erfaring med følgende udtryksformer; drama, planche, skriftlig rapport, fagbog, mundtlig fremlæggelse, digitalkamera, hørespil, interview. Evaluering: At Eleverne skal blive fortrolige med at give hinanden konstruktiv kritik, samt vende sig til at modtage kritik fra lærere og andre børn. Generelt: At eleverne har kendskab til enkle metoder til planlægning og strukturering af et arbejdsforløb. At eleverne har erfaringer med at arbejde selvstændigt. Her introduceres eleverne til gruppearbejde, åbne opgaver og mindmapping. Storyline, værkstedsarbejde og emnearbejde er eksempler på tværfaglige arbejdsmønstre for træning af dette. Her kan også arbejdes med problemformulering, videnssøgning, formidling, It-færdigheder og evaluering. Logskrivning:

2 Kan betegnes som den type skrivning og tegning, der finder sted, når et barn skriver eller tegner om egne tanker og vurderinger. I de yngste klasser kan evt. bruges smilyer til at synliggøre deres tanker om det forestående arbejde. Logbogen er et velegnet redskab til at sikre en rutine og en kontinuitet omkring skrivearbejdet. Logskrivning for at lære: Eleverne får skriftlig træning i at sætte ord på deres tanker. Først når børnene kan forklare noget med egne ord, kan de siges at have forstået det. Logskrivning for det lærte: Skrivning kan medvirke til at huske, forstå, vurdere og bruge fagstof. Eleverne får øvelse i at systematisere deres tanker evt. med henblik på kommunikation. Du husker bedre, det du selv har skrevet Problemformulering: At eleverne arbejder med at formulere deres undren skriftligt, samtidig med at de udvikler deres evner til at undres, stille relevante spørgsmål og nu begynde at opstille hypoteser. At eleverne indenfor et tema gør sig erfaringer med at udvælge et område til fordybelse, samt bliver opmærksom på, at øget viden om et område kan medføre nye undrespørgsmål. Videnssøgning: At eleverne udvikler deres kompetencer for indsamling af viden indenfor: bibliotek, fagbøger, leksikon, spørgeskema, interview, internettet, i forhold til problemformuleringens spørgsmål. At eleverne lærer at forholde sig kritisk til kilderne. At eleverne i dette arbejde styrker deres læsekompetencer og bliver mere målrettede ved brug af forskellige læsestrategier. Formidling: At eleverne har erfaring med følgende udtryksformer: Lyd, video, præsentation på computer. At eleverne udvikler deres kompetencer indenfor drama, planche, skriftlig rapport, fagbog, mundtlig fremlæggelse, digitalkamera, hørespil, interview.

3 At eleverne begynder at få forståelse at valg af formidlingsform kan afhænge af selve indholdet i projektarbejdet. Evaluering: Skriftlig evaluering på elevernes projekter kan indgå som en ny dimension af evalueringen. Systematisering af disse, således at de kan bruges fremadrettet er et væsentligt element. Der skal stadig arbejdes med børnenes evne til at give og modtage konstruktiv kritik. Generelt: Der arbejdes nu målrettet med logbog som et vigtigt planlægnings-, strukturerings- og dokumentationsværktøj af et arbejdsforløb. Der skal stadig arbejdes med den enkeltes ansvarlighed i samarbejdssituationer og i selvstændige arbejdsforløb. Eleverne skal opnå begyndende forståelse for at processen e et projektarbejde er lige så vigtig som selve produktet. Eleverne bevæger sig fra emnearbejde til projektarbejde. Emnearbejde: Tværfagligt forløb som tager udgangspunkt i et eller flere fag. Det lader sig gennemføre uden at eleven bringes til at undres eller følge sin allerede vakte interesse og undren. Der arbejdes i høj grad med beskrivelse af fakta. Projektarbejde: Projektarbejde er et undervisnings- og arbejdsmønster, hvor eleverne aktivt og formålsrettet undersøger deres omverden, danner sig begreber og forestillinger om den, prøver at forstå den, tager stilling til den og handler i forhold til den. Indholdsmæssigt behandles udvalgte problemstillinger ud fra flere forskellige synsvinkler, således som de fremtræder historisk og aktuelt, med henblik på at eleverne tilegner sig en indsigt, der kan gøre deres hverdags- og samfundslov gennemskueligt og forståeligt. Projektarbejdsformen er styret af følgende principper: 1. Tværfagligt (fag bruges når de har relevans) 2. Problemorienteret (noget eleven vil blive klogere på eller undres over) 3. Eksemplarisk indholdsvalg (væsentligt for såvel eleven som for andre og

4 skal ses hen over tid) 4. Produktorienteret (synlig del som skal give andre mulighed for at tage stilling, og skal ses i forhold til valg af emne og herunder delemne) 5. Fælles styring (eleven og læreren samarbejder om at give eleven de bedst mulige betingelser) Eleverne på disse klassetrin begynde at føre logbog skriftligt. Logbogen introduceres i en struktureret lærerstyret form, fx fortrykt: - Hvad har du arbejdet med i dag? - Hvad gik godt? - Hvad var svært? - Hvor skal du evt. hente hjælp? - Hvad skal du forberede dig til i morgen? - Hvad skal du arbejde med i morgen? Allerede på disse klassetrin indføres eleverne i projektarbejdets faser; som er et udtryk for selve processen i denne arbejdsform. 1. Problemformulering: Eleverne lærer at stille åbne spørgsmål. - Hvordan kan det være? - Hvorfor er det sådan? - Hvad er grunden til? - Hvilke årsager er der til? 2. Informationssøgning Færdigheder såsom skimming, punktlæsning (skanning), indholdslæsning, nærlæsning og kildekritik skal trænes i alle fag. 3. Arbejdsspørgsmål: Eleverne finder på mere lukkede spørgsmål som fører til et svar på deres åbne problemformulering. - Hvad skal undersøges? - Hvilke oplysninger har vi brug for? - Hvad skal vi have svar på? - Dataspørgsmål: Hvad fremhæver grafittimalere fra andre befolkningsgrupper i Danmark?

