Affaldssortering i etageboliger i Gladsaxe Kommune en mini-håndbog PROJEKT STØTTET AF MILJØSTYRELSENS KOMMUNEPULJE

Transkript

1 Affaldssortering i etageboliger i Gladsaxe Kommune en mini-håndbog PROJEKT STØTTET AF MILJØSTYRELSENS KOMMUNEPULJE

2 Baggrund for projektet Siden Gladsaxe Kommune i 213 indførte affaldssortering i alle etageejendomme, har der været udfordringer med kvaliteten i et større boligområde, Værebro Park, med ca. 135 boliger fordelt på i alt otte boligblokke. Området er et socialt boligbyggeri fra 196 erne, som er præget af op mod 9 forskellige nationaliteter, samt en række sociale problemer. Kvaliteten af affaldssorteringen i Værebro Park har været så mangelfuld, at der var behov for særtømninger og eftersortering, før modtageanlægget på Vestforbrænding kunne modtage affaldet. Vores hidtidige kommunikations- og informationsindsatser havde ikke haft den ønskede virkning, så med støtte fra Miljøstyrelsens Kommunepulje besluttede vi at undersøge, hvilke barrierer der var for en bedre sortering af affaldet, og hvordan vi som kommune kunne målrette vores indsats mod de konkrete udfordringer. Og det lykkedes os at gøre en positiv forskel med projektet. En mini-håndbog til affaldsplanlæggere Med denne publikation ønsker vi at dele vores erfaringer. Du får en kort beskrivelse af projektet, metoden, resultaterne, samt de erfaringer vi gjorde os. Formålet er at give andre kommuner eller boligselskaber konkrete råd og idéer til, hvad man kan gøre for at forbedre affaldssorteringen i lignende områder baseret på erfaringerne fra Værebro Park. Metoden konkrete l sninger til konkrete problemer Afsættet for projektet var et konkret problem med affaldssortering i et konkret boligområde. Vores metodiske tilgang var derfor delt op i tre trin: RESEARCH hvor vi blev klogere på, hvad de største udfordringer var gennem en affaldsundersøgelse samt en brugerundersøgelse blandt beboerne. KAMPAGNE hvor vi i en afgrænset periode på tre måneder afprøvede løsninger, som var målrettet udfordringerne, i en enkelt boligblok. EVALUERING OG UDBREDELSE hvor vi fulgte op på, hvad der virkede, og hvor Værebro Park besluttede, hvilke tiltag, de selv ønskede at udbrede til andre boligblokke. Projektet anlagde en eksplorativ tilgang, hvor der var mulighed for at afprøve forskellige løsninger, tilrette indsatsen undervejs og generelt lære af såvel de gode som de mindre gode erfaringer. Det er disse erfaringer, vi giver videre her. Med venlig hilsen Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen 1

3 Positiv effekt p affaldssorteringen Pap ,1 % Korrekt sorteret Misforstået Fejlsorteret 5 49,6 % 45,1 % 5 Den indledende undersøgelse af affaldet viste, at der generelt var over 5 procent fejlsortering i containerne. En del blev kategoriseret som i god tro, mens en relativt stor del blev kategoriseret som decideret fejlsorteret. Undersøgelsen viste desuden, at der var mellem 11 og 22 procent restaffald i sække i containerne til de genanvendelige fraktioner. Vi fik således et fingerpeg om, at der både sker fejl, fordi folk tror, at de sorterer rigtigt, lige som en del fejl skyldes enten manglende evne eller vilje til at sortere Plast 8 5,3 % Før ,2 % 6,7 % Efter Efter kampagneperioden blev affaldet i den udvalgte blok undersøgt på ny, og konklusionen var, at der var en tydelig positiv effekt på alle fraktioner, samt at der slet ikke var hele sække med restaffald i containerne. Lige fra projektstart meldte viceværterne tilbage, at affaldssorteringen i den udvalgte boligblok var blevet markant bedre end i de øvrige blokke. De positive resultater skyldtes i høj grad, at viceværterne spillede en meget aktiv rolle og bl.a. fjernede fejlsorteret affald Metal 29,1 % 7,9 % Før 63,1 % ,5 % 32,6 % 23,9 % Efter (Hele undersøgelsen kan læses i bilag 2). Se bagsiden ,8 % ,9 % ,6 % ,6 % 2 16,3 % 14,1 % Før Efter 2

