MAGASINET. Nu sorterer de patienter! bekæmpes. De styrer fejl og lægger vagtplaner. Hospitals-fyringer rammer mange sekretærer

Transkript

1 Nr. 2 I FEBRUAR 2010 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Hospitals-fyringer rammer mange sekretærer De styrer fejl og lægger vagtplaner Hun glæder sig til nordisk fagkonference HAR DU MELDT DIG? Sådan kan bunker bekæmpes Posthus omdannet til sund lægepraksis Nu sorterer de patienter!

2 leder UDGIVER DL Weidekampsgade 8 Postboks København C Telefon Telefax dl@hk.dk REDAKTION Journalist Niels Stoktoft Overgaard, ansvarshavende. Telefon Telefax niels@stoktoft.dk LAYOUT Grafisk designer Michael Moth Mind to Mind FORSIDEFOTO Johnny Wichmann TRYK Scanprint, Viby OPLAG eksemplarer Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. i perioden 1. januar til 30. juni 2009 DEADLINE Sidste frist for aflevering af læserbreve mv. til næste nummer er 25. februar Debatindlag m.m. må meget gerne indsendes på diskette eller , der kan skrives i programmer som word. ANNONCEEKSPEDITION Media-People ApS Postboks Virum Telefon Telefax info@media-people.dk Stop sygehusfyringerne! Danskerne oplever noget historisk og bizart i øjeblikket. Hospitaler rundt om i landet er begyndt at afskedige ellers eftertragtede læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Det er uforståeligt for både medarbejderne, patienterne og befolkningen. I adskillige år har målet været at få nedbragt ventelister, men nærmest nytårsaften skiftede sigtet til at nedbringe personalet. Mange tal viser, at hospitalerne har behandlet mange flere patienter, og produktiviteten er steget flot. Men flere operationer koster selvfølgelig flere penge, og nu skal de ansatte så betale ved at blive beskåret. Det er aparte og besynderligt. Derfor siger DL: Stop sygehusfyringerne! DL har sammen med HK/Kommunal sat gang i en række aktiviteter, som gerne skal ende med, at så få lægesekretærer som muligt mister deres job. Allerbedst slet ingen. Vi har omgående samlet tillidsrepræsentanterne og inviteret sundhedsøkonomen, professor Kjeld Møller Pedersen til at give dem baggrunden for, hvad der sker lige nu på hospitalerne. Dermed er de rustede til at tage debatten hjemme på arbejdspladserne med ledelserne. Den 23. februar vil DL på en høring på Christiansborg fortælle sundhedsminister Jakob Axel Nielsen: Stop sygehusfyringerne! DL vil centralt gøre alt muligt for at bremse afskedigelser, men det er også vigtigt med en lokal indsats. Jeg har hørt om et flot eksempel fra psykiatrien i Horsens, hvor lægesekretærerne har inviteret beslutningstagerne på besøg. Den slags virker godt. Som ansat på Aalborg Sygehus har jeg gode erfaringer med at sende læserbreve til Nordjyske Stiftstidende. Lægesekretærer rundt om i landet kan også få indlæg i deres lokale dagblade og ugeaviser og fortælle om, hvilke konsekvenser besparelserne får for patienterne: Manglende indkaldelser til undersøgelser, længere ventetid på prøvesvar og mere langsommelighed med at få den effektive behandling sat i gang. Stop sygehusfyringerne! Annoncer til DL Magasinet nr skal være os i hænde senest 10. marts Bladet udkommer 26. marts ISSN: BIRGITTE USSING FORMAND FOR DL 2 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

3 indhold 4 04 Hospitals-fyringer rammer mange Mindst fem sygehuse er i gang med at afskedige personale, og der forsvinder også lægesekretærjob. Sidste nye før trykning af dette blad er, at Rigshospitalet fyrer 109. I en snestorm mødtes DL s tillidsrepræsentanter og krævede: Stop sygehusfyringerne! 10 Sådan kan bunker bekæmpes Kender du, at en læge forstyrrer dig med en opgave, som en anden sekretær løser? På ortopædkirurgisk i Glostrup kan andre faggrupper på en tavle se dagens arbejdsfordeling i sekretærgruppen De styrer fejl og lægger vagtplaner På en intensiv afdeling i Odense indberettes der i snit hver tredje dag en utilsigtet hændelse, og lægesekretær Annika Brolund tager imod og styrer sagsbehandlingen Kom til nordisk kongres! I maj samles lægesekretærer fra hele Norden i København har du tilmeldt dig? DL-formand og mange andre glæder sig allerede til at få ideer til arbejdet fra andre lande. 18 Gode chancer for tillæg Inden 1. april skal hospitalerne dele tillæg ud, og i år presses de af, at hvis de ikke fordeler alle pengene, så får de bøder. På Regionshospitalet Viborg har sekretærerne gode erfaringer og lægger igen taktik. 20 Nu sorterer de patienter Mange lægepraksis bor snævert, og måske skulle lægerne leje nogle af de mange større lokaler, som i øjeblikket står tomme. God plads giver mere effektivitet og bedre arbejdsmiljø. 20 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

4 sygehusfyringer Pressede hospitaler afskediger lægesekretærer Tryghedsordninger skal skaffe job til de fyrede på andre afdelinger nu kommer regningen for mange ansættelser det seneste år Med Herlev Hospital som det første er en række sygehuse gået i gang med at fyre overlæger, læger, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer, jordemødre lægesekretærer og andre. I Herlev er der decideret afskediget 13 i sekretærgruppen og derudover nedlægges nogle stillinger, som ikke er besat i øjeblikket. Måske i størrelsesordenen cirka 10. Næst i rækken kommer Hvidovre Hospital. Her er i første omgang cirka 21 lægesekretærstillinger i fare. Nogle af dem står muligvis tomme i øjeblikket. Frederiksberg Hospital planlægger totalt og alt i alt 70 fyringer og 30 nedlæggelser af stillinger. Efter tillidsrepræsentant Kathe Christiansens forventninger rammes kun få sekretærer. Der er kommet endelig besked den 10. februar mens dette blad var i trykken. OGSÅ ANDRE STEDER Ikke kun hovedstaden berøres. Alle fem regioner har overskredet deres budget i 2009, og det skal nu betales tilbage. Hospitalsenheden Vest i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm skal fjerne 100 stillinger. Heraf er de 50 jobs ikke besat i øjeblikket, så der formentlig decideret kun fyres 50. Foreløbig Hospitalsenheden Vest blandt andet i Holstebro nedlægger i alt 100 stillinger. ser det ud til, at lægesekretærerne slipper nådigt, men der er først kommet endelig besked 9. februar. I psykiatrien i Horsens fjernes 30-40% af stillingerne i det ambulante. Og sådan fortsætter det. Nærmest hver anden dag kommer der nye meldinger fra hospitaler. MERE PÅ VEJ På Hvidovre Hospital er besparelserne gennemført matematisk. Der er taget udgangspunkt i en bemanding som på Hjerte-lungemedicinsk afdeling. Den er så omregnet til andre afdelinger efter en nøgle baseret på antal udskrivninger og antal ambulante besøg, hvor udskrivningerne tæller dobbelt. Det betyder eksempelvis, at Ortopædkirurgisk afdeling bliver hårdt ramt ved at miste 7,7 stilling. Det er en forholdsvis stor afdeling normeret hidtil til 59,7 lægesekretærer. - Men desværre er det måske ikke slut med den første nedskæring. Vi har lige fået at vide, at der mangler yderligere millioner kr., så der kan komme en ny fyringsrunde, fortæller ledende lægesekretær Lone Qvistgaard fra Hjerte-lungemedicinsk. Jeg frygter, at vi i næste trin skal af med yderligere ti sekretærer. NOGLE GÅR FRI Set i forhold til masseafskedigelserne i det private erhvervsliv det sidste år, så er nedskæringerne på hospitalerne beskedne tilpasninger. Men det er ingen trøst for dem, der rammes. Barberingerne skaber utryghed og usikkerhed. Det fortæller tillidsrepræsentanter på en række hospitaler om. Det er historisk, at opbremsningen sker så tidligt på året. Normalt er det omkring sommerferien, at nogle hospitaler konstaterer pres på budgetterne, så der skal trykkes let på bremsen. Men regionerne indgik sidste sommer en hårdhændet økonomiaftale med regeringen, og Hvidovre Hospital fjerner 21 lægesekretærstillinger og måske flere. derfor er deres troværdighed på spil. Nu vil de vise handlekraft. NOGLE SLIPPER Det samlede billede kan være lidt forvirrende. På nogle hospitaler er der i hvert fald foreløbig ingen udsigt til fyringer. Tillidsrepræsentant Gitte Kay Dunvald fortæller, at der på Glostrup Hospital er afviklet et fagligt møde for alle, og her sagde direktøren, at lige nu regner de ikke med at afskedige. - Så klappede alle. Det var den sikkerhed, vi ventede på, siger Gitte Kay Dunvald. JOBBØRS De 13 fyrede i Herlev og eventuelle afskedigede andre steder tvinges næppe på dagpenge. Tillidsrepræsentant Lene Maack i Herlev fortæller eksempelvis, at en af de afskedigede allerede har fået et barselsvikariat på samme afdeling, hvor hun er afskediget fra. HK/Hovedstaden er inviteret til et møde med regionen om en tryghedsordning. Faglig konsulent Lars Oksbjerg siger, at det minder om en jobbørs. De fyrede skal ledes videre til andre lægesekretærstillinger på andre afdelinger eller andre hospitaler. Professor Kjeld Møller Pedersen har fulgt forløbet i København, og han mener også, det burde være muligt at skaffe pladser til alle. Han er sundhedsøkonom og 4 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

5 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: SUSANNE ØSTERGAARD M.FL. arbejder på Syddansk Universitet i Odense. - Med ansatte har Region Hovedstaden en stor naturlig personaleomsætning, og i forhold til størrelsen er nedskæringerne beskedne, siger han. Hospitalsenheden Vest afskedigede også medarbejdere i , og da blev der decideret afskediget lægesekretærer. Men tillidsrepræsentant Aase Maagaard Jacobsen fra Regionshospitalet Herning fortæller, at de fyrede, hun kender, i dag arbejder andre steder i hospitalsenheden. MANGE NYE ANSAT Afskedigelserne er også begrænsede i forhold til personaleudviklingen. Der er i dag på sygehusene ansat, hvad der svarer til 500 flere fuldtidsansatte lægesekretærer end for et år siden. I andre personalegrupper ser der ud til at være sket noget af det samme, fortæller Kjeld Møller Pedersen. - Tidligere har det for sygehusledelser været en buffer at have en del ubesatte stillinger. Hvis der kom pres på budgettet, kunne de genbesætte dem langsommere. Jeg har en mistanke om, at nogle sygehuse måske er kommet til at besætte jobbene lidt for tæt, og derfor har de afskåret sig fra en manøvremulighed og tvinges til fyringer, forklarer Kjeld Møller Pedersen. Tillidsrepræsentanterne fra Odense glæder sig over professor ros på hasteindkaldt DL-møde. Karina Broe Nielsen og Jonna Broe, som i øvrigt er søstre. Samfundet får meget Professor roser produktivitet på sygehusene, men ubønhørlige krav om større effektivitet presser Antallet af udskrivninger er vokset og vokset gennem mange år, og de ambulante behandlinger stiger endnu mere. Ventetiderne falder, og patienterne er så tilfredse, at fanerne flyver. Med masser af dokumentation beviser professor Kjeld Møller Pedersen, at samfundet dæleme får noget for de 72 milliarder, som sygehusvæsenet koster om året. Når hospitalerne nu er pressede og varsler afskedigelser, så hænger det også for pengene sammen med, at de hvert eneste år skal øge produktiviteten med 2% - uden at få flere penge. - Det er et ubønhørligt krav, og det er her, at mange hospitaler for eksempel forsøger at gennemføre lean-projekter for at mindske spildet i sekretærarbejdet, siger Kjeld Møller Pedersen. D L M A G A S I N E T F E B R U A R

