Bedre sortering i villaområde i Brøndby Strand Nord. Projekt støttet af Miljøstyrelsens kommunepulje 2015

Transkript

1 Bedre sortering i villaområde i Brøndby Strand Nord Projekt støttet af Miljøstyrelsens kommunepulje 2015

2 Forord Resultater Kommunikation i et multikulturelt villaområde Siden Brøndby Kommune i juni 2014 indførte husstandsindsamling af plast, papir, metal, glas, rest- og madaffald hos alle villaer og rækkehuse, har vi samlet væsentligt større mængder genanvendeligt affald ind. Og kvaliteten af det indsamlede affald har generelt været god. Der har imidlertid været udfordringer i et villaområde i Brøndby Strand Nord, hvor kvaliteten af sorteringen ikke var på højde med resten af kommunen. Området er præget af ressourcestærke beboere med mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi ønskede derfor at undersøge, hvordan vi kunne blive bedre til at kommunikere med netop denne målgruppe. For at komme frem til nogle effektive kommunikationsløsninger, var det vigtigt for os at få et indblik i og en forståelse for, hvilke udfordringer målgruppen oplever i forhold til korrekt affaldssortering - ud over de mulige sproglige barrierer. Projektet, som er støttet af Miljøstyrelsens kommunepulje, blev gennemført i perioden januar-december Her kan du læse om de kommunikationsløsninger, som Brøndby Kommune afprøvede, og de erfaringer, som vi gjorde os igennem projektet. Vil du vide mere: - Se oversigten over de bagvedliggende analyser på sidste side - Download kommunikationsmaterialet på - Kontakt os på affald@brondby.dk Kathleen Johman Kjærulff, Miljøchef Brøndby Kommune December 2015 Det går den rigtige vej Affaldet hos villaerne blev undersøgt både før og efter projektets kommunikationsindsats. Forundersøgelsen viste, at husstandene i området generelt har væsentligt større mængder affald end en gennemsnitshusstand, hvilket især gør sig gældende for madaffaldet. Dette skyldes sandsynligvis, at husstandene i dette område er markant større (3,8 pers./husstand) end en gennemsnitshusstand (2,6 pers./husstand i parcelhus). Affaldsundersøgelsen, som blev gennemført efter kommunikationsindsatsen, viste, at sorteringen generelt er blevet bedre - både med hensyn til indsamlingseffektivitet og renhedsgrad. Du kan læse mere om disse resultater på næste side. Mængden af restaffald er faldet, og mængden af det kildesorterede affald er steget. Restaffaldsmængden er dog faldet mere, end det kildesorterede affald er steget. Dette skyldes bl.a., at den samlede mængde indsamlet papir er faldet, hvilket synes at være en landsdækkende tendens. Der er altid en vis usikkerhed forbundet med en affaldsanalyse som denne. Usikkerheden ligger fra <5 % til <10 % afhængig af, hvor opdelte fraktioner man kigger på. For særlige fraktioner som fx elektronik og farligt affald, som optræder sporadisk og lejlighedsvis i større mængder, er usikkerheden større. Derudover kan det ikke udelukkes, at der kan ske fejl ved tømningerne af de todelte beholdere, hvor affaldet fx kan ryge i det forkerte kammer i skraldebilen. Affaldsundersøgelserne giver dog et billede af, at såvel indsamlingseffektiviteten samt renheden af affaldet generelt er steget, hvilket du kan læse mere om på de følgende sider. 1

3 Indsamlingseffektivitet Indsamlingseffektiviteten opgøres på baggrund af den samlede mængde af den pågældende affaldsfraktion i alle beholdere (dvs. potentialet), og hvor meget af denne mængde som er sorteret fra til genanvendelse. PAPIR - Før: 83 % Efter: 90 % PLAST- Før: 36 % Efter: 52 % METAL - Før: 50 % Efter: 78 % GLAS - Før: 93 % Efter: 94 % MAD - Før: 74 % Efter: 74 % Borgerne i Brøndby Strand Nord frasorterede i forvejen meget madaffald til genanvendelse i forhold til husstande i sammenlignelige kommuner. Renhed Renhedsgraden beskriver andelen af korrekt sorteret affald i den enkelte affaldsfraktion. PAPIR - Før: 94 % Efter: 98 % Mængden af korrekt sorteret papir er steget, og de få procent fejlsortering består især af pap og karton. PLAST - Før: 77 % Efter: 74 % Andelen af korrekt sorteret plast er faldet. Fejlsorteringerne er specielt madaffald og sammensatte produkter, hvilket kan skyldes, at der i plasten blev fundet hele poser med restaffald ved slutundersøgelsen. METAL - Før: 86 % Efter: 83 % Andelen af korrekt sorteret metal er faldet, hvilket især skyldes, at der er en større mængde glas i fraktionen - muligvis fordi der ved tømningen af beholderne er røget glas over i kammeret til metal. GLAS - Før: 93 % Efter: 96 % Andelen af korrekt sorteret glas er steget, og andelen af fejlsorteret porcelæns- og potteskår i glasset er næsten halveret. MAD - Før: 95 % Efter: 95 % Renheden af madaffaldet var i forvejen meget høj. REST Der er en øget mængde farligt affald i restaffaldet. Det er dog små mængder, som muligvis er et øjebliksbillede. Det er specielt plastdunke med rester af rengøringsmidler mv. Mængden af pap og karton i restaffaldet er faldet med 30 % (mest for pap), og mængderne er papir, plast og metal er også faldet. 2

4 Metoden Research Projektet tog afsæt i en omfattende affaldsanalyse og en kvalitativ brugerundersøgelse blandt 10 udvalgte familier i området, som repræsenterede de fire største etniske grupper (danskere, tyrkere, pakistanere og kinesere). Undersøgelserne udpegede de udfordringer, som kommunikationsløsningerne skulle rette sig mod. (Detaljer om affaldsanalysen og brugerundersøgelsen findes i bilag 1 og 2, se under Hvis du vil vide mere? ). Test og produktion Før kampagnen blev lanceret, blev prototyper på kommunikationsmaterialer testet på de udvalgte familier. De lavede bl.a. en sorteringsøvelse, hvor de ved hjælp af en sorteringsvejledning og klistermærker skulle sortere forskellige slags affald. Erfaringerne herfra blev brugt i udviklingen af de endelige kommunikationsmaterialer. Kampagne På baggrund af brugerundersøgelsen blev der udviklet en række kommunikationsmaterialer, som vi sammen med en gruppe studentermedhjælpere distribuerede ved en besøgsrunde til samtlige husstande i området. Desuden uddelte skraldemændene hængere på beholdere med fejlsortering. Afrunding/Evaluering For at måle effekten af indsatsen gennemførte vi efter kampagnen en afsluttende analyse af affaldet, ligesom vi har gennemført en opfølgende interviewrunde blandt borgerne. På den baggrund evaluerede vi kampagnen i forhold til dens effekt på sorteringen samt beboernes oplevelse af kommunikationsmaterialet. Research Test og produktion Kampagne Afrunding/ evaluering Affaldsundersøgelse Brugerundersøgelse Prototyper udvikles Test på målgruppen Grafisk produktion Dialog/besøgsrunde ved 330 husstande Omdeling af materialer Uddeling af hængere Opfølgende interviews Affaldsundersøgelse Afrapportering og videndeling 3

5 Udfordringerne Borgerne vil gerne sortere En vigtig indsigt fra brugerundersøgelsen var, at borgerne generelt er positive over for at skulle sortere deres affald udfordringerne handler primært om, hvordan man sorterer korrekt, og om at det skal være nemt. Kampagnen havde derfor som sit primært mål at forklare på en letforståelig og entydig måde, hvordan man sorterer sit affald i de forskellige fraktioner, mens det at motivere til affaldssortering havde lavere prioritet. Den positive holdning til affaldssortering var lige fremherskende hos de forskellige husstande, uanset kulturel baggrund. De kommunikationsindsatser og -materialer, som vi afprøvede i projektet, tager udgangspunkt i de udfordringer og barrierer, som brugerundersøgelsen afdækkede: Udfordring 1: Mange tror, at de sorterer korrekt, men laver fejl Vi skal derfor give folk besked om, at de ikke sorterer korrekt. Udfordring 2: De færreste opsøger selv information om affaldssortering - og flere får deres viden fra venner og bekendte Hvis man ikke ved, at man sorterer forkert, opsøger man ikke information om sortering. Derfor skal informationen komme til borgerne, og vi skal fremme snakken i de lokale netværk. Udfordring 3: Den praktiske håndtering af sorteringen opfattes som besværlig Vi vil derfor hjælpe med at sætte indendørs sortering i system. Udfordring 4: Det er oftest kvinderne, som har ansvaret for sorteringen af affaldet (i køkkenet) Vi vil målrette informationen mod kvinderne og give dem redskaber til at engagere resten af familien. Udfordring 5: En del beboere (hyppigst kvinder) forstår/læser ikke dansk Vi vil derfor lave kommunikationsmateriale, som er entydigt og let at afkode uden brug af ord. Udfordring 6: En del kender ikke til storskraldsordningen Strategien er derfor at informere om, at man kan komme af med bl.a. sit pap en gang om måneden ved at stille det ud på fortovet. På de følgende sider kan du læse, hvordan vi i praksis afprøvede forskellige kommunikationsløsninger, lige som du kan læse om de erfaringer, vi gjorde os undervejs. 4

6 Udfordring 1 Mange tror, at de sorterer korrekt, men laver fejl Vi skal derfor give folk besked om, at de ikke sorterer korrekt. Løsningsforslag: Der blev fremstillet en hænger til at sætte på plast/papir-beholderen ved fejlsortering. Den indeholdt kun den nødvendige information med de typiske fejlsorteringer for den pågældende fraktion. forberedt på. Vi brugte disse som en anledning til at få en dialog med borgerne. Det gav samtidig nyttig viden om, hvordan vi fremadrettet kan bruge skraldemændene til at formidle budskaber til borgerne og understregede behovet for den direkte dialog med skraldemændene. Skraldemændene uddelte først hængerne efter selve informationskampagnen - og ikke som planlagt som et led i selve informationskampagnen. Det skyldtes, at vi i starten havde nogle udfordringer i forhold til dialogen med skraldemændene. Derfor vurderede vi, at det var for usikkert at inddrage skraldemændene på det tidlige tidspunkt, da misforståelser hos skraldemændene kunne forstyrre den øvrige kommunikationsindsats. Der kom kun få henvendelser til kommunen fra de husstande i det udvalgte område, som havde fået en hænger på deres beholder, og borgerne var generelt positive over for at få besked om fejlsorteringer på den måde. Det er vigtigt at klæde skraldemændene godt på og holde en tæt dialog med dem, da der let kan opstå misforståelser omkring, hvor stor fejlsorteringen skal være, før de skal lade beholderen stå. I første runde udleverede skraldemændene en hænger, blot der var én fejl i sorteringen, men beholderen blev stadig tømt. Den løsning valgte vi for at gøre det let for skraldemændene, og fordi vi forventede, at én fejl i toppen af beholderen sandsynliggjorde, at der var flere fejl længere nede i beholderen. Siden fortsatte skraldemændene af sig selv med at undlade at tømme beholdere med grovere fejlsorteringer i resten af kommunen. I sig selv et positivt træk, men det gav en del henvendelser (også med meget vrede borgere), som kommunen ikke var Hængere til affaldsbeholderen ved fejlsortering. Hængerne har kun information på den ene side med de typiske fejl og plads til, at skraldemanden kan skrive en kommentar. 5

7 Udfordring 2 De færreste opsøger selv information om affaldssortering - og flere får deres viden fra venner og bekendte Hvis man ikke ved, at man sorterer forkert, opsøger man ikke information om sortering. Derfor skal informationen komme til borgerne, og vi skal fremme snakken i de lokale netværk. Løsningsforslag: Det stærkeste redskab, når man skal formidle komplicerede budskaber, er det personlige møde. Distribution af kommunikationsmaterialerne foregik derfor ved to besøgsrunder, hvor vi i affaldsteamet sammen med et hold affaldsguider besøgte samtlige 330 husstande i området. Her delte vi en stofpose ud, som indeholdt: sorteringsvejledning/plakat, naboquiz, flyer med indendørsløsninger og postkort med info om storskrald. (Disse beskrives i de følgende afsnit). Ved besøgene tog vi en snak med beboerne om affaldssortering ud fra materialerne i posen samt svarede på spørgsmål om affald og genanvendelse. De beboere, som hverken var hjemme første eller anden gang, fik materialerne i postkassen. Beboerne tog positivt imod, at kommunen tog sig tid til at komme på besøg (uden for normal arbejdstid). Det er vurderingen, at vi nåede ud med budskaberne til langt flere gennem personlig kontakt, frem for gennem husstandsomdeling. Personlig kommunikation og dialog er umiddelbart tidskrævende, men resultaterne bør holdes op mod, hvad kommunen ellers har af udgifter - dels til eftersortering, hvis sorteringen er meget mangelfuld, og dels til husstandsomdeling af infomaterialer, som mange ikke læser, når først de mener at have styr på sorteringen. Dialogmodellen kan også med fordel bruges ved arrangementer, hvor der i forvejen kommer en del besøgende, og hvor de besøgende generelt har bedre tid til en snak. I disse situationer er det nyttigt at have noget konkret materiale at tage dialogen omkring. Grundlæggende bør man som udgangspunkt kun udlevere sorteringsvejledning/-plakat, som forklarer, hvordan man sorterer, og så supplere med øvrige materialer, hvis der under dialogen viser sig et behov. Dialogen ved besøgene kan med fordel inkludere et kig ned i affaldsbeholderne og en snak om, hvad den indeholder af evt. fejlsorteringer. Alternativt bør man nævne typiske fejl og tage en snak om det med borgerne. Infomaterialet bør pakkes individuelt ud fra den enkeltes behov, så den vigtige information ikke risikerer at drukne. De opfølgende interviews viste, at man skal udlevere materialerne til den, som har ansvaret for husstandens affaldssortering (typisk kvinderne), hvis den skal bruges aktivt efterfølgende. Besøgsrunder (og events) er meget velegnede til PR-formål i fx lokalaviserne. Artikler giver mulighed for at uddybe mere komplicerede budskaber, fx om hvad affaldet bliver genanvendt til. Kun få husker, at de har modtaget posen og bruger derfor heller ikke posen til indendørs sortering. Posen bør kun udleveres til de personer, som aktivt beder om den. Posen har påtrykt piktogrammerne for de fire tørre fraktioner. 6

8 Quizzen skulle give anledning til en snak om affaldssortering med naboen og sætte fokus på de affaldsemner, som folk typisk fejlsorterer, samtidig med at den øgede genkendeligheden af farver og piktogrammer. Quizzen skulle løses i samarbejde med en nabo, og der blev trukket lod om 2 x gavekort på 500,- kr. Kun få deltog i quizzen. De væsentligste barrierer var at skulle tale med naboen eller finde tid til det og at skulle bruge tid på at aflevere quizzen. Den er mere velegnet ved events og som afsæt for en dialog om korrekt sortering eller som redskab til familierne til at tage en snak om affaldssortering. En quiz med præmieoverrækkelse er velegnet til PR-formål i lokalavisen og skaber bredere opmærksomhed omkring affaldssortering. Ud i lokale netværk Et omdrejningspunkt for kampagnen var, at den skulle gøres nærværende og lokal. Dels blev der med dialogen under besøgsrunden sat ansigt på personerne fra kommunen, og dels havde vi i planlægningsfasen en ambition om at bruge lokale netværk (foreninger etc.) til at formidle budskaberne. Affald/miljø spillede imidlertid ikke en central rolle i de lokale foreninger, og vi blev rådgivet om, at det ikke var oplagt at pushe affaldsviden gennem disse kanaler. I forbindelse med kampagnen fik vi dog skabt en vis lokal efterspørgsel efter yderligere viden om affaldssortering og genanvendelse - bl.a. har quizzen skabt interesse i den pakistanske forening for at få besøg af en fra affaldsteamet i Brøndby Kommune. Det var nemlig formanden for den pakistanske forening, der sammen med sin nabo vandt de to gavekort. 7

9 Udfordring 3 Udfordring 4 & 5 Den praktiske håndtering af sorteringen opfattes som besværlig Vi vil derfor hjælpe med at sætte indendørs sortering i system. Løsningsforslag: Interviewfamilierne fik tilbudt en gratis løsning til bryggerset med beholdere eller poser. Vi lagde en flyer med inspiration og fotos fra bl.a. interviewfamilierne ned i posen med info-materialer. Interessen for at modtage beholderne var begrænset, da familierne ikke ønskede at have sorteringen synligt fremme i deres ret velordnede hjem. De valgte beholdere var for store, og andre mindre synlige systemer kunne være mere attraktive. Flyeren havde lille, om nogen, effekt og bør kun uddeles til folk, der efterspørger den. Den bør desuden indeholde mere konkret information om priser og forhandlere. Det er oftest kvinderne, som har ansvaret for sorteringen af affaldet (i køkkenet) - Vi vil målrette informationen mod kvinderne og give dem redskaber til at engagere resten af familien. En del beboere (hyppigst kvinder) forstår/læser ikke dansk Vi vil derfor lave kommunikationsmateriale, som er entydigt og let at afkode uden brug af ord. Løsningsforslag: Farver, piktogrammer og fotos er gennemgående i alt kommunikationsmateriale, som primært kommunikerer uden ord. Vi lavede en sorteringsvejledning til køkkenet med oversigt over typiske affaldstyper. Borgerne syntes generelt, at den var nyttig og letforståelig, og især ikke-dansktalende beboere var meget positive. De brugte den mest i starten, og den er velegnet til opfølgende kampagner, hvor folk ikke er helt så tilbøjelige til at læse skriftligt materiale, som de er, lige når de modtager de nye beholdere. Den er et godt redskab i dialogen med borgerne til at udpege typiske fejl. 8

10 Seks klistermærker (en for hver fraktion) blev sat på oversiden af beholdernes låg hos samtlige husstande i området. På den måde var det let at se - også for børn og andre, som ikke orienterer sig ved at læse - hvilket affald der skulle i hvilken beholder. Fotos, farver og piktogrammer var de samme som i alt øvrigt materiale. Vi stod selv for påsætning af klistermærkerne med hjælp fra studentermedhjælpere. Klistermærkerne var ifølge de opfølgende interviews den største hjælp til affaldssortering i hverdagen. Næsten alle adspurgte var meget positive over for denne form for sorteringsvejledning i selve affaldssituationen. Alle beholdere var i forvejen forsynet med en sorteringsvejledning inde i låget, og denne vejledning bruger udelukkende piktogram, farver og ord. Oplevelsen er, at når klistermærkerne sidder oven på låget, ser borgerne vejledningen, mens de er i selve situationen, hvor de beslutter, hvilket af de seks kamre de vil smide affaldet i. På den måde er det også en god hjælp til de øvrige familiemedlemmer, som ikke tænker så meget over affaldssortering, og eksempelvis kan også børn via brugen af fotos hurtigt afkode, hvor affaldet skal hen. Vi lagde vægt på, at affaldet på vores fotos skulle ligne rigtigt affald - også selv om det ofte ikke er særligt æstetisk eller smukt. Vi testede vores fotos ad flere omgange, og de fleste fungerer godt, da borgerne let kan se, hvad det forestiller. Enkelte bør dog tages om, da de er for utydelige. Derudover ønsker vi flere fotos af mademballage under fraktionen plast. Klistermærker til beholderlåg Mærkerne måler 10 x 16 cm og benytter samme farver og fotos som sorteringsvejledningen. 9

11 Udfordring 6 En del kender ikke til storskraldsordningen Strategien er derfor at informere om, at man kan komme af med bl.a. sit pap en gang om måneden ved at stille det ud på fortovet. Løsningsforslag: Vi fik lavet et postkort med foto af storskrald (inkl. sammenklappet pap og pap/karton i en papkasse) foran et hus i området. På bagsiden var et screendump af Brøndby Kommunes hjemmeside for at vise, hvor borgerne kan finde mere information om storskraldsordningen, da brugerundersøgelsen viste, at mange orienterede sig om offentlige anliggender på nettet, når de søger svar på et problem. Kortet var, lige som de øvrige informationsmaterialer, med fotos og illustrationer som det bærende og med minimalt brug af ord. Informationen kan med fordel gives til de personer, som giver udtryk for, at de ikke kender storskraldsordningen. Brugerundersøgelsen viste, at det primært var i familier med anden baggrund end dansk, at man ikke kendte til storskraldsordningen, da man i stedet selv kørte affaldet til genbrugsstationen. Flere af de borgere, som havde vanskeligt ved at læse dansk, fik ifølge brugerundersøgelsen ofte hjælp fra deres familie til at navigere på hjemmesider via screendumps. På kortets screendump af kommunens affaldshjemmeside satte vi derfor røde cirkler om de felter, hvor borgerne selv kan finde information om affaldsordninger for villaer samt kan tilmelde sig selvbetjening og se, hvornår affaldet bliver hentet. Fremover vil vi udlevere kortet til personer, som har brug for at vide, hvor de kan finde info om affald på hjemmesiden. HVIS DU VIL VIDE MERE? Hvornår bliver det hentet? Hvad må du stille ud? Hvor og hvordan skal det stå? 10

