Jobtab i USA næsten halveret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jobtab i USA næsten halveret"

Transkript

1 JUNI 29 Jobtab i næsten halveret Kinas industri signalerer fremgang Sådan får du mest ud af skattereformen AKTIER I OBLIGATIONER I FINANSMARKEDER I RENTER I VALUTA I EMERGING MARKETS I SELSKABER

2 LeDeR Og indhold HVAD kan Vi gøre FOR Dig Sommer, solstrejf og plaster på såret Sommeren står for døren, og de fleste investorer kan se tilbage på et forår, der gav plaster på sårene efter det dramatiske finansielle stormvejr hen over efteråret og vinteren. Skattereformen, der træder i kraft 1. januar 21, giver mulighed for at få læget sårene yderligere, hvis man spiller sine kort rigtigt. Det kan man læse mere om i artiklen på side 4. Trods de mildere vinde på de finansielle markeder bør man som investorer ikke puste ud og læne sig tilbage i liggestolen hele sommeren i forvisning om, at krisen nu ligger bag os. Nogle markeder ser ud til at have kørt rigeligt stærkt i de seneste måneder, og sommeren kan derfor byde på et tilbageslag. Samtidig hænger de mørke skyer fortsat tungt over den globale økonomi, selv om foråret har budt på små solstrejf. Usikkerheden om, hvor verdensøkonomien vil bevæge sig hen i de kommende år, er usædvanlig stor. Som investor er der derfor al mulig grund til at være opmærksom og sikre sig, at porteføljen hele tiden har den rigtige sammensætning i forhold til den enkeltes risikoprofil. Gør man det, kan man med sindsro finde liggestolen frem og nyde en forhåbentlig god sommer både i sommerlandet og på de finansielle markeder. God læselyst. Sydbank Markets Analyseafdelingen Postboks Aabenraa tlf fax sydbank.dk Redaktion: Cheføkonom Jacob Graven tlf (ansv.) Aktieanalysechef Bjørn Schwarz tlf Produktion: Sydbank Kommunikation Jacob Graven cheføkonom ansvarshavende redaktør Redaktionen sluttet den 19. juni 29. investering udkommer næste gang fredag den 21. august Skub kapitalindkomsten til næste år og spar i skat 6 Siden sidst 8 global økonomi 12 investeringssammensætning 14 Aktier 19 Sådan reagerer markederne 2 emerging Markets 24 Obligationer Artiklerne i investering er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af den enkelte artikel. Materialet i dette magasin er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank fi nder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt. Banken tager endvidere forbehold for trykfejl, beregningsfejl og eventuelle øvrige fejl. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar INDHOLD 28 Sydbanks forventninger Vækstsignaler i verdenshandelen tyder på, at recessionen snart vil slippe sit tag læs mere på side 8. for eventuelle tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget med baggrund i oplysninger i magasinet. De holdninger, der er udtrykt i magasinet, kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis giver meddelelse herom. Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i værdipapirer, der er nævnt i magasinet. Magasinet er alene bestemt for kunder i Sydbank. Artikler mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse. TIPS til ferien Sommerferien står for døren, men inden kursen sættes mod lufthavnen, er der en række praktiske ting for eksempel valuta og forsikringer der skal ordnes. Selskab med aktier? Har du et selskab, der ejer aktier, så skal du måske få kigget på dine investeringer hurtigst muligt. Er der i din aktiebeholdning både gevinst og tab, er der nemlig skattemæssige fordele ved at agere, før dit selskab går ind i regnskabsåret 21. Og det er nu, hvis selskabets regnskabsår slutter per 3. juni. Og ellers i god tid, før dit nuværende regnskabsår slutter. Få en gratis investeringssms Selv om du er på farten, kan du nemt holde øje med både dine egne investeringer og kursudviklingen på en række udvalgte værdipapirer. Tilmelder du dig BeskedService i NetBanken under Kontakt, kan du for eksempel få en sms, når de ordrer, du har igangsat i NetBanken, er gennemført. Og på sydbank.dk/investering kan du tilmelde dig Kursovervågning og udvælge de værdipapirer, du er særligt interesseret i. Så får du en sms, når for bestil ferievaluta i netbanken I NetBanken kan du bestille kontant valuta til afhentning i din Sydbank afdeling. Ofte brugte valutaer som euro og dollar skal bestilles senest seks hverdage før afhentning, mens andre valutaer har en leveringstid på cirka 14 hverdage. Medbring mindst to betalingskort Når du rejser til udlandet, anbefaler vi, at du medbringer mindst to forskellige internationale betalingskort. Så er du nemlig bedre sikret i tilfælde af tyveri eller andre uheld. Derudover undgår du at være begrænset af et enkelt korts hæve- og forbrugsgrænser. Og så risikerer du ikke at stå uden penge på hånden, når den første ferieuge er gået. Husk rejseforsikringen Vær opmærksom på, at det offentlige ikke længere dækker hjemtransport i tilfælde af sygdom og ulykke m.m. Det gør Sydbank MasterCard med rejseforsikring derimod. Sydbank ønsker dig en rigtig god sommerferie! eksempel Vestas sælges til kurs 385, eller Sydbank kan købes til kurs 117. FOTO: colourbox/shutterstock 2 sydbank investering I juni 29

3 SKATTEREFORM Der er skattelettelser, der kommer af sig selv, og så er der dem, som man selv skal hjælpe lidt på vej, siger Sydbanks skattechef, Pia Wrang. Tekst: Sune Falther, pressekompagniet FOTO: Jonas Fotografi Skub kapitalindkomsten til næste år og spar i skat Det betyder skattereformen Skattereformen medfører personskattelettelser for cirka 29 mia. kroner, hvoraf godt 16,5 mia. kroner sænker bundskatten og indfører en grøn check, der skal kompensere for højere energiafgifter for personer med en indkomst under den nuværende topskattegrænse. De resterende godt 12,5 mia. kr. går til at afskaffe mellemskatten og hæve grænsen for topskat. De vigtigste ændringer i personskatterne er: Bundskatten sænkes med 1,5 procentpoint Mellemskatten på 6 procent afskaffes Topskatten forbliver uændret 15 procent, men: topskattegrænsen efter AM-bidrag forhøjes fra de nuværende kroner til kroner i 21 og 49.1 kroner i 211 der indføres et bundfradrag på 4. kroner pr. person (8. for ægtepar) i topskattegrundlaget, dvs. at positiv nettokapitalindkomst herunder beskattes med cirka 37 procent i stedet for cirka 52 procent. Regeringens forårspakke giver lavere skat på arbejde. Få rådgivning til at få mest muligt ud af skattereformen. Så kom skattereformen, eller Forårspakke 2. vækst, klima og lavere skat, som er reformens fulde navn, og som Folketinget vedtog lige før sommerferien. Formålet med pakken ligger i navnet den skal skabe vækst, hjælpe klimaet og give os lavere skat. Men den gør det ikke helt af sig selv. For ganske vist falder skatten på lønindkomsten 35. danskere undgår eksempelvis topskatten efter reformen. Men mange danskere skal selv bidrage lidt ved at gå deres økonomi grundigt igennem for at få det fulde udbytte af reformens muligheder. Det er der fordele at hente ved, siger Pia Wrang, skattechef i Sydbank: Reformen giver lavere skat på arbejde, men den betyder også noget for vores pensionsopsparinger. Reformen gør, at man med fordel kan skubbe nogle indtægter ud i fremtiden og derved betale lidt mindre i skat. Hvordan, og hvad der er bedst, afhænger meget af, hvem man er, og hvordan ens økonomi er skruet sammen. Derfor er det gode råd at gå i banken og få en snak om, hvad der er optimalt for lige netop dig og din familie, siger Pia Wrang. Men der er nogle generelle scenarier, man kan stemme sin private økonomi af efter. Et eksempel kunne være et ældre ægtepar, der ingen gæld har, og som har opsparing i form af obligationer. Hvis deres lønindkomster, kapitalindkomst og pensionsindkomst er på et niveau, hvor de skal betale topskat af det, så kan de få en markant gevinst ud af at skubbe noget af den indkomst foran sig. Det giver reformen mulighed for, siger Pia Wrang. 5 procent mere udbetalt For nemheds skyld er her et konkret eksempel med runde tal: Familien Petersen har en million kroner investeret i udenlandske obligationer, der giver fem procent i rente altså 5. kroner i renteindtægter om året. Ved siden af har familien en lønindkomst eller pensionsindkomst, der gør, at den betaler topskat. Topskatten betyder, at familien skal aflevere 6 procent af renteindtægten altså 3. af de 5. kroner. Derved er der kun 2. til rest til familien. Skattereformen vil fra 21 betyde, at familien i stedet for topskatten på 6 procent skal af med 37,3 procent i skat altså kroner af en renteindtægt på 5. kroner. Så er der kroner udbetalt. Man kan hente en skattegevinst på de tab, man måtte have haft på andre investeringer. Forskellen er markant over 5 procent mere udbetalt. Derfor er det vigtigt, at familien Petersen undersøger mulighederne for, om de her i 29 kan nedbringe indkomsten til en fradragsværdi på 6 procent, siger Pia Wrang. Sælg og genkøb obligationer Og det vil mange faktisk have mulighed for. Den seneste tids økonomiske afmatning har sat sit præg på blandt andet aktier og obligationer, som er blevet mindre værd og de tab kan ifølge Pia Wrang vendes til skattemæssige gevinster: Man kan hente en skattegevinst på de tab, man måtte have haft på andre investeringer. Har man udenlandske obligationer, kan man sælge dem og realisere tabet på dem. Har man eksempelvis købt dem til kurs 1, og de i dag på grund af afmatningen står i kurs 95, så kan man sælge dem. Derved taber man fem procent af investeringen. Men når man så bruger de samme penge til at genkøbe dem, så flytter man teknisk set indtægten fra i år til næste år. Og så skal man beskattes efter de nye regler, som er mere gunstige, lyder det fra Sydbanks skattechef. 4 sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 5

4 Siden sidst Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Kun 345. færre job i Arbejdsløsheden i stiger ikke så voldsomt længere, og industrien i Kina signalerer fremgang. Både renter og aktier er derfor steget yderligere. Figur 1 Beskæftigelsesændring pr. måned, 1. personer, Figur 4 1-årig statsobligationsrente i Danmark (4 % 219) og 4,2 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, 2,8 2,6 2,4 2,2 2, Danmark Jan Feb Mar Apr Maj Jun Der er positive takter i den globale økonomi efter en vinter, hvor både verdensøkonomien og de finansielle markeder var ramt af den værste nedfrysning siden 193 erne. Endnu er det kun spæde indikationer, men kontrasten til vinterens nøgletal, hvor alle vækstindikatorer pegede stejlt nedad, er alligevel stor. Der er bestemt ikke tale om, at nøgletallene er stærke, men snarere at de er mindre svage end tidligere. Eksempelvis reagerede markedet positivt på den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for maj, der kun viste Figur 2 Industritillidsindeks et fald i beskæftigelsen på 345. personer, jf. figur 1. Under normale omstændigheder en elendig udvikling, men i lyset af de foregående måneders gennemsnitlige jobtab på cirka 6. personer er der tegn på, at det værste er overstået. Den udbredte pessimisme hos både forbrugere og virksomheder er også på retur. Det gælder specielt i Kina, hvor tillidsindekset blandt industrivirksomhederne nu i tre måneder i træk har været over 5 og dermed signalerer fremgang. I og Europa er de tilsvarende indeks fortsat på et lavt Figur 3 Aktieindeks Emerging Markets (MSCI EM), (S&P5), Tyskland (DAX) og Danmark (C2), 1. januar 29 = indeks Jan Feb Mar Apr Maj Jun Figur 5 USD/DKK og JPY/DKK Kina Euroland JPY (højre) USD 6,6 6,4 6,2 6, 5,8 5,6 5,4 52 5,2 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Figur 6 Styringsrente i Danmark og Euroland 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Danmark Euroland Forskellen (højre) Danmark EM Tyskland ,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 niveau på godt 4. Det er dog sikkert, at erhvervstillidsindeksene har fjernet sig fra vinterens bundniveauer, også i og Europa, jf. figur 2. Øget risikovillighed Det er ikke gået ubemærket hen på de finansielle markeder, at nøgletallene er blevet bedre. Risikovilligheden er steget til gavn for aktier og højrenteobligationer. De brede aktieindeks er siden bunden i marts steget med 3-4 procent, jf. figur 3. Investorerne har derimod vendt ryggen til statsobligationer med betydelige rentestigninger til følge. Det gælder specielt i, men effekten har også været mærkbar i Europa, jf. figur 4. Den øgede risikovillighed har som sædvanlig også sat sig spor på valutamarkedet, hvor sikkerhedsvalutaerne USD og JPY er blevet svækket til årets svageste niveauer, jf. figur 5. Modsat har de fleste Emerging Markets-valutaer haft medvind. Centralbanker på stand by De ledende centralbanker har forholdt sig afventende gennem de seneste uger. Styringsrenterne er blevet fastholdt uændrede på rekordlave niveauer, og de tidligere annoncerede kvantitative lempelser i form af opkøb af værdipapirer kører foreløbig videre uden ændringer. Danmarks Nationalbank nedsatte dog i begyndelsen af juni, som forventet, udlånsrenten med,1 procentpoint til nyt rekordlavt niveau på 1,55 procent i lyset af en solid stigning i valutareserven. Rentespændet til Euroland er dermed indsnævret til,55 procentpoint fra toppen på 1,75 procentpoint i efteråret, jf. figur 6. Letland i store problemer Det er dog ikke alle lande, der nyder godt af de mildere vinde over den globale økonomi. Letland er i de seneste uger kommet i voldsomt stormvejr med pres på valutaen og kraftige rentestigninger til følge. Letland har været blandt de hårdest ramte lande under krisen med et fald i BNP på cirka 2 procent. Investorerne stiller nu spørgsmålstegn ved, om fastkurspolitikken over for EUR kan opretholdes, og der har været rygter fremme om en nært forestående devaluering på 3 procent. Problemerne i Letland har givet dønninger på andre markeder ikke mindst i Sverige. Flere store banker i Sverige har betydelige engagementer i Baltikum, som potentielt set kan resultere i store tab, hvis tilbagebetalingerne ikke kan gennemføres. Desuden kan en devaluering i Letland sætte gang i en dominoeffekt i andre lande, jf. Emerging Markets-artikel på side sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 7

5 global økonomi Alting har en ende, skrev vi i investe- igangværende kvantitative lempelser ring i februar, hvor dyb recession ophører. hærgede den globale økonomi. Hurtigere Vi fastholder derfor vores forventning end de fleste havde forventet på det om, at det globale opsving i de kom- tidspunkt, ser recessionen nu ud til at mende 1-2 år bliver svagt og ujævnt med Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock være ved at slippe sit tag i mange lande. Den vigtigste konjunkturindikator i, ISM industritillidsindekset, har ved afslutningen af tidligere recessioner faktisk ligget omkring det nuværende niveau, jf. figur 1. Det frie fald i verdenshandelen er nu stoppet, og en række indikatorer for både virksomhedernes og forbrugernes humør er i de fleste lande steget betydeligt fra vinterens bundniveauer, jf. figur 2 og 3 samt figur 2 i Siden sidst-artiklen. Svagt og ujævnt opsving De pænere signaler fra den globale økonomi rejser naturligvis spørgsmålet, om krisen kan afblæses, og opsvinget risiko for ny vækstnedtur i flere lande i Deflation kontra inflation Svag eller ligefrem negativ økonomisk vækst fører ofte efter en periode til aftagende inflation. Det skyldes, at virksomhederne må sætte priserne ned for at kunne sælge deres produkter, og lønningerne samtidig vil blive holdt nede som følge af rigelige mængder af arbejdskraft. Det er ikke overraskende også sket under den nuværende krise. Faktisk er inflationen blevet presset så langt ned, at der er opstået risiko for deflation det vil sige generelt faldende prisniveau i flere lande. venter lige rundt om hjørnet. Lad det Deflation er den værst tænkelige være sagt med det samme: Vi er fortsat tilstand for en økonomi, da det kan få skeptiske i forhold til styrken og forbrugere og virksomheder til at varigheden af opsvinget hvis der udskyde forbrug og investeringer i det overhovedet er tale om et Lakker recessionen mod enden? egentligt opsving. Langt de fleste vækstindikatorer ligger således i de vestlige lande fortsat på lave niveauer trods de seneste måneders stigning. I bedste Vi er fortsat skeptiske i forhold til styrken og varigheden af opsvinget i det omfang der overhovedet er tale om et egentligt opsving. fald trækker økonomierne sig ikke længere sammen, men egentlig uendelige. Desuden vil værdien af gæld Vækstsignaler i verdenshandelen tyder på, at recessionen snart vil slippe sit tag. Men dydens sti er fortsat meget smal for regeringer og centralbanker verden over. fremgang ligger fortsat et stykke ude i fremtiden. Der er flere grunde til vores skepsis: Banksektoren vil i en rum tid endnu ligge underdrejet i de fleste lande. Det gør det vanskeligere at rejse kapital til både forbrug og investeringer. vokse over tid, så der vil være stor tilbageholdenhed med at optage lån. Frygten for deflation er blevet skærpet af, at flere lande allerede nu oplever negativ inflation. Vi anser dog ikke den nuværende negative inflation for at være et stort problem, da den i langt de fleste Arbejdsløsheden stiger i stort set alle lande er midlertidig. Det kan vi sige med lande med ekspresfart. Selv om meget stor sikkerhed, da inflationen i tempoet aftager, er der ingen tvivl øjeblikket presses ned af de ekstremt høje Figur 1 Industritillidsindeks og BNP-vækst (procent år-over-år), Figur 2 Samlet verdenshandel, indekseret Figur 3 Forbrugertillidsindeks om, at flere arbejdspladser vil gå tabt resten af året. Dermed mindskes forbrugernes samlede købekraft, og energipriser i sommeren 28. Da energipriserne faldt kraftigt i 2. halvår 28, vil det føre til stigende inflation i BNP Tillid (højre) Japan England (højre) Danmark (højre) Euroland (højre) flere vil spare op, da de er bange for at miste deres job. De offentlige finanser er i alle lande blevet kraftigt forværret i løbet af krisen. I mange lande er der udsigt til store og nogle steder rekordstore underskud i de kommende år. Finanspolitiske stramninger er derfor nødvendige. Risiko for kraftigt stigende obligationsrenter, når centralbankernes halvår 29 selv hvis energipriserne falder moderat eller forbliver uændrede året ud. Selv om der er udsigt til stigende inflation i 2. halvår, kan deflationstruslen dog ikke negligeres. Den hårde vækstnedtur betyder, at der overalt i verden er store mængder af ledige ressourcer og arbejdskraft. Det ses blandt andet af de såkaldte outputgab, der måler økonomiens samlede kapacitetspres. Et 8 sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 9

