Økonomiudvalget. Dagsorden

Transkript

1 Forside Dagsorden Tirsdag den 16. august 2016 kl Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Ado Holm (IA) Justus Hansen (D) Ane Egede Mathæussen (S) Per Berthelsen (S) Afbud Peter Davidsen (S) Indkaldt Nikolaj Heinrich (S)

2 Side 2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Orienteringer A Evaluering af skolesocialrådgiverordningen B Høring vedr. Inatsisartutlov om obligatoriske pensionsopsparinger C Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Forespørgsler Ingen Beslutninger A Anvendelse af midler i bygdepuljen, der er overført fra 2015 til Sager til Kommunalbestyrelsen A Paamiut Nordhavn B Principbeslutning for Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for selskaber C Betegnelsen TUNU D Medlemskab af NordDanmarks EU-kontor E Idrætspolitik Efter høringsrunden F 2016 servicekontrakt for Destination East Greenland samt retningslinjer for en ny støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland G Impact Benefit Agreement (IBA) mellem Ironbark, Grønlands Selvstyre og Kommunerne (Citronen Fjord) H Tillægs- og omplaceringsbevilling 2. kvartal I OPP Projekter J Tillægsbevillingsansøgning til renovering af Nuuk Stadion Kunstgræsbane projekt K Kontoændring M Høring vedr. ændring af struktur i Forhandlings- og aftaleudvalget L Fordeling af overskydende midler fra AWG Lukkede punkter A Leje af 18 boliger Kujallerpaat 10, 3900 Nuuk... 45

3 Side 3 8. Eventuelt Godkendelse af referat... 47

4 Side 4 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser

5 Side 5 3. Orienteringer 03A Evaluering af skolesocialrådgiverordningen Til orientering J.nr.: 51 Forvaltning for Børn, Familie og Skole - direktør Søren Valbak / SVAL Sagsresumé På indstilling fra Borgmesteren har Skoleafdelingen evalueret skolesocialrådgiverordningen. Efter interview med skolesocialrådgivere, skoleinspektører og børne- og familieafdelingen, er vedlagte evaluering udarbejdet. I evalueringen er det undersøgt, hvilke kompetencer skolesocialrådgiverne tilfører skolen, hvordan samarbejde med andre afdelinger i kommunen fungerer samt hvilke styrker og svagheder der pt. er i ordningen. På baggrund af evalueringen er der identificeret områder hvor der er mulighed for at styrke skolesocialrådgiverordningen. Dette har ledt til at skoleafdelingen i samarbejde med børne- og familieafdelingen har iværksat et projekt for at finde løsninger på, hvordan skolesocialrådgivere og socialrådgivere i BFA kan bidrage til at styrke hinandens arbejde. Sagen blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 2. august Indstilling Udvalg for Børn, Familie og Skole indstiller overfor : - at evalueringen tages til efterretning Sagsfremstilling I evalueringen konkluderes der følgende om skolesocialrådgiver ordningen: Det er vurderingen, at skolesocialrådgiverordningen i væsentligt grad giver skolerne bedre mulighed for, at tage sig af udsatte børn og skolesocialrådgiverne tilfører kompetencer til skolen, der ellers ikke vil være til stede. Skolesocialrådgiverne giver lærere og ledere bedre muligheder for at håndtere og arbejde med børn og forældre, dels i kraft af at skolesocialrådgiverne kan tage sig af det enkelte barn og dels fordi skolesocialrådgiveren kan fungere som sparringspartner for lærere og inspektører. Dette både ift. til tunge sager som selvmordstanker, omsorgssvigt og misbrug men også ift. klassetrivsel, forebyggelses af mobning, skilsmisser osv. Der er igennem evalueringen afdækket områder, hvor det er muligt at forbedringer kan bidrage til at styrke skolesocialrådgiverordningen, de er som følger: Bedre samarbejde mellem BFA og skolesocialrådgiverne f.eks. ved netværksmøder Mulighed for supervision og vejledning ved MISI Koordinering mellem skolesocialrådgiver og skoleafdeling f.eks. tværgående projekter Udarbejdelse af standard dokumentation af sager og henvendelser Hvordan ordningen kan styrkes på de hårdest belastede skoler.

6 Side 6 Løsningsforslag faglig vurdering På baggrund af ovenstående muligheder for forbedringer har skoleafdelingen og børne- og familieafdelingen iværksat et projekt der har til formål at imødekomme ovenstående punkter. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering - Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Det videre forløb - Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat, da evalueringer/orienteringer af denne art ikke har økonomiske konsekvenser. Tidligere Beslutning Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 2. august 2016: Taget til efterretning og sender sagen til til orientering. Bilag 1. Evaluering af skolesocialrådgiverordningen

7 Side 7 03B Høring vedr. Inatsisartutlov om obligatoriske pensionsopsparinger Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Økonomi og Personale Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Finansdepartementet i Selvstyret har fremsendt et høringsbrev til Kommuneqarfik Sermersooq d. 15. juli 2016, der omhandler et forslag til Inatsisartutlov om obligatoriske pensionsopsparinger. Formålet med dette lovforslag er at gøre det obligatorisk for alle - som er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtige i Grønland - at indbetale til en pensionsordning med henblik på at realisere et overordnet formål om at understøtte en holdbar offentlig økonomi og forbedre fremtidens pensionisters levestandard. Indstilling Det indstilles, at tager Finansdepartementets høring om indførsel af obligatoriske pensionsopsparinger samt kommunens administrative høringssvar til efterretning. Sagsfremstilling Finansdepartementet i Selvstyret har fremsendt et høringsbrev til Kommuneqarfik Sermersooq d. 15. juli 2016, der omhandler et forslag til Inatsisartutlov om obligatoriske pensionsopsparinger. For borgerne betyder pensionsopsparinger et større beløb til rådighed i deres pensionisttilværelse end de ville have fået, såfremt de kun modtog offentlig alderspension. Pensionsopsparinger kan således reducere indkomstnedgangen for den enkelte ved afslutningen af arbejdslivet. Dette er dog ikke et realistisk scenario for langt de fleste i dag, hvilket ifølge skrivelsen fra Finansdepartementet dels skyldes, at nogle faggrupper og mange selvstændigt erhvervsdrivende står uden egentlig pensionsopsparing, og dels at arbejdsmarkedspensionsordningerne for de fleste er relativt nye og bidragsprocenterne relativt beskedne, hvorfor der vil gå en lang årrække, inden en stor andel af befolkningen gennem et helt arbejdsliv har optjent en væsentlig pensionsopsparing. Løsningsforslag faglig vurdering Direktør for Økonomi og Personale, Lars Møller-Sørensen har d. 29. juli 2016 på vegne af kommunen afgivet et kortfattet administrativt høringssvar, der tilslutter sig forslaget om obligatorisk pensionsopsparing. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Såfremt lovforslaget går igennem, skal indgåede overenskomstaftaler gennemgås af de forhandlingsberettigede parter med henblik på eventuel tilretning, såfremt disse aftaler ikke indeholder obligatorisk pensionsopsparing eller lever op til de opstillede kriterier. Forslaget forventes dog i første instans at påføre arbejdsgiverne en merudgift. Finansdepartementet har i relation hertil oplyst, at provenuet fra den kommende beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger skal anvendes til at sikre en pensionsopsparing til alle. Som et høringssvar påpeger, er der en vis usikkerhed forbundet med provenuet og dets størrelse på nuværende tidspunkt, så hvorvidt det reelt kan dække de øgede udgifter til den obligatoriske pensionsopsparing vides endnu ikke.

8 Side 8 Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om obligatorisk pensionsordning Det videre forløb Den videre proces kører i Finansdepartementet i Selvstyret og lovforslaget forventes at blive præsenteret på Inatsisartuts efterårssamling. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der henvises til ordlyden under Økonomisk og Ressourcemæssig vurdering. Borgerinddragelse/kommunikation Såfremt lovforslaget gennemføres, vil dette med fordel kunne generere en pressemeddelelse, hvor kommunen forholder sig til lovforslagets vedtagelse. Andre bemærkninger Ingen bemærkninger Bilag 1. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om obligatorisk pensionsordning 2. Bemærkninger til lovforslag om obligatorisk pensionsopsparing 3. Høringsbrev vedrørende udsendelse af revideret forslag til Inatsisartutlov om obligatoriske pensionsordninger. 4. vedrørende udsendelse af revideret forslag til Inatsisartutlov om obligatoriske pensionsordninger. 5. Høringssvar fra direktør for Økonomi og Personale, Lars Møller-Sørensen v/ HR chef Joan Ottesgaard Petersen

9 Side 9 03C Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer J.nr.: Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Hvert kvartal udarbejder Borgmestersekretariatet en oversigt over status på Kommunalbestyrelsesmedlemmers forslag, og hvor det administrative ansvar for disse er placeret. Nærværende sagsfremstilling giver også et indblik i hvor mange forslag i denne valgperiode, der bliver godkendt eller afvist i enstemmighed af Kommunalbestyrelsen. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Hvert kvartal udarbejder Borgmestersekretariatet en oversigt over status på Kommunalbestyrelsesmedlemmers forslag og hvor det administrative ansvar for disse er placeret. Den pågældende oversigt tager udgangspunkt i 2015 og Nærværende sagsfremstilling giver også et indblik i hvor mange forslag, der bliver godkendt eller afvist i enstemmighed af Kommunalbestyrelsen. Løsningsforslag faglig vurdering En mere detaljeret oversigt og beskrivelse af de enkelte forslag kan ses i bilagene. I 2015 blev der stillet 22 forslag. Disse er fordelt som følgende, efter forvaltning og status: Forvaltning Igangsat Ikke igangsat Afsluttet Antal samlede Anlæg og Miljø Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Børn, Familie og Skole Fælles Service Endnu ikke tilknyttet en forvaltning

10 Side 10 I 2016 er der til og med juni stillet 26 forslag. Heraf blev to nedstemt, to annulleret, da der allerede er en lignende sag i gang, og et forslag blev behandlet for lukkede døre, hvorfor status ikke fremgår. De resterende 21 forslag er fordelt som følgende, efter forvaltning og status: Forvaltning Igangsat Ikke igangsat Afsluttet Antal samlede Anlæg og Miljø Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Børn, Familie og Skole Fælles Service Endnu ikke tilknyttet en forvaltning Forslag i denne valgperiode, der bliver godkendt eller afvist i enstemmighed af Kommunalbestyrelsen: Forslag godkendt eller afvist i enstemmighed af Kommunalbestyrelsen Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Den eneste omkostning vil være arbejdstid fra allerede ansat personale. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb En gang i kvartalet vil der blive samlet op på status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat.

11 Side 11 Bilag Status på forslag fra KB medlemmer Status på forslag fra KB medlemmer 3. Oversigt over forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer i denne valgperiode, som er godkendt eller afvist enstemmigt

12 Side Forespørgsler Ingen.

13 Side Beslutninger 05A Anvendelse af midler i bygdepuljen, der er overført fra 2015 til 2016 Bygdepuljen for Kuummiut og Sermiligaaq Til beslutning J.nr.: Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. juni 2016 overførsel af midler fra bygdepuljerne 2015 til bygdepuljerne skal i nærværende sagsfremstilling godkende 3 formål, som bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaq ønsker at anvende midlerne til. På Økonomiudvalgsmødet den 30. juni 2016 godkendte 2 ud af 5 formål, som bygdebestyrelsen ønsker at anvende i alt kr. til. ønskede bemærkninger fra Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv før udvalget kan tage stilling til anvendelsen af de resterende kr. til 3 formål. Sagen blev behandlet på økonomiudvalgsmøde den 30. juni 2016, hvor udvalget godkendte indstillingerne med bemærkning om at beskæftigelsesramme på kr., renholdelse af bygden på kr. og erhvervsfremmende projekter på kr. skulle genfremsendes til s beslutning med bemærkninger fra Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaqs forslag om at anvende kr. til 3 formål godkendes Sagsfremstilling Hvis bygdebestyrelserne ikke har anvendt midlerne i bygdepuljerne ved regskabsårets afslutning, kan restbeløbet (dog højest 50 %) overføres til næste budgetår. Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. juni 2016 overførsel af midler fra bygdepuljerne 2015 til bygdepuljerne Kommunalbestyrelsen godkendte, at der overføres kr. til bygdepuljen for Kuummiut og Sermiligaaq. Økonomidvalget mangler at tage stilling til anvendelse af kr. til 3 formål. Løsningsforslag faglig vurdering I henhold til 54 i styrelsesloven kan bygdebestyrelsen anvende bygdepuljen til opgaver inden for følgende områder: a) Kultur og folkeoplysning, b) Idrætsaktiviteter, c) Teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed, d) Lokale erhvervsprojekter i bygden, e) Sociale aktiviteter, og f) Opgaver der er omfattet af kommunalfuldmagten.

14 Side 14 Bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaq ønsker at anvende kr. til 3 formål: Kuummiut og Sermiligaaq Kuummiut og Sermiligaaq Kuummiut og Sermiligaaq I alt Formål Beløb Bemærkninger fra forvaltninger Beskæftigelsesfremme Forvaltning for kr. Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har ingen indvendinger mod dette, men skal gøre opmærksom på at kr. ikke rækker langt i forhold til beskæftigelsesfremme hvis beløbet skal deles mellem 2 Renholdelse af bygden Erhvervsfremmende projekter kr kr. bygder. Forvaltningen for Anlæg og Miljø støtter forslaget. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har ingen indvendinger mod dette kr. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er afsat kr. til bygdepuljen for Kuummiut og Sermiligaaq. Overskridelsen på kr. tages fra konto Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse Aftale om det politiske samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelserne i Kommuneqarfik Sermersooq Det videre forløb Bygdebestyrelsen vil blive meddelt s beslutning. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere kommentarer til ovenstående sagsfremstilling. Tidligere beslutning s beslutning torsdag den 30. juni 2016: godkender indstillingerne.

15 Side 15 Med bemærkning om: Beskæftigelsesramme på kr., renholdelse af bygden på kr. og erhvervsfremmende projekter på kr. genfremsendes til s beslutning med bemærkninger fra Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Bilag Ingen

16 Side Sager til Kommunalbestyrelsen 06A Paamiut Nordhavn Det nye vækstcenter i Kommuneqarfik Sermersooq Til beslutning J.nr.: B2-B5 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - direktør Grethe Nielsen / GRNI Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø og Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har modtaget en ansøgning på at udvikle havnefunktionerne i Paamiut til vandeksport, stenbrud samt oplagsarealer, i henhold til den nye planlovsændring. Se bilag 2. Den nye planlov åbner op at interessenter kan få en arealreservation på op til 2 år, med baggrund i et politisk godkendt projekt. I de to år skal interessent udarbejde et kommuneplantillæg i tæt dialog med Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Derefter skal interessent selv stå for finansiering af byggemodning og andre anlæg. Sagen blev behandlet i Udvalg for Anlæg og Miljø tirsdag den 2. august 2016, hvor udvalget godkendte indstillingerne med bemærkning om at placeringen af FBC bygning delområde B placeres mere hensigtsmæssigt i forhold til de andre bygninger. Sagen behandles endvidere i Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv d. 11.august Beslutning fra mødet d. 11. august vil bliver eftersendt til. Indstilling Udvalg for Anlæg og Miljø og Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor : - at godkende det overordnede projekt og processen for det videre forløb med de i sagsfremstillingen nævnte forbehold herunder at betingelsen for et mageskifte er at forholdene for Piorsaaviks tømrerværksted i Paamiut ikke forringes - at sende det godkendte projekt samt proces til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning tirsdag den 2. august 2016: Udvalget godkender indstillingerne. Med bemærkning om: At placeringen af FBC bygning delområde B placeres mere hensigtsmæssigt i forhold til de andre bygninger. Sagsfremstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø og Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har modtaget en ansøgning om arealreservation til et stort udviklingsprojekt for den nordlige del af havnen i Paamiut. Se bilag 1. Interessent ønsker følgende: at etablere et industriareal på m2

17 Side 17 at etablere et erstatningsareal på m2 til Frederiks Betoncentral ApS at udvide stenbruddet med ca m2 at etablere en omfartsvej, så tung trafik ledes langs havnen og uden om byen At gennemføre div. mageskifte Projektet er i overensstemmelse med kommuneplan, da hele området er udlagt til et erhvervs og havneområde. Der søges om en arealreservation i henhold til den nye planlov, Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december Se bilag 2. Processen for den nye planlovsændring kan beskrives således: Investor/Firma indsender et projektansøgning til Kommunalbestyrelsen, og det forudsættes at investor selv udarbejder plangrundlaget og evt. en miljøvurdering eks. en VVM efterfølgende. Kommunalbestyrelsen godkender projektet, og sender det i høring i minimum 6 uger, med kommunalbestyrelsens saglige og objektive kriterier, som ansøgere skal opfylde. I høringen kan befolkningen indsende høringssvar, indsigelser eller alternative projekter. Med baggrund i ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ud fra en saglig vurdering vælge det bedste projekt. Investor får derefter en arealreservation i op til 2 år og kommuneplantillægget igangsættes. Hvis projektet på grund af sin størrelse kræver en miljø vurdering, eksempelvis en VVM, så skal projektejer selv udarbejde og finansiere en. Med den nye planlovsændring skal man huske på at Kommunalbestyrelsen til en hver tid kan afvise eventuelle projekter, hvis de er i strid med kommuneplanen eller andre politiske visioner. Planlovsændringen skal også ses som et led i Naalakkersuisuts og Kommunernes bestræbelser på at fremme erhvervsudviklingen i Grønland, ved at gøre det lettere og mere attraktivt at investere. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen for Anlæg og Miljø vurdere at projektet er godt, da det overordnet er i overensstemmelse med kommuneplanens strategi for Paamiut Konsollidering og nye muligheder. Under strategien for Pammiut er Nye erhvervsmuligheder i havnen er et konkret indsatsområde. Det er ydermere positivt at interessent pt. er storentreprenør i Paamiut. En forudsætning for dette udviklingsprojekt er følgende mageskifte: B-109, B-672 & B-964 overgår fra Kommuneqarfik Sermersooq til Frederikshåb Betoncentral ApS og B-626, B-775 & B-798 overgår fra Frederikshåb Betoncentral ApS til Kommuneqarfik Sermersooq. Derudover skal interessent sikre et værksted til Piorsaavik. En separat sagsfremstilling om disse vil blive fremlagt kommunalbestyrelsen snarest. Forvaltningen for Anlæg og Miljø tager forbehold for den kommunale og politiske tidsplan beskrevet i projektet. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv understreger, at vilkårene for den fortsatte drift af Piorsaaviks tømrerværksted ikke må forringes som følge af mageskiftet, og at dette er en betingelse for mageskiftet.

18 Side 18 Begge forvaltninger ser med stor velvilje på projektet, men grundet projektets kompleksitet vil det være nødvendigt i det videre forløb at drøfte detaljerne i projektet med interessenten herunder blandt andet vilkårene for arealtildelingen samt de infrastrukturelle forudsætninger i byen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Da interessent forpligter sig til samtlige udgifter i dette projekt, vil der ikke være udgifter for Kommuneqarfik Sermersooq. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse & Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 Det videre forløb Den videre proces for projektet Paamiut Nordhavn er således: 1. Hvis projektet godkendes sendes projektet i offentlig høring i min. 6 uger. Forvaltningen for Anlæg og Miljø har lavet en tjekliste, som skal sendes ud med projektet, så evt. nye projekter opfylder tjeklisten punkter som minimum. Se tjeklisten bilag 3. Tjeklisten er indarbejdet i projektansøgningen for Paamiut Nordhavn. 2. Derefter behandles eventuelle indsigelser, og det endelige projekt sendes op i Udvalget for Anlæg og Miljø, samt Kommunalbestyrelsen til en endelig godkendelse. 3. Derefter gives der en 2 årig arealreservation til interessent, som selv udarbejder et forslag til kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser for området. En forudsætning for en reservation er, at ansøger kan dokumentere at projektet er økonomisk realiserbart, gennem udtalelser fra selskabets pengeinstitutter og/eller investorer. 4. Når processen for kommuneplantillægget er færdigt, får interessent råderet over området og anlæg og byggeriet kan igangsættes. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat har ingen bemærkninger. Borgerinddragelse/kommunikation Såfremt projekt samt proces godkendes vil forvaltningen for Anlæg og Miljø i samarbejde med kommunikationsafdelingen, jf. Det videre forløb pkt. 1 sende projektet i offentlig høring i min. 6 uger. Tidligere beslutning Udvalg for velfærd, Arbejdsmarked og Erhvervs beslutning den 11. august 2016 vil blive eftersendt. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning tirsdag den 2. august 2016: Udvalget godkender indstillingerne. Med bemærkning om: At placeringen af FBC bygning delområde B placeres mere hensigtsmæssigt i forhold til de andre bygninger. Bilag 1. Projektansøgning med bilag 2. Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december Tjeklisten udarbejdet af Forvaltningen for Anlæg for Miljø

19 Side 19 06B Principbeslutning for Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for selskaber Til beslutning J.nr.: Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for virksomheder vedrører kommunens udøvelse af sit ejerskab i aktieselskaberne. Ejerstrategien omfatter aktieselskaberne Nuup Bussii A/S, Iserit A/S og Nuuk Imeq A/S. Nuuk Imeq A/S er delvist kommunalejet med 36,28 % og betyder, at Nuuk Imeq A/S i nogle tilfælde skal behandles særskilt. Ejerstrategien berører følgende emner: Samarbejde mellem kommune og selskaber, bestyrelserne, gennemgang af selskaberne, rammer for samarbejdet samt strategiperiode og implementering. Et af fokusområderne i ejerstrategien er bestyrelserne. I ejerstrategien foreslås, at bestyrelserne sammensættes med udgangspunkt i personlige og faglige kompetencer med henblik på at den samlede bestyrelse i videst muligt omfang dækker det pågældende selskabs kompetencebehov. Grunden hertil er, at hvert selskab har sine karakteristika og udfordringer, hvorfor der ikke kan fastsættes en generel facitliste for, hvilke kompetencer det enkelte selskab har brug for. Ofte er der dog brug for lokalkendskab, branchekendskab, kompetencer indenfor ledelse samt økonomi og jura. Indstilling Borgmestersekretariatet indstiller overfor : - at godkende Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for selskaber - at godkende at bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskaberne udpeges med baggrund i deres faglige og personlige kompetencer, gældende fra aktieselskabernes generalforsamlinger i 2017 og fremefter - at godkende Generelle retningslinjer for udpegning af bestyrelsesmedlemmer i de helt eller delvist kommunalejede aktieselskaber - at sende sagen til Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for selskaber vedrører kommunens udøvelse af sit ejerskab i aktieselskaberne. Formålet med ejerstrategien er at sikre varetagelsen af Kommuneqarfik Sermersooqs ejerinteresser i de aktieselskaber, som kommunen er ejer eller medejer af. Det er kommunens ønske at sikre en hensigtsmæssige og afbalanceret udvikling af aktieselskaberne til gavn for både selskaberne og borgerne i kommunen. Ejerstrategien berører følgende emner: Samarbejde mellem kommune og selskaber, bestyrelserne, gennemgang af aktieselskaberne, rammer for samarbejdet samt strategiperiode og implementering. Ejerstrategien omfatter aktieselskaberne Nuup Bussii A/S, Iserit A/S og Nuuk Imeq A/S.

20 Side 20 Hvor Iserit A/S og Nuup Bussii A/S er 100 % kommunalejet, er Nuuk Imeq A/S delvist kommunalejet med 36,28 %. Dette betyder, at Nuuk Imeq A/S i nogle tilfælde skal behandles særskilt. Løsningsforslag faglig vurdering Bestyrelser Et af fokusområderne i ejerstrategien er bestyrelserne. Det er bestyrelsens ansvar at varetage den overordnede og strategiske ledelse af aktieselskabet med henblik på at sikre værdiskabelsen i aktieselskabet. Med dette udgangspunkt skal bestyrelserne sammensættes på baggrund af personlige og faglige kompetencer med henblik på at den samlede bestyrelse i videst muligt omfang dækker det pågældende selskabs kompetencebehov. Eftersom hvert aktieselskab har sine karakteristika og udfordringer, kan der ikke fastsættes en generel facitliste for, hvilke kompetencer det enkelte aktieselskab har brug for. Ofte er der dog brug for lokalkendskab, branchekendskab, kompetencer indenfor ledelse samt økonomi og jura. I ejerstrategien ligges der derfor op til, at selskabernes bestyrelser, i samarbejde med kommunens direktion, redegør for hvilke kompetencer der er behov for i den enkelte bestyrelse. Ligeledes foretager de respektive bestyrelser løbende en vurdering af, om medlemmernes kompetencer afspejler de krav, som de respektive aktieselskabers situation og forhold tilsiger. Honorar Sammen med den øgede professionalisering af bestyrelserne, skal honorarpolitikken for aktieselskabernes bestyrelsesposter sikre den rette balance mellem krav til kompetencer, ansvar og honorar. Beslutning om fastsættelse af honorar til aktieselskabernes bestyrelsesmedlemmer skal forelægges til godkendelse. Det nuværende årlige honorar til selskabernes bestyrelsesmedlemmer er følgende: Formanden for bestyrelsen i Nuup Bussii modtager kr. årligt og de øvrige bestyrelsesmedlemmer får kr. årligt. Formanden for bestyrelsen i Nuuk Imeq modtager kr. årligt og de øvrige bestyrelsesmedlemmer får kr. årligt. Formanden for Iserits bestyrelse modtager kr. årligt og de øvrige bestyrelsesmedlemmer får kr. årligt. Årshjul Kommunen og aktieselskabet udarbejder i samarbejde et årshjul for hvert kalenderår. Årshjulet vil typisk indeholde to kategorier af opgaver: Faste opgaver som bestyrelsen skal varetage samt planlagte udviklingsopgaver og mål for det pågældende år, som bestyrelsen vil varetage med henblik på at skabe værdi i aktieselskabet. Implementering Ejerstrategien er gældende fra Kommunalbestyrelsens godkendelse og skal herefter indarbejdes i kommunen og selskaberne forud for aktieselskabernes genralforsamlinger i Ejerstrategien skal løbende revurderes i forhold til de forandringer, som den omgivende verden og definitionen af en kommunal interesse i tidens løb undergår. Ændringer i ejerstrategien foretages af kommunen i samarbejde med aktieselskaberne.

21 Side 21 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Det har ingen umiddelbare økonomiske eller ressourcemæssige konsekvenser at vedtage ejerstrategien. Deloitte har udarbejdet ejerstrategien og udgifterne hertil er dækket. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for virksomheder. Det videre forløb Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse vil ejerstrategien blive indarbejdet hos kommunen og aktieselskaberne. Det forventes, at aktieselskaberne i henhold til Kommunalbestyrelsens godkendelse indarbejder ændringerne i deres vedtægter og forretningsordener. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet særskilte bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat, men Økonomi- og Personaleservice har deltaget i arbejdet med at udforme ejerstrategien. Bilag 1. Kommuneqarfik Sermersooq Ejerstrategi for virksomheder 2. Generelle retningslinjer for udpegning af bestyrelsesmedlemmer i de helt eller delvist kommunalejede aktieselskaber

22 Side 22 06C Betegnelsen TUNU Justus Hansens forslag om ændring af betegnelsen TUNU Til beslutning J.nr.: Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé I 2014 stillede Justus Hansen forslag om at betegnelsen TUNU skulle ændres til Kangia eller Nunatta Kangia. Dette medvirkede til at kommunikationsafdelingen i 2014 afholdt borgermøder i Østgrønland både i Tasiilaq og omkringliggende bygder og i Ittoqqortoormiit. Resultaterne havde blandet karakter: Størstedelen af de fremmødte borgere i Tasiilaq ønskede en borgerafstemning. Fra bygderne omkring Tasiilaq ønskede størstedelen at beholde begrebet Tunu. Fra Ittoqqortoormiit fremkom et ønske om at lave en hel ny betegnelse for området. Ens for alle borgermøder var dog ønsket om yderligere information på hvorfor området historisk har fået betegnelsen TUNU. Indstilling Fælles Service indstiller overfor : - at der afholdes SMS afstemning om ændring af betegnelsen Tunu til Kangia eller Nunatta Kangia - at der informeres om den historiske baggrund for betegnelsen via hustands omdelte foldere, annoncer og kommunes info-skærme - at der afsættes kroner til gennemførsel af projektet - at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til endelig afgørelse Sagsfremstilling Da der i 2014 blev holdt borgermøder om emnet i alle bosteder på østkysten, ønskede størstedelen af de fremmødte borgere i Tasiilaq en borgerafstemning og stort set alle ønskede yderligere information på hvorfor området historisk har fået betegnelsen Tunu. Den 13. november 2014 besluttede at stille sagen i bero, indtil evt. afklaring i Inatsisartut om kommunedeling af Kommuneqarfik Sermersooq. En kommunedeling er nu blevet afvist af Naalakkersuisut. Løsningsforslag faglig vurdering Det vurderes at der til at begynde med skal laves en informationskampagne der omhandler det historiske perspektiv omkring betegnelsen TUNU. Dette vil kunne give befolkningen en forståelse for deres egen historie. Informationskampagnen skal bestå af en husstandsomdelt folder, radio og tv-reklamer og information via kommunes infoskærme. Kommunen har tidlige haft succes med borgerinddragelse via internet afstemninger. Grundet internettets ringe udbredning på østkysten vurderes dette dog ikke at være en mulighed i denne situation. I stedet anbefaler forvaltningen at der foretages en SMS afstemning, hvor borgerne over en periode har mulighed for at stemme ved at sende en SMS til et gratisnummer.

23 Side 23 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Såfremt det ønskes at gennemføre en informationskampagne og en efterfølgende borgerafstemning skal der afsættes midler hertil, da det ikke er en almindelig driftsopgave. Den samlede pris for annoncering, husstandsomdeling og SMS-afstemning vurderes til at være kroner. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Justus Hansens forslag af 24. juni 2013 Det videre forløb Såfremt det besluttes at gennemføre informationskampagne og borgerafstemning vil arbejdet blive gennemført i løbet af Der vil så foreligge et resultat primo Viser afstemningen at der er flertal for en navneændring indstilles dette til Stednavneudvalget. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat DA der i budget 2016 ikke er afsat midler til dette projekt, anbefaler Økonomisk Sekretariat, at projektet indgår i budgetforhandlingerne for Bilag Ingen

24 Side 24 06D Medlemskab af NordDanmarks EU-kontor Til beslutning J.nr.: Økonomi & Personaleservice - direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq har i forbindelse med samarbejdsaftalen med Aalborg Kommune drøftet muligheden for medlemskab af NordDanmarks EU-kontor et kombineret lobby-, netværksog projektkontor med base både i Bruxelles og i Nordjylland. Et medlemskab vil give Kommuneqarfik Sermersooq, samt kommunens erhvervsliv, mulighed for at drage nytte af kontorets erfaringer med at søge midler i EU-regi, og med generelt lobby-arbejde i EU. Vedtægterne for NordDanmarks EU-kontor er for nyligt ændret, med det formål at kunne optage de grønlandske kommuner som medlemmer. Indstilling Økonomi & Personaleservice indstiller overfor : - at udvalget godkender at Kommuneqarfik Sermersooq melder sig ind i NordDanmarks EUkontor - at sagen videresendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq har i forbindelse med samarbejdsaftalen med Aalborg Kommune drøftet muligheden for medlemskab af NordDanmarks EU-kontor et kombineret lobby-, netværksog projektkontor med base både i Bruxelles og i Nordjylland. NordDanmarks EU-kontor er en forening der har til formål at danne ramme for et fælles norddansk EU-kontor i Bruxelles og Nordjylland, som virker for at understøtte implementering af kommunale og regionale strategier inden for innovation, videndeling og -opbygning, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, udvikling af regionale kompetencer og andre udviklingsaktiviteter i yderområderne. Et medlemskab vil give Kommuneqarfik Sermersooq, samt kommunens erhvervsliv, mulighed for at drage nytte af kontorets erfaringer med at søge midler i EU-regi, og med generelt lobby-arbejde i EU. Vedtægterne for NordDanmarks EU-kontor er for nyligt ændret, med det formål at kunne optage de grønlandske kommuner som medlemmer. Vedtægtsændringerne er godkendt af Region Nordjylland samt de 11 nordjyske kommuner der sammen med regionen pt. udgør foreningen bag NordDanmarks EU-kontor. NordDanmarks EU-kontor har gennem mange år lobbyet i EU og skabt grobund for adskillige bevilgede EU-millioner til nordjyske virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og Region Nordjylland. Over de kommende år stiller EU-kommissionen 16 milliarder Euro (ca. 120 millioner kroner) til rådighed for arbejdsprogrammer der skal sikre vækst og jobskabelse. Midlerne skal finansiere indsatser på tværs af landegrænser inden for områderne: Samfundsmæssige Udfordringer, Industrielt Lederskab og Videnskabelig Topkvalitet. Grønland har mulighed for at deltage i projekter inden for disse områder, og et medlemskab kan være en god mulighed for at identificere samarbejdspartnere.

25 Side 25 Løsningsforslag faglig vurdering Det er Økonomi- og Personaleservices vurdering, at medlemskab af NordDanmarks EU-kontor med en relativt lille investering vil give Kommuneqarfik Sermersoq stærkt øgede muligheder for at identificere internationale finansieringsmuligheder, kontakter og viden særligt inden for de mange projekt-muligheder, som EU s forskellige programmer rummer. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Medlemskab af NordDanmarks EU-kontor koster 2 kr. pr. borger om året altså cirka kroner om året. Derudover garanterer medlemskommunerne tilsammen (i henhold til indbyggertal) for en projektpulje på en million kroner. Kommuneqarfik Sermersooqs andel af denne garanti vil blive kroner om året. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Det seneste vedtægts-forslag er vedhæftet som bilag 1 Det videre forløb Kommuneqarfik Sermersooq vil kunne trække på kontorets ekspertise så snart indmeldingen har fundet sted. Koordinering vil i første omgang ligge i Vækst- og bæredygtighedssekretariatet, som også vil udarbejde retningslinjer og gode råd til øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere som kan få gavn af KS s medlemskab. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat anbefaler medlemsskabet af Norddanmarks EU kontor, da det åbner mulighed for Kommuneqarfik Sermersooq, SBC eller virksomheder i kommunen kan bruge Norddanmarks EU kontor til hjælp og vejledning i hvorledes der kan udarbejdes EU-finansierede projekter. Bilag 1. Forslag til vedtægter

26 Side 26 06E Idrætspolitik Efter høringsrunden Revideret idrætspolitik sendt til offentlig høring Til beslutning J.nr.:55.02 Forvaltningen for Fælles Service - direktør Maria Fleischer / MFLE Sagsresumé I perioden fra den 18. april 2016 til den 1. juli 2016 blev udkastet til idrætspolitikken sendt til offentlig høringsrunde. Udkastet blev mailet samt sendt som papirkopi til foreninger, skoler, organisationer som GIF og ældrerådet. Udkastet behandles desuden på møde i idrætsrådet. Blandt borgere annoncerede man høringen på kommunens hjemmeside, kommunens officielle facebook side og i de kommunale annoncer i aviserne. Høringsberettigede parter har nu haft mulighed for at afgive udtalelse om idrætspolitikken. Sagen blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 2. august 2016, hvor udvalget godkendte indstillingerne. Indstilling Udvalg for Børn, Familie og Skole indstiller overfor : - at høringsvarerne samt idrætspolitik godkendes - at sagen sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Udkastet er udarbejdet i kommunens afdeling for Sundhed, Forebyggelse & Fritid forud for udsendelse i offentlig høring. Idrætspolitikken beskriver de overordnede rammer for fritidslivet, herunder faciliteter, samarbejde, Inddragelse og anerkendelse samt, at der skal være med til at sikre alsidige idrætstilbud i institutioner mv. i alle livets faser og for alle borgere. Udarbejdelse af idrætspolitikken Udkastet til idrætspolitikken er udformet på baggrund af temadrøftelse i stormøde med idrætsforeninger i maj Alle foreninger drøftede temaer og prioritering af standpunkter til den ny idrætspolitik. Politikken angiver de overordnede politiske standpunkter og viser, hvad man som borger kan forvente på området. I perioden fra den 18. april 2016 til den 1. juli 2016 blev udkastet til idrætspolitikken sendt til offentlig høringsrunde. Udkastet blev mailet samt sendt som papirkopi til foreninger, skoler, organisationer som GIF og ældrerådet. Udkastet behandles desuden på møde i idrætsrådet. Blandt borgere annoncerede man høringen på kommunens hjemmeside, kommunens officielle facebook side og i de kommunale annoncer i aviserne. Høringsberettigede parter har nu haft mulighed for at afgive udtalelse om idrætspolitikken. Udkastet til politikken er tilrettet på baggrund af afgrænset høringsrunder med alle idrætsforeninger i starten af maj 2015 med det ene henblik på, at lave udkast af politikken med foreningernes egne ønsker samt politiske ønsker og målsætninger. Afdeling for sundhed, forebyggelse & fritid har nu fået høringssvar fra få parter, da man har fra starten inddraget alle parter ind i udvikling af idrætspolitikken.

27 Side 27 Løsningsforslag faglig vurdering Ingen bemærkninger, da sagerne er nævnt i sagsfremstillingenøkonomisk og ressourcemæssig vurdering. Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Landstingsforordning om Kultur og fritidsvirksomhed nr. 10 af 21. maj Det videre forløb Ved godkendelse af idrætspolitik vil Fælles Service udsende pressemeddelelse om idrætspolitikkens godkendelse samt sikre sig, at alle relevante får kopi af politikken. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen yderligere bemærkninger Tidligere Beslutning Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 2. august 2016: Indstillingerne blev godkendt. Bilag 1. Høringsvar fra Paamiut 2. Høringsvar fra idrætsråd om udsættelse af deadline ( fra Finn Meinel) 3. Udkastet til Idrætspolitik

28 Side 28 06F 2016 servicekontrakt for Destination East Greenland samt retningslinjer for en ny støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland Til godkendelse J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - direktør Grethe H. Nilsen / GRNI Sagsresumé Den 25. november 2015 tog Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv principbeslutning om en ny model for bevilling af kommunale midler til turismefremmeaktiviteter i Østgrønland. Beslutningen blev efterfølgende tilsluttet af både og Kommunalbestyrelsen. Opfølgningen på principbeslutningen har afventet en afslutning af 2015 Servicekontraktsamarbejdet mellem Destination East Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq. DEG har den 7. april 2016 indsendt et oplæg til en 2016 servicekontrakt til Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Hertil er der udarbejdet et udkast til retningslinjer for en ny støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland. Sagen blev behandlet i Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 28. juni 2016, hvor udvalget godkendte indstillingen. Indstilling Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor : - at forslag til en 2016 servicekontrakt for Destination East Greenland godkendes - at forslag til retningslinjer for Kommuneqarfik Sermersooqs støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland godkendes - at der afsættes ,- kr. til støttepuljen for turismefremmeprojekter i at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til godkendelse Sagsfremstilling Den 25. november 2015 tog Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv principbeslutning om en ny model for bevilling af kommunale midler til turismefremmeaktiviteter i Østgrønland, en beslutning som efterfølgende blev tilsluttet af både økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Det blev besluttet at der fra 2016 opereres med to puljer: 1) en pulje til finansieringen af en serviceaftale med Destination East Greenland (DEG) i form af et grundtilskud, som udelukkende dækker udgifter til turistinformation, 2) en pulje hvor personer, virksomheder, organisationer og foreninger kan gives støtte til øremærkede turismefremmeprojekter i Østgrønland. Opfølgningen på ovenstående principbeslutning har afventet en afslutning af 2015 Servicekontraktsamarbejdet mellem Destination East Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq, som på baggrund af sent indsendte 3. og 4. kvartalsrapporter fra DEG først blev afsluttet ved mødet i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 17. maj DEG har den 7. april 2016 indsendt et oplæg til en 2016 servicekontrakt til Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv som den foreslåede servicekontrakt tager udgangspunkt i. Servicekontrakt-udkastet er udarbejdet i samarbejde med Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm, og beløbet for kontrakten er på ,- kr.

29 Side 29 Servicekontrakt-forslaget definerer en række afgrænsede opgaver som DEG skal udføre for Kommuneqarfik Sermeersoq. Der er tale om opgaver som vil gavne turismeudviklingen i Østgrønland, herunder: Åbent i turistinformationen i vintersæsonen og hele sommeren, samt information via mails mm. Udarbejdelse af turistinformationsmateriale Repræsentation af Østgrønland på internettet via hjemmesider & Facebook Turistinformation på Kulusuk Åbent alle dage på museet i Tasiilaq i sommerperioden Hertil bemærkes det, at udkastet til servicekontrakten indeholder nogle bestemmelser som skal sikre fuld gennemsigtighed omkring DEG s indfrielse af servicekontrakten, da DEG vil skulle indsende rapporter over de aktiviteter, der indtil dette tidspunkt er udført under serviceaftalen. I det omfang der ikke er udført aktiviteter, der modsvarer betalingen, sker der fradrag i denne: Betaling kan således kun finde sted når og hvis de pågældende aktiviteter er gennemført inden udløbet af Hertil er der udarbejdet et udkast til retningslinjer for en ny støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland som har været vurderet af samme advokatfirma, og det foreslås at der for 2016 afsættes ,- kr. til denne støttepulje. Retningslinjerne er skrevet i overensstemmelse med de principbeslutninger der blev vedtaget i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 25. november 2015, eksempelvis gøres det muligt for mange forskellige typer interessenter at modtage støtte til turismefremmende projekter. I modsætning til tidligere år indgår forhold omkring Nanu Travel ikke i DEG s servicekontrakt. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv er i dialog omkring en aftale vedr. Nanu Travel, og en kontrakt herfor forventes behandlet ved det næstkommende møde i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv d. 11. august. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv anbefaler at begge tiltag vedtages, så Kommunen effektfuldt kan understøtte turismeudviklingen i Østgrønland. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen vurderer, at de ovennævnte ændringer i servicekontrakten på sigt vil øge kommunens udbytte af samarbejdet med Destination East Greenland til gavn for erhvervslivet. Forvaltningen vurderer også, at målbarheden og synligheden af aktiviteterne øges ved at pålægge at Destination East Greenland fremsender rapport over deres aktiviteter. Hertil vurderer Forvaltningen at støttepuljen til turismefremmeprojekter i Østgrønland vil få en gavnlig effekt på turismeudviklingen, da den vil kunne aktivere flere interessenter og være katalysator for et bredere samarbejde i det Østgrønlandske turismeerhverv. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Servicebidraget samt midler til turismefremmepuljen er indeholdt i kommunens 2016 budget. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v.

30 Side 30 Det videre forløb Ved endelig godkendelse af 2016 Servicekontrakt med Fonden Destination East Greenland, indgås denne. Ved endelig godkendelse af retningslinjer for støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland annonceres denne nye støttemulighed i diverse grønlandske medier, og Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv vil fremover periodisk blive orienteret om støttepuljen. Tidligere beslutning Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhvervs godkendte indstillingen den 28. juni Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler sagen og er godt tilfreds med at der nu kommer større fokus og bedre kontrol på kontrakten. Bilag 1. Udkast til 2016 servicekontrakt for Destination East Greenland 2. Oplæg til servicekontrakt for år 2016 mellem Fonden Destination East Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq af den Udkast til retningslinjer for Kommuneqarfik Sermersooqs støttepulje til turismefremmeprojekter i Østgrønland

31 Side 31 06G Impact Benefit Agreement (IBA) mellem Ironbark, Grønlands Selvstyre og Kommunerne (Citronen Fjord) Til beslutning J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Forhandlingerne omkring en IBA aftale vedr. Citronen Fjord-projektet har fundet sted de seneste måneder, og forhandlingspartnerne som udgjorde Selvstyret, samtlige kommuner og Ironbark Zinc A/S kan nu forelægge forslag til IBA aftale. Hovedpunkter i aftalen omhandler brug af herboende arbejdskraft, uddannelse af arbejdskraften samt brug af lokale underleverandører. Målet for andelen af herboende ansatte er mindst 20 % under anlægsfasen, og stigende til 50% i år 5-6 i driftsfasen. Hvis licenshaver ønsker at benytte udenlandsk arbejdskraft skal det dokumenteres, at der ikke har kunnet anvises kvalificeret herboende arbejdskraft. Jobopslag bliver opslået i god tid på relevante portaler og hos kommunerne. Licenshaver vil blive forpligtiget til at indbetale årlige beløb til tre forskellige fonde, fonde vedr. henholdsvis sociale/kulturelle forhold, uddannelsesmæssige forhold og fremme af virksomhedsrelaterede forhold. Beløbene bliver på 3 x ,- kr. pr. år i anlægsfasen stigende til 3 x ,- kr. i de første tre år af driftsfasen og 3 x ,- kr. fra og med år 4 i driftsfasen og resten af mines levetid. Aftalen giver licenshaver en række andre forpligtigelser, eksempelvis også omkring at tillade og muliggøre, at herboende arbejdere kan dyrke deres kultur på arbejdspladsen. Indstilling Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor : - at forslag til IBA aftale godkendes - at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til beslutning Sagsfremstilling Forhandlingerne omkring en IBA aftale vedr. Citronen Fjord-projektet har fundet sted de seneste måneder, og forhandlingspartnerne som udgjorde Selvstyret, samtlige kommuner og Ironbark Zinc A/S kan nu forelægge forslag til IBA aftale. Hovedpunkter i aftalen omhandler brug af herboende arbejdskraft, uddannelse af arbejdskraften samt brug af lokale underleverandører. Målet for andelen af herboende ansatte er mindst 20 % under anlægsfasen, og stigende til 50% i år 5-6 i driftsfasen. Hvis licenshaver ønsker at benytte udenlandsk arbejdskraft skal det dokumenteres, at der ikke har kunnet anvises kvalificeret herboende arbejdskraft. Jobopslag bliver opslået i god tid på relevante portaler og hos kommunerne. Licenshaver vil blive forpligtiget til at indbetale årlige beløb til tre forskellige fonde, fonde vedr. henholdsvis sociale/kulturelle forhold, uddannelsesmæssige forhold og fremme af virksomhedsrelaterede forhold. Beløbene bliver på 3 x ,- kr. pr. år i anlægsfasen stigende til 3 x ,- kr. i de første tre år af driftsfasen og 3 x ,- kr. fra og med år 4 i driftsfasen og resten af minens levetid.

32 Side 32 Ironbark har i forbindelse med deres ansøgning om udnyttelse indleveret de lovpligtige redegørelser for vurdering af virkninger på miljøet (VVM ) og vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) redegørelser. Høringsmøderne blev afholdt i perioden fra november 2015 til februar 2016 i byerne Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut, Ilulissat, Qaanaaq, Tasiilaq og Qaqortoq. Som et krav i råstofloven skal selskabet indgå en IBA-aftale med de relevante kommuner og Grønlands Selvstyre. IBAen er nu blevet færdigforhandlet og skal i forlængelse heraf godkendes af Naalakkersuisut, kommunerne og selskabet, med henblik på senere underskrivelse. IBA-aftalen fastsætter en række mål for deltagelse af grønlandske virksomheder, grønlandsk arbejdskraft og hensyntagen til ligestilling, lærlingepladser, træning og opkvalificering samt kompetenceløft og personaleudvikling. Aftalen indeholder ligeledes forhold omkring kulturel forståelse, forhold til lokalbefolkningen og initiativer der skal gøre det attraktivt at arbejde ved minen. Disse mål og krav bliver løbende monitoreret og evalueret og vil årligt blive opdateret i opdateringer til IBA-aftalen. Mht. de førnævnte fonde fremhæves følgende. Den sociale/kulturelle fond har til hensigt at støtte grønlandsk kultur og sociale/sports aktiviteter til gavn for borgerne i alle fire kommuner. Den uddannelsesmæssige fond har til hensigt at støtte både faglærte og ufaglærte ansatte i mineindustrien med opkvalificering inden for alle fagområder. Den virksomhedsrelaterede fond skal støtte grønlandske virksomheder med kursusaktiviteter, kompetenceopbygning, overførsel af know-how, advokatbistand og lignende. Der er indarbejdet en struktur i fondsbeløbene, således at en øget produktion tilsvarende vil øge fondsbeløbene med op til yderligere kroner pr. fond. Derimod kan fondsbeløbene også blive reduceret, såfremt Ironbark inddrager mere grønlandsk arbejdskraft, end hvad der er stillet i udsigt. Øget inddragelse af grønlandsk arbejdskraft vil øge beskatningsgrundlaget i Grønland, hvilket derfor vil medføre en win-win situation for alle parter. Ironbark forventer at købe lokale grønlandske leverancer for minimum 655 mio. kroner i anlægsfasen, minimum 834 mio. kroner i driftsfasen og minimum 41 mio. kroner i nedlukningsfasen. Minen forventes som minimum at producere i 14 år. Anlægsperioden forventes at tage to år. Det forventes at den grønlandske arbejdskraft vil udgøre minimum 20 % i anlægsfasen, svarende til en andel på ca. 63 personer lokal arbejdskraft. I driftsfasen vil den grønlandske arbejdskraft udgøre 20 % (83 personer) i de tre første år, stigende til 50 % i år 5-6 (145 personer) og 90 % fra og med år 7 (261 personer) og resten af minens levetid. Der vil i alt blive tilknyttet 470 personer til projektet. Heraf vil 290 personer være i minen året rundt. Hvis alle tilladelser og godkendelser er på plads, vil anlægsfasen kunne begynde i 2017 med egentlig driftsstart i 2019 under forudsætning af, at projektet er finansieret og verdensmarkedspriserne forsat gør det rentabelt. En række grønlandske parter har været involveret i forarbejdet med IBA-aftalen, de øvrige kommuner, selvtyreenheder og en række andre interessenter i Grønland med interesse for projektet. En række interessenter vil ligeledes løbende blive inddraget i evalueringen af IBA-aftalen fremadrettet. Forhandlingerne omkring en IBA aftale vedr. Citronen Fjord-projektet har fundet sted de seneste måneder, og forhandlingspartnerne som udover licensindehaveren udgjorde Selvstyret og samtlige kommuner på embedsmandsniveau kan nu forelægge forslag til IBA aftale.