12 Fremover Det videre arbejde Projektet i Brøndby Strand har givet os nogle vigtige erfaringer til det videre arbejde med at få mere affald til genanvendelse i Brøndby Kommune både i villaer og etageboliger. Dialog dialog dialog Det personlige møde har vist sig som et stærkt redskab, når vi skal formidle de mere komplicerede problemstillinger, både hvis beboerne har vanskeligt ved at læse dansk, men også til alle andre. I kampen om borgernes interesse er det i dialogen, at vi får fuld opmærksomhed, og borgerne får information skræddersyet til netop deres behov. Vi vil bruge erfaringerne fra besøgsrunden, når Brøndby Kommune skal implementere øget affaldssortering i etageejendommene, hvor der også bor folk med mange forskellige kulturelle baggrunde. I villaområderne vil vi bruge den personlige dialog med borgere, der ikke får tømt deres beholder pga. grovere fejlsorteringer, og vi vil udlevere informationsmateriale målrettet de udfordringer, der er hos borgeren. Derudover stiller vi i affaldsteamet gerne op til dialogmøder med interesserede foreninger, som fx den Pakistanske Forening i Brøndby Strand, grundejerforeninger m.m. Brug af udvalgte kommunikationsmaterialer Projektet viste, at de fleste borgere gerne vil sortere deres affald men de har brug for konkret hjælp til, hvordan de sorterer korrekt. Og de har kun brug for den information, som passer til netop deres udfordringer, da informationen ellers risikerer at drukne i støj. Fremover vil vi bruge sorteringsvejledningen/plakaten til etageboliger og kommunale institutioner i Brøndby, når der implementeres nye affaldsordninger, da det er en letforståelig vejledning i, hvordan man sorterer. Vi har bl.a. videreudviklet en større plakat til institutionerne. Klistermærkerne skal supplere plakaten til institutionerne og kan sættes på indendørs sorteringsmateriel. Vi vil også fremover tilbyde klistermærkerne, når vi er i dialog med borgerne, og tilbyde at sætte dem på beholderlågene, da de ellers risikerer ikke at blive sat på. De øvrige infomaterialer - postkort med information om storskrald og flyer med inspiration til indendørs sortering - vil vi uddele til de personer, som udtrykker behov for den information, lige som vi kun vil bruge stofposer/tasker i situationer, hvor der er et tydeligt behov. Quizzen kan bruges ved fremtidige arrangementer som et dialogredskab, og den kan i kampagnesammenhæng deles ud til familier som grundlag for en snak med børnene eller andre familiemedlemmer om sortering, da den på en simpel måde kæder et stykke affald sammen med et piktogram og en farve. Indendørs sortering I det videre arbejde med at implementere affaldssortering i institutioner i Brøndby Kommune vil vi tilbyde sorteringssystemer til køkkener, stuer og klasseværelser. Vi vil desuden arbejde videre med erfaringerne med at tilbyde hjælp til etablering af indendørs sortering i vores kommende indsats i etageboliger. Skraldemændene som partner De gode erfaringer med inddragelse af skraldemændene betyder, at vi fremover vil holde møder med mandskabet på de enkelte biler med jævne mellemrum og ikke kun lade kommunikationen gå gennem driftslederne. Dialogen skal bl.a. bruges til at udvikle beskeder til borgerne evt. ved brug af hængere på affaldsbeholderne. 11

13 Hvis du vil vide mere På kan du downloade alle kommunikationsmaterialer, rapporter og analyser. Analyser og rapporter Bilag 1: Affaldsanalyse af dagrenovation i Brøndby - Effekten af en affaldskampagne i et område med haveboliger i Brøndby Kommune (Econet A/S, 2015) Kommunikationsmaterialer - Hængere til affaldsbeholdere ved fejlsortering - Sorteringsvejledning/plakat - Klistermærker med sorteringsvejledning til beholderlåg - Postkort med information om storskrald og vejledning til hjemmeside - Naboquiz om affaldssortering - Flyer med inspiration til indendørs sortering Bilag 2: Afdækning af affaldsadfærd blandt parcelhusbeboere med forskellige etniske baggrunde i Brøndby Strand Nord - Undersøgelse lavet på baggrund af dataindsamling udført marts-maj 2015 (Social Action Aps, 2015) Bilag 3: Kommunikationsplan for Bedre sortering i et villaområde i Brøndby Strand Nord (Rostra Kommunikation A/S, 2015) Bilag 4: Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord (Brøndby Kommune, 2015) Kontakt: Affaldsteamet Mail: affald@brondby.dk Telefon:

14