6 GLOBAL ØKONOMI Figur 7 1-årig rente i Danmark og 6,5 Risikoen for at begå fatale fejl i den økonomiske politik er betydelig, og usikkerheden om de kommende års økonomiske udvikling er derfor usædvanligt stor. 6, 5,5 5, 4,5 4, Danmark 3,5 3, 2,5 negativt outputgab betyder, at økonomien udvikler sig svagere end det langsigtede potentiale, og dermed frigøres ledige ressourcer. Figur 4-6 viser, at outputgabet i både Euroland, og Japan i øjeblikket er kraftigt negativt og forventes at være det i lang tid endnu. Det vil over de kommende 1-2 år lægge et nedadgående pres på inflationen. I og Euroland er udgangspunktet dog ikke kritisk, da den underliggende inflation, det vil sige forbrugerpriserne eksklusive energi og fødevarer, ligger omkring 1,5-2 procent. Der er således plads til aftagende prispres et stykke tid, uden at der er risiko for, at den underliggende inflation bliver negativ. Vi ser derfor kun en relativt lille risiko for deflation i både og Euroland. I Japan er udgangspunktet dårligere, da den underliggende inflation allerede nu er negativ. Risikoen for deflation er derfor efter vores vurdering overhængende i Japan også fordi deflation har været normen i de seneste 1 år. Udsigten til lavt og faldende prispres i de fleste lande i de kommende 1-2 år betyder dog ikke, at inflationen er død. Centralbankernes politik med rigelig likviditetstildeling til bankerne og opkøb af finansielle aktiver udvider den Figur 4 Outputgab og underliggende inflation, Euroland Inflation Outputgab samlede pengemængde og svarer billedlig talt til, at man lader seddelpressen rulle og trykker flere pengesedler. Sammen med store offentlige underskud er det den sikre opskrift på høj inflation, hvis ikke den førte politik ophører, så snart økonomien er kommet ud af lavvækstperioden. På længere sigt giver den ekstremt lempelige penge- og finanspolitik dermed risiko for kraftigt stigende inflation. Det er derfor afgørende, at centralbanker og regeringer formår at dosere medicinen rigtigt og ikke mindst ramme tidspunktet helt præcist for, hvornår den økonomiske politik igen skal strammes. Sker det for tidligt, risikerer man at slå det spirende opsving ihjel og presse økonomien mod deflation. Sker det for sent, er der overhængende risiko for, at inflationen stiger kraftigt og kommer ud af kontrol, så de seneste 3 års kamp for lav inflation bliver tabt på gulvet. Det er ikke utænkeligt, at denne balancegang går godt, og centralbanker og regeringer formår at holde inflationen på dydens smalle sti. Men risikoen for at begå fatale fejl i den økonomiske politik er betydelig, og usikkerheden om de kommende års økonomiske udvikling er derfor usædvanligt stor. Figur 5 Outputgab og underliggende inflation, Inflation Outputgab Kraftige rentestigninger Trods udsigten til lav inflation i de kommende 1-2 år ser vi en stor risiko for en kraftigt stigende obligationsrenter i specielt, som i mindre omfang kan smitte af i Europa. Renteniveauet er fortsat lavt trods de seneste måneders stigning, og med risiko for høj inflation på længere sigt, kan især de lange obligationsrenter blive presset yderligere op. Vi er specielt bekymrede over omfanget af de kvantitative lempelser i Figur 6 Outputgab og underliggende inflation, Japan Inflation (højre) Outputgab 1,5 1,,5-4 -2, ,5-1, -1,5, der er langt større end i Euroland. For hvad sker der, når centralbankens nuværende opkøb afsluttes? Udbuddet af statsobligationer vil fortsat være enormt som følge af de store offentlige underskud, og hvis ikke centralbanken vil opkøbe obligationerne længere, så skal den private sektor og udenlandske investorer stå for opkøbene. I bedste fald kan stigende privat opsparing i føre til øget efterspørgsel efter obligationer, men det vil efter vores vurdering ikke være tilstrækkeligt til at dække det store udbud. Konsekvensen kan blive kraftige rentestigninger. Centralbanker på sidelinien Med store negative outputgab og kraftigt stigende arbejdsløshed er der lagt op til en lang periode med rekordlave styringsrenter. Vi forventer, at de første renteforhøjelser kan komme om et års tid, sandsynligvis med i spidsen. Når renteforhøjelserne kommer, kan de i begyndelsen blive hurtige og kraftige, så renterne hurtigt kommer væk fra de nuværende kriseniveauer. USD mod ny bundrekord I forlængelse af vores bekymring over det store amerikanske budgetunderskud og omfanget af de kvantitative lempelser, forventer vi en svækkelse af USD over de kommende år. Det er ikke urealistisk, at bundniveauet fra sommeren 28 på cirka 4,7 over for DKK kan blive nået igen i løbet af 1-2 år. Udsigten er dog forbundet med stor usikkerhed. Det kan således ikke udelukkes, at USD i en periode kan blive styrket af enten fornyet opblussen af finansiel uro eller tegn på et relativt kraftigt opsving i amerikansk økonomi. Lånefinansiering i USD er derfor risikofyldt, og vi vurderer, at låntagning i CHF eller EUR generelt er at foretrække, da sandsynligheden for styrkelse af disse valutaer over for DKK er langt mindre. 2, Figur 9 USD/DKK Figur 8 Globale styringsrenter Danmark England Euroland Japan sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 11

7 INVESTERINGSSAMMENSÆTNING Tekst: kapitalforvaltningschef Mads Kjølsen Olsen FOTO: shutterstock Sydbanks anbefalinger Anbefalingerne på disse sider er baseret på Sydbanks fem risikoprofiler: bevarende, konservativ, balanceret, vækstorienteret og aggressiv og er rettet mod investorer, der handler løbende. Din risikoprofil Din rådgiver i Sydbank hjælper dig med at fastlægge risikoprofilen for lige præcis dine forskellige værdipapirdepoter pension, frie midler, børneopsparing osv. ligesom du bliver rådgivet om dit valg af konkrete værdipapirer i de forskellige aktivkategorier. Rådgivningen tager udgangspunkt i både din investeringsprofil og den risikoprofilrapport, som Sydbank udarbejder til kunder med værdipapirdepot i banken. Overvægt og undervægt Begreberne overvægt, undervægt og neutral betegner den aktive investors valg i forhold til den langsigtede, passive investor. Eksempelvis betyder en overvægt på 1 procent af korte obligationer, at den aktive investor bør have 1 procent flere korte obligationer end den langsigtede, passive investor. Luften er gået ud af ballonen Der har været utrolig gode afkast at hente på de finansielle markeder de seneste 3 måneder. Spørgsmålet er, om den gode stemning kan fortsætte hen over sommermånederne, der historisk set ikke er de bedste måneder for aktier. På den ene side bekræfter flere økonomiske nøgletal, at den amerikanske økonomi er igennem det værste. Samtidig ser Kina ud til at kunne opretholde en høj vækst. På den anden side er renterne begyndt at stige i, og det skaber frygt for, at opsvinget bliver kvalt, før det rigtig bider sig fast. På helt kort sigt virker det som om, at luften er gået en smule ud af ballonen. I de mest risikofyldte porteføljer har vi derfor valgt at nedjustere aktieandelen en anelse. Andelen af globale aktier sænkes til fordel for Emerging Markets-obligationer. På aktiesiden har vi beholdt den samme eksponering mod de vækstmarkeder, vi tror mest på, det vil sige Fjernøsten, Afrika og Mellemøsten. Nu øger vi så EM-eksponeringen på obligationer. Dette skal ses som endnu en Investering vs. risikoprofil understregning af, at vi tror på investeringer i EM-landene. Selvom det er nærliggende at tage profit på de store kursstigninger på aktier og kreditobligationer og nedbringe risikoen i porteføljerne markant, er det vigtigt fortsat at være bredt investeret med overvægt på EM. De meget lave styringsrenter fra verdens centralbanker vil gavne disse markeder. I tabellerne kan du se, hvorledes Sydbank anbefaler, at du skal sammensætte din investering. Sammensætningen afhænger af din risikoprofil. Din rådgiver i Sydbank kan hjælpe dig med konkrete investeringsmuligheder inden for de enkelte aktivkategorier. Risikoprofil: Bevarende Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Kontant 4 % Undervægt -1 procentpoint Korte obligationer 6 % Overvægt 1 procentpoint Risikoprofil: Konservativ Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 2 % Neutral procentpoint Lange obligationer 55 % Undervægt -5 procentpoint Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 procentpoint Virksomhedsobligationer 5 % Overvægt 5 procentpoint Globale aktier 1 % Neutral procentpoint Risikoprofil: Balanceret Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 1 % Overvægt 1 procentpoint Lange obligationer 5 % Undervægt -25 procentpoint Emerging Markets-obligationer 1 % Overvægt 1 procentpoint Virksomhedsobligationer 5 % Overvægt 5 procentpoint Globale aktier 2 % Undervægt -5 procentpoint Aktier Asien ekskl. Japan 5 % Overvægt 5 procentpoint Risikoprofil: Vækstorienteret Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Korte obligationer 5 % Overvægt 5 procentpoint Lange obligationer 25 % Neutral -5 procentpoint Emerging Markets-obligationer 15 % Overvægt 15 procentpoint Virksomhedsobligationer 5 % Overvægt 5 procentpoint Globale aktier 3 % Undervægt -25 procentpoint Globale aktier nye markeder 5 % Overvægt 5 procentpoint Europæiske aktier 1 % Overvægt 1 procentpoint 4 % kontant 1 % aktier 25 % aktier 5 % aktier 6 % obligationer 9 % obligationer 75 % obligationer 5 % obligationer Aktier Asien ekskl. Japan 5 % Overvægt 5 procentpoint Som investor er du enten aktiv, dvs. I oversigterne på disse sider kan du se, handler værdipapirer løbende, eller hvordan Sydbank overordnet rådgiver en passiv, dvs. investerer ud fra, at dine beholdninger skal kunne passe sig selv i en længere periode. aktiv investor. Dertil kommer individuel rådgivning på basis af den enkelte investors investerings- og risikoprofil. Risikoprofil: Aggressiv Aktivkategori Andel Over-/undervægt Ændring* Lange obligationer 1 % Neutral -5 procentpoint Emerging Markets-obligationer 15 % Overvægt 15 procentpoint 3 % obligationer Risikoprofil Kontant Obligationer Aktier Aktievægt Ændring i aktievægt* Bevarende 4 % 6 % % Neutral Konservativ % 9 % 1 % Neutral Virksomhedsobligationer 5 % Overvægt 5 procentpoint Globale aktier 4 % Undervægt -35 procentpoint Globale aktier nye markeder 5 % Overvægt 5 procentpoint 7 % aktier Balanceret % 75 % 25 % Neutral Europæiske aktier 15 % Overvægt 15 procentpoint Vækstorienteret % 5 % 5 % Undervægt Aktier Asien ekskl. Japan 1 % Overvægt 1 procentpoint Aggressiv % 3 % 7 % Undervægt *siden seneste udgave af "investering" 12 sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 13