6 sygehusfyringer Hvad gør vi nu?tillidsrepræsentanter fra Region Midtjylland lægger taktik, da DL samlede dem om sygehusfyringer. Flot økonomistyring i regionerne! Statens komplicerede betalingsmodeller og 1 måneds-garatien gør det sværere at få pengene til at passe helt præcist De fleste private virksomheder ville være godt tilfredse, hvis de kunne styre deres økonomi lige så fint som hospitalerne og regionerne. Den ros kommer fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi. Overskridelserne af budgetterne i 2009 er kun på mellem én og to procent. De færreste firmaer og privatpersoner kan ramme så præcist. Men dermed dømmer Kjeld Møller Pedersen ikke i slagsmålet mellem regionerne og regeringen om, hvem der har ansvaret for, at pengene ikke slår til, og der nu fyres medarbejdere. Han prøver derimod med argumenter at nuancere, så det ikke handler om, hvem der er dum. - Min grundopfattelse er, at det er langt sværere at styre et stort hospital end en stor privat virksomhed, siger Kjeld Møller Pedersen. Og det er blevet stadig sværere, blandt andet på grund af garantien til patienterne om behandling inden for én måned. Førhen kunne sygehusene lade ventelisterne stige lidt, når de begyndte at ane bunden i kassen, men den går ikke længere. Så søger patienterne til privathospitalerne, og så skal regionen stadig betale. PRES FOR PRODUKTION Kjeld Møller Pedersen arbejder i dag på Syddansk Universitet i Odense, men han har tidligere både været sundhedsdirektør i Vejle Amt og direktør i ti år på Lego. Han kender derfor vilkårene i både det offentlige og det private erhvervsliv. Det nuværende underskud på hospitalerne hænger ifølge Kjeld Møller Pedersen også sammen med komplicerede betalingsregler. Dels får regionerne og sygehusene en ramme af penge hvert år og dels får de betaling efter, hvor mange patienter de behandler. Hvis de tager ekstra mange ind, og ydelsen for dem ikke matcher udgifterne, så æder det af rammen. - Desuden presses hospitalerne af mere eller mindre klare opfordringer fra politikere og befolkning til at producere mest muligt, tilføjer Kjeld Møller Pedersen. SEND FLERE PENGE! Den nemme løsning er, at regeringen giver regionerne syndsforladelse og kvitter underskuddet. Det kunne ifølge professoren også være en mulighed, hvis sygehusene skiftede mellem lidt overforbrug og lidt underforbrug de forskellige år. Men tendensen på for eksempel Herlev Hospital har været budgetunderskud hvert år. - Og hvis det bare accepteres, så forsvinder incitamentet til at holde budgetterne, siger Kjeld Møller Pedersen. 6 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

7 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO:TINIE W. RASMUSSEN,THIERRY WIELEMAN M.FL. Herlev fyrer 136, heriblandt lægesekretærer. Tillidsrepræsentanter fyres Flere hospitalsledelser er under voldsomt pres for at gennemføre besparelser, der koster job, og det erkender DL og HK, men får ikke alle steder kvittering. Tværtimod ser det ud, som om nogle ledelser udnytter situationen. På et hospital i hovedstadsområdet skal der fyres fem ansatte i administrationen, og ledelsen har udpeget tre tillidsrepræsentanter. Tillidsvalgte er ellers beskyttede og kan kun fyres, hvis der er tvingende grunde. Faglig konsulent Lars Oksbjerg fra HK/Hovedstaden fortæller, at sagen er diskuteret mellem de forskellige faglige organisationer. De er enige om at protestere i fællesskab over for direktionen. På et andet hospital har fællestillidsrepræsentanterne fået nedsat deres tid til fagligt arbejde til 1/3 af, hvad det var før. - Det vil vi også gerne tale med dem om på et højere plan, siger Lars Oksbjerg. Tillidsrepræsentanter fra Hospitalsenheden Vest samler argumenter. Lene Frederiksen fra psykiatrien i Horsens er bekymret over at miste mange kolleger. På Frederiksberg Hospital fordufter der formentlig 100 stillinger. D L M A G A S I N E T F E B R U A R

8 sygehusfyringer TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk Professor Kjeld Møller Pedersen sammen med Bodil Otto og Steen V. Kristensen og Pia Lund Jeppesen fra HK/Kommunals sekretariat.til højre tillidsrepræsentant Charlotte Martini fra Hvidovre Hospital. Fælles indsats mod sygehusfyringer DL og HK/Kommunal i samarbejde med lægerne, sygeplejerskerne og de andre faggrupper for at bevise urimeligheden i afskedigelser På et midtjysk hospital glæder bioanalytikerne sig over, at de har undgået fyringer og nedlæggelse af stillinger i deres fagområde. Til gengæld forsvinder der en halv sekretærstilling ud af halvanden. Det betyder, at bioanalytikerne i ferieperioder og ved sygdom nu skal udføre sekretærfunktioner, og deres bekymring ved det er lige så stor som glæden over, at de selv går fri. Nedskæringsrunder risikerer at ende i, at hvert fag bare hytter sine egne, men også på den måde skal sygehusfyringerne 2010 være historiske! Det har DL og HK/Kommunal besluttet sammen med en række andre faglige organisationer: Lægerne, sygeplejerskerne og de andre i Sundhedskartellet og portørerne og social- og sundhedsassistenterne i FOA. De har blandt andet i fællesskab planlagt en stor høring på Christiansborg den 23. februar. Her lover sundhedsminister Jakob Axel Nielsen at deltage. NEDSÆT EN SYGEHUSKOMMISION! Det er meget økonomiske teknikaliteter, der nu fører til, at sygehuse barberer. De får faste budgetrammer, men presses samtidig til at behandle stadig flere. Det må kunne løses på en smartere måde, mener DL og HK/Kommunal. Derfor foreslog de allerede midt i januar, at der nedsættes en sygehuskommision. Den skal se på, om hospitalerne ikke kan styres på en mere fornuftig måde. - Det er ikke noget med en kommission, som skal sidde i mange år, forklarer Bodil Otto, der er formand for HK Kommunal. Men den kunne synliggøre de uhensigtsmæssige strukturer, der gør, at når afdelinger øger aktiviteten, skal de dernæst fyre medarbejdere. PRESSEMEDDELELSER Herlev Hospital var først til at varsle fyringer i starten af januar, og det førte omgående til en pressemeddelelse fra DL og HK/Kommunal. Den påpeger det uheldige i at fyre de medarbejdere, der har bidraget til en højere produktion. Det er finansieringsmodellen, det er galt med. HK/Kommunal har afsat midler, der blandt andet kan bruges til en undersøgelse af, hvad befolkningen synes om sygehusfyringerne. Det er et af de initiativer, organisationerne tænker på i fællesskab. DEMONSTRATION Bodil Otto og DL-formand Birgitte Ussing håber, at arbejdspladserne rundt om i landet bakker den centrale indsats op med lokale initiativer. Måske med en demonstration en fem minutter i tolv -aktion. - Det kan være lidt svært med en demonstration, for det er jo ikke sygehusledelserne eller regionerne, vi er ude efter. Men politikerne på Christiansborg hører også om de lokale manifestationer, siger Bodil Otto. 8 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

9 noter og citater AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: ARKIV PERSONALIS NY UDDANNELSESLEDER Charlotte Darø, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers, begyndte som uddannelsesleder den 1. januar i år. Hun er fortsat ansat på afdelingen og virker desuden som sikkerhedsrepræsentant. Charlotte Darø er uddannet som lægesekretær på Regionshospitalet Randers i JUBILÆER Praksissekretær får kr. I næsten elleve år fik en nu 60-årig nordjysk praksissekretær ikke indsat bidrag på sin pensionskonto. Det betyder nu, at arbejdsgiveren skal efterbetale kroner. Forsømmeligheden koster den praktiserende læge ekstra. Han skal nemlig ikke kun betale arbejdsgiverdelen af pensionsbidraget, men også det beløb, praksissekretæren egentlig selv skulle have sat ind. Dertil kommer renter. At der manglede penge på lægesekretærens pensionskonto blev opdaget ved et tilfælde. Hun henvendte sig i HK Nordjylland for at søge råd i forbindelse med ændringer i sine arbejdsvilkår, og et tjek af lønsedlen bragte fejlen frem i lyset. Hun kendte ikke selv til ordningen med indbetaling af pensionsbidrag. Regeringen har ingen planer om at redde landets sygehuse fra sparerunder og fyringer. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ifølge Ritzaus Bureau 40 år Lægesekretær Jytte Rønnest, Radiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus den 1. februar år Praksissekretær Anne Lise Nielsen, Lægernes Hus, Gørlev. 25 år Kirsten Hansen, Skadestuen, Regionshospitalet Randers, den 27. december Helle Judy Simonsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, den 4. februar Pia Margrethe Jakobsen, Ledende lægesekretær, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, den 1. marts DRONNINGENS FORTJENSTMEDALJE I SØLV Lægesekretær på Århus Sygehus Kate Bjerg, Åbyhøj. Lægesekretær ved Regionspsykiatrien Silkeborg Merete Sørensen, Silkeborg. GIV BESKED Giv besked til DL Magasinet, når du eller dine kolleger skifter arbejdsplads, holder jubilæer eller vælges til tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Læs på hvordan I gør. Se under DL Magasinet. D L M A G A S I N E T F E B R U A R

10 løsninger Alternative metoder fjerner bunkerne Arbejdsændringer, oplæring af andre faggrupper og ekstra hjælp efter fyraften har ført til fuld bemanding og mindre pres Bunker stresser. Derfor gider de dem ikke på ortopædkirurgisk afdeling på Glostrup Hospital. Med systematik og inddragelse af andre faggrupper kan afdelingen følge med arbejdsmængden. Alle stillinger er besat, og sekretærerne klarer løbende, hvad der kommer. På Ortopædkirurgisk afdeling tænker de alternativt og frigør sig fra, hvordan ting plejer at blive gjort. Personalets fleksibilitet er et af de tricks, der løser de problemer, mange andre afdelinger slås med. NYE ARBEJDSGANGE En af fiduserne er, at sekretærerne i ambulatoriet har ændret arbejdsgangene, så det er nemmere hele tiden at få ryddet op. Alle er med til at aftale, hvordan de forskellige opgaver fordeles, og tilrettelæggelsen fremgår af store tavler. Ansvaret er også fordelt ud. Hver sekretær skal sørge for, at bestemte opgaver bliver løst men ingen hænger på det sure. Dels skal den enkelte sekretær ikke nødvendigvis selv løse alt inden for sit område hun skal bare sørge for, det bliver gjort. Dels så skifter ansvaret fra dag til dag. - Den planlægning giver mere tid til, at sekretærerne derudover kan skrive ad hoc, forklarer ledende lægesekretær Kirsten Meldgaard. TAVLEMØDER Tavlen med fordeling af arbejdsopgaverne dag for dag hænger, så læger og andet personale selv kan kigge på den, og dermed kan de nøjes med at kontakte den sekretær, der skal hjælpe dem. De kan gå direkte til den rette den dag. Om morgenen holder sekretærerne et kort møde ved tavlen. Hvis en kollega har meldt sig syg i telefonen, så prøver de at fordele hendes opgaver ud. - Det hjælper vældig på flowet, at alle sekretærer for eksempel kan løse alle opgaver i ambulatoriet. Det giver færre bindinger og mindre fare for, at noget hober sig op, beskriver Kirsten Meldgaard. EKSTRA HJÆLP En anden alternativ løsning er at tilknytte en fremmed lægesekretær otte timer om ugen efter normal arbejdstid. Käte Holmegaard møder mandag og onsdag, når de andre går hjem, og så kan hun koncentrere sig om at skrive. Hun skal ikke vejlede patienter eller læger. I fem timer mandag og tre timer onsdag skriver hun løs. Käte Holmegaard har en fast stilling på det psykiatriske hospital Nordvang, men vil godt supplere med lidt ekstra timer. Hun er tidligere ledende lægesekretær. Når de ortopædkirurgiske sekretærer møder tirsdag og torsdag, så er antallet af journaler til skrivning skrumpet! Det har en gevaldig psykologisk effekt. Kirsten Meldgaard er overbevist om, at det er en særdeles god investering. OPGAVEFLYTNING Ortopædkirurgisk vil som andre helst ansætte lægesekretærer til lægesekretærarbejde, men når de ikke kan skaffes, skal bunkerne så bare stige opad?! Også her tænker de alternativt i Glostrup. Kirsten Meldgaard udarbejdede i samarbejde med en tidligere ledende lægesekretær et oplæg til at ansætte sygeplejesekretærer/kontorassistenter til at løse nogle opgaver, så lægesekretærerne får mere tid til at skrive. Det vakte i første omgang bekymring omkring fagligheden, men faren for voksende bunker, pres og stress brød isen. - Vi har fra starten inddraget alle lægesekretærerne i tankerne, og de var med til at ansætte. Medinddragelsen har været med til at danne fleksible holdninger og andre indfaldsvinkler, mener Kirsten Meldgaard. Ledelsen har ikke trumfet noget igennem. 1 0 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

11 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: ARKIV M.FL. Mange af de arkivbilleder, som DL Magasinet benytter, er taget på ortopædkirurgisk i Glostrup, og Kirsten Meldgaard kontaktede redaktionen, efter at hendes medarbejdere optrådte i en artikel om bunker hos hende løser de opgaverne løbende. Kirsten Meldgaard synes, det er en solstrålehistorie, hvordan afdelingen og sekretærerne med fleksibilitet har ændret måderne at arbejde på. SUNDHEDSSERVICESEKRETÆRER Afdelingen har også ansat sundhedsservicesekretærer og kontoruddannede sekretærer, og lægesekretærerne har påtaget sig at uddanne dem til at skrive journaler m.m. Dermed er de en aflastning, og lægesekretærerne kan påtage sig andre opgaver end kun skrivning. - Når vi søger lidt mere bredt end direkte uddannede lægesekretærer, så får vi et forholdsvis stort felt, og der er mange dygtige imellem. Kirsten Meldgaard tilføjer, at det ikke er alle sundhedsservicesekretærer, der kan uddannes til deciderede lægesekretæropgaver. De skal have et drive, de skal have lyst og de skal kunne tilegne sig fremmedsprog. EFTERGODKENDT Den ledende lægesekretær tilskynder de, der kommer med en anden baggrund, at søge merit som lægesekretærer, når de har fået supplerende uddannelse og erfaringer. Så har de papirerne i orden. - Vores afdeling skal senere fusionere med den tilsvarende på Hvidovre. Til den tid er det godt, at baggrunden er på plads og dokumenteret, siger Kirsten Meldgaard. Tavlen er et omdrejningspunkt. Her kan også lægerne se, hvilke lægesekretærer der løser hvad. Lønnen er lederens ansvar Den enkelte sekretær og hendes tillidsrepræsentant skal ikke være alene om at skaffe en ordentlig løn. Det er også lederens ansvar, mener Kirsten Meldgaard på ortopædkirurgisk i Glostrup. - Når de ansatte er så gode som hos os til at få løst arbejdsopgaverne på en hensigtsmæssig måde, så skal de også have en pæn løn, mener den ledende lægesekretær. Hun siger, at hun også på andre måder går meget op i sekretærernes trivsel. Lederen skal sørge for, at de får holdt frokostpauser og andre pauser. - Jeg prøver derudover at undgå overarbejde. Og så er jeg så fjantet, at jeg kan finde på at dele røde roser rundt, når der er ydet en god indsats. Kirsten Meldgaard prøver på mange måder at anerkende sine medarbejdere. De skal tænke på dagens gode oplevelser, Lederen har også ansvaret for, at de ansatte får holdt frokostpause, siger Kirsten Meldgaard. når de går hjem. Der skal være guldkorn, som får dem til at abstrahere fra, hvis noget har stresset dem i løbet af dagen. - Hvis nogle virkelig har knoklet, så kan jeg finde på at give dem en ekstra fridag. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan gøre hver anden dag. Men når de ansatte er fleksible, så skal vi ledere også være det, synes Kirsten Meldgaard. D L M A G A S I N E T F E B R U A R

12 løsninger Pensionisten fortsætter som leder Kontoruddannet chef med professionelle til at hjælpe sig med det faglige Kirsten Meldgaards åbenhed over for at inddrage andre faggrupper hænger måske sammen med, at hun selv ikke har lægesekretæruddannelsen, men er oplært på kontor. Samtidig nærer hun respekt for lægesekretærers faglighed. - Jeg har satset på gennem uddannelse at skabe mig en ledelsesmæssig baggrund uden huller. Derudover har jeg dygtige lægesekretærer til at hjælpe med det faglige, siger Kirsten Meldgaard. Gennem en række år var hun direktionssekretær i et privat firma. I 1973 begyndte hun i hospitalsverdenen som afdelingssekretær, og derudover har hun arbejdet i familiens frugt- og grøntfirma. Kørt på Grønttorvet kl. 4 om morgenen, inden hun skulle møde på sygehuset. SENIORCHEF Kirsten Meldgaard er usædvanlig på flere måder. Hun er fyldt 67 år, men har ingen planer om at stoppe i Glostrup. - Jeg brænder for arbejdet. Jeg nyder at mærke opbakningen fra lægesekretærerne til nye initiativer. Kirsten Meldgaard har besluttet, at hun ikke søger flere job. Glostrup er sidste Overenskomster og ansættelsesbeviser har ikke længere aldersgrænser for, hvornår ansatte skal stoppe, og Kirsten Meldgaard kan blive en af de første, som udnytter muligheden. 1 2 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

13 noter NÆSE FOR LANG SAGSBEHANDLING Folketingets Ombudsmand har færdigbehandlet en større patientklagesag og fastslår, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævns samlede sagsbehandlingstid på næsten 5 1/2 år langt overstiger det rimelige og acceptable. Han hæfter sig blandt andet ved, at der gik mere end 1 1/2 år fra sagen havde været behandlet på et møde i patientklagenævnet, og indtil klageren modtog resultatet af mødet. Hele fire gange har patientklagenævnet beklaget over for klageren, at sagen trak ud. Men det mildner overhovedet ikke ombudsmanden. Nævnet skal tage fat og ikke bare beklage igen og igen, forlanger han. Klageren er en far til en psykisk syg ung mand, der tog sit eget liv. Sønnen var i en periode på godt to år indlagt i alt otte gange på en psykiatrisk afdeling. Patientklagen var rettet mod hospitalets læger og mod sygeplejerskerne på det bosted, hvor den unge mand boede imellem indlæggelserne og ved sin død. station. Her bliver hun, så længe hun gider, og så længe afdelingen gider hende. - Jeg har bedt folk sige til, hvis de synes, jeg er ved at blive senil, men ingen har endnu antydet, at de synes, det er på tide at holde. ENKE Kirsten Meldgaards arbejdsliv har udviklet sig anderledes, fordi hun for seks år siden pludselig fandt sin mand død. Hun er lykkelig for, at hun dengang ikke var gået på pension eller efterløn. Så havde det været meget sværere at overvinde tabet. Arbejdet har hjulpet hende gennem sorgen. I dag har Kirsten Meldgaard fundet en ny livsledsager. Han er 70 og for længst på pension. Han er helt med på, at hun fortsætter. - Jeg har fået en seniorordning med 30 timer og ugen og fri om fredagen. Det giver lidt mindre i løn, men til gengæld får jeg folkepensionens grundbeløb. Desuden indbetaler sygehuset stadig fuldt pensionsbidrag for mig til pensionskassen. OPGAVERNE Kirsten Meldgaard er sekretær for funktionsledelsen og har desuden ansvar for ventelisterne udover ledelsen af 20 sekretærer. - Lige nu tænker jeg, at jeg fortsætter, til jeg fylder 70 og derefter ser, om jeg har lyst til mere. DATABASE MELLEM LÆGER OG KOMMUNER Patienter i den midtjyske landsdel kan nu få hjælp af deres praktiserende læge til at bruge sundhedstilbudene på deres hjemegn. Det sørger en ny database for. Den rummer oplysninger om, hvilke tilbud de enkelte kommuner har inden for livsstil og forebyggelse. - Hvis eksempelvis en praktiserende læge i Favrskov Kommune sidder med en patient med KOL, kan lægen på databasen se, om der i området er kurser i rygestop, forklarer praktiserende læge og regionpraksiskoordinator Jens M. Rubak. Se databasen via D L M A G A S I N E T F E B R U A R

14 opgavedeling Fra sekretær til sagsbehandler På en intensiv afdeling i Odense styrer de utilsigtede hændelser og lægger lægernes vagtplaner leder baner vejen Sundhedsvæsenet prioriterer stadig højere opfølgningen på utilsigtede hændelser, fordi kvaliteten af behandlingen højnes, når der drages erfaringer af fejl. Intensiv afdeling V på Odense Universitetshospital er et af de steder, hvor der findes en solid kultur omkring at indberette, når der sker noget uforudset, sådan at gentagelser udgås. Lægesekretær Annika Brolund har fået opgaven med at sagsbehandle de utilsigtede hændelser. Det er en helt anden rolle end den traditionelle lægesekretær, men det er den vej, Afdeling V bevæger sig. - Vi skal mere og mere være koordinatorer og sagsbehandlere i stedet for sekretærer, siger ledende lægesekretær Susann D. Gaardboe. TO VAGTLAG På den fynske afdeling deler de opgaver på nye måder. Lægesekretærerne har overtaget at planlægge to af lægernes vagtlag. I første omgang løser Susann D. Gaardboe opgaven, men det er tanken, at den skal bringes videre til en af lægesekretærerne. - Vi er parate til at byde ind på at lægge vagtplaner for flere vagtlag. Nu har jeg taget starten for at se, om det kunne lade sig gøre, og hvordan det skal tackles, fortæller Susann D. Gaardboe. SÅDAN MED UTILSIGTEDE Afdeling V har en patientsikkerhedsgruppe bestående af Annika Brolund sammen med fire overlæger og to sygeplejersker. De modtager årligt besked fra personalet om cirka 120 utilsigtede hændelser. Nogle bliver indrapporteret via Dansk Patientsikkerhedsdatabase, men de fleste kommer til Annika Brolund på et skema. Hun indtaster dem så i DPSD, og derefter figurerer de i en portal, hvor hun kan sagsbehandle dem. - Hver 14. dag har vi møde i gruppen, og her medbringer jeg alle de nye sager. Vi gennemgår hver enkelt, og der udfyldes et skema om sagens karakter, hvilke konsekvens den havde, og hvilken potentiel konsekvens den kunne have haft. Vi skønner også over, hvor tit den forekommer. På mødet besluttes det, hvem der har ansvar for at gøre hvad, fortæller Annika Brolund. Hun skriver bagefter et referat. Når der er fundet en løsning på en utilsigtet hændelse, gives der besked til hende, og det føres til referat. På den måde kan alle ansatte i afdelingen se, hvad der sker. ÅRSRAPPORT Annika Brolund følger hele tiden, hvor mange aktive sager der er løbende. For at kunne danne sig et hurtigt overblik har hun et regneark med sagsnumrene plus diverse kommentarer. - Her farver jeg sagerne grønne, efterhånden som de afsluttes. Desuden udarbejder jeg hvert år sammen med den ledende overlæge en årsrapport over afdelingens patientsikkerhedsarbejde, fortæller hun. To gange om året står gruppen for onsdagsundervisning af personalet. Til det formål samler Annika Brolund de sager sammen, som er gode at tage op. TILBØD SIG Planlægningen af de to vagtlag på Afdeling V er hidtil klaret af en læge, men da opgaven blev ledig, tilbød sekretærerne at klare det som et forsøg. Det er gået så godt, at funktionen nu ligger permanent hos dem. - Dermed er en læge blevet frigjort til at bruge flere timer i behandlingen af patienter, siger Susann D. Gaardboe. Som leder bestemmer hun selv over sin arbejdstid, og hun har valgt at tage vagtplanlægningen med hjem. Nogle måneder kan det klares på fire-seks timer, men for eksempel marts måned i år er svær at få til at gå op, fordi mange skal have fri eller på barsel. Her kommer hun til at bruge måske halvanden dag samlet. - Det er en ny, sjov og interessant arbejdsopgave, siger Susann D. Gaardboe. ALLE KAN ALT Vagtplanlægningen lettes af, at alle lægerne i princippet kan de samme ting. Derfor skal Susann D. Gaardboe ikke pusle med, hvordan de enkelte læger i en vagt skal supplere hinanden. - En læge kender selvfølgelig sine kolleger bedre på deres faglige kompetencer, men hvis der skal tages særlige hensyn ved planlægningen, så kan det jo skrives ned af lægerne, og så tager vi det med i planlægningen. Med den rigtige procedure og forhåndsviden kan sekretærer godt planlægge lægernes vagter, mener Susann D. Gaardboe. RESURSER Sekretærgruppen har ikke fået tilført flere resurser i forbindelse med den nye opgave. Susann D. Gaardboe mener, at det somme tider først og fremmest gælder om at byde sig til. - Vi er ikke så pressede, at vi ikke kunne klare denne opgave. Den er gledet ind. Måske er der sekretærer, som har overtaget noget fra mig, når jeg nu tager vagterne. Det er jo min opgave at fordele resurserne, siger Susann D. Gaardboe. FØLG MED PÅ Har du og dine kolleger fået nye arbejdsopgaver? Kunne I have glæde af at høre, hvad de gør på andre arbejdspladser? DL s hjemmeside er knudepunktet. Her samles og deles de gode eksempler. Hvis I hos jer har fået nye arbejdsopgaver, så fortæl om det på Hvis du vil følge med i, hvordan faget udvikler sig og få inspiration til dit eget arbejdsliv, så kig på D L M A G A S I N E T F E B R U A R

15 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / ARKIVFOTO: HENRIK BJERREGRAV Annika Brolund er begyndt at fortælle andre afdelinger i Odense, hvordan hun arbejder med utilsigtede hændelser, og også andre steder i landet kan få inspiration. ANDRE GØR OGSÅ I første omgang troede Susann D. Gaardboe, at det var noget nyt, at hendes afdeling har overtaget planlægning af to vagtlag for lægerne, men hun har siden hørt, at der også er andre afdelinger, som gør det og har gjort det længe. - Men jeg er i hvert fald overbevist, om at det ikke er så udbredt, som det kunne være. Det er en fin opgave for lægesekretærer, siger Susann D. Gaardboe. STØTTE FRA LEDELSEN Opbakningen kommer fra toppen på Afdeling V i Odense. Susann D. Gaardboe fortæller, at ledende overlæge Poul Klint Andersen ønsker, lægesekretærerne bevæger sig i retning af at løse flere opgaver. De skal træde i karakter og tage ansvar. D L M A G A S I N E T F E B R U A R

16 Vi har masser at lære af hinanden Om tre måneder er de danske lægesekretærer værter for kolleger fra hele Norden, når den nordiske fagkonference løber af stabelen i København. Formand Birgitte Ussing åbner konferencen og fortæller her, hvorfor hun allerede nu glæder sig rigtig meget At hive tre dage ud af kalenderen læne sig tilbage for at suge til sig af andres bevingede ord møde nye mennesker, man kan lære en masse af og hygge sig med Så bliver det ikke meget bedre. I hvert fald ikke set med DL-formand Birgitte Ussings øjne. For hende bliver den nordiske fagkonference i København i maj forårets store vitaminindsprøjtning, og lige det, der skal til i en tid, hvor krisen og dens kedelige konsekvenser ellers fylder meget i manges bevidsthed. Og hun krydser fingre for, at hendes kolleger ikke bare herhjemme i Danmark, men i hele Norden, vil trodse krisen og myldre til den danske hovedstad. Lige nu halter økonomien mange steder. Men alligevel håber jeg, at vi kommer til at se mange både nye og gamle kolleger på konferencen, siger Birgitte Ussing. Danmarks tur Den nordiske fagkonference holdes i København fra 6. til 8. maj og har fået overskriften: Hvad vil fremtiden bringe? Et spørgsmål, som DL-formanden satser på, at der vil komme en masse både forstandige og underholdende svar på i løbet af konferencens tre dage. Fagkonferencen holdes hvert tredje år og arrangeres på skift af de nordiske lande, der foruden Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island her også tæller Grønland og Færøerne. Denne gang er det altså Danmarks tur. Derfor har der i DL i de seneste måneder været susende travlt med at forberede det omfattende arrangement. Med de mange overnattende gæster og et vidtfavnende program foruden flere sociale og kulturelle aktiviteter, er der nok at se til. Spændende program Æren af at byde de mere end 300 konferencedeltagere velkommen tilfalder Birgitte Ussing. Og det glæder hun sig til. Det bliver fantastisk at se ud over en forsamling på så mange mennesker af så mange nationaliteter. Det er et utrolig spændende program, vi har fået sat sammen.

17 Og jeg håber, det vil falde i deltagernes smag, siger hun. Som hun ser det, er det til alle tider og måske ikke mindst i krisetider vigtigt, at vi løfter blikket lidt fra det daglige arbejde og de vanlige gøremål for at bringe os i form til at få maksimalt udbytte, når krisen vender. Og en god måde at gøre det på er via en konference som denne, hvor interessante, fornøjelige og indsigtsfulde mennesker vil bibringe os deres viden og erfaringer, samtidig med at vi vil få lejlighed til at møde kolleger fra lande, hvor de måske har nogle erfaringer, vi selv kan lære af. En varm kartoffel Noget af det Birgitte Ussing glæder sig mest til på konferencen, er at høre, hvordan det går i de øvrige nordiske lande. Bl.a. hvordan de tackler en verden præget af krise, økonomiske problemer og ikke mindst en lang række faglige udfordringer og forandringer. Jeg er sikker på, at det bliver utrolig inspirerende at høre på, og at det kan være med til at vække mange tanker om nye og bedre måder at gøre tingene på, siger hun og tilføjer: For eksempel glæder jeg mig til at høre om opgaveglidning i andre lande. Det er en politisk varm kartoffel, som fylder meget i vores egne hoveder i øjeblikket. Og det er et område, hvor vi helt sikkert kan lære noget af vores nordiske kolleger. I hvert fald ved jeg, at de i Norge har gode erfaringer med at tænke nyt i retning af flere opgaver til lægesekretærerne og med held har overtaget opgaver fra kollegerne. På dette felt er de et skridt foran os andre, og derfor kan vi sikkert lære en del af dem. Nye fællesskaber Efter Birgitte Ussings mening er en konference på nordisk plan en rigtig god ide og et fantastisk dialogforum. Dels fordi det altid er godt med input udefra. Dels fordi vi jo ligner hinanden her i Norden og derfor kan få meget glæde af hinandens erfaringer. Og udover alle de spændende og inspirerende indlæg af ren faglig karakter mener hun også, at en fælles nordisk konference er det ideelle sted at netværke og skabe nye bekendtskaber og fællesskaber. Det er rigtig sundt indimellem at komme ud og se andre mennesker, så man ikke altid bare render rundt i sin egen lille hønsegård. Derfor håber jeg også, at der er virkelig mange lægesekretærer fra hele Norden, der melder sig til, siger hun og sender i den anledning en lille opfordring til de ledende lægesekretærer rundt omkring: De bør tænke på at sende nogle af sted til konferencen, Kom til NORDISK FAGKONFERENCE 2010 DEN MAJ OG FÅ ET KIG IND I FREMTIDEN Hør bl.a. den dynamiske og inspirerende sundhedsekspert Chris MacDonald fortælle om, hvordan mere energi, bedre koncentration og større produktivitet giver trivsel og øget arbejdsglæde Oplev den entusiastiske fremtidsforsker Liselotte Lyngsø med sit foredrag: Fra forundring til forandring hvordan ser fremtiden ud for lægesekretærer? Og spids øren, når Peter Emmerich Hansen fra Implement Healthcare på en interaktiv workshop bringer et af tidens mest aktuelle emner op: Opgaveglidning hvordan bruger vi vores ressourcer bedst muligt? Hvad er opgaveglidning? Og hvem skal gribe opgaverne? De, der er bedst til at løse dem eller de, der har lyst? Læs om fagkonferencen på hjemmesiden: Her finder du også alle de praktiske oplysninger. som ikke er vant til at komme ud. Og de kan jo give dem en opgave med. På den måde kan deltagelse i konferencen også blive led i en personlig udvikling for den enkelte og være vigtig for trivslen i det daglige. Derudover, mener Birgitte Ussing, er det selvfølgelig op til hver enkelt at sørge for at få så meget som muligt ud af konferencen og udnytte den fantastiske mulighed den giver for at blive lidt klogere, få sat perspektiv på sin dagligdag, møde nye venner og komme hjem med frisk inspiration og fornyet arbejdsglæde.

18 Ny Løn Stigninger skal i år hentes lokalt Særlig gode muligheder for lønforhøjelser til april, fordi arbejdsgivere trues med straf Viborg viser taktikken Kvinderne i Viborg er ikke kun Europas bedste til håndbold, de er også blevet skudstærke til lønforhøjelser. Og de putter ikke med taktikken, men deler den gerne med kolleger. På Regionshospitalet Viborg findes der lægesekretærer, som rammer en lønstigning på kr. om måneden eller kr. om året hvis de sammenligner deres lønseddel fra marts 2008 med, hvad de får nu. Midtjyderne har haft glæde af både de lokale lønforhandlinger og den nye regel om, at syv års erfaring garanterer alle mindst seks løntrin i kvalifikationsløn. De har indhentet, at de tidligere var sakket lidt bagud i forhold til andre sygehuse. Nu går de efter mere guld i Viborg, ikke bare i håndbold. Der kommer en ny portion penge til Ny Løn pr. 1. april. Dem gælder det om at få del i, fordi de bliver eneste chance for almindelige lønforhøjelser i år. De generelle stigninger er aflyst, fordi lønningerne er gået i stå på de private arbejdspladser efter finanskrisen. ARBEJDSGIVERNE PÅ DUPPERNE Både i Viborg og på andre hospitaler er der måske i år særligt gode chancer for at skaffe sig Ny Løn. Arbejdsgiverne er opsatte på at blive enige med tillidsrepræsentanterne, DL/HK om fordelingen. Hvis de ikke deler de penge ud, som er afsat, så står de til at betale strafbeløb. Det har de selv accepteret ved overenskomstforhandlingerne. Nogle steder er det allerede indstillet, hvem der skal have, og forhandlingerne i gang. Andre steder kan lægesekretærer stadig nå at pege på, hvad de kan, og hvorfor de derfor skal have et tillæg som Ny Løn. Med stoppet for de generelle stigninger er der grund til at skærpe opmærksomheden på de lokale lønforhandlinger. SPECIALISTERNES TUR? Fællestillidsrepræsentant Lene Buhl på Regionshospitalet Viborg er glad for resultaterne det seneste år og gør nu klar til næste etape. Mange lægesekretærer er med de seneste spring nået op på at tjene næsten det samme som specialisterne i faggruppen. De er derfor måske blandt dem, som skal tilgodeses med Ny Løn 1. april i år. - Vi skal også tænke på de, der stadig kun får grundløn og ingen tillæg efter totre år i faget, mener Lene Buhl. DET VÆRSTE ER ET NEJ Tillidsrepræsentant Mette Larsen på børneambulatoriet i Viborg får selv to tillæg, blandt andet for at være registreringsansvarlig. Det ene tillæg overtog hun sammen med en opgave, som hun arvede fra en kollega. Det andet har hun selv bedt om. Mette Larsen trygler kollegerne om ikke at holde sig tilbage. De skal pege på alt det, der berettiger dem til et tillæg. Her belønnes ingen for beskedenhed. Hvis ansatte ikke har indstillet sig selv, kan de ikke bagefter klager over, at de aldrig får noget. - Vi er kun tre tillidsrepræsentanter for 250 kolleger, og vi kan ikke have styr på alle, og om de har særlige arbejdsopgaver. Derfor er det vigtigt, at de peger på sig selv, opfordrer Mette Larsen. Hvad er det værste, der kan ske at de får nej? Men der kommer nye forhandlinger igen næste år og nye chancer. SNYDE SIG SELV Mette Larsen er klar over, at Ny Løn deler kollegernes meninger. Nogle er passive, fordi de synes, puljen er lille, og der ikke kan blive til alle. Men det er dumt at snyde sig selv. - Vi har i fået forholdsvis store generelle lønforhøjelser. Det har mange efterlyst, men dermed var der ikke så mange penge til lokal løn, siger Mette Larsen. SÅ MANGE PENGE ER DER Mange hospitaler døjer med stram økonomi og skal spare, og nogle arbejdsgivere har øje på puljen til Ny Løn, men den kan under ingen omstændigheder inddrages. Den er låst fast i overenskomsten, der blev indgået i Hvis arbejdsgiverne alligevel hugger af puljen, så bliver deres økonomiske problemer endnu større, fordi de så skal betale et strafbeløb. Hvis pengene bliver ligeligt fordelt på alle ansatte, så ville der være cirka 200 kr. mere om måneden til hver menig lægesekretær. Puljen til ledende lægesekretærer er forholdsvis større, så her er beløbet rundt regnet 400 kr. pr. ansat. Ikke alle kommer i betragtning, og derfor vil den enkelte kunne få væsentlig mere. Hvis eksempelvis hver femte uddannede lægesekretær får, så vil det i snit kunne give kr. mere om måneden til hver. 1 8 D L M A G A S I N E T F E B R U A R

19 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: LARS HOLM Dorte Søndergaard fra HK MidtVest i midten understreger, at ingen er gået ned i løn, men nogle har fået omskrevet deres løn. TILLÆGS-TEKNIKKEN Megen Ny Løn til lægesekretærer gives som kronetillæg på lønsedlen, mens kommunerne oftest deler ud ved at hive de ansatte op på lønstigen med ét eller flere løntrin. Tillidsrepræsentant Mona Kringelhede fra skadestuen i Viborg ville ønske, at hospitalerne også tildeler løntrin. - Mange kolleger oplever, at de stadig står på basisløn, og når vi så siger, at de får et beløb i tillæg, så siger de, at det jo bare er det ved siden af. Psykologisk er det bedre at give som løntrin, mener Mona Kringelhede. Det er mere synligt og skaber dermed større tilfredshed. Mona Kringelhede tilføjer, at de ansatte kunne tage deres lønseddel og sammenligne med løntabellen fra DL i DL Magasinet. Så kan de se, hvilket løntrin deres bruttoløn, inklusive kronetillæg, svarer til. NEJ TAK TIL MODREGNING Tillidsrepræsentanterne i Viborg har mærket frustrationerne blandt de kolleger, der fik modregnet, da reglen med seks løntrin for syv års erfaring blev indført. Mona Kringelhede ved godt, at modregningsmuligheden var arbejdsgivernes krav ved overenskomstforhandlingerne havde DL og HK/Kommunal ikke accepteret, så var tillægget aldrig kommet. - Men det er vigtigt ved de næste forhandlinger at huske, at når der gives køb, så skaber det måske forbedringer på andre områder, men det kan til gengæld koste på den enkelte arbejdsplads. Det er svært at forstå og forklare, siger Mona Kringelhede. Mette Larsen og Lene Buhl forrest har aftalt taktikken med HK-konsulent Dorte Søndergaard og Mona Kringelhede bagerst. D L M A G A S I N E T F E B R U A R

20 arbejdsmiljø Huset skal bare fungere. Personalet har en åben dialog om opgaverne. Læge Anne Nørregaard ordner en sag med lægesekretær Christina Nørregaard. 2 0 D L M A G A S I N E T F E B R U A R