1 Beskrivelse af skolen Resultater Resultater af de kommunale test (læseprøver), herunder skolens kommentarer

Transkript

1 Kvalitetsrapport skolerne Langhøjskolen

2 Indhold 1 Beskrivelse af skolen Resultater Resultater af de kommunale test (læseprøver), herunder skolens kommentarer Karakterer ved afgangsprøverne, antal elever fritaget for prøver Antal tilmeldte til ungdomsuddannelserne Undervisningsmiljø Resultater og kommentarer til undervisningsmiljø undersøgelse Ressourcer Anvendelse af lærernes arbejdstid i 4 hovedkategorier Lærere med liniefag eller tilsvarende kvalifikationer Ressourcer anvendt til efteruddannelse Fravær personale og elever Målopfyldelser Målopfyldelser kontraktmål Særlige områder, skolemad og taskebøger Elevplaner organisering og erfaringer med indsats og udbytte Resultater af indsatsområdet Skolen som læringsrum Skolens vurdering af egne resultater Indhold af resultatsamtale Forvaltningens vurdering af skolens pædagogiske niveau og resultater

3 1 Beskrivelse af skolen Langhøjskolen er en tre-/firesporet skole. I skoleåret 2006/07 har skolen 65 lærere og ca. 760 elever. Der er tilknyttet 14 pædagoger til skolens 11 indskolingsklasser (0. klasse til 2. klasse). Skolen er bygget i 1968 og råder over en lille svømmehal samt en mindre teatersal. Som den første skole i kommune fik Laghøjskolen indrettet sciencegang. Det er kommunens største skole, og den ligger i den sydlige ende af kommunen ud mod Kalveboderne og omgivet af et større område med parcelhuse. To af de tre fritidshjem, ligger på skolen, mens det tredje ligger i gåafstand fra skolen. Skolen har i flere år arbejdet med skoleudvikling bistået af konsulenter fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Undervisningsministeriet omkring arbejdet med kvalificering af lærerteamsamarbejdet og fagteamsamarbejdet. I august 2004 påbegyndtes processen med opdeling af skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling samt indførelsen af selvstyrende spor- og årgangsteam. Fra skoleåret 2006/07 inddeles skoleåret i fire planperioder. Der lægges stadig et grundskema, men spor- og årgangsteam lægger efterfølgende selv planperiodernes skemaer. Skolens fagteam er samlet i tre overordnede grupper de humanistiske fag, naturfagene og de praktisk/musiske fag. Skolen har fokus på fagligheden og progressionen i fagene. 2 Resultater 2.1 Resultater af de kommunale test (læseprøver), herunder skolens kommentarer Resultaterne af læseprøverne i de fire 1. klasser er gode til særdeles gode. Gruppen af gode læsere varierer fra omkring 60 % til knap 90 %. Det ligger i alle tilfælde over landsgennemsnittets 56 %. Et par af klasserne har en lidt for stor gruppe usikre læsere, mens de to andre klasser ligger under landsgennemsnittet for grupperne af usikre læsere og ikke-læsere på samlet godt 40 %. De to klasser har samlet mellem 10 % og 20 % usikre læsere og ikke-læsere. Lignende gode resultater ses på 3. klassetrin, hvor gruppen af gode læsere fortsat ligger på eller over landsgennemsnittet på godt 70 %. Helt lige så gode resultater nås ikke på 5. klassetrin, idet de tre ud af de fire klasser har noget større grupper af usikre læsere end på landsplan. Den ene af klasserne ligger med 40 % gode læsere endnu et stykke fra landsgennemsnittet på de 60 %, men i denne klasse er antallet af usikre læsere og ikke-læsere dog noget lavere end i de øvrige 3 klasser. Dette gælder for begge læseprøverne på dette klassetrin. På 7. klassetrin må resultaterne beskrives som noget under middel, men dog med en væsentlig forskel klasserne imellem. Den ene af klasserne klarere sig hæderligt, idet der faktisk er lidt flere sikre læsere, (5 %) end på landsplan, men det samlede billede er, at de tre klasser har lidt for store grupper af usikre læsere og ikke-læsere i de to prøver. Resultaterne af folkeskolens afgangsprøver i de obligatoriske fag ligger på eller over middel. I de fleste fag når elevernes gennemsnitlige karakter 3

