Men vejen frem er belagt med store sten

Transkript

1 MAJ 29 den værste del af nedturen ligger bag os Men vejen frem er belagt med store sten AKTieR I OBLigATiOneR I FinAnSMARKedeR I RenTeR I VALUTA I emerging MARKeTS I SeLSKABeR

2 leder OG INdHOld HVAd kan VI GøRE FOR dig Jacob Graven cheføkonom Det lysner men pas på INDHOLD 4 Hvad skal dine sp-penge bruges til? 6 siden sidst Forældrekøb en god hjælp til dit barn FOTO: colourbox Foråret er kommet. Både naturen og verdensøkono- 8 Global økonomi mien har i de sidste par måneder mærket mildere vinde. Det kan måske få nogle investorer til i forårskådhed at slippe tøjlerne og ukritisk springe på 12 Investeringssammensætning risikotoget. Der er dog grund til at holde begge ben på jorden og 14 Aktier ikke lade sig rive med af stemningen. Usikkerheden om udviklingen i verdensøkonomien og på de finansielle markeder er usædvanlig stor. Der er 19 sådan reagerer markederne mulighed for, at verdensøkonomien kommer relativt hurtigt igennem krisen, så de finansielle markeder kan fortsætte de sidste måneders fest og køre tilbage mod 2 Emerging markets En stor del af de 43. unge, der efter sommerferien starter på en videregående størrelsen af den beskatningsform, du vælger. sætte huslejen til markedslejen, så du ikke får en ekstraregning fra skattevæ- toppen i 28. Men det kan bestemt ikke udelukkes, at uddannelse, skal også finde et nyt sted at Dit barn kan søge om boligstøtte efter senet forårsstemningen fuser ud og afløses af nye kursfald af frygt for en langvarig økonomisk krise. 24 Obligationer bo. På grund af det store prisfald på ejerlejligheder og det seneste halve års de almindelige regler og kan måske også leje et værelse ud, så SU en kan række til det er dit barn, der skal indgå en evt. aftale om fremleje; så kan du opsige rentefald overvejer en del forældre at andet end huslejen. hele lejemålet på én gang Vi giver i denne udgave af "investering" vores bud på, hvor verdensøkonomien og de finansielle markeder 28 sydbanks forventninger købe en bolig til den unge studerende. Sydbank kan selvfølgelig hjælpe med Husk at tage ikke blot Sydbank, men også revisor, advokat og evt. skattekonto- vil bevæge sig hen. Det kan man som investor finansieringen. Og som ved ethvert andet undersøge, om lejligheden ifølge ret med på råd. naturligvis søge inspiration i. Men den store usikker- boligkøb betaler du som ejer driftsudgifter ejerforeningens vedtægter må udlejes hed betyder, at behovet for individuel rådgivning er samt renter og afdrag på boliglånet. Til lave en skriftlig lejekontrakt, ellers større end nogen sinde. Vi anbefaler derfor, at man gengæld betaler dit barn husleje til dig, og kan dit barn ikke få boligstøtte holder tæt kontakt til sin rådgiver og får afdækket sin du får skattefradrag her afhænger personlige risikoprofil. Det kan være en god hjælp til beslutningen om, hvordan man som investor bør forholde sig i den nuværende usikre situation. God læselyst. TIL DIG fra Sydbank ansvarshavende redaktør Nyfunden tillid blandt forbrugere og virksomheder i læs mere på side 6. For 2. gang byder vi sommeren velkommen med en lille gave til bankens kunder: en sommerplakat malet af multikunstneren Ole Kortzau. Først til mølle fra 2. juni Plakater og postkort kan fås i alle bankens afdelinger fra 2. juni, hvor de udleveres gratis, så længe lageret rækker. Regn med sydbank.dk sydbank markets Analyseafdelingen Postboks Aabenraa tlf fax info@sydbank.dk sydbank.dk Redaktion: Cheføkonom Jacob Graven tlf (ansv.) Aktieanalysechef Bjørn Schwarz tlf Produktion: Sydbank Kommunikation Redaktionen sluttet den 1. maj 29. investering udkommer næste gang fredag den 19. juni 29. Artiklerne i investering er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af den enkelte artikel. Materialet i dette magasin er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank fi nder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt. Banken tager endvidere forbehold for trykfejl, beregningsfejl og eventuelle øvrige fejl. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget med baggrund i oplysninger i magasinet. De holdninger, der er udtrykt i magasinet, kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis giver meddelelse herom. Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i værdipapirer, der er nævnt i magasinet. Magasinet er alene bestemt for kunder i Sydbank. Artikler mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse. Og igen er det naturens klare farver, der har inspireret den kendte kunstner til årets blomsterakvarel, som du traditionen tro kan hente i bankens afdelinger. Vi markerer de 2 års samarbejde med den kendte kunstner ved at genoptrykke udvalgte motiver fra årenes løb. Ikke som plakater, men som postkort, som du også kan få i bankens afdelinger. Velkommen og rigtig god sommer. Med Sydbanks mange regnemaskiner kan du når som helst og hjemme hos dig selv regne på din økonomi, for eksempel hvad det koster at låne til bil og bolig. Eller hvad pensionsopsparingen kan blive til på 2 år. På sydbank.dk/beregnere finder du en oversigt over de mange regnemaskiner. God fornøjelse med at regne den ud. 2 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 3

3 SP-OPSPARING Hvad skal dine SP-penge bruges til? Sådan får du skattefordelen: Indestående 1. kr. 2. kr. Til forbrug (indestående afgift) 9.7 kr kr. Indskud på privat ratepension 1. kr. 2. kr. Til forbrug (indestående x 9 % (indestående afgift)) 3.6 kr. 4. kr. Indskud på privat ratepension kr kr. (udbetaling som nettoindbetaling ved fradragsværdi 9 %) Tekst: Palle Laulund FOTO: shutterstock meget usikkert folk er forsigtige og kroner eller 11.8 kroner afhængigt af tager hensyn til den stigende ledighed og størrelsen. Fradraget skal dække afgiften i de faldende huspriser. Men flere forbindelse med at SP bliver udbetalt. rundspørger har vist, at mange anser SP Afgiften udgør henholdsvis.2 kroner som noget ekstra, der skal bruges. Så vi (1.) og 7.7 kroner (2.). forventer da, at et pænt milliardbeløb vil Tilbage til forbrug er der således 3.6 blive brugt på forbrug. Lysten ser ud til at være der, siger han. Hvis man tager SP-pengene ud til kroner eller 4. kroner. Man kan jo også anvende muligheden for fuld indbetaling på ratepensio- SP forbrug nu, skal der betales en afgift på 3 procent af de første 1. kroner og procent af udbetalinger derudover. nen. Du får op til 9 procent i fradrag ved at sætte dem ind på en pensionsordning. Har du for eksempel en SP på 2. SP Den Særlige Pensionsopsparing blev indstiftet i 1998 som afløser for Den Midlertidige Pensionsopsparing, som virkede umiddelbart, før SP blev Har du for eksempel en SP på 2. kroner, og sætter du dem ind på en ratepension, så får du et pænt bidrag af staten til den opsparing. gjort permanent. SP blev sat i værk for at dæmpe forbruget af hensyn til betalingsbalancen. Formålet var dengang at tvinge danskerne til at spare op til pension i stedet Det vil sige, at man får 9.7 kroner ud til forbrug af en SP-opsparing på 1. kroner og 12.2 ud af en SP på 2. kroner. kroner, og sætter du dem ind på en ratepension, så får du et pænt bidrag af staten til den opsparing. Efter afgift har du 12.2 kroner tilbage, og indskyder for at bruge rub og stub. Det betød, at alle lønmodtagere og selvstændige mellem 16 og 64 år skulle betale 1 procent af lønnen til SP. Men der findes bestemt også andre og du dem på en ratepension sammen med Du får besked Regeringen har frigivet SP-opsparingen til danskerne pr. 1. juni, og der findes flere gode muligheder for at få gavn af den. Siden regeringen åbnede for, at vi kunne få SP udbetalt i perioden 1. juni 31. december i år, har mange af os fået øjnene op for Den Særlige Pensionsopsparing, som er SP-opsparingens fulde navn. Opsparingen er endnu ikke frigivet, men alle forventer, at lovforslaget går igennem, og derfor er mange interesserede i at få de ekstra penge i hånden. Chefanalytiker i Sydbank, Christian Hilligsøe Heinig mener, at nogle ganske givet vil bruge SP-pengene til lidt ekstra luksus i hverdagen såsom ferier, ny bil, om- og tilbygninger, nye møbler i stuen, fladskærme og hårde hvidevarer, altså til forbrug. Potentielt er der et sted mellem 2 og 3 milliarder kroner efter skat, som bliver frigivet. Hvor stor en del af det beløb, der kommer ud til reelt forbrug, er mere langsigtede muligheder for at få god gavn af SP-pengene. En ny opsparing i stedet? En frigivet SP-opsparing kan også med fordel bruges på en ny opsparing. Hvis man ikke har brug for de ekstra penge til forbrug her og nu, anbefaler afdelingsleder for Sydbank Pension, Jette Bladt, et indskud på en ratepension. Den investering vil give en klar skattefordel. Hvis man ønsker at bevare ordningens værdi i form af en ratepension, skal der indskydes et beløb svarende til SP-saldoen. Indskuddet giver et fradrag på 8.8 skattefordelen på kroner, bliver din SP på 2. kroner faktisk til kroner, siger Jette Bladt. Så snart man med sikkerhed ved, at man vil indskyde de kroner på en ratepension inden årets udgang, kan man ændre sin forskudsregistrering, lyder rådet fra pensionsrådgiveren. Så får man løbende over resten af året de kroner mere udbetalt svarende til det beløb, som pensionsindbetalingen giver i skattefradrag. Dermed skal man ikke selv have penge op af lommen for at lave den ekstra opsparing til den tredje alder. Vær opmærksom på, at muligheden for frivillig udbetaling af SP-midlerne ikke er vedtaget endnu og tidligst vil kunne ske efter 1. juni 29. Alle SP-kontohavere får besked om saldo, og hvordan pengene udbetales, hvis forslaget vedtages i Folketinget. Fra Sydbank, atp eller hvor man har pengene stående. 4 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29

4 Siden sidst Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Nyfunden tillid i Den værste del af nedturen for den globale økonomi ser ud til at ligge bag os. Forbrugerne og virksomhederne i fører an. En mørk og iskold vinter for den globale økonomi er hen over foråret blevet afløst af håb og positive tendenser. Meget tyder således på, at den værste del af nedturen nu er overstået. Specielt en række indikatorer for optimismen blandt forbrugere og Figur 1 Forbruger- og industritillidsindeks, Figur 4 1-årig statsobligationsrente i Danmark (4 % 219) og 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, 2,8 2,6 2,4 2,2 2, Industri Forbrugere (højre) Danmark Jan Feb Mar Apr Maj virksomheder viser, at stemningen er ved at vende. I den vestlige verden er de positive toner klarest i, hvor både forbruger- og erhvervstillidsindeksene er steget markant, om end niveauerne fortsat er lave set i historisk lys, jf. figur 1. Også i mange andre lande er der tegn på en vending. Generelt halter Europa dog efter. Tillidsindeksene i Euroland er således på lavere niveauer, og vendingen i de seneste måneder er mindre end i, jf. figur 2. Rente- og aktiekursstigninger Ikke desto mindre har aktierne i Europa generelt klaret sig på linje med de amerikanske gennem de seneste måneder. Siden bunden i begyndelsen af Figur 2 Forbruger- og erhvervstillidsindeks, Euroland Figur USD/DKK Industri Forbrugere (højre) J F M A M J J A S O N D J F M A M marts er de fleste brede indeks steget med cirka 3 procent, jf. figur 3. Også andre risikoaktiver som for eksempel højrenteobligationer og en række Emerging Markets-valutaer har mærket de mildere vinde og indhentet en del af de foregående kvartalers tab. Ikke overraskende har de bedre udsigter for den globale økonomi presset de lange obligationsrenter op, jf. figur 4. Rentestigningen har været størst i, hvor den 1-årige rente nu for første gang siden november er kommet over 3 procent. At renterne er steget mest i kan formentlig både tilskrives, at de kommer fra et lavere niveau end i Europa, den mere overbevisende forbedring i de amerikanske Figur 3 Aktieindeks Emerging Markets (MSCI EM), (S&P), Tyskland (DAX) og Danmark (C2) 1. januar 29 = indeks Jan Feb Mar Apr Figur 6 Forskel mellem pengemarkedsrente og statsobligationsrente, 3 måneder, procentpoint, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Euroland Danmark EM Tyskland nøgletal og bekymring for det enorme underskud på de amerikanske statsfinanser. De pænere nøgletal har ligeledes medvirket til at svække USD, der gennem krisen er blevet styrket som følge af mange investorers flugt mod sikkerhed og høj likviditet. USD ligger således på det svageste niveau over for EUR og DKK i cirka 4 måneder, jf. figur. Bedring på pengemarkederne En del af forklaringen på de bedre udsigter for den globale økonomi er, at pengemarkederne er i bedring efter nedfrysningen i efteråret. På pengemarkedet låner bankerne af hinanden, men i efteråret var mistilliden bankerne imellem så stor, at pengemarkederne reelt brød sammen. Dermed var bankerne særdeles tilbageholdende med at låne ud til forbrugere og virksomheder, og økonomien blev ramt af en kreditklemme. Figur 6 illustrerer, at denne klemme er ved at løsne sig, da forskellen mellem pengemarkedsrenterne og renterne på korte statspapirer er nedbragt markant. Centralbanker og regeringer verden over ser dermed ud til at være ved at få overtaget i den hårde kamp for et velfungerende finansielt system. I de seneste uger er yderligere et par tiltag blevet sat i søen for at understøtte denne proces. I er den længe ventede stresstest af de 19 største banker offentliggjort. Rapporten viste, at 9 af bankerne er velpolstrede, og de resterende højst vil have brug for yderligere kapitaltilførsel på i alt relativt beskedne 7 milliarder USD. I første omgang er resultatet blevet pænt modtaget, men kritikere mener, at problemerne kan vise sig at være større, end testen viser, jf. Aktier-artiklen. Den Europæiske Centralbank (ECB) nedsatte som forventet styringsrenten med yderligere,2 procentpoint til rekordlave 1, procent i begyndelsen af maj og annoncerede samtidig flere utraditionelle tiltag. Som forventet blev bankernes mulighed for at låne hos ECB udvidet fra 6 til 12 måneder. Derimod kom det som en overraskelse for de fleste, at ECB erklærede sig parat til at opkøbe for 6 milliarder EUR boliglånsobligationer de såkaldte covered bonds. Endnu er detaljerne i planen ikke kendt, men annonceringen har fået boligrenterne i flere eurolande til at falde en smule. I kølvandet på ECB nedsatte Danmarks Nationalbank som forventet udlånsrenten med,3 procentpoint til nyt rekordlavt niveau på 1,6 procent. Ikke desto mindre har Danmark den højeste styringsrente i Vesteuropa (eksklusive Island) og også højere end i og Canada, jf. tabel 1. Tabel 1 Styringsrenter i Vesteuropa og Nordamerika Danmark 1,6 % Norge 1, % Euroland 1, % Sverige, % England, % Canada,2 % Schweiz,2 % -,2 % 6 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 7

5 global økonomi stejl. Figur 1 viser ændringen i Den Internationale Valutafonds (IMF) skøn for den globale BNP-vækst i 29. Så sent som i juli 28 lød skønnet på 3,9 procent, mens det i april 29 var Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Det værste er overstået Det lysner for den globale økonomi, men vejen frem er belagt med store sten. barberet ned til -1,3 procent - det laveste niveau siden 2. Verdenskrig. Vi forventer, at nedjusteringen i april bliver den sidste i denne omgang, men ikke desto mindre er det et meget dybt hul, verdensøkonomien skal trækkes op af. For det andet har krisen været bredere end nogensinde tidligere. 9 procent af OECD-landene var i recession i 1. kvartal, hvilket er langt flere end under tidligere kriser. Bagsiden af globaliseringens medalje med stærkt integrerede økonomier og finansmarkeder har været, at alle lande er blevet ramt hårdt af nedturen. Det illustreres blandt andet i figur 2, der viser et dramatisk fald i den samlede verdenshandel. Dermed har de kriseramte lande ikke haft mulighed for at læne sig op ad økonomier, der ikke har været berørt af krisen. For det tredje er der fortsat store problemer i den finansielle sektor i mange lande. Erfaringen viser, at en økonomisk krise bliver langvarig, når den finansielle sektor ligger underdrejet. Skræmmeeksemplet er Japans tabte årti i 9 erne, hvor bankerne var belastede af mange dårlige lån og derfor var tilbageholdende med at låne ud til nye projekter. Ikke mindst i er der gjort meget for at styrke bankernes position, Vi forventer, at den globale økonomi med og Kina i spidsen kan trække sig ud af recessionen i løbet af 2. halvår. men om tiltagene får den ønskede effekt er fortsat usikkert. For det fjerde vil den globale økonomi være hæmmet af, at arbejdsløsheden i stort set alle lande stiger kraftigt, jf. figur 3. Erfaringsmæssigt tager det lang tid, før arbejdsmarkedet påvirkes positivt af et gryende økonomisk opsving, og ledigheden vil derfor utvivlsomt stige yderligere resten af året. Det hæmmer Figur 1 Global BNP-vækst inkl. IMF-skøn, procent Figur 2 Samlet verdenshandel, indekseret Figur 3 Arbejdsløshed, procent Forårets første spæde tegn på, at nedturen i den globale økonomi er naturligvis det private forbrug, både fordi den samlede købekraft falder, og fordi Juli Oktober November Januar April Niveau Procent år-over-år (højre) Euroland England Danmark stoppet, har vokset sig stærkere. Vi forventer derfor, at den globale økonomi med og Kina i spidsen kan trække sig ud af recessionen i løbet af 2. halvår. Opturen bliver dog hård, og vejen til et selvbærende opsving byder på mange store udfordringer. Hård vej mod opsving For det første må man gøre sig klart, at nedturen har været helt usædvanligt mange vil spare mere op af frygt for at miste jobbet. Ikke mindst i er arbejdsløsheden på himmelfart og nåede 8,9 procent i april det højeste niveau i over 2 år. Og pilen peger op med faretruende hast. Sammenlignet med recessionerne i 1981, 199 og 21 har beskæftigelsesfaldet i den nuværende recession været langt større, jf. figur 4. Vi forventer derfor fortsat, at det gryende opsving bliver svagt og ujævnt. 8 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 9

6 GLOBAL ØKONOMI Usikkerheden er dog stor, og det kan ikke udelukkes, at den kraftige stimulans til økonomien i mange lande via diverse hjælpepakker vil overdøve de nævnte negative faktorer, så man allerede i 2. halvår ser et markant og stærkt opsving. Vi mener dog ikke, at chancerne er store. Langsigtede problemer De forbedrede kortsigtede vækstudsigter for den globale økonomi ændrer ikke ved, at vi fortsat er bekymrede over de langsigtede udfordringer. Bivirkningerne fra de enorme hjælpepakker fra regeringer og centralbanker verden over vil nemlig begynde at melde sig, når opsvinget ser ud til at bide sig fast. De offentlige underskud vil i mange lande i nå det højeste niveau Kvantitative lempelser Usikkerheden er stor, men sikkert er det, at verdensøkonomien står over for store udfordringer i de kommende år, selv om den værste del af den aktuelle krise ser ud til at være forbi. siden 2. Verdenskrig, jf. figur. Underskuddene finansieres ved udstedelse af statsobligationer, og med så store udstedelser, som der er lagt op til, vil obligationskurserne efter al sandsynlighed blive presset ned og renterne dermed op. Foreløbig står centralbankerne i flere lande klar til at opkøbe statsobligationer via de såkaldte kvantitative lempelser, jf. faktaboks. Hermed sikres relativt lave obligationsrenter på kort sigt. Men da denne politik er den sikre opskrift på kraftig inflation, hvis ikke opkøbene stoppes, så snart opsvinget viser sig, er det en stakket frist. Vi ser derfor stor sandsynlighed for kraftigt stigende lange renter på 6-12 måneders sigt i de lande, hvor de kvantitative lempelser er mest omfattende og de offentlige underskud størst først og fremmest i. Da Danmark i den sammenhæng er en af duksene i klassen, vil de danske obligationsrenter sandsynligvis stige relativt behersket. Kraftige rentestigninger i specielt vil naturligvis hæmme det globale opsving, og vi ser derfor en betydelig risiko for, at opsvinget vil løbe tør for kræfter i Opsvinget kan dermed få form som et W, hvor økonomien efter en statsstøttet optur på et års tid vil blive afløst af en ny nedtur. Usikkerheden er stor, men sikkert er det, at verdensøkonomien står over for store udfordringer i de kommende år, selv om den værste del af den aktuelle krise ser ud til at være forbi. Frygt for deflation Regeringer og centralbanker verden over er naturligvis fuldt bevidste om de risici, der knytter sig til den førte politik. Den kolde kalkulation må derfor være, at alternativet er værre. Uden kvantitative lempelser og store offentlige underskud ville der være en overhængende risiko for deflation, dvs. et generelt faldende prisniveau over en længere periode. Det vil man for enhver pris undgå, blandt andet fordi deflation får forbrugere og virksomheder til at udskyde forbrug og investeringer i det uendelige, og dermed kvæles den økonomiske aktivitet. I stort set alle lande er inflationen faldet dramatisk siden sommeren 28 og er i nogle lande allerede nu negativ, jf. figur 6. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at de lande der er gået længst ud ad den farlige sti med kvantitative lempelser netop er de lande, hvor inflationen er faretruende lav. Efter vores vurdering er det dog ikke en katastrofe, at inflationen midlertidigt er negativ. Kun hvis forbrugere og virksomheder forventer, at det fortsætter, udvikler det sig til en egentlig negativ deflationsspiral. Da hovedparten af inflationsfaldet siden sommeren 28 skyldes lavere oliepriser, anser vi vedvarende deflation for usandsynligt. Dog er risikoen overhængende i Japan, hvor forbrugerne har de tidligere års deflation i frisk erindring. Ingen renteforhøjelser på kort sigt De blidere vinde over den globale økonomi rejser spørgsmålet, om den ekstremt lempelige pengepolitik med kvantitative lempelser og renter tæt på nul snart skal strammes. Vi er overbeviste om, at der ikke kommer renteforhøjelser i de kommende måneder. Det første træk vil være at stoppe de kvantitative lempelser. Det kan ske i løbet af 2. halvår, hvis opsvingstendenserne fortsætter. Først på 6-12 måneders sigt kan renteforhøjelser komme på tale. Foreløbig vurderer vi, at det har lidt længere udsigter, men hvis opvinget bliver stærkere, end vi forventer, og risikoen for deflation kan afblæses, vil centralbankerne hæve renterne. Når renteforhøjelserne kommer, vil de sandsynligvis være kraftige og hurtige i begyndelsen. Sporene fra den seneste lavrenteperiode i 23-2 skræmmer nemlig. I dag er der således relativt bred enighed om, at renterne dengang blev hævet for sent og for langsomt, og at denne politik var med til at skabe den boble, som verdensøkonomien nu mærker konsekvenserne af. De centralbanker, der stadig har krudt i rentebøssen, kan tænkes at nedsætte renten yderligere. Blandt de store centralbanker gælder det kun Den Europæiske Centralbank (ECB) med en styringsrente på 1 procent. Flere ECB-direktører har udtrykt modvilje mod flere rentenedsættelser, og vi forventer derfor uændret rente de kommende 12 måneder. En beskeden rentenedsættelse til,7 procent eller, procent kan dog ikke udelukkes. Den danske styringsrente kan formentlig nedsættes yderligere en spids, så forskellen til ECB kommer ned omkring,4-, procentpoint fra aktuelt,6. USD svækkes på længere sigt På valutamarkedet har finanskrisen generelt styrket de tre hovedvalutaer USD, EUR og JPY, da investorerne i vid udstrækning er søgt væk fra mindre likvide valutaer. De seneste pænere vækstsignaler for den globale økonomi har naturligt nok trukket i den modsatte retning. Får vi ret i, at opsvinget viser sig relativt svagt og ujævnt, kan det i en periode styrke USD. Vi vurderer dog, at det vil være en stakket frist. De enorme offentlige underskud i kombineret med store kvantitative lempelser vil sandsynligvis svække USD på 1-2 års sigt. Figur 6 Inflation, procent Figur 7 Globale styringsrenter Figur 8 1-årig rente i Danmark og 7, 6, 6,,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, Danmark England Euroland Japan Danmark England Euroland Schweiz Japan Kvantitative lempelser betyder, at centralbanken opkøber finansielle aktiver med det formål at øge likviditeten og påvirke kursen. Feinschmeckere skelner imellem kvantitative lempelser og kreditlempelser. Førstnævnte søger at påvirke kurserne generelt via opkøb af statsobligationer, mens kreditlempelser kun påvirker kurserne i et bestemt segment, fx realkredit- eller virksomhedsobligationer. Tiltagene benyttes i praksis, når styringsrenten er nedsat til omkring, og rentenedsættelser derfor ikke længere kan benyttes til at lempe pengepolitikken. Figur 4 Samlet beskæftigelse under udvalgte recessioner, indekseret, Antal måneder med fald Figur Offentlige underskud iflg. IMF, pct. af BNP Danmark England Frankrig Euroland Tyskland Italien Japan Tabel 1 Planlagte opkøb fra ledende centralbanker. Statsobligationer Andre obligationer Aktier Valuta I alt* 3 mia. USD 14 mia. USD 12, Japan 18 mia. JPY pr. måned 1 mia. JPY 1 mia. JPY 4,9 England 12 mia. GBP 8,8 Schweiz Ukendt beløb Ukendt beløb Euroland 6 mia. EUR,6 * Planlagt opkøb i 29 i procent af BNP Figur 9 USD/DKK sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 11

7 INVESTERINGSSAMMENSÆTNING Tekst: kapitalforvaltningschef Mads Kjølsen Olsen FOTO: shutterstock Sydbanks anbefalinger Anbefalingerne på disse sider er baseret på Sydbanks fem risikoprofiler: bevarende, konservativ, balanceret, vækstorienteret og aggressiv og er rettet mod investorer, der handler løbende. Din risikoprofil Din rådgiver i Sydbank hjælper dig med at fastlægge risikoprofilen for lige præcis dine forskellige værdipapirdepoter pension, frie midler, børneopsparing osv. ligesom du bliver rådgivet om dit valg af konkrete værdipapirer i de forskellige aktivkategorier. Rådgivningen tager udgangspunkt i både din investeringsprofil og den risikoprofilrapport, som Sydbank udarbejder til kunder med værdipapirdepot i banken. Overvægt og undervægt Begreberne overvægt, undervægt og neutral betegner den aktive investors valg i forhold til den langsigtede, passive investor. Eksempelvis betyder en overvægt på 1 procent af korte obligationer, at den aktive investor bør have 1 procent flere korte obligationer end den langsigtede, passive investor. Aktiemarked uden nye stimulanser Efter diverse hjælpetiltag skal de finansielle markeder nu vise, at de kan stå på egne ben. For aktiemarkederne har både marts og april været ekstraordinært gode måneder. Ikke mindst, fordi politikere verden over har tilført brændstof til markederne i form af hjælpetiltag i mange forskellige afskygninger. Med offentliggørelsen af de amerikanske bankers sundhedstilstand, de såkaldte stresstest, er der ikke umiddelbart nye tiltag på vej. Det skal derfor blive spændende at se, om de finansielle markeder nu kan stå på egne ben og klare sig uden stimulanser. Selv om flere af de ledende aktieindeks er steget mere end 3 procent fra bundniveauerne i marts, fastholder vi en neutral aktievægt, men overvægt af aktier fra Asien. Stigningerne til trods Investering vs. risikoprofil ligger de brede aktieindeks kun i et lille plus i år. På obligationssiden fastholder vi en overvægt af Emerging Markets-obligationer og virksomhedsobligationer. Vi er overbeviste om, at sidste års voldsomme kursreaktion i disse aktivkategorier var en klar overreaktion, der ikke havde bund i fundamentale forhold. Samtidig er renterne på traditionelle statsobligationer og realkreditobligationer nu så langt nede, at det er interessant at overvægte de mere risikobetonede obligationstyper. Fokus på nøgletal Vi forventer et mere afdæmpet og stabilt marked de kommende måneder, hvor fokus flytter sig til nøgletal som forbrugertillid og arbejdsløshed. Dermed er det nu snarere fundamentale forhold frem for politikernes stimulanser, der kan få markedet til at flytte sig. Risikoprofil: Bevarende Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Kontant 4 % Undervægt -1 % Korte obligationer 6 % Overvægt 1 % Risikoprofil: Konservativ Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 2 % Neutral % Lange obligationer % Undervægt - % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 1 % Neutral % Risikoprofil: Balanceret Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 1 % Overvægt 1 % Lange obligationer % Undervægt -2 % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 2 % Undervægt - % Aktier Asien ekskl. Japan % Overvægt % Risikoprofil: Vækstorienteret Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer % Overvægt % Lange obligationer 2 % Undervægt - % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 3 % Undervægt -2 % Globale aktier nye markeder % Overvægt % Europæiske aktier % Overvægt % 4 % kontant 1 % aktier 2 % aktier % aktier 6 % obligationer 9 % obligationer 7 % obligationer 4 % obligationer Aktier Asien ekskl. Japan 1 % Overvægt 1 % Som investor er du enten aktiv, dvs. I oversigterne på disse sider kan du se, handler værdipapirer løbende, eller hvordan Sydbank overordnet rådgiver en passiv, dvs. investerer ud fra, at dine beholdninger skal kunne passe sig selv i en længere periode. aktiv investor. Dertil kommer individuel rådgivning på basis af den enkelte investors investerings- og risikoprofil. Risikoprofil: Aggressiv Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Lange obligationer 1 % Undervægt - % Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 % 2 % obligationer Risikoprofil Kontant Obligationer Aktier Aktievægt Ændring* Bevarende 4 % 6 % % Neutral Konservativ % 9 % 1 % Neutral Virksomhedsobligationer % Overvægt % Globale aktier 4 % Undervægt -3 % Globale aktier nye markeder 1 % Overvægt 1 % 7 % aktier Balanceret % 7 % 2 % Neutral Europæiske aktier % Overvægt % Vækstorienteret % 4 % % Neutral Aktier Asien ekskl. Japan 1 % Overvægt 1 % Aggressiv % 2 % 7 % Neutral *siden seneste udgave af "investering" 12 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 13

8 AktieR omkostningstilpasninger foregår stadig i selskaber med en Emerging Markets- mange virksomheder, og de fulde eksponering vil melde om forbedrede effekter heraf vil først vise sig de udsigter for 29, da flere Emerging kommende kvartaler. Udskilningsløbet Markets-markeder har vist større er inde i sin hårde fase, hvor flere robusthed i den nuværende økonomiske selskaber vil benytte deres styrke til at nedtur end de gamle industrinationer. Tekst: aktieanalysechef Bjørn Schwarz, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock udbygge konkurrencekraften organisk eller via overtagelser. Balancen mellem analytikernes og investorernes forventninger til virksomhedernes indtjening og den realøkonomiske udvikling er nu tæt på de faktiske forhold. Flere selskaber har tilmed kunnet overgå de dystre forventninger, mange investorer havde på forhånd. Udviklingen giver anledning til yderligere optimisme for resten af året med basis for positive overraskelser i en række regnskaber i løbet af 2. halvår. Usikkerheden om udviklingen i 21 er dog fortsat stor, og gennemsigtigheden bliver først bedre mod slutningen af 29. Værdiansættelsen afspejler allerede en bedre indtjeningsudvikling i Selvom der endnu kun er tale om få spæde tegn på stabilisering, vil det især være de konjunkturfølsomme virksomheder, der vil profitere af de bedre konjunkturudsigter. Langsigtede vækstudsigter skræmmer Glæden over udsigterne til en bedre økonomisk udvikling i løbet af 2. halvår og 21 overskygges dog af de langsigtede problemer, der tårner sig op for mange økonomier, virksomheder og forbrugere. Hvis det begynder at veje tungere i investorernes bevidsthed, vil aktiekurserne tynges nedad igen. For aktierne taler: bedring i de økonomiske udsigter i 2. mange selskaber, men er for en række halvår og 1. halvår 21 selskabers vedkommende fortsat omkostnings- og effektiviseringstiltag attraktiv i langsigtet perspektiv. i virksomhederne For den langsigtede investor rummer stigende risikovillighed udviklingen nogle særdeles gode værdiansættelse investeringsmuligheder på 3- års sigt. lave råvarepriser Første tegn på en bedring af ordrebø- indtjeningsvækst sidst på året gerne eller et stigende aktivitetsniveau penge- og finanspolitiske tiltag vil være begyndelsen til at kick-starte styrkelse af USD indtjeningen i de toptrimmede virksomheder. Desuden rummer de lave Imod aktierne taler: råvarepriser og for nogle virksomheder stigende arbejdsløshed også deres svage hjemmemarkedsvalu- stigende offentlige underskud taer muligheder for at sikre sig et godt stigende lange renter afsæt, når økonomierne vender. svækkelse af USD Selskaberne findes på tværs af alle deflationsfrygt brancher, og herhjemme tæller listen flere problemer på boligmarkedet og i på aktiemarkederne. Udsigten til at flere af de store danske virksomheder. finanssektoren Udsigt til flere stigninger Stresstesten af amerikanske storbanker har ikke fjernet de store udfordringer for finanssektoren. Men måske kan opturen på aktiemarkederne alligevel fortsætte. Aktiemarkederne har taget forskud på udsigten til en bedre udvikling i mange økonomiske indikatorer og en bedre realøkonomisk udvikling i løbet af 2. halvår. Siden starten af marts har der således været tale om tocifrede stigninger, jf. figur 1-3. Mange af de ledende aktieindeks ligger dog fortsat omkring nulpunktet for året, hvorimod de nordiske aktieindeks samt mange Emerging Markets-aktiemarkeder har klaret sig væsentligt bedre og viser pæne stigninger for året. Det er vores vurdering, at Emerging Markets og de nordiske markeder også vil klare sig relativt bedre end de øvrige markeder resten af året. Øget optimisme knytter sig til 2. halvår Flere tegn på en opbremsning i den globale økonomis nedtur har sammen med en lav værdiansættelse på mange aktivklasser og en stigende risikovillighed blandt investorerne bidraget til aktiestigninger og ført til et niveauskifte pengepolitiske tiltag for alvor vil vise sig i løbet af 2. halvår og forbedre mange virksomheders indtjeningsmuligheder betyder, at vi ikke venter et kraftigt tilbagefald til lavpunkterne fra marts gentaget i løbet af 29. Forudsætningen for at den positive aktiestemning kan fastholdes er dog en løbende forbedring af de fundamentale udsigter. Meldingerne i den igangværende regnskabssæson har i mange tilfælde givet håb om, at det værste er overstået, og at virksomhederne i de kommende kvartaler vil kunne se mange af deres markeder konsolidere sig på et lavt niveau eller ligefrem vise fremgang mod slutningen af året. Kapacitets- og industriselskaber kan udnytte denne fordel. Desuden er det vores vurdering, at Figur 1 Udvikling i S&P og Nasdaq siden starten af 197'erne S&P Nasdaq konsolidering trækkes i langdrag ny økonomisk nedtur i 21/211 Figur 2 Udviklingen i danske aktier, svenske aktier og Dax siden C2 S3 DAX effekterne af det seneste års finans- og Vi ser især basis for, at flere svenske nødvendig branchetilpasning og 14 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 1

9 AktieR Figur 3 Udviklingen i Nikkei, EM og verdensindekset (MSCI World) siden 199 Figur 4 Årlige udsving i Dow Jones siden 192 Figur Udviklingen i analytikernes indtjeningsforventninger til selskaberne opdelt på regioner Figur 6 Udviklingen i selskabernes overskudgrad (EBITDA-margin) i forskellige områder Figur 7 Prisfastsættelse målt på P/E siden Nikkei Verden EM % 6 % 4 % 2 %, % -2 % -4 % -6 % Verden -1 Europa -2 Japan ,2,2,1,1, Verden Europa Japan Verden Japan Europa Som omtalt i Globale Økonomi-artiklen ser vi en betydelig risiko for, at det globale opsving får form af et W, og det igangværende opsving mister pusten i løbet af Bliver dette tilfældet, venter der store udfordringer for økonomierne, virksomhederne og forbrugerne de kommende år, og aktiemarkederne kan imødese store udsving i perioden, afhængig af hvilke faktorer der vejer tungest i investorernes bevidsthed. På aktiemarkederne synes de lavthængende frugter nu at være plukket i denne omgang, og vi forventer, at markederne vil konsolidere sig i løbet af forsommeren. Der er risiko for mindre tilbagefald, inden virksomhedsmeldingerne i 2. halvår igen kan trække aktierne yderligere op, og dermed slutte året med pæne stigninger. Forudsætningen herfor er dog bedre fundamentale udsigter. Fortsat store udfordringer for finanssektoren Den netop overståede stresstest af 19 amerikanske storbanker har ikke for alvor bidraget til at øge gennemsigtigheden og tilliden til, at det tilførte kapitalbehov i de berørte amerikanske banker er tilstrækkeligt til at klare de kommende kvartalers udfordringer i form af blandt andet fortsat stigende arbejdsløshed, et svagt boligmarked og vanskelighederne for den amerikanske bilindustris flagskib, General Motors, samt dets underleverandører. Flere medier har påpeget, at den realøkonomiske udvikling allerede har overhalet indholdet i testen inden om, og resultaterne har været genstand for forhandlinger. Ændrede regnskabsprincipper forud for kvartalsregnskabernes offentliggørelse har desuden bidraget til at løfte indtjeningen med op mod 1-2 procent. Testen har tilmed affødt Der er risiko for mindre tilbagefald, inden virksomhedsmeldingerne i 2. halvår igen kan trække aktierne yderligere op, og dermed slutte året med pæne stigninger. Forudsætningen herfor er dog bedre fundamentale udsigter. overvejelser om tilsvarende test af de europæiske banker hos de europæiske myndigheder. Beregninger foretaget af Den Internationale Valutafond (IMF), baseret på samme metode som Fed anvender, viser, at nedskrivningsbehovet er på 1. milliarder USD i de amerikanske banker frem mod 21, hvoraf 8 milliarder USD er foretaget, og kapitalbehovet er mindst 27 milliarder USD blandt de amerikanske banker. Tilsvarende viser IMF's beregninger, at de europæiske banker har større udfordringer med samlede nedskrivninger på milliarder USD frem mod 21. Ifølge IMF står de engelske banker således med et kapitalbehov på 12 milliarder USD, banker i euroområdet med 37 milliarder USD og de øvrige europæiske banker med et behov på 1 milliarder USD. Harvard University har undersøgt sammenhængen mellem tidligere betydende bankkriser (18 siden 2. verdenskrig), og problemerne på boligmarkedet i de pågældende lande. Resultaterne viser, at boligpriserne i gennemsnit falder med 3, procent over en 6-årig periode, aktiemarkederne falder med procent over en 3,-årig periode, arbejdsløsheden stiger markant, og de offentlige budgetter forværres kraftigt mens produktionen falder med 9 procent over en 2-årig periode. Historiske såvel som gennemsnitlige betragtninger skal altid tages med et vist forbehold og kan ikke nødvendigvis overføres en til en til de nuværende bank- og boligkriser i blandt andet, UK eller Irland. De tegner dog et billede af, at problemerne formentlig tager længere tid at komme ud af, end flere investorer håber på nuværende tidspunkt. De kvartalsvise rapporter fra finanstilsynet i vidner da heller ikke om en bedring for sektoren endnu. Således overstiger antallet af banklukninger i år allerede sidste års niveau, jf. figur 9, og antallet af problembanker er kraftigt Figur 8 Prisfastsættelse målt på P/E siden Figur 9 Antal banklukninger i siden Danmark Sverige Tyskland Verden 1 Tabel 1 Prisfastsættelse af danske aktier i internationalt perspektiv P/E Indtjeningsvækst pr. aktie E E MSCI Europa 12,1 8,9 11, 8 % -18 % -13 % MSCI 1,8 11,7 1,1 6 % -29 % - % MSCI Japan 13,6 9,6 26,1 14 % -18 % -9 % MSCI Verden 14,1 1,4 13,1 9 % -14 % -19 % MSCI EM 14,3 8,4 11,1 2 % -4 % -9 % MSCI Danmark 1,3 1,4 14,1 2 % -12 % -1 % MSCI Sverige 11,3 9, 12,7 13 % -2 % -13 % MSCI Norge 12,9 6,9 9,4 13 % -19 % -14 % S&P 16,8 12,2 16,2-6 % -4 % 11 % Eurostoxx 6 11,7 9, 11,3 7 % -21 % -17 % DAX 12, 1,9 13,2 21 % -21 % -16 % OMX S3 11,4 1, 12,8 12 % -22 % -11 % OMX C2 12,6 8, 12, 12 % -19 % -1 % Tabel 2 Branchevægte i Norden Branche Verdensindeks Vægt Energi 11,6 % Overvægt Basisindustri,9 % Undervægt Industri 1,8 % Neutral Cyklisk forbrug 9, % Undervægt Stabilt forbrug 11,1 % Overvægt Sundhed 11,9 % Overvægt Finans 18, % Neutral Informationsteknologi 1,2 % Undervægt Telekommunikation,3 % Neutral Forsyning,7 % Neutral Figur 1 Udviklingen for forskellige bankindeks siden 1. januar Dansk bankindeks Verdensindekset Global bankindeks sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 17

10 AkTIER de FINANsIEllE markeder stigende. En udvikling, der givet vil fortsætte i takt med, arbejdsløsheden i stiger de kommende måneder. Der arbejdes derfor fortsat intenst på at finde løsninger til at kunne fjerne belastende aktiver fra bankernes balance for at forbedre bankernes udlånsmuligheder til gavn for erhvervslivet og forbrugerne. Udfordringerne i finanssektoren er således fortsat store på internationalt plan og kan lægge en ny dæmper på den optimisme, som kursudviklingen i finanssektoren har afspejlet på det seneste. Det er dog værd at fremhæve, at der er store forskelle blandt bankerne. Banker med en god risiko- og kreditstyring gennem de senere år, behersket udlånsvækst, god omkostningsstyring og ingen eller kun meget begrænset eksponering mod og/eller Østeuropa vil komme styrket gennem 29 og recessionen. Forudsætningen for en bedre realøkonomisk udvikling på Brancher og selskaber Overvægt industri neutral A.P. Møller - Mærsk Atlas Copco D/S Norden DSV FLSmidth & Co. GN Store Nord Group 4 Securicor SAS Vestas Cyklisk forbrug Undervægt Hennes & Mauritz længere sigt er dog en velfungerende finanssektor. Vi fastholder vores neutrale syn på sektoren men ser en risiko for kursmæssige tilbageslag i løbet af de kommende måneder, såfremt en række af overstående udfordringer igen begynder at veje tungere i investorernes bevidsthed. En samlet løsning af sektorens mange udfordringer vil dog danne grundlag for et kraftigt kursløft til sektoren, men dette synes at ligge et stykke ud i fremtiden. Læs her, hvad Sydbank bygger sine aktuelle anbefalinger på. Stabilt forbrug Overvægt Carlsberg Danisco ØK Sundhed Overvægt Genmab Neurosearch Novo Nordisk H. Lundbeck Overvægt og undervægt Begreberne overvægt, undervægt og neutral angiver, hvordan en branche eller en konkret aktie klarer sig. Brancher Overvægt betyder, at branchen vil klare sig relativt bedre end aktiemarkedet generelt. Neutral, at branchen vil klare sig på linje med andre. Og undervægt, at branchen vil klare sig dårligere end aktiemarkedet generelt. Aktier Overvægt betyder, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige aktier i branchen. Neutral, at aktien vil klare sig på linje med branchen. Og undervægt, at aktien vil klare sig dårligere end de øvrige aktier i branchen. Finans neutral Nordea Topdanmark it Undervægt SimCorp Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de fi nansielle markeder i den kommende tid. Land Begivenhed Konsekvens globalt Deflationen bider sig fast. Risikoen er størst i Japan, Schweiz, og England. Regeringer og centralbanker vil gå endnu længere med lempelser af penge- og finanspolitikken end hidtil. Aktierne vil generelt få det svært, mens statsobligationsrenterne og valutaerne i de berørte lande vil falde. globalt globalt euroland Protektionismetiltag udvikler sig til en global handelskrig. Opsvinget kommer hurtigere og kraftigere end forventet. USD svækkes voldsomt i de kommende måneder. Et eller fl ere lande i eurozonen går konkurs eller sættes under administration. Den globale økonomiske krise bliver endnu hårdere med udsigt til dyb og langvarig recession. Aktiemarkederne vil falde, mens effekten på renterne er mere usikker. Centralbankerne vil hurtigt udfase de kvantitative lempelser, hvilket vil føre til kraftigt stigende lange obligationsrenter. Derefter vil styringsrenterne blive hævet i højt tempo. I første omgang vil et stærkt opsving være godt for aktiemarkedet, men kraftige rentestigninger risikerer at kvæle opturen. EUR og JPY styrkes selvsagt, hvorfor vækstudsigterne i disse regioner forværres. Det vil isoleret set lægge et nedadgående pres på de danske renter. En voldsom USD-svækkelse risikerer at udløse en negativ fi nansiel reaktion i form af aktiekursfald og rentestigninger i. EUR vil blive svækket, og mange eurolande vil opleve udvidelse af spændet i statsobligationsrenterne i forhold til Tyskland. Europæiske aktier vil generelt blive ramt negativt. I yderste konsekvens kan et eller fl ere lande forlade eurosamarbejdet, hvilket vil føre til yderligere fi nansiel uro. TEksT: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning neutral Securitas D/S Torm NKT Holding Assa Abloy William Demant Scania Bang & Olufsen Novozymes Alk-Abello SEB Undervægt Sandvik Auriga Industries Rockwool Solar SKF Volvo IC Companys Royal Unibrew Coloplast AstraZeneca Sv. Handelsbanken TrygVesta Alm. Brand Danske Bank Nokia Ericsson På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne. Udenlandske aktier På sydbank.dk finder du også oplysninger om en lang række udenlandske aktier, som ikke er en del af Sydbanks aktieanalyse. 18 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 19

11 Emerging Markets Super måned for Tekst: chefanalytiker Christian Hilligsøe Heinig og makroøkonom Camilla Skovsbo Erichsen, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Emerging Markets Dystre økonomiske prognoser for Emerging Markets tromles ned af forårsstemningen på de finansielle markeder. Det store og åbne spørgsmål er, om tingene går for stærkt i øjeblikket. Selvom de fleste investorer formentlig stadig slikker de dybe sår fra den voldsomste finansielle orkan siden depressionen tilbage i 193'erne, så har de seneste måneder trods alt budt på et plaster på såret. Således har vi set en markant bedring i investorernes risikoappetit, jf. figur 1, og det har resulteret i ganske pæne afkast over de seneste måneder især aktiemarkedet på Emerging Markets har været i hopla, jf. figur 2. Det toneangivende EM-aktieindeks MSCI EM er oppe med cirka 3 procent år til dato målt i EUR, og siden april-udgaven af investering har vi set en stigning på små 1 procent. Selvom det lyder voldsomt er der dog stadig et godt stykke vej til den top vi oplevede inden finanskrisen brød ud i lys lue. Tilbage i oktober 27 lå indekset cirka 4 procent over det nuværende niveau. Også på obligationsfronten er der gode nyheder for investorerne. De toneangivende obligationsindeks for Emerging Markets er også alle i positivt terræn for hele 29, jf. tabel 1. Risikopræmien ved at investere i Emerging Markets-obligationer er faldet betydeligt over de seneste måneder, og ser vi på renteforskellen mellem den 1-årige amerikanske statsobligationsrente og renten på obligationsindekset EMBI GD, så får vi i øjeblikket små,2 procentpoint i risikokompensation. I starten af marts lå risikopræmien cirka 2 procentpoint højere, mens vi tilbage i oktober 28 så en renteforskel på 9 procentpoint, jf. figur 1. Det mindskede rentespænd i 29 skal ses i lyset af stigende amerikanske renter, men også faldende renter på Emerging Markets. Sidstnævnte skyldes generelt den bedrede stemning på de finansielle markeder, hvilket også kommer til udtryk i figur 1, og selvfølgelig også styrkelsen af den Internationale Valutafond (IMF), hvis midler blev tredoblet i kølvandet på G2-mødet i starten af april. En kampklar IMF betyder alt andet lige en mindsket risiko for, at Emerging Markets-lande kommer i finansielle problemer. Vi er endnu ikke ude af skoven Vi kan altid diskutere, hvor solidt et grundlag den markant bedrede stemning på de finansielle markeder hviler på. Vi kommer dog ikke udenom, at vi trods alt har set en bedring i de økonomiske nøgletal gennem de seneste måneder og det ikke blot i stemningsbarometre, men også i mere håndfaste nøgletal. Det kommer eksempelvis til udtryk i industriproduktionstallene for Emerging Markets, som godt nok er blevet skudt i sænk, men faktisk har vist tegn på bedring i både februar og marts, jf. figur 3. Også i de normalt pålidelige indikatorer for industriaktiviteten PMI-tallene har vi set en fortsat bedring i april, jf. figur 4. Det er ikke længere blot Kina, der formår at udvise et PMI-tal over den magiske grænse på, som er skillelinjen mellem stigende og faldende aktivitet. Indien er det seneste land i rækken, der nu på papiret er tilbage i et positivt væksttempo i industrien. Inden man jubler alt for meget over de bedrede vækstsignaler, så er det værd at kigge på de seneste økonomiske prognoser fra blandt andet IMF og EU-Kommissionen. IMF har nok en gang foretaget en kraftig nedjustering af vækstudsigterne for Emerging Markets, og de venter nu blot en BNP-vækst på sølle 1,6 procent i år, jf. figur. Det er Vi ser også en vis risiko for, at rutschebaneturen på de finansielle markeder endnu ikke er helt overstået. Som investor skal man være klar over denne risiko, så man ikke ukritisk stiger på toget, som tilsyneladende kører opad i fuld fart. Tabel 1 Afkast af udvalgte EM-indeks USD Obligationer ÅTD ÅTD EUR EMBI Global Diversified 1) 12, % 4, % 12,4 %* 3,9 %* GBI EM Broad 2) 3,3 % 4,1 %,2 %, % Aktier MSCI EM 28,4 % 12,4 % 3,8 % 8, % Rentespænd Rentespænd 3) 7,48 procentpoint 6,12 procentpoint,18 procentpoint 1) Obligationer i USD 2) Obligationer i lokalvaluta, 3) Rentespænd mellem EMBI Global Diversified og den 1-årige amerikanske rente, * Valutaafdækket Figur 1 Fremgang i investorernes risikoappetit (VIX-indekset) og mindsket risikopræmie på Emerging markets obligationer (rentespænd mellem EMBI GD og 1-årig amerikansk statsobligationsrente) Rentespænd, venstre akse VIX-indekset, højre akse sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 21

12 Emerging Markets ensbetydende med kraftig lavvækst og recession i mange EM-lande, og ser vi tilbage i perioden fra 198 og frem til nu, så har vi aldrig tidligere oplevet så lav en vækstrate. Særligt de central- og østeuropæiske lande står for skud med en samlet ventet BNP-vækst for regionen på -3,7 procent. EU-Kommissionen følger trop med tilsvarende dystre prognoser for regionen, jf. figur 6, og de forudser endvidere, at recessionen ruller videre i indtil flere af landene i 21. De særdeles triste vækstudsigter sætter sig naturligvis i de offentlige budgetter, og EU-Kommis- Figur 4 PMI-tal fortsætter opturen Aug-8 Indien Brasilien Rusland Kina Tyrkiet Jan-9 Figur IMF justerer atter vækstprognosen for Emerging markets ned (fra juli til oktober til november til januar til april), årlig BNP-vækst 8, 8, 7, 7, 6, 6,,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1, Juli Oktober November Januar April Figur 6 Også trist vækstprognose fra EU-Kommissionen Bulgarien Tjekkiet Estland Letland Litauen Ungarn Årlig BNP-vækst (22-26) Årlig BNP-vækst 29 Årlig BNP-vækst 21 Polen Rumænien sionens prognose illustrerer også, at central- og østeuropæiske lande, der har ambitioner om optagelse i ØMU'en inden for en kortere årrække, står foran Figur 7 ZAR i stærkt comeback, EUR/ZAR Figur 8 Styringsrente i Tjekkiet (blå) og Euroland (rød) og EUR/CZK (grøn, højre akse) særdeles svære udfordringer. Eksempelvis Polen, der har ytret ønske om optagelse i ØMU en fra omkring 212, står med udsigt til et budgetunderskud på mere end 7 procent af BNP i 21. Samlet set illustrerer ovenstående, at Emerging Markets både har og står foran store økonomiske udfordringer. Fremgangen, vi har set i de seneste økonomiske nøgletal, kommer fra et usædvanligt lavt niveau, og det er let at blive en anelse talblind efter en periode magiske grænse på 2/3 af stemmerne, som i princippet ville have gjort dem i stand til at gennemføre forfatningsmæssige ændringer på eget initiativ. Dette var frygtet, da ANC's formand og nu valgte præsident, Jacob Zuma, generelt har været under mistanke for at ville forfølge en mindre investorvenlig økonomisk politik. Der har eksempelvis været rollefordeling i forhold til andre ministerier og ansvarsområder endnu ikke er veldefineret, hedder det sig, at det bliver en magtfuld post tæt på præsidenten. Fra et investormæssigt synspunkt er tilstedeværelsen af Manuel i regeringen blevet tolket som en form for garanti for en fortsættelse af den økonomiske politik i brede termer. 14, 13, 13, 12, 12, 11, 11, 1, 1, 9, 9, , 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1, Euroland Tjekkiet EUR/CZK med ufattelig mange ringe nyheder. spekulationer om, at der med Zuma ved Selv om det endnu er for tidligt at Derfor er der også en risiko for, at de roret for alvor ville blive skruet op for afskrive risikoen for en større drejning af investor i Sydafrika har man dog gennem satte styringsrenten ned med,2 af CZK over for EUR og dermed DKK finansielle markeder måske har ladet sig blusset på det offentlige forbrug eller den økonomiske politik i Sydafrika, så de seneste måneder nydt godt af procentpoint til historisk lave 1, men vi er klart tilhængere af en model, rive lidt for meget med af den bedrede endda et opgør med centralbankens har udfaldet af valget og de efterfølgende stigningen i risikoappetitten, og den procent, har centralbanken dog ikke hvor man som udgangspunkt får en nyhedsstrøm. Dermed er der risiko for, at inflationsmålsætning til fordel for en udmeldinger mindsket denne risiko. sydafrikanske valuta har oplevet et været i stand til at følge trop med den mærkbar gevinst på rentebenet. Det er den seneste tids store fremgang på de beskæftigelsesmålsætning. Ratingbureauet Fitch var da også ude og stærkt comeback, jf. figur 7. Med de europæiske centralbank, hvor styrings- særdeles svært at spå om den fremtidige finansielle markeder er forløbet en anelse Den efterfølgende regeringsdannelse understrege, at kreditvurderingen af fortsatte forårstegn i den globale renten nu er, procentpoint lavere end udvikling på valutabenet, hvilket også er for hurtigt. På den anden side kan man har med de markedsmæssige briller på Sydafrika udelukkende afhænger af, økonomi og mindsket risiko for interne i Tjekkiet, jf. figur 8. At den tjekkiske blevet dokumenteret i praksis med de også argumentere for, at vi i løbet af de også været fornuftig. Den respekterede hvordan landet imødegår den økonomi- politiske problemer er investeringspo- centralbank ikke har været lige så store udsving i valutakurserne gennem seneste måneder med stor sandsynlighed Trevor Manuel, som har været finansmi- ske krise helt som før valget. tentialet i Sydafrika blevet en anelse aggressive på renteknappen kan blandt de seneste måneder. Med andre ord er har afskrevet de værste worst-case- scena- nister gennem de seneste 13 år, har Sydafrika befinder sig i øjeblikket i bedre over de seneste måneder. Som andet tilskrives bekymringer omkring valutalån i Tjekkiet kun for de investorer, rier for den globale økonomi, og det tilsyneladende fået en nøglerolle i den recession, og som et af de få lande peger investor skal man dog holde sig for øje, valutakursen. Den tjekkiske valuta blev der har en høj risikotolerance, og som retfærdiggør kursstigningerne i et eller nye regering. Han skal stå i spidsen for et de økonomiske nøgletal stadig nedad at Sydafrika er et af de lande, som er mest således kraftigt svækket under den store samtidig har en gambler i maven. andet omfang. Det præcise svar kendes i nyt ministerium, der skal stå for senest bevidnet ved PMI-tallet for april, følsomme over for udsving i investorer- finansielle tumult og den medfølgende Ligeledes skal disse investorer også have sagens natur ikke, og vi ser derfor også en planlægning, og selv om den præcise der angiver industriaktiviteten. Som nes risikoappetit, og der er stadig store frygt for et kollaps i flere af de central- og en mavefornemmelse, der siger dem, at vis risiko for, at rutschebaneturen på de udfordringer forude med blandt andet østeuropæiske økonomier. I kølvandet vi endnu ikke har set den sidste runde finansielle markeder endnu ikke er helt overstået. Som investor skal man være klar over denne risiko, så man ikke ukritisk stiger på toget, som tilsyneladende kører opad i fuld fart. Sydafrikansk valg lige efter ønskebogen Det sydafrikanske valg udviklede sig nærmest helt efter investorernes ønskebog. Valgdeltagelsen var høj, og regeringspartiet ANC fik et klart mandat til at fortsætte det politiske arbejde. Samtidig missede ANC lige akkurat den Figur 2 Afkast på aktiemarkederne - MSCI EM, MSCI EM geografisk fordelt og MSCI World 4 % 4 % 3 % 3 % 2 % 2 % 1 % 1 % % % EM Afkast i EUR, år til dato 29 Afkast i EUR, siden EMEA Far East BRIC LATAM World Figur 3 Industriproduktionen i bedring, sammenvægtet industriproduktion 1 EM-økonomier, årlig vækst store underskud på betalingsbalancen. Med andre ord kræves der en høj risikotolerance for investoren, der overvejer sydafrikanske aktiver i sin portefølje. CZK som lånevaluta - kun for gamblerne Den tjekkiske valuta har gennem de seneste par år været en af de mere anvendte lånevalutaer. Det skal ses i lyset af, at renteniveauet generelt har været lavere end i euroområdet. På trods af, at den tjekkiske centralbank den 7. maj på den nu bedrede stemning på de finansielle markeder og et stigende rentespænd over for euroområdet har CZK genvundet noget af det tabte terræn, jf. figur 8. Rentenedsættelserne har slået igennem på lånerenterne, og med en nærmest ikke eksisterende rentefordel ved at låne i Tjekkiet betyder det også, at der ikke i øjeblikket er det store argument for at benytte sig af låneoptagelse i CZK. Der er selvfølgelig stadig en mulighed for at få en gevinst i land fra en gunstig valutakursudvikling altså en svækkelse markedsuro i denne omgang. En fornyet opblussen af risikoaversionen vil sandsynligvis betyde en svækkelse af CZK. 22 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 23

13 ObligationER En hjælpende hånd Tekst: obligationsanalyitiker Henrik S. Hansen FOTO: shutterstock fra centralbanken Den Europæiske Centralbank giver en håndsrækning til realkreditobligationer i euro. Det vil betyde lavere renter på realkreditlån i Europa, mens effekten på de danske realkreditrenter kan blive beskeden. Den Europæiske Centralbank (ECB) tager endnu et våben i brug for at nedbringe renterne for den enkelte EU-borger. Ved næste rentemøde den 4. juni vil ECB fremlægge en plan for opkøb af europæiske realkreditobligationer for omkring 6 milliarder euro. Opkøb af realkreditobligationer er ikke noget, ECB selv har fundet på. Idéen er utvivlsomt blevet født ved at kigge mod vest, hvor har haft succes med samme tiltag. Forskellen mellem en 1-årig amerikansk statsobligation og realkreditobligation er nu nede på,32 procentpoint. Da krisen var på sit højeste, var forskellen over 1,7 procentpoint, og vi skal helt tilbage til starten af 27, før forskellen var på det nuværende niveau. I de europæiske lande er det forskelligt, hvor hårdt ramte realkreditobligationerne er. Overordnet set har irske og spanske realkreditobligationer de højeste renter i eurozonen Tyske pfandbriefe handles overordnet til de laveste renter. Der er imidlertid også forskel på hvilken bank eller realkreditinstitut, der står som udsteder af obligationerne. Obligationer udstedt af banker eller realkreditinstitutter i problemer handles ofte med et betydeligt risikotillæg og dermed en højere effektiv rente. Figur 1 giver et overblik over Tabel 1 Afkast for NYK 6 % 238 IO renteniveauerne på udvalgte realkreditobligationer fra europæiske lande. Ukonkret opkøbsprogram Indtil videre kender vi kun det totale beløb, som ECB vil købe for. Det er stadig uvist hvornår og hvilke realkreditobligationer, der vil blive opkøbt. Vi vurderer, at der er en god chance for at netop de spanske og irske realkreditobligationer kommer til at stå på indkøbslisten på grund af de høje renter. Opkøb af spanske og irske realkreditobligationer kan også medvirke til at sende renterne ned på landenes statsobligationer. En irsk 1-årig statsobligation har en effektiv rente på over procent, mens en tysk 1-årig statsobligation ligger i bunden med en rente på 3,3 procent. Men anbefaler vi så køb af irske og spanske realkreditobligationer? Der er flere grunde til at slå koldt vand i blodet Opkøbsprogrammet vil sandsynligvis være møntet på nyudstedelser for at kickstarte de europæiske realkreditmarkeder. Siden sommeren 28 har der næsten ikke været nyudstedelser i realkreditobligationer i lande som Spanien og Irland. Desuden er obligationerne typisk meget illikvide, og det kan udhule en eventuel kortsigtet gevinst. Man skal således have Slutpris Scenarie Termin Udtræk 1,2 11,2 12,2 1 Okt. Jan. 2 Okt. Jan. 3 Okt. Jan. 2 % 2 % 4 % 4 % 6 % 6 % Geninvesteringsrente på 2 % antaget 3,83 % 4,84 %,8 % 3,46 % 4,3 % 4,9 % 3,11 % 3,36 % 3,61 % Tabel 2 Afkast for NYK 7 % 241 IO de lange investeringsbriller på og have mod på risiko, hvis højtforrentede europæiske realkreditobligationer skal ind i porteføljen. Endelig er det værd at bemærke, at kurserne på specielt spanske realkreditobligationer steg, da ECB luftede tankerne om opkøbsprogrammet. Lille effekt på dansk realkredit Højere kurser på realkreditobligationer ude i Europa behøver ikke nødvendigvis betyde højere kurser og lavere renter på danske realkreditobligationer. I 29 har de danske realkreditobligationer levet et isoleret liv i forhold til deres navnebrødre ude i Europa. Årsagerne er flere. Det danske realkreditsystem er bygget anderledes op end i mange andre lande. I Danmark er der en tæt sammenhæng mellem lån og obligation. Det betyder, at de danske boligejere kan indfri deres lån ved at købe de bagvedliggende obligationer. Boligejernes ivrige konverteringsadfærd er derfor med til at holde efterspørgslen i gang. Ude i Europa fungerer banker og realkreditinstitutter mere som ompakningscentraler, hvor forskellige lån bliver samlet i standardiserede obligationer. Det er med til at gøre det sværere og dyrere at indfri et såkaldt Slutpris Scenarie Termin Udtræk 11,3 12,3 13,3 1 Okt. Jan. 2 Okt. Jan. 3 Okt. Jan. 2 % 2 % 4 % 4 % 6 % 6 % Geninvesteringsrente på 2 % antaget 4, %, % 6,4 % 3,13 % 3,69 % 4,2 % 2,36 % 2,61 % 2,86 % Figur 1 Effektiv rente på udvalgte realkreditobligationer i Europa 9 % 8 % 7 % 6 % % 4 % 3 % 2 % 1 % % RD 4 % 217 NR 4,12 % 217 BR 4,2 % 216 SA 4,12 % 217 BB 4,2 % 217 BA 4,2 % 217 CA 4,2 % 217 Højere kurser på realkreditobligationer i Europa behøver ikke nødvendigvis betyde højere kurser og lavere renter på danske realkreditobligationer. AY 4 % 217 AI 4,87 % 217 DE 4, % 217 DE 4,2 % 219 BA 4,12 % 217 NI 4,2 % 217 NR 3,7 % 217 BH 4,12 % 217 LA 4,2 % 217 NR 4, % 217 BE 4,87 % 217 KF4,12 % 217 AA 4,2 % 217 SH 6 % 216 Danske Engelske Spanske Irske Franske Tyske Hollandske Svenske 24 sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 2

14 ObligationER realkreditlån for en EU-borger. Boligejere obligationer. Den slovenske centralbank- Vi anbefaler bliver derfor i mindre grad aktører på chef har efter ECB's rentemøde luftet De skrå konverteringer går fortsat deres obligationsmarkederne. Endelig er tiltroen til det danske realkreditmarked også relativ stor efter over 2 års tro tjeneste. Flere realkreditmarkeder i Europa er nye markeder, som endnu har tanken om, at ECB s ordning meget vel også kunne blive udvidet til også at omfatte virksomhedsobligationer. Et potentielt politisk tovtrækkeri om, hvilke virksomheder der skal tilgodeses sejrsgang. Det har bevirket, at de ekstraordinære indfrielser i 3-årige realkreditobligationer, der betaler henholdsvis 6 og 7 procent i rente, har overrasket til den høje side. De høje Esbjerg Bente Borup tlf Flensborg Ruth Nielsen tlf Herning Carl Johan Lange tlf til gode at vise deres værd i krisetider. vil sandsynligvis ikke blive mindre i en udtrækninger er nu ude af priserne på De positive sider ved det danske sådan ordning. Alligevel er der god obligationerne, og fokus er rettet på realkreditsystem har bevirket, at danske grund til at tro, at ECB vil kunne finde en udtrækninger til de næste terminer. realkreditobligationer har klaret sig godt i forhold til mange af de europæiske markeder. Vi forudser, at de gode tider ikke er forbi for danske realkreditobligationer, så længe konverteringerne rimelig fordelingskalkule for opkøb af virksomhedsobligationer, når et opkøbsprogram for de forskellige landes realkreditobligationer er blevet søsat. Selvom virksomhedsobligationer Selvom der er lang tid til de næste terminer, er der god grund til at tro, at udtrækningerne også her bliver høje. Alligevel kan specielt 6-% s-obligationer forsat være et godt alternativ til afkastet i Horsens Anders Høgel tlf Kolding Bjarne Claussen tlf København Michael Ølgaard tlf fortsætter. Isoleret set, forventer vi dog, endnu kun er blevet nævnt af en enkelt de korte realkreditobligationer. Se tabel 2 at et opkøbsprogram for europæiske af medlemmerne fra ECB, ser vi en god og 3 for afkastberegninger før skat. Vi realkreditobligationer ikke nødvendigvis mulighed for, at virksomhedsobligatio- anbefaler 6 % 238 med afdragsfrihed til får den store effekt på de danske obligationer. Virksomhedsobligationer næste skridt? ner i euro kan blive næste opkøbsemne fra ECB med kursstigninger til følge. Det kunne være et argument for at overvægte virksomhedsobligationer, da hele markedet kan få et løft. pensionsinvesteringer med lav risiko. Vores anbefalinger til frie midler med en skattesats på 9 procent forbliver uændret for både høj og lav risiko. De nye 2-% s-obligationer fra Danmarks Odense Karin Holm Pedersen tlf Padborg Jeanette Rosenstand tlf PBI Henrik Nicolai Clausen tlf I blev obligationsopkøbet senere Skibskreditfond bliver stadig udstedt til udvidet til også at omfatte virksomheds- attraktive priser. Tabel 3 Frie midler Lav risiko (varighedsmål 2 år) Effektiv rente 12 måneders horisontafkast efter 9 % skat ved renteskift Schweiz Jørgen Breinholt Dahl tlf Slagelse Søren Lehmann Olsen tlf Svendborg Peter Nielsen tlf Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 9 %, %, % -, % Sydbank INK 9D stl. 211 NYK 8 % 99,29 1,6 2,44 % 1,27 % 1,3 % 1,66 % 1,97 % 1,66 % SKIBE JAN 213 SKF 2 % 96,9 3, 3,1 % 1,9 % 1,2 % 2,46 % 3,74 % 2,46 % Portefølje 1 % 2, 2,8 % 1,4 % 1,32 % 1,82 % 2,31 % 1,82 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) Effektiv rente 12 måneders horisontafkast efter 9 % skat ved renteskift Sønderborg John Kjær tlf Tønder Bonnich Hansen tlf Varde Michael Albrechtsen tlf Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 9 %, %, % -, % Sydbank SKIBE JAN 213 SKF 2 % 96,9 3, 3,1 % 1,9 % 1,2 % 2,46 % 3,74 % 2,46 % SKIBE INK St 217 SKF 8 % 92,3 7,46 4,9 % 2,24 % -,24 % 2,99 % 6,36 % 2,69 % Portefølje 1 % 6,7 3,9 % 2,18 %, % 2,88 %,82 % 2,64 % Tabel 4 Pensionsmidler Lav risiko (varighedsmål 2 år) 12 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente, %, % -, % Sydbank E B ja nc 211 NYK 7 % 12,37 1,9 2,47 % 2,8 % 2,88 % 3,18 % 2,88 % E A 241 NYK 3 % 11,7 2,73 6,4 % 4,3 % 4,86 % 4,93 % 4,84 % Portefølje 1 % 1,9 3,1 % 3,47 % 3,7 % 3,46 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) 12 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente, %, % -, % Sydbank D OA 38æ 238 NYK 1 % 11,7 2,73 6,4 % 4,3 % 4,86 % 4,93 % 4,84 % D OA 38æ 238 NYK 9 % 96,86 6,63,37 % 2,24%,6 % 8,32 %,16 % Portefølje 1 % 6,2,44 % 2,43 %,2 % 7,97 %,12 % Vejle Steffen Ussing tlf Århus Erling Carlsson tlf Aabenraa Conny Sørensen tlf Investeringscenter Syd Claus Hansen tlf Sydbank Markets: Aktier tlf Obligationer tlf Valuta tlf Aalborg Svend Erik Christensen tlf Kapitalforvaltning Kunder områdedirektør Per Olesen tlf Alternativer med lav risiko: Sydinvest DanRente Alternativer med mellem risiko: Sydinvest Dannebrog Sydinvest Dannebrog Pension Alternativer med høj risiko: Sydinvest HøjrenteLande Sydinvest Virksomhedsobligationer sydbank investering I maj 29 sydbank investering I maj 29 27

15 Sydbanks forventninger Renter, valuta og aktier Læs her, hvordan danske og udenlandske renter samt valuta og aktier efter Sydbanks vurdering udvikler sig på kort og længere sigt. Renteforventninger for Danmark pr. 1. maj dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. Kort rente (3 mdr.s rente) 4,91 % 2,6 % (2,9 %) 2,2 % (2,2 %) 2, % (2, %) 1,7 % (1,7 %) 2-års rente (4 % st.l. 21) 2,71 % 1,6 % (1,9 %) 1,7 % (1,9 %) 1,9 % (2, %) 2, % (2, %) -års rente ( % st.l. 213) 3,8 % 2,7 % (2,97 %) 2,7 % (3, %) 3,1 % (3, %) 3,2 % (3,2 %) 1-års rente (4 % st.l. 217) 3,37 % 3,2 % (3,4 %) 3, % (3, %) 3,7 % (3,6 %) 4,2 % (4, %) 1-års realkreditrente 4,62 % 2,4 % (3,14 %) 2, % (2,9 %) 2,6 % (2,9 %) 2,7 % (2,9 %) 3-års realkreditrente ( % Totalk. 241),46 %,4 % (,42 %),3 % (,3 %),6 % (,4 %),8 % (,4 %) Renteforventninger for og Tyskland pr. 1. maj 29 (1-årige effektive renter) 31. dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. 2,22 % 3,9 % (2,83 %) 3, % (2,7 %) 3, % (3, %) 4, % (4, %) Tyskland 2,94 % 3,29 % (3,19 %) 3,2 % (3,1 %) 3, % (3,2 %) 4, % (3,7 %) Styringsrenteforventninger pr. 1. maj dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. Danmark (reporente) 3,7 % 1,6 % (2, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) Euroland (reporente) 2, % 1, % (1,2 %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) (fed funds rate) -,2 % -,2 % (-,2 %) -,2 % (-,2 %) -,2 % (-,2 %) -,2 % (-,2 %) Valutakursforventninger pr. 1. maj dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. EUR/USD 139,8 136, (13,8) 13 (13) 14 (14) 1 (1) USD/DKK (74) 73 (73) 32 (32) 497 (497) EUR/DKK 744,3 744,8 (744,9) 74 (74) 74 (74) 74 (74) JPY/DKK,87,7 (,74),91 (,73),4 (,38),28 (,12) CHF/DKK (49) 49 (49) 48 (48) 48 (48) GBP/DKK (843) 837 (81) 828 (828) 8 (8) SEK/DKK 68, 69, (67,7) 72, (67,7) 74,9 (69,3) 77, (74,9) NOK/DKK 76,4 84,2 (84,8) 86,6 (86,6) 88,7 (87,7) 93,1 (93,1) Aktiekurser i lokal valuta forventninger pr. 1. maj 29 ÅTD ÅTD i DKK P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. OMXC2 17, % 17, % (23-27) (24-28) (2-29) OMXS3 1,3 % 17,7 % (73-78) (74-79) (7-8) DAX -1,7 % -1,6 % ( ) 4.-. ( ) (4.8-.3) MSCI Europa -,3 % 1, % (82-92) (86-96) 9-1. (9-1.) S&P -1,1 % 1, % (8-9) (82-92) 8-9 (8-9) Nikkei 4,6 % 2, % (8.-9.) (8.-9.) (9.-9.) MSCI Verden,7 % 2,4 % (6-7) (6-7) (68-73) Tal i parentes angiver skønnene fra forrige udgave af Investering