8 AktieR Tegn på, at den værste del af nedturen i veau fortsat lader vente på sig. Det er dog til fremgang i årets sidste kvartal, og det verdensøkonomien synes overstået, har vores forventning, at vi vil se en bedring ventes at fortsætte hele 21. Målt ud fra sammen med investorernes tro på en i løbet af 3. kvartal 29, da effekterne fra analytikernes forventninger er de bedre udvikling i økonomierne i 2. de iværksatte finans- og pengepolitiske amerikanske aktier relativt dyrt prissat Tekst: aktieanalysechef Bjørn Schwarz, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Dødvande før nye stigninger Lige nu ser investorerne frem mod virksomhedernes regnskabsmeddelelser i juli. Vind i sejlene til virksomhederne er helt afgørende for aktiemarkedernes udvikling. halvår 29 medført fortsatte aktiekursstigninger den seneste måned. I modsætning til de foregående kvartaler synes balancen mellem investorernes forventninger til økonomien og virksomhedernes fremtidige indtjening desuden at være bedre, end de har været længe. I flere tilfælde har der endda været tale om opjusteringer af forventningerne til virksomhedernes indtjening og i enkelte tilfælde også til økonomierne. Det amerikanske VIX-indeks er tilbage på niveauerne fra sommeren 28. En høj værdi af VIX-indekset er ensbetydende med store forventede udsving i S&P 5 og dermed en betydelig risiko for investorerne. Der er dog stadig langt til mere normale niveauer, hvilket illustrerer, at mange investorer fortsat er usikre på, om de seneste måneders opsvingstendenser er langtidsholdbare, eller om der lurer en ny nedtur ude i horisonten. pakker begynder at få fuld effekt. På den korte bane kan frygten for et langsommere og svagere opsving resultere i et fornyet dyk i investorernes forventningsdannelse. Det vil få aktiemarkederne til at sive og konsolidere sig på lavere niveauer frem mod regnskabsmeddelelserne medio juli. De sektorer, som har klaret sig bedst under forårets optur nemlig finans og industri kan blive trykket, mens de mere defensive sektorer ventes at klare sig bedre kursmæssigt. Vi ser således basis for en svagere udvikling på aktiemarkederne frem mod regnskaberne fra medio juli, men for 29, men befinder sig i mere neutralt farvand vurderet på baggrund af 21-forventningerne, der afspejler en ganske kraftig fremgang i indtjeningen. Det samme gælder for indtjeningsforventninger til andre selskaber i Europa og på EM-markederne, hvorimod værdiansættelsen målt på 21 og under forudsætning af et markant indtjeningsløft ser attraktivt ud for den langsigtede investor på udvalgte europæiske markeder heriblandt de nordiske samt flere EM-markeder. Vi forventer at se den bedste udvikling i virksomhedernes indtjening i perioden fra 3. kvartal 29 til og med 3. Meldingerne fra enkelte svenske og amerikanske industriselskaber antyder, at virksomhederne fortsat vil se tiden an, før de vælger at slå en mere optimistisk tone an. Virksomhederne har nøglen De nuværende kursniveauer for mange aktier afspejler en forventning om, at virksomhederne i deres kommende regnskaber vil slå en lidt mere positiv tone an. Spørgsmålet er så, om virksomhederne kan honorere investorernes forventninger, eller om der lurer nye skuffelser forude. Investorerne må væbne sig med tålmodighed. Der er hermed en risiko for, at investorernes forventninger er løbet for stærkt i forhold til den fundamentale udvikling i økonomierne. Meldingerne fra enkelte svenske og amerikanske industriselskaber antyder, at virksomhederne fortsat vil se tiden an, før de vælger at slå en mere optimistisk tone an. I denne sammenhæng er det dog værd at fremhæve, at der kan være store forskelle på selskabernes udmeldinger, afhængigt af virksomhedernes geografiske eksponering. Virksomheder med en høj EM-eksponering vil givetvist lyde mere optimistiske end virksomheder med en høj eksponering mod eller Europa. Tal for udviklingen i industrien i Europa og vidner da også om, at det frie fald i ordrebøgerne er stoppet, men at opsvinget og et stigende aktivitetsni- imødeser ikke kraftige kursfald. Bekræfter virksomhederne med deres regnskaber investorernes forventninger om fremgang, vil det især gavne de konjunkturfølsomme selskaber i kølvandet på regnskabsmeddelelserne. Investorerne venter fremgang Indtjeningsudsigterne er stabiliseret, og investorerne ser frem mod en voksende lønsomhed og indtjening i de kommende kvartaler i virksomhederne. For de 5 virksomheder i det amerikanske S&P-5 indeks ventes tilbagegang vendt Figur 1 Udvikling i S&P 5 og Nasdaq siden starten af 197'erne S&P 5 Nasdaq kvartal 21 over de næste to år. På nuværende tidspunkt er usikkerheden om udviklingen i 21/211 dog betydelig, da der knytter sig en stor usikkerhed til finansieringen af de ekspansive tiltag hos centralbanker og regeringer samt til deres exit-strategier i forhold til de iværksatte programmer og tiltag. Administrationen af exit-strategierne er således en hårfin balancegang med stor risiko for at begå fejl, der kan sætte den økonomiske udvikling i Europa og i stå over en længere årrække. Det Figur 2 Udviklingen i danske aktier, svenske aktier og Dax siden C2 S3 DAX sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 15

9 AktieR Figur 3 Udviklingen i Nikkei, EM og verdensindekset (MSCI World) siden 1995 Figur 4 Udviklingen i VIX-indekset siden 199 Figur 5 Industriproduktion i og Europa siden 1991 Figur 6 Industriordre og Europa siden 1996 Figur 7 Udviklingen i olieprisen og CRB-råvareindekset siden 1995 Figur 8 Prisfastsættelse målt på P/E siden Nikkei Verden EM EUR Europa Olieprisen CRB-råvareindekset Japan Verden Europa kan for eksempel blive konsekvensen af en for tidlig opstramning i kølvandet på exit-strategierne. Omvendt rummer rettidig omhu og god timing i tiltagene muligheden for en forbedret økonomisk udvikling de kommende år til gavn for aktiemarkederne og aktieinvestorerne. For aktierne taler: bedring i de økonomiske udsigter i 2. halvår 29/1. halvår 21 omkostnings- og effektiviseringstiltag i virksomhederne stigende risikovillighed langsigtet værdiansættelse lave råvarepriser indtjeningsvækst sidst på året penge- og finanspolitiske stimuli USD-styrkelse. Imod aktierne taler: stigende arbejdsløshed stigende offentlige underskud stigende lange renter USD-svækkelse deflationsfrygt for tidlig eller for sen opstramning opblussen af problemer i Østeuropa flere problemer på boligmarkedet og i finanssektoren nødvendig branchetilpasning og konsolidering trækkes i langdrag risiko for statsstøtte og protektionisme af egne brancher/virksomheder ny økonomisk nedtur i 21/211. Vi fastholder vores vurdering af et konjunkturforløb som et W, hvilket betyder nye store udfordringer for økonomierne, virksomhederne og forbrugerne de kommende år og aktiemarkederne kan imødese store udsving i perioden, afhængig af, hvilke faktorer der vejer tungest i investorernes bevidsthed, jf. Global Økonomi-artikelen. Vores forventninger til aktiemarkederne på 12 måneders sigt er derfor behæftet med en høj grad af usikkerhed. På mellemlang sigt (cirka 6 måneder) er det dog vores vurdering, at investorerne vil tillægge tegn på økonomisk og indtjeningsmæssig fremgang større betydning, hvilket vil afspejle sig positivt i aktiekursernes udvikling. Dermed er en langsigtet attraktiv værdiansættelse af flere virksomheder præmissen for, at vi fastholder vores forventninger om højere aktiekurser ved årsskiftet end på nuværende tidspunkt for flere aktiemarkeder. Flere udfordringer til finanssektoren De første amerikanske storbanker har fået lov til at tilbagebetale statsstøtten og frigøre sig fra nogle af de stramme tøjler, som myndighederne havde spændt i efterårets rednings- og stabilitetspakker. Signalet, som bankerne ønsker at sende, Figur 9 Antal banklukninger i siden er, at de kan selv, efter at de succesfuldt har gennemført en lang række kapitaludvidelser i løbet af foråret. Dette ændrer dog ikke ved, at udfordringerne for den amerikanske finanssektor fortsat er store. Et skrøbeligt boligmarked og voksende arbejdsløshed presser indtjeningen. Figur 1 Udviklingen for forskellige bankindeks siden 1. januar Dansk bankindeks Verdensindekset Global bankindeks Høje indtægter fra finansmarkedsrelaterede forretninger, høje marginaler og lavere gearing af balancerne synes dog i voksende omfang at kunne kompensere for fortsatte tab på udlån. Sammenlignet med den europæiske finanssektor er den amerikanske mindre gearet og allerede længere fremme i nedskrivningerne på dårlige udlån, hvilket på det seneste har fået både IMF og EU til at advare om, at situationen for den europæiske finanssektor kan blive mere udfordrende i 21 end i 29. For fremover at undgå en gentagelse af den nuværende situation og problemerne for verdenssamfundet arbejder regeringer og myndigheder verden over med reguleringstiltag. Reguleringerne sigter mod større kontrol og tilsyn med sektoren, men risikerer også at blive for restriktiv i forsøget på at undgå gamle fejltagelser. Forhandlingerne er først lige begyndt, og udfaldet må imødeses med spænding. Udfordringerne i finanssektoren er således fortsat store på internationalt plan og kan lægge en ny dæmper på kursudviklingen i finanssektoren. Prisfastsættelsen af mange finansaktier illustrerer, at investorerne for tiden er villige til at se frem mod 211/212 indtjeningen, hvor en tilbagevenden til Tabel 1 Prisfastsættelse af danske aktier i internationalt perspektiv P/E Indtjeningsvækst pr. aktie E E MSCI Europa 12,1 8,9 11,1 8 % -18 % -13 % MSCI 15,8 11,7 15,1 6 % -29 % -5 % MSCI Japan 13,6 9,6 27,4 14 % -18 % -59 % MSCI Verden 14,1 1,4 13,4 9 % -14 % -19 % MSCI EM 14,3 8,4 11,6 2 % -4 % -9 % MSCI Danmark 15,3 1,4 14,3 25 % -12 % -15 % MSCI Sverige 11,3 9,5 13, 13 % -2 % -13 % MSCI Norge 12,9 6,9 9,5 13 % -19 % -14 % S&P 5 16,8 12,2 16,7-6 % -4 % 11 % Eurostoxx 6 11,7 9, 11,5 7 % -21 % -17 % DAX 12,5 1,9 13,4 21 % -21 % -16 % OMX S3 11,4 1, 13,2 12 % -22 % -11 % OMX C2 12,6 8, 12,7 12 % -19 % -15 % Tabel 2 Branchevægte i Norden Branche Verdensindeks Vægt Energi 11,6 % Overvægt Basisindustri 5,9 % Undervægt Industri 1,8 % Neutral Cyklisk forbrug 9, % Undervægt Stabilt forbrug 11,1 % Overvægt Sundhed 11,9 % Overvægt Finans 18,5 % Neutral Informationsteknologi 1,2 % Undervægt Telekommunikation 5,3 % Neutral Forsyning 5,7 % Neutral 16 sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 17

10 AkTieR De FinAnSieLLe MARkeDeR mere normale forhold formentlig er opnået. Med den generelt store usikkerhed om udviklingen i de kommende to år synes det lidt optimistisk også set i historisk perspektiv og i forhold til gennemsigtigheden og indtjeningen i andre brancher. Der er dog store forskelle bankerne imellem. Banker med en god risiko- og kreditstyring gennem de senere år, behersket udlånsvækst, god omkostningsstyring og ingen eller kun meget begrænset eksponering mod og Østeuropa vil komme styrket gennem 29 og recessionen. Vi fastholder vores neutrale syn på Brancher og selskaber Overvægt Et skrøbeligt boligmarked og voksende arbejdsløshed presser indtjeningen i den amerikanske fi nanssektor. Industri Neutral A.P. Møller - Mærsk Atlas Copco D/S Norden DSV FLSmidth & Co. GN Store Nord Group 4 Securicor SAS Vestas Cyklisk forbrug Undervægt Hennes & Mauritz sektoren, men ser risiko for kursmæssige tilbageslag i løbet af de kommende måneder, såfremt en række af overstående udfordringer igen begynder at veje tungere i investorernes bevidsthed. En løsning af sektorens mange udfordringer vil dog danne grundlag for et kraftigt kursløft til sektoren, men dette synes at ligge et stykke ud i fremtiden. Læs her, hvad Sydbank bygger sine aktuelle anbefalinger på. Stabilt forbrug Overvægt Carlsberg Danisco ØK Sundhed Overvægt Genmab Neurosearch Novo Nordisk H. Lundbeck Overvægt og undervægt Begreberne overvægt, undervægt og neutral angiver, hvordan en branche eller en konkret aktie klarer sig. Brancher Overvægt betyder, at branchen vil klare sig relativt bedre end aktiemarkedet generelt. Neutral, at branchen vil klare sig på linje med andre. Og undervægt, at branchen vil klare sig dårligere end aktiemarkedet generelt. Aktier Overvægt betyder, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige aktier i branchen. Neutral, at aktien vil klare sig på linje med branchen. Og undervægt, at aktien vil klare sig dårligere end de øvrige aktier i branchen. Finans Neutral Nordea Topdanmark It Undervægt SimCorp Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de fi nansielle markeder i den kommende tid. Land Begivenhed Konsekvens Globalt Deflationen bider sig fast. Risikoen er størst i Japan, Schweiz, England og. Regeringer og centralbanker vil gå endnu længere med lempelser af penge- og finanspolitikken end hidtil. Aktierne vil generelt få det svært, mens statsobligationsrenterne og valutaerne i de berørte lande vil falde. Globalt Globalt Euroland Protektionismetiltag udvikler sig til en global handelskrig. Opsvinget kommer hurtigere og kraftigere end forventet. USD svækkes voldsomt i de kommende måneder. Et eller fl ere lande i eurozonen går konkurs eller sættes under administration. Den globale økonomiske krise bliver endnu hårdere med udsigt til dyb og langvarig recession. Aktiemarkederne vil falde, mens effekten på renterne er mere usikker. Centralbankerne vil hurtigt udfase de kvantitative lempelser, hvilket vil føre til kraftigt stigende lange obligationsrenter. Derefter vil styringsrenterne blive hævet i højt tempo. I første omgang vil et stærkt opsving være godt for aktiemarkedet, men kraftige rentestigninger risikerer at kvæle opturen. EUR og JPY styrkes selvsagt, hvorfor vækstudsigterne i disse regioner forværres. Det vil isoleret set lægge et nedadgående pres på de danske renter. En voldsom USD-svækkelse risikerer at udløse en negativ fi nansiel reaktion i form af aktiekursfald og rentestigninger i. EUR vil blive svækket, og mange eurolande vil opleve udvidelse af spændet i statsobligationsrenterne i forhold til Tyskland. Europæiske aktier vil generelt blive ramt negativt. I yderste konsekvens kan et eller fl ere lande forlade eurosamarbejdet, hvilket vil føre til yderligere fi nansiel uro. TekST: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning Neutral Securitas D/S Torm NKT Holding Assa Abloy William Demant Scania Bang & Olufsen Novozymes Alk-Abello SEB Undervægt Sandvik Auriga Industries Rockwool Solar SKF Volvo IC Companys Royal Unibrew Coloplast AstraZeneca Sv. Handelsbanken TrygVesta Alm. Brand Danske Bank Nokia Ericsson På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne. Udenlandske aktier På sydbank.dk finder du også oplysninger om en lang række udenlandske aktier, som ikke er en del af Sydbanks aktieanalyse. 18 sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 19

11 Emerging Markets Tekst: chefanalytiker Christian Hilligsøe Heinig FOTO: shutterstock På trods af flotte afkast og bedring i de økonomiske nøgletal på EM ånder alt dog ikke fryd og gammen. Letland kæmper hårdt. Afkastfesten er fortsat på EM gennem den seneste måneds tid, jf. tabel 1, og ser vi på det samlede afkastindeks for det toneangivende EM-obligationsindeks EMBI GD, så er vi nu nogenlunde tilbage på niveauet fra før den finansielle krise gjorde sit voldsomme indhug, jf. figur 1. På aktiemarkedet er vi endnu et godt længere urealistisk, at Kina kan nå den magiske grænse på 8 procent vækst i år det niveau, som mange anser nødvendigt for, at ledigheden ikke for alvor skal krybe i vejret. Selv om der uomtvisteligt er kommet bedringstegn i både den globale økonomi og på EM, så er det svært ikke at være en smule skeptisk indstillet over for de seneste måneders store fremgang på de finansielle markeder. Investorerne har vendt 18 grader rundt og har på nærmest rekordtid glemt, at vi faktisk kommer fra en af de værste finansielle kriser i nyere tid og stadigvæk står foran store økonomiske og finansielle udfordringer. Det er dog altid svært at stille sig til dommer over for udviklingen på de et frit fald. I 1. kvartal i år lå BNP ekstreme 18 procent under niveauet året før en markant voldsommere vækstreduktion end i eksempelvis Polen, Ungarn og Tjekkiet, jf. figur 5. Det har ramt statens finanser hårdt, da indtægterne styrtdykker, og udgifterne stiger. EUkommissionen forventer, at underskuddet på statens budget når op på mere end 1 procent af BNP i år. Det eksploderende underskud på statens budget har været med til at øge bekymringerne for, om den Internationale Valutafond og EU er villige til at udbetale støttemidler til Letland i henhold til den aftale, der blev indgået tilbage i december. Disse midler er nødvendige for, at Letland i øjeblikket kan leve op til landets udenlandske stykke vej fra de tidligere toppe, men det finansielle markeder, men hvis ikke de gældsforpligtigelser. De løbende ændrer ikke ved, at vi her har set en økonomiske nøgletal leverer varen i form udbetalinger af støttemidlerne vil voldsom rekyl med stigninger på mere af fortsatte bedringstegn over de afhænge af kvartalsvise undersøgelser, end 35 procent i år for MSCI EM målt i kommende måneder, så er der en der helst skal dokumentere, at tingene EUR og MSCI BRIC er år til dato oppe betydelig risiko for, at vi kan komme til bevæger sig i den rigtige retning. med godt 5 procent, jf. figur 2. at opleve en nedadgående markedskor- Dengang aftalen blev indgået, lød Afkastfremgangen på EM skyldes ikke rektion. vækstforventningerne for 29 på overraskende, at investorernes risikoappetit er ved at være tilbage på de Stor dramatik i Letland procent, men i skrivende stund ser det snarere ud til, at BNP i år vil dykke med Emerging Markets i overhalingsbanen, niveauer, vi så før finanskrisen, jf. figur 3, og dertil kommer også, at fremgangen i de økonomiske nøgletal på EM generelt set er fortsat. Det ser vi eksempelvis i de ledende PMI-indeks for maj, som måler industriaktiviteten, jf. figur 4. Samtidig har EM-lokomotivet Kina kunnet rapportere om en bedring i eksporten, på Trods den markant forbedrede stemning på de finansielle markeder og den flotte afkastfremgang på EM, så kan vi desværre ikke sige os fri for risikoen for nye dramaer. Særligt EM-lande, som har oplevet en kraftig økonomisk vækstnedgang, og som samtidig plages af store ubalancer, står med store udfordringer. mere end 15 procent. Det stiller endnu større krav til den hestekur, som Letland allerede er i gang med. Den lettiske regering har netop fået vedtaget opstramninger i budgettet for 29 for yderligere cirka 3,5 procent af BNP, og pengene findes blandt andet ved kraftige reduktioner i de offentlige Letland i nødsporet boligmarkedet, i investeringsaktiviteten og i industriproduktionen, der i maj lå 8,9 procent over niveauet fra året før. Udviklingen i Kina har på det seneste Det bedste eksempel er i øjeblikket Letland, som kæmper en voldsom kamp for at bevare den nuværende fastkurspolitik over for euroen og samtidig undgå lønninger og pensioner. Set i forhold til danske forhold svarer en sådan opstramning til, at politikerne skulle finde besparelser for mere end 6 mia. kroner. fået flere analytikere til at opjustere faren for statsbankerot. De konsekvente budgetopstramnin- vækstskønnene i år, og det er ikke Den lettiske økonomi har været inde i ger betyder efter alt at dømme, at næste Trods den markant forbedrede stemning på de finansielle markeder og den flotte afkastfremgang på EM, så kan vi desværre ikke sige os fri for risikoen for nye dramaer. Særligt EM-lande, som har oplevet en kraftig økonomisk vækstnedgang, og som samtidig plages af store ubalancer, står med store udfordringer. Tabel 1 Afkast af udvalgte EM-indeks USD Obligationer ÅTD ÅTD EUR EMBI Global Diversified 1) 14,9 % 2,1 % 14,6 %* 1,9 %* GBI EM Broad 2) 5,1 % 1,8 % 5,2 %, % Aktier MSCI EM 36,7 % 6,4 % 36,8 % 4,5 % Rentespænd Rentespænd 3) 7,48 procentpoint 5,18 procentpoint 4,48 procentpoint 1) Obligationer i USD 2) Obligationer i lokalvaluta, 3) Rentespænd mellem EMBI Global Diversified og den 1-årige amerikanske rente, * Valutaafdækket Figur 1 EM-obligationer tilbage på sporet, samlet afkast (primo 1994=1) S&P5 EMBI GD 1-årig US statsobligation sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 21

12 Emerging Markets udbetaling af udenlandske støttemidler vil kunne komme til udbetaling efter planen. Dermed sparkes frygten for en umiddelbar misligholdelse af gældsbetalingerne til hjørne for en stund. Det ændrer dog ikke ved, at de voldsomme opstramninger på statsbudgettet virker nærmest mareridtsagtige på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise er historisk stor, og de kan i princippet føre til en selvforstærkende negativ spiral. Det kan derfor heller ikke undre, at spekulationerne om en devaluering i stigende grad har taget fart. Letland har valutaen eller en smertefuld nedadgående tilpasning af det indenlandske løn- og prisniveau med efterfølgende større risiko for social uro. Historisk set er det normalt den første løsning, der kommer i spil, da den økonomiske omkostning i princippet så også vil blive delt ud på andre lande, da deres konkurrenceevne med ét vil blive forringet. At Letland ikke straks har slået på tromme for en devaluering skyldes, at tingene denne gang er en anelse mere komplicerede. Tilbage i 27 var cirka 8 procent af Figur 2 Afkast på aktiemarkederne MSCI EM, MSCI EM geografisk fordelt og MSCI World 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % % EM Afkast i EUR, år til dato 29 Afkast i EUR, siden EMEA Far East BRIC LATAM World Figur 3 Investorernes appetit på risiko nærmer sig tiden før finanskrisen, VIX-indekset Figur 4 PMI-tal fortsætter opturen på Emerging Markets Indien Brasilien Rusland Kina Tyrkiet Sydafrika 29 Figur 5 Ekstrem økonomisk nedtur i Letland, årlig BNP-vækst Letland Tjekkiet Polen Ungarn længe taget sigte på en hurtig optagelse i de udestående lån til husholdninger og euro-samarbejdet, og derfor har landets valutakurspolitik også været bundet op på euroen med en maksimal udsvings- virksomheder i Letland i udenlandsk valuta. En devaluering på eksempelvis 2-3 procent vil dermed få store vækst gennem flere år og stor brug af låntagning i udenlandsk valuta. For det andet har den sag fangarme Figur 6 Inflationen løb løbsk i Letland Figur 7 Fastkurspolitikken i Letland har afskærmet valutaen mod fald Figur 8 Kraftig overvurderet lettisk valuta, real effektiv valutakurs. Kilde BIS grænse på blot 1 procent. Fastkurspolitikken har betydet et massivt tab af konkurrenceevne over de seneste år. For det første fordi boomårene førte til en overophedning af økonomien, hvor inflationen nærmede sig små 2 procent, jf. figur 6. For det andet er valutakurserne i konkurrerende lande svækket betydeligt under den finansielle krise, jf. figur 7. I henhold til BIS (Bank for International Settlements) er den reale effektive konsekvenser på de lettiske gældsposter og med sikkerhed føre til en forringelse af husholdninger og virksomheders tilbagebetalingsevne.... giver uro uden for grænserne Selv om Letland normalt aldrig har den store bevågenhed blandt investorerne i EM-universet, så har den lettiske situation stjålet en stor bid af overskrifterne. Det skal for det første ses i lyset af, at en eventuel devaluering i Letland langt uden for EM-landene. Således er vesteuropæiske banker massivt eksponeret i Central- og Østeuropa og kan risikere at stå tilbage med store tab på udlån. Et eksempel er Østrig, hvor bankernes udlån til Østeuropa løber op i omegnen af 75 procent af landets BNP, men også vores naboland Sverige er godt repræsenteret på dette marked, hvor låneandelen løber op i cirka 25 procent af det svenske BNP. Hele 2/3 af disse udlån er gået til Letland Euroland EUR/HUF EUR/PLN EUR/TRY EUR/LVL J J A S O N D J F M A M J Rumænien Letland Ungarn Polen valutakurs, som tager højde for den frygtes at kunne føre til øget finansiel uro Baltikum, og Sverige står alene for relative udvikling i både valutakurser og på de øvrige central- og østeuropæiske næsten 6 procent af de vesteuropæiske inflation, mellem 3 og 4 procent markeder, da andre lande i mere eller bankers udlån til Letland. I henhold til en devaluering var tvivlsom, og det var afgørende vil det være, hvorvidt en højere i Letland end i lande som Polen, mindre grad er præget af de samme BIS løber bankernes udlån til Letland op i billigere for alle, hvis Letland fik den eventuel devaluering kommer på plads i Ungarn og Rumænien, jf. figur 8. Denne problemer. Det vil først og fremmest sige tæt ved 4 milliarder USD. Det har fornødne hjælp fra udlandet. Dermed samråd med eksempelvis IMF og ECB, store uligevægt kan kun rettes op på to en kraftig vækstnedgang, store under- næppe gjort markedsfrygten mindre, at kunne man undgå risikoen for negativt eller om det sker som en tyv om natten måder, enten via en devaluering af skud på betalingsbalancen, høj kredit- den svenske Riksbank på det seneste afsmittende effekter på de finansielle på landets eget initiativ. både har bekendtgjort, at de ønsker at markeder. I førstnævnte tilfælde vil nyheden styrke valutareserven og samtidig har I den anden grøft står eksempelvis uden tvivl blive fordøjet lettere af de hjemtaget et midlertidigt lån i den den kendte økonom Nouriel Roubini, finansielle markeder, og samtidig må europæiske centralbank. Det lugter langt som har opnået stor anerkendelse for at man også gå ud fra, at der vil følge en væk af forberedelser til at kunne modstå være en af dem, der forudså finanskri- form for finansiel støtte med i en sådan fremtidig finansiel uro. sen for år tilbage. Roubini mener, at en pakke. Denne løsning vurderer vi som Devaluering eller ej that s the question devaluering kan være nødvendig som en start, og forsøger man i princippet at undgå den, vil man blot på sigt forværre den mest sandsynlige i tilfælde af en lettisk devaluering. Der er dog ingen tvivl om, at hvis Letland devaluerer, så Den komplicerede situation i Letland den økonomiske smerte og kaste gode vil vi kunne risikere at se en afsmittende afspejler sig også i de generelle holdnin- penge efter dårlige. Han peger blandt dominoeffekt på fastkursregimerne i ger til en eventuel devaluering. Moody s andet på erfaringerne fra Argentinas krise Estland og Litauen og formentlig også vurderede forleden, at nettofordelen ved i starten af årtusindet, hvor det viste sig Bulgarien. som en fejlslagen strategi at forsøge at Der vil sandsynligvis også være en holde fast i en fastkurspolitik, hvor negativ afsmittende effekt på de andre Der er dog ingen tvivl om, at hvis Letland devaluerer, så vil vi kunne risikere at se en afsmittende dominoeffekt på fastkursregimerne i Estland og Litauen og formentlig også Bulgarien. valutaen var kraftig overvurderet. Set med vores øjne kan risikoen for en lettisk devaluering ikke afvises. Det kan en efterfølgende negativ finansiel reaktion på EM og især i Central- og Østeuropa heller ikke. Men det er ikke central- og østeuropæiske lande især Ungarn og Rumænien men effekten vil med vores øjne ikke have en længerevarende karakter, da de i forvejen kører med fleksible valutakurser og stadig vil stå foran præcis de samme kendte nødvendigvis ensbetydende med, at vi økonomiske udfordringer. vil se større finansielle bølgeskvulp. Helt 22 sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 23

13 ObLigATiOneR TekST: obligationsanalyitiker Henrik S. Hansen FOTO: shutterstock Skatten på renteindtægter falder, når den nye skattereform bliver indført næste år. Køb af realkreditobligationer med næste renteudbetaling i 21 er løsningen for at undgå høje skattesatser i 29. Obligationerne går ikke ram forbi i den nye skattereform. De nye regler er mange og snørklede. Skattesatserne falder på positiv nettokapitalindkomst, så investorer, der i dag betaler en marginalskat på 59 procent, kan nøjes med maksimalt 51,5 procent i 21. Oven i hatten stiger grænsen for topskat med 42.7 kroner til kroner. Endelig får hver person et bundfradrag i topskatten på 4. kroner på positiv nettokapitalindkomst. Resultatet bliver, at færre kommer til at betale topskat også af deres positive nettokapitalindkomst. I de mest ekstreme tilfælde kan investorer opleve, at marginalskatten på renteindtægter falder fra 59 procent i 29 til 37,3 procent i 21. Undgå store renteindtægter i 29 Hvis man i år ligger til at betale topskat, vil det være en fordel at minimere sin positive kapitalindkomst. Det kan for eksempel ske ved at købe obligationer, som betaler renter næste gang i 21 i stedet for i 29. Hvis en obligation betaler 4 procent i rente næste gang i starten af 21, bliver afkastet efter skat,15 procentpoint bedre, end hvis renten blev udbetalt umiddelbart før nytår. Her antager vi, at obligationsejeren betaler en marginalskat på 59 procent og 51,5 procent i henholdsvis 29 og 21. Kan obligationsejeren via sit bundfradrag i topskatten komme ned og betale 37,3 procent i skat af kaptalindkomsten i 21, bliver forskellen i afkast efter skat cirka,5 procentpoint. Det giver en forbedring i afkastet efter skat på 54 procent! Regnestykket lyder meget attraktivt, men afkastet efter skat stiger også fra et lavt niveau. Samtidig er der andre effekter i spil, som vejer endnu tungere, når frie midler skal placeres til et godt afkast. Tegner 29 til at blive et enkeltstående år med en meget høj nettokapitalindkomst i topskatteområdet, bør man overveje at fordele indkomsten over flere år med henblik på at opnå en lavere gennemsnitlig beskatning end marginalskatten på 51,5 procent gennem bundfradraget på 4. kroner pr. person. Høj skat på statsobligationerne Vi anbefaler sjældent danske statsobligationer, når der skal investeres for frie midler. Den nye skattelovgivning ændrer ikke på dette tværtimod. Danske statsobligationer betaler rente hvert år i november, og investorer skal derfor af med 59 procent af renterne i 29, hvis de betaler topskat og har positiv nettokapitalindkomst. Normalt anbefaler vi kortløbende realkreditobligationer til frie midler. Disse obligationer betaler rente en gang om året, nemlig den 1. januar. Næste renteudbetaling bliver dermed 1. januar i 21, hvor de nye skattesatser slår igennem. Hvis vi isoleret ser på effekter fra den nye skattelov, bør man derfor stadig vælge korte realkreditobligationer og undgå de danske statsobligationer. Afhængigt af obligationernes pålydende rente og skattesats i 21 kan topbeskattede investorer på baggrund af de nye skatteregler øge afkastet efter skat med mellem,1 og,4 procentpoint ved at købe korte realkreditobligationer i stedet for statsobligationer. nye skattesatser bestemmer ikke alt Ud over tidspunktet for renteudbetaling er afkastet på de korte realkreditobligationer og statsobligationer også forskellig på mange andre punkter. Det bør man også være opmærksom på i en investeringsbeslutning. Da krisen var på sit højeste, flygtede investorer over i statsobligationer. Begynder krisen igen at rumle, er der god grund til at tro, at statsobligationerne igen bliver fristed for investorerne. Det er dog ikke noget, vi forventer, vil ske. Desuden anser vi risikoen på danske realkreditobligationer for at være meget beskeden. Den vigtigste faktor er stadig obligationernes pålydende rente, når afkastet efter skat skal maksimeres. Skattefri kursgevinst stadig bedst Skattefrie kursgevinster er den bedste måde at få sit afkast på, når der bliver investeret for frie midler. Blåstemplede spar PÅ skatten med realkreditobligationer Tabel 1 Nye og gamle skattesatser Kommuneskat 24,8 % 24,8 % Kirkeskat,7 %,7 % Sundhedsbidrag 8, % 8, % Bundskat 5,4 % 3,76 % Mellemskat 6, %, % Topskat 15, % 15, % Skatteloft 59, % 51,5 % Topskattegrænse kr kr. Bundfradrag i topskatten for positiv kapitalindkomst (pr. person) 4. kr. Tabel 2 Effektiv rente for udvalgte obligationer Effektiv rente Kurs Før skat Skat = 37,3 % Skat = 51,5 % 2 % Jan ,25 2,5 % 1,77 % 1,47 % 2 % Jan , 2,83 % 2,9 % 1,79 % FÆR 2 % Jan ,95 3,46 % 2,71 % 2,4 % SKF 2 % Jan ,9 3,25 % 2,5 % 2,19 % 4 % Jan ,49 2,96 % 1,53 %,94 % Skattesats Figur 1 Marginalskat på positiv nettokapitalindkomst over grænsen for topskat 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % % Marginalskat i 21, Marginalskat i 21, hvis positiv nettokapitalindkomst er kapitalindkomst er over hvis positiv netto- lavere end bundfradrag bundfradrag Marginalskat i 29 Hvis man i år ligger til at betale topskat, vil det være en fordel at minimere sin positive kapitalindkomst. Det kan for eksempel ske ved at købe obligationer, som betaler renter næste gang i 21 i stedet for i sydbank investering I juni 29

14 ObligationER obligationer med 2 procent i pålydende at se flere nye obligationer, som betaler 2 Færre 3 årige realkreditobligationer rente leverer en stor del af afkastet procent i pålydende rente. Senest har De 3-årige fastforrentede realkreditobli- gennem kursstigninger, og derfor er 2-% s-obligationerne stadig den bedste vare til frie midler. At obligationerne udbetaler rente næste gang i 21, er blot endnu en positiv faktor, der taler til BRF udstedt 2-% s-obligationer, der udløber i januar 211 og 212. Obligationerne har kun lige set dagens lys, og vi forventer, at obligationerne kommer til attraktive priser, da udbuddet af gationer betaler rente hvert kvartal. Det er selvfølgelig med til at gøre disse obligationer mindre attraktive til frie midler ud fra et skattemæssigt perspektiv. Da obligationerne samtidig er Esbjerg Bente Borup tlf Flensborg Ruth Nielsen tlf Herning Carl Johan Lange tlf obligationernes fordel. obligationerne hurtigt kan vokse sig kendetegnet ved usikker kursrisiko og Den pålydende rente på statsobliga- stort. Er investeringshorisonten længere, høje pålydende renter, er de bedre til tionerne ligger mellem 4 og 7 procent. er der højere renter at hente. pensionsmidler, hvor skattesatsen er helt En stor del af afkastet på statsobligationer kommer derfor fra renteudbetalinger. Det hiver afkastet for statsobligationer med maksimal løbetid på 5 år ned under,5 procent efter skat når man Færøerne har udstedt en statsobligation, som udløber i midten af 212 og giver en effektiv rente efter skat på 2,4 procent, hvis skattesatsen er 51,5 procent. Det svarer til en indlånsrente på i bund. Lige nu er der stor efterspørgsel efter obligationerne, og vi vurderer, at denne trend kan fortsætte. I takt med at mange boligejere for tiden vælger at indfri deres Horsens Anders Høgel tlf Kolding Bjarne Claussen tlf København Michael Ølgaard tlf betaler 51,5 procent af kapitalindkom- lige under 5 procent. Kreditrisikoen på 3-årige fastforrentede realkreditlån til sten i skat. Det er det vigtigste argument den færøske statsobligation er vurderet fordel for rentetilpasningslån, falder for at undgå statsobligationer til frie til at være en anelse dårligere end på de mængden af obligationer med høj midler. Attraktive 2-% s-obligationer For et år siden var der mangel på obligationer med en lav pålydende rente. korte realkreditobligationer. Vi er dog stadig i den sikre ende af risikoskalaen. Kreditrisikoen er også baseret på, at der er en god chance for, at Danmarks Nationalbank vil hjælpe, hvis Færøerne pålydende rente. Der bliver således færre obligationer at vælge imellem, og det påvirker obligationskurserne positivt. Odense Karin Holm Pedersen tlf Padborg Jeanette Rosenstand tlf PBI Henrik Nicolai Clausen tlf Efter at mindsterenten blev sat ned til 2 får svært ved at betale. procent den 1. april i år, begynder vi nu Tabel 3 Frie midler Lav risiko (varighedsmål 2 år) Effektiv rente 12 måneders horisontafkast efter 51,5 % skat ved renteskift Schweiz Jørgen Breinholt Dahl tlf Slagelse Søren Lehmann Olsen tlf Svendborg Peter Nielsen tlf Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 51,5 %,5 %, % -,5 % Sydbank INK 9D stl. 211 NYK 7 % 99, 1,51 2,66 % 1,49 % 1,62 % 1,88 % 2,14 % 1,88 % SKIBE JAN 213 SKF 3 % 95,65 3,41 3,32 % 2,11 % 1,58 % 2,79 % 4,3 % 2,73 % Portefølje 1 % 2,1 2,86 % 1,67 % 1,6 % 2,14 % 2,69 % 2,13 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) Effektiv rente 12 måneders horisontafkast efter 51,5 % skat ved renteskift Sønderborg John Kjær tlf Tønder Bonnich Hansen tlf Varde Michael Albrechtsen tlf Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 51,5 %,5 %, % -,5 % Sydbank DK FO-LB JUN MSC 2 % 96,7 2,9 3,42 % 2,2 % 1,89 % 2,84 % 3,82 % 2,83 % SKIBE JAN 217 SKF 8 % 86,5 6,95 4,12 % 2,84 %,49 % 3,45 % 6,53 % 2,69 % Portefølje 1 % 6,1 3,97 % 2,7 %,79 % 3,32 % 5,94 % 2,72 % Tabel 4 Pensionsmidler Lav risiko (varighedsmål 2 år) 12 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente,5 %, % -,5 % Sydbank E B ja nc 211 NYK 7 % 11,96 1,49 2,65 % 2,81 % 3,6 % 3,32 % 3,6 % D O A 38æ 238 NYK 3 % 11,43 3,4 6,1 % 4,8 % 5,28 % 5,43 % 5,11 % Portefølje 1 % 2,1 3,19 % 3,72 % 3,95 % 3,67 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) 12 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente,5 %, % -,5 % Sydbank D OA 38æ 238 NYK 1 % 11,43 3,4 6,1 % 4,8 % 5,28 % 5,43 % 5,11 % E A 241 NYK 9 % 95,59 7,17 5,51 % 2,1 % 5,6 % 8,66 % 4,76 % Portefølje 1 % 6,8 5,56 % 2,31 % 5,57 % 8,32 % 4,8 % Vejle Steffen Ussing tlf Århus Erling Carlsson tlf Aabenraa Conny Sørensen tlf Investeringscenter Syd Claus Hansen tlf Sydbank Markets: Aktier tlf Obligationer tlf Valuta tlf Aalborg Svend Erik Christensen tlf Kapitalforvaltning Kunder områdedirektør Per Olesen tlf Alternativer med lav risiko: Sydinvest DanRente Alternativer med mellem risiko: Sydinvest Dannebrog Sydinvest Dannebrog Pension Alternativer med høj risiko: Sydinvest HøjrenteLande Sydinvest Virksomhedsobligationer sydbank investering I juni 29 sydbank investering I juni 29 27

15 Sydbanks forventninger Renter, valuta og aktier Læs her, hvordan danske og udenlandske renter samt valuta og aktier efter Sydbanks vurdering udvikler sig på kort og længere sigt. Renteforventninger for Danmark pr. 19. juni dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. Kort rente (3 mdr.s rente) 4,91 % 2,3 % (2,65 %) 2, % (2,25 %) 1,75 % (2, %) 1,5 % (1,75 %) 2-års rente (4 % st.l. 21) 2,71 % 1,75 % (1,65 %) 1,75 % (1,75 %) 1,75 % (1,9 %) 2, % (2, %) 5-års rente (5 % st.l. 213) 3,8 % 3,5 % (2,75 %) 2,95 % (2,75 %) 3,1 % (3,1 %) 3,25 % (3,25 %) 1-års rente (4 % st.l. 217) 3,37 % 3,86 % (3,52 %) 3,75 % (3,5 %) 4, % (3,75 %) 4,25 % (4,25 %) 1-års realkreditrente 4,62 % 2,25 % (2,45 %) 2,25 % (2,5 %) 2,25 % (2,6 %) 2,5 % (2,75 %) 3-års realkreditrente (5 % Totalk. 241) 5,46 % 5,53 % (5,4 %) 5,45 % (5,35 %) 5,6 % (5,6 %) 5,75 % (5,8 %) Renteforventninger for og Tyskland pr. 19. juni 29 (1-årige effektive renter) 31. dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. 2,22 % 3,83 % (3,9 %) 3,75 % (3, %) 4, % (3,5 %) 4,5 % (4,5 %) Tyskland 2,94 % 3,59 % (3,29 %) 3,5 % (3,25 %) 3,75 % (3,5 %) 4, % (4, %) Styringsrenteforventninger pr. 19. juni dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. Danmark (reporente) 3,75 % 1,55 % (1,65 %) 1,35 % (1,5 %) 1,25 % (1,5 %) 1,5 % (1,5 %) Euroland (reporente) 2,5 % 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1,25 % (1, %) (fed funds rate) -,25 % -,25 % (-,25 %) -,25 % (-,25 %) -,25 % (-,25 %) 1, % (-,25 %) Valutakursforventninger pr. 19. juni dec. 28 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. EUR/USD 139,8 139,3 (136,) 14 (13) 145 (14) 155 (15) USD/DKK (548) 532 (573) 514 (532) 481 (497) EUR/DKK 744,3 744,4 (744,8) 745 (745) 745 (745) 745 (745) JPY/DKK 5,87 5,52 (5,75) 5,66 (5,91) 5,41 (5,54) 5,28 (5,28) CHF/DKK (495) 49 (49) 485 (485) 48 (48) GBP/DKK (833) 89 (837) 87 (828) 86 (8) SEK/DKK 68, 67,5 (69,5) 69,3 (72,) 72,7 (74,9) 76,4 (77,) NOK/DKK 76,4 83,6 (84,2) 86,6 (86,6) 88,7 (88,7) 93,1 (93,1) Aktiekursforventninger pr. 19. juni 29 ÅTD ÅTD i DKK P.t. -3 mdr. 3-6 mdr mdr. OMXC2 18,3 % 18,3 % (23-27) (29-33) (29-33) OMXS3 17,5 % 17,6 % (73-78) (76-81) (77-82) DAX,5 %,6 % ( ) (4.5-5.) ( ) MSCI Europa -,4 % 1,5 % (85-95) (87-97) 9-1. (9-1.) S&P 5 1,7 % 1,2 % (8-9) (83-93) (85-95) Nikkei 1,5 % 2,6 % (8.5-9.) ( ) (9.-9.5) MSCI Verden 2,5 % 2,4 % (66-71) (67-72) (69-74) Tal i parentes angiver skønnene fra forrige udgave af Investering

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Men vejen frem er belagt med store sten

Men vejen frem er belagt med store sten MAJ 29 den værste del af nedturen ligger bag os Men vejen frem er belagt med store sten AKTieR I OBLigATiOneR I FinAnSMARKedeR I RenTeR I VALUTA I emerging MARKeTS I SeLSKABeR leder OG INdHOld HVAd kan

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale IVESTERIGSSTRATEGI Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale Aktivallokering: 3-6 måneders horisont 20. marts 2015 Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne Redaktør: Chefstrateg Christian Mose ielsen,

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 MARKEDSKOMMENTAR MAJ 2015 Pusterum I USA bekræftede BNP-tal for årets første kvartal, at væksten bremsede midlertidigt op efter et stærkt 2014. Sammen med svage nøgletal

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1

Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1 Nyhedsbrev for aktiespareklubben PointFigure.Dk Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1 Kommentarer siden sidst USA s jobmarked skaber ikke så mange nye arbejdspladser, som markederne havde

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2014

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2014 Efter en god fest kommer der ofte tømmermænd. Mange investorer spørger formentlig sig selv, om festen på de finansielle markeder i 2012

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA,

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA, Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 4. kvartal I årets sidste kvartal forstærkedes den tendens til normalisering af de finansielle markeder, som vi har set igennem det meste af 2013. Med

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter 29.1.214 Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter UGENS VIGTIGSTE BEGIVENHEDER Begivenhed Ventet (sidst) Onsdag USD Fed-rentemøde Læs mere Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK - 86 Silkeborg Valutaanalytiker

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger Rentefaldet vendte tilbage i marts, da den amerikanske centralbank (Fed) signalerede, at de ikke har travlt med at hæve renten, og de vil være

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Afkastrapport - Juli 2015. Aabenraa Kommune

Afkastrapport - Juli 2015. Aabenraa Kommune Afkastrapport - Juli 2015 Aabenraa Kommune Indholdsfortegelse Side: 2 - Indholdsfortegelse Side: 3 - Overblik Side: 4 - Aktie markedskommentar Side: 5 - Obligations markedskommentar Side: 6 - Grafer Side:

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015 Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 RESUME Økonomiske udsigter Efter et dyk i den økonomiske vækst i USA i 1. kvartal 2015, primært som følge af ekstraordinære forhold, er den økonomiske vækst i 2. kvartal

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Side 1 af 7 Signallisten skifter fra storm til ustadigt. Tre nye køb-signaler på listen 3. februar 2012 - Af Jesper Lund, direktør for Delfin Invest Aktiebarometeret stiger til 40. Det øger muligheden

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Spirende optimisme trods dyb recession

Spirende optimisme trods dyb recession MARTS 9 Er verdensøkonomien ved at fi nde sit fodfæste? Spirende optimisme trods dyb recession AKtier I obligationer I finansmarkeder I renter I VALutA I emerging MArKetS I SeLSKABer leder og indhold HVAD

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

DET ER VANSKELIGT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN Investorpsykologi samt udsigter for økonomien og markederne. Afsender, dato

DET ER VANSKELIGT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN Investorpsykologi samt udsigter for økonomien og markederne. Afsender, dato DET ER VANSKELIGT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN Investorpsykologi samt udsigter for økonomien og markederne Afsender, dato AGENDA Aktiekrak og investorpsykologi Hvad gør vi med pensionspengene? Vækstudsigter

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2014

Markedskommentar Orientering Q2 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2014 Den globale økonomi er i 2. kvartal kommet sig over det skuffende 1. kvartal, hvor især den amerikanske isvinter satte en midlertidig

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Nr. 2 April 2013. Afkast i procent for 1. kvartal 2013. 3,75 pct. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

Nr. 2 April 2013. Afkast i procent for 1. kvartal 2013. 3,75 pct. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Puljenyt Nr. April tættere på pct., pct. Afkast i procent for. kvartal, pct., pct. INDHOLD Hvorfor investere globalt?...side Markedskommentar...side Gruppe...side Gruppe...side Gruppe...side Gruppe...side

Læs mere