4 over 8, nemlig 8,1 i engelsk mundtlig ( i parentes bemærket har skolen et gennemsnit på 9 i den lodtrukne prøve i skriftlig engelsk). I dansk retstavning er gennemsnittet 8,2 og det samme er tilfældet i matematik problemregning. Dansk sskriftlig fremstilling har et gennemsnit på 8,4 og i matematik færdighedsregning ligger det på 8,6. Kun i to fag ligger klasserne under 8, nemlig i dansk, læsning med 7,7 og fysik/kemi med 7, Karakterer ved afgangsprøverne, antal elever fritaget for prøve Standpunkt karakterer Dansk Restavning / Læsning Dansk Skriftlig / Orden Dansk Mundtlig Matematik Skriftlig Færdighed /orden Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 8,3/8,1 7,6/7,5 7,1 8,5/7,8 7,8 7,7 Piger 8,9/8,4 8,5/8,5 8,4 8,6/8,0 8,0 8,0 Alle 8,2 / 8,5 7,9 / 7,9 7,6 8,5 / 7,8 7,8 7,8 Prøve karakterer Dansk Restavning / Læsning Dansk Skriftlig / Orden Dansk Mundtlig Matematik Skriftlig Færdighed /orden Engelsk Mundtlig Fysik/- kemi Praktisk/- mdt. Drenge 8,0/7,2 7,8/8,0 8,0 8,6/8,2 7,7 6,7 Piger 8,6/8,1 8,8/8,3 9,2 8,7/8,3 8,5 7,7 Alle 7,7 / 8,2 8,4 / 8,1 8,4 8,6 / 8,2 8,1 7,4 Fag Antal Anden evaluering Dansk 0 Matematik 0 Engelsk 0 Fysik/kemi 0 Lodtrukne fag biologi, geografi, engelsk, historie 0 4

5 2.4 Antal tilmeldte til ungdomsuddannelserne Uddannelse Antal Erhvervsuddannelser 3 Landbrugsuddannelser 0 Erhvervsgrunduddannelser 0 Social- og sundhedsuddannelser 0 3 årig gymnasial uddannelser 14 Højere forberedelseseksamen 19 Studenterkursus klasse 12 / 5 Produktionsskole 4 Individuelt tilrettelagt uddannelse 6 Fortsætter i arbejde 0 5

6 3. Undervisningsmiljø Skolen gennemførte i juni 2007 en undervisningsmiljø undersøgelse ved hjælp af Termometeret. De fleste elever er glade for at gå på skoolen, føler sig trygge ved deres kammerater og synes, der bliver stillet passende krav til dem i undervisningen. Men der er også elever, som oplever at blive mobbet. Omkring 15 % af de elever, der har svaret på spørgeskemaet, angiver at de inden for de seneste to måneder er blevet mobbet en eller flere gange. Skolen har igangsat et arbejde med at lave en handlingsplan på baggrund af den samlede undersøgelses resultater. 3.1 Resultater og kommentarer til undervisningsmiljø undersøgelse Område Vurdering Handlingsplan Generel tilfredshed Eleverne udtrykker stor tilfredshed med at gå i skole på Langhøjskolen. 2% af de adspurgte udtrykker, at de ikke er glade for at gå i skole, og 12% at de ikke er tilfredse så tit. Sammenholdes disse besvarelser med de øvrige, er den generelle tilfredshed stor på Langhøjskolen. 2% af de adspurgte elever er utrygge ved at gå i skole, og 1% udtrykker, at de ikke er glade for den klasse, de går i. På spørgsmålet om, hvor tit eleven glæder sig til at komme i skole, svarer 7%, at de sjældent eller aldrig glæder sig til at komme i skole. De enkelte klasser gennemgår egne besvarelser og udarbejder en handleplan (arbejdet er igangsat). Skolen vil senere vurdere besvarelserne (arbejdet er igangsat) og udarbejde en samlet handleplan for skolens undervisningsmiljø. Langhøjskolen vil i perioden frem til marts måned udarbejde et værdigrundlag for skolen. Værdigrundlaget skal indeholde værdier for skolens arbejde, og dermed hvilke forventninger vi har til henholdsvis elever, forældre og medarbejdere på skolen. Med baggrund i værdigrundlaget vil vi på skolen arbejde videre med selve undervisningsmiljøet på skolen. Mobning Ud fra svarene i undersøgelsen kan det konstateres, at der findes mobning på Langhøjskolen, men at det ikke er et stort problem. Mobning er selvfølgelig et problem for dem, der er involveret. Derfor sættes der fokus på mobning. Eleverne påpeger, at mobningen foregår i skolegården, på gangene og på toiletterne. De enkelte klasser gennemgår egne besvarelser og udarbejder en handleplan (arbejdet er igangsat). Skolen har legepatrulje i næs-ten alle store frikvarter. Skolen er i gang med at uddanne elevmæglere, ca elever, der skal virke efter endt 6