5 - Forklaringsspørgsmål: Hvorfor er der grobund for grafittimalere i Danmark? - Vurderingsspørgsmål: Er grafittimalere kriminelle eller forvirrede unge? - Handlingsspørgsmål: Hvad kan vi gøre for/mod det stigende antal grafittimalere? - Perspektiveringsspørgsmål: Kan denne gruppe perspektiveres og sammenlignes med andre subkulturer? 4. Fremlæggelse: - generalprøve med respons. - valg af medie - målgruppe - æstetisk udtryk (praktisk-musisk) - evaluering (hvordan man kom over forhindringer som andre kan lære af) 5. Evaluering: - fik du svar på dine spørgsmål? - Hvad har du lært fagligt? - Hvilke forhindringer var der undervejs? Problemformulering: At eleverne arbejder med de fem spørgsmålstyper (data-, forklarings-, vurderings-, handlings- og perspektiveringsspørgsmål). Der arbejdes med at opstille hypoteser samt at be- og afkræfte disse. Videnssøgning: Vejlederfunktionen sættes i fokus i forhold til elevernes valg af kilder. Eleverne skal selv kunne foretage nuancerede og forskelligartede vaalg af kilder, f.eks. interviews, tv-produktioner, radioprogrammer, internettet, bøger og leksika. Ligesom de skal udvikle deres evne til at vurdere kildekritisk. Formidling: Eleverne behersker en vifte af udtryksformer og kan vælge kvalificeret mellem disse. Der kan i nogle forløb arbejdes med en enkelt eller flere udtryksformer.

6 Eleven skal blive bevidst om kropsprogets betydning i selve fremlæggelsen. Evaluering: Der arbejdes med standardiserede evalueringsværktøjer, dvs. eleverne skal vide hvad de vurderes på, således at der opstår en genkendelighed også i forhold til den eventuelle skriftlige tilbagemelding til eleverne. Evalueringerne danner udgangspunkt for kommende projekter, og der udpeges fokuspunkter på baggrund heraf. Generelt: Der arbejdes målrettet med logbog som et vigtigt planlægnings-, strukturerings-, og dokumentationsværktøj af et arbejdsforløb. Der skal stadig arbejdes med den enkeltes ansvarlighed i samarbejdssituationer og i selvstændige arbejdsforløb. Eleverne skal have forståelse for vigtigheden af at bevæge sig op gennem de forskellige spørgsmålstyper, idet det viser deres evne til at reflektere, diskutere og udtrykke holdninger. Her kan projektarbejde trænes praktisk flere gange i løbet af året. Projektarbejdets faser fæstes og eleven skal opleve at arbejdsformen er motiverende og vigtig. I forhold til det skriftlige produkt er der forskellige formkrav som skal opfyldes: bl.a. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, brug af samme typografi, overskrifter, tydelig afsnitsinddeling, sidetal. Eleverne kan finpudse deres fremlæggelse gennem: Før fremlæggelsen skal du: - Booke apparatur i god tid - Lave en liste med husk at medbringe: - Inddele fremlæggelsen i punkter, så du kan fortælle publikum om forløbet, inden du starter. - Lave en generalprøve, så du ved, hvor lang tid de enkelte punkter vil tage at fremlægge. - Have materialer klar og checke om det hele er der. - Prøve om apparaturet virker.

7 Under fremlæggelsen skal du: - Tale tydeligere, langsommere og højere end du plejer. - Skabe øjenkontakt - Bruge kropssprog aktivt. - Undgå at læse op, men bruge stikord. - Holde pauser i stedet for at sige æh. - Kommunikere sikkerhed og afslappethed, så tilhørerne slapper af og koncentrerer sig. - Smil Det er vigtigt at eleven har kendskab til hvilke kriterier de bedømmes ud fra.

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel 2. reviderede udgave Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 3-2005 Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel Af Bent B. Andresen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den Moderne Kulturelle Skole

Den Moderne Kulturelle Skole Den Moderne Kulturelle Skole Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med Slut- og delmål Indholdsfortegnelse Skolens formål Skolens målsætning og værdigrundlag Lovgrundlag Skolens undervisningsplan

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 13 2 Afsætning B... 17 3 Arktisk teknologi B... 22 4 Arktisk teknologi C... 29 5 Billedkunst B... 34 6

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse.

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Elisabeth Arnbak & Trine Gandil for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, 2010. 1. Indledning... 4 1.1.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Projektforløbet Fra start til slut

Projektforløbet Fra start til slut Projektforløbet Fra start til slut 1 1 Indledning Hvad er et projekt? Et projekt er en arbejdsform, som bruges i virksomheder og institutioner, når udgangspunktet for en opgave er kompliceret og uoverskuelig,

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG LÆRERUDDANNELSEN AALBORG PROFESSIONSBACHELOR 2014 NAVN: STUDIENR.: KRISTINA RIISGAARD A100277 FAG OG STAMHOLD: DANSK 12.95 FAGLIG VEJLEDER: PÆDAGOGISK VEJLEDER: TITEL PÅ PROFESSIONSBACHELOR ANTAL SIDER

Læs mere

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspersen og Poul Kristensen Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Læreruddannelsen ved University College Lillebaelt & Forskningsprogram

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere