Referat fra Repræsentantskabsmødet

Transkript

1 Referat fra Repræsentantskabsmødet Lørdag den 8. februar 2014 kl Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om forbundets virksomhed i det forløbne år og arbejdsplan for det kommende år 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år 5. Faglig redegørelse for avlsarbejdet 6. Indkomne forslag 7. Valg af formand 8. Valg af to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret 9. Eventuelt 10. Workshop Diskussion 10. Workshop - Præsentation Referat: 1. Valg af dirigent På vegne af hovedbestyrelsen foreslog formand Jan Pedersen advokat Carsten Lorentzen som dirigent, som blev valgt med akklamation. Han takkede for valget og kunne konstatere, at Repræsentantskabsmødet var lovligt varslet og derfor beslutningsdygtigt. Dirigenten henviste til dagsordenen, der står skrevet i Ridehesten samt i det udleverede hæfte. Ordet blev derefter givet til formanden. Der var 104 stemmeberettigede til Repræsentantskabsmødet. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

2 2. Formandens beretning om forbundets virksomhed i det forløbne år og arbejdsplan for det kommende år Beretningen er jo som altid optrykt i januarnummeret af RIDEHESTEN, og jeg regner med, at alle har slugt den, så her vil jeg nøjes med at ridse den igen og supplere den et par steder. Finanskrisen er jo efterhånden afblæst, men vi mærker stadig eftervirkningerne. Der er ikke ryddet op i staldene efter årene med overproduktion, og markedet for heste af middelkvalitet er kun langsomt i bedring. Vi taler jo meget om det, når vi mødes til bestyrelsesmøder og årsmøder i World Breeding Federation, og det er jo det samme billede overalt. Heldigvis er vores økonomi ikke - som i nogle forbund - stærkt forbundet med eget hingstehold og salg af heste. De forbund har været hårdere ramt end os. Men i de fleste lande har man konstateret en ændret livsstil hos især de unge. De har mange tilbud at vælge imellem, og mange vil gerne det hele. Det kan man ikke, hvis man er hesteejer. Og så er der jo alt for få drenge, der dyrker ridesport, og den udvikling er selvforstærkende. Det er et forhold, man er bevidst om Dansk Ride Forbund, og jeg har forstået på Ulf Helgstrand, at det problem er et fokusområde, der vil blive gjort noget ved. På samme måde har vi en opgave i at få både drenge og piger aktiveret i vores ungdomsafdeling og i vores forbund. Vi er også oppe imod en ret markant udvikling, der går fra land mod by. Flere og flere foretrækker byens bekvemmeligheder frem for landets idyl. Den udvikling er der mange årsager til, og den er medvirkende til et fald i hestebestanden. Jeg vil også nævne de mange love og regler, som gør dagligdagen for hesteejerne sværere og for nogen betyder, at de er nødt til at stoppe med hesteholdet, fordi de fysiske rammer ikke længere er tilstrækkelige. Sådan ser verden altså ud lige nu, men det er ikke alt sammen helt skidt. Det bedste udtryk for hestebehovet er vel antallet af starter ved ridestævner. Og vi kan heldigvis konstatere at både antallet af stævner og starter har været stigende, som det fremgår af grafen. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

3 Udvikling i antal starter ved ridestævner Fødte føl Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

4 Denne graf viser udviklingen i antallet af registrerede føl fra 2008 til i dag. Der er tale om et fald på knap 1400, svarende til 47%. Bedækninger Udviklingen i antallet af bedækninger er selvfølgelig tilsvarende, men grafen vil komme til at flade mere ud fra 2012 til nu. Vi forventer, at antallet af bedækninger vil blive på niveau med Der er p.t. registreret 2086 bedækninger mod 2063 på samme tidspunkt sidste år, og da landede vi på Vi har altså en efterspørgselskurve, der er stigende og en udbudskurve, der har været stærkt faldende. Det plejer at betyde, at priserne stiger og produktionen stiger. Spørgsmålet er faktisk, om vi kan klare efterspørgslen på lidt længere sigt. Økonomi Casper vil senere redegøre for vores økonomi. Jeg vil blot her tegne et billede af udviklingen siden Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

5 Udviklingen Medlemstallet er faldet 27% (1.575 medlemmer) siden Antallet af nykårede hopper er faldet 47% i samme periode (fra 1294 til 686) og antallet af udstillede føl på følskuerne er faldet 48% (fra 959 til 503). Det er jo en ganske alvorlig udvikling, som har medført en ændret sammensætning af vores økonomi. Indtægten fra medlemskontingent og diverse gebyrer spiller en stadig mindre rolle. I fremtiden må forbundets store arrangementer, især Hingstekåringen men også Eliteskuet samt auktionerne, derfor nødvendigvis bære en større og større del af den samlede økonomi. Den kendsgerning afstedkom godt nok nogen skepsis hos vores udmærkede og folkevalgte revisor, Jørn Abildgaard. Vi mener dog i økonomiudvalg og hovedbestyrelse, at vi har fast grund under fødderne. Herning har været stabilt i 35 år, og hvis vi passer godt på det og hele tiden videreudvikler det, skal det nok holde mange år endnu. Vi skal bare passe på og ikke falde for fristelsen til at sænke niveauet for at spare på den korte bane. Det er vigtigt at opretholde det høje arrangements-niveau, således at vi fortsat er attraktive samarbejdspartnere for vore sponsorer. I øvrigt er Dansk Varmblod ikke primært en forretning. Forretningen og den gode økonomi er dog en nødvendighed for at drive et avlsforbund, men vi skal ikke tjene penge. De penge, der går ind i forbundet skal på en eller anden måde tilbage til medlemmerne - det er sådan vi budgetterer. Genomisk Selektion Sidste år forklarede Karina i sin beretning om genomisk selektion. Det er fagre nye verden; det er på sin vis næsten uhyggeligt, men først og fremmest utroligt spændende, og jeg tror, at mange sidste år var fascinerede af de muligheder, der åbner sig. Der var kun en enkelt detalje, der stod i vejen for at gå videre, nemlig en million kr. som vi skulle finde. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

6 Jeg har næsten lyst til at fortælle historien om, hvordan vi fandt den. Nogen gange går det næsten af sig selv: Peter Justesen, som mange af jer kender som engelsktalende speaker i Herning, havde gennem Lars Anthony hørt om projektet og den manglende million. Han syntes, det lød utroligt spændende, og en dag ringede han pludselig til mig og sagde, at han havde nogle forbindelser i forretningsverdenen, og han ville gerne vide, om det var utidig indblanding, hvis han sonderede terrænet lidt for at finde penge til projektet. Jeg sagde selvfølgelig til ham, at det ville vi være meget taknemmelige for. Så gik der 2 dage, så ringede telefonen igen. "Det er Peter Justesen - du fik din million, Jan". For os banede den million fra Asta og Jul. P. Justesens Fond vejen for yderligere støtte, og projektet er altså nu startet op. Men penge gør det ikke alene. Karina og Thomas Mark, som lektor ved Københavns Universitet har ydet en stor indsats og spillet en afgørende rolle i opstarten af projektet, som nu gør os til foregangsforbund på et meget spændende og banebrydende område. Lineær registrering Et andet "værktøj", som også er interessant, og som også vil styrke bedømmelsen af hestene er lineær registrering. Det vil give os flere informationer, og via en grafisk fremstilling bliver hestenes stærke og svage sider tydeliggjort for avleren. Herning Hingstekåringen i Herning var en ny succes, selvom vi solgte lidt færre billetter end året før. Vi tror, at nedgangen, som i øvrigt ikke var alarmerende, hænger sammen med, at nogle havde prioriteret det store EM-stævne i Herning senere på året højere end hingstekåringen og af økonomiske grunde fravalgt den. Det var i øvrigt interessant, at Unghestechampionatets fremmeryttertest pludselig blev et tilløbsstykke. Det skyldtes simpelthen Hasse Hoffmanns helt særlige kommunikationsevne, hans viden og kompromisløse facon. DVRF Det er blevet sagt en del gange i den senere tid, at Dansk Varmblod og Dansk Ride Forbund ikke kan samarbejde. Jeg tror, det er grebet lidt ud af luften, og kritikken har heller ikke været særlig konkret. Men vi har alligevel taget den til os og har nedsat en gruppe, der skal afdække yderligere samarbejdsområder. Vi er selvfølgelig interesserede i konkrete forslag. Det skal dog siges, at der helt naturligt kan være områder, hvor vi ikke er enige, og hvor vi har særlige interesser hver især. Det kan ikke være anderledes, men grundlæggende ønsker vi det samme, og vi vil samme vej. I min skriftlige beretning har jeg allerede nævnt en række eksisterende samarbejdsområder, og jeg kan også henvise til artiklen "T o formænd i dialog" i seneste nummer af RIDEHESTEN. DV-Springheste Der har været talt en del om DV-springhestene internet i forbundet henover efteråret, Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

7 og der har været stillet spørgsmålstegn ved, om springhesteprogrammet dur, om vi flytter os hurtigt nok. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ser på det i rette perspektiv. For det første har springhesteprogrammet kun virket i 10 år, svarende til en hestegeneration, og det tager længere tid at omstille et klassisk dressur-hesteavlsforbund til at avle springheste. For det andet er vores population uendelig lille i et internationalt perspektiv. Så der er grænser for, hvad vi kan forvente af internationale topresultater. For det tredje tror jeg også, det spiller en rolle, at dansk springsport ikke er i superligaen, og det skyldes ikke den danske avl, for vores bedste springryttere handler på det internationale marked. Jeg tror, det er vigtigt at holde den kurs, der engang er lagt og så udvise den tålmodighed, der kræves i hesteavl. Hesteavl er et langsigtet projekt. Vi tror imidlertid også i hovedbestyrelsen, at der er brug for at øge fokus på springhesteprogrammet, og der er brug for en øget kommunikation og diskussion mellem springhesteproducenter og Avlsledelsen. Det vil vi lægge op til i år. Equsana Eliteskuet Eliteskue er også blevet bredere og mere mangfoldigt omfattede skuet følfinaler, Eliteføl-Auktion, 2-års finaler, Dansk Hesteforsikring Youngster Cup i springning og dressur, dressur clinic med Kyra Kyrklund, og sideløbende var der stort landsstævne i springning og dressur. Konceptet med at færdiggøre bedømmelsen af de forskellige hold samme dag gjorde eliteskuet både mere publikums- og udstillervenligt. Samtidig betyder de sportslige konkurrencer, at rytterne, brugerne, er til stede, og det anser vi for vigtigt. Det skal også nævnes, at skuet rent økonomisk har udviklet sig positivt de sidste par år. Eliteføl-Auktion Elitefølauktionen blev måske den mest glædelige begivenhed i Dansk Varmblod i 2013, og rent psykologisk var det en veltimet "booster" for avlen Gennemsnitsprisen på auktionen blev kr , højeste pris kr og salgsprocenten var på hele 79%. Et enkelt avlerpar skal fremhæves i denne årsberetning: May-Britt og Bjarne Christensen, Stutteri Stenager i Esbjerg. Parret stillede auktionens dyreste føl, og deres 3 føl på auktionen indbragte til sammen kr Den, der har, skal mere gives. Jeg vil gerne se May-Britt og Bjarne Christensen, Stutteri Stenager heroppe. De bør hædres - ikke fordi de har fået gode priser for deres føl, men fordi de bakker op om vore auktioner på en god og helt ukompliceret facon og dermed været medvirkende til give os alle sammen optimismen tilbage. Ung i Dansk Varmblod Både i Dansk Varmblod og i vores paraply-organisation, WBFSH, lægger vi stor vægt på ungdomsarbejdet. I år var der VM for unge avlere, og det foregik i Sverige. Jeg var til stede og var meget imponeret over det høje faglige niveau, men det var også dejligt at opleve, hvordan kammeratskabet blomstrede på tværs af landegrænser. Her var virkelig grobund for et godt internationalt samarbejde mellem fremtidens avlere. Hele 3 medaljer kom de unge hjem med fra VM i Sverige. Anja T. Hansen blev verdensmester i eksteriørbedømmelse for juniorer, Emilie Niebuhr vand sølv i Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

8 mønstring for juniorer, og Sarah Doile genvandt sit verdensmesterskab i eksteriørbedømmelse for seniorer. Flotte resultater, der giver løfte om, at forbundets fremtid er i gode hænder. Ungdomsafdelingen har igen i år været meget aktiv med mange fine arrangementer. Det skal også nævnes, at Ung i Dansk Varmblod i 2013 har fostret 5 nye dommeraspiranter. Det er et vidnesbyrd om, at konceptet virker. Desværre har en af hovedkræfterne gennem mange år, Anette Nilausen, nu valgt at stoppe. Men hun kan se tilbage på fantastisk fine resultater for ungdomsafdelingen. Jeg tænker ikke kun på de mange medaljer, men ligeså meget på det lange seje træk for bredden, der har givet mange unge gode oplevelser med heste og forhåbentlig lyst til at fortsætte som avlere. Anette har udført et fantastisk stort og vigtigt arbejde for Dansk Varmblod. Det er vi meget taknemmelige for, og Hovedbestyrelsen har besluttet at tildele Anette Nilausen forbundets Fortjenstmedalje i guld. World Breeding Federation for Sport Horses WBFSH har i 2013 indgået en sponsoraftale med det schweiziske urfirma, Jaeger- LeCoultre. En del af det store sponsorat går direkte til avlerne af stævneårets mest vindende heste i dressur, springning og military. De får hver et af de berømte Reverso ure til en værdi af Euro. Overrækkelsen af de kostbare ure fandt i år sted i Qatar under overværelse af HKH Prinsesse Benedikte. Ceremonien fik en ganske fin pressedækning og fik i høj grad sat fokus på hesteavlens betydning for ridesporten. I øjeblikket planlægger vi sammen med vores nye sponsor et avlsseminar i forbindelse med WEG i Normandiet i august. I den forbindelse vil der også blive organiseret en gallamiddag for forskellige honoratiores fra hesteverdenen, hvor vi også forventer at Prinsesse Benedikte deltager. Derudover er vi på stævnepladsen under hele mesterskabet med en stand, der skal promovere avlen og de forskellige avlsforbund. Vores mål er, at også avlerne af hestene får deres navn på skærmen ved de store mesterskabers sejrsceremonierne. Det ville være naturligt. Igennem året har der været holdt møder med ridesportens paraplyorganisation, FEI, om bl.a. dataudveksling mellem avl og sport. Fra FEI s side er der et stort ønske om et tættere samarbejde mellem avl og sport på internationalt niveau. På det seneste møde den 12. december, blev vi således enige om at etablere et FEI / WBFSH Council, et forum, der skal beskæftige sig med at videreudvikle samarbejdet mellem avl og sport. Tak for i år Jeg er glad for at kunne aflægge en beretning, der er rimelig positiv, selvom vi befinder os på et konjunkturmæssigt lavpunkt. Det er dog vigtigt at få sagt, at hvis vi skal fastholde vores position på "toppen af Europa", skal vi begynde at tro på fremtiden, for det kræver trods alt en vis volumen i avlen. Vi skal til at lave flere føl igen! Tak til alle, der er med til at støtte og arbejde for Dansk Varmblod. Jeg siger tak til Hovedbestyrelsen, regionsbestyrelser, repræsentanter, bestyrelsen for Ung i DV og alle, der hjælper til ved arrangementerne. Uden jer gik det jo ikke. En særlig tak til Avlsledelsen, som gør et fantastisk job, og som har min fulde opbakning og respekt. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

9 Tak for godt samarbejde til vore sponsorer, til Mediehuset Wiegaarden, I bakker virkelig op, hvor I kan, Videncentret for Landbrug, Heste, Dansk Ride forbund, Vilhelmsborg og ikke mindst til personalet, der har været hårdt presset som altid. Kommentarer: Annethe Winther, region 4, takkede for en god beretning og tak til sekretariatet for et godt samarbejde. Annethe ønskede at knytte 2 spørgsmål til beretningen. Hvad skal der ske efter endt forskning af genomisk selektion for den enkelte hesteavler? Liniærregistrering sættes i gang i 2014, men synes kun det er en halvhjertet igangsættelse eftersom man ikke fra start investerer i det elektroniske system, således at dataene med det samme gemmes i Hestedatabasen. Avlskonsulent Karina Christiansen svarede, at hun i hendes avlsfaglige beretning ville komme meget mere ind på emnerne, som hun håbede vil svare på spørgsmålene. Derefter blev det foregående års modtagere af opdrættermedaljer samt afkomssamlingsmedaljer i bronze, sølv og guld hædret. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Dirigenten kunne oplyse, at han havde set regnskabet i underskreven stand, og at revisorerne ikke havde fundet anledning til forbehold. Sekretariatschef Casper Cassøe gennemgik regnskabet som følger: Dansk Varmblod har i 2013 haft en nettoomsætning på Det blev til et overskud på i alt , fordelt ved et lille underskud i hovedforbundet på og ved et overskud i regionerne på 101 tkr. Egenkapitalen var derfor nu kr. Den største bidragyder til Dansk Varmblods økonomi var Hingstekåringen i Herning. Billetsalget i Herning indbefatter altid rigtig mange ikke-medlemmer, som på den måde bidrager positivt til forbundets økonomi og dermed til Dansk Varmblods avl forventes at blive et svært år for Dansk Varmblod med let nedgang i fremstillede heste samt i antal medlemmer. Der forventes samtidig en lille nedgang i antallet af medlemmer samt besøgende til Hingstekåringen i Herning. I 2013 har sponsorsalget til hingstekåringen udgjort , i 2014 forventes det at runde Der er budgetteret med et overskud i 2014 på kr. Der var ingen kommentarer fra salen, og regnskabet blev således godkendt. 4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år Hovedbestyrelsen foreslog kontingentet for 2014 uændret, så kontingentet reguleres kun med det vedtagne indeks. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

10 5. Faglig redegørelse for avlsarbejdet Avlskonsulent Karina Christiansens beretning for Genomisk selektion kan revolutionere avlsarbejdet En ny teknologi har de seneste år set dagens lys og bliver af kvægavlere udråbt til at revolutionere avlsarbejdet. Kønsmodne 1½-års tyrekalve markedsføres nu til avl på baggrund af en DNA-test, der med stor sikkerhed dokumenterer tyrens gener og nedarvningsevne. Ved at sætte tyrekalve i avlen allerede som 1½-års i stedet for at vente til de som 3-års har aflagt stationstest, kan generationsintervallet halveres og der kan således opnås en væsentligt hurtigere avlsfremgang. Genomisk selektion kan også meget vel vise sig at revolutionere hesteavlen. I efteråret 2013 startede det største forskningsprojekt nogensinde i Dansk Varmblods historie, kaldet GenHors. Formålet er at udvikle en indeksmodel, der samler afstamning, bedømmelser og genomisk information i ét tal. Herved kan man opnå en ret sikker bestemmelse af hestens avlsværdi allerede på følstadiet. Højteknologi skal sætte turbo på hesteavlen I hesteavlen er det et stort dilemma at avlsmålets egenskaber, nemlig konkurrenceresultaterne, først er tilgængelige relativt sent i hestens liv. Hvis man skal have vished for hestenes avlsværdi, kan hestene først benyttes i en sen alder og det mange år efter de er kønsmodne. Hestene er derfor også den husdyrart, der har det længste generationsinterval på ca. 10 år. Det er en betydelig flaskehals, idet der kun kan opnås avlsfremgang hver gang en ny generation fødes. Tidlig og sikker identifikation af hestenes avlsværdi er derfor nøglen til at øge avlefremgangen. Her kan den nye teknologi hjælpe os. I varmblodsavlen bruger alle forbund mere eller mindre de samme blodlinier. I fremtiden vil det derfor være de forbund, der har de bedste avlsprogrammer, som vil avle de bedste heste. Genforskning indenfor heste har eksisteret i flere år, men har hovedsagelig koncentreret sig om nedarvning af visse farver og sygdomme, der kun skyldes et enkelt gen. Dansk Varmblod bliver det første hesteavlsforbund i verden, der vil lave genforskning på egenskaber, der nedarves via et stort antal gener, nemlig spring- og dressuregenskaberne. Forskningsprojektet GenHors blev i 2013 en realitet via støtte fra en uventet kant, idet Asta og Jul. P. Justesens Fond helt overraskende valgte at give 1 mio. kr. til projektet. Det er Dansk Varmblods mangeårige speaker til hingstekåringen Peter Justesen, som står bag. Det betydelige bidrag åbnede nye døre, idet det hermed blev muligt at ansøge Højteknologifonden om yderlige støtte på knap 2 mio. kr. Højteknologifonden investerer risikovilligt i markante højteknologiske tiltag, der sikrer langsigtet innovation i Danmark. Det er et krav, at virksomheden selv bidrager til finansiering. Men det er ikke på forhånd givet, at Højteknologifonden støtter projektet. I dette tilfælde fandt Højteknologifonden dog projektet særdeles relevant for at styrke Dansk Varmblods markedsposition. Omfattende genforskning Pr. 1. oktober 2013 blev Lina Jönsson ansat som erhvervs post doc. på Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Hun har en ph.d. grad fra Sverige og skal frem til 2016 arbejde med GenHors-projektet. Første step er at få udvalgt en såkaldt referencegruppe bestående af 500 heste. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

11 Kravet er at hestene skal have sikre indekstal, hvilket i praksis betyder, at de har mange bedømte afkom. Hermed ved man, at den beregnede avlsværdi er meget tæt på hestens sande avlsværdi. Desuden skal hestene have en blod- eller hårprøve arkiveret på blodtypelaboratoriet. Referencegruppen vil primært komme til at bestå af de mest benyttede avlshingste samt enkelte hopper med mange afkom. Når referencegruppen er udvalgt, skal deres vævsprøver sendes til et testcenter i England, som skal forestå genotypningen af de enkelte heste. Hestens genom, med angivelse af positionen af bestemte genetiske markører, blev kortlagt allerede i Testcentre kan i dag købe dette kort med angivelse af mere end 50 tusinde genmarkører. Man ved i dag, at de genetiske markører sidder på samme position på alle heste, men at de optræder i forskellige varianter. Virkningen af de kortlagte genmarkører og deres varianter kendes dog endnu ikke. Man ved derfor ikke, om et konkret gen styrer nedarvningen af temperament, fordøjelse, travbevægelse eller noget helt andet. Når genotypningen af de 500 heste i referencegruppen er foretaget, består det omfattende forskningsarbejde i at sammenligne genmarkørernes variation på de hingste, der videregiver gode dressuregenskaber (har høje dressurindeks) med de hingste, der videregiver dårlige dressuregenskaber (har lave dressurindeks). Jo flere dyr man sammenligner på denne måde (dvs. jo større referencegruppen er), desto større sikkerhed får man for, at en bestemt genvariation virkelig har betydning for dressuregenskaberne. Et tilsvarende arbejde skal gøres på springegenskaberne. Internationalt samarbejde er nødvendigt for maksimal avlsfremgang En af udfordringerne i genforskningen er størrelsen af referencegruppen. En referencegruppe på 500 heste, som i Dansk Varmblods projekt, vil give en rimelig bestemmelse af det nyfødte føls avlsværdi. Hvis man via internationalt samarbejde i stedet kunne opnå en referencegruppe på heste, vil avlsværdien kunne bestemmes med langt højere sikkerhed. Det er derfor håbet, at flere varmblodsforbund i nærmeste fremtid også starter forskning i genomisk selektion og at de er villige til at udveksle genotyper. Et sådant internationalt samarbejde foregår allerede i dag indenfor kvægavlen, og er til gavn for alle lande. Det vil også være en fordel, hvis varmblodsforbundene politisk kunne blive enige om en international beregning af indekstal. Indeks er det bedst mulige objektive beslutningsgrundlag for udvælgelse af heste til videre avl. Indeks opsummerer alt tilgængelig information på hesten selv og dens slægtninge samt korrigerer for faktorer som påvirker hestens præstation, men som ikke nedarves (f.eks. rytter, alder, køn). I dag er det dog et problem, at indekstallene kun indeholder nationale resultater. Ofte er en hingsts afkomsresultater spredt over forskellige lande og derfor ikke let tilgængelig. For år tilbage blev interstallion-projektet startet op med det formål at samle resultaterne fra de forskellige lande og publicere internationale indekstal. De to største lande Tyskland og Holland valgte desværre at trække sig, men projektet fortsatte i Skandinavisk regi (Nordisk Interstallion). Det er nu tæt på sin afslutning og snart kan Nordens bedste avlshingste identificeres (se Ridehesten 07/13). Flere avlsforbund har efterfølgende udtrykt ønske om at deltage, blandt andet Belgien, Frankrig og Irland. Så forhåbentligt vil fremtiden medføre et større internationalt samarbejde, både hvad angår indeksberegning og genforskning. Indavl kan ikke undgås, men bør minimeres Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

12 Når man med større præcision kan udpege de bedste avlsdyr, vil disse naturligvis blive benyttet mere intensivt i avlen, hvilket øger risikoen for indavl. Indavl kan give sig udslag i at arvelige og hidtil ukendte sygdomme kan komme til udtryk, ligesom nedsat frugtbarhed og levedygtighed kan opstå. Indavl kan ikke helt undgås i moderne populationer, der benytter inseminering og avlsværdivurdering til succesfuld udvælgelse af de bedste individer, men bør så vidt mulig begrænses. Som en del af GenHors-projektet skal der derfor i tæt dialog med Hovedbestyrelse og Avlsledelse udarbejdes et forslag til et avlsprogram, der skal sikre størst mulig avlsfremgang under hensynstagen til at indavl minimeres. Dette avlsprogram forventes udarbejdet i løbet af Indavlsgraden er sandsynligheden for, at hesten modtager det samme genetiske materiale fra begge forældre. Det er ikke så meget indavlsgraden på det enkelte individ, som er bekymrende. Hvis man kombinerer en hest med en høj indavlsgrad med en ubeslægtet hest, vil afkommets indavlsgrad nemlig blive 0. Derimod er det et problem, hvis indavlsgraden i populationen stiger hurtigt, så flere og flere heste bliver beslægtede. Det kan desværre være ved at ske allerede nu. En analyse af Dansk Varmblods bedækningstal 2013 (se side?), baseret på de hingste der har haft 5 eller flere bedækninger viser, at 49% af bedækningerne ved dressurhingste er sket med en hingst, der har Donnerhall i afstamningen. Tilsvarende står Blue Hors Zack og hans sønner for 36% af bedækningerne ved dressurhingste. Meget af dressurhesteavlen i både Danmark og øvrige forbund er i forvejen på vej til at blive indsnævret til tre markante stempelhingste, nemlig tyske Donnerhall, og hollandske Jazz og Ferro. På springsiden er det i Dansk Varmblod især Cor De La Bryére-blodet, der dominerer. Her har man dog de seneste år formået at få tilført andet blod fra Belgien og Holland, hovedsagelig via Favorit Ask DVH 1035 og Heartbeat DVH 871, der begge har været meget benyttet. For at gøre opmærksom på at indavlsgraden ikke bør blive for høj, vil hestenes indavlsgrader fremover blive offentliggjort i Dansk Varmblods kataloger, ligesom det i dag også sker med forædlingsgraden. Indavlsgraden kan også ses i Hestedatabasen, hvor man let selv kan beregne indavlsgrader ved forskellige tænkte kombinationer (husk at sætte 7 leds afstamning på). Som tommelfingerregel bør indavlsgraden altid være under det halve af antal kendte generationer. Dvs. ved 7 kendte led, bør indavlsgraden aldrig være højere end 3,5%. Allerhelst skal den naturligvis være 0. Sygdomsregistrering skal sikre avl af holdbare rideheste Dansk Varmblod har de seneste år arbejdet på at få en systematisk sygdomsregistrering op at køre i samarbejde med dyrlægerne og Videnscentret for Heste. Formålet er at inddrage sygdomsoplysningerne i avlsarbejdet, således at der kan rettes større fokus mod avl af holdbare rideheste. Også på dette område er Dansk Varmblod forgangsmænd, idet vi er det første hesteavlsforbund i verden, hvor det er lykkedes at etablere et samarbejde med dyrlægerne omkring OCD-indberetninger. OCD er en udviklingsrelateret knoglelidelse med en arvelighed på ca. 25%. Da OCD kan påvirke såvel holdbarhed som hestens salgsværdi, bør avlsarbejdet sigte mod at nedbringe forekomsten. Målet er at indberetningerne på sigt skal benyttes til offentliggørelse af hingstenes OCD-indeks. Erfaringer fra Holland, hvor man i et par år har offentliggjort OCD-indeks på baggrund af forbundsbetalte røntgenresultater, viser nemlig, at hingste godt kan have en stor risiko for at videregive OCD til afkommet, selvom de selv er konstateret fri. De danske dyrlæger startede på frivillig basis OCD-indbetningerne i efteråret Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

13 Desuden har en veterinærstuderende været rundt hos klinikkerne for at indtaste gamle røntgenresultater. Projektet begynder nu at tage form. For nogle af de mest indflydelsesrige hingste med flest bedækninger, er der ved at være flere end 15 røntgenfotograferede afkom. Det betyder, at man med en rimelig sikkerhed kan sige noget om hingstenes risiko for at give videregive OCD til afkommet. Inden data kan benyttes i indeksberegning og forskning, ønsker dyrlægeforeningen dog en validering af de indberettede røntgenresultater for at sikre, at de er ensartede og reproducerbare. Denne validering er allerede i gang og forventes afsluttet i nærmeste fremtid. I GenHors-projektet er der også afsat forskningsmidler til genomiske analyser af OCD-data i håb om at finde varianter på genmarkørerne, der har betydning for nedarvningen af OCD. Hvorvidt det bliver muligt at lave disse analyser vil dog afhænge af, om kan indsamles nok OCD-data. Analyserne vil derfor blive foretaget som noget af det sidste, inden GenHors-projektet afsluttes i Lineær registrering giver en bedre og mere objektiv information Selvom der nu forskes i at bestemme hestens avlsværdi via en gentest, bliver bedømmelserne ikke overflødige. Også i fremtiden vil det være vigtigt med korrekte og så objektive informationer vedrørende hestens kvalitet, som muligt, da disse fortsat skal indgå i indekstallene og benyttes til selektion. Dansk Varmblod har i mange år benyttet et bedømmelsessystem baseret på en 10-point skala, hvor 10 symboliserer avlsmålets optimum. Jo lavere karakter, desto længere væk er den bedømte egenskab fra det ønskede. Man kan dog ikke ud fra karakteren alene se, hvad der er i vejen med hesten. F.eks. fortæller en lav lemmekarakter ikke, om hesten er indfodet eller udfodet eller om der er noget andet galt. På Repræsentantskabsmødet 2012 blev der vedtaget et forslag fra reg. 7 om, at Dansk Varmblod skulle modernisere bedømmelsessystemet til kåring. Dette er helt i tråd med et af punkterne i Avlsplan 2020, som drejer sig om bedre information til avlerne. I 2014 indføres derfor et nyt system, kaldet lineær registrering, i forbindelse med kåringer og bedømmelser. Ved lineær registrering vurderes egenskaberne på en skala ud fra de biologiske yderpunkter uden hensynstagen til om egenskaben er positiv eller negativ. Dommerne skal blot beskrive hvad de ser, f.eks. om hesten er højtstillet eller lavstammet. For hver egenskab er optimum for Dansk Varmblods avlsmål fastlagt (markeret med en firkant på skemaet). Det er således let at få et overblik over hestens stærke og svage sider. Idet 10-points karaktersystemet fortsat indgår i indekstallene og til at bestemme kåringsgraden, bibeholdes dette. Det er vigtigt at pointere, at de to systemer ikke understøtter hinanden 100 %, men er to forskellige måder at vurdere hesten på. Ved lineær registrering beskrives egenskaberne detaljeret. I karaktergivningen foretages derimod en overordnet sammenvejning af egenskabens bygning og funktion. Dommerne har været på kursus i det lineære system i Det tages officielt i brug i forbindelse med de første 2-års bedømmelser i maj Både 2-års og føl vil få en vurdering ud fra det lineær system, men det vil blive foretaget ud fra et mere simpelt skema end det, som skal benyttes til hoppekåring. Fra 2015 vil hingstene til kåring også få en lineær registrering, hvorimod det ikke vil blive benyttet i forbindelse med forbesigtigelse. Ved forbesigtigelse er det primære formål ikke en detaljeret bedømmelse, men en sortering af mulige hingsteemner. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

14 Tættere samarbejde mellem Dansk Varmblod og DRF vedrørende unghestebedømmelser I projektet GenHors skal de genomiske informationer som nævnt indarbejdes i de allerede eksisterende indekstal, der på nuværende tidspunkt samler bedømmelser og konkurrenceresultater på hingstenes afkom. Resultaterne fra Egnethedstesterne indgår i Unghesteindekset og resultaterne fra DRF championaterne indgår i Championatsindekset. Begge indeks udtrykker således, hvordan en hingsts afkom klarer sig som 4-års i forhold til andre hingstes afkom. For at sikre at kvaliteten af de deltagne heste og dermed også hingstenes avlsværdi bestemmes så nøjagtig som muligt, er det vigtigt med ensartede bedømmelser. Bestyrelserne i Dansk Varmblod og Dansk Ride Forbund ønsker derfor et tættere samarbejde, og har i 2013 nedsat to arbejdsgrupper for hhv. springning og dressur. Arbejdsgruppernes opgave er at udvikle en fælles uddannelse for unghestebedømmelser for at fremme udviklingen og uddannelsen af ungheste mod en international sportskarriere; sikre et ensartet bedømmelsesniveau samt uddanne dommerne økonomisk rationelt. Arbejdsgruppen i dressur har planlagt en fælles dommerkonference i april 2014 samt er i gang med at udarbejde et fælles bedømmelsesskema. Planen er her, at gangartskarakteren skal understøttes af en lineær registrering på tilsvarende måde, som Dansk Varmblod indfører til kåringerne. Arbejdsgruppen i springning er i gang med at udarbejde fælles fordringer samt undervisningsmateriale i form af video, som skal lægges på hjemmesiderne. Dansk Varmblod et dynamisk forbund i udvikling De seneste år har man oplevet en global nedgang i hesteavlen. På trods heraf har Dansk Varmblod formået at fremstå som et innovativt forbund, som især i de seneste år har haft en imponerende avlsfremgang set i forhold til forbundets unge alder og ringe størrelse. Årsagerne til denne succes er mange: forbundets ledelse er hurtig omstillingsparat med hensyn til at optimere avlsprogrammerne og selektionssystemet samt indføre nye avlsteknikker. Avlsledelsen følger intensivt med i udviklingen i de konkurrende forbund og formår selv i krisetider at opretholde det høje selektionsniveau, der er nødvendig for at højne kvaliteten. Forbundet har mange fremsynede hingsteholdere, der bringer det bedste avlsmateriale til landet. Hoppeejerne er videbegærlige; uddanner sig via avlerkurserne og søger ofte vejledning om valg af hingst og køb af nye avlshopper. Videnscentret for Heste sørger for, at alle Dansk Varmblods medlemmer har gratis adgang til valide og objektive avlsinformationer via Hestedatabasen, der er et vigtigt redskab i avlsplanlægningen. Medlemsbladet Ridehesten formidler seneste nye viden, og journalisterne er altid på pletten til vigtige begivenheder i såvel ind- som udland. Og endelig er Dansk Varmblod så privilegeret at have mange frivillige hjælpere, der utrættelig og engageret arbejder for at afvikle forbundets mange arrangementer på professionel vis. Dansk Varmblod er med andre ord et forbund i fremgang, som vi alle kan være stolte af at bidrage til! Bemærkninger: Knud Larsen, Region 3, Tak for en flot og meget inspirerende beretning. Der bliver talt om ændrede banemål til løsspringning, hvorfor har man taget løsspringningen ud af Egnethedstesten, når der nu er så relativ stor sammenhæng mellem løsspringskarakterer og senere konkurrenceresultater? Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