4 er og indsatser Brugerundersøgelen og dialogen med viceværterne i researchfasen viste, at ca. 1/5 af beboerne enten ikke ønsker at affaldssortere eller generelt ikke interesserer sig for affaldssortering (eller miljø). Vi valgte at koncentrere indsatsen om den gruppe af beboere, som gerne vil affaldssortere, men enten ikke ved, hvordan de skal sortere, eller tror, de gør det rigtigt. Fokus var derfor på at forklare og vise, hvordan man sorterer og ikke på at motivere til affaldssortering ved at forklare komplekse budskaber om, hvorfor det gavner miljøet. 3 : Manglende viden om, hvordan man sorterer korrekt, kombineret med lille interesse for affaldssortering Strategien var derfor at gøre det lettere for beboerne at sortere uden, at de skulle tænke for meget over det og at sørge for, at de, som ikke gad, ikke ødelagde det for de andre. : Folk opsøger ikke information om affalds sortering 1 : Utydelig skiltning usynlige beholdere Strategien var at gøre det tydeligt og synligt for beboerne, at der var kommet forskellige containere til de respektive affaldsfraktioner og placere containere til alle fraktioner samlet. 2 : Folk bruger de letteste løsninger (Usorteret affald, herunder også restaffald, blev smidt i storskraldsrummet eller den nærmeste container). Strategien var at gøre det sværere for beboerne blot at dumpe affald og gøre det muligt at komme af med restaffald andre steder end ved skaktene. Desuden blev det prioriteret at fjerne fejlsorteret affald, så det ikke førte mere med sig ( broken window-effekt ). 4 Strategien rettede sig mod at lade informationen komme til beboerne ved aktivt at give beboerne den nødvendige information og placere containerne, så de ikke kunne undgå at se dem. 5 : Mange beboere forstår/læser ikke dansk Strategien var at gøre kommunikationsmaterialet let at afkode næsten uden brug af ord. 6 : Det meste affald afleveres om eftermiddagen (14:3-17:3) Strategien var derfor at sørge for, at materielgård og containere blev bemandet med viceværter i ovenstående tidsrum. 3

5 Den fysiske indretning Det var tydeligt, at den fysiske indretning spillede en rolle, og sammen med viceværterne blev det besluttet at etablere tre affaldsøer en ud for hver opgang. Alle fraktioner samlet på én affalds-ø På de tre affalds-øer blev følgende syv fraktioner samlet: Pap, papir, plast, metal, glas, småt elektronik samt restaffald. Tilføjelsen af containere til restaffald betød, at der ikke blev kastet restaffald i hele sække i containerne til det genanvendelige affald. Tydelig mærkning af containerne Alle containere blev folieret med store klistermærker med fotos af affaldet, piktogram og signalfarve samt fraktionens navn på dansk og fire yderligere sprog. Lad striberne vise vejen For at guide beboerne hen til de rigtige containere (uden brug af ord) malede viceværterne striber i signalfarverne samt fodspor fra opgangene hen til de respektive containere. Især i begyndelsen fik dette tiltag folk til at stoppe op og kigge efter den rigtige container. Storskraldsrummet blev lukket Da storskraldsrummet fungerede som en magnet på henkastet affald, blev det lukket, og beboerne blev henvist til materielgården. Viceværterne vurderede dette tiltag som meget effektivt, og mod forventning resulterede det ikke i mere henkastet affald ved de øvrige storskraldsrum ved de andre boligblokke. STORT AFFALD LARGE WASTE نفايات ضخمة بڑے بے مصرف مواد VELIKI OTPAD ABENT MANDAG OG TORSDAG: LORDAG: 9-14 OPEN MONDAY AND THURSDAY: SATURDAY: 9-14 مفتوح يومي االثنين والخميس: 2: ظهر ا - 7: مساء والسبت: 9: صباح ا - 2: ظهر ا کهلنے کا وقت: پير اور جمعرات: 2 بجے دوپہر سے شام 7 بجے تک - ہفتہ: صبح 9 بجے سے دوپہر 2 بجے تک RADNO VREME PONEDELJKOM I CETVRTKOM: 14:-19: - SUBOTA: 9:-14: Lan en trailer Borrow a trailer استعارة عربة تسوق ايک ٹريلر کرائے پر ليں Posudi prikolicu 4

6 Vicevaerternes rolle Udgangspunktet for projektet var, at vi skulle undersøge, hvordan vi som kommune kan informere/kommunikere med en målgruppe bestående af op mod 9 forskellige nationaliteter og kulturelle baggrunde. Men i løbet af researchfasen blev det klart, at der skulle andet og mere til end informationsmateriale, hvis de dårlige affaldsvaner skulle brydes. Vi valgte derfor at flytte fokus fra beboerne til viceværterne og deres rolle som affaldsprofessionelle, da de spiller en vigtig rolle både i forhold til den daglige drift og i forhold til at tage dialogen med beboerne. Der var et godt forhold mellem viceværterne og beboerne i boligområdet, og viceværterne var derfor oplagte som vejledere, samtidig med at de kunne holde øje og fjerne fejlsorteringer og på den måde var kommunens øjne i marken. Viceværterne blev de primære afsendere på kommunikationsmaterialet, og Gladsaxe Kommune trådte i baggrunden for at gøre kommunikationen personlig, lokal og målrettet det konkrete boligområde. Både viceværter og repræsentanter for beboerne deltog aktivt i projektet hele vejen. 5

7 Inddragelse af viceværterne Viceværterne blev inddraget i hele projektforløbet, fra research fasen til gennemførelsen og evalueringen. Og det er viceværterne, som efter projektets afslutning bærer idéerne videre til de øvrige boligblokke. I researchfasen afholdt vi et fokusgruppeinterview, hvor alle viceværter deltog sammen med repræsentanter for afdelingsbestyrelsen. Resultatet var en række forslag til specielt den fysiske indretning af affalds-øerne. Derudover afholdt vi løbende driftsmøder med viceværterne om, hvordan det gik med affaldssorteringen. Viceværterne som vejleder Vi besluttede, at kommunikation, som krævede mange ord fx om, hvorfor man skal sortere sit affald, eller hvor rent skal affaldet være skulle formidles personligt af viceværterne. For at kunne vejlede og svare på spørgsmål fra beboerne deltog alle viceværter derfor i et heldagskursus i affald og genbrug hos Formidlingstjenesten på Vestforbrænding. Aktive vicevaerter var en stor del af successen 6

8 SMAT ELEKTRONIK SMAT ELEKTRONIK Informationsmateriale Med udgangspunkt i, at det primære formål med kommunikationen var at vise/fortælle, hvordan beboerne skulle sortere deres affald, valgte vi at gøre kommunikationen så simpel som muligt. Både med hensyn til budskaber og grafiske udtryk. Her er vores gode råd: Brug farver, fotos og illustrationer i stedet for ord og skrivelser. Sørg for, at farver og fotos er ens og gennemgående i alt kommunika tionsmateriale, skilte etc. GØR SOM SHAISTA GØR SOM MATHIAS Giv kun den konkrete og nødvendige information for mange budskaber forvirrer. Giv kun den mest nødvendige information i form af vejledning om, hvordan affaldet skal sorteres og placer den, så beboere ikke kan komme uden om den, dér hvor containerne står. Undlad at gøre informationen for abstrakt og sørg for at overlevere kommunikationsmateriale som fx info om, hvorfor man skal sortere, personligt, da den personlige dialog giver langt bedre mulighed for at forklare budskaber. Tryksagerne er dermed kun en støtte til den personlige dialog. Lokal, direkte og i øjenhøjde For at skabe opmærksomhed omkring de nyindrettede affalds-øer udarbejdede vi plakater med fotos af beboere fra de udvalgte boligblok. Kampagnens budskab var meget konkret og direkte: Gør som Shaista/beboernavn sortér dit affald. Vælg lokale modeller og motiver, så der skabes genkendelighed og mulighed for identifikation. 7

9 GØR SOM SUSANNE GØR SOM SHAISTA GØR SOM KRISHNA GØR SOM LINE STORSKRALD Ensartet i farver og illustrationer Sorteringsvejledning, klistermærker, postkort og illustrationerne på affaldscontainerne byggede alle på ensartede farver, piktogrammer og fotos. Navnene på fraktionerne blev desuden oversat til fire sprog ud over dansk. SORTER DIT AFFALD MED VICEVÆRTEN TOMMY Når vi genbruger 1 kg plast, sparer vi 2 liter olie To dåser kan blive til en ringeklokke til en cykel Pap kan blive til nye papkasser eller rør til toiletruller 1 kg papir kan blive til 32 æggebakker KONTAKT Åbningstider: KONTAKT Åbningstider: Telefon: Mandag og torsdag: Telefon: Mandag og torsdag: Mail: materiale-gaarden@hotmail.com Lørdag: Mail: materiale-gaarden@hotmail.com Lørdag: Der blev også sat ansigt, navn og kontaktnummer på viceværterne, og kommunen fik en relativt tilbagetrukket rolle som afsender. Budskaber i form af (simpel) viden om hvad affaldet bliver genanvendt til, blev udelukkende formidlet gennem personlig dialog, bl.a. ved brug af postkort med fun facts og illustrationer af, hvor rent affaldet skal være på bagsiden. 8

10 OVERSIGT OVER BILAG 1. Adækning af barrierer og motivationer for affaldssortering i Værebro Park, Social Action, Analyse af affaldet i tørre fraktioner fra boligblokke, Econet, Grafiske produkter (postkort, plakater, containerwraps, banner m.m.), Rostra Kommunikation Ønsker du en kopi af rapporterne eller materialerne, er du velkommen til at kontakte os på affald@gladsaxe.dk KONTAKT INFO Gladsaxe Kommune Miljøafdelingen Rådhus Allé Søborg M: affald@gladsaxe.dk T: