DANMARK SOM DIGITAL VINDERNATION ANBEFALINGER TIL EN NY IT- OG TELEPOLITIK 20 POLITISKE INITIATIVER TIL AT GØRE DANMARK TIL EN DIGITAL VINDERNATION

Transkript

1 DANMARK SOM DIGITAL VINDERNATION ANBEFALINGER TIL EN NY IT- OG TELEPOLITIK POLITISKE INITIATIVER TIL AT GØRE DANMARK TIL EN DIGITAL VINDERNATION PÅ BILLEDET: BINÆR OVERSÆTTELSE AF DANMARK SOM DIGITAL VINDERNATION

2 ANBEFALINGER TIL EN NY IT- OG TELEPOLITIK Energiselskaberne ønsker at gøre Danmark til en digital vindernation. Arbejdet er i fuld gang via udrulning af næste generations bredbåndsnet fibernet til borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i store dele af landet. Både OECD og EU anser det fremtidssikre fibernet som en hovedpulsåre i økonomien en central katalysator for vækst og jobskabelse. Fibernet giver næsten ubegrænset båndbredde og åbner op for nye tjenester og applikationer på tværs af alle sektorer i samfundet. Fibernet baner vejen for meget højere hastigheder, både når der modtages (download) og sendes (upload) data. Flere tjenester vil være afhængige af høje hastigheder begge veje. Eksempelvis cloud computing-tjenester og offentlig brug af videobaseret velfærds- og sundhedstjenester. Øget digitalisering og udbredelse af lynhurtigt internet har et uforløst milliardpotentiale for det danske samfund, og vil i årene fremover skabe vækst, velfærd og velstand i både den private og offentlige sektor. En analyse fra 2011 viser, at hvis der navnlig gøres en indsats for at sikre højhastighedsforbindelser over hele Danmark, så kan internetøkonomiens bidrag til det danske BNP potentielt nå helt op på 10 % i 2015, svarende til 200 milliarder kr. For at realisere gevinsterne ved øget digitalisering er det nødvendigt med en markant forbedring af rammevilkårene for udbredelse af en ny digital infrastruktur samt udvikling af digitalt indhold og tjenester til det danske samfund. 20 KONKRETE FORSLAG TIL FORBEDRING OG FORANDRING Der er tre hovedområder, hvor der bør sættes ind med målrettede initiativer. Initiativerne er samtidig et indspil til en ny og opdateret telepolitisk aftale, som afløser for den fortsat gældende 1999-aftale. TEMPERATURMÅLING PÅ KONKURRENCESITUATIONEN DANMARK I BUND Nye udbyderes markedsandele på kabelbaseret bredbånd i procent. (DVS. KONKURRENTERNE TIL DET TIDLIGERE MONOPOL) Storbritannien Rumænien Bulgarien Polen Tjekkiet Sverige Ungarn Holland Slovakiet Frankrig Slovenien EU-gns. Tyskland Portugal Belgien Grækenland Irland Litauen Malta Spanien Estland Letland Østrig Italien Danmark Luxemburg Cypern Finland KILDE: EU-KOMMISSIONEN

3 ØGET OFFENTLIG SATSNING PÅ VIDEOBASERET VELFÆRDS- OG SUNDHEDSTEKNOLOGI MÅL // Inden 2015 skal 4 ud af 10 danskere kommunikere med det offentlige via en fladskærm over internet(video). Den offentlige sektor skal være en digital drivkraft i samfundet ved brug af videobaseret velfærds- og sundhedsteknologi. Eksempelvis behandling af syge og kronikere i eget hjem, videoomsorg inden for ældreplejen, fjernbetjent borgerservice og teletolkning. Store samfundsøkonomiske og sociale gevinster kan høstes. Videobaseret kommunikation i høj billedkvalitet kræver stor symmetrisk båndbredde og vil fremme efterspørgslen og udbygning af lynhurtigt internet i hele landet. 1. Det offentliges kommunikationskanaler med borgerne skal udvides frem mod Alle kommuner skal frem mod 2015 have etableret en flerstrenget kanalpolitik, som også omfatter betjening af borgere gennem videokommunikation over internet. 2. Flere patienter skal hjemlægges i stedet for indlægges på hospitalerne. Der er behov for en ændring af sygehusenes budgetstruktur til fremme af telemedicinske løsninger. Det kræver at takststrukturen i sundhedssektoren ændres, så regioner og kommuner motiveres til at bruge telemedicinske løsninger og behandlinger af patienter i eget hjem. 3. Landsdækkende udrulning af videobaseret borgerservice. Kommunerne bør sammen med regeringen etablere en detaljeret køreplan for udbredelse af videobaseret kommunikation i de kommunale borgerservicecentre. Målet bør være at etablere videobaseret borgerservice i alle kommuner inden udgangen af Landsdækkende udrulning af digital ældrepleje. Der bør i 2012 udarbejdes en national plan for udrulning af landsdækkende digital ældrepleje. Fokus skal være på hvordan videokommunikation kan være med til at øge kvaliteten og omfanget af de ældres pleje samt kontakt med plejepersonale og pårørende. NÆSTEN 50 % af danskerne vil kommunikere med eksempelvis lægen eller kommunen igennem en TV-skærm, hvis muligheden er til stede. 5. Etablering af national videotolkning. I 2010 blev der gennemført ca tolkninger i den offentlige sektor. Senest i 2012 bør der etableres en central offentlig løsning for videotolkning. Enten som et nationalt videotolkecenter, eller, som et virtuelt tolkecenter, hvor tolke hjemmefra tilkobles en fælles it-platform. 6. Virtuel undervisning på folkeskolerne. Introduktion af videokommunikation i supplement til interaktive undervisningstavler på de cirka 1500 danske folkeskoler, kan øge mulighederne for undervisning af eksterne lærere,eksperter fra museer, udlandet eller lignende. Det vil blandt andet gavne de mere tyndtbefolkede områder, hvor det kan være svært at tiltrække kvalificerede lærere eller vikarer til alle fag. 7. En kommunal vejledning i god bredbåndsskik. De 98 danske kommuner spiller en central rolle i at fremme udviklingen af Danmark som digital vindernation. Der bør udarbejdes en vejledning til kommunerne, som blandt andet indeholder forslag til hvordan videobaseret borgerservice, ældrepleje med videre kan udbredes. 8. Etablering af en højhastighedsfond. Der bør etableres en Højhastighedsfond, der understøtter offentlig efterspørgsel efter indhold, tjenester og udstyr, som anvender højhastighedsforbindelser. Midler kan komme fra ABT-fonden og fremtidige frekvensauktioner. NÆSTEN 50 % af internettrafikken består i dag af video, og vil stige til 90 procent i 2015.

4 STÆRKERE KONKURRENCE PÅ BREDBÅNDSMARKEDET MÅL // Danmark skal i 2015 mindst ligge på EU-gennemsnit, når det gælder nye udbyderes markedsandel på bredbånd via kabler. Sund og velfungerende konkurrence er en grundsten for at sikre lynhurtigt, og prisbilligt, internet til alle danskere. Tal fra EU viser, at Danmark ligger i bunden, når det gælder konkurrence på bredbånd via kabler. Det tidligere telemonopol, TDC, indtager fortsat en meget dominerende stilling på markedet. Energiselskabernes fibernet skaber et reelt alternativ for et stigende antal husstande og virksomheder. Det presser hastighederne op, og priserne ned til glæde for samfundet, erhvervslivet og den enkelte forbruger. Men flere barrierer står i vejen for en velfungerende konkurrence. Disse bør fjernes hurtigst muligt. 9. Nyt strategisk eftersyn af telereguleringen. Erhvervsstyrelsen bør foretage et nyt strategisk eftersyn af telereguleringen for at vurdere, hvordan den infrastrukturbaserede konkurrence på bredbånd kan styrkes. 10. Undersøgelse af konsekvenserne af funktionel separation. Erhvervsstyrelsen bør gennemføre en undersøgelse af funktionel separation og dets betydning for konkurrencesituationen i Danmark, bl.a. med inddragelse af erfaringer fra Sverige og England. 11. Ophævelse af tvunget medlemskab til antenneforeninger. EU-kommissionen har siden 2008 opfordret Danmark til at ophæve tvunget medlemskab til antenneforeninger, så adgangen til markedet, og udbygning af fibernet, ikke hindres. Problemet vurderes at omfatte flere hundredetusinde hustande. Tvunget medlemskab til antenneforeninger bør senest medio 2012 være fjernet ved ændring af planloven mv. 12. Offentligt indkøb af bredbånd skal fremme konkurrencen. Det offentliges indkøb af bredbånd bygger i dag mest på pris. Der skeles ikke til kvalitative aspekter som teknologiudvikling, og hvorvidt store offentlige aftaler skævvrider konkurrencen på markedet. Retningslinjer for offentlige myndigheders indkøb af medarbejderbredbånd bør sikre, at kvalitative aspekter som teknologiudvikling og påvirkning af konkurrencesituationen inddrages. 40 % af danskerne vil fravælge et boligområde, hvis internetforbindelsen er for langsom. 13. Regulering af bredbånd og tv skal samtænkes. Tv og bredbånd løber igennem de samme kabler, men kun bredbånd er reguleret. Lige konkurrence på bredbånd forudsætter lige adgang til distribution af tv-kanaler. Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør i fællesskab sikre fælles regulering af tv og bredbånd, så konkurrencen normaliseres. 14. Aktiv politik for hjemtagelse af EU-midler ved markedssvigt. I markedssvigtede områder, bør myndighederne aktivt bistå aktører med vejledning til at få hjemtaget dedikerede EU-midler på lige fod med alle andre EU-medlemslande. EU-Kommissionen er på vej med næsten 50 milliarder kroner til digital infrastruktur. 15. Fradrag for tilslutning til ny højhastighedsforbindelse. Fremtidige skattefradragsordninger om arbejdsintensive investeringer i boligen, som håndværkerordningen fra 2011, bør også omfatte installation af bredbånd, som det har været tilfældet i Sverige. Sverige er i dag i den internationale top, når det gælder andelen af fibernetforbindelser i befolkningen. OVER 80 % af danskerne mener, at en høj sende-hastighed (upload) på internettet er vigtigt. Trafikken på internettet stiger med 50 % hvert år.

5 BEDRE FORBRUGERTILLID OG GENNEMSIGTIGHED PÅ TELEOMRÅDET MÅL // Telebranchen skal i 2015 ligge i den bedste halvdel i den årlige ForbrugerForhold- Indeks måling. Forudsætningen for at forbrugerne tager den digitale udvikling til sig, og gør brug af nye innovative tjenester, er, at forbrugerne har tillid til, og kan gennemskue, telemarkedet. Det årlige ForbrugerForholdIndeks fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser imidlertid, at telebranchen siden 2005 har ligget i bunden, når det gælder gennemsigtighed. En målrettet indsats med konkrete forbrugerrettede initiativer skal iværksættes for at rette op på dette, og forbrugerne skal i langt højere grad end tilfældet er i dag inddrages i udviklingen. 16. National undersøgelse af bredbåndskvaliteten i Danmark. Erhvervsstyrelsen bør iværksætte en landsdækkende undersøgelse af bredbåndskvaliteten i Danmark. Undersøgelsen bør af dække geografiske områder med utilstrækkelig infrastruktur, så det sikres, at offentlig brug af videobaseret velfærds- og sundhedsteknologi som stiller krav til den digitale infrastruktur kan nå så bredt ud i landet som muligt. 17. Indførelse af en varedeklaration på bredbåndshastigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør udarbejde et lovforslag til en varedeklaration på bredbåndshastigheder. Begrænsninger vises i dag kun med småt og med op til henvisninger. Loven kan med fordel udformes med inspiration fra lovgivningen på energimærkningsområdet, hvor netop øget gennemsigtighed har sikret forbrugerne hårde hvidevarer med højere energieffektivitet. 19. Aktiv inddragelse af forbrugernes bredbåndsmålinger og indførelse af dynamiske bredbåndskort. Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør i samarbejde med Forbrugerrådet etablere en interaktiv bredbåndsmåler, eksempelvis efter svensk eller amerikansk forbillede og dermed aktivt drage nytte af danske forbrugeres målinger af deres bredbåndshastigheder. 20. Forbrugervejledning om cloud computing. Akkurat som både private virksomheder og offentlige myndigheder i dag kan drage stor nytte af cloud computing, gør det samme sig gældende for borgerne. Der bør derfor udarbejdes en forbrugervejledning til borgerne om relevante forhold, når de benytter cloud computing, herunder blandt andet sikkerhedsmæssige, juridiske samt tekniske aspekter. 18. Oprettelse af en Telebrugerkomite. Der bør oprettes en Telebrugerkomite, som i løbet af 2012 kommer med et initiativkatalog til, hvordan forbrugertilliden og gennemsigtigheden på telemarkedet kan forbedres. OVER 70 % af danskerne mener ikke, at reklamer for bredbånd gør tilstrækkeligt opmærksom på, at hastigheden der leveres kan være væsentligt lavere end det der reklameres for. OVER 70 % af danskerne mener, at pris, hastighed og stabilitet er det vigtigste ved valg af bredbåndsforbindelse. OVER 80 % af danskerne vil benytte en varedeklaration på bredbåndshastigheder, hvis en sådan blev indført.

6 Design: ESSENSEN.COM Foto: Dansk Energi Tryk: Litotryk.dk Jan Bredbånd Nord omfatter Nord Energi og Nyfors 2. HEF Fibernet 3. 5 energiselskaber samt Lyse/Altibox 4. EnergiMidt 5. Verdo 6. Galten Elværk 7. NRGi 8. Østjysk Energi 9. SE 10. TRE-FOR 11. Energi Fyn 12. Sydfyns Intranet 13. SEAS-NVE 14. ELRO landsdækkende trådløst bredbånd (FWA/WiMAX) KILDE: DANSK ENERGI OVERSIGT OVER ENERGISELSKABERNES FIBERNET Kortet kan hentes på Energiselskaber som udruller fibernet Kommunale energiselskaber lovmæssige restriktioner for udrulning af fibernet Ingen udmelding om fibernet BAGGRUND I marts 2009 fremlagde Dansk Energi og energiselskaberne en vision for skabelsen af Danmark som højhastighedssamfund: Vision 2015: 100 megabit til alle. Målet var at sikre ambitiøse politiske målsætninger for de kommende år, så borgere, virksomheder og den offentlige sektor kan få det fulde udbytte af den digitale udvikling. Inspireret af energiselskabernes vision, offentliggjorde den tidligere regering i juni 2010 så sin bredbåndsmålsætning om 100 megabit til alle i I januar 2011 fulgte Dansk Energi op med initiativkataloget Danmark i digital forandring med konkrete anbefalinger til en ny it- og telepolitik. Danmark som digital vindernation er både en opdatering og udvidelse af Danmark i digital forandring. Nogle vil kalde det version 2.0. Vi kalder det en ny begyndelse. Visionen er, at gøre Danmark til en digital vindernation der fungerer som testland for nyt og avanceret digitalt indhold indenfor eksempelvis cloud computing applikationer og videobaseret velfærds- og sundhedstilbud. Skal Danmark blive en digital vindernation, er der behov for et politisk nyt og mere ambitiøst bredbåndsmål for Danmark i 2015 og 2020 indeholdende en målsætning for både modtage- (downstream) og sendehastigheder (upstream). Det offentlige skal samtidig gå forrest som efterspørger og bruger af digitale løsninger, der udnytter de hurtige forbindelser, og aktørernes incitament til at foretage private investeringer skal fremmes. FÅ MERE AT VIDE KONTAKT // Chefkonsulent Thomas Woldiderich M: two@danskenergi.dk Chefkonsulent Christian Berg M: chb@danskenergi.dk Dansk Energi Rosenørns Allé Frederiksberg C