15 Karina Christiansen, avlskonsulent svarede, at Avlsledelsen havde gerne bibeholdt løsspringningen i Egnethedstesten, da den giver en god information. Men pga. nedgang i deltagerantallet har man set sig nødsaget til at modanisere konceptet, og bedømmelsen af springhestene ved Egnethedstesten foregår nu som ved championaterne, hvor hestene springer en lille bane. Niels Pedersen, Region 2, udtrykte stor tillid til Avlsledelsen, Karina Christiansen og Casper Cassøe til at forbundet bliver drevet optimalt i disse lidt svære tider. Mogens Worre-Jensen, Region 2, Tak til Karina Christiansen for en flot beretning, når man i referencegruppen udvælger hingste med mange afkom, kan man så ikke risikere, at de fremtidige indekstal indeholdende genomisk information bliver et selvforstærkende redskab - forstået på den måde at det ofte er hingste ud af de samme blodlinier, der har mange afkom (f.eks. Blue Hors Don Schufro og Blue Hors Don Romantic)? KC forklarede, at forskerne i udvælgelsen af referencegruppen netop har taget højde for slægtskabet. Ud af de hingste, der har flest afkom, har man valgt dem, der er så ubeslægtede som muligt. Endvidere har man udvalgt nogenlunde samme antal hingste, der har virket indenfor hvert årti fra Forskerne har gjort dette arbejde før på kvæg, så der er fuld tillid til, at de formår at sammensætte den bedst mulige referencegruppe. 6. Indkomne forslag Forslag 1: Forslagsstiller Region 4 - Flytning af repræsentantskabsmødet, således det ikke ligger i vinterferien. Begrundelse: Annethe Winther, formand i region 4: Man har i region 4 besluttet at trække forslaget, hvis man i hovedbestyrelsen vil lave en undersøgelse over, hvorfor de ikke fremmødte repræsentanter ikke er kommet. Denne undersøgelse besluttet at gennemføre fra hovedbestyrelsens side. 7. Valg af formand Jan Pedersen blev genvalgt med stående applaus. 8. Valg af to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret Valg af revisorer finder sted hvert år. Revisorerne blev genvalgt med akklamation. 9. Eventuelt Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

16 Annethe Winther, region 4, savner artikler i ridehesten om hvordan de danske hingste klarer sig på konkurrencebanerne i både spring og dressur dette er en opfordring til avlsledelsen om at udarbejde en sådan statistik. Samtidig benyttede Annethe lejligheden til at spørge til sidste års forslag omkring langstidssikring af avlsledelsen. Formand Jan Pedersen svarede, at man allerede nu har tilknyttet en aspirant til avlsledelsen, nemlig Signe Weise. 10. Workshop Per Springborg, HB medlem i Region 1, startede med at præsentere workshoppen, med emnet Er Dansk Varmblods organisationsstruktur relevant om 10 år, suppleret med underspørgsmål til workshoppen. Forsamlingen blev inddelt i 7 grupper, hvor der livligt blev diskuteret på tværs i regionerne. Workshoppen blev afsluttet med fremlæggelse af de forskellige diskussioner, se bilag 1. Formand Jan Pedersen tog afslutningsvis ordet, og takkede for god ro og orden ved mødet og hilste på gensyn i Herning i marts. Sekretariatet, Vilhelmsborg, februar 2014 dirigent/carsten Lorentzen Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde