Men vejen frem er belagt med store sten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Men vejen frem er belagt med store sten"

Transkript

1 MAJ 29 den værste del af nedturen ligger bag os Men vejen frem er belagt med store sten AKTieR I OBLigATiOneR I FinAnSMARKedeR I RenTeR I VALUTA I emerging MARKeTS I SeLSKABeR

2 leder OG INdHOld HVAd kan VI GøRE FOR dig Jacob Graven cheføkonom Det lysner men pas på INDHOLD 4 Hvad skal dine sp-penge bruges til? 6 siden sidst Forældrekøb en god hjælp til dit barn FOTO: colourbox Foråret er kommet. Både naturen og verdensøkono- 8 Global økonomi mien har i de sidste par måneder mærket mildere vinde. Det kan måske få nogle investorer til i forårskådhed at slippe tøjlerne og ukritisk springe på 12 Investeringssammensætning risikotoget. Der er dog grund til at holde begge ben på jorden og 14 Aktier ikke lade sig rive med af stemningen. Usikkerheden om udviklingen i verdensøkonomien og på de finansielle markeder er usædvanlig stor. Der er 19 sådan reagerer markederne mulighed for, at verdensøkonomien kommer relativt hurtigt igennem krisen, så de finansielle markeder kan fortsætte de sidste måneders fest og køre tilbage mod 2 Emerging markets En stor del af de 43. unge, der efter sommerferien starter på en videregående størrelsen af den beskatningsform, du vælger. sætte huslejen til markedslejen, så du ikke får en ekstraregning fra skattevæ- toppen i 28. Men det kan bestemt ikke udelukkes, at uddannelse, skal også finde et nyt sted at Dit barn kan søge om boligstøtte efter senet forårsstemningen fuser ud og afløses af nye kursfald af frygt for en langvarig økonomisk krise. 24 Obligationer bo. På grund af det store prisfald på ejerlejligheder og det seneste halve års de almindelige regler og kan måske også leje et værelse ud, så SU en kan række til det er dit barn, der skal indgå en evt. aftale om fremleje; så kan du opsige rentefald overvejer en del forældre at andet end huslejen. hele lejemålet på én gang Vi giver i denne udgave af "investering" vores bud på, hvor verdensøkonomien og de finansielle markeder 28 sydbanks forventninger købe en bolig til den unge studerende. Sydbank kan selvfølgelig hjælpe med Husk at tage ikke blot Sydbank, men også revisor, advokat og evt. skattekonto- vil bevæge sig hen. Det kan man som investor finansieringen. Og som ved ethvert andet undersøge, om lejligheden ifølge ret med på råd. naturligvis søge inspiration i. Men den store usikker- boligkøb betaler du som ejer driftsudgifter ejerforeningens vedtægter må udlejes hed betyder, at behovet for individuel rådgivning er samt renter og afdrag på boliglånet. Til lave en skriftlig lejekontrakt, ellers større end nogen sinde. Vi anbefaler derfor, at man gengæld betaler dit barn husleje til dig, og kan dit barn ikke få boligstøtte holder tæt kontakt til sin rådgiver og får afdækket sin du får skattefradrag her afhænger personlige risikoprofil. Det kan være en god hjælp til beslutningen om, hvordan man som investor bør forholde sig i den nuværende usikre situation. God læselyst. TIL DIG fra Sydbank ansvarshavende redaktør Nyfunden tillid blandt forbrugere og virksomheder i læs mere på side 6. For 2. gang byder vi sommeren velkommen med en lille gave til bankens kunder: en sommerplakat malet af multikunstneren Ole Kortzau. Først til mølle fra 2. juni Plakater og postkort kan fås i alle bankens afdelinger fra 2. juni, hvor de udleveres gratis, så længe lageret rækker. Regn med sydbank.dk sydbank markets Analyseafdelingen Postboks Aabenraa tlf fax sydbank.dk Redaktion: Cheføkonom Jacob Graven tlf (ansv.) Aktieanalysechef Bjørn Schwarz tlf Produktion: Sydbank Kommunikation Redaktionen sluttet den 1. maj 29. investering udkommer næste gang fredag den 19. juni 29. Artiklerne i investering er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af den enkelte artikel. Materialet i dette magasin er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank fi nder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt. Banken tager endvidere forbehold for trykfejl, beregningsfejl og eventuelle øvrige fejl. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget med baggrund i oplysninger i magasinet. De holdninger, der er udtrykt i magasinet, kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis giver meddelelse herom. Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i værdipapirer, der er nævnt i magasinet. Magasinet er alene bestemt for kunder i Sydbank. Artikler mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse. Og igen er det naturens klare farver, der har inspireret den kendte kunstner til årets blomsterakvarel, som du traditionen tro kan hente i bankens afdelinger. Vi markerer de 2 års samarbejde med den kendte kunstner ved at genoptrykke udvalgte motiver fra årenes løb. Ikke som plakater, men som postkort, som du også kan få i bankens afdelinger. Velkommen og rigtig god sommer. Med Sydbanks mange regnemaskiner kan du når som helst og hjemme hos dig selv regne på din økonomi, for eksempel hvad det koster at låne til bil og bolig. Eller hvad pensionsopsparingen kan blive til på 2 år. På sydbank.dk/beregnere finder du en oversigt over de mange regnemaskiner. God fornøjelse med at regne den ud. 2 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 3

3 SP-OPSPARING Hvad skal dine SP-penge bruges til? Sådan får du skattefordelen: Indestående 1. kr. 2. kr. Til forbrug (indestående afgift) 9.7 kr kr. Indskud på privat ratepension 1. kr. 2. kr. Til forbrug (indestående x 9 % (indestående afgift)) 3.6 kr. 4. kr. Indskud på privat ratepension kr kr. (udbetaling som nettoindbetaling ved fradragsværdi 9 %) Tekst: Palle Laulund FOTO: shutterstock meget usikkert folk er forsigtige og kroner eller 11.8 kroner afhængigt af tager hensyn til den stigende ledighed og størrelsen. Fradraget skal dække afgiften i de faldende huspriser. Men flere forbindelse med at SP bliver udbetalt. rundspørger har vist, at mange anser SP Afgiften udgør henholdsvis.2 kroner som noget ekstra, der skal bruges. Så vi (1.) og 7.7 kroner (2.). forventer da, at et pænt milliardbeløb vil Tilbage til forbrug er der således 3.6 blive brugt på forbrug. Lysten ser ud til at være der, siger han. Hvis man tager SP-pengene ud til kroner eller 4. kroner. Man kan jo også anvende muligheden for fuld indbetaling på ratepensio- SP forbrug nu, skal der betales en afgift på 3 procent af de første 1. kroner og procent af udbetalinger derudover. nen. Du får op til 9 procent i fradrag ved at sætte dem ind på en pensionsordning. Har du for eksempel en SP på 2. SP Den Særlige Pensionsopsparing blev indstiftet i 1998 som afløser for Den Midlertidige Pensionsopsparing, som virkede umiddelbart, før SP blev Har du for eksempel en SP på 2. kroner, og sætter du dem ind på en ratepension, så får du et pænt bidrag af staten til den opsparing. gjort permanent. SP blev sat i værk for at dæmpe forbruget af hensyn til betalingsbalancen. Formålet var dengang at tvinge danskerne til at spare op til pension i stedet Det vil sige, at man får 9.7 kroner ud til forbrug af en SP-opsparing på 1. kroner og 12.2 ud af en SP på 2. kroner. kroner, og sætter du dem ind på en ratepension, så får du et pænt bidrag af staten til den opsparing. Efter afgift har du 12.2 kroner tilbage, og indskyder for at bruge rub og stub. Det betød, at alle lønmodtagere og selvstændige mellem 16 og 64 år skulle betale 1 procent af lønnen til SP. Men der findes bestemt også andre og du dem på en ratepension sammen med Du får besked Regeringen har frigivet SP-opsparingen til danskerne pr. 1. juni, og der findes flere gode muligheder for at få gavn af den. Siden regeringen åbnede for, at vi kunne få SP udbetalt i perioden 1. juni 31. december i år, har mange af os fået øjnene op for Den Særlige Pensionsopsparing, som er SP-opsparingens fulde navn. Opsparingen er endnu ikke frigivet, men alle forventer, at lovforslaget går igennem, og derfor er mange interesserede i at få de ekstra penge i hånden. Chefanalytiker i Sydbank, Christian Hilligsøe Heinig mener, at nogle ganske givet vil bruge SP-pengene til lidt ekstra luksus i hverdagen såsom ferier, ny bil, om- og tilbygninger, nye møbler i stuen, fladskærme og hårde hvidevarer, altså til forbrug. Potentielt er der et sted mellem 2 og 3 milliarder kroner efter skat, som bliver frigivet. Hvor stor en del af det beløb, der kommer ud til reelt forbrug, er mere langsigtede muligheder for at få god gavn af SP-pengene. En ny opsparing i stedet? En frigivet SP-opsparing kan også med fordel bruges på en ny opsparing. Hvis man ikke har brug for de ekstra penge til forbrug her og nu, anbefaler afdelingsleder for Sydbank Pension, Jette Bladt, et indskud på en ratepension. Den investering vil give en klar skattefordel. Hvis man ønsker at bevare ordningens værdi i form af en ratepension, skal der indskydes et beløb svarende til SP-saldoen. Indskuddet giver et fradrag på 8.8 skattefordelen på kroner, bliver din SP på 2. kroner faktisk til kroner, siger Jette Bladt. Så snart man med sikkerhed ved, at man vil indskyde de kroner på en ratepension inden årets udgang, kan man ændre sin forskudsregistrering, lyder rådet fra pensionsrådgiveren. Så får man løbende over resten af året de kroner mere udbetalt svarende til det beløb, som pensionsindbetalingen giver i skattefradrag. Dermed skal man ikke selv have penge op af lommen for at lave den ekstra opsparing til den tredje alder. Vær opmærksom på, at muligheden for frivillig udbetaling af SP-midlerne ikke er vedtaget endnu og tidligst vil kunne ske efter 1. juni 29. Alle SP-kontohavere får besked om saldo, og hvordan pengene udbetales, hvis forslaget vedtages i Folketinget. Fra Sydbank, atp eller hvor man har pengene stående. 4 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29

4 Siden sidst Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Nyfunden tillid i Den værste del af nedturen for den globale økonomi ser ud til at ligge bag os. Forbrugerne og virksomhederne i fører an. En mørk og iskold vinter for den globale økonomi er hen over foråret blevet afløst af håb og positive tendenser. Meget tyder således på, at den værste del af nedturen nu er overstået. Specielt en række indikatorer for optimismen blandt forbrugere og Figur 1 Forbruger- og industritillidsindeks, Figur 4 1-årig statsobligationsrente i Danmark (4 % 219) og 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, 2,8 2,6 2,4 2,2 2, Industri Forbrugere (højre) Danmark Jan Feb Mar Apr Maj virksomheder viser, at stemningen er ved at vende. I den vestlige verden er de positive toner klarest i, hvor både forbruger- og erhvervstillidsindeksene er steget markant, om end niveauerne fortsat er lave set i historisk lys, jf. figur 1. Også i mange andre lande er der tegn på en vending. Generelt halter Europa dog efter. Tillidsindeksene i Euroland er således på lavere niveauer, og vendingen i de seneste måneder er mindre end i, jf. figur 2. Rente- og aktiekursstigninger Ikke desto mindre har aktierne i Europa generelt klaret sig på linje med de amerikanske gennem de seneste måneder. Siden bunden i begyndelsen af Figur 2 Forbruger- og erhvervstillidsindeks, Euroland Figur USD/DKK Industri Forbrugere (højre) J F M A M J J A S O N D J F M A M marts er de fleste brede indeks steget med cirka 3 procent, jf. figur 3. Også andre risikoaktiver som for eksempel højrenteobligationer og en række Emerging Markets-valutaer har mærket de mildere vinde og indhentet en del af de foregående kvartalers tab. Ikke overraskende har de bedre udsigter for den globale økonomi presset de lange obligationsrenter op, jf. figur 4. Rentestigningen har været størst i, hvor den 1-årige rente nu for første gang siden november er kommet over 3 procent. At renterne er steget mest i kan formentlig både tilskrives, at de kommer fra et lavere niveau end i Europa, den mere overbevisende forbedring i de amerikanske Figur 3 Aktieindeks Emerging Markets (MSCI EM), (S&P), Tyskland (DAX) og Danmark (C2) 1. januar 29 = indeks Jan Feb Mar Apr Figur 6 Forskel mellem pengemarkedsrente og statsobligationsrente, 3 måneder, procentpoint, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Euroland Danmark EM Tyskland nøgletal og bekymring for det enorme underskud på de amerikanske statsfinanser. De pænere nøgletal har ligeledes medvirket til at svække USD, der gennem krisen er blevet styrket som følge af mange investorers flugt mod sikkerhed og høj likviditet. USD ligger således på det svageste niveau over for EUR og DKK i cirka 4 måneder, jf. figur. Bedring på pengemarkederne En del af forklaringen på de bedre udsigter for den globale økonomi er, at pengemarkederne er i bedring efter nedfrysningen i efteråret. På pengemarkedet låner bankerne af hinanden, men i efteråret var mistilliden bankerne imellem så stor, at pengemarkederne reelt brød sammen. Dermed var bankerne særdeles tilbageholdende med at låne ud til forbrugere og virksomheder, og økonomien blev ramt af en kreditklemme. Figur 6 illustrerer, at denne klemme er ved at løsne sig, da forskellen mellem pengemarkedsrenterne og renterne på korte statspapirer er nedbragt markant. Centralbanker og regeringer verden over ser dermed ud til at være ved at få overtaget i den hårde kamp for et velfungerende finansielt system. I de seneste uger er yderligere et par tiltag blevet sat i søen for at understøtte denne proces. I er den længe ventede stresstest af de 19 største banker offentliggjort. Rapporten viste, at 9 af bankerne er velpolstrede, og de resterende højst vil have brug for yderligere kapitaltilførsel på i alt relativt beskedne 7 milliarder USD. I første omgang er resultatet blevet pænt modtaget, men kritikere mener, at problemerne kan vise sig at være større, end testen viser, jf. Aktier-artiklen. Den Europæiske Centralbank (ECB) nedsatte som forventet styringsrenten med yderligere,2 procentpoint til rekordlave 1, procent i begyndelsen af maj og annoncerede samtidig flere utraditionelle tiltag. Som forventet blev bankernes mulighed for at låne hos ECB udvidet fra 6 til 12 måneder. Derimod kom det som en overraskelse for de fleste, at ECB erklærede sig parat til at opkøbe for 6 milliarder EUR boliglånsobligationer de såkaldte covered bonds. Endnu er detaljerne i planen ikke kendt, men annonceringen har fået boligrenterne i flere eurolande til at falde en smule. I kølvandet på ECB nedsatte Danmarks Nationalbank som forventet udlånsrenten med,3 procentpoint til nyt rekordlavt niveau på 1,6 procent. Ikke desto mindre har Danmark den højeste styringsrente i Vesteuropa (eksklusive Island) og også højere end i og Canada, jf. tabel 1. Tabel 1 Styringsrenter i Vesteuropa og Nordamerika Danmark 1,6 % Norge 1, % Euroland 1, % Sverige, % England, % Canada,2 % Schweiz,2 % -,2 % 6 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 7

5 global økonomi stejl. Figur 1 viser ændringen i Den Internationale Valutafonds (IMF) skøn for den globale BNP-vækst i 29. Så sent som i juli 28 lød skønnet på 3,9 procent, mens det i april 29 var Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Det værste er overstået Det lysner for den globale økonomi, men vejen frem er belagt med store sten. barberet ned til -1,3 procent - det laveste niveau siden 2. Verdenskrig. Vi forventer, at nedjusteringen i april bliver den sidste i denne omgang, men ikke desto mindre er det et meget dybt hul, verdensøkonomien skal trækkes op af. For det andet har krisen været bredere end nogensinde tidligere. 9 procent af OECD-landene var i recession i 1. kvartal, hvilket er langt flere end under tidligere kriser. Bagsiden af globaliseringens medalje med stærkt integrerede økonomier og finansmarkeder har været, at alle lande er blevet ramt hårdt af nedturen. Det illustreres blandt andet i figur 2, der viser et dramatisk fald i den samlede verdenshandel. Dermed har de kriseramte lande ikke haft mulighed for at læne sig op ad økonomier, der ikke har været berørt af krisen. For det tredje er der fortsat store problemer i den finansielle sektor i mange lande. Erfaringen viser, at en økonomisk krise bliver langvarig, når den finansielle sektor ligger underdrejet. Skræmmeeksemplet er Japans tabte årti i 9 erne, hvor bankerne var belastede af mange dårlige lån og derfor var tilbageholdende med at låne ud til nye projekter. Ikke mindst i er der gjort meget for at styrke bankernes position, Vi forventer, at den globale økonomi med og Kina i spidsen kan trække sig ud af recessionen i løbet af 2. halvår. men om tiltagene får den ønskede effekt er fortsat usikkert. For det fjerde vil den globale økonomi være hæmmet af, at arbejdsløsheden i stort set alle lande stiger kraftigt, jf. figur 3. Erfaringsmæssigt tager det lang tid, før arbejdsmarkedet påvirkes positivt af et gryende økonomisk opsving, og ledigheden vil derfor utvivlsomt stige yderligere resten af året. Det hæmmer Figur 1 Global BNP-vækst inkl. IMF-skøn, procent Figur 2 Samlet verdenshandel, indekseret Figur 3 Arbejdsløshed, procent Forårets første spæde tegn på, at nedturen i den globale økonomi er naturligvis det private forbrug, både fordi den samlede købekraft falder, og fordi Juli Oktober November Januar April Niveau Procent år-over-år (højre) Euroland England Danmark stoppet, har vokset sig stærkere. Vi forventer derfor, at den globale økonomi med og Kina i spidsen kan trække sig ud af recessionen i løbet af 2. halvår. Opturen bliver dog hård, og vejen til et selvbærende opsving byder på mange store udfordringer. Hård vej mod opsving For det første må man gøre sig klart, at nedturen har været helt usædvanligt mange vil spare mere op af frygt for at miste jobbet. Ikke mindst i er arbejdsløsheden på himmelfart og nåede 8,9 procent i april det højeste niveau i over 2 år. Og pilen peger op med faretruende hast. Sammenlignet med recessionerne i 1981, 199 og 21 har beskæftigelsesfaldet i den nuværende recession været langt større, jf. figur 4. Vi forventer derfor fortsat, at det gryende opsving bliver svagt og ujævnt. 8 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 9

6 GLOBAL ØKONOMI Usikkerheden er dog stor, og det kan ikke udelukkes, at den kraftige stimulans til økonomien i mange lande via diverse hjælpepakker vil overdøve de nævnte negative faktorer, så man allerede i 2. halvår ser et markant og stærkt opsving. Vi mener dog ikke, at chancerne er store. Langsigtede problemer De forbedrede kortsigtede vækstudsigter for den globale økonomi ændrer ikke ved, at vi fortsat er bekymrede over de langsigtede udfordringer. Bivirkningerne fra de enorme hjælpepakker fra regeringer og centralbanker verden over vil nemlig begynde at melde sig, når opsvinget ser ud til at bide sig fast. De offentlige underskud vil i mange lande i nå det højeste niveau Kvantitative lempelser Usikkerheden er stor, men sikkert er det, at verdensøkonomien står over for store udfordringer i de kommende år, selv om den værste del af den aktuelle krise ser ud til at være forbi. siden 2. Verdenskrig, jf. figur. Underskuddene finansieres ved udstedelse af statsobligationer, og med så store udstedelser, som der er lagt op til, vil obligationskurserne efter al sandsynlighed blive presset ned og renterne dermed op. Foreløbig står centralbankerne i flere lande klar til at opkøbe statsobligationer via de såkaldte kvantitative lempelser, jf. faktaboks. Hermed sikres relativt lave obligationsrenter på kort sigt. Men da denne politik er den sikre opskrift på kraftig inflation, hvis ikke opkøbene stoppes, så snart opsvinget viser sig, er det en stakket frist. Vi ser derfor stor sandsynlighed for kraftigt stigende lange renter på 6-12 måneders sigt i de lande, hvor de kvantitative lempelser er mest omfattende og de offentlige underskud størst først og fremmest i. Da Danmark i den sammenhæng er en af duksene i klassen, vil de danske obligationsrenter sandsynligvis stige relativt behersket. Kraftige rentestigninger i specielt vil naturligvis hæmme det globale opsving, og vi ser derfor en betydelig risiko for, at opsvinget vil løbe tør for kræfter i Opsvinget kan dermed få form som et W, hvor økonomien efter en statsstøttet optur på et års tid vil blive afløst af en ny nedtur. Usikkerheden er stor, men sikkert er det, at verdensøkonomien står over for store udfordringer i de kommende år, selv om den værste del af den aktuelle krise ser ud til at være forbi. Frygt for deflation Regeringer og centralbanker verden over er naturligvis fuldt bevidste om de risici, der knytter sig til den førte politik. Den kolde kalkulation må derfor være, at alternativet er værre. Uden kvantitative lempelser og store offentlige underskud ville der være en overhængende risiko for deflation, dvs. et generelt faldende prisniveau over en længere periode. Det vil man for enhver pris undgå, blandt andet fordi deflation får forbrugere og virksomheder til at udskyde forbrug og investeringer i det uendelige, og dermed kvæles den økonomiske aktivitet. I stort set alle lande er inflationen faldet dramatisk siden sommeren 28 og er i nogle lande allerede nu negativ, jf. figur 6. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at de lande der er gået længst ud ad den farlige sti med kvantitative lempelser netop er de lande, hvor inflationen er faretruende lav. Efter vores vurdering er det dog ikke en katastrofe, at inflationen midlertidigt er negativ. Kun hvis forbrugere og virksomheder forventer, at det fortsætter, udvikler det sig til en egentlig negativ deflationsspiral. Da hovedparten af inflationsfaldet siden sommeren 28 skyldes lavere oliepriser, anser vi vedvarende deflation for usandsynligt. Dog er risikoen overhængende i Japan, hvor forbrugerne har de tidligere års deflation i frisk erindring. Ingen renteforhøjelser på kort sigt De blidere vinde over den globale økonomi rejser spørgsmålet, om den ekstremt lempelige pengepolitik med kvantitative lempelser og renter tæt på nul snart skal strammes. Vi er overbeviste om, at der ikke kommer renteforhøjelser i de kommende måneder. Det første træk vil være at stoppe de kvantitative lempelser. Det kan ske i løbet af 2. halvår, hvis opsvingstendenserne fortsætter. Først på 6-12 måneders sigt kan renteforhøjelser komme på tale. Foreløbig vurderer vi, at det har lidt længere udsigter, men hvis opvinget bliver stærkere, end vi forventer, og risikoen for deflation kan afblæses, vil centralbankerne hæve renterne. Når renteforhøjelserne kommer, vil de sandsynligvis være kraftige og hurtige i begyndelsen. Sporene fra den seneste lavrenteperiode i 23-2 skræmmer nemlig. I dag er der således relativt bred enighed om, at renterne dengang blev hævet for sent og for langsomt, og at denne politik var med til at skabe den boble, som verdensøkonomien nu mærker konsekvenserne af. De centralbanker, der stadig har krudt i rentebøssen, kan tænkes at nedsætte renten yderligere. Blandt de store centralbanker gælder det kun Den Europæiske Centralbank (ECB) med en styringsrente på 1 procent. Flere ECB-direktører har udtrykt modvilje mod flere rentenedsættelser, og vi forventer derfor uændret rente de kommende 12 måneder. En beskeden rentenedsættelse til,7 procent eller, procent kan dog ikke udelukkes. Den danske styringsrente kan formentlig nedsættes yderligere en spids, så forskellen til ECB kommer ned omkring,4-, procentpoint fra aktuelt,6. USD svækkes på længere sigt På valutamarkedet har finanskrisen generelt styrket de tre hovedvalutaer USD, EUR og JPY, da investorerne i vid udstrækning er søgt væk fra mindre likvide valutaer. De seneste pænere vækstsignaler for den globale økonomi har naturligt nok trukket i den modsatte retning. Får vi ret i, at opsvinget viser sig relativt svagt og ujævnt, kan det i en periode styrke USD. Vi vurderer dog, at det vil være en stakket frist. De enorme offentlige underskud i kombineret med store kvantitative lempelser vil sandsynligvis svække USD på 1-2 års sigt. Figur 6 Inflation, procent Figur 7 Globale styringsrenter Figur 8 1-årig rente i Danmark og 7, 6, 6,,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, Danmark England Euroland Japan Danmark England Euroland Schweiz Japan Kvantitative lempelser betyder, at centralbanken opkøber finansielle aktiver med det formål at øge likviditeten og påvirke kursen. Feinschmeckere skelner imellem kvantitative lempelser og kreditlempelser. Førstnævnte søger at påvirke kurserne generelt via opkøb af statsobligationer, mens kreditlempelser kun påvirker kurserne i et bestemt segment, fx realkredit- eller virksomhedsobligationer. Tiltagene benyttes i praksis, når styringsrenten er nedsat til omkring, og rentenedsættelser derfor ikke længere kan benyttes til at lempe pengepolitikken. Figur 4 Samlet beskæftigelse under udvalgte recessioner, indekseret, Antal måneder med fald Figur Offentlige underskud iflg. IMF, pct. af BNP Danmark England Frankrig Euroland Tyskland Italien Japan Tabel 1 Planlagte opkøb fra ledende centralbanker. Statsobligationer Andre obligationer Aktier Valuta I alt* 3 mia. USD 14 mia. USD 12, Japan 18 mia. JPY pr. måned 1 mia. JPY 1 mia. JPY 4,9 England 12 mia. GBP 8,8 Schweiz Ukendt beløb Ukendt beløb Euroland 6 mia. EUR,6 * Planlagt opkøb i 29 i procent af BNP Figur 9 USD/DKK sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 11

7 INVESTERINGSSAMMENSÆTNING Tekst: kapitalforvaltningschef Mads Kjølsen Olsen FOTO: shutterstock Sydbanks anbefalinger Anbefalingerne på disse sider er baseret på Sydbanks fem risikoprofiler: bevarende, konservativ, balanceret, vækstorienteret og aggressiv og er rettet mod investorer, der handler løbende. Din risikoprofil Din rådgiver i Sydbank hjælper dig med at fastlægge risikoprofilen for lige præcis dine forskellige værdipapirdepoter pension, frie midler, børneopsparing osv. ligesom du bliver rådgivet om dit valg af konkrete værdipapirer i de forskellige aktivkategorier. Rådgivningen tager udgangspunkt i både din investeringsprofil og den risikoprofilrapport, som Sydbank udarbejder til kunder med værdipapirdepot i banken. Overvægt og undervægt Begreberne overvægt, undervægt og neutral betegner den aktive investors valg i forhold til den langsigtede, passive investor. Eksempelvis betyder en overvægt på 1 procent af korte obligationer, at den aktive investor bør have 1 procent flere korte obligationer end den langsigtede, passive investor. Aktiemarked uden nye stimulanser Efter diverse hjælpetiltag skal de finansielle markeder nu vise, at de kan stå på egne ben. For aktiemarkederne har både marts og april været ekstraordinært gode måneder. Ikke mindst, fordi politikere verden over har tilført brændstof til markederne i form af hjælpetiltag i mange forskellige afskygninger. Med offentliggørelsen af de amerikanske bankers sundhedstilstand, de såkaldte stresstest, er der ikke umiddelbart nye tiltag på vej. Det skal derfor blive spændende at se, om de finansielle markeder nu kan stå på egne ben og klare sig uden stimulanser. Selv om flere af de ledende aktieindeks er steget mere end 3 procent fra bundniveauerne i marts, fastholder vi en neutral aktievægt, men overvægt af aktier fra Asien. Stigningerne til trods Investering vs. risikoprofil ligger de brede aktieindeks kun i et lille plus i år. På obligationssiden fastholder vi en overvægt af Emerging Markets-obligationer og virksomhedsobligationer. Vi er overbeviste om, at sidste års voldsomme kursreaktion i disse aktivkategorier var en klar overreaktion, der ikke havde bund i fundamentale forhold. Samtidig er renterne på traditionelle statsobligationer og realkreditobligationer nu så langt nede, at det er interessant at overvægte de mere risikobetonede obligationstyper. Fokus på nøgletal Vi forventer et mere afdæmpet og stabilt marked de kommende måneder, hvor fokus flytter sig til nøgletal som forbrugertillid og arbejdsløshed. Dermed er det nu snarere fundamentale forhold frem for politikernes stimulanser, der kan få markedet til at flytte sig. Risikoprofil: Bevarende Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Kontant 4 % Undervægt -1 % Korte obligationer 6 % Overvægt 1 % Risikoprofil: Konservativ Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 2 % Neutral % Lange obligationer % Undervægt - % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 1 % Neutral % Risikoprofil: Balanceret Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 1 % Overvægt 1 % Lange obligationer % Undervægt -2 % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 2 % Undervægt - % Aktier Asien ekskl. Japan % Overvægt % Risikoprofil: Vækstorienteret Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer % Overvægt % Lange obligationer 2 % Undervægt - % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 3 % Undervægt -2 % Globale aktier nye markeder % Overvægt % Europæiske aktier % Overvægt % 4 % kontant 1 % aktier 2 % aktier % aktier 6 % obligationer 9 % obligationer 7 % obligationer 4 % obligationer Aktier Asien ekskl. Japan 1 % Overvægt 1 % Som investor er du enten aktiv, dvs. I oversigterne på disse sider kan du se, handler værdipapirer løbende, eller hvordan Sydbank overordnet rådgiver en passiv, dvs. investerer ud fra, at dine beholdninger skal kunne passe sig selv i en længere periode. aktiv investor. Dertil kommer individuel rådgivning på basis af den enkelte investors investerings- og risikoprofil. Risikoprofil: Aggressiv Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Lange obligationer 1 % Undervægt - % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % 2 % obligationer Risikoprofil Kontant Obligationer Aktier Aktievægt Ændring* Bevarende 4 % 6 % % Neutral Konservativ % 9 % 1 % Neutral Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 4 % Undervægt -3 % Globale aktier nye markeder 1 % Overvægt 1 % 7 % aktier Balanceret % 7 % 2 % Neutral Europæiske aktier % Overvægt % Vækstorienteret % 4 % % Neutral Aktier Asien ekskl. Japan 1 % Overvægt 1 % Aggressiv % 2 % 7 % Neutral *siden seneste udgave af "investering" 12 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 13

8 AktieR omkostningstilpasninger foregår stadig i selskaber med en Emerging Markets- mange virksomheder, og de fulde eksponering vil melde om forbedrede effekter heraf vil først vise sig de udsigter for 29, da flere Emerging kommende kvartaler. Udskilningsløbet Markets-markeder har vist større er inde i sin hårde fase, hvor flere robusthed i den nuværende økonomiske selskaber vil benytte deres styrke til at nedtur end de gamle industrinationer. Tekst: aktieanalysechef Bjørn Schwarz, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock udbygge konkurrencekraften organisk eller via overtagelser. Balancen mellem analytikernes og investorernes forventninger til virksomhedernes indtjening og den realøkonomiske udvikling er nu tæt på de faktiske forhold. Flere selskaber har tilmed kunnet overgå de dystre forventninger, mange investorer havde på forhånd. Udviklingen giver anledning til yderligere optimisme for resten af året med basis for positive overraskelser i en række regnskaber i løbet af 2. halvår. Usikkerheden om udviklingen i 21 er dog fortsat stor, og gennemsigtigheden bliver først bedre mod slutningen af 29. Værdiansættelsen afspejler allerede en bedre indtjeningsudvikling i Selvom der endnu kun er tale om få spæde tegn på stabilisering, vil det især være de konjunkturfølsomme virksomheder, der vil profitere af de bedre konjunkturudsigter. Langsigtede vækstudsigter skræmmer Glæden over udsigterne til en bedre økonomisk udvikling i løbet af 2. halvår og 21 overskygges dog af de langsigtede problemer, der tårner sig op for mange økonomier, virksomheder og forbrugere. Hvis det begynder at veje tungere i investorernes bevidsthed, vil aktiekurserne tynges nedad igen. For aktierne taler: bedring i de økonomiske udsigter i 2. mange selskaber, men er for en række halvår og 1. halvår 21 selskabers vedkommende fortsat omkostnings- og effektiviseringstiltag attraktiv i langsigtet perspektiv. i virksomhederne For den langsigtede investor rummer stigende risikovillighed udviklingen nogle særdeles gode værdiansættelse investeringsmuligheder på 3- års sigt. lave råvarepriser Første tegn på en bedring af ordrebø- indtjeningsvækst sidst på året gerne eller et stigende aktivitetsniveau penge- og finanspolitiske tiltag vil være begyndelsen til at kick-starte styrkelse af USD indtjeningen i de toptrimmede virksomheder. Desuden rummer de lave Imod aktierne taler: råvarepriser og for nogle virksomheder stigende arbejdsløshed også deres svage hjemmemarkedsvalu- stigende offentlige underskud taer muligheder for at sikre sig et godt stigende lange renter afsæt, når økonomierne vender. svækkelse af USD Selskaberne findes på tværs af alle deflationsfrygt brancher, og herhjemme tæller listen flere problemer på boligmarkedet og i på aktiemarkederne. Udsigten til at flere af de store danske virksomheder. finanssektoren Udsigt til flere stigninger Stresstesten af amerikanske storbanker har ikke fjernet de store udfordringer for finanssektoren. Men måske kan opturen på aktiemarkederne alligevel fortsætte. Aktiemarkederne har taget forskud på udsigten til en bedre udvikling i mange økonomiske indikatorer og en bedre realøkonomisk udvikling i løbet af 2. halvår. Siden starten af marts har der således været tale om tocifrede stigninger, jf. figur 1-3. Mange af de ledende aktieindeks ligger dog fortsat omkring nulpunktet for året, hvorimod de nordiske aktieindeks samt mange Emerging Markets-aktiemarkeder har klaret sig væsentligt bedre og viser pæne stigninger for året. Det er vores vurdering, at Emerging Markets og de nordiske markeder også vil klare sig relativt bedre end de øvrige markeder resten af året. Øget optimisme knytter sig til 2. halvår Flere tegn på en opbremsning i den globale økonomis nedtur har sammen med en lav værdiansættelse på mange aktivklasser og en stigende risikovillighed blandt investorerne bidraget til aktiestigninger og ført til et niveauskifte pengepolitiske tiltag for alvor vil vise sig i løbet af 2. halvår og forbedre mange virksomheders indtjeningsmuligheder betyder, at vi ikke venter et kraftigt tilbagefald til lavpunkterne fra marts gentaget i løbet af 29. Forudsætningen for at den positive aktiestemning kan fastholdes er dog en løbende forbedring af de fundamentale udsigter. Meldingerne i den igangværende regnskabssæson har i mange tilfælde givet håb om, at det værste er overstået, og at virksomhederne i de kommende kvartaler vil kunne se mange af deres markeder konsolidere sig på et lavt niveau eller ligefrem vise fremgang mod slutningen af året. Kapacitets- og industriselskaber kan udnytte denne fordel. Desuden er det vores vurdering, at Figur 1 Udvikling i S&P og Nasdaq siden starten af 197'erne S&P Nasdaq konsolidering trækkes i langdrag ny økonomisk nedtur i 21/211 Figur 2 Udviklingen i danske aktier, svenske aktier og Dax siden C2 S3 DAX effekterne af det seneste års finans- og Vi ser især basis for, at flere svenske nødvendig branchetilpasning og 14 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 1

9 AktieR Figur 3 Udviklingen i Nikkei, EM og verdensindekset (MSCI World) siden 199 Figur 4 Årlige udsving i Dow Jones siden 192 Figur Udviklingen i analytikernes indtjeningsforventninger til selskaberne opdelt på regioner Figur 6 Udviklingen i selskabernes overskudgrad (EBITDA-margin) i forskellige områder Figur 7 Prisfastsættelse målt på P/E siden Nikkei Verden EM % 6 % 4 % 2 %, % -2 % -4 % -6 % Verden -1 Europa -2 Japan ,2,2,1,1, Verden Europa Japan Verden Japan Europa Som omtalt i Globale Økonomi-artiklen ser vi en betydelig risiko for, at det globale opsving får form af et W, og det igangværende opsving mister pusten i løbet af Bliver dette tilfældet, venter der store udfordringer for økonomierne, virksomhederne og forbrugerne de kommende år, og aktiemarkederne kan imødese store udsving i perioden, afhængig af hvilke faktorer der vejer tungest i investorernes bevidsthed. På aktiemarkederne synes de lavthængende frugter nu at være plukket i denne omgang, og vi forventer, at markederne vil konsolidere sig i løbet af forsommeren. Der er risiko for mindre tilbagefald, inden virksomhedsmeldingerne i 2. halvår igen kan trække aktierne yderligere op, og dermed slutte året med pæne stigninger. Forudsætningen herfor er dog bedre fundamentale udsigter. Fortsat store udfordringer for finanssektoren Den netop overståede stresstest af 19 amerikanske storbanker har ikke for alvor bidraget til at øge gennemsigtigheden og tilliden til, at det tilførte kapitalbehov i de berørte amerikanske banker er tilstrækkeligt til at klare de kommende kvartalers udfordringer i form af blandt andet fortsat stigende arbejdsløshed, et svagt boligmarked og vanskelighederne for den amerikanske bilindustris flagskib, General Motors, samt dets underleverandører. Flere medier har påpeget, at den realøkonomiske udvikling allerede har overhalet indholdet i testen inden om, og resultaterne har været genstand for forhandlinger. Ændrede regnskabsprincipper forud for kvartalsregnskabernes offentliggørelse har desuden bidraget til at løfte indtjeningen med op mod 1-2 procent. Testen har tilmed affødt Der er risiko for mindre tilbagefald, inden virksomhedsmeldingerne i 2. halvår igen kan trække aktierne yderligere op, og dermed slutte året med pæne stigninger. Forudsætningen herfor er dog bedre fundamentale udsigter. overvejelser om tilsvarende test af de europæiske banker hos de europæiske myndigheder. Beregninger foretaget af Den Internationale Valutafond (IMF), baseret på samme metode som Fed anvender, viser, at nedskrivningsbehovet er på 1. milliarder USD i de amerikanske banker frem mod 21, hvoraf 8 milliarder USD er foretaget, og kapitalbehovet er mindst 27 milliarder USD blandt de amerikanske banker. Tilsvarende viser IMF's beregninger, at de europæiske banker har større udfordringer med samlede nedskrivninger på milliarder USD frem mod 21. Ifølge IMF står de engelske banker således med et kapitalbehov på 12 milliarder USD, banker i euroområdet med 37 milliarder USD og de øvrige europæiske banker med et behov på 1 milliarder USD. Harvard University har undersøgt sammenhængen mellem tidligere betydende bankkriser (18 siden 2. verdenskrig), og problemerne på boligmarkedet i de pågældende lande. Resultaterne viser, at boligpriserne i gennemsnit falder med 3, procent over en 6-årig periode, aktiemarkederne falder med procent over en 3,-årig periode, arbejdsløsheden stiger markant, og de offentlige budgetter forværres kraftigt mens produktionen falder med 9 procent over en 2-årig periode. Historiske såvel som gennemsnitlige betragtninger skal altid tages med et vist forbehold og kan ikke nødvendigvis overføres en til en til de nuværende bank- og boligkriser i blandt andet, UK eller Irland. De tegner dog et billede af, at problemerne formentlig tager længere tid at komme ud af, end flere investorer håber på nuværende tidspunkt. De kvartalsvise rapporter fra finanstilsynet i vidner da heller ikke om en bedring for sektoren endnu. Således overstiger antallet af banklukninger i år allerede sidste års niveau, jf. figur 9, og antallet af problembanker er kraftigt Figur 8 Prisfastsættelse målt på P/E siden Figur 9 Antal banklukninger i siden Danmark Sverige Tyskland Verden 1 Tabel 1 Prisfastsættelse af danske aktier i internationalt perspektiv P/E Indtjeningsvækst pr. aktie E E MSCI Europa 12,1 8,9 11, 8 % -18 % -13 % MSCI 1,8 11,7 1,1 6 % -29 % - % MSCI Japan 13,6 9,6 26,1 14 % -18 % -9 % MSCI Verden 14,1 1,4 13,1 9 % -14 % -19 % MSCI EM 14,3 8,4 11,1 2 % -4 % -9 % MSCI Danmark 1,3 1,4 14,1 2 % -12 % -1 % MSCI Sverige 11,3 9, 12,7 13 % -2 % -13 % MSCI Norge 12,9 6,9 9,4 13 % -19 % -14 % S&P 16,8 12,2 16,2-6 % -4 % 11 % Eurostoxx 6 11,7 9, 11,3 7 % -21 % -17 % DAX 12, 1,9 13,2 21 % -21 % -16 % OMX S3 11,4 1, 12,8 12 % -22 % -11 % OMX C2 12,6 8, 12, 12 % -19 % -1 % Tabel 2 Branchevægte i Norden Branche Verdensindeks Vægt Energi 11,6 % Overvægt Basisindustri,9 % Undervægt Industri 1,8 % Neutral Cyklisk forbrug 9, % Undervægt Stabilt forbrug 11,1 % Overvægt Sundhed 11,9 % Overvægt Finans 18, % Neutral Informationsteknologi 1,2 % Undervægt Telekommunikation,3 % Neutral Forsyning,7 % Neutral Figur 1 Udviklingen for forskellige bankindeks siden 1. januar Dansk bankindeks Verdensindekset Global bankindeks sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 17

10 AkTIER de FINANsIEllE markeder stigende. En udvikling, der givet vil fortsætte i takt med, arbejdsløsheden i stiger de kommende måneder. Der arbejdes derfor fortsat intenst på at finde løsninger til at kunne fjerne belastende aktiver fra bankernes balance for at forbedre bankernes udlånsmuligheder til gavn for erhvervslivet og forbrugerne. Udfordringerne i finanssektoren er således fortsat store på internationalt plan og kan lægge en ny dæmper på den optimisme, som kursudviklingen i finanssektoren har afspejlet på det seneste. Det er dog værd at fremhæve, at der er store forskelle blandt bankerne. Banker med en god risiko- og kreditstyring gennem de senere år, behersket udlånsvækst, god omkostningsstyring og ingen eller kun meget begrænset eksponering mod og/eller Østeuropa vil komme styrket gennem 29 og recessionen. Forudsætningen for en bedre realøkonomisk udvikling på Brancher og selskaber Overvægt industri neutral A.P. Møller - Mærsk Atlas Copco D/S Norden DSV FLSmidth & Co. GN Store Nord Group 4 Securicor SAS Vestas Cyklisk forbrug Undervægt Hennes & Mauritz længere sigt er dog en velfungerende finanssektor. Vi fastholder vores neutrale syn på sektoren men ser en risiko for kursmæssige tilbageslag i løbet af de kommende måneder, såfremt en række af overstående udfordringer igen begynder at veje tungere i investorernes bevidsthed. En samlet løsning af sektorens mange udfordringer vil dog danne grundlag for et kraftigt kursløft til sektoren, men dette synes at ligge et stykke ud i fremtiden. Læs her, hvad Sydbank bygger sine aktuelle anbefalinger på. Stabilt forbrug Overvægt Carlsberg Danisco ØK Sundhed Overvægt Genmab Neurosearch Novo Nordisk H. Lundbeck Overvægt og undervægt Begreberne overvægt, undervægt og neutral angiver, hvordan en branche eller en konkret aktie klarer sig. Brancher Overvægt betyder, at branchen vil klare sig relativt bedre end aktiemarkedet generelt. Neutral, at branchen vil klare sig på linje med andre. Og undervægt, at branchen vil klare sig dårligere end aktiemarkedet generelt. Aktier Overvægt betyder, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige aktier i branchen. Neutral, at aktien vil klare sig på linje med branchen. Og undervægt, at aktien vil klare sig dårligere end de øvrige aktier i branchen. Finans neutral Nordea Topdanmark it Undervægt SimCorp Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de fi nansielle markeder i den kommende tid. Land Begivenhed Konsekvens globalt Deflationen bider sig fast. Risikoen er størst i Japan, Schweiz, og England. Regeringer og centralbanker vil gå endnu længere med lempelser af penge- og finanspolitikken end hidtil. Aktierne vil generelt få det svært, mens statsobligationsrenterne og valutaerne i de berørte lande vil falde. globalt globalt euroland Protektionismetiltag udvikler sig til en global handelskrig. Opsvinget kommer hurtigere og kraftigere end forventet. USD svækkes voldsomt i de kommende måneder. Et eller fl ere lande i eurozonen går konkurs eller sættes under administration. Den globale økonomiske krise bliver endnu hårdere med udsigt til dyb og langvarig recession. Aktiemarkederne vil falde, mens effekten på renterne er mere usikker. Centralbankerne vil hurtigt udfase de kvantitative lempelser, hvilket vil føre til kraftigt stigende lange obligationsrenter. Derefter vil styringsrenterne blive hævet i højt tempo. I første omgang vil et stærkt opsving være godt for aktiemarkedet, men kraftige rentestigninger risikerer at kvæle opturen. EUR og JPY styrkes selvsagt, hvorfor vækstudsigterne i disse regioner forværres. Det vil isoleret set lægge et nedadgående pres på de danske renter. En voldsom USD-svækkelse risikerer at udløse en negativ fi nansiel reaktion i form af aktiekursfald og rentestigninger i. EUR vil blive svækket, og mange eurolande vil opleve udvidelse af spændet i statsobligationsrenterne i forhold til Tyskland. Europæiske aktier vil generelt blive ramt negativt. I yderste konsekvens kan et eller fl ere lande forlade eurosamarbejdet, hvilket vil føre til yderligere fi nansiel uro. TEksT: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning neutral Securitas D/S Torm NKT Holding Assa Abloy William Demant Scania Bang & Olufsen Novozymes Alk-Abello SEB Undervægt Sandvik Auriga Industries Rockwool Solar SKF Volvo IC Companys Royal Unibrew Coloplast AstraZeneca Sv. Handelsbanken TrygVesta Alm. Brand Danske Bank Nokia Ericsson På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne. Udenlandske aktier På sydbank.dk finder du også oplysninger om en lang række udenlandske aktier, som ikke er en del af Sydbanks aktieanalyse. 18 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 19

11 Emerging Markets Super måned for Tekst: chefanalytiker Christian Hilligsøe Heinig og makroøkonom Camilla Skovsbo Erichsen, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Emerging Markets Dystre økonomiske prognoser for Emerging Markets tromles ned af forårsstemningen på de finansielle markeder. Det store og åbne spørgsmål er, om tingene går for stærkt i øjeblikket. Selvom de fleste investorer formentlig stadig slikker de dybe sår fra den voldsomste finansielle orkan siden depressionen tilbage i 193'erne, så har de seneste måneder trods alt budt på et plaster på såret. Således har vi set en markant bedring i investorernes risikoappetit, jf. figur 1, og det har resulteret i ganske pæne afkast over de seneste måneder især aktiemarkedet på Emerging Markets har været i hopla, jf. figur 2. Det toneangivende EM-aktieindeks MSCI EM er oppe med cirka 3 procent år til dato målt i EUR, og siden april-udgaven af investering har vi set en stigning på små 1 procent. Selvom det lyder voldsomt er der dog stadig et godt stykke vej til den top vi oplevede inden finanskrisen brød ud i lys lue. Tilbage i oktober 27 lå indekset cirka 4 procent over det nuværende niveau. Også på obligationsfronten er der gode nyheder for investorerne. De toneangivende obligationsindeks for Emerging Markets er også alle i positivt terræn for hele 29, jf. tabel 1. Risikopræmien ved at investere i Emerging Markets-obligationer er faldet betydeligt over de seneste måneder, og ser vi på renteforskellen mellem den 1-årige amerikanske statsobligationsrente og renten på obligationsindekset EMBI GD, så får vi i øjeblikket små,2 procentpoint i risikokompensation. I starten af marts lå risikopræmien cirka 2 procentpoint højere, mens vi tilbage i oktober 28 så en renteforskel på 9 procentpoint, jf. figur 1. Det mindskede rentespænd i 29 skal ses i lyset af stigende amerikanske renter, men også faldende renter på Emerging Markets. Sidstnævnte skyldes generelt den bedrede stemning på de finansielle markeder, hvilket også kommer til udtryk i figur 1, og selvfølgelig også styrkelsen af den Internationale Valutafond (IMF), hvis midler blev tredoblet i kølvandet på G2-mødet i starten af april. En kampklar IMF betyder alt andet lige en mindsket risiko for, at Emerging Markets-lande kommer i finansielle problemer. Vi er endnu ikke ude af skoven Vi kan altid diskutere, hvor solidt et grundlag den markant bedrede stemning på de finansielle markeder hviler på. Vi kommer dog ikke udenom, at vi trods alt har set en bedring i de økonomiske nøgletal gennem de seneste måneder og det ikke blot i stemningsbarometre, men også i mere håndfaste nøgletal. Det kommer eksempelvis til udtryk i industriproduktionstallene for Emerging Markets, som godt nok er blevet skudt i sænk, men faktisk har vist tegn på bedring i både februar og marts, jf. figur 3. Også i de normalt pålidelige indikatorer for industriaktiviteten PMI-tallene har vi set en fortsat bedring i april, jf. figur 4. Det er ikke længere blot Kina, der formår at udvise et PMI-tal over den magiske grænse på, som er skillelinjen mellem stigende og faldende aktivitet. Indien er det seneste land i rækken, der nu på papiret er tilbage i et positivt væksttempo i industrien. Inden man jubler alt for meget over de bedrede vækstsignaler, så er det værd at kigge på de seneste økonomiske prognoser fra blandt andet IMF og EU-Kommissionen. IMF har nok en gang foretaget en kraftig nedjustering af vækstudsigterne for Emerging Markets, og de venter nu blot en BNP-vækst på sølle 1,6 procent i år, jf. figur. Det er Vi ser også en vis risiko for, at rutschebaneturen på de finansielle markeder endnu ikke er helt overstået. Som investor skal man være klar over denne risiko, så man ikke ukritisk stiger på toget, som tilsyneladende kører opad i fuld fart. Tabel 1 Afkast af udvalgte EM-indeks USD Obligationer ÅTD ÅTD EUR EMBI Global Diversified 1) 12, % 4, % 12,4 %* 3,9 %* GBI EM Broad 2) 3,3 % 4,1 %,2 %, % Aktier MSCI EM 28,4 % 12,4 % 3,8 % 8, % Rentespænd Rentespænd 3) 7,48 procentpoint 6,12 procentpoint,18 procentpoint 1) Obligationer i USD 2) Obligationer i lokalvaluta, 3) Rentespænd mellem EMBI Global Diversified og den 1-årige amerikanske rente, * Valutaafdækket Figur 1 Fremgang i investorernes risikoappetit (VIX-indekset) og mindsket risikopræmie på Emerging markets obligationer (rentespænd mellem EMBI GD og 1-årig amerikansk statsobligationsrente) Rentespænd, venstre akse VIX-indekset, højre akse sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 21

12 Emerging Markets ensbetydende med kraftig lavvækst og recession i mange EM-lande, og ser vi tilbage i perioden fra 198 og frem til nu, så har vi aldrig tidligere oplevet så lav en vækstrate. Særligt de central- og østeuropæiske lande står for skud med en samlet ventet BNP-vækst for regionen på -3,7 procent. EU-Kommissionen følger trop med tilsvarende dystre prognoser for regionen, jf. figur 6, og de forudser endvidere, at recessionen ruller videre i indtil flere af landene i 21. De særdeles triste vækstudsigter sætter sig naturligvis i de offentlige budgetter, og EU-Kommis- Figur 4 PMI-tal fortsætter opturen Aug-8 Indien Brasilien Rusland Kina Tyrkiet Jan-9 Figur IMF justerer atter vækstprognosen for Emerging markets ned (fra juli til oktober til november til januar til april), årlig BNP-vækst 8, 8, 7, 7, 6, 6,,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1, Juli Oktober November Januar April Figur 6 Også trist vækstprognose fra EU-Kommissionen Bulgarien Tjekkiet Estland Letland Litauen Ungarn Årlig BNP-vækst (22-26) Årlig BNP-vækst 29 Årlig BNP-vækst 21 Polen Rumænien sionens prognose illustrerer også, at central- og østeuropæiske lande, der har ambitioner om optagelse i ØMU'en inden for en kortere årrække, står foran Figur 7 ZAR i stærkt comeback, EUR/ZAR Figur 8 Styringsrente i Tjekkiet (blå) og Euroland (rød) og EUR/CZK (grøn, højre akse) særdeles svære udfordringer. Eksempelvis Polen, der har ytret ønske om optagelse i ØMU en fra omkring 212, står med udsigt til et budgetunderskud på mere end 7 procent af BNP i 21. Samlet set illustrerer ovenstående, at Emerging Markets både har og står foran store økonomiske udfordringer. Fremgangen, vi har set i de seneste økonomiske nøgletal, kommer fra et usædvanligt lavt niveau, og det er let at blive en anelse talblind efter en periode magiske grænse på 2/3 af stemmerne, som i princippet ville have gjort dem i stand til at gennemføre forfatningsmæssige ændringer på eget initiativ. Dette var frygtet, da ANC's formand og nu valgte præsident, Jacob Zuma, generelt har været under mistanke for at ville forfølge en mindre investorvenlig økonomisk politik. Der har eksempelvis været rollefordeling i forhold til andre ministerier og ansvarsområder endnu ikke er veldefineret, hedder det sig, at det bliver en magtfuld post tæt på præsidenten. Fra et investormæssigt synspunkt er tilstedeværelsen af Manuel i regeringen blevet tolket som en form for garanti for en fortsættelse af den økonomiske politik i brede termer. 14, 13, 13, 12, 12, 11, 11, 1, 1, 9, 9, , 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1, Euroland Tjekkiet EUR/CZK med ufattelig mange ringe nyheder. spekulationer om, at der med Zuma ved Selv om det endnu er for tidligt at Derfor er der også en risiko for, at de roret for alvor ville blive skruet op for afskrive risikoen for en større drejning af investor i Sydafrika har man dog gennem satte styringsrenten ned med,2 af CZK over for EUR og dermed DKK finansielle markeder måske har ladet sig blusset på det offentlige forbrug eller den økonomiske politik i Sydafrika, så de seneste måneder nydt godt af procentpoint til historisk lave 1, men vi er klart tilhængere af en model, rive lidt for meget med af den bedrede endda et opgør med centralbankens har udfaldet af valget og de efterfølgende stigningen i risikoappetitten, og den procent, har centralbanken dog ikke hvor man som udgangspunkt får en nyhedsstrøm. Dermed er der risiko for, at inflationsmålsætning til fordel for en udmeldinger mindsket denne risiko. sydafrikanske valuta har oplevet et været i stand til at følge trop med den mærkbar gevinst på rentebenet. Det er den seneste tids store fremgang på de beskæftigelsesmålsætning. Ratingbureauet Fitch var da også ude og stærkt comeback, jf. figur 7. Med de europæiske centralbank, hvor styrings- særdeles svært at spå om den fremtidige finansielle markeder er forløbet en anelse Den efterfølgende regeringsdannelse understrege, at kreditvurderingen af fortsatte forårstegn i den globale renten nu er, procentpoint lavere end udvikling på valutabenet, hvilket også er for hurtigt. På den anden side kan man har med de markedsmæssige briller på Sydafrika udelukkende afhænger af, økonomi og mindsket risiko for interne i Tjekkiet, jf. figur 8. At den tjekkiske blevet dokumenteret i praksis med de også argumentere for, at vi i løbet af de også været fornuftig. Den respekterede hvordan landet imødegår den økonomi- politiske problemer er investeringspo- centralbank ikke har været lige så store udsving i valutakurserne gennem seneste måneder med stor sandsynlighed Trevor Manuel, som har været finansmi- ske krise helt som før valget. tentialet i Sydafrika blevet en anelse aggressive på renteknappen kan blandt de seneste måneder. Med andre ord er har afskrevet de værste worst-case- scena- nister gennem de seneste 13 år, har Sydafrika befinder sig i øjeblikket i bedre over de seneste måneder. Som andet tilskrives bekymringer omkring valutalån i Tjekkiet kun for de investorer, rier for den globale økonomi, og det tilsyneladende fået en nøglerolle i den recession, og som et af de få lande peger investor skal man dog holde sig for øje, valutakursen. Den tjekkiske valuta blev der har en høj risikotolerance, og som retfærdiggør kursstigningerne i et eller nye regering. Han skal stå i spidsen for et de økonomiske nøgletal stadig nedad at Sydafrika er et af de lande, som er mest således kraftigt svækket under den store samtidig har en gambler i maven. andet omfang. Det præcise svar kendes i nyt ministerium, der skal stå for senest bevidnet ved PMI-tallet for april, følsomme over for udsving i investorer- finansielle tumult og den medfølgende Ligeledes skal disse investorer også have sagens natur ikke, og vi ser derfor også en planlægning, og selv om den præcise der angiver industriaktiviteten. Som nes risikoappetit, og der er stadig store frygt for et kollaps i flere af de central- og en mavefornemmelse, der siger dem, at vis risiko for, at rutschebaneturen på de udfordringer forude med blandt andet østeuropæiske økonomier. I kølvandet vi endnu ikke har set den sidste runde finansielle markeder endnu ikke er helt overstået. Som investor skal man være klar over denne risiko, så man ikke ukritisk stiger på toget, som tilsyneladende kører opad i fuld fart. Sydafrikansk valg lige efter ønskebogen Det sydafrikanske valg udviklede sig nærmest helt efter investorernes ønskebog. Valgdeltagelsen var høj, og regeringspartiet ANC fik et klart mandat til at fortsætte det politiske arbejde. Samtidig missede ANC lige akkurat den Figur 2 Afkast på aktiemarkederne - MSCI EM, MSCI EM geografisk fordelt og MSCI World 4 % 4 % 3 % 3 % 2 % 2 % 1 % 1 % % % EM Afkast i EUR, år til dato 29 Afkast i EUR, siden EMEA Far East BRIC LATAM World Figur 3 Industriproduktionen i bedring, sammenvægtet industriproduktion 1 EM-økonomier, årlig vækst store underskud på betalingsbalancen. Med andre ord kræves der en høj risikotolerance for investoren, der overvejer sydafrikanske aktiver i sin portefølje. CZK som lånevaluta - kun for gamblerne Den tjekkiske valuta har gennem de seneste par år været en af de mere anvendte lånevalutaer. Det skal ses i lyset af, at renteniveauet generelt har været lavere end i euroområdet. På trods af, at den tjekkiske centralbank den 7. maj på den nu bedrede stemning på de finansielle markeder og et stigende rentespænd over for euroområdet har CZK genvundet noget af det tabte terræn, jf. figur 8. Rentenedsættelserne har slået igennem på lånerenterne, og med en nærmest ikke eksisterende rentefordel ved at låne i Tjekkiet betyder det også, at der ikke i øjeblikket er det store argument for at benytte sig af låneoptagelse i CZK. Der er selvfølgelig stadig en mulighed for at få en gevinst i land fra en gunstig valutakursudvikling altså en svækkelse markedsuro i denne omgang. En fornyet opblussen af risikoaversionen vil sandsynligvis betyde en svækkelse af CZK. 22 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 23

13 ObligationER En hjælpende hånd Tekst: obligationsanalyitiker Henrik S. Hansen FOTO: shutterstock fra centralbanken Den Europæiske Centralbank giver en håndsrækning til realkreditobligationer i euro. Det vil betyde lavere renter på realkreditlån i Europa, mens effekten på de danske realkreditrenter kan blive beskeden. Den Europæiske Centralbank (ECB) tager endnu et våben i brug for at nedbringe renterne for den enkelte EU-borger. Ved næste rentemøde den 4. juni vil ECB fremlægge en plan for opkøb af europæiske realkreditobligationer for omkring 6 milliarder euro. Opkøb af realkreditobligationer er ikke noget, ECB selv har fundet på. Idéen er utvivlsomt blevet født ved at kigge mod vest, hvor har haft succes med samme tiltag. Forskellen mellem en 1-årig amerikansk statsobligation og realkreditobligation er nu nede på,32 procentpoint. Da krisen var på sit højeste, var forskellen over 1,7 procentpoint, og vi skal helt tilbage til starten af 27, før forskellen var på det nuværende niveau. I de europæiske lande er det forskelligt, hvor hårdt ramte realkreditobligationerne er. Overordnet set har irske og spanske realkreditobligationer de højeste renter i eurozonen Tyske pfandbriefe handles overordnet til de laveste renter. Der er imidlertid også forskel på hvilken bank eller realkreditinstitut, der står som udsteder af obligationerne. Obligationer udstedt af banker eller realkreditinstitutter i problemer handles ofte med et betydeligt risikotillæg og dermed en højere effektiv rente. Figur 1 giver et overblik over Tabel 1 Afkast for NYK 6 % 238 IO renteniveauerne på udvalgte realkreditobligationer fra europæiske lande. Ukonkret opkøbsprogram Indtil videre kender vi kun det totale beløb, som ECB vil købe for. Det er stadig uvist hvornår og hvilke realkreditobligationer, der vil blive opkøbt. Vi vurderer, at der er en god chance for at netop de spanske og irske realkreditobligationer kommer til at stå på indkøbslisten på grund af de høje renter. Opkøb af spanske og irske realkreditobligationer kan også medvirke til at sende renterne ned på landenes statsobligationer. En irsk 1-årig statsobligation har en effektiv rente på over procent, mens en tysk 1-årig statsobligation ligger i bunden med en rente på 3,3 procent. Men anbefaler vi så køb af irske og spanske realkreditobligationer? Der er flere grunde til at slå koldt vand i blodet Opkøbsprogrammet vil sandsynligvis være møntet på nyudstedelser for at kickstarte de europæiske realkreditmarkeder. Siden sommeren 28 har der næsten ikke været nyudstedelser i realkreditobligationer i lande som Spanien og Irland. Desuden er obligationerne typisk meget illikvide, og det kan udhule en eventuel kortsigtet gevinst. Man skal således have Slutpris Scenarie Termin Udtræk 1,2 11,2 12,2 1 Okt. Jan. 2 Okt. Jan. 3 Okt. Jan. 2 % 2 % 4 % 4 % 6 % 6 % Geninvesteringsrente på 2 % antaget 3,83 % 4,84 %,8 % 3,46 % 4,3 % 4,9 % 3,11 % 3,36 % 3,61 % Tabel 2 Afkast for NYK 7 % 241 IO de lange investeringsbriller på og have mod på risiko, hvis højtforrentede europæiske realkreditobligationer skal ind i porteføljen. Endelig er det værd at bemærke, at kurserne på specielt spanske realkreditobligationer steg, da ECB luftede tankerne om opkøbsprogrammet. Lille effekt på dansk realkredit Højere kurser på realkreditobligationer ude i Europa behøver ikke nødvendigvis betyde højere kurser og lavere renter på danske realkreditobligationer. I 29 har de danske realkreditobligationer levet et isoleret liv i forhold til deres navnebrødre ude i Europa. Årsagerne er flere. Det danske realkreditsystem er bygget anderledes op end i mange andre lande. I Danmark er der en tæt sammenhæng mellem lån og obligation. Det betyder, at de danske boligejere kan indfri deres lån ved at købe de bagvedliggende obligationer. Boligejernes ivrige konverteringsadfærd er derfor med til at holde efterspørgslen i gang. Ude i Europa fungerer banker og realkreditinstitutter mere som ompakningscentraler, hvor forskellige lån bliver samlet i standardiserede obligationer. Det er med til at gøre det sværere og dyrere at indfri et såkaldt Slutpris Scenarie Termin Udtræk 11,3 12,3 13,3 1 Okt. Jan. 2 Okt. Jan. 3 Okt. Jan. 2 % 2 % 4 % 4 % 6 % 6 % Geninvesteringsrente på 2 % antaget 4, %, % 6,4 % 3,13 % 3,69 % 4,2 % 2,36 % 2,61 % 2,86 % Figur 1 Effektiv rente på udvalgte realkreditobligationer i Europa 9 % 8 % 7 % 6 % % 4 % 3 % 2 % 1 % % RD 4 % 217 NR 4,12 % 217 BR 4,2 % 216 SA 4,12 % 217 BB 4,2 % 217 BA 4,2 % 217 CA 4,2 % 217 Højere kurser på realkreditobligationer i Europa behøver ikke nødvendigvis betyde højere kurser og lavere renter på danske realkreditobligationer. AY 4 % 217 AI 4,87 % 217 DE 4, % 217 DE 4,2 % 219 BA 4,12 % 217 NI 4,2 % 217 NR 3,7 % 217 BH 4,12 % 217 LA 4,2 % 217 NR 4, % 217 BE 4,87 % 217 KF4,12 % 217 AA 4,2 % 217 SH 6 % 216 Danske Engelske Spanske Irske Franske Tyske Hollandske Svenske 24 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 2

14 ObligationER realkreditlån for en EU-borger. Boligejere obligationer. Den slovenske centralbank- Vi anbefaler bliver derfor i mindre grad aktører på chef har efter ECB's rentemøde luftet De skrå konverteringer går fortsat deres obligationsmarkederne. Endelig er tiltroen til det danske realkreditmarked også relativ stor efter over 2 års tro tjeneste. Flere realkreditmarkeder i Europa er nye markeder, som endnu har tanken om, at ECB s ordning meget vel også kunne blive udvidet til også at omfatte virksomhedsobligationer. Et potentielt politisk tovtrækkeri om, hvilke virksomheder der skal tilgodeses sejrsgang. Det har bevirket, at de ekstraordinære indfrielser i 3-årige realkreditobligationer, der betaler henholdsvis 6 og 7 procent i rente, har overrasket til den høje side. De høje Esbjerg Bente Borup tlf Flensborg Ruth Nielsen tlf Herning Carl Johan Lange tlf til gode at vise deres værd i krisetider. vil sandsynligvis ikke blive mindre i en udtrækninger er nu ude af priserne på De positive sider ved det danske sådan ordning. Alligevel er der god obligationerne, og fokus er rettet på realkreditsystem har bevirket, at danske grund til at tro, at ECB vil kunne finde en udtrækninger til de næste terminer. realkreditobligationer har klaret sig godt i forhold til mange af de europæiske markeder. Vi forudser, at de gode tider ikke er forbi for danske realkreditobligationer, så længe konverteringerne rimelig fordelingskalkule for opkøb af virksomhedsobligationer, når et opkøbsprogram for de forskellige landes realkreditobligationer er blevet søsat. Selvom virksomhedsobligationer Selvom der er lang tid til de næste terminer, er der god grund til at tro, at udtrækningerne også her bliver høje. Alligevel kan specielt 6-% s-obligationer forsat være et godt alternativ til afkastet i Horsens Anders Høgel tlf Kolding Bjarne Claussen tlf København Michael Ølgaard tlf fortsætter. Isoleret set, forventer vi dog, endnu kun er blevet nævnt af en enkelt de korte realkreditobligationer. Se tabel 2 at et opkøbsprogram for europæiske af medlemmerne fra ECB, ser vi en god og 3 for afkastberegninger før skat. Vi realkreditobligationer ikke nødvendigvis mulighed for, at virksomhedsobligatio- anbefaler 6 % 238 med afdragsfrihed til får den store effekt på de danske obligationer. Virksomhedsobligationer næste skridt? ner i euro kan blive næste opkøbsemne fra ECB med kursstigninger til følge. Det kunne være et argument for at overvægte virksomhedsobligationer, da hele markedet kan få et løft. pensionsinvesteringer med lav risiko. Vores anbefalinger til frie midler med en skattesats på 9 procent forbliver uændret for både høj og lav risiko. De nye 2-% s-obligationer fra Danmarks Odense Karin Holm Pedersen tlf Padborg Jeanette Rosenstand tlf PBI Henrik Nicolai Clausen tlf I blev obligationsopkøbet senere Skibskreditfond bliver stadig udstedt til udvidet til også at omfatte virksomheds- attraktive priser. Tabel 3 Frie midler Lav risiko (varighedsmål 2 år) Effektiv rente 12 måneders horisontafkast efter 9 % skat ved renteskift Schweiz Jørgen Breinholt Dahl tlf Slagelse Søren Lehmann Olsen tlf Svendborg Peter Nielsen tlf Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 9 %, %, % -, % Sydbank INK 9D stl. 211 NYK 8 % 99,29 1,6 2,44 % 1,27 % 1,3 % 1,66 % 1,97 % 1,66 % SKIBE JAN 213 SKF 2 % 96,9 3, 3,1 % 1,9 % 1,2 % 2,46 % 3,74 % 2,46 % Portefølje 1 % 2, 2,8 % 1,4 % 1,32 % 1,82 % 2,31 % 1,82 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) Effektiv rente 12 måneders horisontafkast efter 9 % skat ved renteskift Sønderborg John Kjær tlf Tønder Bonnich Hansen tlf Varde Michael Albrechtsen tlf Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 9 %, %, % -, % Sydbank SKIBE JAN 213 SKF 2 % 96,9 3, 3,1 % 1,9 % 1,2 % 2,46 % 3,74 % 2,46 % SKIBE INK St 217 SKF 8 % 92,3 7,46 4,9 % 2,24 % -,24 % 2,99 % 6,36 % 2,69 % Portefølje 1 % 6,7 3,9 % 2,18 %, % 2,88 %,82 % 2,64 % Tabel 4 Pensionsmidler Lav risiko (varighedsmål 2 år) 12 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente, %, % -, % Sydbank E B ja nc 211 NYK 7 % 12,37 1,9 2,47 % 2,8 % 2,88 % 3,18 % 2,88 % E A 241 NYK 3 % 11,7 2,73 6,4 % 4,3 % 4,86 % 4,93 % 4,84 % Portefølje 1 % 1,9 3,1 % 3,47 % 3,7 % 3,46 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) 12 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente, %, % -, % Sydbank D OA 38æ 238 NYK 1 % 11,7 2,73 6,4 % 4,3 % 4,86 % 4,93 % 4,84 % D OA 38æ 238 NYK 9 % 96,86 6,63,37 % 2,24%,6 % 8,32 %,16 % Portefølje 1 % 6,2,44 % 2,43 %,2 % 7,97 %,12 % Vejle Steffen Ussing tlf Århus Erling Carlsson tlf Aabenraa Conny Sørensen tlf Investeringscenter Syd Claus Hansen tlf Sydbank Markets: Aktier tlf Obligationer tlf Valuta tlf Aalborg Svend Erik Christensen tlf Kapitalforvaltning Kunder områdedirektør Per Olesen tlf Alternativer med lav risiko: Sydinvest DanRente Alternativer med mellem risiko: Sydinvest Dannebrog Sydinvest Dannebrog Pension Alternativer med høj risiko: Sydinvest HøjrenteLande Sydinvest Virksomhedsobligationer sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 27

15 Sydbanks forventninger Renter, valuta og aktier Læs her, hvordan danske og udenlandske renter samt valuta og aktier efter Sydbanks vurdering udvikler sig på kort og længere sigt. Renteforventninger for Danmark pr. 1. maj dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. Kort rente (3 mdr.s rente) 4,91 % 2,6 % (2,9 %) 2,2 % (2,2 %) 2, % (2, %) 1,7 % (1,7 %) 2-års rente (4 % st.l. 21) 2,71 % 1,6 % (1,9 %) 1,7 % (1,9 %) 1,9 % (2, %) 2, % (2, %) -års rente ( % st.l. 213) 3,8 % 2,7 % (2,97 %) 2,7 % (3, %) 3,1 % (3, %) 3,2 % (3,2 %) 1-års rente (4 % st.l. 217) 3,37 % 3,2 % (3,4 %) 3, % (3, %) 3,7 % (3,6 %) 4,2 % (4, %) 1-års realkreditrente 4,62 % 2,4 % (3,14 %) 2, % (2,9 %) 2,6 % (2,9 %) 2,7 % (2,9 %) 3-års realkreditrente ( % Totalk. 241),46 %,4 % (,42 %),3 % (,3 %),6 % (,4 %),8 % (,4 %) Renteforventninger for og Tyskland pr. 1. maj 29 (1-årige effektive renter) 31. dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. 2,22 % 3,9 % (2,83 %) 3, % (2,7 %) 3, % (3, %) 4, % (4, %) Tyskland 2,94 % 3,29 % (3,19 %) 3,2 % (3,1 %) 3, % (3,2 %) 4, % (3,7 %) Styringsrenteforventninger pr. 1. maj dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. Danmark (reporente) 3,7 % 1,6 % (2, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) Euroland (reporente) 2, % 1, % (1,2 %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) (fed funds rate) -,2 % -,2 % (-,2 %) -,2 % (-,2 %) -,2 % (-,2 %) -,2 % (-,2 %) Valutakursforventninger pr. 1. maj dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. EUR/USD 139,8 136, (13,8) 13 (13) 14 (14) 1 (1) USD/DKK (74) 73 (73) 32 (32) 497 (497) EUR/DKK 744,3 744,8 (744,9) 74 (74) 74 (74) 74 (74) JPY/DKK,87,7 (,74),91 (,73),4 (,38),28 (,12) CHF/DKK (49) 49 (49) 48 (48) 48 (48) GBP/DKK (843) 837 (81) 828 (828) 8 (8) SEK/DKK 68, 69, (67,7) 72, (67,7) 74,9 (69,3) 77, (74,9) NOK/DKK 76,4 84,2 (84,8) 86,6 (86,6) 88,7 (87,7) 93,1 (93,1) Aktiekurser i lokal valuta forventninger pr. 1. maj 29 ÅTD ÅTD i DKK P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. OMXC2 17, % 17, % (23-27) (24-28) (2-29) OMXS3 1,3 % 17,7 % (73-78) (74-79) (7-8) DAX -1,7 % -1,6 % ( ) 4.-. ( ) (4.8-.3) MSCI Europa -,3 % 1, % (82-92) (86-96) 9-1. (9-1.) S&P -1,1 % 1, % (8-9) (82-92) 8-9 (8-9) Nikkei 4,6 % 2, % (8.-9.) (8.-9.) (9.-9.) MSCI Verden,7 % 2,4 % (6-7) (6-7) (68-73) Tal i parentes angiver skønnene fra forrige udgave af Investering

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Jobtab i USA næsten halveret

Jobtab i USA næsten halveret JUNI 29 Jobtab i næsten halveret Kinas industri signalerer fremgang Sådan får du mest ud af skattereformen AKTIER I OBLIGATIONER I FINANSMARKEDER I RENTER I VALUTA I EMERGING MARKETS I SELSKABER LeDeR

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA,

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA, Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 4. kvartal I årets sidste kvartal forstærkedes den tendens til normalisering af de finansielle markeder, som vi har set igennem det meste af 2013. Med

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2014

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2014 Efter en god fest kommer der ofte tømmermænd. Mange investorer spørger formentlig sig selv, om festen på de finansielle markeder i 2012

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 MARKEDSKOMMENTAR MAJ 2015 Pusterum I USA bekræftede BNP-tal for årets første kvartal, at væksten bremsede midlertidigt op efter et stærkt 2014. Sammen med svage nøgletal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale IVESTERIGSSTRATEGI Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale Aktivallokering: 3-6 måneders horisont 20. marts 2015 Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne Redaktør: Chefstrateg Christian Mose ielsen,

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tjek din risikoprofil. Ukraine-krisen kaster fortsat lange skygger. Lyse udsigter skaber basis for aktiestigninger

Tjek din risikoprofil. Ukraine-krisen kaster fortsat lange skygger. Lyse udsigter skaber basis for aktiestigninger maj 214 Ukraine-krisen kaster fortsat lange skygger Lyse udsigter skaber basis for aktiestigninger Tjek din risikoprofil det kan være afgørende for dit afkast sydbank investering I august 213 aktier I

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter 29.1.214 Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter UGENS VIGTIGSTE BEGIVENHEDER Begivenhed Ventet (sidst) Onsdag USD Fed-rentemøde Læs mere Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK - 86 Silkeborg Valutaanalytiker

Læs mere

DET ER VANSKELIGT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN Investorpsykologi samt udsigter for økonomien og markederne. Afsender, dato

DET ER VANSKELIGT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN Investorpsykologi samt udsigter for økonomien og markederne. Afsender, dato DET ER VANSKELIGT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN Investorpsykologi samt udsigter for økonomien og markederne Afsender, dato AGENDA Aktiekrak og investorpsykologi Hvad gør vi med pensionspengene? Vækstudsigter

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JANUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JANUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JANUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2015 Kraftigt faldende oliepriser virker som god økonomisk stimulation Faldende oliepriser, anspændte geopolitiske forhold og centralbankernes

Læs mere

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015 Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 RESUME Økonomiske udsigter Efter et dyk i den økonomiske vækst i USA i 1. kvartal 2015, primært som følge af ekstraordinære forhold, er den økonomiske vækst i 2. kvartal

Læs mere

Afkastrapport - Juli 2015. Aabenraa Kommune

Afkastrapport - Juli 2015. Aabenraa Kommune Afkastrapport - Juli 2015 Aabenraa Kommune Indholdsfortegelse Side: 2 - Indholdsfortegelse Side: 3 - Overblik Side: 4 - Aktie markedskommentar Side: 5 - Obligations markedskommentar Side: 6 - Grafer Side:

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Nr. 2 April 2013. Afkast i procent for 1. kvartal 2013. 3,75 pct. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

Nr. 2 April 2013. Afkast i procent for 1. kvartal 2013. 3,75 pct. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Puljenyt Nr. April tættere på pct., pct. Afkast i procent for. kvartal, pct., pct. INDHOLD Hvorfor investere globalt?...side Markedskommentar...side Gruppe...side Gruppe...side Gruppe...side Gruppe...side

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2014

Markedskommentar Orientering Q2 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2014 Den globale økonomi er i 2. kvartal kommet sig over det skuffende 1. kvartal, hvor især den amerikanske isvinter satte en midlertidig

Læs mere

Side 1 af 7 Signallisten skifter fra storm til ustadigt. Tre nye køb-signaler på listen 3. februar 2012 - Af Jesper Lund, direktør for Delfin Invest Aktiebarometeret stiger til 40. Det øger muligheden

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen lokal puljepension Kvartalsrapport 4. kvartal 2005 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen Aktiepuljerne og mixpuljen opnåede i fjerde kvartal igen meget fine afkast.

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

2015 Outlook: Renter i kort snor

2015 Outlook: Renter i kort snor 2015 Outlook: Renter i kort snor Mens november var lidt en dans på stedet for renterne, har 2014 været et år med næsten uafbrudte rentefald. Det var ikke just, hvad vi forventede i slutningen af 2013,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Spirende optimisme trods dyb recession

Spirende optimisme trods dyb recession MARTS 9 Er verdensøkonomien ved at fi nde sit fodfæste? Spirende optimisme trods dyb recession AKtier I obligationer I finansmarkeder I renter I VALutA I emerging MArKetS I SeLSKABer leder og indhold HVAD

Læs mere