7 Eleverne påpeger ligeledes, at læreren ikke altid kender til mobningen. uddannelse. Skolen arbejder med værdigrundlag - se under afsnittet generel tilfredshed. Timerne og undervisningen Rammer 1 88% syntes, at det er passende krav, som stilles til den enkelte elev, 7% at kravene er for store, og 4% at de er for små. 26% af eleverne syntes, de keder sig meget eller tit i timerne. 25% af eleverne mener, der sjældent eller aldrig er den nødvendige ro i klassen. Ca. 40% mener ikke, de har medbestemmelse i forhold til indholdet i undervisningen, og måden der arbejdes på. 84% mener altid eller for det meste, at de lærer noget i skolen, hvor 4% mener, de sjældent eller aldrig lærer noget Det fremgår af besvarelserne, at en stor del af eleverne finder de fysiske rammer på skolen: kedelige, 50% nedslidte 38% grimme 33% triste 32% 24% syntes ikke klasselokalet er i orden. 17% mener ikke plads-forholdene er i orden. Herudover påpeger eleverne: at de mangler plads til overtøj eller egne ting (47%) at der mangler plads til gruppearbejde (35%) at de steder, hvor gruppearbejdet foregår (gangarealer) ikke er i orden (41%) at toiletforholdene ikke er i orden (82%) at skolens kantine (Bixen) ikke er i orden eller ikke findes. (86%) De enkelte klasser gennemgår egne besvarelser og udarbejder en handleplan (arbejdet er igangsat). Skolen arbejder med selvstyrende teams, bl.a. med henblik på anderledes undervisningsformer og holddannelse. Elevernes synspunkter og ønsker indeholder flere steder ønsker om store investeringer og ombygninger og dermed en opgave, der ikke magtes indenfor skolens udlagte ramme. Skolens elevtal er stigende, herunder flere klasser, hvilket betyder, at pladsforholdene bliver væsentlig forværret. Skolen ønsker en dialog med forvaltning vedr. vedligeholdelse, ombygninger og evt. udbygning (jf. elevtallet). En handleplan for de opgaver skolen selv forvalter, vil blive udarbejdet. Vedr. skolens toiletter har der været dialog med skolens elevråd, og et forsøg med maling og udsmykning vil blive iværksat. Det skal bemærkes at toiletterne er rene og rimelig med hensyn til vedligeholdelse, men de er meget gammeldags, og mange elever kan derfor ikke lide at bruge dem. Skolebestyrelsen arbejder på en 7

8 bedre kantineordning, men støder ind i 2 problemer: kvalitet pladsforhold (jf. ovenstående) Kost og rygning Her afspejler svarene, det man kan forvente. Der arbejdes på bedre spiseordning/kantine jf. ovenstående Generelle bemærkninger til skolens undervisningsmiljøundersøgelse Skolens klasser har deltaget i skolens undervisningsmiljøundersøgelse. Vi har brugt termometeret fra dcum. Skolen har anvendt hele undersøgelsen, og den samlede besvarelse ligger ukommenteret på skolens hjemmeside. Alle klasser har eller skal gennemgå egen undervisningsmiljøundersøgelse og udarbejde en handleplan for klassens arbejde. Skolens sikkerhedsudvalg og elevråd vil bearbejde undersøgelsen med henblik på udarbejdelse af handleplaner. 4 Ressourcer 4.1 Anvendelse af lærernes arbejdstid i 4 hovedkategorier Del af arbejdstid Skolens tal Landsgennemsnit Kommentar Klassiske undervisningsbegreb ( ) 155 timers puljen 158,1 158 ( ) Tid til pauser ( ) Tid til skole/hjem samarbejde Lærere med liniefag eller tilsvarende kvalifikationer Her indtastes procentdelen Indskoling Mellemtrin Udskoling Humanistiske fag

9 Naturfag Praktisk musiske fag Ressourcer anvendt til efteruddannelse Type efter-/videreuddannelse Samlet ressourceforbrug (opgjort i kroner) Kommentar Alle lærere på skolen Matematik kursus på skolen PC Vestegnen ,80 5 Fravær personale og elever Fraværet blandt medarbejderne har i andet halvår af skoleåret været pænt under det gennemsnitlige fravær på alle kommunens skoler. Skolen ligger gennemgående mellem 2 og 4 %, hvilket må siges at være et godt resultat. Fraværet blandt eleverne har varieret en del i løbet af skoleåret med et temmelig højt fravær i januar-februar måned på 12,5 % og en noget lavere fraværsprocent i skoleårets begyndelse på omkring 5 %. På de ældste årgange er der et bemærkelsesværdigt højt ulovligt fravær, idet det på nogle klassetrin udgør mellem 20 og 40 % af det samlede fravær for perioden. Samtidig er der et lovligt fravær, som også på nogle årgange ligger relativt højt. Det kan andrage mellem 30 og 40 % af det samlede fravær for klassetrinnet i den pågældende periode. Skolens Kommentarer Langhøjskolens fravær er rimeligt. Siden januar 2007 har Langhøjskolens sygefravær ligget væsentlig under gennemsnittet, og har 5 måneder været den skole med den laveste fraværsprocent. På Langhøjskolen gennemføres omsorgssamtaler med medarbejderne. Fra starten af dette skoleår gennemføres omsorgssamtalerne når/hvis: en medarbejder har 15 eller flere årlige sygefraværsdage en medarbejder har 5 eller flere sygeperioder der findes anledning til bekymring 9

10 6 Målopfyldelser 6.1 Målopfyldelser kontraktmål Målopfyldelse Virksomhedens navn: Langhøjskolen Mål: Fælles mål i Langhøjdistriktet: Leg og læring. Vi vil videreudvikle det fælles overordnede indhold, de fælles retningslinier og fælles holdninger, som lever op til intentionerne om helhed og sammenhæng i Leg og Læring. Vi vil kvalificere distriktets fælles informationer via hjemmesiderne. Vi vil i denne periode udvide brobygningsarbejdet med børnehaverne. Vi vil opsamle de erfaringer, vi får, om vores principper i forbindelse med klassedannelse og fritidshjemsplacering for skoleåret 06/07. Målemetode: De enkelte teams erfaringer samles i en form for erfaringskatalog, som er tilgængeligt for alle i indskolingen. En plan for information af forældrekredsen forelægges alle bestyrelser. Det udarbejdede materiale findes via alle hjemmesider. Dagsorden og kort referat fra møderne. Kort beskrivelse af undersøgelsen og dens resultat. Kort referat fra drøftelser og ledergruppens bud på fremtidige muligheder. Resultater fra måling af målet: Der er udarbejdet en fælles overordnet pædagogik for distriktet. (se bilag 1) Der er udarbejdet en fælles velkomstpjece. Der afholdes fælles personalemøder og fælles ledermøder hvor, områdets erfaringer drøftes. Klassedannelse og sammenhængen mellem et fritidshjem og en klasse er ikke muligt at gennemføre. Baggrunden er, at skolen i indeværende skoleår opretter 4 børnehaveklasser. Normeringen i de tre fritidshjem gør det ikke muligt. De enkelte bestyrelser deltager i et samarbejde via Langhøjrådet. Langhøjrådet er sammensat af ledelse og bestyrelse fra de enklete institutioner. Kommentarer og erfaringer: Samarbejdet mellem skole og fritidshjem har fundet en fælles ramme, og der arbejdes videre med det konkrete samarbejde. 10

11 Ledergruppen har netop afholdt møde, og er enige om at sætte fokus på: de formelle rammer på indholdet i leg og læring Dokumentation: Bilag 1: Det enkelte barn skal være i centrum og have mulighed for: at udvikle personlige og sociale kompetencer at opleve tryghed, omsorg, anerkendelse samt opleve, at de voksne er lydhør at lære demokrati, medansvar og udvikle selvstændighed at udvikle kreative sanser, lysten til at lege og til at udfolde sig fysisk at danne venskaber på tværs af køn, alder, grupper og klasser Bilag 2: Bilag 3: Målopfyldelse Virksomhedens navn: Mål: Langhøjskolen En styrkelse af naturfagene: at styrke det faglige niveau i naturfagene gennem etablering af faste gennemgående og genanvendelige temaer med et højt indhold af praktiske forløb på alle klassetrin. Målemetode: Kriterierne for projektets succes lægges frem for ledelsen og skolebestyrelsen. De tre udvalgte årgange har afprøvet temaerne og har kort sammenfattet +/-. Efter evalueringen, i forhold til de opstillede kriterier, sammenskrives denne i skemaform af tovholderen. Evalueringen fremlægges for pædagogisk råd og skolebestyrelse. Der foreligger en udbygget skriftlig undervisningsplan for to naturfaglige emner, som fremlægges for pædagogisk råd og skolebestyrelse. Denne træder i kraft i skoleåret 2007/2008. Resultater fra måling af målet: 2006/ B - Løft vandet: Projektet var inspireret af Grundfos og Kat-tegatcentrets konkurrence: Løft vandet. 7.B gennemførte et forløb over 2½ måned. Projektet blev afsluttet med deltagelse i finalen i en konkurrence med 120 skoler/deltagende klasser. Finalen (de 10 bedste forslag) blev afholdt på Kattegatcentret. Projektet blev gennemført som et tværfagligt forløb, hvor følgende fag indgik: Fysik, matematik, geografi og IT. Projektet ligger tilgængeligt på skolens intranet. 11

12 2006/ kl. Vand: 6. klasse gennemførte et projekt, hvor eleverne skulle tilegne sig kundskaber og færdigheder i bevidsthed om: vandforbrug vand i forskellige stoffer fordampning vandets kredsløb vandets temperatur vand som livsbetingelse Projektet blev gennemført i små grupper hvor grupperne selv: fandt materialer, fremgangsmåder og metoder arrangerede forsøg fandt alternative materialer fremlagde forsøgene for andre Der er udarbejdet forsøgbeskrivelser og materialehenvisninger, som er tilgængelige for andre på skolen. Kommentarer og erfaringer: 2006/ B - Løft vandet: Eleverne har fået indblik i, hvordan man arbejder i et tværfagligt projekt, hvor den naturvidenskabelige tankegang indgår. De har arbejdet frem mod et mål, hvor vejen har været uklar, men kreativitet og eksperimenterende tanker har været drivkraften. Elever og lærere har erfaret, hvad det betyder for fællesskabet, at arbejde med faglighed under pres/deadline. 2006/ kl. Vand: Det viste sig at være en god ide, at eleverne selv skulle finde materialer, især fordi de også skulle finde alternativer. At projekterne tog udgangspunkt i forsøg virkede motiverende, og den faktor, at de skulle præsenteres for andre, der havde erfaringer fra andre forsøg, virkede godt. Grupperne opdagede, at selvdisciplin og respekt for hinanden er en forudsætning for undervisningen. Dokumentation: Målopfyldelse Virksomhedens navn: Mål: Bilag 1: Løft vandet. Bilaget udgør det materiale klassen udarbejdede for at præsentere sig selv og deres bud på opgaven i forhold til konkurencen på Kattegatcentret. Langhøjskolen Ny og bedre indsats i forhold til skole/ hjemsamarbejdet i udskolingen. At kvalificere skole/hjemsamarbejdet i udskolingen således, at vi kan fastholde forældrenes engagement i udskolingen. At få flere engagerede elever, forældre og medarbejdere i udskolingen, der via dialog og samarbejde stiller gensidige krav og forventninger. 12

13 Målemetode: Handleplan for fokuspunkter samt evalueringspunkter for den enkelte klasse aftales i projektets start. Skolebestyrelsen udsender sidst på skoleåret et spørgeskema til kontaktforældrene på årgang, som omhandler samarbejdsrelationerne, og de sammenskriver resultatet af svarene. Kontaktforældre og lærere udarbejder et simpelt spørgeskema, hvor de aftalte fokuspunkter og aktiviteter evalueres og udleveres til klassens foræl-dre inden skoleårets forældremøder. Kontaktforældre og lærere sammenskriver svarene fra skemaerne. På forældremødet drøftes sammenskrivningen. Kontaktforældre og lærere har udarbejdet et spørgeskema, som udleveres til eleverne og forældrene efter samtalen. Efterfølgende afleveres skemaet retur til lærerne. Kontaktforældrene og lærerne laver en sammenskrivning. Denne danner basis for aftaler om fokuspunkter for det kommende skoleår. Resultater fra måling af målet: Kommentarer og erfaringer: Projektet løber over 2 skoleår: 2006/2007 og 2007/2008. Der henvises til tidligere fremsendt materiale. Endelig vurdering foreligger ved skoleårets afslutning. Dokumentation: 13

14 6.2 Særlige områder, skolemad og taskebøger Valgte ordning Langhøjskolens skolebestyrelse har valgt at sætte kravet til kvalitet - og en ikke for høj pris på et måltid - i højsædet. Der er nedsat et sundhedsudvalg med forældredeltagelse. Cirka antal Varierer meget. Gennemsnitlig 40 boller pr. dag. Derfor, og på grund af pladsforhold/fysiske rammer, er det endnu ikke lykkedes for skolen at finde en tilfredsstillende ordning. Der arbejdes videre på at løse opgaven. Skolen har en bod, hvor der tilbydes: boller med/uden pålæg frugt kildevand Materialer/fag Dansk Koldt blod Enja Fantastiske fortællinger Så dansk Dansk direkte Tid til dansk Beløb 5.893, , ,8 14

15 6.3 Elevplaner organisering og erfaringer med indsats og udbytte Valgt form Langhøjskolen har udarbejdet et fællesskema til elevplaner. Skemaet indeholder: et afsnit til afkrydsning, samt et afsnit til beskrivelse af målopfyldelse. Elevplaner udarbejdes umiddelbart før skole/hjemsamtalerne i efteråret. Ved skole/hjemsamtalerne i foråret justeres disse planer. Langhøjskolen har i indeværende skoleår indført to årlige skole/ hjemsamtaler. Indsats og udbytte At skulle udfylde elevplaner, har fyldt meget for den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. Da elevplanerne først blev udarbejdet, efter der var afholdt skole/hjemsamtaler, var det ikke muligt at anvende begge afsnit i planen. Mål skal opstilles i samarbejde med elev og forældre, hvilket betyder, at dette afsnit anvendes i næste elevplan. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for elevplaner og vil i foråret evaluere udbyttet, af de valgte skemaer. 6.4 Resultater af indsatsområdet Skolen som læringsrum Mål for projektet Skolens organisation Resultater Langhøjskolen er ved skolestarten organiseret ved spor/ teams med: én bh. kl., én 1. kl. og én 2. kl. i ét spor. Skolen arbejder pt. med fire spor i indskolingen. Hver spor udgør et team. Fra og med 3. klasse er skolen opdelt i årgange. Hver årgang udgør et team. De enkelte team arbejder med andre ord: i et fællesskab om alle klasserne på en årgang, herunder fælles temaer, emner og ativiteter. med opgaver på tværs af klasserne. med holddeling på årgangen. med det sociale liv på årgangen. Evt. kommentarer Der er stor variation på, hvordan det enkelte team griber opgaverne an. Fælles er, at der arbejdes og udvikles, og at arbejdet fortsætter. 15

16 Selvstyrende teams Undervisningsog arbejdsformer Sambrug af lokaler Det er hensigten, at alle selvstyrende teams skal tillægges mere kompetence og råderum. Fra starten af dette skoleår er en del af skemalægningen lagt ud til det enkelte team. Det enkelte team skal selv dække planlagt fravær. Sygefravær dækkes fortsat centralt. Der arbejdes med holddannelse. Langhøjskolen samarbejder med to fritidshjem om sambrug af lokaler. Det er en udfordring, og der må indgås mange kompromier. Vi ser en stigende tendens til, at det enkelte team anvender de mulighder de har for: fælles planlægning holddannelse fælles aktiviteter fælles indsats, f.eks. i forbindelse med adfærd. Skolens stigende elevtal og flere klasser betyder, at antallet af rum, som er disponible til f.eks. holddannelse og individuelt arbejde, er minimal. Dette betyder, at gruppearbejde og arbejde i hold foregår på gangene, hvilket begrænser mulighederne for at udvikle andre undervisningsformer. Skolens lokalekapacitet, eller mangel på lokaler, slår også igennem i forbindelse med sambrug af lokaler. De fysiske rammer føles snævre. At skolen igen starter fire børnehaveklasser, gør ikke problematikken mindre. 16

17 7 Skolens vurdering af egne resultater Område Den samlede virksomhed Særlige indsatsområder Område for særlige indsats Grad af målopfyldelse (vurdering i ord) Skolen har fået ny leder /ledelse. Det er ledelsens opfattelse, at Langhøjskolen i høj grad lever op til den samlede opgaveløsning. Legepatrulje og elevmægling Værdigrundlag Kommentarer Når vi påpeger, at skolen har fået ny ledelse, er det med baggrund i, at der ved et lederskifte er en periode, hvor man i organisationen er lidt afventende. Det gælder såvel: skolebestyrelse medarbejdere ledelse Perioden er overstået, og det er vores opfattelse, at der igen er fuld damp på kedlerne. Et lederskifte giver anledning til, at flere områder sættes til debat, hvilket giver Langhøjskolen mulighed for at vurdere/revurdere sine rutiner og måder at udføre opgaveløsningen på. Således vil Langhøjskolens medarbejdere, elever, forældre og ledelse i indeværende skoleår udarbejde et værdigrundlag for skolens samlede pædagogiske arbejde. Legepatruljen er kommet godt igang. Vi har nogle meget ansvarlige elever, der i stor udstrækning formår at arbejde selvstændigt. Elevmægling. Vi har en meget stor gruppe (ca. 100 elever), der ønsker uddannelse i elevmægling. Ca. 25 af disse elever er pt. under uddannelse. Skolens målsætning er af ældre dato. Der er kommet en del nye medarbejdere på Langhøjskolen. Ønsket om styrkelse af fællesskabet og et fælles grundlag for skolens virke er sat på dagsordenen. Årets kvalitative løft Selvstyrende teams Selvstyrende teams. Videreudviklingen af selvstyrende teams giver større råderum i forhold til planlægning af undervisningen, hvilket opleves kvalitativt bedre og mere udfordrende for skolens medarbejdere. Selvstyrende teams indeholder rigtig mange udfordringer, som skolen arbejder videre med fremover. 17

18 8 Indhold af resultatsamtale 9. Forvaltningens vurdering af skolens pædagogiske niveau og resultater Skolens faglige resultater er generelt gode. Det gælder både når man ser på resultaterne af de gennemførte læseprøver og gennemsnitskaraktererne ved afgangsprøverne. Der er dog enkelte fag, hvor resultaterne ligger under middel. Det drejer sig i første omgang om naturfagsområdet med fysik/kemi. Resultaterne af læseprøverne i 5. og 7. klasse er knapt så gode som resultaterne i begynderundervisningen, og samtidig er der nogen variation klasserne imellem med hensyn til antallet af usikre læsere og ikkelæsere. Det er på disse klassetrin, eleverne i særlig grad har behov for at kunne tilegne sig fagligt stof gennem læsning af tekster, så derfor har læsestandpunktet stor betydning for, om eleverne kan nå et tilfredsstillende kundskabs- og færdighedsniveau. Anbefaling Det anbefales, at skolen analyserer baggrunden for resultaterne i naturfag med henblik på at afklare, om det didaktisk/metodiske grundlag for undervisningen i både natur/teknik og fysik/kemi skal ændres for at eleverne kan opnå bedre faglige resultater i fagene.endvidere anbefales det at klarlægge årsagerne til de opnåede læseresultater på mellemtrinnet og i udskolingen med henblik på at drøfte indhold og metoder i læseundervisningen Undersøgelsen af skolens undervisningsmiljø viser, at et meget stort flertal af eleverne er glde for at gå i skolen og føler sig trygge. Men der er, som skolen også konstaterer i sin kommentar, en gruppe af elever, der siger de er blevet mobbet inden for de seneste to måneder. Det drejer sig om % af de elever, der har svaret på klassetrinnene kl. 13 % synes der bliver mobbet rigtig meget eller meget i klassen, mens 20 % ikke tror, læreren ved, at nogen bliver mobbet. Og endelig svarer 42 %, at skolen har en mobbepolitik. Over 30 % af eleverne svarer, at de ikke så tit eller sjældent/aldrig glæder sig til at komme i skole, mens de tilsyneladende glæder sig mere til at se deres kammerater, nemlig 96 % der siger altid eller for det meste. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter indsatsen for at reducere mobning i klasserne og på skolen i forlængelse af de enkelte klassers udarbejdelse af handleplaner mod mobning. Fraværet blandt medarbejderne hører til blandt kommunens laveste fravær, hvilket må karakteriseres som et godt resultat, som skolen forhåbentlig kan fastholde. Fraværet blandt eleverne har derimod hen over året været noget svingende. I 1. halvår af 2007 har fraværet dog stabiliseret sig, så det ligger lidt under det gennemsnitlige fravær for kommuenns skoler. Der er dog på alle klassetrin et relativt højt lovligt fravær, altså fravær hvor forældrene har bedt eleven fri for skolegang pga. ferie og andet. På enkelte årgange udgør det lovlige fravær en højere andel end fravær pga. sygdom i forhold til det samlede fravær. Eksempelvis på6. årgang i 1. halvår af 2007, 18

19 hvor det lovlige fravær udgør 48 % mens fraværet pga. sygdom udgør 42 %, og det ulovlige fravær udgør 10 % af det samlede fravær på årgangen. I de fleste tilfælde er det ulovlige fravær ikke meget højt, men på en enkelt eller to årgange når det ulovlige fravær et ikke-acceptabelt niveau. Det gælder således 9. årgang, hvor det ulovlige fravær udgør 18 %, det lovlige fravær 26 % og fravær pga. sygdom 56 %. Anbefaling Det anbefales, at skolen overvejer procedurerne i forbindelse med det lovlige fravær med henblik på at reducere det mest muligt af hensyn til elevernes muligheder for at have en kontinuerlig skolegang. Endvidere anbefales et, at skolen udarbejder en handlingsplan for at nedbringe det ulovlige fravær. Skolen har igangsat en udvikling af selvstyrende team, der af skolen selv beskrives som årets kvalitative løft, men samtidig som en arbejdsform med mange udfordringer. Anbefaling Det anbefales, at skolen fortsætter arbejdet med at udvikle de selvstyrende team som grundlaget for organisering af lærernes arbejde. 19